Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012IP0026

Anvendelsen af affaldshåndteringsdirektivet Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2012 om de spørgsmål, som andragere har rejst i forbindelse med anvendelsen af affaldshåndteringsdirektivet og tilknyttede direktiver i EU-medlemsstaterne (2011/2038(INI))

OJ C 239E , 20.8.2013, p. 60–69 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 239/60


Torsdag den 2. februar 2012
Anvendelsen af affaldshåndteringsdirektivet

P7_TA(2012)0026

Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2012 om de spørgsmål, som andragere har rejst i forbindelse med anvendelsen af affaldshåndteringsdirektivet og tilknyttede direktiver i EU-medlemsstaterne (2011/2038(INI))

2013/C 239 E/10

Europa-Parlamentet,

der henviser til retten til at indgive andragender i medfør af artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til de modtagne andragender, der er opført i bilaget til betænkningen fra Udvalget for Andragender (A7-0335/2011),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (1),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (2),

der henviser til Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (3),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald (4),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (5) (SMV),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (6),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse - Erklæring fra Kommissionen (7),

der henviser til konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus, Danmark, den 25. juni 1998),

der henviser til ekspertundersøgelsen om affaldshåndtering " Waste management in Europe: main problems and best practices", juli 2011,

der henviser til forretningsordenens artikel 202, stk. 2,

der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A7-0335/2011),

A.

der henviser til, at Udvalget for Andragender har modtaget og antaget 114 andragender i perioden 2004-2010 vedrørende overtrædelser af dette regelsæt fra følgende medlemsstater: Italien, Grækenland, Frankrig, Spanien, Irland (over 10 andragender hver), Bulgarien, Det Forenede Kongerige, Polen, Rumænien, Tyskland (3-10 andragender hver), Østrig, Ungarn, Litauen, Malta, Portugal og Slovakiet (1 andragende hver);

B.

der henviser til, at Udvalget for Andragender har udarbejdet fem rapporter om undersøgelsesbesøg i forbindelse med andragender om affald til Irland (8), Fos-sur-Mer (Frankrig) (9), Path Head landfill (Det Forenede Kongerige) (10), Campania (Italien) (11) og Huelva (Spanien) (12);

C.

der henviser til, at andragender om miljøspørgsmål konsekvent udgør den største gruppe andragender, der modtages, mens andragender om affald udgør en vigtig undergruppe, og der henviser til, at bekymring over affald påvirker borgerne meget direkte i hele EU, især i spørgsmål om godkendelsesproceduren for nye affaldshåndteringsanlæg eller driften af eksisterende anlæg, herefter følger bekymringer om den overordnede affaldshåndtering;

D.

der henviser til, at størstedelen af andragenderne om affald handler om affaldshåndteringsanlæg, heraf omkring 40 % om godkendelsesproceduren for planlagte nye anlæg og yderligere 40 % om driften af eksisterende anlæg, hvoraf 75 % vedrører deponeringsanlæg og 25 % vedrører forbrændingsanlæg, mens de resterende andragender rejser spørgsmål om den overordnede affaldshåndtering;

E.

der henviser til, at de seneste tal fra Eurostat (2009) viser, at EU-borgere i gennemsnit producerer 513 kg affald om året, hvor mange nye medlemsstater ligger et godt stykke under gennemsnittet, mens de mest industrialiserede lande ligger i front;

F.

der henviser til, at de lande, der producerer mest affald, viser de højeste rater af genanvendelse, kompostering og forbrænding af affald til energi, mens de nærmer sig eller har nået en nulrate for deponering, mens de medlemsstater, der i gennemsnit producerer mindst affald, derimod ligger i top, når det gælder deponering, og viser meget lavere rater af genanvendelse og endda forbrænding;

G.

der henviser til, at nogle forbrændingsanlæg ikke har en passende infrastruktur til sortering og behandling af affald; der henviser til, at der tilsyneladende ikke er nogen klare grænser for, hvilke typer affald, der forbrændes, og at spørgsmålet om, hvad der derefter gøres af den giftige aske fra forbrændingsprocessen, fortsat er en kilde til bekymring;

H.

der henviser til, at der i direktiv 2008/98/EF er fastsat regler, der skal beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negative konsekvenser af produktion og håndtering af affald og ved at reducere de samlede konsekvenser af ressourceudnyttelse og forbedre effektiviteten af denne, hvilket giver fordele for EU-borgerne i form af sundhed og velvære, samtidig med, at der opnås en miljømæssigt bæredygtig metode til bortskaffelse af affald;

I.

der henviser til, at direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet fastsætter et minimum antal miljørelaterede lovovertrædelser og kræver, at medlemsstaterne fastlægger mere afskrækkende strafferetlige sanktioner for denne type overtrædelse, når den begås forsætligt eller på grund af grov uagtsomhed;

J.

der henviser til, at en affaldshåndteringsplan i henhold til affaldsrammedirektivet skal sikre, at alt affald indsamles og ekspederes ind i et netværk af passende affaldshåndteringsanlæg til nyttiggørelse og endelig bortskaffelse, og skal omfatte foranstaltninger til at reducere affaldsmængderne ved kilden;

K.

der henviser til, at i visse regioner så som Fos-sur-Mer (Frankrig - 2008), Path Head (Storbritannien - 2009), Huelva (Spanien - 2009) og Campania (Italien - 2011) har de fremskridt, der er gjort med hensyn til affaldsreduktion og genanvendelse af husholdningsaffald, været minimale, og der henviser til, at husholdningsaffald og andet affald fortsat bringes tilfældigt til deponering, i nogle tilfælde tilsyneladende blandet med forskellige typer af industriaffald;

L.

der henviser til, at fristen for gennemførelse af affaldsrammedirektivet var december 2010, men at kun seks medlemsstater har gennemført det, og at Kommissionen træffer aktive foranstaltninger til at sikre, at resten fuldfører gennemførelsen og begynder at anvende det snarest muligt,

M.

der henviser til, at husholdningsaffald bør håndteres i overensstemmelse med affaldshierarkiet, der bygger på forebyggelse, begrænsning, genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse (f.eks. energi) og bortskaffelse, i overensstemmelse med artikel 4 i affaldsrammedirektivet;

N.

der henviser til, at et ressourceeffektivt Europa er et af flagskibsmålene i Europa 2020-strategien, og at affaldsrammedirektivet har opstillet et mål på 50 % for genanvendelse af kommunalt affald, der skal opfyldes i 2020 i alle medlemsstaterne, idet det erkendes, at det er en vigtig del af ressourceeffektivitetsmålene at udvikle EU til en cirkulær og grøn økonomi, der anvender affald som en ressource;

O.

der henviser til, at der er adskillige grunde til, at der ikke er iværksat affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet, og at disse omfatter manglende gennemførelse og håndhævelse, mangel på behørigt uddannet personale på lokalt og regionalt plan og koordinering på nationalt plan, utilstrækkelig kontrol på EU-plan, manglende allokering af passende ressourcer og manglende bødesystem og derved forsømmes mulighederne for god affaldshåndtering med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne og andre miljømæssige konsekvenser og at begrænse Europas afhængighed af importerede råmaterialer;

P.

der henviser til, at en vigtig faktor, der ofte bliver overset, er, at genbrugsindustrien byder på et potentiale på op mod en halv million arbejdspladser, da visse typer affald udgør en produktiv ressource, som kan bidrage til at fremme miljømæssig bæredygtighed og være et skridt i retning af en grøn økonomi;

Q.

der henviser til, at håndtering af bioaffald i EU stadig er noget relativt nyt, og at de nuværende lovgivningsmæssige instrumenter skal udvikles og teknikkerne gøres mere effektive;

R.

der henviser til, at overholdelse af EU's mål for indsamling, genbrug og omlægning af affaldsdeponering fortsat skal være en prioritet;

S.

der henviser til, at medlemsstaterne - på nationalt, regionalt og lokalt plan - bærer hovedansvaret for gennemførelsen af EU-lovgivningen, og at EU drages til ansvar af borgerne for at sikre gennemførelse af affaldspolitikken, men ikke har tilstrækkelige midler til at håndhæve lovgivningen;

T.

der henviser til, at borgere ifølge Århuskonventionen har ret til at blive informeret om situationen i deres eget område, og at det påhviler myndighederne at informere og motivere borgerne til at udvikle en ansvarlig holdning og adfærd; der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til direktiv 2003/35/EF skal sikre, at befolkningen tidligt og reelt gives mulighed for at deltage i udarbejdelse og ændring eller gennemgang af de planer eller programmer, der skal udarbejdes;

U.

der henviser til, at borgerne gennem andragenderne udtrykker en følelse af, at de offentlige myndigheder ikke har kontrol over situationen og til tider ikke er indstillede på at gøre sig de anstrengelser, der er nødvendige for at bidrage til løsninger, at tillidsforholdet er skadet, og at der styres direkte mod en åben konfrontation og handlingslammelse;

V.

der henviser til, at en nylig undersøgelse (13) foretaget for Kommissionen for at undersøge muligheden for at etablere et gennemførelsesagentur for affald i EU fremhævede, at mange medlemsstater ikke har tilstrækkelig kapacitet til at udarbejde planer for affaldshåndtering, eller inspektioner, kontroller og andre tiltag til at håndhæve affaldslovgivningen ordentligt;

W.

der henviser til, at undersøgelsen også afdækkede en høj grad af manglende overholdelse, ulovlig dumping og overførsel af affald, et stort antal klager fra borgere samt overtrædelsessager ved Domstolen og derfor manglende opfyldelse af de overordnede mål i EU's affaldslovgivning om at beskytte folkesundheden og miljøet;

X.

der henviser til at ulovlig bortskaffelse af affald også er blevet en del af den organiserede kriminalitet, hvilket rejser spørgsmål om de ansvarlige myndigheders rolle og, hvad angår industriaffald, om aftaler mellem virksomheder;

Y.

der henviser til, at de nuværende overvågnings- og kontrolprocedurer, der skal sikre, at husholdningsaffald ikke er forurenet af giftigt affald, nogle gange er svage eller ikke-eksisterende, hvilket medfører forurening af deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg; og at det må understreges, at bortskaffelse af giftigt affald ved forbrænding i forbrændingsanlæg beregnet til forbrænding af husholdningsaffald er kategorisk forbudt;

Z.

der henviser til, at en tilbundsgående analyse af andragenderne bekræfter, at lovgivningen for et velfungerende og miljømæssigt forsvarligt affaldshåndteringssystem stort set er på plads, og at de vigtigste spørgsmål vedrører gennemførelse og håndhævelse, idet 95 % af andragenderne handlede om svigt på lokalt eller regionalt regeringsplan;

AA.

der henviser til, at nogle af de afgørende faktorer, der peges på som ansvarlige for denne tingenes tilstand, er en mangel på information og bevidsthed, administrativ kapacitet og finansielle og andre ressourcer på lokalt plan;

AB.

der henviser til, at Kommissionen har optrappet støtten - herunder 4,1 mia. EUR i 2005-2006 - for at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af EU's affaldsregler på nationalt plan, men at antallet af overtrædelsessager vedrørende affald alligevel udgjorde 20 % af alle overtrædelser af miljølovgivningen ved udgangen af 2009;

AC.

der henviser til, at omkostningerne ved dårlig affaldshåndtering er høje, og et regionalt system, der kan gennemføre hele cyklussen, vil skabe betydelige besparelser;

AD.

der henviser til, at gennemførelsen af affaldslovgivningen i EU er et offentligt ansvar, men at det er private og multinationale selskaber, der håndterer 60 % af husholdningsaffaldet og 75 % af affaldet fra virksomheder med en årlig omsætning på 75 mia. EUR (14);

AE.

der henviser til, at etablering af nye deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg falder ind under bilag I.9 i direktivet om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (15) (VVM-direktivet), der kræver en VVM i henhold til artikel 4, stk. 1 eller i det mindste en screening i henhold til artikel 4, stk. 2, hvis deponeringsanlægget er omfattet af bilag II11.b;

AF.

der henviser til, at tilladelser til deponeringsanlæg falder ind under bilag II i VVM-direktivet, hvis de "kan få væsentlig indvirkning på miljøet" og er underkastet de tærskelkriterier, som medlemsstaterne har fastsat;

AG.

der henviser til, at VVM-direktivets artikel 6, stk. 4, fastslår, at den berørte offentlighed tidligt og effektivt skal have mulighed for at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og med henblik herpå skal have ret til at fremsætte kommentarer og udtalelser, mens alle muligheder stadig står åbne, over for den eller de kompetente myndigheder, inden der træffes afgørelse vedrørende tilladelsen;

AH.

der henviser til, at EU-direktiver og Århuskonventionen sætter særlig fokus på adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet;

AI.

der henviser til, at det i mange andragender hævdes, at godkendelsesproceduren for affaldshåndteringsanlæg ikke har været helt i overensstemmelse med EU-lovgivningen, især hvad angår VVM og offentlig høring;

AJ.

der henviser til, at Kommissionen ikke har beføjelse til at gribe ind over for nationale myndigheders beslutninger, hvis tilladelserne er i overensstemmelse med de parametre, der fremgår af direktivet, og der er blevet gennemført en VVM-undersøgelse, men at nogle medlemsstater ikke har foretaget nogen grundig VVM, før de har givet tilladelse til at åbne eller udvide deponeringsanlæg eller opføre forbrændingsanlæg;

AK.

der henviser til, at der først kan indledes retssager, når et projekt er blevet godkendt af medlemsstaterne, og at borgerne har vanskeligt ved at forstå, at EU ikke effektivt kan gribe ind, før hele proceduren er blevet fuldført og projektet er godkendt af medlemsstaterne;

AL.

der henviser til, at de spørgsmål borgene rejser under den offentlige høringsproces og i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen om planlagte nye deponeringslokaliteter, ofte vedrører påståede overtrædelser af beskyttede områder, som det var tilfældet for deponeringsanlægget i nationalparken omkring Vesuv, eller frygt for negative konsekvenser for sundhed og velvære;

AM.

der henviser til, at affaldsdeponeringsdirektivet fastsætter parametrene for udstedelse af tilladelser og for fælles overvågningsprocedurer i drifts- og efterbehandlingsfaserne, og at deponeringsanlæg, der er lukket inden gennemførelsen af direktivet, ikke er omfattet af dets bestemmelser, samt at de kriterier, der er specificeret i direktivet, vedrører placering, vandkontrol, håndtering af perkolat, beskyttelse af jord og vand, kontrol med gasser, gener, farer, stabilitet og sikkerhedsbarrierer;

AN.

der henviser til, at planlagte placeringer af nye deponeringsanlæg anfægtes, fordi andragere føler, at de forstyrrer miljømæssigt eller kulturelt beskyttede zoner, som det fremgår af andragender vedrørende en plan om at åbne et nyt deponeringsanlæg i nationalparken omkring Vesuv, og der henviser til, at placering af lossepladser i områder, der hører under Natura 2000-nettet, bør betragtes som uforenelig med EU's miljølovgivning;

AO.

der henviser til, at Udvalget for Andragender har modtaget adskillige andragender - navnlig det, som gav anledning til undersøgelsesrejsen til Path Head (Det Forenede Kongerige) - vedrørende deponeringsanlæg, som er placeret tæt på nærtliggende huse, og hvor befolkningen udsættes for skadelige lugte, øget luftforurening og spredning af skadedyr tæt på deres hjem; påpeger dog, at definitionen af de præcise krav til at sikre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet imidlertid er underlagt subsidiaritetsprincippet, som er forankret i traktaterne, idet EU-lovgivningen ikke indeholder præcise kriterier for deponeringsanlægs afstand fra huse, skoler og hospitaler;

AP.

der henviser til, at der i andragender om deponeringsanlæg ofte er blevet givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til eventuel grundvandsforurening, fordi ældre deponeringsanlæg ikke nødvendigvis har en membran, der forhindrer udsivning til grundvandsmagasiner, eller fordi membranerne ser ud til at være revnet, hvilket skaber mistanke om udsivning, eller fordi de ligger på geologisk ustabil grund og for tæt på grundvands-/drikkevandsreserver;

AQ.

der henviser til, at Kommissionen rapporterer, at der er blevet indledt 177 sager om overtrædelse af direktivet om affaldsdeponering siden 2001, og at en nylig opgørelse identificerede mindst 619 ulovlige deponeringsanlæg i EU;

AR.

der henviser til, at andragender og klager til Kommissionen vidner om tilstedeværelsen af et stort antal ulovlige deponeringsanlæg, der drivers uden tilladelse, men at det præcise antal er ukendt på grund af manglende overvågning;

AS.

der minder om, at deponering bør være en sidste udvej; der minder om, at offentlige myndigheder i nogle medlemsstater, som er sakket bagud med affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse kan være under pres for at udvide eksisterende deponeringsanlæg - selv anlæg, der ikke lever op til kravene - eller åbne nye på kort sigt for at skaffe sig af med affald;

AT.

der henviser til, at brugen af forbrændingsanlæg, som ligger langt nede i affaldshierarkiet, er veletableret og accepteret af borgerne i visse lande, der anses for at have nået en høj grad af overholdelse af affaldsrammedirektivet, og som genvinder energi under processen, og at lande, som hidtil har ikke tyet til forbrænding, kan vælge at gøre det for at slippe af med akkumulerede efterslæb;

AU.

der henviser til, at dette kun må foregå på betingelse af streng kontrol og respekt for den relevante EU-lovgivning og med tanke på, at sådanne foranstaltninger kan ventes at fremprovokere forståelig modstand fra de umiddelbart mest berørte dele af befolkningen i nærheden, der er bekymrede over indvirkninger på deres sundhed;

AV.

mener, at det må erkendes, at nyere teknologi har reduceret emissioner fra forbrændingsanlæg betydeligt, og at lokalbefolkningen i visse medlemsstater - navnlig i dem, der har et højt niveau af affaldsforbrænding - synes at udvise større accept, muligvis fordi de anerkender forbrændingsanlæggenes produktion af varme eller strøm, og også på grund af gennemsigtigheden og tilgængeligheden af oplysninger om deres funktion;

AW.

der henviser til, at tilladelser til opførelse af forbrændingsanlæg møder samme modstand som deponeringsanlæg af samme årsager og med fokus på bekymring for luftforurening og negativ indvirkning på folkesundheden og/eller miljøbeskyttede områder;

AX.

der henviser til, at de offentlige myndigheder ofte vælger områder, som allerede er udsat for høj luftforurening til opførelse af forbrændingsanlæg, og at den kumulative sundhedseffekt for indbyggerne i området ikke må ignoreres, og der henviser til, at myndighederne ofte forsømmer at undersøge alternative muligheder for bortskaffelse af affald og energiproduktion via metanisering;

AY.

der henviser til, at fokus på forbrænding til energiproduktion som et første valg ikke desto mindre udgør en mere skadelig form for affaldshåndtering end forebyggelse, genanvendelse og genbrug, og disse derfor bør prioriteres i overensstemmelse med affaldsrammedirektivets affaldshierarki;

AZ.

der henviser til, at det, der kræves for at opfylde de lovligt opstillede genbrugs- og forebyggelsesmål, er civilsamfundets aktive deltagelse, større inddragelse af interesserede parter samt øget offentlig bevidsthed, og dette skal opnås gennem mediekampagner for en øget offentlig bevidsthed;

BA.

der henviser til, at alle rapporter om undersøgelsesrejser foretaget af Udvalget for Andragender i forbindelse med affaldsspørgsmål nævner den ringe eller ikkeeksisterende kommunikation mellem borgere og myndigheder, som i øvrigt i nogle tilfælde kan føre til, at der opstår anspændte situationer og til borgeres demonstrationer som ofte omtalt i pressen;

BB.

der henviser til, at verdens befolkning vokser, hvorfor det samlede forbrug forventes at stige betydeligt, hvilket lægger mere pres på affaldshåndteringen; der henviser til, at løsningen på dette problem bl.a. vil kræve en øget bevidsthed om og gennemførelse af princippet om affaldshierarki;

BC.

der henviser til, at Udvalget for Andragender ikke har nogen præventiv eller juridisk kompetence, men at det er i stand til at forsvare borgernes interesser, navnlig når der opstår problemer ved anvendelsen af EU-lovgivningen, ved at samarbejde med de ansvarlige myndigheder om at finde løsninger eller forklaringer på de spørgsmål, der rejses i andragender;

1.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre affaldsrammedirektivet uden yderligere forsinkelse og til at sikre fuld overensstemmelse med alle dets krav, navnlig udarbejdelse og gennemførelse af omfattende affaldshåndteringsplaner, herunder en rettidig omstilling af alle de mål, der er fastsat inden for rammerne af den europæiske lovgivning;

2.

anmoder Kommissionen om nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af EU-direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet for at sikre, at det sker hurtigt og effektivt; opfordrer Kommissionen til at vende sin opmærksomhed mod den rolle, som alle former for organiseret kriminalitet i forbindelse med miljøkriminalitet spiller;

3.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde indførelsen af en avanceret affaldshåndteringsstrategi i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet, i betragtning af, at affald og forurening udgør en alvorlig trussel for menneskers sundhed og miljøets integritet;

4.

opfordrer de offentlige myndigheder til at erkende, at det kræver store investeringer at etablere korrekte affaldshåndteringsstrategier, -infrastruktur og -faciliteter i de fleste medlemsstater, og mener, at de bør overveje at øremærke en passende del af Samhørighedsfondens midler til dette formål eller søge direkte finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank;

5.

mener, at kontrollen på stedet og håndhævelseskapaciteten skal styrkes i medlemsstaterne og på EU-plan for at sikre en bedre overholdelse af affaldslovgivningen, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke deres kapacitet til inspektion, overvågning og andre tiltag i alle led af affaldshåndteringskæden for bedre håndhævelse af affaldslovgivningen og opfordrer Kommissionen til at åbne mulighed for specifikke procedurer, der skal gøre det muligt at anvende nærhedsprincippet fuldt ud i tilfælde af alvorlige mangler fra medlemsstaternes side;

6.

anmoder Kommissionen om, at de kompetente myndigheder udstyres med mere specifikke retningslinjer for at hjælpe dem med en korrekt gennemførelse af affaldslovgivningen, men bemærker, at de disponible midler på europæisk plan i øjeblikket er utilstrækkelige; mener derfor, at der bør træffes supplerende finansielle og administrative foranstaltninger for at skaffe bedre vejledning og uddannelsesfaciliteter til embedsmænd, der arbejder i affaldssektoren;

7.

opfordrer Kommissionen til at identificere og fokusere på mere systemiske svagheder i medlemsstaternes gennemførelse af affaldsdirektiverne, såsom utilstrækkelige netværk af affaldshåndteringsanlæg, overdreven afhængighed af deponering, voksende mængder affald produceret pr. indbygger eller dårlige genanvendelsesrater;

8.

mener ikke, at etableringen af et nyt gennemførelsesagentur for affald i EU er ønskeligt, men mener, at den nuværende institutionelle struktur på EU-plan - baseret på Kommissionens generaldirektorat for miljø og Det Europæiske Miljøagentur som ekspertisecenter - er mere omkostningseffektiv, selv om disse skal styrkes yderligere med henblik på at sikre mere aktivt tilsyn og mere aktiv håndhævelse;

9.

mener, at det eksisterende europæiske miljøagentur kunne bistå i denne proces og spille en mere konstruktiv rolle i rapportering om medlemsstaternes affaldsforvaltningsstrategier og identificere svagheder ved vurderingen af, hvorvidt de affaldsforvaltningsplaner, som medlemsstaterne har opstillet, er i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

10.

mener, at et tættere samarbejde mellem myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt niveau har potentiale til at skabe positive resultater, når det gælder at finde modeller for bedste praksis; bemærker, at Regionsudvalget, Europol, Den Europæiske Unions netværk for gennemførelse og håndhævelse af Fællesskabets miljølovgivning, den europæiske sammenslutning af kommuner med ansvar for affald, "Municipal Waste Europe" og FEAD, den europæiske sammenslutning, der repræsenterer affaldshåndteringsindustrien, kunne spille en mere nyttig rolle i tilrettelæggelsen af sådanne udvekslinger, og dermed også bidrage til at opbygge tillid i befolkningsgrupper, der berøres af den egentlige gennemførelse af affaldspolitikker;

11.

opfordrer de medlemsstater, der er konfronteret med åbenlyse affaldskriser, til at overveje den kendsgerning, at mere effektive strategier for affaldsforvaltning giver muligheder for en styrkelse af såvel beskæftigelsen som omsætningen, samtidig med en sikring af den miljømæssige bæredygtighed gennem genbrug, genanvendelse og udnyttelse af energi fra affald;

12.

minder om, at affaldscyklushierarkiet er et centralt element i direktiv 2008/98/EF og i henhold til direktivet bør udgøre grundlaget for al affaldshåndtering; noterer sig ligeledes, at den økonomiske udvikling taler til fordel for at følge affaldshierarkiet og først at fokusere på forebyggelse og derefter på genanvendelse og genbrug inden forbrænding for at skabe energi, og at skadelige og ubæredygtige deponeringsanlæg så vidt muligt bør undgås;

13.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i denne sammenhæng at fremme en større miljømæssig bevidsthed i befolkningen om fordelene ved en effektiv affaldshåndtering, navnlig ved at informere om fordelene ved sortering, om de reelle omkostninger ved indsamling af husholdningsaffald og om det finansielle udbytte, der til gengæld er ved at værdiansætte dette husholdningsaffald;

14.

mener, at et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og Udvalget for Andragender, når sidstnævnte beskæftiger sig med lokale borgeres direkte bekymringer ville være en glimrende mulighed for at fremme dialogen mellem de ansvarlige myndigheder og lokalsamfund om prioriteringer i forbindelse med gennemførelsen af affaldsstrategier, og at det i nogle tilfælde kan være et effektivt middel, når der er brug for et sådant, til at løse lokale konflikter;

15.

foreslår, at der vedtages en fælles EU-standard for farvekodningskategorier for affald til sortering og genbrug for at lette og forbedre borgernes deltagelse i og forståelse af affaldsprocessen, og mener, at dette kan bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at øge genanvendelsesraterne betydeligt og hurtigt;

16.

opfordrer til tidlig og effektiv dialog mellem de ansvarlige lokale og regionale myndigheder og lokale borgere i planlægningsfasen, inden der træffes afgørelse om opførelse af affaldsbehandlingsanlæg med forståelse for at "ikke i min baghave"-holdningen er i stor udfordring i denne henseende;

17.

fremhæver den fundamentale betydning af en korrekt og fuldstændig gennemførelse af VVM-direktivet og en ordentlig koordinering af de godkendelsesprocedurer, der kræves i henhold til miljølovgivningen;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der gennemføres en komplet miljøvurdering før der træffes afgørelse om at anlægge eller bygge et nyt affaldsanlæg, især et forbrændingsanlæg eller metaniseringsanlæg eller - som en sidste udvej - et nyt deponeringsanlæg; mener, at sådanne analyser bør være obligatoriske;

19.

forstår, at der i nogle tilfælde er behov for hurtige beslutninger for at løse akutte affaldskriser eller for at forhindre kriser i at udvikle sig, men understreger, at der selv i disse tilfælde må garanteres fuld respekt for den eksisterende EU-lovgivning, især fordi lokalsamfundenes sundhed og velvære på lang sigt står på spil;

20.

er overbevist om, at dialogen mellem offentlige myndigheder, operatører fra den private sektor og de berørte befolkningsgrupper skal forbedres, og at borgerne skal have bedre adgang til objektiv information med mere effektive mekanismer for administrative og retlige undersøgelser, hvor disse er nødvendige;

21.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte og styrke netværket mellem offentlige og private partnerskaber ved projekter i forbindelse med bevidsthedskampagner; opfordrer til støtte af kampagnen "clean-up-the world", i forbindelse med hvilken over 400 MEP'er har undertegnet en skriftlig erklæring til støtte af begivenheden, der forventes at få støtte fra millioner af frivillige næste år;

22.

mener, at andragerne bør opfordres til fuldt ud at anvende disse mekanismer, i det omfang, de findes, da de kan være mere effektive og hensigtsmæssige end foranstaltninger på EU-plan, navnlig med hensyn til individuelle affaldsanlæg;

23.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå klarere og mere specifikke kriterier for placering af deponeringsanlæg i forhold til lokale bolig-, skole- eller sundhedsfaciliteter med henblik på at sikre en mere holdbar garanti mod potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet, men minder om, at der er et stort antal variable og lokale hensyn, der skal tages i betragtning med fuld respekt for subsidiaritetsprincippet

24.

henstiller, at medlemsstaternes myndigheder arbejder sammen, især når de planlægger affaldsbehandlingsanlæg i grænseområderne, og sikrer, at der er gennemført grænseoverskridende konsekvensanalyser, som tager hensyn til oplysninger af betydning for alle borgere og interesserede parter;

25.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at anerkende koblingen mellem en effektiv miljølovgivning for steder af kulturhistorisk interesse og bevarelse og fremme af biodiversitet - som den, der er indeholdt i vandrammedirektivet og habitatdirektivet og fugledirektivet - og VVM-direktivet og direktivet om strategisk miljøvurdering samt lovgivningen vedrørende affaldshåndtering;

26.

tilskynder Kommissionen til, hvor den er kompetent myndighed, at sikre overholdelse af de proceduremæssige krav i henhold til EU-retten (vurdering af virkningerne på miljøet, offentlig høring), herunder krav i henhold til direktiverne om beskyttelse af naturen og kulturhistoriske steder;

27.

mener, at kun officielt akkrediterede deponeringsanlæg, der er forenelige med EU's deponeringsdirektiv, og som har behørigt anerkendte tilladelser, bør anvendes, og at deres placering skal være tydeligt angivet og registreret, mens alle andre deponerings- og bortskaffelsesanlæg, skal erklæres ulovlige, lukkes effektivt, sikres og rehabiliteres og deres nærmeste og omgivende miljø kontrolleres effektivt for eventuelle negative konsekvenser;

28.

mener, at det er nødvendigt med en offentlig og klar definition af affaldsgodkendelseskriterierne, samt etablering af et effektivt sporingssystem til - især farligt - affald for at sikre, at kun passende affald transporteres til og bortskaffes på deponerings- eller forbrændingsanlæg, og mener, at regelmæssige uanmeldte prøveudtagninger og analyser bør anvendes konsekvent i alle medlemsstaterne;

29.

er af den opfattelse, at der skal lægges mere vægt på genvinding af organisk affald, især i overvejende landbrugsbaserede regioner - hvilket synes at have fået ringe opmærksomhed hidtil;

30.

opfordrer indtrængende til, at der opstilles fælles kriterier for måling af centrale emissionsværdier fra forbrændingsanlæg, og at målingerne gøres tilgængelige på nettet i realtid med offentlig adgang for at skabe tillid i lokalsamfundene, og også til at sikre et effektivt varslingssystem i tilfælde af, at der opstår uregelmæssigheder;

31.

minder medlemsstaterne om, at de, selv når der opstår problemer på lokalt eller regionalt regeringsplan, er ansvarlige for en effektiv overvågning af og tilsyn med overholdelsen af alle EU-standarder og tilladelser, og tilskynder dem til at sikre tilstrækkeligt og kompetent personale til at udføre denne funktion, herunder hyppige inspektioner på stedet;

32.

bemærker, at der hurtigst muligt skal sættes ind over for den åbenlyse og ulovlige dumpning af blandet og uidentificeret affald, og opfordrer til, at forvaltningskontrollen håndhæves konsekvent; minder de kompetente myndigheder om, at de for at være i fuld overensstemmelse med direktiv 2008/1/EF og direktiv 2010/75/EU er forpligtet til at etablere streng kontrol med håndteringen af særlige former for industrielt affald, uanset deres oprindelse og opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der står i dens magt for at påse, at de kompetente myndigheder reelt sikrer ordentlig afhentning, sortering og behandling af affald, eksempelvis via systematiske kontrolbesøg, og at de regionale myndigheder fremlægger en realistisk plan;

33.

opfordrer alle medlemsstater til at træffe foranstaltninger til at skabe større accept i befolkninger i nærheden af eksisterende eller planlagte affaldshåndteringsanlæg ved at demonstrere, at godkendelses- og driftsmyndigheder administrerer reglerne korrekt og i fuld åbenhed;

34.

anbefaler indførelse af passende og afskrækkende bøder og sanktioner for ulovlig bortskaffelse af affald, især giftigt og farligt affald, til dels for at kompensere for miljøskader i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler; ønsker, at ulovlig og bevidst udtømning af stærkt forurenet kemisk eller radioaktivt affald i naturen skal underlægges meget strenge straffe, der modsvarer de risici, som mennesker og miljø udsættes for;

35.

kræver effektive foranstaltninger til bekæmpelse af enhver infiltration af affaldshåndtering af organiseret kriminalitet og imod enhver forbindelse mellem organiseret kriminalitet og virksomheder eller offentlige myndigheder;

36.

anbefaler, at lokale og/eller nationale myndigheder, hvis der allokeres offentlige midler til private virksomheder med henblik på affaldshåndtering, bør iværksætte en effektiv finansiel overvågning af anvendelsen af disse midler for at sikre, at EU's regler overholdes;

37.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


(1)  EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(2)  EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.

(3)  EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

(4)  EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.

(5)  EUT L 197 af 21.7.2001, s. 30.

(6)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(7)  EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.

(8)  DT 682330

(9)  DT 745784

(10)  DT 778722

(11)  DT 833560 + B7-0073/2011.

(12)  DT 820406

(13)  Undersøgelse af etablering af et gennemførelsesagentur for affald, revideret endelig rapport, 7. december 2009.

(14)  FEAD's "Bruxelleserklæring" af 15. februar 2011.

(15)  Direktiv 85/337/EØF.


Top