EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012IP0029

EU-udviklingssamarbejde til støtte for målsætningen om global adgang til energi i 2030 Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2012 om EU-udviklingssamarbejde til støtte for målsætningen om global adgang til energi i 2030 (2011/2112(INI))

OJ C 239E, 20.8.2013, p. 83–89 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 239/83


Torsdag den 2. februar 2012
EU-udviklingssamarbejde til støtte for målsætningen om global adgang til energi i 2030

P7_TA(2012)0029

Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2012 om EU-udviklingssamarbejde til støtte for målsætningen om global adgang til energi i 2030 (2011/2112(INI))

2013/C 239 E/13

Europa-Parlamentet,

der henviser til, at De Forenede Nationers generalforsamling har udnævnt 2012 til "Det internationale år for bæredygtig energi til alle" i erkendelse af vigtigheden af adgang til energi for bæredygtig økonomisk udvikling og opnåelse af 2015-målene (1),

der henviser til FN's generalsekretær Ban Ki-moons lancering af et initiativ for bæredygtig energi til alle (2),

der henviser til FN's generalsekretær Ban Ki-moons nedsættelse af en rådgivende gruppe om energi og klimaændringer (AGECC) og til dens henstillinger af 28. april 2010, som prioriterede det internationale mål om global adgang til moderne energitjenester for alle i 2030 og reduktion af den globale energiintensitet med 40 % inden 2030 (3),

der henviser til Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook 2011, som understreger, at omkring 1,3 milliarder mennesker verden over ikke har adgang til elektricitet, og endvidere at omkring 2,7 milliarder mennesker ikke har rene madlavningsfaciliteter,

der henviser til den internationale konference på højt niveau om "energi for alle – adgang til finansiering for de fattige", der blev afholdt i Oslo i Norge den 10.-11. oktober 2011, og lanceringen af det Internationale Energi- og Klimapartnerskab – Energi+-initiativet,

der henviser til Rådets konklusioner af 19. maj 2009 om adgang til bæredygtige energikilder på lokalt plan i udviklingslandene, hvori der erindres om, at ”adgang til bæredygtige energikilder og moderne energitjenester er en forudsætning for økonomisk vækst og social udvikling samt for virkeliggørelsen af årtusindudviklingsmålene (MDG)”, og at ”fokus på bæredygtig energi vil konsolidere fremskridtene i retning af MDG-målene og vil bidrage til at tackle den globale krise og modvirke klimaændringerne”,

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 17. juli 2002 til Rådet og Europa-Parlamentet om energisamarbejdet med udviklingslandene (COM(2002)0408),

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 26. oktober 2004 til Rådet og Europa-Parlamentet om den fremtidige udvikling af EU's energiinitiativ og de nærmere vilkår for oprettelsen af en energiordning for AVS-landene (COM(2004)0711),

der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. oktober 2011”Forbedring af virkningen af EU’s udviklingspolitik: En dagsorden for forandring” (COM(2011)0637),

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0442/2011),

A.

der henviser til, at omkring 1,3 milliarder mennesker verden over – hvoraf 84 % bor i landdistrikter – ikke har adgang til elektricitet; der endvidere henviser til, at 2,7 milliarder mennesker ikke har rene madlavningsfaciliteter (4), en situation der skaber indendørs røg, som er ansvarlig for 1,4 millioner tidlige dødsfald om året, hvilket gør det til den næsthyppigste årsag til for tidlige dødsfald på verdensplan efter hiv/aids (5); der henviser til, at den nuværende mangel på adgang til moderne energitjenester i mange fattige lande har ført til kønsbestemte uligheder og især skader kvinder og børn;

B.

der henviser til, at adgang til energi er afgørende for virkeliggørelsen af flere af de rettigheder, der er indeholdt i den internationale konvention fra 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og andre internationale menneskerettigheder og retsakter på miljøområdet;

C.

der henviser til, at 2015-målene ikke vil kunne nås, medmindre der gøres betydelige fremskridt med at forbedre energiadgangen, hvilket kræver en anslået årlig investering på 48 mia. USD inden 2030, hvilket svarer til omkring 3 % af de globale investeringer i energiinfrastruktur, der er planlagt i løbet af perioden til 2030, og ville medføre i en beskeden stigning i CO2-udledningen på 0,7 % frem til 2030 (6);

D.

der henviser til, at vedvarende energikilder, navnlig små decentrale løsninger, har et stort potentiale for at skabe pålidelige og bæredygtige energitjenester til overkommelige priser for de fattige, navnlig i landdistrikterne i udviklingslandene; der henviser til, at udviklingslandene ligger i områder, hvor der er adgang til rigelige vedvarende energikilder, især vind og sol; der henviser til, at der dog fortsat er mange udfordringer forbundet med at sikre en større udnyttelse heraf i udviklingslandene, herunder finansiering, kapacitetsopbygning, teknologioverførsel og regeringsførelsesreform;

E.

der henviser til, at anvendelse af vedvarende energiteknologier er afgørende for, at udviklingslandene kan mindske deres afhængighed af importerede fossile brændstoffer og de hertil knyttede prisudsving; der henviser til, at store projekter inden for vedvarende energi (såsom vandkraft eller energiafgrøder) også kan have alvorlige sociale og miljømæssige konsekvenser for lokalbefolkningen, nærmere bestemt for vand- eller fødevaresikkerheden; der henviser til, at en omhyggelig vurdering af de miljømæssige konsekvenser af vedvarende energiteknologier derfor er en vigtig forudsætning for finansiering fra donorlandene;

F.

der henviser til, at adgang til moderne, bæredygtige energitjenester for alle betyder adgang til den fulde vifte af energitjenester (ikke kun elektricitet), som er nødvendig og ønskelig, for eksempel til belysning, madlavning og opvarmning af vand, rumopvarmning, køling, adgang til information og kommunikation samt energi til produktive formål og generering af indkomst;

G.

der henviser til, at kun 8 % af de 409 mia. USD, der blev givet i subsidier til fossile brændstoffer i udviklingslandene i 2010 gik til de 20 % af befolkningen med de laveste indkomster (7);

H.

der henviser til, at resultaterne fra indekset for energiudvikling (Energy Development Index) korrelerer stærkt med dem fra indekset for menneskelig udvikling (Human Development Index), for så vidt angår forventet levetid, uddannelse, BNP per capita og andre indikatorer for levestandard;

I.

der henviser til, at næsten 70 % af alle indbyggere i de afrikanske lande syd for Sahara ikke har adgang til elektricitet, og at befolkningsvæksten har været større end elektrificeringen, idet antallet af mennesker uden adgang til elektricitet er steget;

J.

der henviser til, at det navnlig i de mindst udviklede lande kun er et lille mindretal af befolkningen, der har adgang til elnettet, og at netadgangen ikke vil nå hele befolkningen inden for en overskuelig fremtid, hvilket gør decentrale løsninger såsom energiløsninger i lille skala eller uden for elektricitetsnettet samt mininet til den eneste rentable måde at sørge for global adgang til energi i de kommende år;

K.

der henviser til, at overholdelse af retsstatsprincippet og en stærk regeringsførelse er vigtige faktorer, der bør fremmes for at tiltrække de nødvendige private investeringer for at opfylde målsætningen om global adgang til energi fuldt ud;

L.

der henviser til, at de seneste meddelelser fra Kommissionen om energi i udviklingssamarbejdet blev udstedt i 2002 og 2004;

1.

understreger, at selv om der ikke er noget 2015-mål, der specifikt vedrører energi, er adgang til moderne, bæredygtige energitjenester for alle (i det følgende benævnt "global adgang til energi") en forudsætning for at nå 2015-målene; mener derfor, at energi bør have en fremtrædende plads i debatten om udryddelse af fattigdom, samtidig med at det sikres, at øget adgang til moderne energitjenester er forenelig med en bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at udsende en meddelelse om udviklingssamarbejde til støtte af global adgang til energi i 2012, som er året, FN har helliget dette emne;

2.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at godkende og forpligte sig til at støtte det (af FN fastsatte) internationale mål om global adgang til energi i 2030 og til at tilpasse deres politikker og udviklingssamarbejde til dette mål;

3.

understreger, at maksimal brug af vedvarende energikilder er den ideelle vej frem for det internationale samfund i bestræbelserne på at opnå global adgang til moderne energitjenester samtidig med kampen mod klimaændringerne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan til at integrere målet om global adgang til energi i relevante EU-politikker såvel som i alle sektorer af udviklingspolitikken, såsom landbrug, industri, handel, sundhed og vand, og at sikre, at der er sammenhæng på tværs af politikker og sektorer med hensyn til målet om global adgang til energi;

4.

glæder sig over, at energi nævnes som et centralt punkt i ”En dagsorden for forandring”, og forventer, at Kommissionen handler i overensstemmelse hermed; opfordrer Kommissionen til hverken at betragte adgangen til energi som underordnet i forhold til de andre centrale punkter, der også nævnes, nemlig energisikkerhed og klimaændringer, eller at forveksle den hermed;

5.

opfordrer til etablering af et særligt program for "energi og udvikling" – med særlig fokus på global adgang til energi – inden for EU-udviklingssamarbejdet;

6.

bemærker, at erfaringerne har vist, at målsætninger om centraliseret energifremstillingskapacitet og udbygning af net ofte ikke har givet bedre energitjenester til de fattige; fremhæver derfor behovet for at støtte vedvarende decentrale løsninger, såsom energiløsninger i lille skala eller uden for elektricitetsnettet samt mininet, for at nå alle dele af udviklingslandenes befolkninger, især fattige og landbefolkningen; opfordrer EU til at målrette sin indsats, både økonomisk og teknisk, mod disse knap så omfattende løsninger på energifattigdom i fjerntliggende områder;

7.

bemærker det enorme potentiale for vedvarende energi i mange udviklingslande til at sikre en bæredygtig energiforsyning og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og dermed mindske sårbarheden over for energiprisudsving;

8.

understreger, at energiordningen er en af de meget få finansielle mekanismer internationalt set, der yder tilskud til løsninger i lille skala inden for vedvarende energi, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte og udvide finansieringen af denne type projekt i den næste finansieringsperiode fra 2014 og fremefter;

9.

opfordrer Kommissionen til at evaluere virkningen af investeringer med støtte fra energiordningen om bedre adgang til basale energitjenester til mennesker, der lever i fattigdom, og at forbedre effektiviteten af energiordningens efterfølger i den nye finansielle periode efter 2013 i overensstemmelse hermed;

10.

understreger, at brug af vedvarende kilder til at levere energitjenester kan, hvis den gennemføres korrekt, være en økonomisk løsning i udviklingslandene med fordele for sundheden, miljøet og den lokale udvikling; fremhæver dog nødvendigheden af at tage hensyn til de miljømæssige konsekvenser af at bruge vedvarende energi til at forbedre den globale adgang til energi, især i forbindelse med vandkraft, biomasse eller biobrændstoffer;

11.

opfordrer EU til at udarbejde nogle klare retningslinjer om miljømæssige bæredygtighedskriterier for finansiering af vedvarende energiprojekter; opfordrer Kommissionen til at gøre brugen af decentraliseret vedvarende energi eller bæredygtige energikilder med lavt kulstofindhold/høj energivirkningsgrad til en prioriteret betingelse for at støtte nye energiprojekter;

12.

understreger den rolle, som private virksomheder bør spille for at gøre det muligt for udviklingslandene at nå 2015-målene, idet der lægges særlig vægt på den globale adgang til energi; fremhæver endvidere vigtigheden af at støtte udviklingen af finansielle ressourcer og teknologiske færdigheder, der er tilpasset til lavindkomstmarkeder, navnlig gennem en stærkere inddragelse af private virksomheder i nationale og internationale institutionelle partnerskaber;

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem udviklingssamarbejde og energifaciliteten at støtte overførsel af teknologi, herunder teknisk viden, information og god praksis, der er egnet til levering af moderne energitjenester til de fattige, dels mellem partnerlandene i syd og dels mellem Europa og syden, med særlig vægt på kapacitetsopbygning, herunder partnerskaber, udveksling af personale og praktisk uddannelse, med henblik på at vurdere og absorbere teknologiske muligheder; opfordrer også til overførsel af energieffektivitetsteknologi i denne forbindelse, med henblik på at energien kan bruges på den mest produktive måde, så man får flest mulige energitjenester ud af en given mængde energi;

14.

opfordrer til, at opmærksomheden særlig rettes mod produktive anvendelser af energi inden for projekt- /programudvikling og finansiering, som en vigtig mekanisme for socioøkonomiske fremskridt og indkomstskabelse;

15.

understreger, at der vil være behov for effektive partnerskaber mellem den offentlige sektor, den private sektor, lokalsamfundene og de lokale myndigheder for at udvide adgangen til bæredygtige energitjenester; opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at anvende en markedstilgang til nye/innovative energiløsninger, for eksempel ved at fremme lokal produktion, lette deres markedsføring eller give markedsoplysninger med henblik på at sikre lokalt ejerskab og bæredygtighed; opfordrer navnlig Kommissionen til at fremme styringskapacitetsopbygning for at gøre det muligt at reproducere små energitjenesteprojekter gennem fremme af SMV’er;

16.

mener, at private investeringer og privat deltagelse er af afgørende betydning, hvis målsætningen om global adgang til energi skal opfyldes fuldt ud; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme retsstatsprincippet i alle sine støtteaktioner, især i de mindst udviklede lande;

17.

opfordrer EU-delegationerne til at give oplysninger om skatter, incitamenter og lovgivningsmæssige krav i udviklingslandene til de EU-virksomheder, der ønsker at investere i energisektoren;

18.

opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis med hensyn til de mest effektive incitamenter til at fremme udbygningen af energiinfrastruktur i udviklingslandene;

19.

opfordrer til at støtte udvikling og fremme af solide politiske og retlige rammer samt af tekniske standarder, der styrker den lokale kapacitet og skaber tillid blandt private investorer, herunder mobiliseringen af lokale investeringskilder;

20.

understreger den centrale rolle, der spilles af offentlige midler fra partnerlandenes regeringer, internationale finansinstitutioner og officiel udviklingsbistand som løftestang for de nødvendige private investeringer; understreger endvidere, at EU's bistand til forbedring af adgangen til energi bør støtte de lokale økonomier, grøn beskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse, og at den ikke må være bundet til inddragelse af EU-virksomheder eller udnyttes til at subsidiere EU-virksomheder;

21.

anerkender, at den offentlige sektor alene ikke vil være i stand til at tilvejebringe al den finansiering, der kræves for at udvide adgangen til energi; påpeger i den forbindelse betydningen af private investorer og markedsorienterede reformer i energisektoren; understreger imidlertid, at stigende fokus på brug af offentlig-private partnerskaber og tiltrækning af midler fra private investorer kan gore lokale vedvarende energiprojekter mindre finansielt attraktive, da sådanne projekter er mindre "bankegnede" end store, nettilsluttede projekter, som ofte betjener store industrier; understreger derfor, at det endelige ansvar for at sikre adgangen til universelle ydelser, især økonomisk overkommelig energi til fattige og afsides befolkningsgrupper, fortsat ligger hos staten;

22.

understreger, at der er mange måder, hvorpå partnerlandenes regeringer kan fremme global adgang til energi via lovgivning, regulering, kontrakter eller udstedelse af licens ved at pålægge forsyningspligt, der er skræddersyet til landets behov og muligheder, såsom:

dækningsmål i koncessions- eller licensaftaler

differentieret behandling af forbrugerne baseret på evnen til at betale

tilskud eller midler rettet mod specifikke kundegrupper og fjerntliggende landdistrikter

gennemgang af kontraproduktive subsidier, skatter og afgifter, f.eks. et skift fra at fremme fossile brændstoffer til at fremme decentraliserede vedvarende energikilder med henblik på at forbedre adgangen til energi og energieffektiviteten

liberalisering af operatørernes adgang til områder, der ikke er tilkoblet elforsyningen

skattemæssige incitamenter for at lette udbygningen af infrastrukturen;

foranstaltninger for at sikre, at den tilgængelige energi anvendes så effektivt som muligt

23.

opfordrer udviklingslandene til for alvor at forpligte sig til at forfølge målet om global adgang til energi og anbefaler øget bistand til energiministerierne i udviklingslandene for at sætte dem i stand til at slå til lyd for støtte til global adgang til energi i den nye finansieringsperiode, herunder udvikling af langsigtede bæredygtige energistrategier og forbedret regionalt samarbejde på energiområdet;

24.

fremhæver betydningen af en gennemsigtig, demokratisk deltagelse af civilsamfundet, lokale myndigheder og lovgivere i energisektoren for at give dem mulighed for at føre tilsyn med levering af global adgang til energi samt for at sikre god regeringsførelse og fair konkurrence og for at dæmme op for korruption;

25.

opfordrer indtrængende udviklingslandenes nationale parlamenter og ngo'erne til at spille deres rette rolle i sikring og overvågning af gennemsigtighed, demokratiske processer og stabile retlige rammer;

26.

konstaterer med bekymring, at energipartnerskabet mellem Afrika og EU og delprogrammet for vedvarende energi primært synes at fokusere på store projekter og samkøringslinjer med mindre vægt på lokale løsninger på energiområdet; opfordrer EU til at afstå fra at udvikle en top-down-tilgang til udvikling af energiinfrastruktur, i betragtning af at store infrastrukturer måske ikke passer til landets økonomiske og sociale struktur og ikke skaffer adgang til energi til de fattige, for hvem mindre lokale energikilder som regel er mere hensigtsmæssige;

27.

opfordrer EU til at gå i dialog med partnerlandenes regeringer og udviklingslandenes civilsamfund for at sikre, at både nationale energipolitikker og strategier til fattigdomsbekæmpelse tager højde for global adgang til energi;

28.

anmoder om, at dialogen med partnerlande og regionale organer kommer til at omfatte særlige overvejelser af fordelene ved at inkludere udvikling af energitjenester til madlavning i de nationale og regionale udviklingsplaner, samt om at partnerlandene og de regionale organer opmuntres til at indgå i dialog med de lokale myndigheder og ikke-statslige aktører, der er beskæftiget med husholdningernes energiforbrug (madlavning), med henblik på at fastslå, hvordan man bedst kan sikre, at indsatsen øges betydeligt, og antallet af dødsfald som følge af luftvejssygdomme reduceres; opfordrer til brug af mere effektive madlavningsfaciliteter, da den traditionelle afbrænding af store mængder biomasse på åbne bål har en skadelig indvirkning på sundheden, især for kvinder og børn, og en negativ indflydelse på afskovningen;

29.

opfordrer Kommissionen til årligt at rapportere om fremskridt hen imod opfyldelse af målet om global adgang til energi, efter at have fastlagt pålidelige indikatorer, samt om hvordan EU-udviklingssamarbejdet har bidraget hertil;

30.

anbefaler, at Kommissionens og medlemsstaternes støtte til udvikling af energitjenester bør baseres på en vurdering af de relative økonomiske omkostninger af mulige alternativer og deres præstationer, idet der tages hensyn til bidrag til 2015-målene og nationale udviklingsmål, samt de relative omkostninger og fordele af decentraliserede og centraliserede energisystemer;

31.

understreger betydningen af at integrere 2015-målene – især dem, der vedrører fattigdom, da adgang til økonomisk overkommelige energitjenester kun er mulig ved inden 2015 at reducere antallet af mennesker, der lever på 1 USD om dagen – i udviklingslandenes nationale energistrategier;

32.

anmoder Kommissionen om at revidere og udnytte potentiel finansiering fra kilder med tilknytning til klimaændringer og CO2-markedet til investeringer i adgangen til bæredygtig kulstoffattig energi til de fattige;

33.

opfordrer Kommissionen til at støtte nye resultatbaserede strategier i energisektoren, såsom resultatbaseret finansiering, betaling ved levering eller resultatbaseret bistand, der i øjeblikket også testes af andre donorer, hvilket understreger betydningen af efterspørgselsstyret bistand ("partnerlandet anmoder om det") i stedet for udbudsstyret bistand ("donorlandet har en ekspert til rådighed");

34.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at fattiges energiforbrug i udviklingslandene ikke bidrager væsentligt til den globale udledning af drivhusgasser (1,3 % af de globale emissioner i 2030 ifølge IEA) – og kommer heller ikke til det i den nærmeste fremtid – og at deres forbrug af moderne energitjenester pr. indbygger bør øge og ikke hæmmes af for strenge foranstaltninger til at imødegå klimaændringer, således at de kan nå en acceptabel minimumslevestandard;

35.

konstaterer med bekymring, at Verdensbanken og EIB fortsat fokuserer på store vandkraftanlæg; minder om, at erfaringerne har vist, at sådanne projekter ikke nødvendigvis øger adgangen for de fattige, men at dette mål bedre kan nås gennem mini- eller mikrovandkraftanlæg til den lokale efterspørgsel, hvorved man undgår de sociale og miljømæssige ulemper ved større projekter;

36.

beklager, at EIB, de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner og de internationale finansielle institutioner ikke er åbne for og mangler bankkapacitet til energiprojekter i lille skala, og kræver, at de gør global adgang til energi til kernen i deres engagement i energisektoren, herunder ved at støtte små projekter og projekter uden for elektricitetsnettet, især i landdistrikterne, samt ved at integrere forsyningspligt for levering af global adgang til energi i deres energiprojekter og tilskud;

37.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hverken at finansiere eller på anden måde fremme brugen af atomkraft i udviklingslandene på grund af de alvorlige bekymringer vedrørende sikkerhed og bæredygtighed;

38.

værdsætter det arbejde, der udføres inden for rammerne af Den Europæiske Unions energiinitiativ (EUEI), EUEI's "Partnership Dialogue Facility" (EUEI-PDF) og Afrika-EU-energipartnerskabet, hilser Energi+-initiativet velkomment og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres deltagelse og engagement i disse initiativer og således fremme den internationale bistandskoordination på energiområdet;

39.

mener, at Rio-20-topmødet i juni 2012 er en lejlighed til at foreslå konkrete mål for, hvordan man afskaffer energifattigdom, og en køreplan for, hvordan man opnår dem som led i en global strategi for en grønnere økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere global adgang til energi i Rio+20-processen;

40.

opfordrer til inddragelse af global adgang til energi i de – endnu ikke udformede – post 2015-mål;

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og AVS-EU-Ministerrådet.


(1)  De Forenede Nationer, Generalforsamlingen, femogtresindstyvende session, Resolution vedtaget af generalforsamlingen, 65/151, International Year for Sustainable Energy for All (Det internationale år for bæredygtig energi til alle), New York, den 21. januar 2011.

(2)  FN's generalsekretær Ban Ki-moon My priorities as Secretary General (Mine prioriteter som generalsekretær).

(3)  FN's generalsekretær Ban Ki-moon My priorities as Secretary General (Mine prioriteter som generalsekretær).

(4)  Energi for alle – adgang til finansiering for de fattige, særligt tidligt uddrag fra World Energy Outlook 2011, første gang præsenteret på Energi for alle-konferencen i Oslo i Norge i oktober 2011; OECD/IEA, oktober 2011 (http://www.iea.org/papers/2011/weo2011_energy_for_all.pdf), side 3.

(5)  Ibid., s. 28.

(6)  Ibid., s. 27.

(7)  Ibid., s. 40.


Top