4.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/103

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020«

COM(2011) 759 final – 2011/0369 (COD)

2012/C 299/19

Ordfører: Edouard DE LAMAZE

Den 9. februar 2012 besluttede Rådet under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

"Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020"

COM(2011) 759 final — 2011/0369 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab, som vedtog sin udtalelse den 28. juni 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 482. plenarforsamling den 11.-12. juli 2012, mødet den 11. juli, følgende udtalelse med 126 stemmer for, 1 imod og 5 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU glæder sig over det foreliggende forordningsforslags målsætning om forenkling og rationalisering og støtter Kommissionens valg af løsning B. Sammenlægningen af programmerne om civilret og strafferet er begrundet i de nært beslægtede mål, aktørerne og den aktionstype, der skal finansieres.

1.2   Derimod sætter EØSU – i dette nye program for retlige anliggender og trods begrundelserne af juridisk karakter i det foreliggende forslag – fortsat spørgsmålstegn ved, om det er relevant til disse to første "specifikke" målsætninger, dvs. den korrekte anvendelse af EU-lovgivningen inden for civil- og strafferetligt samarbejde og let adgang til retsvæsenet, at føje et tredje vedrørende forebyggelse af narkotikamisbrug og nedbringelse af narkotikaefterspørgsel og -udbud. Ud over at sidstnævnte målsætning kun synes at være en gradbøjning af den første, henleder EØSU opmærksomheden på konsekvenserne for så vidt angår signalværdien af en sådan målsætning i en tekst af reguleringsmæssig karakter, dvs. med stærk, øjeblikkelig og direkte indvirkning, i og med at man kunne få det indtryk, at andre lige så væsentlige udfordringer, som f.eks. indsatsen mod menneskehandel, ikke er genstand for samme interesse fra Kommissionens side.

1.3   Mere grundlæggende er EØSU betænkeligt ved det budskab, Kommissionen udsender, og gentager hvad det allerede mange gange har sagt i relation til narkotikabekæmpelse, at hovedvægten i højere grad bør lægges på en uddannelses-, sundhedsmæssig og social tilgang i stedet for en repressiv tilgang (1).

1.4   EØSU deler Kommissionens stærke ønske om højst mulig fleksibilitet i forvaltningen af midlerne i det foreliggende program med det formål at tilpasse sig civilsamfundets behov bedst muligt, give de potentielle kandidater størst mulig valgfrihed, fremme projekternes kreativitet og tage højde for fremtidige politiske retningslinjer.

1.5   Men selv om der ikke er forud fastsatte beløb til de forskellige prioriteter, understreger EØSU betydningen af på forhånd at kunne råde over en budgetfordeling pr. målsætning, eventuelt bare en vejledende fordeling.

1.6   EØSU noterer sig Kommissionens intention om ikke at tildele det specifikke narkotikarelaterede mål mere end den budgetandel, der tilkommer det. Det opfordrer Kommissionen til nøje at holde sine løfter og foreslår således, at de midler, der vil komme ind fra indefrysningen og konfiskationen af produkter hidrørende fra narkotikahandelen, hvilket det kommende direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold vil muliggøre, kan finansiere en del af denne målsætning.

1.7   Trods den eksisterende finansforordnings kompleksitet understreger EØSU, hvor vigtigt det er, at adgangsbetingelserne for finansiering formidles klart og pædagogisk til alle interesserede borgere på alle EU's sprog. Dette ville ubestrideligt fremme projekternes relevans, som dermed ville blive fremmet også i de medlemsstater, der hidtil fremstår som underrepræsenterede i de udvalgte programmer. EØSU påpeger behovet for at fremme en lige adgang til disse programmer for alle EU's borgere.

1.8   Begrebet EU-merværdi, som er hovedudvælgelseskriteriet, bør desuden efter EØSU's opfattelse afgrænses bedre. Eftersom finansieringsrammen for programmet i sagens natur er begrænset – men dog stigende, hvilket EØSU glæder sig over – understreger det, hvor vigtigt det er mere omhyggeligt at målrette støtten til projekter, hvis EU-merværdi klart er dokumenteret. Der bør anspores til transnationale projekter.

1.9   I og med, at de årlige arbejdsprogrammer skal præcisere visse væsentlige aspekter af gennemførelsen af programmet (navnlig budgetfordelingen), mener EØSU, at Kommissionens vedtagelse af disse i form af gennemførelsesakter kræver en undersøgelsesprocedure og ikke en rådgivningsprocedure som forudset i det foreliggende forslag. På den måde sikres det, at disse programmer ikke vedtages af Kommissionen, hvis de ikke er i overensstemmelse med udtalelsen fra udvalget, som er nedsat i henhold til forordning nr. 182/2011 (bestående af repræsentanter for medlemsstaterne).

1.10   EØSU peger på behovet for tydeligere at fremhæve prioriteterne blandt de aktioner, der kan finansieres (artikel 6), og finder især, at vægten bør lægges klarere på e-justice, som er et område, hvor der fortsat skal gøres store fremskridt med en lettere adgang til domstolene for øje.

1.11   EØSU glæder sig over de nye tanker, man kan se i det foreliggende forslag, gående ud på at inddrage samtlige ansatte i retsvæsenet, især advokater, i tiltag til uddannelse af retsvæsenets aktører i EU. For ligesom dommere og anklagere bidrager advokater til den korrekte anvendelse af EU-retten. De udgør derudover det første kontaktpunkt for procesparterne. Det er dem, der starter retsbehandlingen.

1.12   EØSU understreger ligeledes behovet for at integrere de forskellige retsaktører i de grænseoverskridende netværker for retligt samarbejde ved at yde den nødvendige finansielle støtte. Af hensyn til sammenhængen med det seneste politiske fremstød i retning af styrkede forsvarsrettigheder opfordrer EØSU især til, at der hurtigst muligt rettes op på en situation, som det finder uacceptabel, nemlig advokaternes udelukkelse de facto eller de jure fra størsteparten af de grænseoverskridende netværker for retligt samarbejde.

1.13   I lyset af udsigterne til et fælles retsområde, især hvad familieretten angår, understreger EØSU behovet for at bruge chartret om grundlæggende rettigheder som "harmoniseringskompas". I en situation, der fortsat er præget af meget forskellige kulturer og retsbegreber, har EØSU gentagne gange og for nyligt i forbindelse med emnet formueretlige ordninger og virkninger (2) endvidere understreget, hvor nyttigt det er at fremme brugen af en supplerende frivillig europæisk ordning (den såkaldte 28. ordning).

2.   Forslagets indhold

2.1   Kommissionen har i et forenklings- og rationaliseringsøjemed besluttet at mindske antallet af de programmer, den finansierer med henblik på at konkretisere det europæiske område med rettigheder og retfærdighed ved, at enhver, det være sig borger, part eller aktør i retsvæsenet, kan kende sine rettigheder og vide, hvordan han skal udøve eller bruge dem. Ved siden af programmet for "rettigheder og unionsborgerskab" (3) omfatter programmet for retlige anliggender for perioden 2014-2020 "programmet om civilret", "programmet om strafferet" og "programmet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden".

2.2   Det foreliggende forordningsforslag giver dette program en finansieringsramme på 472 mio. EUR, som skal gøre det muligt at finansiere de aktiviteter, hvor Unionens involvering tilfører en merværdi i forhold til en isoleret aktion i medlemsstaterne. Det generelle mål med programmet er at bidrage til det europæiske område med retfærdighed ved at fremme det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål. Denne målsætning er inddelt i specifikke mål: at fremme den rigtige anvendelse af EU-lovgivningen på dette område (i henhold til artikel 81 og 82 i TEUF), at lette adgangen til retsvæsenet og hæmme og mindske efterspørgslen efter narkotika, og dette sidste aspekt behandles ikke ud fra en sundhedsmæssig tilgang, men som et kriminalitetsforebyggende tiltag (i henhold til artikel 84 i TEUF).

2.3   Disse mål begrunder navnlig støtten til uddannelsesaktiviteter for dommere og andet personale i retsvæsenet, herunder advokater og notarer, som deltager i samarbejdsaktioner i form af netværk, der bidrager til gensidigt kendskab og gensidig tillid, og til aktioner til forbedring af offentlighedens kendskab.

2.4   Den finansielle ramme skal desuden tjene til at finansiere et analytisk grundlag til at støtte den politiske beslutningsproces og lovgivning i EU. Med henblik på mere fleksibilitet forudses der i forslaget ikke noget specifikt beløb pr. indsatsområde.

2.5   Programmets årlige prioriteringer vedtages af Kommissionen i form af gennemførelsesretsakter inden for rammerne af en rådgivningsprocedure.

2.6   Forslaget indeholder forpligtelser til kontrol og evaluering (herunder midt i forløbet).

3.   Generelle bemærkninger

3.1   Oprettelsen af et europæisk område med retfærdighed udgør et offentligt gode for EU, som hver enkelt, det være sig borger eller retlig part vil kunne se fordelene af. Det berører væsentlige aspekter af dagliglivet (skilsmisse, ret til en bolig, besøgsret til børn, arv, umyndiggørelse, handelstvister, forbrugertvister, men også respekten for rettighederne på det strafferetlige område) og bidrager til at styrke sikkerheden på det europæiske territorium ved at fremme samarbejdet inden for kriminalitetsbekæmpelse.

3.2   Med en påmindelse om den funktionelle komplementaritet, der er mellem programmet for retlige anliggender og programmet for rettigheder og unionsborgerskab, mener EØSU, at det europæiske område med retfærdighed og frihed kun vil give mening i forhold til de rettigheder, som hver enkelt EU-borger, uanset hvor han befinder sig, kan påberåbe sig, og derfor bør det foreliggende program evalueres efter disse programmers alen.

3.3   I lyset af udsigterne til et fælles retsområde, især hvad familieretten angår, understreger EØSU behovet for at bruge chartret om grundlæggende rettigheder som "harmoniseringskompas". I en situation, der fortsat er præget af meget forskellige kulturer og retsbegreber, har EØSU gentagne gange og for nyligt i forbindelse med emnet formueretlige ordninger og virkninger (4) endvidere kunnet understrege, hvor nyttigt det er at fremme brugen af en supplerende frivillig europæisk ordning (den såkaldte 28. ordning). Indførelsen af en sådan ordning gør det muligt at gøre fremskridt inden for anerkendelsen af EU-borgernes rettigheder ved at sætte effektivt ind mod de former for diskrimination, som disse kan være ofre for, hvis lovgivningen i den medlemsstat, de hører til, giver dem ringere rettigheder end andre medlemsstaters lovgivning.

3.4   Respekten for rettigheder, navnlig de grundlæggende rettigheder i EU, som det civil- og strafferetlige samarbejde skal bidrage til, er et mål i sig selv. Konsekvenserne for det indre marked for så vidt angår vækst og beskæftigelse kan ikke desto mindre være vigtige og bør udnyttes især ved at støtte tiltagene til uddannelse af ansatte i retsvæsenet (5). EØSU minder i den forbindelse om, at for virksomhederne vil et bedre samarbejde på det civilretlige område og således en hurtigere bilæggelse af grænseoverskridende tvister have betydelig effekt på dynamikken i deres grænseoverskridende transaktioner.

3.5   Selv om evalueringer har godtgjort de tidligere programmers effektivitet (Civilret, Strafferet og Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden for perioden 2007-2013) er mindskelsen af deres antal og følgelig af forvaltningsmåderne i sig selv positivt. Realiseringen af de forskellige mål vil således blive lettere. Ud over harmoniseringen af procedurerne understreger EØSU, hvor vigtigt det er at mindske deres iboende kompleksitet.

3.6   EØSU er især positivt indstillet over for den forenkling og rationalisering, som sammenlægningen af de to programmer Civilret og Strafferet udgør, og som er begrundet i ophævelsen af den tredje søjle i Lissabontraktaten samt i de nært beslægtede mål, aktører og de aktionstyper, der skal finansieres på de to retsområder (navnlig inden for e-justice og uddannelse).

3.7   EØSU anbefaler at fremme projekter inden for strafferet, navnlig i de medlemsstater, som hidtil kun har fået ringe gavn af den disponible støtte. Da dette afsnit er forholdsvis nyt, er den europæiske tilgang til området endnu ikke klarlagt og fortjener at blive bedre udbygget.

3.8   EØSU er derimod mere forbeholdent over for programmet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden, hvis retsgrundlag henhører under folkesundhed. Det ligger udvalget på sinde, at aspekterne vedrørende offentlig sundhed fortsat får prioritet og det henleder opmærksomheden på overlapninger, der uundgåeligt vil føre til en udelukkende reaktiv kriminalitetsbekæmpende tilgang finansieret via den kommende fond for den indre sikkerhed. Det gentager sit budskab om betydningen af inden for narkotikabekæmpelse at udvikle en tilgang, der først og fremmest er præventiv og som giver narkomanerne mulighed for at få hjælp og behandling. Det er nødvendigt at bevidstgøre dommere og advokater herom.

3.9   Ligeledes med henblik på, at det specifikke mål vedrørende narkotika ikke optager en uforholdsmæssig stor andel af det samlede beløb, foreslår EØSU, at dette mål delvis kan finansieres via af de midler, der kommer ind fra indefrysningen og konfiskationen af udbytte fra narkotikahandelen som forudset i det kommende direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra kriminelle forhold (6).

3.10   Selv om det fortsat har betænkeligheder ved de præcise afgrænsninger mellem de aktioner, der skal finansieres inden for forebyggelse af kriminalitet knyttet til ulovlig narkotikahandel, noterer EØSU med tilfredshed, at den forudsete bevillingsramme på 472 mio. EUR til gennemførelsen af det foreliggende program synes at antyde en betragtelig stigning i Kommissionens støtte.

3.11   For at EU-budgettet reelt bruges til at finansiere "fælles offentlige goder" samt "aktioner på områder (…) som EU kan sikre bedre" (7) minder EØSU om behovet for bedre at målrette ressourcerne på projekter, der kan påberåbe sig en EU-merværdi (artikel 3), herunder og især på det strafferetlige område, hvor medlemsstaterne stadig er forbeholdne over for EU-rettens intervention.

3.12   Men henblik på en effektiv tildeling af midler fra EU-budgettet understreger EØSU desuden betydningen af at sikre sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger mellem de forskellige finansieringsprogrammer, herunder navnlig med programmet for rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2014-2020. Ellers bør der være en øget årvågenhed over for overlapningsrisici.

3.13   EØSU konstaterer med tilfredshed, at projekterne, også selv om de udvælges inden for rammerne af de årlige arbejdsprogrammer, kan løbe over flere år, hvilket giver dem tid til at modnes og nå deres mål. Selv om samfinansieringsprincippet ser godt ud, opkaster EØSU spørgsmålet om, hvor hensigtsmæssigt det er eventuelt at modulere det (8).

3.14   Trods den eksisterende finansforordnings kompleksitet understreger EØSU, hvor vigtigt det er, at støttebetingelserne klart og pædagogisk bringes til samtlige berørte borgeres kendskab på alle EU's sprog. EØSU mener, at begrebet EU-merværdi ville vinde ved at blive bedre afgrænset. Dette ville ubestrideligt styrke relevansen af de projekter, der således ville blive fremmet, også i de medlemsstater, som hidtil synes at være underrepræsenterede i de udvalgte programmer. EØSU understreger behovet for at fremme den lige adgang til disse programmer for alle EU-borgere.

3.15   EØSU er ligeledes overrasket over, at der ikke engang findes bare en vejledende budgetfordeling på de specifikke mål i finansieringsoversigten til forslaget. Uden at sætte spørgsmålstegn ved det legitime behov for fleksibilitet i forvaltningen af midlerne, understreger det, at det ville være nyttigt med en forudgående angivelse desangående.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Uddannelse af retsvæsenets aktører i EU

4.1.1   I og med, at der ikke kan ske konkrete fremskridt uden gensidig tillid, opfordrer EØSU til at støtte aktioner, der sigter på at tilvejebringe en fælles europæisk kultur, som klart er orienteret mod retspraksis og retsudøvelse og bygger på kendskab til og forståelse af de nationale retssystemer. Hvis den gensidige bistand i EU skal fungere, er det især strengt nødvendigt at kunne sikre sig, at procedurereglerne beskytter personer, der er involveret i sager i andre nationale systemer.

4.1.2   EØSU finder, at uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU er et væsentligt aspekt i det nye program, som sættes mere i relief. EU-retten lider fortsat under en alt for uensartet anvendelse i de forskellige medlemsstater, ofte på grund af manglende interesse og indsigt hos retsvæsenets aktører. Dette er især udtalt på toldområdet. EØSU minder i den forbindelse om behovet for i betragtelig grad at øge støtten til uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU. Dette er så meget desto vigtigere, som det af Kommissionen fastsatte mål går ud på pr. 2020 at uddanne 20 000 retsaktører årligt, dvs. 700 000 i alt (9). Som Kommissionen med rette understreger, er sprogundervisning en absolut nødvendig forhåndsbetingelse for retsaktørernes bedre kommunikation hinsides de nationale grænser på det europæiske område for retfærdighed og frihed.

4.1.3   EØSU finder det især absolut nødvendigt at inddrage advokater i disse uddannelsestiltag og dette er så meget desto mere begrundet, som deres uddannelse i visse medlemsstater er den samme som dommeres og anklageres. Advokaterne udgør det første kontaktpunkt til retsvæsenet. De anklagedes adgang til dommeren afhænger af advokaternes kyndige råd. Ligesom dommere og anklagere bør advokater kunne komme i betragtning i EU's finansieringsinitiativer. Kvaliteten af adgangen til retsvæsenet på det europæiske retsområde afhænger heraf. Denne deltagelse er også strengt nødvendig for at sikre en bedre balance i forhold til forsvarets rettigheder.

4.1.4   Selv om det beklager den uklarhed, som begrebet "andet personale i retsvæsenet" skaber (10), sætter EØSU pris på, at Kommissionen i det foreliggende forordningsforslag har præciseret, at begrebet dækker alle retsaktører, herunder også advokater og notarer, som jo bidrager i væsentligt omfang til den korrekte anvendelse af EU-retten. EØSU glæder sig over, at Kommissionen synes fast besluttet på at følge denne tilgang i det pilotprojekt, der vil blive lanceret i år om uddannelse af retsvæsenets aktører.

4.1.5   EØSU finder det nyttigt at definere visse objektive kriterier, som uddannelsesprogrammerne i retsvæsenet skal leve op til, hvis de skal modtage støtte. Blandt disse kriterier skal der i disse kurser uomgængeligt henvises til chartret om grundlæggende rettigheder. Disse programmers overensstemmelse med de fastsatte kriterier skal underkastes opfølgning og regelmæssig og grundig kontrol. EØSU fremhæver som betingelse for tildeling af disse støttemidler behovet for kvalitetskrav til programmernes indhold, der skal underkastes en nøje evaluering.

4.1.6   EØSU finder det især vigtigt, at disse juridiske uddannelsesprogrammer for dommere og advokater tager fat på de specifikke aspekter ved narkotikamisbrug og muliggør en retlig tilgang, der kan kombineres med en sundhedsmæssig og social tilgang med det formål at forebygge tilbagefald.

4.2   Grænseoverskridende retssamarbejde

4.2.1   EØSU opfordrer til hurtigst muligt at rette op på en situation, det finder uacceptabel, dvs. udelukkelsen af advokaterne fra det retlige netværk. Selv om det strafferetlige netværk er underlagt Eurojust og ikke indgår i det foreliggende program, er det ikke desto mindre meget sigende, at advokaterne ikke har adgang hertil. Finansielle begrænsninger kan ikke begrunde den nuværende skævhed i forhold til anklageren. Selv med begrænsede midler bør det være muligt at respektere ligestillingen af parterne i sager med grænseoverskridende karakter.

4.2.2   Dette krav forudsætter, navnlig inden for rammerne af gennemførelsen af en europæisk arrestordre, at advokaterne er i stand til hurtigt at finde frem til en kompetent advokat i en anden medlemsstat, som kan få adgang til sagsakterne og rådgive om de nationale proceduremæssige aspekter i den anden medlemsstat og mere generelt om sagens lokale aspekter. De nye bestemmelser indført med direktivforslaget vedrørende advokatbistand i strafferetlige sager og som inden for rammerne af den europæiske arrestordre fastlægger princippet om adgang til to advokater (én i den udstedende medlemsstat og én i den fuldbyrdende medlemsstat) udgør om nødvendigt et yderligere argument for advokaternes fulde deltagelse i de europæiske strafferetlige netværk. I den forbindelse glæder EØSU sig over den støtte, som det fremtidige grænseoverskridende forsvarsadvokatnetværk kan tilføre det arbejde, der udføres af et stadig stigende antal advokater, der arbejder med grænseoverskridende sager. Det beder for at sikre bedre sammenhæng og mere effektivitet Kommissionen om at give finansielle tilsagn i passende forhold til behovene med det formål at støtte netværket.

4.2.3   EØSU beklager ligeledes i forbindelse med det civil- og handelsretlige netværk, at advokater og notarer i praksis er marginaliserede, på trods af at retsteksterne siden den 1. januar 2011 hjemler en åbning for disse samt for fogeder, som er aktører, der direkte bidrager til gennemførelsen af EU-retsakter og internationale instrumenter. Også der forudsætter netværkets uhindrede funktion, at der gives tilstrækkelig finansiel støtte.

4.2.4   EØSU anbefaler i lyset af den lange række initiativer fra en række professioner med tilknytning til retsvæsenet, der er opstået i form af nogle små, ofte dyre strukturer, at afstemme og koordinere disse netværker med henblik på at skabe "cirkler af sammenhæng", som en ægte europæisk retsstruktur kan trække på (11).

4.3   E-justice

4.3.1   Dematerialiseringen af retsvæsenet er et afgørende aspekt, som efter EØSU's mening ikke er behandlet tilstrækkeligt i det foreliggende forslag. Virkningen af dematerialisering på adgangen til retsvæsenet, herunder for borgere i en vanskelig social situation eller borgere med handicap, fortjener at blive grundigt analyseret. I såvel procesparternes som retsvæsenets ansattes fælles interesse forestår der stadig et stort arbejde på dette område.

4.3.2   I den forbindelse forventer EØSU en klar udmelding fra Kommissionen, i og med at indsatsen til fremme af værktøjer til rådighed for e-justice for tiden mere synes at være rettet mod den brede offentlighed end mod retsvæsenets aktører. Det er imidlertid af hensyn til kvaliteten i retsafgørelserne og deres overensstemmelse med EU-retten vigtigt at lette og anspore til anvendelsen af disse værktøjer blandt retsvæsenets aktører, som bør uddannes heri.

4.3.3   EØSU konstaterer med tilfredshed, at bevillingsrammen i det foreliggende forslag kan bidrage til forbedringen af de it-netværk, der er på området (artikel 8, stk. 2). Det tænker især på det søgemaskineprojekt, som en advokat har på e-justice-portalen, og e-CODEX-projektet, der sigter på at gøre de nationale elektroniske retssystemer interoperable. Det henleder opmærksomheden på, at advokaternes professionelle identitet af hensyn til disse netværks sikkerhed og effektivitet, skal kunne bekræftes af advokatsamfundet.

4.4   Indikatorer

4.4.1   Det er helt klart, at indikatorerne skal gøres til genstand for dybtgående overvejelser. EØSU glæder sig over, at Kommissionen nu har indledt disse overvejelser, både hvad angår overvågningen på årlig basis, midtvejsevalueringen og den endelige evaluering. Navnlig hvad angår adgang til retsvæsenet bør det rent subjektive kriterium (måden, hvorpå denne adgang opfattes i Europa) suppleres. Angående uddannelse forekommer det nyttigt at benytte offentlig-private partnerskaber under inddragelse af universiteter, juridiske fakulteter og advokatsamfundene. Skønt udgifterne til kontrolaktiviteter (i bred forstand), som i finansieringsoversigten til lovgivningsforslaget er anslået til mellem 3 og 6 % af det samlede budget, vil falde i løbet af gennemførelsen af programmet, bør der efter EØSU's opfattelse lægges loft over dem.

4.5   Vedtagelsen af de årlige arbejdsprogrammer

4.5.1   EØSU opkaster spørgsmålet vedrørende den rådgivende procedure i forbindelse med de årlige arbejdsprogrammer, Kommissionen vedtager i form af gennemførelsesakter. Det finder, at undersøgelsesproceduren, der sikrer, at disse programmer ikke vedtages af Kommissionen, hvis de ikke er i overensstemmelse med udtalelsen fra udvalget, som er nedsat i henhold til forordning nr. 182/2011 (bestående af repræsentanter for medlemsstaterne), er mere passende.

---

(1)  Jf. EØSU's udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Mod en stærkere europæisk indsats mod narkotika, vedtaget den 24. maj 2012 (EUT C 229 af 31.7.2012, s. 85).

(2)  EUT C 376 af 22.12.2011, s. 87-91.

(3)  EUT C 191 af 29.6.2012, s. 108-110.

(4)  Se fodnote 2.

(5)  I rapporten "En ny strategi for det indre marked" (9. maj 2010) understregede Mario Monti betydningen af den rigtige anvendelse af Unionsretten og af uddannelsen af dommere og anklagere i disse retsregler for at forbedre det indre markeds effektivitet.

(6)  Jf. EØSU's udtalelse (se s. i denne EUT).

(7)  COM(2010) 700 final.

(8)  Et bidrag på 20 % er for tiden nødvendigt for at opnå de resterende 80 % i form af støtte.

(9)  COM(2011) 551 final.

(10)  I henhold til TEUF, artikel 81, stk. 2, litra h), og artikel 82, stk. 1, litra c), henholdsvis om civilretligt og strafferetligt samarbejde, hvor begrebet "dommere og anklagere samt andet personale i retsvæsenet" nævnes.

(11)  Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2012 om uddannelse af retsvæsenets aktører (2012/2575(RSP)).

---