EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011AE1610

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF — KOM(2011) 370 endelig — 2011/0172 (COD)

OJ C 24, 28.1.2012, p. 134–138 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/134


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF

KOM(2011) 370 endelig — 2011/0172 (COD)

2012/C 24/30

Ordfører: André MORDANT

Medordfører: Thierry LIBAERT

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 15. juli og den 1. august 2011 under henvisning til artikel 194, stk. 2, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF

KOM(2011) 370 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som vedtog sin udtalelse den 7. oktober 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 475. plenarforsamling den 26.-27. oktober 2011, mødet den 26. oktober, følgende udtalelse med 165 stemmer for, 1 imod og 6 hverken for eller imod:

1.   Anbefalinger og konklusioner

1.1   EØSU anbefaler Rådet og Europa-Parlamentet, at Kommissionen hurtigst muligt vurderer, om EU vil kunne nå målet om en energibesparelse på 20 %, og at man koncentrerer indsatsen om at opnå reelle resultater.

1.2   EØSU opfordrer Kommissionen til at offentliggøre og bygge videre på den gode praksis, der allerede er udviklet i medlemsstaterne, navnlig hvad angår forbedringen af energieffektiviteten i den eksisterende bygningsmasse.

1.3   EØSU anbefaler Kommissionen at finde yderligere muligheder for EU-finansiering af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målene i direktivet og støtte deres gennemførelse.

1.4   EØSU opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at undersøge årsagerne til den lave udnyttelse af de tilgængelige ressourcer og om nødvendigt at revidere reglerne for tilskud samt se på, hvordan man kan styrke den rolle, som den nyligt oprettede fond for energieffektivitet spiller både med hensyn til finansieringskilder og kriterierne for tildeling af midler, som skal sikre, at såvel miljømæssige, som økonomiske og sociale mål nås.

1.5   Ligeledes tilskynder EØSU Kommissionen til at overveje muligheden for at udvide sit forslag om »Europa 2020-obligationslån til finansiering af projekter« til investeringsprojekter, der kan hjælpe med til at nå målene i det foreliggende direktivforslag.

1.6   EØSU anmoder Kommissionen om hurtigt at foretage en vurdering af det uudnyttede potentiale for øget energieffektivitet i industrien for at vedtage de relevante foranstaltninger.

1.7   EØSU råder Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang og på hvilke betingelser benchmarkingværktøjerne for emissioner af CO2 og andre forurenende gasser (fastlagt i BREF-dokumenterne) kan anvendes ligesom i direktivet om industrielle emissioner og etableres inden for rammerne af et forvaltningssystem, der involverer alle de berørte parter, herunder arbejdsgivere, fagforeninger og ngo’er.

1.8   EØSU henstiller, at man strammer kravene til den eventuelle indførelse af intelligente målere ud fra principperne om energiens universalitet og tilgængelighed for forbrugeren samt respekten for personlige data.

1.9   EØSU anmoder om, at det foreliggende forslag til direktiv forpligter medlemsstaterne til at begrænse virkningerne af omkostningerne ved foranstaltningerne for slutbrugerne, især de eventuelle udgifter til intelligente målere, samt sørge for, at alle disse foranstaltninger er gratis for lavindkomsthusholdninger efter regler, der skal fastlægges af medlemsstaterne.

1.10   EØSU opfordrer Kommissionen til at bidrage til, at samarbejdsudvalgenes og de europæiske samarbejdsudvalgs beføjelser udvides til også at omfatte energieffektivitet for at kunne opfylde direktivets målsætninger.

1.11   EØSU opfordrer Kommissionen til mere præcist at definere begrebet »små og mellemstore virksomheder« med hensyn til størrelse og virkefelt for at forhindre, at en for bred definition resulterer i, at en stor del af virksomhederne hverken forpligtes til at udføre energisyn eller fritages for at hjælpe med til at opfylde direktivets målsætninger.

1.12   EØSU anmoder Kommissionen om at sørge for, at transportsektoren inddrages i højere grad, og at der inden for rammerne af det foreliggende direktiv træffes de nødvendige foranstaltninger for at bidrage til at nå de tilstræbte mål.

1.13   EØSU opfordrer Kommissionen til at anspore medlemsstaterne til at overveje flere og eventuelt bindende foranstaltninger for hele deres bygningsmasse og opfordrer til, at der fastsættes et måltal i den forbindelse sammen med passende finansierings-, stimulerings- og ledsageforanstaltninger.

1.14   EØSU anmoder Kommissionen om at fremme den nødvendige koordinering på europæisk plan for at forbedre skolernes og universiteternes læseplaner, uddannelses- og F&U-programmer, så de tilpasses de udfordringer og mål, der er indeholdt i direktivet. Partnerskaber i denne henseende bør fremmes.

1.15   EØSU understreger den afgørende rolle, som de lokale og regionale offentlige tjenester kan spille med hensyn til energisyn for at hjælpe og tilskynde de enkelte borgere til at forbedre energieffektiviteten i deres bolig.

1.16   EØSU mener, at forbrugerne spiller en nøglerolle i mindskelsen af energiforbruget. Kommissionen bør sikre, at der findes nationale strategier, som vil inddrage og mobilisere forbrugerne i den retning, så der opnås bedre resultater både for den individuelle forbruger og for samfundet. Energieffektivitetspolitikkerne skal støttes af de rigtige (økonomiske) incitamenter, som skal være attraktive for forbrugerne, så de accepterer dem. Hensynet til de dårligt stillede forbrugeres behov bør være en integreret del af alle energieffektivitetspolitikker.

2.   Introduktion

Denne udtalelse vedrører Kommissionens forslag til direktiv om energieffektivitet (KOM(2011) 370 endelig), der baserer sig på de gældende direktiver om kraftvarmeproduktion og energitjenester. Det foreslås at kombinere dem i en enkelt retsakt af global karakter om energieffektivitet i energiforsyningen og det endelige energiforbrug.

3.   Resumé af forslaget om energieffektivitet og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF

3.1   EU har sat sig som mål at opnå primærenergibesparelser på 20 % i 2020 og har gjort dette mål til et af de fem overordnede mål for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

3.2   Ifølge Kommissionens seneste skøn, som tager hensyn til de nationale mål for energieffektivitet for 2020, der er fastsat af medlemsstaterne i forbindelse med Europa 2020-strategien, vil EU kun nå halvdelen af målet på 20 % inden denne dato. Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at vedtage en ny ambitiøs strategi vedrørende energieffektivitet for en målrettet indsats med henblik på at udnytte det store potentiale, der findes.

3.3   For at give nyt liv til energieffektiviteten fremsatte Kommissionen den 8. marts 2011 en ny energieffektivitetsplan (EEP) med foranstaltninger til at opnå yderligere besparelser i energiforsyning og -forbrug.

4.   Generelle bemærkninger om direktivforslaget

4.1   Denne udtalelse baserer sig på udvalgets udtalelse CESE 1180/2011 af 14. juli 2011 om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Energieffektivitetsplan 2011« og supplerer den. Især peger udvalget på de holdninger, det indtog i denne udtalelse vedrørende produktion af varme og el, kraftvarme (5.3) og energitjenester (5.4). Endvidere minder udvalget om sin opfordring til at undersøge og om nødvendigt ændre de nuværende bestemmelser om attestering af bygningers energimæssige ydeevne, miljømærkning af husholdningsapparater og intelligente målere.

4.2   Udvalget støtter formålet med det foreslåede direktiv, nemlig at opstille »en fælles ramme for at fremme energieffektivitet i EU med henblik på at sikre, at målet om primærenergibesparelser på 20 % i 2020 nås, samt for at bane vejen for yderligere energieffektivitet efterfølgende«. Udvalget er ikke i tvivl om vigtigheden af at fremme energieffektiviteten i EU i betragtning af det uudnyttede potentiale, der stadig findes, og fordi det både ud fra en miljømæssig såvel som økonomisk og social synsvinkel vil være til gavn for EU, hvis det fastsatte mål nås. EØSU medgiver, at en lang række lovgivningsmæssige og andre »initiativer« de seneste år vedrører »grønne bygninger« og »grønne« byggematerialer. Det ser dog ud som om, der mangler en samlet ordning for »grønt byggeri«, og derfor er der en manglende samordning af aktiviteter og spild af ressourcer. Det ville være nyttigt, at Kommissionen udgiver en grønbog om »grønt byggeri«, som omfatter alle initiativer vedrørende byggeri og materialer.

4.3   Udvalget glæder sig over forslaget til direktiv, idet man efter en gennemgang ophæver og integrerer dele af direktiv 2004/8/EF om kraftvarmeproduktion og direktiv 2006/32/EF om energitjenester, og da en sådan integreret tilgang kan bidrage til at opnå synergieffekter i forbindelse med kombineret kraftvarmeproduktion og således gøre det lettere at nå de opstillede mål. Udvalget mener, at der ligeledes er behov for en bedre integration af transportsektoren sammen med de påtænkte foranstaltninger i forbindelse med det foreliggende direktiv for at kunne bidrage til at nå det ønskede mål.

4.4   Udvalget anser det for afgørende at nå primærenergibesparelser på 20 % i 2020 og anbefaler, at Kommissionen allerede i 2013 vurderer, om det er sandsynligt, at Unionen kan nå sit mål med de gældende bestemmelser. Man bør koncentrere indsatsen om at opnå reelle resultater.

4.5   I betragtning af den betydning som udviklingen og gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger har for arbejdsmiljøet, beklager udvalget, at der ikke er nogen henvisning til arbejdspladsen og vigtigheden af at fremme den sociale dialog her for at nå målene. Arbejdstagernes engagement og deltagelse i energieffektivitetsprogrammer er væsentlig for at nå målene, og det samme gælder udviklingen og gennemførelsen af egnede undervisnings- og uddannelsesprogrammer tillige med foranstaltninger, der har til formål at sikre gode arbejdsvilkår og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Arbejdstagerne skal informeres og høres om disse aspekter inden for rammerne af den sociale dialog, som skal udbygges.

4.5.1   På linje med direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energiprodukter produceret på basis af vedvarende energikilder anbefaler EØSU at vedtage et bilag om uddannelse, der fører til certificering eller kvalificering af tjenesteydere, der er omfattet af dette direktiv.

4.6   Udvalget ser med betænkelighed på spørgsmålet om finansieringen af de nødvendige investeringer. Selv om det i mange tilfælde lader til, at EU’s finansieringsandel er alt for ringe til at virke som et incitament som fremhævet i pkt. 6.5.1 i udtalelsen CESE 1180/2011, fastslås det i punkt 4 i begrundelsen til det foreliggende forslag blot, at forslaget til direktiv vil »blive gennemført inden for det eksisterende budget og får ingen indvirkning på den flerårige finansielle ramme«. Det er naturligvis vigtigt at bruge de eksisterende finansielle instrumenter mest muligt, men det er et faktum, at disse i øjeblikket er utilstrækkelige i betragtning af medlemsstaternes og regionernes ringe udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed under strukturfondene og samhørighedsfonden. Udvalget er overbevist om, at for at opnå de opstillede mål skal Kommissionen:

hurtigst muligt undersøge årsagerne til den ringe udnyttelse af de disponible ressourcer og om nødvendigt revidere reglerne for tilskud. Dette er så meget mere påtrængende og afgørende i lyset af de nuværende budgetmæssige begrænsninger, som bl.a. er affødt af de spareplaner, der er blevet gennemført på europæisk plan,

se på hvordan man kan styrke den rolle, som den nyligt oprettede fond for energieffektivitet spiller både med hensyn til finansieringskilder og kriterierne for tildeling af midler, som efter udvalgets opfattelse skal sikre, at såvel miljømæssige, som økonomiske og sociale mål nås,

overveje muligheden for at udvide sit forslag om »Europa 2020-obligationslån til finansiering af projekter« til investeringsprojekter, der skal hjælpe med til at nå målene i det foreliggende direktivforslag,

undersøge andre mulige finansieringsmekanismer herunder såkaldte tredjepartsinvestorsystemer, der sikrer forfinansieringen og tilbagebetales via de energibesparelser, som arbejdet med at forbedre energieffektiviteten af de pågældende boliger resulterer i. I denne forbindelse støtter EØSU Kommissionens forslag om at gøre brug af energitjenestevirksomheder (Energy Service Companies – ESCO) bl.a. i forbindelse med installeringen af »intelligente« målere.

4.7   Udvalget understreger, at ifølge energieffektivitetsplan 2011 tegner offentlige bygninger sig kun for 12 % af EU’s bygningsmasse. Det betoner derfor betydningen af den øvrige bygningsmasse og foreslår, at medlemsstaterne overvejer flere og eventuelt bindende foranstaltninger for hele deres bygningsmasse og appellerer til, at der fastsættes et mål af denne art, der kombineres med passende finansierings-, stimulerings- og ledsageforanstaltninger. Dette er desto mere nødvendigt, da det understreges i betragtning (15) i direktivforslaget, at »den eksisterende bygningsmasse udgør den største enkeltstående potentielle sektor for energibesparelser. Endvidere er bygninger afgørende for at nå EU-målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 % i forhold til 1990 inden 2050«. Desuden understreger EØSU, at renoveringen af energieffektiviteten i EU’s bygningsmasse:

ville gøre det muligt at skabe mange arbejdspladser i Europa. Kvaliteten af disse job skal sikres gennem en styrket social dialog, og de skal udspringe af passende undervisnings- og uddannelsesprogrammer,

også ville generere indtægter til medlemsstaterne (hovedsagelig gennem en reduktion af arbejdsløsheden og en stigning i skatteprovenuet),

ville stimulere opsvinget i Europa,

også ville gøre det muligt at opnå sociale mål ved hjælp af specifikke foranstaltninger til fordel for lav- og mellemindkomstgrupper, der således får større mulighed for at reducere deres energiregninger takket være den mindre mængde af energi, de skal bruge til opvarmning og belysning.

5.   Særlige bemærkninger

5.1   Artikel 4, der gør det obligatorisk årligt at renovere 3 % af det samlede etageareal, som medlemsstaternes offentlige organer ejer, henviser til et samlet nettoetageareal på mere end 250 m2. Udvalget mener, at disse krav bør gælde for de bygninger, der huser de europæiske institutioner. I øvrigt stiller udvalget spørgsmålstegn ved denne minimumsgrænse på 250 m2 og spekulerer på, om dette ikke i praksis fører til, at sociale boligforeninger kan unddrage sig denne renovationsforpligtelse, idet det beboelige areal i socialt boligbyggeri ofte er mindre. Dette så meget mere som forfølgelsen af de opstillede energimål ligeledes bør have en social målsætning ved at fastsætte foranstaltninger, der bidrager til at reducere fattige husstandes energiregning ved at tilskynde dem til en energirenovering af deres bolig.

5.1.1   Den nuværende økonomiske situation kan imidlertid betyde, at bestemmelserne i artikel 4 og 6 måske ikke vil kunne opfyldes inden for de fastsatte frister. Kommissionen burde overveje en form for europæisk solidaritet for medlemsstater, som ikke er i stand til selv at nå målsætningerne.

5.2   De energisparepligtordninger, der fastsættes i artikel 6, er nødvendige, men de vil indebære omkostninger. Ifølge udvalget skal virkningerne af udgifterne til foranstaltningerne for slutbrugerne begrænses (jf. pkt. 4.5.5. i udtalelse CESE 1180/2011). Især mener det, at forbedringerne bør være uden omkostninger for lavindkomsthusholdninger, som det understreges i pkt. 6.7.2 i samme udtalelse.

5.3   I artikel 7, stk. 1, hedder det, at medlemsstaterne tilskynder bl.a. små og mellemstore virksomheder til at få foretaget energisyn. Udvalget mener følgelig, at det ville være hensigtsmæssigt at definere »små og mellemstore virksomheder« i artikel 2.

5.4   I artikel 7. stk. 2, hedder det, at andre virksomheder end »små og mellemstore virksomheder« får foretaget energisyn senest den 30. juni 2014 og derefter med tre års mellemrum. Som nævnt i pkt. 5.5.1 i udtalelsen CESE 1180/2011 kan der være et stort uudnyttet effektivitetspotentiale i industrien, selv om der er sket fremskridt, og europæiske foranstaltninger som f.eks. handel med emissionskvoter allerede er rettet mod energiintensive industrier. For så hurtigt som muligt at identificere det uudnyttede potentiale i industrien og de relevante foranstaltninger, der bør vedtages som følge heraf, foreslår udvalget, at man:

gennemfører energisynene hurtigt og effektivt,

støtter, anvender og bredt formidler traditionelle og nye redskaber til fremme af en fokuseret og konsekvent forbedring af energieffektiviteten i såvel energiintensive industrier som små og mellemstore virksomheder.

Synene dækker både styringsmæssige og strukturelle elementer. Det er relativt enkelt at gennemføre styringsmæssige ændringer, men strukturelle ændringer (gulve, tage, ændring af en bygnings funktion, tunge materialer) er bekostelige og tidskrævende, særligt da implementeringen af synets anbefalinger kræver en cost-benefit-analyse og en implementeringsplan, således at man kan udarbejde et bud med nøjagtige parametre og et budget. Ud over disse begrænsninger kræves der ofte tilladelser, hvilket forlænger renoveringsprocessen betydeligt. Af disse årsager bør det være muligt at forlænge fristen for gennnemførelse af ændringer, hvis de ændringer, som energisynet anbefaler, kræver et meget omfattende renoveringsarbejde.

5.4.1   Inddragelse af arbejdstagerne har afgørende betydning for bedre energieffektivitet. Uden deres viden, erfaring, og engagement kan der ikke opnås resultater. Derfor anbefaler EØSU, at man undersøger, i hvilket omfang og under hvilke betingelser benchmarkingværktøjerne for emissioner af CO2 og andre forurenende gasser (BREF-dokumenterne, som er udarbejdet af IPTS i Sevilla til støtte for det tidligere IPPC-direktiv og for 2010-direktivet om industrielle emissioner (DIE) og også brugt til EU’s emissionshandelssystem (ETS), og som bl.a. omfatter benchmarks for energieffektivitet) kan anvendes på samme måde i det foreliggende direktiv og etableres inden for rammerne af et forvaltningssystem, der involverer alle de berørte parter, herunder arbejdsgivere, fagforeninger og ngo’er. På denne måde ville det være muligt ved udarbejdelsen af diagnostikkerne og forslagene inden for dette forvaltningssystem at tage hensyn til: omkostningerne og fordelene ved de planlagte energieffektivitetsforanstaltninger og også det sociale og beskæftigelsesmæssige aspekt, indvirkningen på arbejdsvilkårene, sociale analyser og normer, værktøjer til vurdering af forventede ansættelsesbehov, kvalifikationer og erhvervsuddannelse og de mekanismer, dette kræver.

5.5   Artikel 8, stk. 1, redegør for de krav, der skal opfyldes, når der indføres intelligente målere. Udvalget mener, at disse betingelser ikke er nok. Det opfordrer til, at hver enkelt medlemsstat i forbindelse med sin egen regulering foretager en grundig forundersøgelse af omkostningerne og fordelene ved sådanne målere, og mener, at denne undersøgelse bør tage højde for den tekniske gennemførlighed og omkostningseffektiviteten for investoren i forbindelse med installationen af intelligente målere, herunder omkostninger forbundet med vedligehold, administration og udskiftning, samt de risici, disse målere måtte indebære i forhold til principperne om energiens universalitet og tilgængelighed for forbrugeren samt respekten for personlige data. Med hensyn til elektricitet indgår denne undersøgelse i den økonomiske vurdering, der er nævnt i punkt 2 i bilag 1 i direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009.

5.6   Artikel 10, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at fastlægge en national varme- og køleplan. Den bør omfatte konkurrenceaspekter med henblik på at tackle de problemer, som monopoler i fjernvarmesektoren kan forårsage.

5.7   Rent konkret understreger EØSU betydningen af at udvikle energitjenester, der tilbydes af offentlige myndigheder eller udbydes af private virksomheder, og som tager sigte på at gennemføre de mest energieffektive løsninger for såvel virksomheder, offentlige myndigheder som enkeltpersoner. Deres udvikling skal sikres gennem EU-finansiering og på vilkår, der er i almenhedens interesse, således at de bliver tilgængelige for enkeltpersoner og små og mellemstore virksomheder.

5.8   Fra et juridisk synspunkt udgør de i Kommissionens dokument nævnte kontrakter om energiydelser – dog inden for rammerne af kontraktlige forbindelser med offentlige enheder – et værktøj, der systematisk kan øge energieffektiviteten inden for alle områder.

5.9   Artikel 1 om indhold og anvendelsesområde bør ikke omfatte fredede historiske bygninger, da bl.a. de praktiske og æstetiske vanskeligheder forbundet med installation af intelligente målere generelt er langt større ved historiske bygninger. Eksempelvis forhindrer love om bevarelse af kulturarven ofte ejeren af en historisk bygning i at indføre et nyt energistyringssystem. Medlemsstaterne bør have frihed til selv at bestemme i hvert enkelt tilfælde, om en bestemt fredet historisk bygning skal omfattes af denne undtagelse og dermed være genstand for en række mere fleksible løsningsmuligheder.

Bruxelles, den 26. oktober 2011

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


Top