EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012IE0486

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EØSU's holdning til forberedelserne til FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio+20) (tillægsudtalelse)

OJ C 143, 22.5.2012, p. 39–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/39


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EØSU's holdning til forberedelserne til FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio+20) (tillægsudtalelse)

2012/C 143/08

Hovedordfører: Hans-Joachim WILMS

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 17. januar 2012 under henvisning til gennemførelsesbestemmelserne til EØSU's forretningsorden, artikel 29, punkt A, at afgive en tillægsudtalelse om:

EØSU's holdning til forberedelserne til FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio+20) (tillægsudtalelse).

På grund af sagens hastende karakter udpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 478. plenarforsamling den 22.-23. februar 2012, mødet den 22. februar 2012, Hans-Joachim Wilms til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 211 stemmer for og 3 hverken for eller imod:

1.   Indledning

1.1

De Forenede Nationer har indkaldt til en konference om bæredygtig udvikling den 20.-22. juni 2012 i Rio de Janeiro, Brasilien. Efter det andet møde i komitéen, der forbereder denne konference, blev alle medlemsstater, relevante FN-organisationer samt relevante interessenter indbudt til inden den 1. november 2011 at indsende idéer og bidrag til sekretariatet, så de kan indarbejdes i en tekstsamling, som danner grundlag for forberedelsen af det første udkast til slutdokumentet, der blev fremlagt i januar 2012.

1.2

EØSU bidrog til EU's og medlemsstaternes fælles holdning med sin udtalelse om "Rio+20: mod en grøn økonomi og bedre styring – Det europæiske organiserede civilsamfunds bidrag" (1), der blev vedtaget i september 2011.

1.3

Som nævnt i udtalelsens handlingsplan har EØSU yderligere engageret sig i en dialog med civilsamfundet i og uden for EU. På internationalt plan foregår denne dialog inden for rammerne af rundbordsdialogerne mellem civilsamfundet i EU og Brasilien samt EU og Kina, EØSU's møder med det russiske civilkammer samt den internationale sammenslutning af økonomiske og sociale råd (AICESIS). Derudover er der planlagt aktiviteter inden for rammerne af AVS-samarbejdet.

1.4

På europæisk plan har EØSU iværksat en bred dialog om de spørgsmål, som Rio+20-konferencen fokuserer på, herunder de umiddelbare reaktioner på det første udkast til slutdokumentet, der blev offentliggjort den 10. januar. Denne dialog var en del af forberedelserne til den store civilsamfundskonference "Bliv bæredygtig, tag ansvar! Europas civilsamfund på vej mod Rio+20", som EØSU afholdt den 7.-8. februar 2012, og målet med dialogen var at nå til enighed om et fælles budskab fra denne konference.

1.5

I nærværende udtalelse gentages de henstillinger og konklusioner, der blev fremsat i den foregående EØSU-udtalelse om "Rio+20: mod en grøn økonomi og bedre styring – Det europæiske organiserede civilsamfunds bidrag" (2). Nærværende udtalelse tilslutter sig desuden fuldt ud budskabet fra EØSU-konferencen "Bliv bæredygtig, tag ansvar! Europas civilsamfund på vej mod Rio+20".

2.   Konklusioner og henstillinger

2.1

EØSU mener, at de igangværende økonomiske, sociale og miljømæssige kriser er tæt forbundet med hinanden, og at det ikke længere er muligt at lade alt blive ved det gamle.

2.2

EØSU understreger følgende budskab fra konferencen "Bliv bæredygtig, tag ansvar! Europas civilsamfund på vej mod Rio+20", som EØSU afholdt i Bruxelles den 7.-8. februar 2012:

2.3

På Rio+20-konferencen er verdens ledere nødt til at forpligte sig til en konkret handlingsplan, der fører til bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom inden for de grænser, jorden sætter. At fremme en grøn økonomi skal være en del af den overordnede strategi for en bæredygtig udvikling, hvor man finder den rette balance mellem de sociale, økologiske og økonomiske aspekter og samtidig opnå større lighed i fordelingen af ressourcer og mellem generationerne.

2.4

At bekæmpe fattigdom og at sikre, at alle har adgang til nok mad, rent vand og bæredygtig energi, skal øverst på dagsordenen for Rio+20. For at kunne bekæmpe fattigdom og forbedre fødevaresikkerheden er det uhyre vigtigt at fremme miljøvenligt, lokalt landbrug i udviklingslandene, og det er samtidig udslagsgivende for den økonomiske fremgang i landdistrikterne. Desuden skal man sikre, at kvinder har samme politiske, økonomiske og sociale rettigheder som mænd.

2.5

De politiske ledere skal indfri deres løfter om at opfylde millenniumudviklingsmålene, og de er nødt til at vedtage yderligere foranstaltninger for at sikre den nødvendige effektive finansiering. Navnlig de udviklede lande skal sørge for fuldt ud at indfri løftet om at afsætte mindst 0,7 % af deres bruttonationalprodukt til udviklingsbistand.

2.6

De europæiske forhandlere skal lægge langt større vægt på den sociale dimension af bæredygtig udvikling, end det fremgår af første udkast til slutdokumentet. De stigende sociale og indkomstmæssige uligheder inden for de enkelte lande og landene imellem kræver en hurtig indsats, fordi de hindrer bestræbelserne på at opnå bæredygtig udvikling og lige fordeling af ressourcer. Desuden skal en retfærdig omstilling sikre, at arbejdstagerne har adgang til anstændigt arbejde og job af høj kvalitet. ILO's grundlæggende arbejdsstandarder skal ratificeres og gennemføres, og ILO's initiativ om social mindstebeskyttelse skal have fuld opbakning.

2.7

De politiske ledere i Rio skal forpligte sig til en køreplan for grøn økonomi med klare mål og overvågningsmekanismer, der sikrer en økonomisk effektiv, socialt retfærdig og miljøvenlig omstilling til bæredygtige samfund. Omstillingsprocessen skal tage udgangspunkt i et vedvarende engagement i civilsamfundet, hvilket bl.a. indebærer en dialog med arbejdsmarkedets parter.

2.8

I Rio skal de europæiske lande og andre udviklede lande forpligte sig til kraftigt at reducere deres forbrug af jordens begrænsede naturressourcer. Europas ledere skal gennemføre de allerede vedtagne mål for EU og være indstillede på mere ambitiøse initiativer. De nye vækstøkonomier skal anvende naturressourcerne mere effektivt.

2.9

Ikke-bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre skal udfases ved hjælp af en bred vifte af politiske redskaber, herunder regulerende foranstaltninger, finanspolitiske redskaber, grønne og sociale offentlige indkøb, udfasning af miljøskadelige støtteordninger, forskning inden for miljøinnovation, internalisering af miljøomkostninger og andre markedsbaserede incitamenter, mens man samtidig fremmer bæredygtige livsformer og inddrager forbrugerne aktivt i omstillingen. Deltagerne i Rio bør desuden vedtage et 10-årigt arbejdsprogram om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.

2.10

I det første udkast til slutdokumentet anerkendes det, at BNP som metode til at måle trivsel har sine begrænsninger, og at civilsamfundet nu skal være med til hurtigt at udvikle supplerende indikatorer.

2.11

EØSU bifalder initiativet til inden 2015 at etablere en række globale mål for bæredygtig udvikling, der har en afbalanceret tilgang til alle tre aspekter af bæredygtig udvikling. Rio skal være udgangspunktet for en rummelig proces, der forbinder millenniumudviklingsmålene med målene for bæredygtig udvikling og fastlægger en strategi og indikatorer for bæredygtig udvikling ned klare mekanismer for ansvarsplacering.

2.12

Det er afgørende, at der opnås en ny global aftale i Rio for at sikre de nødvendige investeringer i en grønnere økonomi.

2.13

EØSU anerkender, at den private sektor spiller en central rolle og bærer et stort ansvar for at sikre omstillingen til bæredygtig udvikling. En grønnere økonomi er en erhvervsmæssig chance, som erhvervslivet og industrien bør gribe. De politiske ledere er nødt til at skabe klare, stabile og pålidelige rammer for en grøn økonomisk politik for at give erhvervslivet den tillid, de regulerende foranstaltninger og de incitamenter, der er behov for.

2.14

Der bør oprettes et nyt råd for bæredygtig udvikling, som skal erstatte Underudvalget for Bæredygtig Udvikling. Desuden bør man etablere et nyt miljøorgan i FN-regi, der tager udgangspunkt i UNEP. Begge disse organer skal sikre en effektiv inddragelse af civilsamfundet, som er repræsenteret af de større grupper.

2.15

EØSU bifalder forslaget om at indføre en ombudsmand for de kommende generationer.

2.16

De politiske ledere, der deltager i Rio+20-konferencen, skal vedtage yderligere foranstaltninger til en mere effektiv inddragelse af civilsamfundet og øget global, national og lokal indflydelse på omstillingen til bæredygtige samfund. Der skal etableres retlige og institutionelle rammer for at sikre, at befolkningen har adgang til information, dialog, demokratisk deltagelse og kontrol. Multiinteressentfora som f.eks. økonomiske og sociale udvalg og nationale råd for bæredygtighed skal fremhæves som modeller, der fremmer debatten i civilsamfundet. Desuden er der behov for flere oplysnings- og uddannelseskampagner om bæredygtig udvikling.

2.17

Civilsamfundet i hele verden bør fortsætte med at kræve, at konferencen giver resultater, der er i stand til at imødegå de udfordringer, vi står over for. Civilsamfundet skal påtage sig et globalt ansvar!

2.18

Det første udkast til slutdokumentet, som Rio+20-konferencens sekretariat har udsendt, er et godt udgangspunkt for de efterfølgende forhandlinger. Men det giver imidlertid ikke fyldestgørende svar på de udfordringer, vi står over for.

2.19

EU's statsoverhoveder bør udvise ansvarsfølelse for og engagement i Rio+20-konferencen. EU's forhandlere skal bestræbe sig på at udarbejde et dokument, der er mere ambitiøst hvad angår målsætninger, tidsplan, finansiering, retligt bindende forpligtelser og opfølgning. EU's overordnede strategi for bæredygtig udvikling skal revideres og tilføres ny dynamik efter Rio+20-konferencen.

Bruxelles, den 22. februar 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EUT C 376 af 22.12.2011, s. 102.

(2)  EUT C 376 af 22.12.2011, s. 102.


Top