EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012DC0358
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE COUNCIL 2006-2010 report on the implementation of the long-term national aid scheme for agriculture in the northern regions of Finland and Sweden pursuant to Commission Decisions 2009/3067 and 2010/6050
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Rapport for 2006-2010 om gennemførelse af ordningen for langsigtet national støtte til landbrug i Finlands og Sveriges nordlige områder i henhold til Kommissionens beslutning 2009/3067 og 2010/6050
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Rapport for 2006-2010 om gennemførelse af ordningen for langsigtet national støtte til landbrug i Finlands og Sveriges nordlige områder i henhold til Kommissionens beslutning 2009/3067 og 2010/6050
/* COM/2012/0358 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Rapport for 2006-2010 om gennemførelse af ordningen for langsigtet national støtte til landbrug i Finlands og Sveriges nordlige områder i henhold til Kommissionens beslutning 2009/3067 og 2010/6050 /* COM/2012/0358 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Rapport for 2006-2010 om gennemførelse af
ordningen for langsigtet national støtte til landbrug i Finlands og Sveriges
nordlige områder i henhold til Kommissionens beslutning 2009/3067 og 2010/6050 INDHOLDSFORTEGNELSE 1........... INDLEDNING.............................................................................................................. 3 2........... GENERELLE PRINCIPPER FOR
NORDSTØTTEN................................................... 3 2.1........ Formålene med støtten.................................................................................................... 3 2.2........ Kommissionens tilladelser............................................................................................... 3 2.3........ Regioner, der er omfattet af støtten.................................................................................. 4 2.4........ Forbindelse til produktionen............................................................................................ 4 3........... DEN SENESTE UDVIKLING I NORDSTØTTEN...................................................... 5 3.1........ Evaluering af støtten........................................................................................................ 5 3.2........ Reform af støtteordningerne............................................................................................ 5 4........... NORDSTØTTE I FINLAND 2006-2010...................................................................... 6 4.1........ Givne tilladelser.............................................................................................................. 6 4.2........ Ydet støtte..................................................................................................................... 7 4.3........ Produktionsmængder i
nordstøtteområdet....................................................................... 8 4.4........ Udvikling i landbrugsøkonomien i
nordstøtteregionen..................................................... 10 5........... Nordstøtte i Sverige 2006-2010................................................................................... 11 5.1........ Givne tilladelser............................................................................................................ 11 5.2........ Ydet støtte................................................................................................................... 11 5.3........ Produktionsmængder i støtteområdet............................................................................ 12 5.4........ Udvikling i landbrugsøkonomien i
støtteregionen............................................................ 13 6........... Konklusioner................................................................................................................ 13 6.1........ Finland......................................................................................................................... 14 6.2........ Sverige......................................................................................................................... 14 1. INDLEDNING Kommissionen har i henhold til artikel 142 i
akten vedrørende Republikken Østrigs, Kongeriget Sveriges og Republikken
Finlands tiltrædelse af Den Europæiske Union[1]
givet Finland og Sverige tilladelse til at yde langsigtet national støtte til
opretholdelse af landbruget i de nordlige regioner. Denne støtte omtales som nordstøtten
("støtten"). Denne rapport forelægges Rådet i
overensstemmelse med rapporteringskravet i tiltrædelsesaktens artikel 143, hvor
det fastlægges, at Kommissionen hvert femte år skal forelægge Rådet en rapport
om de givne tilladelser og resultaterne af støtten i henhold til disse
tilladelser. Der er tidligere udarbejdet rapporter i 1996, 2002[2] og 2007[3]. 2. GENERELLE PRINCIPPER
FOR NORDSTØTTEN 2.1. Formålene
med støtten Støtten ydes navnlig for at opretholde
traditionel primær produktion og forarbejdning, som er særligt egnede under de
klimatiske forhold i de pågældende områder, forbedre strukturerne for
produktion, afsætning og forarbejdning af landbrugsprodukter, fremme
afsætningen af de nævnte produkter og sikre beskyttelsen af miljøet og opretholdelse
af naturværdierne. 2.2. Kommissionens
tilladelser Støtten er godkendt ved særskilte beslutninger
fra Kommissionen for henholdsvis Finland og Sverige. De grundlæggende betingelser er fastsat i
tiltrædelsesaktens artikel 142: Den samlede støtte skal være tilstrækkelig til
at opretholde landbrugsaktiviteterne i de nordlige områder, men må ikke føre
til en forhøjelse af den samlede støtte, som blev konstateret i en
referenceperiode forud for tiltrædelsen, som angivet i tilladelserne. Desuden
må støtten ikke knyttes til senere produktion eller føre til en forøgelse af
produktionen i forhold til referenceniveauet. Den første beslutning vedrørende Finland blev
vedtaget i 1995 (95/196/EF[4]),
omarbejdet ved beslutning 2002/404/EF[5]
og ved beslutning K(2009)3067. Den maksimalt tilladte betaling er i øjeblikket
358 mio. EUR om året. Den første beslutning vedrørende Sverige blev
vedtaget i 1996 (96/228/EF[6])
og omarbejdet ved beslutning K(2010)6050. Den maksimalt tilladte betaling er
318,67 mio. SEK (ca. 35,41 mio. EUR: I denne rapport anvendes en
valutakurs på 9,0 SEK/EUR). 2.3. Regioner,
der er omfattet af støtten De områder, som støtteordningen omfatter, er
defineret i de respektive beslutninger og ligger nord for den 62. breddegrad og
nogle tilstødende områder syd for denne breddegrad, hvor der gælder lignende
klimatiske vilkår, som gør landbrugsaktiviteter særligt vanskelige. Følgende
faktorer er taget i betragtning i fastlæggelsen af områderne: lav
befolkningstæthed (højst 10 indbyggere/km2), det udnyttede landbrugsareals
(ULA) andel af det samlede område (under 10 %) og andelen af det udnyttede
landbrugsareal, der anvendes til markafgrøder til konsum som andel af ULA (til
og med 20 %), og kommuner, der er omgivet af andre inden for de nævnte
områder (uanset om de opfylder samme krav). I Finland dækker det aktuelle støtteområde et
ULA på 1 417 140 hektar (ha) (55,5 % af det samlede ULA), og i Sverige 335
676 ha (11 % af det samlede ULA[7]). Figur
1: Finske (C1-C4) og svenske (1-3) støtteområder. 2.4. Forbindelse
til produktionen Støtten er begrænset til bestemte
landbrugssektorer, som er fastlagt for hver enkelt medlemsstat i den respektive
beslutning. Støtten ydes på grundlag af
produktionsenheder, enten storkreatur eller ha, bortset fra støtten til og
transporten af mælk, hvor de leverede og transporterede mængder støttes. Den
finske støtte til rensdyr er angivet pr. dyr. Som nævnt ovenfor må støtten ikke knyttes til
senere produktion eller føre til en forøgelse af produktionen i forhold til en
referenceperiode. Referenceperioderne er fastlagt i de respektive beslutninger
for hver enkelt medlemsstat pr. sektor. Referencemængden for mælkeproduktion i
Finland er flere gange blevet tilpasset udviklingen i mælkesektoren relateret
til den fælles landbrugspolitik. Revisionen af de finske og svenske
støtteordninger i 2009-2010 fjernede imidlertid forbindelsen mellem de
individuelle mælkekvoter under den fælles landbrugspolitik og
støttebetalingerne. I stedet blev der indført et forbud mod at udbetale en
sådan støtte for den mængde mælk i regionen, der er underlagt overskudsafgift i
henhold til mælkekvotesystemet. 3. DEN SENESTE UDVIKLING
I NORDSTØTTEN 3.1. Evaluering
af støtten Efter mere end 10 år har Kommissionen iværksat
en evaluering af støtteordningen, som blev afsluttet i 2007[8]. I evalueringen analyserede
Kommissionen, i hvilken grad målene med ordningerne var blevet opfyldt,
potentielle bivirkninger, om instrumenterne stadig var passende og berettigede,
samt støttens effektivitet, virkning og relevans. Resultaterne af evalueringen viser, at
støtteordningerne: ·
har bidraget til at opretholde
landbrugsaktiviteterne, produktionen og arealanvendelsen i de pågældende
områder ·
stadig er nødvendige for at opfylde målene i
artikel 142 om at opretholde landbrugsaktiviteterne i de pågældende områder og
derfor stadig er relevante ·
kunne reformeres (forenkles). På grundlag af henstillingerne fra
evalueringen og udviklingen i produktionen foreslog begge medlemsstater at
revidere deres respektive ordninger. 3.2. Reform
af støtteordningerne Revisionen af beslutningerne havde til formål
at forenkle ordningerne og tilpasse tilladelserne til tiltrædelsesaktens mål. Hvad angår forenkling omgrupperede de
omarbejdede versioner, der blev færdiggjort i 2009 og 2010, forskellige
produktionssektorer og fastlagde maksimale gennemsnitlige støttesatser for hele
det finske og hele det svenske støtteområde. Tidligere blev støtten i
beslutningerne differentieret mellem regioner og pr. produktionsenhed. I denne
forbindelse fik de nationale myndigheder mandat til at fastlægge specifikke
vilkår og detaljerede kriterier på grundlag af omfanget af naturbetingede
ulemper til differentiering af støttebeløbene. Begge lande har meddelt
Kommissionen de objektive kriterier for graden af naturbetingede handicap. Med hensyn til at tilpasse tilladelserne til
målene i tiltrædelsesakten afslørede revisionen af produktionen og
betalingstilladelserne, at produktionen i det finske støtteområde generelt var
blevet opretholdt, selv om den til en vis grad var flyttet mod syd. I nogle
sektorer, især svin og fjerkræ, var produktionen imidlertid øget betydeligt,
til dels på grund af støtten. Dette sammenholdt med udviklingen i de andre
betalinger til støtteområdet førte til en nedsættelse af den maksimale årlige
betalingstilladelse til Finland fra 448,59 mio. EUR til
358 mio. EUR. Desuden blev støtten til svine- og fjerkræsektoren
afkoblet fra produktionstypen. Revisionen afslørede endvidere, at
produktionsmængderne var faldet i det svenske støtteområde – navnlig i
mælkesektoren, som er den sektor, der modtager mest støtte. Dette tydede på, at
målet i artikel 142 om opretholdelse af landbrugsproduktionen ikke blev
opfyldt. Derfor giver revisionen af beslutningen, som blev færdiggjort i 2010,
efter forslag fra de svenske myndigheder mulighed for at koncentrere støtten på
den resterende produktion for at stoppe denne nedgang. 4. NORDSTØTTE I FINLAND
2006-2010 4.1. Givne
tilladelser I starten af den femårige periode havde
Finland i medfør af beslutning K(2002)0404 tilladelse til at udbetale årlig
støtte på i alt 448,59 mio. EUR. Beslutningen angav tilladt støtte og
produktionsfaktorer pr. delregion (ikke vist). Beslutning K(2009)3067 (ændret
ved beslutning K(2009)9122) fandt anvendelse fra den 1. januar 2009 og gav støttetilladelse
som vist i tabel 1. Bestemmelsen om mælk finder anvendelse fra den 1. april
2009, og bestemmelserne om drøvtyggere, gartneriprodukter, agerbrugsproduktion
og anden støtte finder anvendelse fra den 1. januar 2010. Tabel 1: Tilladt årlig støtte i henhold til
beslutning K(2009)3067 || Maks. gennemsnitlig tilladt støtte/enhed || Enhed || Maks. tilladt støtte (mio. EUR) || Maks. antal støtteberettigede produktionsfaktorer 1. MÆLK || 10,9 || cent/kg || 193,7 || 1 776 765 t[9] 2. DRØVTYGGERE || || €/storkreatur || 73,7 || Køer || 412 || || || 179 160 storkreaturer Moderfår, hungeder || 533 || || Heste || 277 || || 3. SVIN OG FJERKRÆ[10] || 266 || €/storkreatur || 37,0 || 4. GARTNERIPRODUKTER || || || 25,4 || Drivhuse || 11,3 || €/m2 || || 202,9 ha Oplagring af gartneriprodukter || 18,5 || €/m3 || || 5. AGERBRUGSPRODUKTION || || €/ha || 58,3 || Generel hektarbaseret støtte || 37 || || || 881 825 ha Støtte til visse afgrøder[11] || 145 || || || 62 475 ha Støtte til unge landbrugere || 36 || || || 6. ANDRE TYPER STØTTE || || || 14.9 || Rensdyr || 36 || €/dyr || || 171 100 dyr Kompensation for skader forårsaget af rovdyr på rensdyr[12] || || || || Transportstøtte for mælk og kød || || || || Beskyttelsestjenester i forbindelse med husdyr || || || || Oplagring af vilde bær, svampe || 0,10-0,42 || €/kg || || Anden støtte[13] || || || || I alt || || || 358 || 4.2. Ydet
støtte Nordstøtte I årene 2006-2009 blev der i alt udbetalt ca.
326 mio. EUR i årlig støtte (af 448,59 mio. EUR tilladt
støtte), hvilket steg til 338 mio. EUR i 2010 (af
358 mio. EUR tilladt støtte) (tabel 2). Tabel 2: Nordstøtte udbetalt i Finland (mio.
EUR) Støttet sektor || 2006 || 2007 || 2008 || 2009 || 2010 Mælk || 159 || 159 || 159 || 159 || 161 Drøvtyggere || 65 || 66 || 66 || 68 || 71 Svin, fjerkræ || 36 || 35 || 35 || 33 || 32 Gartneriprodukter || 21 || 20 || 21 || 20 || 22 Agerbrugsproduktion || 42 || 43 || 42 || 41 || 42 Anden støtte || 3,5 || 3,7 || 4 || 4.2 || 11 I alt || 326,7 || 326,6 || 326,5 || 325,8 || 338,1 Den årlige nordstøtte ydet i Finland overholdt
dermed de maksimale støtteniveauer, der er fastsat i beslutningerne. Det bør
bemærkes, at for de sektorer, hvor den samlede produktion oversteg det tilladte
antal støtteberettigede produktionsfaktorer, blev støtten pr.
produktionsfaktorenhed nedsat forholdsmæssigt for at overholde det økonomiske
loft i beslutningen. Samlet støtte i nordstøtteområdet I støtteområderne i støtteordningen har
landbruget også adgang til andre EU-finansierede instrumenter, f.eks. de to
søjler under den fælles landbrugspolitik. Af foranstaltningerne under den anden
søjle er støtten til ugunstigt stillede områder og miljøvenlige
foranstaltninger af særlig betydning for landbrugssektoren i støtteområderne.
Beslutning K(2000)0405[14]
fastsatte det maksimale loft for den samlede årlige støtte i støtteområdet til
1 118,9 mio. EUR (1993-niveau). Tabel 3 viser, at den støtte,
der blev udbetalt i støtteområdet i årene 2006-2010, ifølge det anvendte
retsgrundlag overholdt loftet i beslutningen. Tabel 3: Sammendrag
af den samlede årlige støtte udbetalt i Finland, inkl. EU-støtte (mio. EUR) Udbetalt støttetype || 2006 || 2007 || 2008 || 2009 || 2010 Direkte støtte, fuldt EU-finansieret || 350,3 || 278,9 || 281,3 || 283,8 || 278,5 Ugunstigt stillede områder, inkl. nationale tillæg || 308,7 || 309,1 || 309,5 || 308,9 || 308,1 Støtte til miljøvenlige foranstaltninger || 164,9 || 153,5 || 162,7 || 164,6 || 167,1 Nordstøtte[15] || 326,7 || 326,6 || 326,5 || 325,8 || 338,1 I alt || 1 150,6[16] || 1 068,1 || 1 080,6 || 1 083,1 || 1 092,6 4.3. Produktionsmængder
i nordstøtteområdet Mælkesektoren Næsten 80 % af den finske mælk produceres
i støtteområdet. Denne andel har været ret stabil gennem de sidste fem år med
en mindre overordnet stigning hen mod slutningen af perioden. Produktionen er
imidlertid koncentreret i C2-området. I den femårige periode var mælkeproduktionen
højest i produktionsåret 2006/2007 og lavest i 2008/2009 (1 813 og 1 756 tusind
tons). Produktionen oversteg det fastsatte referenceniveau i tre produktionsår,
nemlig 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Overskuddet i 2010/2011 var i
størrelsesordenen 1,5 %. Figur 2: Udvikling
i mælkeproduktionen i produktionsårene 2006/2007-2010/2011 i det finske
nordstøtteområde Drøvtyggere Den reviderede beslutning fra 2009, som gav
tilladelse til støtten, grupperede produktionsfaktorerne for køer, moderfår,
hungeder og heste. I denne gruppe var der en stigende tendens i produktionen af
køer, mens produktionen af moderfår, hungeder og heste faldt en smule. Oksekødsproduktionen i støtteregionen svingede
i den femårige periode. I 2010 var niveauet omkring 2 % lavere end
2006-niveauet, hvorimod det faldt med 8,8 % i resten af Finland. Antallet
af ammekøer steg i hele Finland, mens den største stigning var i region C med
55 %. Andre drøvtyggere har været relativt stabile i perioden 2006-2010.
Den samlede drøvtyggerproduktion lå på 173 774 storkreaturer i 2010, dvs.
stadig 3 % lavere end det højest tilladte niveau for støttet produktion. Figur 3: Udvikling
i drøvtyggerproduktionen i 2006-2010 i det finske nordstøtteområde Svin og fjerkræ Svine- og fjerkræproduktionen var allerede
steget betydeligt før denne femårige periode og oversteg i flere år
referenceniveauet med 50-70 %. Svinekødsproduktionen er koncentreret i
kornproducerende områder i de sydligste støttedelregioner. I 2006 var
svineproduktionen 90,9 mio. kg, og den steg fortsat i de
efterfølgende år og nåede op på 93,6 mio. kg i 2010.
Fjerkræproduktionen er også koncentreret i de sydligste støtteområder.
Produktionen er vokset næsten konstant, fra 34,6 til 40,4 mio. kg fra
2006 til 2010. Støtten til denne gruppe blev afkoblet fra produktionen fra
2009, og støtteniveauet blev fastfrosset på 2007-niveau. Desuden fastlægger
beslutningen en øvre produktionsgrænse for de bedrifter, der modtager afkoblet
støtte på 2007-niveau (139 200 storkreaturer). I 2010 var produktionen 135
066 storkreaturer, svarende til 97 % af det faste 2007-niveau. Gartneriprodukter Gartneriprodukter er en lille nicheproduktion
i Finland med et begrænset antal drivhusvirksomheder. Den modtager ca. 6 %
af støtten, og 72 % af produktionen finder sted i region C1. Den årlige
produktion af gartneriprodukter varierede mellem 207 og 211 ha i den femårige
periode og oversteg dermed referenceniveauet på 203 ha en smule (med maks. 8 ha
eller 4 % af referenceniveauet). Agerbrugsproduktion Nordstøtte til agerbrugsproduktion omfatter
"generel hektarbaseret støtte", "støtte til unge
landbrugere" og "støtte til visse afgrøder", som defineret i
beslutningen. Hvad angår "generel hektarbaseret støtte", har det
støttede ULA i støtteregionen været meget stabilt i denne femårige periode (630
000-650 000 ha), selv om der er sket en betydelig reduktion i ULA i forhold til
referenceniveauet før tiltrædelsen (30 %). For "støtte til unge
landbrugere" er der ikke i beslutningen fastsat noget maksimalt niveau for
støtteberettigede produktionsfaktorer, og der kan ikke foretages nogen
sammenligning. Med hensyn til "støtte til visse afgrøder" oversteg
det dækkede område det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer i
2010 med 60 %. Denne høje produktion for "visse afgrøder"
skyldtes en ændring i markedssituationen, hvilket førte til større interesse
for oliefrøproduktionen i 2010. Hvede udgør 35-45 % af produktionsområdet
og var stabil i løbet af denne femårige periode. Anden støtte Rensdyrproduktionen var relativt stabil og
svingede fra 151 589 til 154 971 dyr i den femårige periode, hvilket
er 10 % mindre end det maksimale antal støtteberettigede
produktionsfaktorer, der er fastsat i beslutningen. Den resterende del af de
andre støtteområder er ikke direkte knyttet til produktion. Konklusioner vedrørende produktionsmængder Den samlede produktion i de støttede sektorer
steg i støtteområdet i løbet af denne femårige periode og oversteg det
maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer for mælk,
gartneriprodukter og "visse afgrøder". Denne produktionsoverskridelse
var beskeden for mælk og gartneriprodukter (1-4 % i perioden), men stor
for "visse afgrøder" i 2010 (60 %). Den rapporterede
produktionsstigning kan ikke udelukkende henregnes til støtten, idet
støtteniveauerne pr. enhed blev reduceret forholdsmæssigt i de sektorer, hvor
det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer blev overskredet. 4.4. Udvikling
i landbrugsøkonomien i nordstøtteregionen Der var 62 300 bedrifter i Finland i
2010, hvoraf 58 % var i støtteområdet. Dette var 9 % mindre end i 2006,
både nationalt og i støtteområdet. ULA var det samme, mens antallet af
ha/bedrift steg, hvilket vidnede om en strukturel tilpasning. De mindste
bedrifter findes i den nordligste støtteregion. Produktionen er blevet
opretholdt, selv om det synes at være en større udfordring i de nordligste
områder, på trods af den højere støtte til både kvæg- og planteproduktion. Støtten er vigtig for at oparbejde indkomst
fra bedriften i regionen, idet næsten to tredjedele af landbrugernes indkomst
stammer derfra. Støttebeløbene pr. bedrift er steget, navnlig for
kvægproduktion. Hovedårsagen til dette er den strukturelle udvikling.
Kvægproduktionen steg i norden og udgjorde mere end 80 % af
salgsindtægterne i landbruget. Forholdet mellem nordstøtte og landbrugets
nettoværditilvækst svingede mellem 0,41 og 0,52 for perioden 2006-2010.
Landbrugets nettoværditilvækst pr. årsarbejdsenhed i regionen steg næsten
15 % fra 2006 til 2007, men faldt igen efter 2008 og nåede i 2010 et
niveau, der var 3 % højere end i starten af perioden. I visse dele af støtteregionen har
affolkningen været mere end 4 % i den pågældende periode, og 76 % af
kommunerne har oplevet et fald i befolkningen sammenlignet med 44 % i det
sydlige Finland. Andelen af arbejdspladser i landbruget i norden er mere end
tre gange højere end i syden og er faldet mindre. Generelt er beskæftigelsen
ændret i positiv retning, men de nye arbejdspladser befinder sig i de største
byer og ikke i de mere landbrugsprægede områder. Opretholdelsen af landbrugsproduktionen i støtteområdet
har fastholdt mange miljøtjenester og det åbne landbrugslandskab, hvilket er en
mangel i regionen. Landbrugerne vurderer, at den største ændring i deres
aktiviteter i de senere år har været skiftet til mere miljøvenlige metoder. Der
er i den nordiske region et lidt større fokus på foranstaltninger rettet mod
pesticider og luftbårne emissioner end i resten af Finland, og i den nordligste
region er der stort fokus på diversitet og landskabsbeskyttelse. 5. NORDSTØTTE I SVERIGE 2006-2010 5.1. Givne
tilladelser I begyndelsen af den femårige periode fik
Sverige i henhold til beslutning 96/228/EF (med senere ændringer) tilladelse
til at betale 318,67 mio. SEK om året (35,41 mio. EUR).
Beslutningen angav tilladt støtte og støtteberettigede produktionsfaktorer pr.
delregion (ikke vist). Fra 1. juli 2010 har Sverige i henhold til beslutning
K(2010)6050 tilladelse til at udbetale den støtte, der er vist i tabel 4
nedenfor. Tabel 4: Tilladt støtte pr. år i henhold til beslutning K(2010)6050 || Maks. gennemsnitlig støtte/enhed [17] || Enhed || National støtte[18] mio. SEK/år || Maks. støtteberettigede produktionsfaktorer 1. Mælkesektoren || || || 295,67 || 450 000 t – Komælk || 0,73 || SEK/kg – Geder[19] || 500 || SEK/dyr – Transportstøtte for komælk || 0,039 || SEK/kg 2. Svin, fjerkræ[20] || 1 350 || SEK/storkreatur || 20,97 || 16 532 storkreaturer 3. Bærfrugt, grøntsager || 2 800 || SEK/ha || 2,03 || 750 ha 5.2. Ydet
støtte Nordstøtte De samlede udbetalte støttebeløb varierede
mellem 263,29-289,89 mio. SEK (29,25-32,21 mio. EUR) i
perioden (tabel 5). Den ydede støtte nåede sit laveste niveau i 2009, men steg
i 2010 efter revisionen af støtteordningen. Tabel 5: Nordstøtte efter sektor, mio. SEK Støttet sektor || 2006 || 2007 || 2008 || 2009 || 2010 Mælk || 274,22 || 257,46 || 249,66 || 248,27 || 264,36 Svin, fjerkræ || 14,51 || 14,09 || 12,75 || 13,97 || 14,70 Bærfrugt, grøntsager || 1,16 || 1,12 || 1,14 || 1,05 || 1,04 I alt || 289,89 || 272,67 || 263,55 || 263,29 || 280,10 Den årlige støtte, der er ydet i Sverige, har
dermed altid overholdt støtteloftet i beslutningerne. Samlet støtte i nordstøtteområdet I støtteområderne i støtteordningen har
landbruget også adgang til andre EU-finansierede instrumenter, f.eks. de to
søjler under den fælles landbrugspolitik (tabel 6). Af foranstaltningerne under
den anden søjle er støtten til ugunstigt stillede områder og miljøvenlige
foranstaltninger af særlig betydning. Der er ikke fastsat noget loft for den
samlede støtte til støtteregionen i beslutning K(2010)6050. Der er udført
efterfølgende opfølgninger af niveauet af EU-støtte siden 2003. Tabel 6: Sammendrag af den ydede støtte i
Sverige, inkl. EU-støtte, mio. SEK Støttetype || 2006 || 2007 || 2008 || 2009 || 2010 Godtgørelse (ugunstigt stillede områder) || 299 || 314 || 309 || 302 || 313 Primær støtte til miljøvenlige foranstaltninger (åbent og varieret landbrugslandskab/sædskiftegræsmarksdrift) || 270 || 282 || 278 || 276 || 298 Nordstøtte[21] || 290 || 273 || 264 || 263 || 280 I alt || 860 || 869 || 850 || 841 || 891 Den samlede kombinerede støtte varierer fra år
til år, men følger ikke nogen konsekvent tendens og er forblevet på samme
niveau siden 1997. 5.3. Produktionsmængder
i støtteområdet Mælkesektoren Nedgangen i mælkeproduktionen i støtteregionen
i perioden lå på 11 % (figur 4) i forhold til 8 % for landet som
helhed. Den mest markante nedgang var i det sydlige støtteområde med 20 %.
Produktionen er stadig nedadgående, og det er for tidligt at drage nogen
konklusion med hensyn til, om den ændrede støttetilladelse vil få en virkning. De indsamlede data om støtte ydet til
transport af mælk fra bedrifterne til det første opsamlingspunkt er ikke
nøjagtige nok til at blive rapporteret. Figur 4: Mælkeproduktion (inkl. gedemælk) med
støtte i perioden 2006-2010 i det svenske støtteområde. Referenceniveauet er
det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer i henhold til
beslutning K(2010)6050 Svin og fjerkræ Produktionen er rimelig stabil, men langt
under det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer på 16 532
storkreaturer og også lavere end den foregående femårige periode, hvor
produktionen var på omkring 13 500 storkreaturer. Antallet af
storkreaturer, der modtager støtte i svine- og fjerkræsektoren, var tæt på
11 500, eller omkring 70 % af maksimum. Bærfrugt og grøntsager Det støttede antal hektarer for produktionen
af bærfrugt og grøntsager faldt fra 414 til 376 ha i perioden. Produktionen har
i de seneste 10 år svinget omkring dette niveau og udgør kun cirka halvdelen af
det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer. Konklusioner vedrørende produktionsmængder Med hensyn til mælk er produktionsmængderne
faldet i løbet af den femårige periode. De andre to sektorer har været ret
stabile, selv om produktionen varierer fra år til år. Alle sektorer ligger
langt under det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer. 5.4. Udvikling
i landbrugsøkonomien i støtteregionen Det svenske støtteområde har en lav
befolkningstæthed, et begrænset potentiale for økonomisk udvikling og dårlige
vilkår for landbruget. Bedriftsstrukturen er karakteriseret ved mindre, mere
spredte og uregelmæssige marker, end det ellers er tilfældet i resten Sverige.
Dette øger omkostningerne, også til transport inden for bedrifterne pga.
afstanden mellem markerne. Den samlede landbrugsproduktion faldt med
10 % i løbet af den femårige periode. Det vigtigste landbrugsprodukt i
området er mælk, og antallet af producenter faldt fra 1 523 til 1 056
og er dermed blevet mere end halveret siden 2001. Støtteområdets andel af
mælkeproducenter i Sverige har ligget omkring 19 %, mens andelen af
produktionen var 14 %, hvilket afspejles i det gennemsnitlige antal køer
pr. bedrift: 45,2 i forhold til 62,4 i landet som helhed i 2009.
Mælkeproducenternes indkomst fra bedriften er faldet betydeligt. Slagtesvinproduktionen faldt i perioden til 67
producenter i 2010, hvorefter der kun er få tilbage i støtteområde 1. Antallet
af bedrifter, der modtager støtte til søer, faldt fra 74 til 60, selv om
antallet af søer steg med 20 %, hvilket vidnede om en strukturel
tilpasning. I støtteområdet, som er domineret af skove,
bidrager jorden i landbrugsproduktionen til at holde landskabet åbent, hvilket
fremmer biodiversiteten og omgivelserne. Det jordareal, der bruges til
sædskiftegræsmarksdrift, faldt imidlertid med 12 % i den femårige periode,
mens græsarealer faldt med 40 %. Landbrugsmetoderne i støtteområdet er
kendetegnet ved mindre intensiv produktion, idet den vigtigste driftsform er
græsarealer og enge. Disse kræver normalt et lavt forbrug af pesticider og
gødning. Derfor er indvirkningen på miljøet mindre end for landbrugsaktiviteter
i andre dele af landet. I perioden 2000-2009 var
befolkningsudviklingen mindre i støtteregionen end i resten af landet med et
fald på 5,5 % i de mest landbrugsprægede områder. Antallet af beskæftigede
i landbruget faldt med 15,2 % i støtteområdet fra 2000 til 2008, mens
beskæftigelsen steg i skovbrugssektoren. 6. KONKLUSIONER I denne rapport redegøres der for de
nordstøttetilladelser, der er indrømmet til Finland og Sverige i perioden
2006-2010, og de opnåede resultater. Rapporten er udarbejdet på grundlag af
data, som medlemsstaternes myndigheder har indsendt i overensstemmelse med
tiltrædelsesaktens artikel 143, stk. 2. 6.1. Finland Med hensyn til gennemførelsen af den finske
nordstøtteordning bemærker Kommissionen følgende: 1. Overholdelse af den
maksimale støtte i henhold til Kommissionens tilladelser: De samlede
udbetalte støttebeløb og den samlede støtte i nordstøtteområdet i perioden
2006-2010 overskred ikke den maksimalt tilladte støtte og de referenceniveauer,
der er fastsat i Kommissionens respektive beslutninger K(2009)3067 og
2002/404/EF. 2. Overholdelse af det
maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer: Den samlede
produktion i støtteområdet overskred det maksimale antal støtteberettigede
produktionsfaktorer for mælk, gartneriprodukter og "visse afgrøder".
For at undgå at overskride det respektive samlede antal tilladte betalinger
reducerede Finland betalingen pr. produktionsfaktorenhed forholdsmæssigt. Dette
system sikrede, at landets forpligtelse vedrørende det maksimale samlede
udbetalte støttebeløb altid blev opfyldt, men forhindrede ikke, at støtten blev
udvidet til al produktion, selv om støtten var på et lavere niveau. 3. Opfyldelse af målene med
støtteordningen: Generelt har nordstøtten i Finland bidraget til at
opretholde produktionsniveauet i området. Den samlede produktion steg i nogle
af de støttede sektorer, og der skete et skift i sydgående retning i
nordstøtteområdet, hvorfor gennemførelsen af ordningen og de kriterier, der
anvendes til at differentiere støtten, bør følges tæt. 6.2. Sverige Med hensyn til gennemførelsen af den svenske
nordstøtteordning bemærker Kommissionen følgende: 1. Overholdelse af den
maksimale støtte i henhold til Kommissionens tilladelser: Det samlede
nordstøttebeløb udbetalt i perioden 2006-2010 har ikke overskredet loftet for
maksimalt tilladt støtte i henhold til Kommissionens beslutning 96/228/EF og K(2010)6050. 2. Overholdelse af det
maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer: Det maksimale antal
støtteberettigede produktionsfaktorer, der modtog støtte, blev generelt
overholdt i alle de sektorer, der modtager nordstøtte. 3. Opfyldelse af målene med
støtteordningen: Den støtte, der er udbetalt i Sverige, har ikke opretholdt
produktionsniveauet. Den reviderede beslutning K(2010)6050 kunne bidrage til at
vende dette billede, men det er for tidligt at vurdere virkningerne. For begge lande bidrager opretholdelsen af
landbrugsproduktionen til at bevare et åbent, velforvaltet landbrugslandskab i
nordstøtteområdet, som er domineret af skove. At holde landskabet åbent er godt
for biodiversiteten og landskabets generelle udtryk. Ud fra de oplysninger, som
de nationale myndigheder har fremsendt, finder Kommissionen, at myndighederne
generelt har anvendt beslutning 2002/404/EF og beslutning K(2009)3067 for
Finland og beslutning 96/228/EF og K(2010)6050 for Sverige om støtte til de
nordlige regioner på en tilfredsstillende måde. [1] EFT C 241 af 29.8.1994. [2] Finland KOM(2002)102 af 25.2.2002, Sverige KOM(2002)105
af 1.3.2002. [3] Finland KOM(2007)459 af 31.7.2007, Sverige KOM(2007)416
af 31.7.2007. [4] EFT L 126 af 9.6.1995, s. 35. [5] EFT L 139 af 29.5.2002, s. 38. [6] EFT L 76 af 26.3.1996, s. 29. [7] Som følge af ændringer i definitionen af ULA er dette
tal lavere end i den tidligere rapport. [8] http://ec.europa.eu/agriculture/eval/reports/nordic/index_en.htm [9] I produktionsåret. [10] Afkoblet støtte. Referencemængde ≤ 139 200 storkreaturer. [11] Korn (bortset fra byg, hvede, blandingskorn), oliefrø,
andre olieholdige afgrøder, protein- og fiberafgrøder. Sukkerroer, kartofler
til stivelsesfremstilling, æbler i region C1, C2, C2 nord. Frilandsgrøntsager i
region C1-C4. [12] Maksimalt tilladt støtte 5 mio. EUR. [13] Skoltsamerne, naturaløkonomi, rensdyropdræt. [14] EFT L 154 af 27.6.2000, s.23 [15] Referenceniveau 448,59 mio. EUR frem til 2008,
358 mio. EUR fra 1. januar 2009. [16] I kalenderåret 2006 blev der udbetalt direkte støtte for
årene 2005 og 2006. [17] Støtte/enhed kan differentieres efter region inden for det
maksimale gennemsnit. [18] Maks. tilladt støtte: 318,67 mio. SEK [19] Geder til mælkeproduktion (~ 800 kg mælk/ged/år) [20] 1 æglægger = 0,01, so = 0,33, 1 slagtesvin = 0,10
storkreaturer [21] Referenceniveau: 318,67 mio. SEK