18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 391/7

—

påpeger, at alle nøgleaktører – herunder de lokale og regionale myndigheder som administrerer supplerende pensionssystemer for størsteparten af de offentligt ansatte – bør inddrages i samrådsprocessen i forbindelse med reformer af nationale pensionssystemer;

—

understreger, at visse aspekter af EU's pensionspolitikker og af Europa 2020-strategien gensidigt forstærker hinanden. Hvis Europa 2020-strategiens målsætning om højere beskæftigelse nås, vil det bidrage til pensionssystemernes og de sociale sikringssystemers generelle bæredygtighed. Videre er tilstrækkelige pensionsydelser en af de vigtigste forudsætninger for at nå Europa 2020-strategiens ambition om at nedbringe fattigdommen, da ældre europæere stadig er en udsat socioøkonomisk gruppe. Ud over en reform af pensionsordningerne er der tillige behov for en række arbejdsmarkedspolitiske ledsageforanstaltninger, hvis man også i fremtiden skal kunne sikre pensionisterne en tilstrækkelig indkomst;

—

bifalder på baggrund af betænkelighederne ved den manglende gennemsigtighed samt de forskellige private pensionsordningers afgifts- og omkostningsniveau en eventuel benchmarking-undersøgelse med henblik på anvendelse af bedste praksis i hele EU.

Ordfører

Paul LINDQUIST (SE/PPE), borgmester i Lidingö Kommune

Basisdokument

Hvidbog – En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner

COM(2012) 55 final

1.

hilser Kommissionens beslutning om at tage fat på de alvorlige udfordringer, som mange medlemsstaters pensionssystemer står over for, velkommen;

2.

finder det yderst vigtigt at sikre bæredygtige og tilstrækkelige pensioner, ikke blot med tanke på vores vækstperspektiver, men også af hensyn til borgernes velfærd og velvære;

3.

mener, at en grundlæggende forudsætning for, at pensionerne kan være sikre og tilstrækkelige, er, at pensionssystemerne er økonomisk bæredygtige på langt sigt;

4.

betoner, at offentlige pensioner også fremover kommer til at spille en vigtig rolle, når det gælder om at sikre hver enkelt pensionist en tilstrækkelig pension;

5.

mener, at et pensionssystem baseret på en tilstrækkelig livsindkomst bidrager til at garantere pensioner, der er bæredygtige på langt sigt;

6.

pointerer, at pensionssystemerne har udviklet sig gennem mange år på grundlag af forholdene i de respektive medlemslande. Udformningen af de offentlige pensionssystemer er derfor et anliggende for de enkelte medlemsstater;

7.

påpeger, at alle nøgleaktører – herunder de lokale og regionale myndigheder som administrerer supplerende pensionssystemer for størsteparten af de offentligt ansatte – bør inddrages i samrådsprocessen i forbindelse med reformer af nationale pensionssystemer;

8.

påpeger, at det i flere medlemsstater i vid udstrækning er arbejdsmarkedets parter, som står for udformningen af arbejdsmarkedspensionerne. I disse tilfælde er det naturligt, at eventuelle ændringer gennemføres af parterne;

9.

Hvidbogen bygger på artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er medlemsstaterne, som har hovedansvaret for at udforme deres egne pensionssystemer. EU skal dog støtte og supplere medlemsstaternes indsats inden for social beskyttelse. Hvidbogen indeholder ikke nogen konkrete lovforslag og vurderes derfor ikke at medføre nogen problemer i relation til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Derimod vil udvalget gerne pointere, at alle eventuelle kommende lovgivningsforslag på pensionsområdet bør analyseres nøje med hensyn til nærhedsprincippet;

10.

understreger, at visse aspekter af EU's pensionspolitikker og af Europa 2020-strategien gensidigt forstærker hinanden. Hvis Europa 2020-strategiens målsætning om højere beskæftigelse nås, vil det bidrage til pensionssystemernes og de sociale sikringssystemers generelle bæredygtighed. Videre er tilstrækkelige pensionsydelser en af de vigtigste forudsætninger for at nå Europa 2020-strategiens ambition om at nedbringe fattigdommen, da ældre europæere stadig er en udsat socioøkonomisk gruppe (1). Ud over en reform af pensionsordningerne er der tillige behov for en række arbejdsmarkedspolitiske ledsageforanstaltninger, hvis man også i fremtiden skal kunne sikre pensionisterne en tilstrækkelig indkomst.

11.

støtter Kommissionens mål om at hæve pensionsalderen i takt med stigningen i den forventede levetid, når det er relevant, hvilket kan bidrage til at sikre vores pensionssystemers økonomiske bæredygtighed. Dette vil kræve forskellige praktiske løsninger i forskellige medlemsstater;

12.

mener, at en fleksibel pensionsalder kan betyde, at nogle vælger at forlade arbejdsmarkedet senere, end det ville være muligt, hvis pensionsalderen var fast. Dermed kan man alt efter personlige forudsætninger få mulighed for at være erhvervsaktiv i længere tid;

13.

understreger, at det er vigtigt at øge de ældre arbejdstageres (55-64 år) arbejdsmarkedsdeltagelse. Hvis man kunne opnå en betydelig forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen (2), ville det indebære store fordele med hensyn til både økonomisk vækst og øget bæredygtighed i pensionssystemerne;

14.

mener, at der er et stort potentiale for at øge beskæftigelsen blandt kvinder, unge og indvandrere. Derfor understreger udvalget vigtigheden af at øge beskæftigelsen for alle aldersgrupper. Det er også vigtigt at forbedre forudsætningerne for en tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for unge og indvandrere;

15.

opfordrer medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at iværksætte foranstaltninger, som letter og tilskynder til ældre arbejdstageres forbliven på arbejdsmarkedet;

16.

ser gerne, at der i højere grad anvendes deltidspension i relevante tilfælde – en gradvis overgang fra fuldtidsbeskæftigelse til fuld pension;

17.

påpeger, at sandsynligheden for nedsat arbejdsevne som følge af langvarige sundhedsproblemer eller handicap øges betydeligt med alderen (3). Derfor er det utrolig vigtigt, at der findes effektive foranstaltninger rettet mod omskoling og jobmatching, som gør det muligt at skifte karriere og job hele arbejdslivet igennem, samt at samfundet støtter livslang læring i lighed med aktiv og sund aldring;

18.

understreger, at yderligere foranstaltninger bør udvikles og gennemføres af offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter for at fremhjælpe og begunstige, at ældre arbejdstagere forbliver i arbejde, så hullet mellem den faktiske og den lovbestemte pensionsalder mindskes og lukkes.

19.

har den opfattelse, at arbejdsmarkedspensioner kan være et vigtigt supplement til de offentlige pensioner. EU bør derfor opmuntre til udbredelse af gode eksempler med henblik på at udvikle arbejdsmarkedspensionssystemerne i medlemsstaterne samt øge støtten til pensionssystemer, som hviler på flere søjler;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemslandene til i højere grad at fokusere på ansatte i små og mellemstore virksomheder samt lavtkvalificerede og såkaldt "atypiske" arbejdstagere eller arbejdstagere med strukturbetingede usikre ansættelsesforhold, som ofte ikke er omfattet af arbejdsmarkedspensioner i samme udstrækning som andre arbejdstagere;

21.

gør opmærksom på, at arbejdsmarkedspensionssystemer adskiller sig fra private pensionsordninger. Der er stor forskel på arbejdsmarkedspensionsordninger og forsikringsprodukter i øvrigt. Yderligere regler om solvens kan resultere i øgede omkostninger til arbejdsmarkedspensionsordningerne uden at afstedkomme bedre pensionsvilkår for de ansatte;

22.

har den opfattelse, at offentlige pensioner, eventuelt kombineret med arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, skal være tilstrækkelige til at give borgerne mulighed for at opretholde en passende levestandard, også efter at de er gået på pension, men at private opsparinger og den tredje pensionssøjle også bør fremmes;

23.

fremhæver muligheden for at fremme en mindskning af hindringerne for øget erhvervsfrekvens. Aldersrelaterede pensionspræmier til arbejdsmarkedspensionsordninger, såsom dem der forekommer i ydelsesbaserede pensionsordninger, gør det relativt dyrt at ansætte og fastholde ældre arbejdstagere;

24.

konstaterer, at arbejdsmarkedspensioner mange gange indeholder krav om en vis ansættelsestid, hvis optjeningsperioden skal kunne godskrives. Samtidig skifter mange yngre arbejdstagere relativt ofte arbejdsgiver og ind imellem også land. Det er vigtigt, at disse arbejdstagere får mulighed for at få godskrevet den pension, de har optjent;

25.

er grundlæggende positiv over for retten til at overføre pensionsrettigheder og ser frem til Kommissionens forslag. Spørgsmålet er imidlertid yderst kompliceret. Det er nødvendigt at tage hensyn til den store mangfoldighed af arbejdsmarkedspensionssystemer i de enkelte medlemsstater. Navnlig er det vigtigt, at arbejdsgivernes villighed til at finansiere arbejdsmarkedspensioner ikke påvirkes i negativ retning. Desuden er det nødvendigt at tage skattemæssige konsekvenser, lovgivning vedrørende bodeling mm. i betragtning;

26.

bifalder på baggrund af betænkelighederne ved den manglende gennemsigtighed samt de forskellige private pensionsordningers afgifts- og omkostningsniveau en eventuel benchmarking-undersøgelse med henblik på anvendelse af bedste praksis i hele EU.

27.

sætter pris på, at Kommissionen har medtaget udvalgets anbefaling (4) om at fokusere mere på ligestillingsaspektet. Dette spørgsmål har en særlig betydning for de lokale og regionale myndigheder, eftersom kvinder er i overtal på mange områder inden for denne sektor (5);

28.

støtter Kommissionens anbefaling til medlemslandene om at indføre samme pensionsalder for begge køn med henblik på at mindske forskellene mellem kønnene og give kvinderne bedre pension;

29.

mener, at de store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem kvinder og mænd i alderen 55-64 år betyder, at der bør tages særskilt hensyn til kønsaspektet i forhold til et længere arbejdsliv og en aktiv aldring, eksempelvis gennem foranstaltninger, som gør det lettere at kombinere erhvervsarbejde og familieforpligtelser;

30.

peger på, at manglen på alternative plejemuligheder indebærer ekstra byrder for navnlig kvinderne i mange medlemslande, hvilket ofte fører til tidlig pensionering;

31.

understreger, at en højere erhvervsfrekvens blandt kvinder vil komme til at stille større krav om adgang til børnepasning og ældrepleje af høj kvalitet. Det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder har tilstrækkelige ressourcer til at klare den opgave;

32.

fremhæver, at kvinder i visse medlemsstater i højere grad end mænd rammes af langvarige kroniske sygdomme eller lidelser og i højere grad melder om nedsat arbejdsevne, medens mænd i andre medlemsstater har større sandsynlighed for at blive ramt. Lokale og regionale myndigheder bør derfor have et særligt ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø for deres ansatte;

33.

peger på, at muligheden for – eksempelvis når børnene er små – at arbejde på deltid for mange, ikke mindst kvinder, kan være en vigtig forudsætning for at kunne blive på arbejdsmarkedet. Samtidig er det vigtigt ikke at hænge fast i uønsket deltidsarbejde, da dette har en negativ indflydelse på fremtidige pensioner;

34.

bemærker, at for at undgå, at tvungen forældreorlov fører til tab i pensionssammenhæng, bør medlemsstaterne opmuntres til at undersøge mulighederne for, at pensionsrettigheder vil kunne optjenes også under forældreorlov. Dette kunne også gælde under aftjening af værnepligt.

35.

mener, at reformerne bør tage sigte på at etablere et pensionssystem, som kan sikre stabilitet på langt sigt. Reformerne vil kun lykkes, hvis de opfattes som retfærdige, hvilket forudsætter, at offentligheden har et godt kendskab til de egentlige problemer og til mulige løsninger på disse;

36.

understreger vigtigheden af en samlet information om pension for at gøre det nemmere for borgerne at træffe beslutning om pensionsplanlægning. Den frie bevægelighed inden for EU indebærer desuden, at flere borgere fremover vil komme til at optjene pension fra forskellige lande i løbet af deres arbejdsliv, hvilket yderligere forstærker behovet for samlet information;

37.

beder derfor Kommissionen overveje at udvikle en fælles internetbaseret platform for en samlet pensionsinformation.

38.

betoner, at tilstrækkelige pensionssystemer er vigtige for borgernes velfærd og afgørende, hvis man skal undgå en økonomisk overbelastning af de lokale og regionale myndigheder;

39.

anmoder Kommissionen om at sikre, at de næste skridt, der tages på området, ledsages af behørige konsekvensanalyser, der især fokuserer på, hvordan de lokale og regionale myndigheder påvirkes;

40.

opfordrer Kommissionen til at overveje, om der er behov for samordning på dette område inden for rammene af den åbne koordinationsmetode med henblik på at fremme både den frie bevægelighed og pensionssystemernes bæredygtighed.