EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013AG0011

Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 11/2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2013 om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger Vedtaget af Rådet den 15. november 2013

OJ C 360E , 10.12.2013, p. 1–48 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 360/1


RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING (EU) Nr. 11/2013

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2013 om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger

Vedtaget af Rådet den 15. november 2013

(2013/C 360 E/01)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En række grundforordninger vedrørende den fælles handelspolitik foreskriver, at retsakter til gennemførelse af den fælles handelspolitik vedtages af Rådet i henhold til de procedurer, som er fastlagt i de pågældende retsakter eller af Kommissionen i henhold til særlige procedurer og er underlagt Rådets kontrol. Disse procedurer er ikke underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF (2).

(2)

Disse grundforordninger bør ændres med henblik på at skabe større sammenhæng med bestemmelserne i Lissabontraktaten. Dette kan, hvor det er hensigtsmæssigt, ske ved at tillægge Kommissionen delegerede beføjelser og ved at anvende visse procedurer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (3).

(3)

Følgende forordninger bør derfor ændres:

Rådets forordning (EØF) nr. 2841/72 (4)

Rådets forordning (EØF) nr. 2843/72 (5)

Rådets forordning (EØF) nr. 1692/73 (6)

Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 (7)

Rådets forordning (EF) nr. 385/96 (8)

Rådets forordning (EF) nr. 2271/96 (9)

Rådets forordning (EF) nr. 1515/2001 (10)

Rådets forordning (EF) nr. 153/2002 (11)

Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 (12)

Rådets forordning (EF) nr. 452/2003 (13)

Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 (14)

Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 (15)

Rådets forordning (EF) nr. 1616/2006 (16)

Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 (17)

Rådets forordning (EF) nr. 140/2008 (18)

Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 (19)

Rådets forordning (EF) nr. 594/2008 (20)

Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (21)

Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (22)

Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 (23)

Rådets forordning (EF) nr. 1061/2009 (24)

Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (25).

(4)

Af hensyn til retssikkerheden bør procedurer for vedtagelse af foranstaltninger, der er blevet indledt, men ikke afsluttet, før denne forordnings ikrafttrædelse, ikke påvirkes af denne forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordningerne i bilaget til denne forordning ændres hermed i overensstemmelse med bilaget.

Artikel 2

Henvisninger til bestemmelser i de forordninger, der er opført i bilaget til nærværende forordning, betragtes som henvisninger til de pågældende bestemmelser som ændret ved denne forordning.

Henvisninger til udvalgenes tidligere benævnelser betragtes som henvisninger til udvalgenes nye benævnelser i denne forordning.

I alle de forordninger, der er opført i bilaget, forstås

a)

enhver henvisning til »Det Europæiske Fællesskab«, »Fællesskabet«, »De Europæiske Fællesskaber« eller »Fællesskaberne« som en henvisning til »Den Europæiske Union« eller »Unionen«

b)

enhver henvisning til »fællesmarkedet« som en henvisning til »det indre marked«

c)

enhver henvisning til »det i artikel 113 omhandlede udvalg« eller »det i artikel 133 omhandlede udvalg« som en henvisning til »det i artikel 207 omhandlede udvalg«

d)

enhver henvisning til »traktatens artikel 113« eller »traktatens artikel 133« som en henvisning til »traktatens artikel 207«.

Artikel 3

Denne forordning berører ikke de procedurer, som er indledt med henblik på vedtagelse af foranstaltninger, som er omhandlet i forordningerne i bilaget til nærværende forordning, såfremt, samtidig med eller inden denne forordnings ikrafttrædelse:

a)

Kommissionen har vedtaget en retsakt

b)

en høring er nødvendig i henhold til en af forordningerne i bilaget, og sådanne høringer er blevet indledt, eller

c)

et forslag er nødvendigt i henhold til en af forordningerne i bilaget, og Kommissionen har vedtaget et sådant forslag.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tredivtedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 14. marts 2012 (EUT C 251E af 31.8.2013, s. 126) og Rådets førstebehandlingsholdning af 15. november 2013. Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af …

(2)  Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(4)  Rådets forordning (EØF) nr. 2841/72 af 19. december 1972 om de i overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz fastsatte beskyttelsesforanstaltninger (EFT L 300 af 31.12.1972, s. 284).

(5)  Rådets forordning (EØF) nr. 2843/72 af 19. december 1972 om de i overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island fastsatte beskyttelsesforanstaltninger (EFT L 301 af 31.12.1972, s. 162).

(6)  Rådets forordning (EØF) nr. 1692/73 af 25. juni 1973 om de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (EFT L 171 af 27.6.1973, s. 103).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi (EFT L 349 af 31.12.1994, s. 71).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 385/96 af 29. januar 1996 om beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer (EFT L 56 af 6.3.1996, s. 21).

(9)  Rådets forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf (EFT L 309 af 29.11.1996, s. 1).

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 1515/2001 af 23. juli 2001 om de foranstaltninger, der kan træffes af EF på grundlag af en rapport vedtaget af WTO's Tvistbilæggelsesorgan vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger (EFT L 201 af 26.7.2001, s. 10).

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 153/2002 af 21. januar 2002 om visse procedurer for anvendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side og for anvendelse af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (EFT L 25 af 29.1.2002, s. 16).

(12)  Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 af 3. marts 2003 om en varespecifik overgangsbeskyttelsesordning for indførsel med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EF) nr. 519/94 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 65 af 8.3.2003, s. 1).

(13)  Rådets forordning (EF) nr. 452/2003 af 6. marts 2003 om foranstaltninger, som Fællesskabet kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger (EUT L 69 af 13.3.2003, s. 8).

(14)  Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 af 25. april 2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 110 af 30.4.2005, s. 1).

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L 200 af 30.7.2005, s. 1).

(16)  Rådets forordning (EF) nr. 1616/2006 af 23. oktober 2006 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien (EFT L 300 af 31.10.2006, s. 1).

(17)  Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1).

(18)  Rådets forordning (EF) nr. 140/2008 af 19. november 2007 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (EUT L 43 af 19.2.2008, s. 1).

(19)  Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 af 21. januar 2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova samt om ændring af forordning (EF) nr. 980/2005 og Kommissionens afgørelse 2005/924/EF (EUT L 20 af 24.1.2008, s. 1).

(20)  Rådets forordning (EF) nr. 594/2008 af 16. juni 2008 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side (EUT L 169 af 30.6.2008, s. 1).

(21)  Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93).

(22)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1).

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1).

(24)  Rådets forordning (EF) nr. 1061/2009 af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af en fælles udførselsordning (EUT L 291 af 7.11.2009, s. 1).

(25)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).


BILAG

LISTE OVER FORORDNINGER UNDER DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK, SOM ÆNDRES MED HENBLIK PÅ TILPASNING TIL ARTIKEL 290 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE ELLER TIL GÆLDENDE BESTEMMELSER I FORORDNING (EU) Nr. 182/2011

1.   FORORDNING (EØF) Nr. 2841/72

For så vidt angår forordning (EØF) nr. 2841/72 kræver gennemførelsen af den bilaterale overenskomsts beskyttelsesklausul ensartede betingelser for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Kommissionen bør vedtage øjeblikkeligt gældende gennemførelsesretsakter, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende situationer omhandlet i artiklerne 24, 24a og 26 i overenskomsten samt i tilfælde af eksportstøtte med direkte og øjeblikkelig indvirkning på samhandelen, er påkrævet af særligt hastende årsager.

I forordning (EØF) nr. 2841/72 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Kommissionen kan beslutte at rette henvendelse til Den Blandede Komité, der er nedsat ved overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz, i det følgende benævnt overenskomsten, vedrørende de foranstaltninger, der er fastsat i dennes artikler 22, 24, 24a og 26. Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2.

Kommissionen underretter medlemsstaterne, hvis den beslutter at overdrage et anliggende til Den Blandede Komité.«.

2)

Artikel 2, stk. 1, andet punktum, affattes således:

»Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2, i nærværende forordning.«.

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1.   Når særlige omstændigheder gør øjeblikkelig indgriben nødvendig i de i artiklerne 24, 24a og 26 i overenskomsten omhandlede situationer samt i tilfælde af eksportstøtte med direkte og øjeblikkelig indvirkning på samhandelen, kan de i artikel 27, stk. 3, litra e), i overenskomsten fastsatte beskyttelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2, i nærværende forordning eller i hastende tilfælde i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3.

2.   Såfremt en medlemsstat kræver, at Kommissionen griber ind, skal Kommissionen tage stilling til dette krav inden for en periode på højst fem arbejdsdage efter modtagelsen heraf.«.

4)

Artikel 5 udgår.

5)

Følgende artikler tilføjes:

»Artikel 7

1.   Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (1). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (2).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

Artikel 8

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (3).

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1)."

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).«."

2.   FORORDNING (EØF) Nr. 2843/72

For så vidt angår forordning (EØF) nr. 2843/72 kræver gennemførelsen af den bilaterale overenskomsts beskyttelsesklausuler ensartede betingelser for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger. Disse beføjelser bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Kommissionen bør vedtage øjeblikkeligt gældende gennemførelsesretsakter, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende situationer omhandlet i artiklerne 25, 25a og 27 i overenskomsten samt i tilfælde af eksportstøtte med direkte og øjeblikkelig indvirkning på samhandelen, er påkrævet af særligt hastende årsager.

I forordning (EØF) nr. 2843/72 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Kommissionen kan beslutte at rette henvendelse til Den Blandede Komité, der er nedsat ved overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island - i det følgende benævnt overenskomsten - vedrørende de foranstaltninger, der er fastsat i dennes artikler 23, 25, 25a og 27. Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2.

Kommissionen informerer medlemsstaterne, hvis den beslutter at rette henvendelse til Den Blandede Komité om et anliggende.«.

2)

Artikel 2, stk. 1, andet punktum, affattes således:

»Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 7, stk. 2, i nærværende forordning.«.

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1.   Når særlige omstændigheder gør øjeblikkelig indgriben nødvendig i de i artiklerne 25, 25a og 27 i overenskomsten omhandlede situationer samt i tilfælde af eksportstøtte med direkte og øjeblikkelig indvirkning på samhandelen, kan de i artikel 28, stk. 3, litra e), i overenskomsten fastsatte foranstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2, eller i hastende tilfælde i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3.

2.   Såfremt en medlemsstat kræver, at Kommissionen griber ind, skal Kommissionen tage stilling til dette krav inden for en periode på højst fem arbejdsdage efter modtagelsen heraf.«.

4)

Artikel 5 udgår.

5)

Følgende artikler tilføjes:

»Artikel 7

1.   Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (4). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

Artikel 8

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin halvårlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (6).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1)."

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).«."

3.   FORORDNING (EØF) Nr. 1692/73

For så vidt angår forordning (EØF) nr. 1692/73 kræver gennemførelsen af den bilaterale overenskomsts beskyttelsesklausul ensartede betingelser for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger. Disse beføjelser bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Kommissionen bør vedtage øjeblikkeligt gældende gennemførelsesretsakter, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende situationer omhandlet i artiklerne 24, 24a og 26 i overenskomsten samt i tilfælde af eksportstøtte med direkte og øjeblikkelig indvirkning på samhandelen, er påkrævet af særligt hastende årsager.

I forordning (EØF) nr. 1692/73 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Kommissionen kan beslutte at rette henvendelse til Den Blandede Komité, der er nedsat ved overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge, i det følgende benævnt overenskomsten, vedrørende de foranstaltninger, der er fastsat i dennes artikler 22, 24, 24a og 26. Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2.

Kommissionen informerer medlemsstaterne, hvis den beslutter at rette henvendelse til Den Blandede Komité om et anliggende.«.

2)

Artikel 2, stk. 1, andet punktum, affattes således:

»Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2, i nærværende forordning.«.

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1.   Når særlige omstændigheder gør øjeblikkelig indgriben nødvendig i de i artiklerne 24, 24a og 26 i overenskomsten omhandlede situationer samt i tilfælde af eksportstøtte med direkte og øjeblikkelig indvirkning på samhandelen, kan de i artikel 27, stk. 3, litra e), i overenskomsten fastsatte foreliggende foranstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2, eller i hastende tilfælde i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3.

2.   Såfremt en medlemsstat kræver, at Kommissionen griber ind, skal Kommissionen tage stilling til dette krav inden for en periode på højst fem arbejdsdage efter modtagelsen heraf.«.

4)

Artikel 5 udgår.

5)

Følgende artikler tilføjes:

»Artikel 7

1.   Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (7). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

Artikel 8

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (9).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1)."

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

(9)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).«."

4.   FORORDNING (EF) Nr. 3286/94

For så vidt angår forordning (EF) nr. 3286/94 kræver gennemførelsen af undersøgelsesprocedurerne, der er fastsat i nævnte forordning, ensartede betingelser for vedtagelse af afgørelser om, hvordan disse undersøgelsesprocedurer og foranstaltninger som resultat heraf foretages. Disse beføjelser bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Rådgivningsproceduren bør anvendes til suspension af igangværende undersøgelsesforanstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger og den deraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af de endelige foranstaltninger.

Europa-Parlamentet og Rådet bør holdes underrettet om udviklingen i forbindelse med denne forordning, så de kan gøre sig overvejelser om deres bredere politiske konsekvenser.

I tilfælde hvor en aftale med et tredjeland forekommer at være det mest hensigtsmæssige middel til at bilægge en uoverensstemmelse, der hidrører fra en handelshindring, bør der desuden føres forhandlinger med henblik herpå efter de procedurer, der er fastsat i artikel 207 i traktaten.

I forordning (EF) nr. 3286/94 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»3.   Såfremt det viser sig, at klagen ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige indledning af en undersøgelse, underrettes klageren herom.

Kommissionen underretter medlemsstaterne, såfremt den beslutter, at klagen ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige indledning af en undersøgelse.«.

2)

Artikel 6, stk. 4, affattes således:

»4.   Såfremt det viser sig, at anmodningen ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige indledning af en undersøgelse, underrettes medlemsstaten herom.

Kommissionen underretter medlemsstaterne, såfremt den beslutter, at klagen ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige indledning af en undersøgelse.«.

3)

I artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Udvalgsprocedure

1.

a)

Kommissionen bistås af Udvalget for Handelsbarrierer, i det følgende benævnt »udvalget«. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

b)

Når der henvises til dette litra, anvendes artikel 4 i forordning 182/2011.

c)

Når der henvises til dette litra, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Kommissionen fremsender også oplysninger givet i medfør af nærværende forordning til Europa-Parlamentet og Rådet, så de kan gøre sig overvejelser over eventuelle videre konsekvenser for den fælles handelspolitik.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

4)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1.   Såfremt Kommissionen finder, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelsesprocedure, og såfremt det er nødvendigt af hensyn til Unionens interesser, skal Kommissionen:

a)

give meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om iværksættelsen af en undersøgelsesprocedure. En sådan meddelelse skal oplyse, hvilken vare eller tjenesteydelse og hvilke lande der er tale om, give et sammendrag af de modtagne oplysninger, og anføre, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen; den skal angive den frist, inden for hvilken de berørte parter kan anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen i henhold til stk. 5

b)

officielt underrette de repræsentanter for det eller de lande, som er omfattet af proceduren, om hvem, der i givet fald kan afholdes konsultationer med

c)

foretage sin undersøgelse på EU-niveau i samarbejde med medlemsstaterne.

Kommissionen underretter medlemsstaterne, såfremt den beslutter, at klagen indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige indledning af en undersøgelse.«.

5)

Artikel 9 stk. 2, litra a), affattes således:

»2.

a)

Kommissionen og medlemsstaterne, herunder personer i deres tjeneste, må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som ifølge deres natur er fortrolige eller er meddelt fortroligt af en af parterne i en undersøgelsesprocedure, medmindre den part, der har givet oplysningerne, udtrykkeligt har givet tilladelse hertil.«.

6)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Afslutning og suspension af proceduren

1.   Når undersøgelsesproceduren udført i medfør af artikel 8 viser, at der ikke kræves noget indgreb til beskyttelse af Unionens interesser, afsluttes den af Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 1, litra c).

2.

a)

Undersøgelsesproceduren udført i medfør af artikel 8 kan ligeledes suspenderes af Kommissionen efter rådgivningsproceduren omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), såfremt det eller de pågældende tredjelande efter afslutningen af en undersøgelse træffer foranstaltninger, der anses for tilfredsstillende, og der derfor ikke kræves noget indgreb fra Unionen.

b)

Kommissionen kontrollerer gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger, i givet fald på grundlag af regelmæssige oplysninger, som den kan anmode de pågældende tredjelande om og i fornødent omfang efterprøve.

c)

Såfremt de af tredjelandet/tredjelandene trufne foranstaltninger ophæves, suspenderes eller ikke gennemføres korrekt, eller Kommissionen har begrundet mistanke herom, eller såfremt en anmodning om oplysninger, som Kommissionen har fremsat i henhold til litra b), ikke er blevet efterkommet, oplyser Kommissionen medlemsstaterne herom, og såfremt resultaterne af undersøgelsen og de nye kendsgerninger, der foreligger, gør det nødvendigt og berettiget, træffes der foranstaltninger i henhold til artikel 13, stk. 2.

3.   Såfremt det efter en undersøgelsesprocedure udført i medfør af artikel 8 eller på noget tidspunkt før, under eller efter en international tvistbilæggelsesprocedure må antages, at det mest hensigtsmæssige middel til at bilægge en tvist, der er opstået som følge af en handelshindring, er indgåelse af en aftale med det eller de pågældende tredjelande, som kan ændre Unionens og det eller de pågældende tredjelandes materielle rettigheder, suspenderer Kommissionen rådgivningsproceduren i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra b), i nærværende forordning, og der føres forhandlinger i overensstemmelse med artikel 207 i traktaten.«.

7)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Beslutningsprocedurer

1.   Såfremt Unionen, som følge af en klage i henhold til artikel 3 eller 4 eller en indbringelse af klage i henhold til artikel 6, følger internationale formelle procedurer for konsultation eller bilæggelse af tvister, træffer Kommissionen afgørelserne om indledning, gennemførelse og afslutning af disse procedurer.

Kommissionen underretter medlemsstaterne, hvis den træffer afgørelse om indledning, gennemførelse eller afslutning af internationale formelle procedurer for konsultation eller bilæggelse af tvister.

2.   Såfremt Unionen efter at have truffet afgørelse i henhold til artikel 12, stk. 2, skal beslutte, hvilke handelspolitiske foranstaltninger der skal træffes i henhold til artikel 11, stk. 2, litra c), eller artikel 12 i nærværende forordning, træffes der straks foranstaltninger i overensstemmelse med traktatens artikel 207 i traktaten og eventuelt andre gældende procedurer.«.

8)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Rapport

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (11).

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51)«."

9)

Artikel 14 udgår.

5.   FORORDNING (EF) Nr. 385/96

For så vidt angår forordning (EF) nr. 385/96 kræver gennemførelsen af de procedurer, der er fastsat i forordningen, ensartede betingelser for vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen heraf i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 385/96 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 5, stk. 11, affattes således:

»11.   Står det klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige, at der indledes en procedure, indleder den med forbehold af artikel 15, stk. 2, en sådan procedure senest 45 dage efter datoen for klagens indgivelse eller, når der er tale om indledning af en undersøgelse i henhold til stk. 8, senest seks måneder efter det tidspunkt, på hvilket salget af fartøjet var kendt eller burde have været kendt, og offentliggøre en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende. Er de fremlagte beviser utilstrækkelige, underrettes klageren herom inden for en frist på 45 dage fra datoen for klagens indgivelse til Kommissionen.

Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har fastslået, at der er behov for at indlede en sådan procedure.«.

2)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Såfremt foranstaltninger ikke er nødvendige, afsluttes undersøgelsen eller proceduren. Kommissionen afslutter undersøgelsen efter undersøgelsesproceduren i artikel 10, stk. 2.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der er tale om skadelig prisfastsættelse, og at der forvoldes skade herved, pålægger Kommissionen skibsbyggeren en godtgørelse for skadelig prisfastsættelse efter undersøgelsesproceduren i artikel 10, stk. 2. Godtgørelsen for den skadelige prisfastsættelse skal beløbsmæssigt svare til den fastslåede margen for skadelig prisfastsættelse. Efter at have underrettet medlemsstaterne træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af afgørelsen, særlig opkrævningen af godtgørelsen for skadelig prisfastsættelse.«.

3)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»Undersøgelsen kan afsluttes uden fastsættelse af en godtgørelse for skadelig prisfastsættelse, hvis skibsbyggeren endeligt og ubetinget annullerer salget af det fartøj, hvis prisfastsættelse er skadelig, eller efterlever alternative tilsvarende foranstaltninger, som godtages af Kommissionen.«.

4)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Betaler den pågældende skibsbygger ikke den godtgørelse for skadelig prisfastsættelse, der er fastsat i henhold til artikel 7, indfører Kommissionen modforanstaltninger i form af fratagelse af laste- og losserettigheder for fartøjer, der er bygget af den pågældende skibsbygger.

Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når der findes et grundlag for de i første afsnit omhandlede modforanstaltninger.«.

5)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (12). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning nr. 182/2011.

(12)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51)."

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

6)

Artikel 13, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen og medlemsstaterne, herunder personer i deres tjeneste, må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som på anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet særlig tilladelse hertil. Oplysninger, der udveksles mellem Kommissionen og medlemsstaterne eller interne dokumenter, der er udarbejdet af Unionens myndigheder eller af medlemsstaterne, må kun videregives, hvis dette udtrykkeligt fremgår af denne forordning.«.

7)

Artikel 14, stk. 3, affattes således:

»3.   Fremlæggelsen af oplysninger finder sted skriftligt. Oplysningerne fremlægges snarest muligt under behørig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger og normalt ikke senere end en måned før, der træffes endelig afgørelse. Er Kommissionen ikke i stand til at fremlægge oplysninger om visse kendsgerninger eller betragtninger på det pågældende tidspunkt, skal de fremlægges snarest muligt derefter. Fremlæggelsen foregriber ikke nogen efterfølgende afgørelse, som måtte blive truffet af Kommissionen, men hvis en sådan afgørelse baseres på andre forhold og betragtninger, fremlægges disse hurtigst muligt.«.

8)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 14a

Rapport

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i forordning (EF) nr. 1225/2009.«.

6.   FORORDNING (EF) Nr. 2271/96

For så vidt angår forordning (EF) nr. 2271/96 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om ændring af bilaget i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

For at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af nævnte forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at tilføje eller slette love i bilaget til nævnte forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2271/96 kræver ensartede betingelser for fastsættelsen af kriterier for tilladelse til personers fuldstændige eller delvise overholdelse af et eventuelt krav eller forbud, herunder anmodninger fra udenlandske domstoles side, i tilfælde hvor manglende overholdelse i alvorlig grad vil skade deres egne eller Unionens interesser. Disse beføjelser bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 2271/96 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a for i denne forordnings bilag at tilføje love, bekendtgørelser og andre retsakter fra tredjelande med eksterritorial anvendelse, som har negative følger for Unionens interesser og for fysiske og juridiske personers interesser i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og for at slette love, bekendtgørelser og andre retsakter, som ikke længere har sådanne følger.«.

2)

I artikel 7 udgår litra c).

3)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1.   Med henblik på gennemførelsen af artikel 7, litra b), bistås Kommissionen af udvalget for ekstraterritorial lovgivning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i stk. 2. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

4)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 11a

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … (15). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 1 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«.

7.   FORORDNING (EF) Nr. 1515/2001

For så vidt angår forordning (EF) nr. 1515/2001 kræver gennemførelsen heraf ensartede betingelser for vedtagelse af foranstaltninger på grundlag af en rapport vedtaget af WTO's Tvistbilæggelsesorgan vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger. Disse beføjelser bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Rådgivningsproceduren bør anvendes til suspension af foranstaltninger i en begrænset periode i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger.

I forordning (EF) nr. 1515/2001 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1.   Hver gang DSB vedtager en rapport om en EU-foranstaltning, der er truffet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (16), til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (17) eller til denne forordning (»den omtvistede foranstaltning«), kan Kommissionen, alt efter hvad den finder hensigtsmæssigt, træffe en eller flere af følgende foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 3a, stk. 3:

a)

ophæve eller ændre den omtvistede foranstaltning, eller

b)

vedtage enhver anden særlig gennemførelsesforanstaltning, som skønnes hensigtsmæssig under omstændighederne for at bringe Unionen i overensstemmelse med henstillinger og afgørelser i rapporten.

2.   Med henblik på at træffe en foranstaltning i henhold til stk. 1 kan Kommissionen anmode alle interesserede parter om at fremkomme med alle nødvendige oplysninger for at supplere de oplysninger, der er fremkommet i løbet af den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den omtvistede foranstaltning.

3.   For så vidt det er hensigtsmæssigt at foretage en fornyet undersøgelse, før eller samtidig med at der træffes foranstaltninger i henhold til stk. 1, skal denne undersøgelse indledes af Kommissionen. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har besluttet at indlede en undersøgelse.

4.   For så vidt det er hensigtsmæssigt at suspendere den omtvistede eller ændrede foranstaltning, indrømmes en suspension for en begrænset periode af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 3a, stk. 2.

(16)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51)."

(17)  Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93).«."

2)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Kommissionen kan også, hvis den finder det hensigtsmæssigt, træffe enhver af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, for at der kan tages hensyn til de retlige fortolkninger, der foretages i en rapport vedtaget af DSB med hensyn til en ikke-omtvistet foranstaltning.

2.   Med henblik på at træffe en foranstaltning i henhold til stk. 1 kan Kommissionen anmode de interesserede parter om at give alle nødvendige oplysninger for at supplere de oplysninger, der blev tilvejebragt i løbet af den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den ikke-omtvistede foranstaltning.

3.   For så vidt det er hensigtsmæssigt at foretage en fornyet undersøgelse, før eller samtidig med at der træffes foranstaltninger i henhold til stk. 1, skal denne undersøgelse indledes af Kommissionen. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har besluttet at indlede en undersøgelse.

4.   For så vidt det er hensigtsmæssigt at suspendere den ikke-omtvistede eller ændrede foranstaltning, indrømmes denne suspension for en begrænset periode af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 3a, stk. 2.«.

3)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk.1 i forordning (EF) nr. 1225/2009. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning nr. 182/2011.

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 3b

Rapport

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i forordning (EF) nr. 1225/2009.«.

8.   FORORDNING (EF) Nr. 153/2002

For så vidt angår forordning (EF) nr. 153/2002 kræver gennemførelsen af interimsaftalens og stabiliserings- og associeringsaftalens bilaterale beskyttelsesklausul ensartede betingelser for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger og andre foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende særlige og kritiske omstændigheder som omhandlet i artikel 24, stk. 4, litra b), og artikel 25, stk. 4, i interimsaftalen, og derefter artikel 37, stk. 4, litra b), og artikel 38, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen, er påkrævet af særligt hastende årsager.

I forordning (EF) nr. 153/2002 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Indrømmelser for »baby beef«

Kommissionen vedtager efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 7fa, stk. 4, detaljerede gennemførelsesbestemmelser til artikel 14, stk. 2, i interimsaftalen og derefter artikel 27, stk. 2, i stabiliserings- og associeringsaftalen vedrørende toldkontingentet for »baby beef«-produkter.«.

2)

Artikel 3 udgår.

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Yderligere lempelser

I tilfælde af, at der under anvendelse af artikel 29 i stabiliserings- og associeringsaftalen og artikel 16 i interimsaftalen indrømmes yderligere lempelser for fiskerivarer inden for toldkontingenterne, vedtager Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 7fa, stk. 4, detaljerede gennemførelsesbestemmelser til disse toldkontingenter.«.

4)

Artikel 5 udgår.

5)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Tekniske tilpasninger

Ændringer og tekniske tilpasninger af de detaljerede gennemførelsesbestemmelser, som vedtages i henhold til denne forordning, og som er nødvendige som følge af ændringer af den kombinerede nomenklaturs koder og Taric-underopdelingerne eller indgåelse af nye aftaler, protokoller, brevvekslinger eller andre akter, der indgås mellem Unionen og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 7fa, stk. 4.«

6)

I artikel 7a foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, 3 og 4 ophæves

b)

Stk. 6, første afsnit, affattes således:

»Ved afslutningen af konsultationerne kan Kommissionen, hvis det ikke har været muligt at finde en anden løsning, efter undersøgelsesproceduren i artikel 7fa, stk. 4, i nærværende forordning beslutte ikke at gribe ind eller træffe egnede foranstaltninger som omhandlet i artikel 25 og 26 i interimsaftalen, og senere artikel 37 og 38 i stabiliserings- og associeringsaftalen.«

c)

Stk. 7, 8 og 9 udgår.

d)

Stk. 10 affattes således:

»10.   Konsultationerne i samarbejdsrådet og derefter stabiliserings- og associeringsudvalget anses for afsluttet 30 dage fra underretningen omhandlet i stk. 5.«.

7)

Artikel 7b affattes således:

»Artikel 7b

Ekstraordinære og kritiske omstændigheder

Hvis der foreligger ekstraordinære og kritiske omstændigheder som omhandlet i artikel 25, stk. 4, litra b), og artikel 26, stk. 4, i interimsaftalen og derefter artikel 38, stk. 4, litra b), og artikel 39, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen, kan Kommissionen straks træffe foranstaltninger i de tilfælde, der er nævnt i artikel 25 og 26 i interimsaftalen og derefter artikel 38 og 39 i stabiliserings- og associeringsaftalen efter undersøgelsesproceduren i artikel 7fa, stk. 4, eller i hastende tilfælde i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 7fa, stk. 5.

Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den beslutning derom inden fem arbejdsdage efter at have modtaget anmodningen.«.

8)

Artikel 7e, stk. 1, affattes således:

»1.   I tilfælde af praksis, der kan berettige, at Unionen anvender de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 33 i interimsaftalen, og senere artikel 69 i stabiliserings- og associeringsaftalen, beslutter Kommissionen efter behandling af sagen på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat, hvorvidt en sådan praksis er forenelig med aftalen. Kommissionen vedtager om nødvendigt beskyttelsesforanstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 7fa, stk. 4, dog ikke i tilfælde af støtte, hvor Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (19) finder anvendelse, og foranstaltningerne træffes i overensstemmelse med procedurerne i nævnte forordning. Foranstaltningerne træffes alene på de betingelser, der er omhandlet i artikel 33, stk. 5, i interimsaftalen, og senere artikel 69, stk. 5, i stabiliserings- og associeringsaftalen.

(19)  Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93).«."

9)

I artikel 7f foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Så længe der ikke er fundet en gensidigt tilfredsstillende løsning inden for rammerne af de konsultationer, der er omhandlet i stk. 2, kan Kommissionen træffe de foranstaltninger, som den finder passende og nødvendige, ifølge artikel 30 i interimsaftalen og derefter artikel 43 i stabiliserings- og associeringsaftalen, samt efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 7fa, stk. 4.«

b)

Stk. 4, 5 og 6 udgår.

10)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7fa

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 2 af det udvalg, der er nedsat ved artikel 195 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (20). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (21).

2.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 4 af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 184 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 (22). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 7a, 7b, 7e og 7f af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (23). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning 182/2011.

5.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse, sammenholdt med dennes artikel 5.

(20)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1)."

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1)."

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1).«."

9.   FORORDNING (EF) Nr. 427/2003

For så vidt angår forordning (EF) nr. 427/2003 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for ændring af bilag I til nævnte forordning i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

For at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 427/2003, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 625/2009 for at fjerne lande fra listen over tredjelande indeholdt i dette bilag, når de bliver medlemmer af WTO. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Endvidere bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af nævnte forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger og den heraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger. Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kan være svære at udbedre, er det nødvendigt, at Kommissionen har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende midlertidige foranstaltninger.

I forordning (EF) nr. 427/2003 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 5, stk. 4, affattes således:

»4.   Hvis det er klart, at der er tilstrækkelig begrundelse for at indlede en procedure, og de eventuelle konsultationer i henhold til stk. 3 ikke har ført til en gensidigt tilfredsstillende løsning, offentliggør Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har fastslået, at der er behov for at indlede en sådan procedure.«.

2)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Der træffes foreløbige beskyttelsesforanstaltninger i kritiske situationer, hvor en forsinkelse ville forvolde skade, som det ville være vanskeligt at rette op på, efter en foreløbig fastlæggelse af, at indførslen har forvoldt eller truet med at forvolde markedsforstyrrelse for erhvervsgrenen i Unionen, og hvis det af hensyn til Unionens interesser er nødvendigt at gribe ind. Kommissionen træffer afgørelse om sådanne midlertidige foranstaltninger efter rådgivningsproceduren i artikel 15, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 15, stk. 4.«

b)

stk. 3 udgår.

3)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Afslutning uden foranstaltninger

Hvis det anses for unødvendigt at indføre bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, afsluttes undersøgelsen eller proceduren efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3.«.

4)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Hvis det fremgår af de endeligt fastlagte kendsgerninger, at de betingelser, der er fastsat i artikel 1, 2 og 3 alt efter, hvad der er relevant, er opfyldt, og at det af hensyn til Unionens interesser er nødvendigt at gribe ind i henhold til artikel 19, anmoder Kommissionen om konsultation med Kinas regering med henblik på at søge en gensidigt tilfredsstillende løsning.

2.   Hvis de i stk. 1 omhandlede konsultationer ikke fører til en gensidigt tilfredsstillende løsning inden for 60 dage efter datoen for modtagelse af en anmodning om konsultationer, træffes der en endelig beskyttelses- eller handelsfordrejningsforanstaltning efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3. I hastende tilfælde gælder artikel 15, stk. 5.«

b)

Stk. 3-6 udgår.

5)

Artikel 12, stk. 3 og 4, affattes således:

»3.   Mens en beskyttelsesforanstaltning er gældende, kan Kommissionen enten på en medlemsstats begæring eller på eget initiativ undersøge foranstaltningens virkninger og vurdere, om det stadig er nødvendigt at opretholde den.

Hvis Kommissionen finder, at det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningen, underretter den medlemsstaterne herom.

4.   Kommissionen ophæver eller ændrer beskyttelsesforanstaltningerne, såfremt den finder det nødvendigt, efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3.«.

6)

Artikel 14, stk. 4, affattes således:

»4.   Er det i Unionens interesse, kan foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, efter rådgivningsproceduren i artikel 15, stk. 2, suspenderes ved Kommissionens afgørelse i en periode på indtil ni måneder. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 15, stk. 2, forlænge suspensionen med en yderligere periode, der ikke overstiger et år.«.

7)

Følgende artikler indsættes:

»Artikler 14a

Tildeling af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b i nærværende forordning vedrørende ændringer af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 (24) for at fjerne lande fra listen over tredjelande indeholdt i dette bilag, når de bliver medlemmer af WTO.

Artikel 14b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 22, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … (25). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 22, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 22, stk.3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(24)  Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1).«."

8)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (26). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (27).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr.182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 4.

5.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

(26)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1)."

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

9)

Artikel 17, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen og medlemsstaterne, herunder personer i deres tjeneste, må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som på anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet særlig tilladelse hertil. Udvekslinger af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne, oplysninger vedrørende konsultationer fastsat i artikel 12 eller omhandlet i artikel 5, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, eller alle interne dokumenter udarbejdet af EU-myndighederne eller medlemsstater må ikke videregives til offentligheden eller nogen part i proceduren, medmindre der er fastsat særlige bestemmelser derom i denne forordning.«.

10)

Artikel 18, stk. 4, sidste punktum, affattes således:

»Fremlæggelsen foregriber ikke nogen efterfølgende afgørelse, som måtte blive truffet af Kommissionen, men hvis en sådan afgørelse baseres på andre forhold og betragtninger, fremlægges disse hurtigst muligt.«.

11)

Artikel 19, stk. 5 og 6, affattes således:

»5.   Kommissionen gennemgår behørigt indgivne oplysninger og undersøger, om de er tilstrækkeligt repræsentative, og resultaterne af en sådan analyse samt en udtalelse om oplysningernes beskaffenhed forelægges for udvalget som led i det udkast til foranstaltning, der forelægges i henhold til artikel 9 i nærværende forordning. Kommissionen tager hensyn til de synspunkter, der fremføres i udvalget i henhold til betingelserne i forordning (EU) nr. 182/2011.

6.   Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan anmode om, at de kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der sandsynligvis vil blive truffet endelig afgørelse, bliver gjort tilgængelige for dem. Sådanne oplysninger fremlægges i det omfang, det er muligt, og uden at dette foregriber senere afgørelser, som Kommissionen måtte træffe.«.

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 19a

Rapport

1.   Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i forordning (EF) nr. 1225/2009 (28).

(28)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).«"

13)

Artikel 22, stk. 3, udgår.

10.   FORORDNING (EF) Nr. 452/2003

For så vidt angår forordning (EF) nr. 452/2003 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen heraf. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 452/2003 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 1, indledningen, affattes således:

»1.   Skønner Kommissionen, at anvendelse af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger af toldmæssig art på en og samme vare får en større virkning end, hvad der er ønskeligt i henhold til Unionens handelsbeskyttelsespolitik, kan den efter undersøgelsesproceduren i artikel 2a, stk. 2, vedtage de af følgende foranstaltninger, som den skønner egnede:«.

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 2a

1.   Kommissionen bistås af udvalget, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (29). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (30).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

(29)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51."

(30)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

11.   FORORDNING (EF) Nr. 673/2005

For så vidt angår forordning (EF) nr. 673/2005, er beføjelsen til at ophæve forordningen forbeholdt Rådet. Denne beføjelse bør ophæves, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør finde anvendelse for ophævelse af forordning (EF) nr. 673/2005.

Artikel 7 i forordning (EF) nr. 673/2005 udgår derfor.

12.   FORORDNING (EF) Nr. 1236/2005

For så vidt angår forordning (EF) nr. 1236/2005 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for ændring af bilagene til forordningen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

For at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1236/2005, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre bilag I, II, III, IV og V til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

I forordning (EF) nr. 1236/2005 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændring af bilag I, II, III, IV og V. Oplysningerne i bilag I om medlemsstaternes kompetente myndigheder ændres på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.«.

2)

Artikel 15 udgår.

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 15a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … (31) Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«.

4)

Artikel 16 udgår.

13.   FORORDNING (EF) Nr. 1616/2006

For så vidt angår forordning (EF) nr. 1616/2006 kræver gennemførelsen af interimsaftalens og stabiliserings- og associeringsaftalens bilaterale beskyttelsesklausul ensartede betingelser for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger og andre foranstaltninger. Disse beføjelser bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende ekstraordinære og kritiske omstændigheder som omhandlet i artikel 26, stk. 4, i interimsaftalen, og derefter artikel 39, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen, er påkrævet af særligt hastende årsager.

I forordning (EF) nr. 1616/2006 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Indrømmelser for fisk og fiskevarer

Kommissionen vedtager efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 8a, stk. 3, detaljerede gennemførelsesbestemmelser til artikel 15, stk. 1, i interimsaftalen, og derefter artikel 28, stk. 1, i stabiliserings- og associeringsaftalen vedrørende toldkontingenter for fisk og fiskevarer.«.

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Tekniske tilpasninger

Ændringer og tekniske tilpasninger af de bestemmelser, som vedtages i henhold til denne forordning, og som er nødvendige som følge af ændringer af den kombinerede nomenklaturs koder og Taric-underopdelingerne eller indgåelse af nye eller ændrede aftaler, protokoller, brevvekslinger eller andre akter, der indgås mellem Unionen og Republikken Albanien, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3.«.

3)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Generel beskyttelsesklausul

Hvis Unionen har brug for at træffe en foranstaltning som omhandlet i artikel 25 i interimsaftalen og derefter artikel 38 i stabiliserings- og associeringsaftalen, vedtages den efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 8a, stk. 3, medmindre andet er angivet i artikel 25 i interimsaftalen og derefter artikel 38 i stabiliserings- og associeringsaftalen.«.

4)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Knaphedsklausul

Hvis Unionen har brug for at træffe en foranstaltning som omhandlet i artikel 26 i interimsaftalen og siden artikel 39 i stabiliserings- og associeringsaftalen, vedtages den efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3.«.

5)

Artikel 7, stk. 3, 4 og 5, affattes således:

»Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3, eller i hastende tilfælde artikel 8a, stk. 4.«

6)

Artikel 8 affattes således:

»2.   »Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3, eller i hastende tilfælde overensstemmelse med artikel 8a, stk. 4.«

7)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 2, 4 og 11 af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 184 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 (32). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (33).

2.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 5, 6, 7 og 8 af det udvalg, der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (34). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1)."

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

(34)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1)«."

8)

Artikel 11, stk. 3, affattes således:

»Kommissionen kan efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3, midlertidigt suspendere den relevante præferencebehandling af produkterne som omhandlet i artikel 30, stk. 4, i interimsaftalen og derefter artikel 43, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen.«

9)

Artikel 12 udgår.

14.   FORORDNING (EF) Nr. 1528/2007

Hvad angår forordning (EF) nr. 1528/2007 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen heraf i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Rådgivningsproceduren bør anvendes til suspension af behandling i betragtning af sådanne suspensioners karakter. Den bør også anvendes til vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger. Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kan være svære at udbedre, er det nødvendigt, at Kommissionen har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende midlertidige foranstaltninger.

I forordning (EF) nr. 1528/2007 foretages derfor følgende ændringer:

1)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 3, indledningen, affattes således:

»3.   Konstaterer Kommissionen på grundlag af oplysninger fra en medlemsstat eller på eget initiativ, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, kan den efter rådgivningsproceduren i artikel 21, stk. 1c, suspendere den relevante behandling, forudsat at den først har:«

b)

stk. 4, affattes således:

»4.   Den suspensionsperiode, der vedtages i henhold til denne artikel, begrænses til den periode, der er nødvendig for at beskytte Unionens finansielle interesser. Perioden kan ikke overstige seks måneder, men kan dog forlænges. Ved periodens udløb træffer Kommissionen afgørelse om enten at ophæve suspensionen eller at forlænge suspensionsperioden efter rådgivningsproceduren i artikel 21, stk. 4.«

c)

stk. 6, andet afsnit, affattes således:

»Afgørelsen om at suspendere den relevante behandling træffes efter rådgivningsproceduren i artikel 21, stk. 4.«.

2)

Artikel 6, stk. 3, affattes således:

»3.   De nærmere gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenterne i stk. 2 fastlægges efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 5.«.

3)

Artikel 7, stk. 4, affattes således:

»4.   De nærmere regler for, hvordan toldkontingenterne i denne artikel fordeles på de enkelte regioner og gennemføres, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 5.«.

4)

Artikel 9, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen vedtager detaljerede regler for underopdelingen af mængderne i stk. 1 og med henblik på forvaltning af den ordning, der er omhandlet i stk. 1, 3 og 4, i denne artikel, og træffer afgørelse om suspension efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 5.«.

5)

Artikel 10, stk. 4, affattes således:

»4.   Kommissionen vedtager nærmere regler for forvaltningen af denne ordning og afgørelse om suspension efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 5.«.

6)

Artikel 14, stk. 3 og 4, affattes således:

»3.   Når det står klart, at der er tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, offentliggør Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Proceduren indledes inden en måned efter, at Kommissionen modtog den oprindelige meddelelse fra medlemsstaten.

Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne vedrørende dens analyse af oplysningerne normalt inden 21 dage fra datoen, hvor oplysningerne blev givet til Kommissionen.

4.   Finder Kommissionen, at de forhold, der er beskrevet i artikel 12, er til stede, giver den straks regionerne eller staterne i bilag I meddelelse om, at den har til hensigt at indlede en undersøgelse. Meddelelsen kan være ledsaget af en indbydelse til konsultationer med det formål at belyse situationen og finde en gensidig tilfredsstillende løsning.«.

7)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Der indføres midlertidige beskyttelsesforanstaltninger under særligt kritiske forhold, hvor en forsinkelse kunne forårsage skade, som ville være vanskelig at udbedre, og når en foreløbig undersøgelse har vist, at betingelserne i artikel 12 er opfyldt. Midlertidige foranstaltninger vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 21, stk. 4, eller i hastende tilfælde overensstemmelse med artikel 21, stk. 6.

2.   I betragtning af den særlige situation, regionerne i Fællesskabets yderste periferi befinder sig i, og deres sårbarhed over for voldsomme importstrømme indføres der i de procedurer, de er involveret i, midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, når en foreløbig undersøgelse har vist, at importen er steget. Midlertidige foranstaltninger vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 21, stk. 4, eller i hastende tilfælde overensstemmelse med artikel 21, stk. 6.«

b)

Stk. 4 udgår.

8)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Afslutning af undersøgelse og procedure uden indførelse af foranstaltninger

Hvis det anses for unødvendigt at indføre bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, afsluttes undersøgelsen og proceduren efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 5.«.

9)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Hvis de i stk. 1 omhandlede konsultationer ikke har ført til en gensidigt tilfredsstillende løsning inden 30 dage efter, at sagen blev forelagt for den pågældende region eller stat, træffer Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 5, afgørelse om at indføre endelige bilaterale beskyttelsesforanstaltninger senest 20 arbejdsdage efter konsultationsperiodens udløb.«.

b)

Stk. 3 og 4 udgår.

10)

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»2.   Kommissionen træffer afgørelse om at indføre tilsyn efter rådgivningsproceduren i artikel 21, stk. 4.«

11)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås med henblik på denne forordnings artikel 16, 17, 18 og 20 af udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (35). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (36).

2.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 4 og 5 af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 184 i Rådets forordning (EF) nr. 450/2008. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (37).

3.   For så vidt angår artikel 6, 7 og 9 bistås Kommissionen af det udvalg, der er nedsat i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (38). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

5.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

6.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 4.

(35)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1)."

(36)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

(37)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1)."

(38)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).«."

12)

Artikel 24 udgår.

13)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 24b

Rapport

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (39).

(39)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).«."

15.   FORORDNING (EF) Nr. 140/2008

For så vidt angår forordning (EF) nr. 140/2008 kræver gennemførelsen af interimsaftalens og stabiliserings- og associeringsaftalens bilaterale beskyttelsesklausul ensartede betingelser for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger og andre foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende ekstraordinære og kritiske omstændigheder som omhandlet i artikel 26, stk. 5, litra b, og artikel 27, stk. 4, i interimsaftalen, og derefter artikel 41, stk. 5, litra b, og artikel 42, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen, er påkrævet af særligt hastende årsager.

I forordning (EF) nr. 140/2008 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Indrømmelser for fisk og fiskevarer

Kommissionen vedtager efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3, detaljerede gennemførelsesbestemmelser til artikel 14 i interimsaftalen og derefter artikel 29 i stabiliserings- og associeringsaftalen vedrørende toldkontingenter for fisk og fiskevarer.«

2)

Artikel 4, 5 og 6 affattes således:

»Artikel 4

Tekniske tilpasninger

Ændringer og tekniske tilpasninger af de bestemmelser, som vedtages i henhold til denne forordning, og som er nødvendige som følge af ændringer af den kombinerede nomenklaturs koder og Taric-underopdelingerne eller indgåelse af nye eller ændrede aftaler, protokoller, brevvekslinger eller andre akter, der indgås mellem Unionen og Republikken Montenegro, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3.

Artikel 5

Generel beskyttelsesklausul

Hvis Unionen har brug for at træffe foranstaltninger som omhandlet i artikel 26 i interimsaftalen og derefter artikel 41 i stabiliserings- og associeringsaftalen, vedtages de efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3, medmindre andet er angivet i artikel 26 i interimsaftalen og derefter artikel 41 i stabiliserings- og associeringsaftalen.

Artikel 6

Knaphedsklausul

Hvis Unionen har brug for at træffe en foranstaltning som omhandlet i artikel 27 i interimsaftalen og siden artikel 42 i stabiliserings- og associeringsaftalen, vedtages de efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3.«.

3)

Artikel 7, stk. 3, 4 og 5, affattes således:

»Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3. I hastende tilfælde gælder artikel 8a, stk. 4.«.

4)

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2.   Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3. I hastende tilfælde gælder artikel 8a, stk. 4.«

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 4 i nærværende forordning af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 184 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 (40). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (41).

2.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 5, 6, 7 og 8 i nærværende forordning af det udvalg, der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (42). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

(40)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1)."

(41)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)"

(42)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning(EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1).«."

6)

Artikel 11, stk. 3, affattes således:

»Kommissionen kan efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3, midlertidigt suspendere den relevante præferencebehandling af produkterne som omhandlet i artikel 31, stk. 4, i interimsaftalen og derefter artikel 46, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen.«

7)

Artikel 12 udgår.

16.   FORORDNING (EF) Nr. 55/2008

For så vidt angår forordning (EF) nr. 55/2008 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen heraf. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af overvågningsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger og for midlertidig suspension af præferencebehandling i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger og den heraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af endelige beskyttelsesforanstaltninger. Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kan være svære at udbedre, er det nødvendigt, at Kommissionen har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende midlertidige foranstaltninger.

I forordning (EF) nr. 55/2008 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 3, stk. 3, affattes således:

»3.   Uanset denne forordnings øvrige bestemmelser, herunder navnlig artikel 10, kan Kommissionen, hvis EU-markederne og deres reguleringsmekanismer bliver udsat for alvorlige forstyrrelser på grund af import af landbrugsprodukter, træffe passende foranstaltninger ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11a, stk. 5.«.

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Anvendelse af toldkontingenter for mejeriprodukter

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de detaljerede bestemmelser for, hvordan toldkontingenterne for produkter henhørende under KN-kode 0401-0406 skal anvendes. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11a, stk. 5.«.

3)

Artikel 8 udgår.

4)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

Indledningen i stk. 1 affattes således:

»1.   Skønner Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser på svig, uregelmæssigheder eller systematisk manglende overholdelse af eller manglende sikring af overholdelse af oprindelsesreglerne for varer og de dertil knyttede procedurer eller manglende administrativt samarbejde, jf. artikel 2, stk. 1, eller manglende overholdelse af de øvrige betingelser fastsat i artikel 2, stk. 1, fra Moldovas side, kan den efter undersøgelsesproceduren i artikel 11a, stk. 5, træffe foranstaltninger til hel eller delvis suspension af de i denne forordning fastsatte præferenceordninger for en periode på højst seks måneder, forudsat at den forinden:«

b)

Stk. 2 udgår

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Ved udløbet af suspensionsperioden træffer Kommissionen afgørelse om enten at bringe den midlertidige suspension til ophør eller at forlænge suspensionsforanstaltningen efter rådgivningsproceduren i artikel 11a, stk. 5.«.

5)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Såfremt en vare med oprindelse i Moldova indføres på vilkår, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlige vanskeligheder for en producent i Unionen af lignende eller direkte konkurrerende varer, kan Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 11a, stk. 5, til enhver tid genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif for den pågældende vare.«

b)

Stk. 5. 6 og 7 affattes således:

»5.   Undersøgelsen skal være afsluttet i løbet af seks måneder efter offentliggørelsen af den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede meddelelse. Kommissionen kan, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, forlænge denne periode efter rådgivningsproceduren i artikel 11a, stk. 4.

6.   Kommissionen træffer senest efter tre måneder afgørelse efter undersøgelsesproceduren i artikel 11a, stk. 5. En sådan afgørelse træder i kraft senest en måned efter datoen for offentliggørelsen.

7.   Når det som følge af usædvanlige omstændigheder, der kræver øjeblikkelig indgriben, er umuligt at foretage en undersøgelse, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 11a, stk. 6, træffe enhver strengt nødvendig forebyggende foranstaltning.«.

6)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11a

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 3, stk. 3, og artikel 11 og 12 af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (43). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (44).

2.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 4 af det udvalg, der er nedsat ved artikel 195 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (45). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 10 af det udvalg, der er nedsat ved artikel 184 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 (46). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

5.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

6.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 4.

(43)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1)."

(44)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

(45)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1)."

(46)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1).«."

7)

Artikel 12, stk. 2, affattes således:

»Hvis Moldova ikke overholder oprindelsesreglerne eller ikke udøver administrativt samarbejde, som påkrævet i artikel 2, for nævnte kapitel 17, 18, 19 og 21, eller hvis importen af de i disse kapitler omhandlede varer under de præferenceordninger, der er indrømmet i medfør af denne forordning, i væsentlig grad overstiger det sædvanlige niveau for eksporten fra Moldova, træffes passende foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 11a, stk. 5.«.

17.   FORORDNING (EF) Nr. 594/2008

For så vidt angår forordning (EF) nr. 594/2008 kræver gennemførelsen af interimsaftalens og stabiliserings-og associeringsaftalens bilaterale beskyttelsesklausul ensartede betingelser for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger og andre foranstaltninger. Disse beføjelser bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende ekstraordinære og kritiske omstændigheder som omhandlet i artikel 24, stk. 5, litra b, og artikel 25, stk. 4, i interimsaftalen, og derefter artikel 39, stk. 5, litra b, og artikel 40, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen, er påkrævet af særligt hastende årsager.

I forordning (EF) nr. 594/2008 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Indrømmelser for fisk og fiskevarer

Kommissionen vedtager efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 2, detaljerede gennemførelsesbestemmelser til artikel 13 i interimsaftalen og derefter artikel 28 i stabiliserings- og associeringsaftalen vedrørende toldkontingenter for fisk og fiskevarer.«

2)

Artikel 4, 5 og 6 affattes således:

»Artikel 4

Tekniske tilpasninger

Ændringer og tekniske tilpasninger af de bestemmelser, som vedtages i henhold til denne forordning, og som er nødvendige som følge af ændringer af den kombinerede nomenklaturs koder og Taric-underopdelingerne eller indgåelse af nye eller ændrede aftaler, protokoller, brevvekslinger eller andre akter, der indgås mellem Unionen og Bosnien-Hercegovina, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3.

Artikel 5

Generel beskyttelsesklausul

Hvis Unionen har brug for at træffe en foranstaltning som omhandlet i artikel 24 i interimsaftalen og derefter artikel 39 i stabiliserings- og associeringsaftalen, vedtages denne foranstaltning efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3, medmindre andet er angivet i artikel 24 i interimsaftalen og derefter artikel 39 i stabiliserings- og associeringsaftalen.

Artikel 6

Knaphedsklausul

Hvis Unionen har brug for at træffe en foranstaltning som omhandlet i artikel 25 i interimsaftalen og siden artikel 40 i stabiliserings- og associeringsaftalen, vedtages denne foranstaltning efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3.«.

3)

Artikel 7, stk. 3, 4 og 5, erstattes af følgende:

»Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3, eller i hastende tilfælde artikel 8a, stk. 4.«.

4)

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2.   »Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 8a, stk. 3, eller i hastende tilfælde artikel 8a, stk. 4.«.

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 2, 4 og 11 af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 184 i forordning (EF) nr. 450/2008 (47). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (48).

2.   Kommissionen bistås med henblik på artikel 5, 6, 7 og 8 af udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (49). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr.182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

(47)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1)."

(48)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

(49)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1).«."

6)

Artikel 11, stk. 3, affattes således:

»Kommissionen kan efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 8a, stk. 3, midlertidigt suspendere den relevante præferencebehandling af produkterne som omhandlet i artikel 29, stk. 4, i interimsaftalen og derefter artikel 44, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen.«

7)

Artikel 12 udgår.

18.   FORORDNING (EF) Nr. 597/2009

For så vidt angår forordning (EF) nr. 597/2009 kræver gennemførelsen heraf ensartede betingelser for vedtagelse af midlertidig og endelig told og for afslutning af undersøgelser og procedurer uden foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af midlertidige foranstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger og den heraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af de endelige foranstaltninger. Rådgivningsproceduren bør også anvendes for godtagelse af tilsagn, indledning eller ikkeindledning af fornyede undersøgelser, suspension af foranstaltninger, forlængelse af suspension af foranstaltninger og genindsættelse af foranstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger jævnført med endelige foranstaltninger. Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kan være svære at udbedre, er det nødvendigt, at Kommissionen har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende midlertidige foranstaltninger.

I forordning (EF) nr. 597/2009 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 10, stk. 8, affattes således:

»8.   Beslutter Kommissionen under særlige omstændigheder at indlede en undersøgelse, uden at have modtaget en skriftlig klage eller på vegne af en erhvervsgren i Unionen vedrørende indledning af en sådan undersøgelse, indledes undersøgelsen, hvis der foreligger tilstrækkelige beviser for, at der ydes udligningsberettigede subsidier, at der forvoldes skade, og at der foreligger en årsagssammenhæng, som omhandlet i stk. 2, til at begrunde indledningen af en sådan undersøgelse. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har fastslået, at der er behov for at indlede en sådan undersøgelse.«.

2)

Artikel 10, stk. 11, affattes således:

»11.   Står det klart, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige, at der indledes en procedure, indleder Kommissionen en sådan procedure senest 45 dage efter datoen for klagens indgivelse og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende. Er de fremlagte beviser utilstrækkelige, underrettes klageren herom inden for en frist på 45 dage fra datoen for klagens indgivelse til Kommissionen. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne vedrørende dens analyse af klagen normalt inden 21 dage fra datoen, hvor oplysningerne er indgivet til Kommissionen.«.

3)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

der er offentliggjort en meddelelse herom, og berørte parter har haft tilstrækkelig mulighed for at meddele oplysninger og fremsætte bemærkninger i henhold til artikel 10, stk. 12, andet afsnit«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Kommissionen træffer midlertidige foranstaltninger efter proceduren i artikel 25, stk. 4.«

c)

Stk. 5 udgår.

4)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Såfremt der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder subsidiering sted og at der er forvoldt skade, kan Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2, godtage tilfredsstillende frivillige tilbud om tilsagn, hvorunder

a)

oprindelses- og/eller eksportlandet erklærer sig indforstået med at ophæve eller begrænse subsidierne eller at træffe andre foranstaltninger vedrørende virkningerne heraf, eller

b)

eksportørerne indvilliger i at ændre deres priser eller at indstille udførslen til det pågældende område, så længe der ydes udligningsberettigede subsidier til denne udførsel, således at Kommissionen finder det godtgjort, at den subsidierede indførsels skadelige virkninger dermed bringes til ophør.

I så tilfælde og så længe tilsagnene gælder, finder den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 3, og den endelige told, der er indført i henhold til artikel 15, stk. 1, ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de virksomheder, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn og eventuelle efterfølgende ændringer deraf.

Prisforhøjelser i medfør af sådanne tilsagn skal ikke være større end nødvendigt for at udligne den udligningsberettigede subsidieydelse, og de bør være lavere end den udligningsberettigede subsidieydelse, hvis sådanne forhøjelser er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Unionen.«

b)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Såfremt tilsagn godtages, afsluttes undersøgelsen. Kommissionen afslutter undersøgelsen efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3.«

c)

Stk. 9, første afsnit, affattes således:

»9.   Hvis en part i et tilsagn misligholder tilsagnet eller trækker det tilbage, eller hvis Kommissionen trækker godtagelsen af tilsagnet tilbage, tilbagetrækkes godtagelsen af tilsagnet af Kommissionen, og den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 12, eller den endelige told, der er indført i henhold til artikel 15, stk. 1, finder anvendelse, forudsat at den pågældende eksportør eller oprindelses- og/eller eksportlandet har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, undtagen i tilfælde af tilbagetrækning af tilsagnet fra eksportørens eller det pågældende lands side. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har besluttet at trække godtagelsen af et tilsagn tilbage.«

d)

Stk. 10 affattes således:

»10.   Der kan indføres en midlertidig told i overensstemmelse med artikel 12 på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvis der er grund til at antage, at et tilsagn misligholdes, eller hvis der er tale om misligholdelse eller tilbagetrækning af et tilsagn, hvor den undersøgelse, der førte til afgivelsen af tilsagnet, ikke var fuldført.«.

5)

Artikel 14, stk. 2, affattes således:

»2.   »Såfremt beskyttelsesforanstaltninger ikke er nødvendige, afsluttes undersøgelsen eller proceduren. Kommissionen afslutter undersøgelsen efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3.«.

6)

I artikel 15, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

Første afsnit affattes således:

»1.   Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der ydes udligningsberettigede subsidier og forvoldes skade som følge heraf, og er det af hensyn til beskyttelsen af Unionens interesser påkrævet at gribe ind i henhold til artikel 31, træffer Kommissionen afgørelse om indførelse af en endelig udligningstold efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3. Er en midlertidig told i kraft, indleder Kommissionen denne procedure senest en måned før en sådan tolds udløb.«

b)

Andet og tredje afsnit udgår.

7)

Artikel 16, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Er der anvendt en midlertidig told, og fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der ydes udligningsberettigede subsidier og forvoldes skade som følge heraf, fastsætter Kommissionen, uanset om der skal pålægges endelig udligningstold, i hvilket omfang den midlertidige told skal opkræves endeligt.«.

8)

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»En sådan undersøgelse indledes, efter at producenterne i Unionen har fået mulighed for at fremsætte bemærkninger.«.

9)

Artikel 21, stk. 4, første afsnit, affattes således:

»4.   Kommissionen beslutter, om og i hvilket omfang anmodningen skal tages til følge, eller den kan til enhver tid beslutte at indlede en fornyet undersøgelse, hvor de oplysninger og resultater, der fremkommer som led i en sådan undersøgelse, som gennemføres i overensstemmelse med de derfor gældende bestemmelser, anvendes med henblik på at fastslå, om og i hvilket omfang tilbagebetaling er berettiget.«.

10)

I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, femte afsnit, udgår.

b)

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2.   Kommissionen indleder undersøgelser i henhold til artikel 18, 19 og 20. Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt den vil indlede undersøgelser i henhold til artikel 18, efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2. Kommissionen fremsender også oplysninger til en medlemsstat, når en operatør eller en medlemsstat har indgivet en anmodning, som begrunder indledning af en undersøgelse i henhold til artikel 19 og 20, og Kommissionen har afsluttet sin analyse deraf eller når Kommissionen selv har afgjort, at behovet for fortsat indførelse af foranstaltninger skal undersøges.

3.   Findes det på grundlag af genoptagelse af en undersøgelse påkrævet, ophæves eller opretholdes foranstaltningerne i henhold til stk. 25, stk. 3, eller de ophæves, opretholdes eller ændres i henhold til stk. 19 og 20.«.

11)

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4, første, andet og tredje afsnit, affattes således:

»4.   Undersøgelser i henhold til denne artikel indledes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3. Undersøgelserne indledes ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 24, stk. 5, eller at anmode om garantier. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når en interesseret part eller en medlemsstat har indgivet en anmodning, som begrunder indledning af en undersøgelse, og Kommissionen har afsluttet sin analyse deraf, eller hvis Kommissionen selv har afgjort, at der er behov for at indlede en undersøgelse.

Undersøgelserne udføres af Kommissionen. Kommissionen kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelserne afsluttes inden for ni måneder.

Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3.«.

b)

Stk. 6, fjerde afsnit, affattes således:

»Disse fritagelser indrømmes ved afgørelse truffet af Kommissionen og er gyldige i den periode og på de betingelser, der er anført deri. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har afsluttet sin analyse.«

12)

I artikel 24 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Er det i Unionens interesse, kan foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, ved Kommissionens afgørelse efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2, suspenderes i en periode på indtil ni måneder. Kommissionen kan efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2, forlænge suspensionen med en yderligere periode, der ikke overstiger et år.

Foranstaltningerne kan kun suspenderes, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen, og forudsat at den pågældende erhvervsgren i Unionen har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, og der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger. Foranstaltningerne kan til enhver tid genindføres efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2, hvis begrundelsen for suspensionen ikke længere er gyldig.«

b)

Stk. 5, første afsnit, affattes således:

»5.   Kommissionen kan efter at have underrettet medlemsstaterne i god tid pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indførsel fra datoen for en sådan registrering.«.

13)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1225/2009 (50). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (51).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 4.

5.   I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. 182/2011 afsluttes proceduren, når der er gjort brug af en skriftlig procedure for vedtagelse af endelige foranstaltninger i henhold til stk. 3 i nærværende artikel eller for at træffe afgørelse om indledning eller ikkeindledning af fornyede undersøgelser i henhold til artikel 18 i nærværende forordning, uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et flertal af udvalgets medlemmer, jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 182/2011 anmoder herom. Når der i andre tilfælde, hvor der har været en drøftelse om udkastet til foranstaltning i udvalget, er gjort brug af skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom. Når der i andre tilfælde, hvor der ikke har været en drøftelse om udkastet til foranstaltning i udvalget, er gjort brug af skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller mindst en fjerdedel af udvalgets medlemmer anmoder herom.

6.   Udvalget kan undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning, som rejses af Kommissionen eller efter anmodning fra en medlemsstat. Medlemsstater kan anmode om oplysninger og kan udveksle synspunkter i udvalget eller direkte med Kommissionen.

(50)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51)."

(51)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

14)

Artikel 29, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen og medlemsstaterne, herunder personer i deres tjeneste, må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som på anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet særlig tilladelse hertil. Oplysninger, der udveksles mellem Kommissionen og medlemsstaterne eller interne dokumenter, der er udarbejdet af Unionens myndigheder eller af medlemsstaterne, må kun videregives, hvis dette udtrykkeligt fremgår af denne forordning.«.

15)

Artikel 30, stk. 4 og 5, affattes således:

»4.   Den endelige fremlæggelse af oplysninger finder sted skriftligt. Oplysningerne fremlægges snarest muligt under behørig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger og normalt ikke senere end en måned inden, der indledes procedurer i henhold til artikel 14 eller 15. Er Kommissionen ikke i stand til at fremlægge oplysninger om visse kendsgerninger eller betragtninger på det pågældende tidspunkt, skal de fremlægges snarest muligt derefter.

Fremlæggelsen foregriber ikke nogen efterfølgende afgørelse, som måtte blive truffet af Kommissionen, men hvis en sådan afgørelse baseres på andre forhold og betragtninger, fremlægges disse hurtigst muligt.

5.   Bemærkninger, der fremsættes efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, tages kun i betragtning, hvis de modtages inden for en frist, som Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde, og som skal være mindst ti dage, idet der tages behørigt hensyn til sagens hastende karakter. Der kan fastsættes en kortere periode, når yderligere endelige oplysninger skal fremlægges.«.

16)

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4 og 5 affattes således:

»4.   Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan fremsætte bemærkninger om anvendelsen af midlertidig told. Sådanne bemærkninger skal være modtaget inden for en frist på 25 dage fra datoen for ikrafttrædelsen af de pågældende foranstaltninger, hvis der skal tages hensyn hertil, og bemærkningerne, eller passende sammendrag heraf, skal stilles til rådighed for de øvrige parter, som er berettiget til at fremsætte bemærkninger hertil.

5.   Kommissionen gennemgår behørigt indgivne oplysninger og undersøger, om de er tilstrækkeligt repræsentative, og resultaterne af en sådan analyse samt en udtalelse om oplysningernes beskaffenhed forelægges for udvalget som led i det udkast til foranstaltning, der forelægges i henhold til artikel 14 og 15. Kommissionen bør tage hensyn til de synspunkter, der fremføres i udvalget i henhold til betingelserne i forordning (EU) nr. 182/2011.«

b)

Stk. 6, andet punktum, affattes således:

»Sådanne oplysninger fremlægges i det omfang, det er muligt, og uden at dette foregriber senere afgørelser, som Kommissionen måtte træffe.«.

17)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 33a

Rapport

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i forordning (EF) nr. 1225/2009.«.

19.   FORORDNING (EF) Nr. 260/2009

For så vidt angår forordning (EF) nr. 260/2009 kræver gennemførelsen heraf ensartede betingelser for vedtagelse af midlertidige og endelige beskyttelsesforanstaltninger og for indførelse af forudgående tilsynsforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger og den heraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger. Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kan være svære at udbedre, er det nødvendigt, at Kommissionen har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende midlertidige foranstaltninger.

I forordning (EF) nr. 260/2009 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 3 udgår.

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1.   Kommissionen bistås af et udvalg for beskyttelsesforanstaltninger. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (52).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

5.   I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. 182/2011 afsluttes proceduren, når der er gjort brug af skriftlig procedure for vedtagelse af endelige foranstaltninger i henhold til artikel 17 i nærværende forordning, uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et flertal af udvalgets medlemmer, jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 182/2011 anmoder herom. Når der i andre tilfælde, hvor der har været en drøftelse om udkastet til foranstaltning i udvalget, er gjort brug af skriftlig procedure, afsluttes denne uden resultat inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom. Når der i andre tilfælde, hvor der ikke har været en drøftelse om udkastet til foranstaltning i udvalget, er gjort brug af skriftlig procedure, afsluttes denne uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller mindst en fjerdedel af udvalgets medlemmer anmoder herom.

(52)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

3)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, indledning, affattes således:

»1.   Bliver det klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, skal Kommissionen senest en måned efter datoen for modtagelse af underretning fra en medlemsstat indlede en undersøgelse og offentliggøre en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende. Denne meddelelse skal indeholde:«

b)

Følgende afsnit tilføjes i slutningen af stk. 1:

»Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne vedrørende dens analyse af oplysningerne normalt inden 21 dage fra datoen, hvor oplysningerne tilsendes Kommissionen.«

c)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Kommissionen indhenter alle nødvendige oplysninger, og såfremt den skønner det hensigtsmæssigt efter at have underrettet medlemsstaterne, undersøger og efterprøver den disse oplysninger hos importører, handlende, repræsentanter, producenter samt erhvervssammenslutninger og -organisationer.«

d)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Såfremt Kommissionen finder, at der ikke foreligger tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse, underretter den medlemsstaterne om sin afgørelse inden en måned efter datoen for modtagelse af medlemsstaternes oplysninger.«

4)

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2.   Finder Kommissionen senest ni måneder efter indledningen af undersøgelsen, at EU-tilsyn eller -beskyttelse ikke er nødvendigt, afsluttes undersøgelsen inden for en måned. Kommissionen afslutter undersøgelsen efter rådgivningsproceduren i artikel 4, stk. 2.«.

5)

Artikel 9, stk. 2, affattes således:

»2.   Kommissionen og medlemsstaterne, herunder personer i deres tjeneste, må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som ifølge deres natur er fortrolige eller er meddelt fortroligt, medmindre den part, der har givet oplysningerne, udtrykkeligt har givet tilladelse hertil.«.

6)

Artikel 11, stk. 2, affattes således:

»2.   Afgørelsen om at indføre tilsyn træffes af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter rådgivningsproceduren i artikel 4, stk. 2.«.

7)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Er indførsel af en vare ikke underlagt forudgående EU-tilsyn, kan Kommissionen efter artikel 18 indføre et tilsyn, der er begrænset til indførsel til en eller flere af Unionens regioner. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har besluttet at indlede en undersøgelse.«.

8)

Artikel 16, nr. 6 og 7, erstattes af følgende:

»6.   Såfremt Kommissionens indgriben sker på anmodning af en medlemsstat, skal Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 3, eller i hastende tilfælde artikel 4, stk. 4, tage stilling senest fem arbejdsdage efter datoen for modtagelse af anmodningen.«.

9)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Hvis Unionens interesser kræver det, kan Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 3, og på de i kapitel III fastsatte betingelser træffe passende foranstaltninger for at forhindre, at en vare indføres i Unionen i så stærkt forøgede mængder og/eller på sådanne vilkår, at det forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for EU-producenter af tilsvarende eller direkte konkurrerende varer.

Artikel 16, stk. 2-5, finder anvendelse.«.

10)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

»1.   I det tidsrum, i hvilket der anvendes tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med kapitel IV og V, kan Kommissionen enten på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ og senest midtvejs i foranstaltningernes anvendelsesperiode på over tre år:

a)

gennemgå virkningerne af de pågældende foranstaltninger

b)

undersøge, om og i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt at øge liberaliseringstempoet

c)

undersøge, om det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningen.

Hvis Kommissionen finder, at det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningen, underretter den medlemsstaterne herom.

2.   Skønner Kommissionen, at eventuelle tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 11, 13, 16, 17 og 18, bør tilbagekaldes eller ændres, træffer den afgørelse om ændring eller tilbagetrækning af foranstaltningen efter undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 3.

Såfremt denne afgørelse vedrører regionale tilsynsforanstaltninger, anvendes den fra sjettedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.«.

11)

Artikel 23 affattes således:

»Artikel 23

Hvis Unionens interesser kræver det, kan Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 3, træffe passende foranstaltninger i form af gennemførelsesretsakter for at muliggøre udøvelse og opfyldelse af Unionens eller alle medlemsstaters rettigheder og forpligtelser på internationalt plan, særlig med hensyn til handelen med basisprodukter.«.

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 23a

Rapport

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (53).

(53)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).«."

20.   FORORDNING (EF) Nr. 625/2009

For så vidt angår forordning (EF) nr. 625/2009 kræver gennemførelsen heraf ensartede betingelser for vedtagelse af midlertidige og endelige beskyttelsesforanstaltninger og for indførelse af forudgående tilsynsforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger og den heraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger. Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kan være svære at udbedre, er det nødvendigt, at Kommissionen har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende midlertidige foranstaltninger.

I forordning (EF) nr. 625/2009 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 3 udgår.

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1.   Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (54). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (55).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

(54)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1)."

(55)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

3)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, indledning, affattes således:

»1.   Bliver det klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, skal Kommissionen senest en måned efter datoen for modtagelsen af en underretning fra en medlemsstat indlede en undersøgelse og offentliggøre en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende. Denne meddelelse skal indeholde:«

b)

Følgende afsnit tilføjes i slutningen af stk. 1:

»Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne vedrørende dens analyse af oplysningerne normalt inden 21 dage fra datoen, hvor oplysningerne tilsendes Kommissionen.«

c)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Kommissionen indhenter alle nødvendige oplysninger, og såfremt den skønner det hensigtsmæssigt, undersøger og efterprøver den disse oplysninger hos importører, handlende, repræsentanter, producenter samt erhvervssammenslutninger og -organisationer.«

d)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Såfremt Kommissionen finder, at der ikke foreligger tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse, underretter den medlemsstaterne om sin afgørelse inden en måned efter datoen for modtagelse af medlemsstaternes oplysninger.«.

4)

Artikel 6, stk. 2, første punktum, affattes således:

»2.   Finder Kommissionen senest ni måneder efter indledningen af undersøgelsen, at EU-tilsyn eller -beskyttelse ikke er nødvendigt, afsluttes undersøgelsen inden for en måned. Kommissionen afslutter undersøgelsen efter rådgivningsproceduren i artikel 4, stk. 2.«.

5)

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2.   Kommissionen og medlemsstaterne, herunder personer i deres tjeneste, må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i henhold til denne forordning, og som ifølge deres natur er fortrolige eller er meddelt fortroligt, medmindre den part, der har givet oplysningerne, udtrykkeligt har givet tilladelse dertil.«.

6)

I artikel 9 indsættes følgende stykke:

»1a.   Afgørelser i henhold til stk. 1 træffes af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 4, stk. 2.«.

7)

Artikel 11, andet led, affattes således:

»—

lade udstedelsen af dette dokument være underlagt visse betingelser og undtagelsesvis kravet om indføjelse af en tilbagekaldelsesklausul.«.

8)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Er indførsel af en vare ikke underlagt forudgående EU-tilsyn, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter rådgivningsproceduren i artikel 4, stk. 2, og efter artikel 17 indføre et tilsyn, der er begrænset til indførsel til en eller flere af Unionens regioner.«.

9)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Medlemsstaterne underrettes øjeblikkelig om de trufne foranstaltninger, som straks finder anvendelse.«

b)

Stk. 4, 5 og 6 affattes således:

»4.   Såfremt Kommissionens indgriben sker på anmodning af en medlemsstat, skal Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 3, eller i hastende tilfælde artikel 4, stk. 4, tage stilling senest fem arbejdsdage efter datoen for modtagelse af anmodningen.«.

10)

Artikel 16, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen kan navnlig i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, træffe passende beskyttelsesforanstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 3.«.

11)

Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

1.   I det tidsrum, i hvilket der anvendes tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med kapitel IV og V, kan Kommissionen enten på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ:

a)

gennemgå virkningerne af den pågældende foranstaltning

b)

undersøge, om det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningen.

Hvis Kommissionen finder, at det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningen, underretter den medlemsstaterne herom.

2.   Skønner Kommissionen, at eventuelle tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger, jf. kapitel IV og V, bør tilbagekaldes eller ændres, træffer den afgørelse om ændring eller tilbagetrækning af foranstaltningerne efter undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 3.«.

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 19a

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (56).

(56)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).«."

21.   FORORDNING (EF) Nr. 1061/2009

For så vidt angår forordning (EF) nr. 1061/2009 kræver gennemførelsen heraf ensartede betingelser for vedtagelse af midlertidige og endelige beskyttelsesforanstaltninger og for indførelse af forudgående tilsynsforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kan være svære at udbedre, er det nødvendigt, at Kommissionen har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende midlertidige foranstaltninger.

I forordning (EF) nr. 1061/2009 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 3 udgår.

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1.   Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (57). Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (58).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

(57)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1)."

(58)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

3)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   For at forebygge eller afhjælpe en som følge af en mangel på livsvigtige varer opstået krisesituation, og når Unionens interesser nødvendiggør en øjeblikkelig indgriben, kan Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ under hensyntagen til varernes art og andre særlige forhold ved de pågældende transaktioner gøre udførslen af en vare betinget af fremlæggelse af en udførselstilladelse, der gives efter de nærmere bestemmelser og inden for de begrænsninger, som Kommissionen fastsætter efter undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 2, eller i hastende tilfælde artikel 4, stk. 3.

2.   Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne underrettes om de trufne foranstaltninger. Disse finder anvendelse straks.«

b)

Stk. 4, 5 og 6 affattes således:

»4.   I de tilfælde, hvor handling fra Kommissionens side er begæret af en medlemsstat, træffer Kommissionen senest fem arbejdsdage efter datoen for modtagelse af begæringen afgørelse i henhold til stk. 1.

5.   Når Kommissionen har bragt stk. 1 i anvendelse, skal den inden 12 arbejdsdage efter datoen for ikrafttrædelse af den foranstaltning, den har vedtaget, træffe afgørelse om, hvorvidt der skal vedtages passende foranstaltninger som omhandlet i artikel 7. Såfremt der 6 uger efter datoen for foranstaltningens ikrafttrædelse ikke er vedtaget foranstaltninger, betragtes foranstaltningen som tilbagekaldt.«.

4)

Artikel 7, stk. 1, indledningen, affattes således:

»1.   Hvis Unionens interesser kræver det, kan Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 2, træffe passende foranstaltninger:«.

5)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1.   I det tidsrum, i hvilket der anvendes foranstaltninger, jf. artikel 6 og 7, kan Kommissionen enten på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ:

a)

gennemgå virkningerne af de pågældende foranstaltninger

b)

undersøge, om det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningen.

Hvis Kommissionen fortsat anser det for nødvendigt at opretholde foranstaltningen, underrettes medlemsstaterne herom.

2.   Er Kommissionen af den opfattelse, at ophævelse eller ændring af foranstaltningerne i medfør af artikel 6 og 7 er påkrævet, bringer den undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 2, i anvendelse.«.

6)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»For de varer, der er opregnet i bilag I, er medlemsstaterne, indtil Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget passende foranstaltninger som følge af de internationale forpligtelser, som Unionen eller alle dens medlemsstater har indgået, bemyndiget til med forbehold af de regler, som Unionen har vedtaget på området, at iværksætte sådanne kriseordninger for indførelse af en fordelingspligt over for tredjelande, som er fastsat i de internationale forpligtelser, som er indgået forud for denne forordnings ikrafttræden.«.

7)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (59).

(59)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).»."

22.   FORORDNING (EF) Nr. 1225/2009

For så vidt angår forordning (EF) nr. 1225/2009 kræver gennemførelsen heraf ensartede betingelser for vedtagelse af midlertidig og endelig told og for afslutning af undersøgelser og procedurer uden foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af midlertidige foranstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger og den heraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af de endelige foranstaltninger. Rådgivningsproceduren bør også anvendes for godtagelse af tilsagn, indledning eller ikkeindledning af fornyede undersøgelser, suspension af foranstaltninger, forlængelse af suspension af foranstaltninger og genindsættelse af foranstaltninger i betragtning af sådanne foranstaltningers virkninger jævnført med endelige foranstaltninger. Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kan være svære at udbedre, er det nødvendigt, at Kommissionen har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende midlertidige foranstaltninger.

I forordning (EF) nr. 1225/2009 foretages derfor følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 7, litra c), foretages følgende ændringer:

a)

ordene »efter at der har fundet en særlig høring af det rådgivende udvalg sted og efter at den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet« erstattes af »efter at den pågældende EU-erhvervsgren«

b)

Følgende sidste punktum tilføjes:

»Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne vedrørende dens analyse af krav i henhold til litra b) almindeligvis senest 28 uger efter indledning af undersøgelsen.«.

2)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Besluttes det under særlige omstændigheder at indlede en undersøgelse, uden at der er modtaget en skriftlig klage fra eller på vegne af en erhvervsgren i Unionen med henblik på indledning af en sådan undersøgelse, indledes en undersøgelse, hvis der foreligger tilstrækkelige beviser for dumping, skade og en årsagssammenhæng, som omhandlet i stk. 2, til at begrunde iværksættelsen af en sådan undersøgelse. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har konstateret et behov for at indlede en sådan undersøgelse.«

b)

Stk. 9 affattes således:

»9.   »Står det klart, at der foreligger tilstrækkelige beviser, der kan begrunde, at der indledes en procedure, indleder Kommissionen en sådan procedure senest 45 dage efter datoen for klagens indgivelse og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende. Er de fremlagte beviser utilstrækkelige, underrettes klageren herom senest 45 dage efter datoen for klagens indgivelse til Kommissionen.« Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne vedrørende dens analyse af klagen normalt senest 21 dage efter den dato, hvor oplysningerne er indgivet til Kommissionen.«.

3)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

i stk. 1 erstattes »tilstrækkelig adgang« med »tilstrækkelig mulighed«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Kommissionen træffer midlertidige foranstaltninger efter proceduren i artikel 15, stk. 4.«

c)

Stk. 6 udgår.

4)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Såfremt der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, kan Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 15, stk. 2, godtage tilfredsstillende frivillige tilsagn fra en eksportør om at ændre sine priser eller om at indstille udførslen til dumpingpriser, hvis det findes godtgjort, at dumpingimportens skadelige virkninger dermed bringes til ophør. I sådanne tilfælde og så længe tilsagnene gælder, finder en midlertidig told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 1, eller eventuelt en endelig told, der er indført i henhold til artikel 9, stk. 4, ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de virksomheder, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn med efterfølgende ændringer. Prisforhøjelser i medfør af sådanne tilsagn må ikke være større end nødvendigt for at udligne dumpingmargenen, og de bør være lavere end dumpingmargenen, hvis sådanne forhøjelser vil være tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Unionen.«

b)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Såfremt tilsagn godtages, afsluttes undersøgelsen. Kommissionen afslutter undersøgelsen efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3.«

c)

Stk. 9, første afsnit, affattes således:

»9.   Hvis en part i et tilsagn misligholder tilsagnet eller trækker det tilbage, eller hvis Kommissionen trækker godtagelsen af tilsagnet tilbage, tilbagetrækkes godtagelsen af tilsagnet ved Kommissionens afgørelse eller forordning, og den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 7, eller den endelige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 4, finder automatisk anvendelse, forudsat at den pågældende eksportør har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, undtagen i de tilfælde, hvor denne selv har trukket et tilsagn tilbage. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har besluttet at trække godtagelsen af et tilsagn tilbage.«

d)

Stk. 10 affattes således:

»10.   Der kan indføres en midlertidig told i overensstemmelse med artikel 7 på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvis der er grund til at antage, at et tilsagn misligholdes, eller hvis der er tale om misligholdelse eller tilbagetrækning af et tilsagn, hvor den undersøgelse, der førte til afgivelsen af tilsagnet, ikke var fuldført.«.

5)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Såfremt beskyttelsesforanstaltninger ikke er nødvendige, afsluttes undersøgelsen eller proceduren. Kommissionen afslutter undersøgelsen efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, og er det af hensyn til beskyttelsen af Unionens interesser påkrævet at gribe ind i henhold til artikel 21, træffer Kommissionen afgørelse om indførelse af en endelig udligningstold efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3. Er en midlertidig told i kraft, indleder Kommissionen denne procedure senest en måned før en sådan tolds udløb. Antidumpingtolden må ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, men den bør være lavere end denne margen, hvis sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Unionen.«.

6)

Artikel 10, stk. 2, første punktum, affattes således:

»2.   Er der anvendt en midlertidig told, og fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, fastsætter Kommissionen, uanset om der skal pålægges endelig antidumpingtold, i hvilket omfang den midlertidige told skal opkræves endeligt.«

7)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4, tredje afsnit, første punktum, affattes således:

»En undersøgelse vedrørende en ny eksportør genoptages og gennemføres på et fremskyndet grundlag, efter at producenterne i Unionen har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger.«

b)

Stk. 5, andet afsnit, udgår

c)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Kommissionen genoptager undersøgelser i henhold til denne artikel. Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt den vil genoptage undersøgelser i henhold til stk. 2 i nærværende artikel, efter rådgivningsproceduren i artikel 15, stk. 2. Kommissionen fremsender også oplysninger til medlemsstaten, når en operatør eller en medlemsstat har indgivet en anmodning, som begrunder genoptagelsen af en undersøgelse i henhold til stk. 3 og 4 i nærværende artikel, og Kommissionen har afsluttet sin analyse deraf eller når Kommissionen selv har afgjort, at behovet for fortsat indførelse af foranstaltninger skal undersøges. Findes det på grundlag af genoptagelse af en undersøgelse påkrævet, ophæves eller opretholdes foranstaltningerne efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3, i henhold til stk. 2 i nærværende artikel, eller de ophæves, opretholdes eller ændres i henhold til nærværende artikels stk. 3 og 4. Ophæves foranstaltningerne for en eller flere eksportører, men ikke for det pågældende land som helhed, er sådanne eksportører fortsat omfattet af proceduren, og de kan automatisk blive omfattet af en senere undersøgelse, der måtte blive gennemført for det pågældende land i henhold til denne artikel.«

d)

Stk. 8, fjerde afsnit, første punktum, affattes således:

»Kommissionen beslutter, om og i hvilket omfang anmodningen skal tages til følge, eller den kan til enhver tid beslutte at genoptage en midlertidig undersøgelse, og de oplysninger og resultater, der fremkommer som led i en sådan undersøgelse, som gennemføres i overensstemmelse med de derfor gældende bestemmelser, anvendes med henblik på at fastslå, om og i hvilket omfang tilbagebetaling er berettiget. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har afsluttet sin analyse af anmodningen.«.

8)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Fremlægger den pågældende erhvervsgren i Unionen eller enhver anden interesseret part normalt senest to år efter den oprindelige undersøgelsesperiode og før eller efter foranstaltningernes ikrafttrædelse tilstrækkelige oplysninger, hvoraf det fremgår, at eksportpriserne er faldet eller at der ikke er forekommet nogen eller kun utilstrækkelige ændringer i videresalgspriserne eller de efterfølgende salgspriser på den indførte vare i Unionen efter indførelsen af foranstaltninger, kan Kommissionen eventuelt genåbne undersøgelsen for at fastslå, om de pågældende foranstaltninger har haft nogen indvirkning på ovennævnte priser. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når en interesseret part har indgivet tilstrækkelige oplysninger til at begrunde genoptagelse af undersøgelsen, og Kommissionen har afsluttet sin analyse deraf.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Fremgår det af en undersøgelse i henhold til denne artikel, at der er tale om en større dumpingmargen, kan de gældende foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3, ændres af Kommissionen i overensstemmelse med de nye undersøgelsesresultater vedrørende eksportpriserne. Den antidumpingtold, der indføres i henhold til denne artikel, må ikke være højere end det dobbelte af den told, der oprindelig blev indført af Kommissionen.«

c)

Stk. 4, andet afsnit, udgår.

9)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når en interesseret part eller en medlemsstat har indgivet en anmodning, som begrunder iværksættelse af en undersøgelse og Kommissionen har afsluttet sin analyse deraf, eller hvis Kommissionen selv har afgjort, at der er behov for at iværksætte en undersøgelse.

Undersøgelserne udføres af Kommissionen. Kommissionen kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelsen afsluttes inden for ni måneder.

Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3. Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller den dato, på hvilken der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning finder med hensyn til iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser anvendelse på nærværende artikel.«

b)

Stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Disse fritagelser indrømmes ved en afgørelse truffet af Kommissionen og er gyldige i den periode og på de betingelser, der er anført deri.« Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har afsluttet sin analyse«.

10)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Er det i Unionens interesse, kan foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, ved Kommissionens afgørelse efter rådgivningsproceduren i artikel 15, stk. 2, suspenderes i en periode på ni måneder. Kommissionen kan efter rådgivningsproceduren i artikel 15, stk. 2, forlænge suspensionen med en yderligere periode, der ikke overstiger et år. Foranstaltningerne kan kun suspenderes, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen, og forudsat at den pågældende erhvervsgren i Unionen har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, og der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger. Foranstaltningerne kan til enhver tid genindføres efter rådgivningsproceduren i artikel 15, stk. 2, hvis begrundelsen for suspensionen ikke længere er gyldig.«

b)

Stk. 5, første punktum, affattes således:

»5.   Kommissionen kan efter at have underrettet medlemsstaterne i god tid pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indførsel fra datoen for en sådan registrering.«.

11)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (60).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 4.

5.   I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. 182/2011 afsluttes proceduren, når der er gjort brug af skriftlig procedure til vedtagelse af endelige foranstaltninger i henhold til stk. 3 i nærværende artikel eller for at træffe afgørelse om genoptagelse eller ikkegenoptagelse af fornyede undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 6, i nærværende forordning uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et flertal af udvalgets medlemmer, jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 182/2011 anmoder herom. Når der i andre tilfælde, hvor der har været en drøftelse om udkastet til foranstaltning i udvalget, er gjort brug af skriftlig procedure, afsluttes denne uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et enkelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom. Når der i andre tilfælde, hvor der ikke har været en drøftelse om udkastet til foranstaltning i udvalget, er gjort brug af skriftlig procedure, afsluttes denne uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller mindst en fjerdedel af udvalgets medlemmer anmoder herom.

6.   Udvalget kan undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning, som rejses af Kommissionen eller efter anmodning fra en medlemsstat. Medlemsstater kan anmode om oplysninger og kan udveksle synspunkter i det rådgivende udvalg eller direkte med Kommissionen.

(60)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

12)

Artikel 19, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen og medlemsstaterne, herunder personer i deres tjeneste, må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som på anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet særlig tilladelse hertil. Oplysninger, der udveksles mellem Kommissionen og medlemsstaterne eller interne dokumenter, der er udarbejdet af Unionens myndigheder eller af medlemsstaterne, må kun videregives, hvis dette udtrykkeligt fremgår af denne forordning.«.

13)

Artikel 20, stk. 4 og 5, affattes således:

»4.   Den endelige fremlæggelse af oplysninger finder sted skriftligt. Oplysningerne fremlægges snarest muligt under behørig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger og normalt ikke senere end en måned inden, der indledes procedurer i henhold til artikel 9. Er Kommissionen ikke i stand til at fremlægge oplysninger om visse kendsgerninger eller betragtninger på det pågældende tidspunkt, skal de fremlægges snarest muligt derefter. Fremlæggelsen foregriber ikke nogen efterfølgende afgørelse, som måtte blive truffet af Kommissionen, men hvis en sådan afgørelse baseres på andre forhold og betragtninger, fremlægges disse hurtigst muligt.

5.   Bemærkninger, der fremsættes efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, tages kun i betragtning, hvis de modtages inden for en frist, som Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde, og som skal være mindst ti dage, idet der tages behørigt hensyn til sagens hastende karakter. Der kan fastsættes en kortere periode, når yderligere endelige oplysninger skal fremlægges.«.

14)

Artikel 21, stk. 4, 5 og 6, affattes således:

»4.   Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan fremsætte bemærkninger om anvendelsen af midlertidig told. Sådanne bemærkninger skal være modtaget inden for en frist på 25 dage fra datoen for anvendelse af de pågældende foranstaltninger, hvis der skal tages hensyn hertil, og bemærkningerne, eller passende sammendrag heraf, skal stilles til rådighed for de øvrige parter, som er berettiget til at fremsætte bemærkninger hertil.

5.   Kommissionen gennemgår behørigt indgivne oplysninger og undersøger, om de er tilstrækkeligt repræsentative, og resultaterne af denne analyse samt en udtalelse om oplysningernes beskaffenhed forelægges for udvalget som led i det udkast til foranstaltning, der forelægges i henhold til artikel 9. Kommissionen tager hensyn til de synspunkter, der fremføres i udvalget i henhold til betingelserne i forordning (EU) nr. 182/2011.

6.   Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan anmode om at blive gjort bekendt med de kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der sandsynligvis vil blive truffet endelig afgørelse. Sådanne oplysninger fremlægges i det omfang, det er muligt, og uden at dette foregriber senere afgørelser, som Kommissionen måtte træffe.«.

15)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 22a

Rapport

1.   Kommissionen forelægger under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger, som omhandlet i artikel 19, Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning. Rapporten indeholder oplysninger om anvendelse af midlertidige og endelige foranstaltninger, afslutning af undersøgelser uden foranstaltninger, genoptagne undersøgelser, undersøgelser og kontrolbesøg, og arbejdet i de forskellige organer, der er ansvarlige for overvågning af gennemførelsen af denne forordning og overholdelsen af heraf afledte forpligtelser.

2.   Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra Kommissionens forelæggelse af rapporten indkalde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg med henblik på at fremlægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.

3.   Senest seks måneder efter forelæggelsen af rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet offentliggøres den af Kommissionen.«.


(15)  Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(25)  Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(31)  Datoen for denne forordnings ikrafttræden.


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

1.

Den 8. marts 2011 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger (1) (Omnibusretsakt I ).

2.

Den 14. marts 2012 vedtog Europa-Parlamentet sin førstebehandlingsholdning til Omnibusretsakt I (2) efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3.

En lang række spørgsmål i forslaget var de samme som i Omnibusretsakt II, og det blev derfor for at opnå et kohærent resultat besluttet at føre forhandlingerne om de to sager parallelt.

4.

Den 14. november 2012 vedtog Coreper forhandlingsmandatet med henblik på trilogen. Den 5. juni 2013 fandt det endelige trilogmøde sted, hvor der blev opnået enighed om en kompromispakke. Den 7. juni 2013 tilsluttede Handelspolitikudvalget (suppleanter) sig formandskabets kompromispakke og sikrede derved et positivt udfald af trilogerne.

Coreper er på mødet den 12. juni 2013 og Rådet på samlingen den 14. juni 2013 blevet orienteret om denne udvikling (3). Herefter har formandskabet i samarbejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen udarbejdet den fulde tekst til den pågældende forordning, idet kompromispakken er indarbejdet i retsakten.

Denne konsoliderede tekst er blevet godkendt af Handelsgruppen den 5. juli 2013, og Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel (INTA) har ved en afstemning den 11. juli 2013 givet sin godkendelse.

5.

Den 11. juli 2013 blev formanden for Coreper i en skrivelse (4) orienteret af formanden for Udvalget om International Handel om, at INTA har tilsluttet sig den konsoliderede tekst, idet det blev påpeget, at hvis Rådet formelt fremsender sin holdning til Parlamentet i den nuværende form, jf. bilaget til nævnte skrivelse, vil han henstille til plenum, at Rådets holdning accepteres uden ændringer under Parlamentets andenbehandling med forbehold af jurist-lingvisternes endelige udformning af teksten.

6.

COREPER godkendte den endelige kompromistekst den 18. juli 2013 (5).

7.

På grundlag heraf bekræftede Rådet den 23. september 2013 (via Coreper den 18. september 2013) den politiske enighed om forordningen (6).

8.

Under hensyn til ovenstående enighed og efter den juridiske og sproglige gennemgang vedtog Rådet sin førstebehandlingsholdning den 15. november 2013 efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

II.   FORMÅL

Lissabontraktatens ikrafttrædelse har medført omfattende ændringer af bestemmelser for vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.

Den fastsatte navnlig, at den almindelige lovgivningsprocedure skal anvendes i forbindelse med EU's handelspolitik.

Omnibusretsakt I ændrer visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik, for så vidt angår procedurer, hvor Rådet var inddraget i beslutningsprocedurer, som ikke byggede på Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

Det foreslås, at sådanne procedurer konverteres til enten delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) eller gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF. Dette bør, hvor det er hensigtsmæssigt, ske ved at anvende de relevante procedurer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8).

Følgelig vil forordningen fastlægge en mere virkningsfuld og effektiv mekanisme for Kommissionens gennemførelsesbeføjelser og dermed sikre forenelighed med de bestemmelser, der blev indført ved Lissabontraktaten.

III.   ANALYSE AF RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING

De vigtigste spørgsmål vedrørte de ændringer i grundforordningerne om beskyttelse mod dumping og subsidieret indførsel, som indgår i forslaget til Omnibusretsakt I (henholdsvis forordning (EF) nr. 1225/2009 og (EF) nr. 597/2009):

undersøgelsernes samlede varighed

indførelse af en »info+«-mekanisme, når konsultationer er blevet slettet

test af Unionens interesse.

For de øvrige elementer i pakken om Omnibusretsakt I var de vigtigste spørgsmål, der skulle ændres:

anvendelsen af skriftlig procedure

anvendelsen af hasteproceduren

valget mellem rådgivningsprocedure og undersøgelsesprocedure: rådgivningsproceduren anvendes på midlertidige og/eller forberedende foranstaltninger, hvorimod undersøgelsesproceduren anvendes på endelige foranstaltninger

forordningernes anvendelsesområde.

IV.   KONKLUSION

Rådets førstebehandlingsholdning afspejler det kompromis, som der blev opnået enighed om i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet med støtte fra Kommissionen.

Dette kompromis blev godkendt gennem vedtagelse af en politisk enighed i Rådet den 23. september 2013, via Coreper den 18. september 2013.

Formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel har i en skrivelse til formanden for Coreper (9) oplyst, at han vil henstille til plenarforsamlingen, at den accepterer Rådets holdning uden ændringer ved Parlamentets andenbehandling med forbehold af jurist-lingvistgennemgangen, hvis Rådet formelt sender Parlamentet sin holdning i den form, hvori den foreligger i bilaget til skrivelsen.


(1)  dok. 7455/11.

(2)  dok. T7-0076/2012.

(3)  dok. 10286/13.

(4)  dok. EXPO-COM-INTA D(2013)35653.

(5)  dok. 12276/13.

(6)  dok. 13357/13.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(9)  dok. EXPO-COM-INTA D(2013)35653.


Top