EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010PC0093

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed (forelagt af Kommissionen i medfør af artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde)

/* KOM/2010/0093 endelig udg. - P 2009/0089 */

52010PC0093

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed (forelagt af Kommissionen i medfør af artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) /* KOM/2010/0093 endelig udg. - P 2009/0008 */


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 19.3.2010

KOM(2010)93 endelig

2009/0089/P (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. …/…

om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed

(forelagt af Kommissionen i medfør af artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde)

BEGRUNDELSE

1. Baggrunden for forslaget

1.1. Begrundelse og formål

Den 24. juni 2009 vedtog Kommissionen en lovgivningspakke om oprettelse af et agentur, som er ansvarligt for den operationelle forvaltning af store informationsteknologisystemer (herefter "it-systemer") inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Lovgivningspakken bestod oprindeligt af to forslag, nemlig et forslag til forordning om oprettelse af agenturet og et forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af opgaver vedrørende den operationelle forvaltning af SIS II og VIS inden for rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til det agentur, som er oprettet ved denne forordning. Forslaget til forordning omfattede SIS II, VIS og Eurodac, i det omfang de var reguleret af EF-traktaten. Forslaget til afgørelse omfattede SIS II og VIS, i det omfang de var reguleret af EU-traktaten

Ved Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 forsvandt den tidligere sondring mellem EF-traktaten og EU-traktaten som retsgrundlag på området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Som meddelt Europa-Parlamentet og Rådet ved meddelelse KOM(2009) 665 af 2. december 2009 bortfaldt forslaget til Rådets afgørelse, og det blev formelt trukket tilbage.

Det er nødvendigt at samle ovennævnte forslag til retsakter i et enkelt ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, hvori der tages hensyn til de ændringer, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden , og som indeholder de substansbestemmelser, der oprindeligt var indeholdt i forslaget til Rådets afgørelse.

Agenturet vil være ansvarligt for den langsigtede operationelle forvaltning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac. Dette forslag til forordning sigter også mod at fastlægge rammen for agenturets udvikling og operationelle forvaltning af andre store it-systemer inden for rammerne af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i givet fald andre store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. En sådan integration af yderligere systemer vil dog kræve et særligt mandat fra lovgiveren, som ikke gives med dette forslag.

Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse[1] for at finde frem til den bedste løsning for den langsigtede operationelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac. I de fælles erklæringer, som ledsagede retsakterne om SIS II og VIS[2], opfordrede Rådet og Europa-Parlamentet Kommissionen til på grundlag af en konsekvensanalyse, der indeholder en grundig analyse af alternativerne set fra et finansielt, operationelt og organisatorisk synspunkt, at forelægge de forslag til lovgivning, der er nødvendige for at pålægge et agentur den langsigtede operationelle forvaltning af SIS II og VIS. En analyse af de forskellige løsninger viste, at et nyt reguleringsagentur bedst ville kunne varetage en "forvaltningsmyndigheds" opgaver i forbindelse med disse systemer på lang sigt.

Agenturets hovedopgave vil være at varetage de operationelle forvaltningsopgaver for SIS II, VIS og Eurodac og sørge for, at systemerne fungerer døgnet rundt alle ugens syv dage, så der sikres en kontinuerlig, uafbrudt udveksling af oplysninger. Ud over disse operationelle opgaver vil agenturet også få pålagt det tilsvarende ansvar for vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger, rapportering, offentliggørelse, overvågning, information, afholdelse af specifikke VIS- og SIS II-relaterede kurser, gennemførelse af pilotordninger på specifik og præcis anmodning af Kommissionen og overvågning af forskning. Ved at samle systemerne i et fælles agentur bliver det muligt at udnytte synergier og dele faciliteter og personale. Agenturets ledelsesstruktur afspejler den eksisterende variable geometri, dvs. en uensartet gruppe af deltagende lande (EU-medlemsstater, som deltager i informationssystemerne i forskelligt omfang, og associerede lande).

Dette forslag har ingen indvirkning på den finansielle ramme for 2007-2013. Den finansieringsoversigt, som er vedlagt dette forslag, er hovedsagelig baseret på skøn og tal fra den konsekvensanalyse, som blev gennemført i 2007. Finansieringsoversigten er også baseret på den antagelse, at forslaget vil blive vedtaget i 2010, så agenturet kan oprettes med status som juridisk person i 2011 og blive et fuldgyldigt agentur, der kan overtage alle opgaverne vedrørende den operationelle forvaltning af SIS II, VIS, Eurodac og andre store it-systemer, i 2012. I den fælles erklæring, som ledsagede retsakterne om SIS II og VIS, forpligtede Europa-Parlamentet og Rådet sig til at behandle forslagene om den langsigtede operationelle forvaltning af SIS II og VIS så hurtigt som muligt og til at få dem vedtaget tidligt nok til, at agenturet kan blive fuldt operationelt inden udgangen af en femårig periode efter ikrafttrædelsen af retsakterne om SIS II og VIS.

Endelig bør Rådet være opmærksom på implikationerne i forbindelse med valget af, hvor agenturet skal placeres.

1.2. Generel baggrund

I artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "EUF-traktaten") fastsættes det, at EU skal sikre, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, og skal udforme en fælles politik for asyl, indvandring og kontrol ved de ydre grænser. I den forbindelse kræves det i henhold til EUF-traktatens artikel 77, at der vedtages foranstaltninger vedrørende den fælles politik for visa, personkontrol ved passage af de ydre grænser, betingelser for tredjelandsstatsborgeres muligheder for frit at rejse inden for EU, de nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser og reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser.

I den forbindelse blev Schengeninformationssystemet (SIS) oprettet på grundlag af Schengenkonventionen[3] for at opretholde den offentlige orden og sikkerhed, herunder også statens sikkerhed. Anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[4]. SIS II skal være med til at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for Den Europæiske Unions område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder opretholde den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på medlemsstaternes område.

Visuminformationssystemet (VIS) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)[5]. VIS vil gøre det muligt for konsulater og andre kompetente myndigheder i medlemsstaterne at udveksle visumoplysninger med henblik på at lette visumansøgningsprocedurerne, forebygge "visumshopping", bidrage til bekæmpelsen af svig, lette kontrollen ved de ydre grænseovergangssteder og inden for medlemsstaterne, bistå med identifikationen af tredjelandsstatsborgere, lette anvendelsen af Dublinforordningen og bidrage til forebyggelsen af trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed.

Eurodac, et it-system på EU-plan, blev oprettet for at lette anvendelsen af Dublinkonventionen[6], der sigtede mod at indføre en procedure for fastlæggelse af ansvaret for asylansøgninger, som er indgivet i en af EU's medlemsstater. Konventionen blev senere erstattet af et EU-retligt instrument, nemlig Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (dvs. Dublinforordningen)[7].

De retlige rammer for SIS II, VIS og Eurodac er karakteriseret af variabel geometri. På den ene side deltager Irland og Det Forenede Kongerige i Eurodac, men de er kun delvis involveret i SIS II og deltager ikke i VIS, mens Danmark er involveret i alle tre systemer på et andet retsgrundlag. På den anden side er der en række tredjelande, nemlig Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein, som er eller vil blive associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og derfor deltager i både SIS II og VIS.

1.3. Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Som følge af at retsgrundlaget for SIS tidligere gik på tværs af søjlerne, består de retlige rammer for SIS II af en række forordninger og beslutninger under søjle 1 og afgørelser under søjle 3. Selv om denne sondring forsvandt med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009, afspejles den tidligere søjlestruktur stadig i de gældende instrumenter.

- Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[8]

- Rådets afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[9]

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[10]

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 af 20. december 2006 om adgang til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer[11]

- Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[12]

- Kommissionens beslutning 2007/170/EF og Kommissionens afgørelse 2007/171/EF af 16. marts 2007 om fastsættelse af netværkskravene til Schengen II-informationssystemet[13]

- Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 af 18. februar 2008 om testning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[14]

- Rådets afgørelse 2008/173/RIA af 18. februar 2008 om testning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[15]

- Kommissionens beslutning 2008/333/EF og Kommissionens afgørelse 334/2008/RIA af 4. marts 2008 om vedtagelse af Sirene-håndbogen og andre gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[16]

- Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[17]

- Rådets afgørelse 2008/839/RIA af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[18].

I modsætning til SIS II var VIS oprettet under den tidligere søjle 1. Der er dog blevet vedtaget et VIS-instrument under søjle 3 for at gøre det muligt for de udpegede retshåndhævende myndigheder at få adgang til at søge i systemet i forbindelse med, at der er begået visse strafbare handlinger. Følgende retsakter er relevante for VIS:

- Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS)[19] udgør retsgrundlaget for medtagelsen af de bevillinger, som er nødvendige for udviklingen af VIS, i Den Europæiske Unions almindelige budget

- Kommissionens beslutning 2006/752/EF af 3. november 2006 om placeringen af visuminformationssystemet i udviklingsfasen[20]

- Kommissionens beslutning 2006/648/EF af 22. september 2006 om tekniske specifikationer for standarderne for biometriske identifikatorer i forbindelse med udviklingen af visuminformationssystemet[21]

- Kommissionens beslutning 2008/602/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af den fysiske arkitektur for og kravene til de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader i udviklingsfasen[22]

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)[23]

- Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger[24].

Eurodac er oprettet under den tidligere søjle 1:

- Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen[25]

- Rådets forordning (EF) nr. 407/2002 af 28. februar 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen[26].

1.4. Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Forslaget er i overensstemmelse med de eksisterende EU-politikker og -mål, særlig målet om at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

2. Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse

2.1. Ekspertbistand, høring af interesserede parter

Konsekvensanalysen er baseret på en forberedende undersøgelse, som blev gennemført af en ekstern kontrahent[27]. Der blev som led i undersøgelsen foretaget 27 interviews, som omfattede repræsentanter for EU-medlemsstaterne, Norge, Europa-Parlamentet, Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Den Fælles Tilsynsmyndighed for Schengen, Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (FRONTEX), Europol, C.SIS-lokaliteten i Strasbourg, som er ansvarlig for den operationelle forvaltning af SIS 1+, og eksperter fra sektoren. Desuden blev der oprettet en tværtjenstlig styringsgruppe bestående af de relevante generaldirektorater i Kommissionen for at støtte arbejdet med konsekvensanalysen.

2.2. Konsekvensanalyse

Efter en første gennemgang blev der udvalgt fem mulige løsninger for den langsigtede operationelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac, og disse løsninger blev analyseret yderligere.

- Løsning 1 – Udgangssituationen: Den løsning for den operationelle forvaltning af SIS II og VIS, som anvendes i overgangsperioden (Kommissionen overlader de operationelle forvaltningsopgaver til medlemsstaternes myndigheder), videreføres som en permanent løsning. På nuværende tidspunkt forvaltes Eurodac af Kommissionen, og denne løsning fastholdes også.

- Løsning 2 – Udgangssituationen+, hvor Kommissionen overlader de operationelle forvaltningsopgaver i forbindelse med SIS II, VIS og Eurodac til medlemsstaternes myndigheder.

- Løsning 3 – Et nyt reguleringsagentur, som påtager sig ansvaret for den langsigtede operationelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac.

- Løsning 4 – Frontex forvalter alle tre systemer, hvilket medfører ændringer i både dets basisretsakt og dets forvaltningsstruktur.

- Løsning 5 – Europol forvalter SIS II, mens Kommissionen forvalter VIS og Eurodac. Denne løsning blev overvejet, mens forhandlingerne om omdannelse af den nuværende Europol-konvention til en fællesskabsretsakt stadig var i gang.

En sammenlignende analyse viste, at den bedste løsning var et nyt reguleringsagentur, som sigter mod at skabe en fælles struktur for den operationelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac.

3. Forslagets retlige aspekter

3.1. Resumé af forslaget

Formålet med dette forslag er at oprette et agentur, der er ansvarligt for den operationelle forvaltning af SIS II, VIS, Eurodac og andre store it-systemer inden for rammerne af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Det forhold, at et agentur får pålagt den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, berører ikke de specifikke regler vedrørende formålet, adgangsret, sikkerhedsforanstaltninger og yderligere databeskyttelseskrav, som finder anvendelse på de pågældende systemer.

Reguleringsagenturet oprettes som et EU-organ med status som juridisk person. De første opgaver, som vil blive overdraget til agenturet, er operationelle, hvilket betyder, at det skal varetage den overordnede forvaltning af informationssystemerne og driften af systemerne. Det bliver således et "ekspertisecenter" med specialiseret operationelt personale. En specialiseret organisation vil også sikre den størst mulige effektivitet og fleksibilitet, også i forbindelse med udviklingen og den operationelle forvaltning af andre mulige systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Agenturet bliver ansvarligt for de opgaver vedrørende kommunikationsinfrastrukturen, som er nævnt i artikel 15, stk. 2, i SIS II-forordningen og SIS II-afgørelsen, artikel 26, stk. 2, i VIS-forordningen og artikel [5, stk. 2, …] i forordning (EF) nr. XX/2010 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…][28]. Derudover skal agenturet udføre opgaver vedrørende uddannelse af eksperter i VIS og SIS II, herunder uddannelse vedrørende udveksling af supplerende oplysninger, samt overvågning af forskningsaktiviteter og gennemførelse af pilotordninger på specifik og præcis anmodning af Kommissionen.

Agenturet kan også i givet fald være ansvarligt for udvikling og forvaltning af andre store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det vil kræve retsakter om oprettelse af disse systemer, som igen vil tillægge agenturet de relevante beføjelser.

Agenturets vigtigste ledelsesorgan er bestyrelsen, som skal have en passende repræsentation af medlemsstaterne og Kommissionen. Medlemsstaternes repræsentation bør afspejle hver medlemsstats traktatfæstede rettigheder og forpligtelser. De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac, deltager i agenturet.

3.2. Retsgrundlag

Dette ændrede forslag til forordning har hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra a) og b), artikel 78, stk. 2, litra e), artikel 79, stk. 2, litra c), artikel 74, artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), og artikel 87, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Ifølge EUF-traktatens artikel 74 skal der vedtages passende foranstaltninger til at fremme og styrke det administrative samarbejde mellem de kompetente tjenester i medlemsstaternes administrationer. Dette er et passende retsgrundlag, da agenturet vil lette kommunikationen og samarbejdet mellem de kompetente tjenester i medlemsstaternes administrationer på de ovennævnte områder.

De operationelle forvaltningsopgaver, som skal overdrages til agenturet, skal støtte de politikaspekter, der ligger til grund for SIS II- og VIS-forordningerne. I overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 77, stk. 2), litra b), og artikel 79, stk. 2), litra c), der udgør et passende retsgrundlag for agenturets SIS II-relaterede opgaver, skal agenturets aktiviteter teknisk set omfatte spørgsmål vedrørende personkontrol ved de ydre grænser samt foranstaltninger vedrørende henholdsvis ulovlig indvandring og ulovligt ophold.. Med hensyn til VIS-spørgsmål skal agenturets aktiviteter teknisk støtte procedurerne for medlemsstaternes udstedelse af visa; retsgrundlaget er derfor EUF-traktatens artikel 77, stk. 2), litra a).

Med hensyn til Eurodac-spørgsmål skal de operationelle forvaltningsopgaver, som skal overdrages til agenturet, teknisk støtte afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUF-traktatens artikel 78, stk. 2), litra e)).

EUF-traktatens artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), indeholder bestemmelser om vedtagelse af foranstaltninger for at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse af afgørelser. Derudover fastsættes det i EUF-traktatens artikel 87, stk. 2, litra a), at med henblik på at etablere et politisamarbejde, der inddrager alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, skal der vedtages foranstaltninger vedrørende indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger. Disse bestemmelser udgør et passende retsgrundlag for at tillægge agenturet opgaver på dette område.

De foranstaltninger, der er omhandlet i EUF-traktatens artikel 77, stk. 2, litra a) og b), artikel 78, stk. 2, litra e), artikel 79, stk. 2, litra c), artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), og artikel 87, stk. 2, litra a), skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. Den almindelige lovgivningsprocedure finder derfor anvendelse på vedtagelsen af forordningen som et samlet hele.

3.3. Variabel geometri

Da retsgrundlaget for dette forslag til forordning findes i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, påvirkes det af den variable geometri, som følge af protokollerne om Det Forenede Kongeriges, Irlands og Danmarks stilling. Dette forslag til forordning bygger på Schengenreglerne og bestemmelserne om foranstaltninger vedrørende Eurodac. Der skal derfor tages højde for følgende forhold i relation til de forskellige protokoller og associeringsaftaler.

Danmark:

Ifølge protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og EUF-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås inden for rammerne af afsnit V i EUF-traktaten, bortset fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa". Dette forslag bygger på Schengenreglerne, og artikel 4 i samme protokol finder anvendelse. I henhold til artikel 4 i samme protokol har Danmark besluttet at gennemføre forordning (EF) nr. 1987/2006 og forordning (EF) nr. 767/2008 i sin nationale lovgivning.

For så vidt angår Eurodac deltager Danmark i medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne, ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Danmark anvender imidlertid den nuværende Eurodac-forordning som følge af en international aftale[29], som Danmark indgik med Fællesskabet i 2006.

Det Forenede Kongerige og Irland:

For så vidt som dette forslag vedrører SIS II, der er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006, bygger det på bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige og Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. I det omgang det vedrører SIS II, der er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006, og VIS, er denne forordning ikke er bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

Eurodac-forordningen (forordning (EF) nr. 2725/2000) er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland som følge af deres meddelelse om, at de ønskede at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af den pågældende forordning på grundlag af protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne. Disse medlemsstaters stilling med hensyn til Eurodac-forordningen påvirker ikke deres mulige deltagelse i dette forslag.

Norge og Island:

For så vidt angår Norge og Island udgør dette forslag en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[30].

Parallelt med en række tredjelandes associering i Schengenreglerne har det tidligere Fællesskab (nu EU) indgået eller er i gang med at indgå en række aftaler, som også associerer disse lande i foranstaltningerne vedrørende Eurodac. Aftalen om associering af Island og Norge blev indgået i 2001[31].

Schweiz:

For så vidt angår Schweiz udgør dette forslag en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[32].

Med hensyn til foranstaltninger vedrørende Eurodac blev aftalen om associering af Schweiz indgået den 28. februar 2008, og den finder anvendelse fra den 12. december 2008[33].

Liechtenstein:

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF[34].

Med hensyn til foranstaltninger vedrørende Eurodac blev aftalen om associering af Liechtenstein undertegnet den 28. februar 2008, og den vil blive indgået på et senere tidspunkt[35].

Fælles bestemmelser for de lande, der er associeret i foranstaltningerne vedrørende Eurodac:

I henhold til de tre ovennævnte aftaler skal de associerede lande acceptere foranstaltningerne vedrørende Eurodac uden undtagelser. De deltager ikke i vedtagelsen af retsakter, der ændrer eller bygger på foranstaltningerne vedrørende Eurodac (og dermed også dette forslag), men skal inden for en bestemt frist meddele Kommissionen, hvorvidt de ønsker at gennemføre indholdet i den pågældende retsakt, når den er godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet. Hvis Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein ikke accepterer en retsakt, der ændrer eller bygger på foranstaltningerne vedrørende Eurodac, ophører de respektive aftaler, medmindre det fælles/blandede udvalg, som er nedsat ved aftalerne, med enstemmighed træffer anden afgørelse.

For at skabe rettigheder og forpligtelser mellem Danmark – der som forklaret ovenfor er associeret i foranstaltningerne vedrørende Eurodac via en international aftale – og ovennævnte associerede lande er der indgået to yderligere instrumenter mellem det tidligere Fællesskab (nu EU) og de associerede lande[36].

3.4. Subsidiaritetsprincippet

Forslaget overholder subsidiaritetsprincippet, da målet for den påtænkte handling, nemlig overdragelsen af den operationelle forvaltning af det centrale SIS II, det centrale VIS og de nationale grænseflader, det centrale Eurodac samt visse aspekter af deres kommunikationsinfrastruktur til et agentur, ikke kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig.

3.5. Proportionalitetsprincippet

Agenturet, som finansieres over EU-budgettet, vil kun få beføjelser til at forvalte de centrale dele af SIS II, de centrale dele af VIS og de nationale grænseflader, den centrale del af Eurodac og visse aspekter af kommunikationsinfrastrukturen, mens det ikke får ansvaret for de oplysninger, som registreres i systemerne. Medlemsstaterne er ansvarlige for deres nationale systemer. Agenturets beføjelser begrænses derfor til, hvad der er strengt nødvendigt for at støtte en effektiv, sikker og kontinuerlig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Oprettelsen af en specialiseret struktur anses for at stå i et rimeligt forhold til brugernes legitime interesser og systemernes høje sikkerhed, store tilgængelighed og vigtige opgave.

3.6. Reguleringsmiddel/-form

Europa-Parlamentets og Rådets forordning med hjemmel i EUF-traktatens artikel 77, stk. 2, litra a) og b), artikel 78, stk. 2, litra e), artikel 79, stk. 2, litra c), artikel 74, artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), og artikel 87, stk. 2, litra a), er det mest hensigtsmæssige instrument for oprettelse af et organ inden for rammerne af afsnit V i EUF-traktaten.

4. Budgetmæssige konsekvenser

Agenturet vil blive finansieret over Den Europæiske Unions almindelige budget. Den tilsvarende finansieringsoversigt var vedlagt den oprindelige forslagspakke af 24. juni 2009 og vil ikke blive ændret.

5. Yderligere oplysninger

5.1. Forenkling

Med forslaget foretages der en forenkling af lovgivningen, da der oprettes en fælles operationel forvaltningsstruktur for flere it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.

5.2. Evaluering

Artikel 27 i den foreslåede forordning indeholder en evalueringsklausul.

2009/0089/P (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. …/…

om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a) og b), artikel 78, stk. 2, litra e), artikel 79, stk. 2, litra c), artikel 74, artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), og artikel 87, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[37],

efter fremsendelse af forslaget til de nationale parlamenter[38],

efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse[39],

efter den almindelige lovgivningsprocedure[40], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[41] og ved Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[42]. I henhold til forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA skal Kommissionen i en overgangsperiode være ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale SIS II. Efter denne overgangsperiode skal en forvaltningsmyndighed være ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale SIS II og visse aspekter af kommunikationsinfrastrukturen.

(2) Visuminformationssystemet (VIS) blev oprettet ved Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS)[43]. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)[44] skal Kommissionen i en overgangsperiode være ansvarlig for den operationelle forvaltning af VIS. Efter denne overgangsperiode skal en forvaltningsmyndighed være ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale VIS, de nationale grænseflader og visse aspekter af kommunikationsinfrastrukturen.

(3) Eurodac blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen[45]. I henhold til forordning (EF) nr. XX/2009 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…] skal Kommissionen i en overgangsperiode være ansvarlig for den operationelle forvaltning af Eurodac. Efter denne overgangsperiode skal en forvaltningsmyndighed være ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale system og visse aspekter af kommunikationsinfrastrukturen.

(4) For at sikre den operationelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac efter overgangsperioden og i givet fald af andre informationsteknologisystemer (herefter "it-systemer") inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed er det nødvendigt at oprette en forvaltningsmyndighed.

(5) For at skabe synergi er det nødvendigt at fastsætte, at den operationelle forvaltning af disse systemer skal varetages af den samme enhed, så man opnår stordriftsfordele, skaber en kritisk masse og sikrer den størst mulige udnyttelse af kapitalen og de menneskelige ressourcer.

(6) Da forvaltningsmyndigheden bør have retlig, administrativ og finansiel autonomi, bør den oprettes som et reguleringsagentur, der har status som juridisk person.

(7) Forvaltningsmyndighedens opgaver i henhold til forordning (EF) nr. 1987/2006, forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning (EF) nr. XX/2009 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…] bør udføres af agenturet. Disse opgaver omfatter teknisk videreudvikling.

(8) Desuden bør agenturet afholde specifikke VIS- og SIS II-relaterede kurser.

(9) Desuden kan agenturet på grundlag af en relevant retsakt også blive gjort ansvarligt for forberedelsen, udviklingen og den operationelle forvaltning af yderligere store it-systemer inden for rammerne af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Derudover bør agenturet på specifik og præcis anmodning fra Kommissionen være ansvarligt for overvågning af udviklingen inden for forskning og for pilotordninger vedrørende store it-systemer inden for rammerne af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(10) Det forhold, at et agentur får pålagt den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, berører ikke de specifikke regler, som gælder for disse systemer. Navnlig finder de specifikke regler vedrørende formålet, adgangsret, sikkerhedsforanstaltninger og yderligere databeskyttelseskrav for hvert af de systemer, hvis operationelle forvaltning pålægges agenturet, fuld anvendelse.

(11) Medlemsstaterne og Kommissionen bør være repræsenteret i en bestyrelse, så de kan føre effektiv kontrol med agenturets virksomhed. Bestyrelsen bør have de nødvendige beføjelser til navnlig at vedtage det årlige arbejdsprogram, varetage sine opgaver i forbindelse med agenturets budget, vedtage de finansielle regler, som finder anvendelse på agenturet, udpege den administrerende direktør og fastlægge procedurer for den administrerende direktørs beslutningstagning vedrørende agenturets operationelle opgaver.

(12) For at sikre agenturet fuld selvstændighed og uafhængighed bør det råde over et selvstændigt budget, hvor indtægterne kommer fra Den Europæiske Unions almindelige budget. EU's budgetprocedure bør gælde for så vidt angår EU's bidrag og enhver anden støtte, som ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revision af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten.

(13) Agenturet bør samarbejde med Den Europæiske Unions andre agenturer, navnlig agenturer, som er oprettet inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, inden for rammerne af deres respektive beføjelser.

(14) Agenturet bør, når det varetager den operationelle forvaltning af it-systemer, følge europæiske og internationale standarder under hensyntagen til de højeste faglige krav.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[46] finder anvendelse på agenturets behandling af personoplysninger. I denne forordning fastsættes det bl.a., at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har beføjelse til hos agenturet at få adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for den tilsynsførendes undersøgelser.

(16) For at sikre åbenhed omkring agenturets virksomhed bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[47] finde anvendelse på agenturet.

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[48], bør finde anvendelse på agenturet, som bør tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[49].

(18) For at sikre åbne og gennemsigtige ansættelsesvilkår og ligebehandling af personalet bør vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (herefter "vedtægten") finde anvendelse på agenturets personale og den administrerende direktør, herunder reglerne om tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav.

(19) Agenturet er et organ oprettet af EU, jf. artikel 185, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[50], og de finansielle bestemmelser bør tilpasses i overensstemmelse hermed.

(20) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[51], bør finde anvendelse på agenturet.

(21) Målene for den påtænkte handling, nemlig oprettelsen af et agentur på EU-plan, der er ansvarligt for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(22) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(23) For så vidt som denne forordning vedrører SIS II og VIS, deltager Danmark i medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen udbygger Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal Danmark i henhold til artikel 4 i samme protokol træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter forordningens vedtagelse. I henhold til artikel 5 i den tidligere protokol om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, besluttede Danmark at gennemføre forordning (EF) nr. 1987/2006 og forordning (EF) nr. 767/2008 i sin nationale lovgivning. På grundlag af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen[52] har Danmark gennemført Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 i sin nationale lovgivning.

(24) For så vidt som denne forordning vedrører SIS II, der er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006, og VIS, udgør den en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[53]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige, i det omfang dens foranstaltninger udvikler bestemmelser i Schengenreglerne, for så vidt som de vedrører SIS II, der er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006, og VIS. I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, hvad angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige, i det omfang dens foranstaltninger ikke udvikler bestemmelser i Schengenreglerne, for så vidt som de vedrører SIS II, der er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006, og VIS. Det Forenede Kongerige deltager dog i denne forordning, for så vidt som dens bestemmelser vedrører SIS II, der er reguleret i Rådets afgørelse 2007/533/RIA, jf. artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Ved brev af 23. september 2009 gav Det Forenede Kongerige desuden Rådets formand meddelelse om, at landet ville deltage i vedtagelsen af denne forordning, jf. artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. For så vidt som denne forordning ikke vedrører SIS II, der er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006, og VIS, deltager Det Forenede Kongerige derfor i vedtagelsen af forordningen, som er bindende for og finder anvendelse i Det Forende Kongerige.

(25) For så vidt som denne forordning vedrører SIS II, der er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006, og VIS, udgør den en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[54]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland, i det omfang dens foranstaltninger udvikler bestemmelser i Schengenreglerne, for så vidt som de vedrører SIS II, der er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006, og VIS. I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, hvad angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland, i det omfang dens foranstaltninger ikke udvikler bestemmelser i Schengenreglerne, for så vidt som de vedrører SIS II, der er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006, og VIS. Irland deltager dog i denne forordning, for så vidt som dens bestemmelser vedrører SIS II, der er reguleret i Rådets afgørelse 2007/533/RIA, jf. artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne.

(26) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning, for så vidt som den vedrører SIS II og VIS, en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[55], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale[56]. For så vidt angår Eurodac udgør denne forordning en ny foranstaltning vedrørende Eurodac, jf. aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge. Hvis de beslutter at gennemføre denne forordning i deres interne retsorden, bør delegationer fra Republikken Island og Kongeriget Norge derfor deltage i arbejdet i agenturets bestyrelse, men uden stemmeret. Der bør indgås endnu en aftale mellem EU og de to nævnte stater for at fastsætte nærmere bestemmelser for deres deltagelse i agenturets virksomhed.

(27) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning, for så vidt som den vedrører SIS II og VIS, en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[57], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF om indgåelse af aftalen på Det Europæiske Fællesskabs vegne. For så vidt angår Eurodac udgør denne forordning en ny foranstaltning vedrørende Eurodac, jf. aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz. Hvis Schweiz beslutter at gennemføre denne forordning i sin interne retsorden, bør delegationen for Det Schweiziske Forbund derfor deltage i arbejdet i agenturets bestyrelse, men uden stemmeret. Der bør indgås endnu en aftale mellem EU og Det Schweiziske Forbund for at fastsætte nærmere bestemmelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i agenturets virksomhed.

(28) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning, for så vidt som den vedrører SIS II og VIS, en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 sammenholdt med artikel 3 i afgørelse Rådets afgørelse 2008/261/EF[58]. For så vidt angår Eurodac udgør den en ny foranstaltning vedrørende Eurodac, jf. protokollen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz[59]. Delegationen for Fyrstendømmet Liechtenstein bør derfor deltage i arbejdet i agenturets bestyrelse, men uden stemmeret. Der bør indgås endnu en aftale mellem EU og Fyrstendømmet Liechtenstein for at fastsætte nærmere bestemmelser for Fyrstendømmet Liechtensteins deltagelse i agenturets virksomhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL

Artikel 1

Oprettelse af agenturet

Der oprettes herved et europæisk agentur (herefter "agenturet") for den operationelle forvaltning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac og for udvikling og forvaltning af andre store informationsteknologisystemer (herefter "it-systemer") inden for rammerne af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

KAPITEL II

OPGAVER

Artikel 2

Opgaver vedrørende SIS II

Agenturet udfører de opgaver, som er pålagt forvaltningsmyndigheden ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse/533/RIA, afholder fælles kurser for medarbejdere, der deltager i udvekslingen af yderligere oplysninger i overensstemmelse med Sirene-håndbogen, og udfører opgaver vedrørende uddannelse af eksperter i SIS II, jf. Rådets forordning (EU) nr. XXX om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne[60].

Artikel 3

Opgaver vedrørende VIS

Agenturet udfører de opgaver, som er pålagt forvaltningsmyndigheden ved forordning (EF) nr. 767/2008 og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, og udfører opgaver vedrørende uddannelse i anvendelsen af VIS.

Artikel 4

Opgaver vedrørende Eurodac

Agenturet udfører de opgaver, som er pålagt forvaltningsmyndigheden ved forordning (EF) nr. XX/2009 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…].

Artikel 5

Overvågning af udviklingen inden for forskning

1. Agenturet overvåger udviklingen inden for forskning, som er relevant for den operationelle forvaltning af SIS II, VIS, Eurodac og andre store it-systemer inden for rammerne af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2. Agenturet holder løbende Kommissionen informeret om den udvikling, som der henvises til i stk. 1.

Artikel 6

Pilotordninger

1. På specifik og præcis anmodning af Kommissionen gennemfører agenturet pilotordninger for udviklingen og/eller den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for rammerne af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2. De finansielle bevillinger til pilotordninger, som Kommissionen har anmodet om, opføres højst på budgettet for to på hinanden følgende regnskabsår.

KAPITEL III

STRUKTUR OG ORGANISATION

Artikel 7

Retlig status

1. Agenturet er et EU-organ og har status som juridisk person.

2. Agenturet har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som den nationale lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. Det har også beføjelse til at indgå en hjemstedsaftale med værtsmedlemsstaten.

3. Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.

4. Agenturet har hjemsted i […].

Artikel 8

Struktur

Agenturets ledelses- og forvaltningsstruktur består af:

a) en bestyrelse

b) en administrerende direktør

c) rådgivende grupper.

Artikel 9

Bestyrelsens beføjelser

1. For at sikre, at agenturet varetager sine opgaver, skal bestyrelsen navnlig:

a) udnævne og i givet fald afskedige den administrerende direktør, jf. artikel 15

b) udøve disciplinærmyndighed over den administrerende direktør

c) fastlægge agenturets organisationsplan efter høring af Kommissionen

d) fastsætte agenturets forretningsorden efter høring af Kommissionen

e) fastsætte agenturets sprogordning, jf. artikel 22 i denne forordning

f) godkende den hjemstedsaftale, som den administrerende direktør skal underskrive med værtsmedlemsstaten, på forslag af den administrerende direktør

g) efter aftale med Kommissionen vedtage de nødvendige gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 110 i tjenestemandsvedtægten

h) vedtage den flerårige plan for personalepolitikken og hvert år senest den 31. marts forelægge den for Kommissionen og budgetmyndigheden

i) hvert år inden den 30. september efter at have modtaget Kommissionens udtalelse vedtage agenturets årlige arbejdsprogram for det kommende år med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer og i overensstemmelse med EU's årlige budgetprocedure og EU's lovgivningsprogram for områderne under afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og sikre, at det vedtagne arbejdsprogram sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og offentliggøres

j) hvert år inden den 31. marts vedtage agenturets årlige aktivitetsrapport for det foregående år og senest den 15. juni sende den til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Revisionsretten; den årlige aktivitetsrapport offentliggøres

k) varetage sine opgaver vedrørende agenturets budget i henhold til bestemmelserne i artikel 28, artikel 29, stk. 6, og artikel 30 i denne forordning

l) vedtage de finansielle bestemmelser for agenturet i overensstemmelse med artikel 30 i denne forordning

m) udpege et medlem af agenturets personale som regnskabsfører, som er funktionelt uafhængig under udførelsen af sit hverv

n) vedtage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, herunder en sikkerhedsplan

o) udpege et medlem af agenturets personale som databeskyttelsesansvarlig, jf. forordning (EF) nr. 45/2001

p) senest seks måneder efter den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse, vedtage de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001

q) vedtage rapporterne om den tekniske funktion af SIS II, jf. henholdsvis artikel 50, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 66, stk. 4, i afgørelse 2007/533/RIA, VIS, jf. artikel 50, stk. 3, i forordning (EF) nr. 767/2008 og artikel 17, stk. 3, i afgørelse 2008/633/RIA, og Eurodac, jf. artikel [28] i forordning (EF) nr. XX/2009 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…]

r) fremsætte bemærkninger til rapporten fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om revisionen, jf. artikel 45 i forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 767/2008, og beslutte, hvordan revisionen skal følges op

s) offentliggøre statistikker vedrørende SIS II, jf. henholdsvis artikel 50, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 66, stk. 3, i afgørelse 2007/533/RIA

t) sørge for, at listen over de kompetente myndigheder, der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i SIS II, offentliggøres hvert år, jf. artikel 31, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 46, stk. 8, i afgørelse 2007/533/RIA, sammen med listen over N.SIS II-kontorer og Sirene-kontorer, jf. henholdsvis artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 7, stk. 3, i afgørelse 2007/533/JLS

u) udføre andre opgaver, som pålægges den i overensstemmelse med denne forordning.

2. Bestyrelsen kan rådgive den administrerende direktør om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen eller den operationelle forvaltning af it-systemerne.

Artikel 10

Bestyrelsens sammensætning

1. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for Kommissionen.

2. Hver medlemsstat udpeger et medlem af bestyrelsen samt en suppleant. Kommissionen udpeger to medlemmer og deres suppleanter. Suppleanterne repræsenterer medlemmerne i disses fravær. Disse bestyrelsesmedlemmer har stemmeret.

3. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på grundlag af deres relevante erfaring på højt niveau og ekspertise inden for store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.

4. Medlemmernes mandat er på fire år. Det kan fornyes én gang. Ved mandatets udløb eller ved fratræden fortsætter medlemmerne i deres hverv, indtil deres mandat er fornyet, eller indtil de afløses.

5. De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac, deltager i agenturet. Hvert af dem udpeger en repræsentant og en suppleant til bestyrelsen, men disse har ikke stemmeret.

Artikel 11

Bestyrelsens formandskab

1. Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer.

2. Formandens mandat er på fire år og kan fornys én gang. Formandens mandatperiode udløber tidligere, hvis vedkommendes medlemskab af bestyrelsen ophører.

3. Formanden kan kun udpeges blandt de medlemmer, som er udpeget af medlemsstater, der deltager fuldt ud i vedtagelsen af retsakterne vedrørende alle de systemer, som agenturet forvalter.

Artikel 12

Bestyrelsens møder

1. Bestyrelsen indkaldes til møde på initiativ af dens formand eller på anmodning fra mindst en tredjedel af dens medlemmer eller på anmodning fra Kommissionen. Bestyrelsen holder mindst to ordinære møder om året.

2. Agenturets administrerende direktør deltager i møderne.

3. Bestyrelsesmedlemmerne kan bistås af eksperter, som er medlemmer af de rådgivende grupper.

4. Europol og Eurojust tildeles observatørstatus på bestyrelsens møder, når et spørgsmål vedrørende SIS II i forbindelse med anvendelsen af Rådets afgørelse 2007/533/RIA er på dagsordenen. Europol tildeles desuden observatørstatus på bestyrelsens møder, når et spørgsmål vedrørende VIS i forbindelse med anvendelsen af Rådets afgørelse 2008/633/RIA er på dagsordenen.

5. Bestyrelsen kan indbyde enhver anden person, hvis synspunkt kan være af interesse, til at deltage i dens møder som observatør.

6. Bestyrelsens sekretariatsfunktion varetages af agenturet.

Artikel 13

Afstemning

1. Bestyrelsen træffer afgørelse med simpelt flertal blandt de stemmeberettigede medlemmer, jf. dog stk. 4 i denne artikel samt artikel 9, stk. 1, litra i).

2. Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme, jf. dog stk. 3 i denne artikel.

3. Ethvert medlem, der er udpeget af en medlemsstat, som deltager i vedtagelsen af en retsakt vedrørende et it-system, som forvaltes af agenturet, kan stemme om et spørgsmål, der vedrører det pågældende it-system.

4. Hvis medlemmerne ikke er enige om, hvorvidt et specifikt it-system er berørt af en afstemning, træffer medlemmerne med to tredjedeles flertal beslutning om, at det ikke er berørt.

5. Agenturets administrerende direktør deltager ikke i afstemningen.

6. De nærmere afstemningsregler fastlægges i agenturets forretningsorden, herunder betingelserne for, at et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt om nødvendigt reglerne for beslutningsdygtighed.

Artikel 14

Den administrerende direktørs opgaver og beføjelser

1. Agenturet ledes og repræsenteres af sin administrerende direktør.

2. Den administrerende direktør udfører sit hverv i uafhængighed. Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens respektive beføjelser må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

3. Den administrerende direktør påtager sig det fulde ansvar for de opgaver, som agenturet har fået pålagt, og er underlagt proceduren for årlig decharge fra Europa-Parlamentet for gennemførelsen af budgettet, jf. dog artikel 9.

4. Europa-Parlamentet og Rådet kan opfordre agenturets administrerende direktør til at aflægge rapport om udførelsen af sine opgaver.

5. Den administrerende direktør skal især:

a) varetage den daglige ledelse af agenturet

b) træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at varetage agenturets drift i overensstemmelse med denne forordning

c) forberede og gennemføre procedurer, beslutninger, strategier, programmer og aktiviteter vedtaget af agenturets bestyrelse inden for de grænser, der er fastsat ved denne forordning, dens gennemførelsesbestemmelser og gældende lov

d) fastlægge og gennemføre et effektivt system, som gør det muligt regelmæssigt at overvåge og evaluere it-systemerne, herunder statistikker, og agenturet

e) deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret

f) udøve beføjelserne i artikel 17, stk. 2, over for agenturets ansatte og forvalte personalespørgsmål

g) fastlægge fortrolighedskrav for at efterkomme henholdsvis artikel 17 i forordning (EF) nr. 1987/2006, artikel 17 i afgørelse 2007/533/RIA og artikel 26, stk. 9, i forordning (EF) nr. 767/2008 samt artikel [4, stk. 6,] i forordning (EF) nr. XX/2009 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…], jf. dog artikel 17 i tjenestemandsvedtægten

h) forhandle om en hjemstedsaftale med værtsmedlemsstatens regering og underskrive den, efter at den er blevet godkendt af bestyrelsen.

6. Den administrerende direktør forelægger udkast til følgende for bestyrelsen med henblik på vedtagelse:

a) agenturets årlige arbejdsprogram og dets årlige aktivitetsrapport efter forudgående høring af de rådgivende grupper

b) de finansielle regler, der gælder for agenturet

c) budgettet for det kommende år

d) den flerårige plan for personalepolitikken

e) rammerne for den evaluering, som er nævnt i artikel 27

f) de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001

g) de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, herunder en sikkerhedsplan

h) rapporter om den tekniske funktion af hvert af de it-systemer, som er nævnt i artikel 9, stk. 1, litra q), i denne forordning, på grundlag af resultaterne af overvågningen og evalueringen

i) den årlige offentliggørelse af listen over de kompetente myndigheder, der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i SIS II, herunder listen over N. SIS II-kontorer og Sirene-kontorer, jf. artikel 9, stk. 1, litra t), i denne forordning.

7. Den administrerende direktør varetager alle andre opgaver, som vedkommende får pålagt i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 15

Udnævnelse af den administrerende direktør

1. Agenturets administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen for en periode på fem år på grundlag af en liste over kandidater foreslået af Kommissionen.

2. Inden udnævnelsen kan den kandidat, som bestyrelsen vælger, opfordres til at fremkomme med en udtalelse til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

3. I de sidste ni måneder af perioden på fem år foretager Kommissionen en evaluering. Ved evalueringen vurderer Kommissionen især følgende:

a) de resultater, der er opnået i den første embedsperiode, og måden, hvorpå de er opnået

b) agenturets opgaver og behov i de følgende år.

4. Bestyrelsen kan efter indstilling fra Kommissionen og under hensyn til evalueringsrapporten, og kun såfremt det kan begrundes med agenturets opgaver og behov, forlænge den administrerende direktørs embedsperiode én gang med højst tre år.

5. Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs embedsperiode. Inden for en måned før forlængelsen af embedsperioden kan den administrerende direktør opfordres til at fremkomme med en udtalelse til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

6. Den administrerende direktør står til ansvar for sine aktiviteter over for bestyrelsen.

7. Bestyrelsen kan afskedige den administrerende direktør.

Artikel 16

Rådgivende grupper

1. Følgende rådgivende grupper yder bestyrelsen ekspertise vedrørende de respektive it-systemer og navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport:

a) Den Rådgivende Gruppe for SIS II

b) Den Rådgivende Gruppe for VIS

c) Den Rådgivende Gruppe for Eurodac

d) enhver anden rådgivende gruppe vedrørende et stort it-system, som udvikles eller forvaltes af agenturet.

2. Hver medlemsstat, hvert land, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac, og Kommissionen udpeger et medlem til hver af de rådgivende grupper for en treårig periode, der kan fornyes.

3. Europol og Eurojust kan hver udpege en repræsentant til Den Rådgivende Gruppe for SIS II. Europol kan udpege en repræsentant til Den Rådgivende Gruppe for VIS.

4. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke være medlemmer af de rådgivende grupper. Agenturets administrerende direktør eller dennes repræsentant har ret til at deltage i alle møderne i de rådgivende grupper som observatører.

5. Procedurerne for de rådgivende gruppers arbejde og samarbejde fastlægges i agenturets forretningsorden.

6. Under udarbejdelsen af en udtalelse skal hver rådgivende gruppe gøre sit bedste for at nå til enighed. Hvis en sådan enighed ikke kan opnås, består udtalelsen af flertallet af medlemmernes holdning, herunder begrundelserne herfor. Mindretallets holdning(er) og begrundelserne herfor føres også til protokols. Artikel 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. De medlemmer, der repræsenterer de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac, kan fremsætte udtalelser, der ikke medtages ved beregningen af det påkrævede flertal.

7. Hver medlemsstat og hvert land, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac, skal lette de rådgivende gruppers arbejde.

8. Med hensyn til formandskabet finder artikel 11 anvendelse med de nødvendige forandringer.

KAPITEL IV

DRIFT

Artikel 17

Personale

1. Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber og de bestemmelser, som Den Europæiske Unions institutioner i fællesskab vedtager med henblik på anvendelsen af vedtægten og ansættelsesvilkårene, finder anvendelse på agenturets personale, herunder den administrerende direktør.

2. De beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden og den myndighed, der i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter, udøves af agenturet, for så vidt angår dets eget personale.

3. Agenturet anvender de relevante regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav, jf. dog artikel 17 i vedtægten.

4. Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 110 i vedtægten.

Artikel 18

Offentlighedens interesse

Medlemmerne af bestyrelsen, den administrerende direktør og medlemmerne af de rådgivende grupper forpligter sig til at handle i offentlighedens interesse. De skal hvert år afgive et skriftligt tilsagn herom.

Artikel 19

Hjemstedsaftale

De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til agenturet i værtsmedlemsstaten og de faciliteter, som værtsmedlemsstaten skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i agenturets værtsmedlemsstat for den administrerende direktør, medlemmerne af bestyrelsen, agenturets personale og deres familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale, som efter godkendelse i bestyrelsen indgås mellem agenturet og værtsmedlemsstaten. Agenturets værtsmedlemsstat sikrer de bedst mulige vilkår for, at agenturet kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

Artikel 20

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gælder for agenturet.

Artikel 21

Ansvar

1. Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en af agenturet indgået kontrakt.

3. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

4. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5. Agenturets ansattes personlige ansvar over for agenturet er underlagt vedtægtens bestemmelser.

Artikel 22

Sprogordning

1. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der gælder for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område[61], gælder for agenturet.

2. Med forbehold af afgørelser, der træffes efter artikel 342 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport, jf. artikel 9, stk. 1, litra i) og j), udarbejdes på alle EU's officielle sprog.

3. De oversættelsesopgaver, der er nødvendige i forbindelse med agenturets aktiviteter, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

4. Bestyrelsen vedtager de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af sprogordningen.

Artikel 23

Aktindsigt

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[62] finder anvendelse på agenturets dokumenter.

2. Bestyrelsen vedtager senest seks måneder efter anvendelsesdatoen for denne forordning de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3. De beslutninger, som agenturet træffer efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan påklages til Den Europæiske Ombudsmand eller indbringes for Den Europæiske Unions Domstol efter bestemmelserne i henholdsvis artikel 228 og 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 24

Information og kommunikation

1. Agenturet kan selv tage initiativ til kommunikation inden for sit ansvarsområde. Det sikrer navnlig, at offentligheden og alle interesserede parter ud over den offentliggørelse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra i), j), s) og t), artikel 27, stk. 3, og artikel 29, stk. 8, hurtigt får objektive, pålidelige og letforståelige oplysninger om agenturets arbejde.

2. Bestyrelsen vedtager de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1.

Artikel 25

Databeskyttelse

1. De oplysninger, som agenturet behandler i overensstemmelse med denne forordning, er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[63].

2. Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger med henblik på agenturets anvendelse af forordning (EF) nr. 45/2001, herunder foranstaltninger vedrørende den databeskyttelsesansvarlige for agenturet.

Artikel 26

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og ikke-klassificerede følsomme oplysninger

1. Agenturet anvender sikkerhedsprincipperne i Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden[64]. Dette omfatter blandt andet bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af klassificerede oplysninger.

2. Agenturet anvender desuden sikkerhedsprincipperne for behandling af ikke-klassificerede følsomme oplysninger, således som Europa-Kommissionen har vedtaget og gennemført dem.

Artikel 27

Evaluering

1. Inden tre år efter, at agenturet har indledt sin virksomhed, og derefter hvert femte år lader bestyrelsen foretage en uafhængig, ekstern evaluering af denne forordnings gennemførelse på grundlag af det kommissorium, som er fastlagt af bestyrelsen efter samråd med Kommissionen.

2. I evalueringen vurderes det, om agenturet og dets arbejdsmetoder har været nyttige, relevante og effektive. I evalueringen tages der hensyn til de berørte aktørers synspunkter, både på europæisk og nationalt plan.

3. Evalueringen forelægges bestyrelsen, som fremsætter henstillinger om eventuelle ændringer af forordningen, agenturet og dets arbejdsmetoder til Kommissionen, der fremsender dem til Rådet og Europa-Parlamentet sammen med sin egen holdning og relevante forslag. Hvis det er hensigtsmæssigt, indgår der heri en handlingsplan med en tidsplan. Både evalueringen og henstillingerne offentliggøres.

KAPITEL V

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 28

Budget

1. Med forbehold af andre former for indtægter udgøres agenturets indtægter af:

a) et tilskud fra EU, der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektionen vedrørende Kommissionen)

b) et bidrag fra de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac

c) eventuelle finansielle bidrag fra medlemsstaterne.

2. Agenturets udgifter omfatter bl.a. løn til personale, udgifter til administration og infrastruktur, driftsomkostninger og udgifter til kontrakter eller aftaler, som agenturet har indgået. Den administrerende direktør udarbejder hvert år sammen med stillingsfortegnelsen et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår og sender det til bestyrelsen.

3. Agenturets indtægter og udgifter skal balancere.

4. Bestyrelsen vedtager på grundlag af et udkast fra den administrerende direktør et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår.

5. Udkastet til overslag over agenturets indtægter og udgifter og de generelle retningslinjer, som ligger til grund for overslaget, sendes af bestyrelsen til Kommissionen og de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac, senest den 10. februar hvert år, mens det endelige overslag sendes senest den 31. marts.

6. Bestyrelsen sender hvert år senest den 31. marts Kommissionen og budgetmyndigheden:

a) sit udkast til arbejdsprogram

b) sin ajourførte flerårige plan for personalepolitikken, der fastlægges efter Kommissionens retningslinjer

c) oplysninger om antallet af tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte som defineret i vedtægten for år n-1 og n samt et overslag for år n+1

d) oplysninger om naturaliebidrag fra værtsmedlemsstaten til agenturet

e) et skøn over saldoen på resultatopgørelsen for år n-1.

7. Kommissionen sender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (herefter "budgetmyndigheden") sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.

8. På grundlag af overslaget opfører Kommissionen i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget de overslag, som den finder nødvendige for stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, som den forelægger for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

9. Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til tilskuddet til agenturet. Agenturets stillingsfortegnelse vedtages af budgetmyndigheden.

10. Agenturets budget vedtages af bestyrelsen. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed.

11. Enhver ændring af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen, foretages efter samme procedure.

12. Bestyrelsen underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle projekter, den agter at gennemføre, og som kan få betydelige finansielle følger for finansieringen af dens budget, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen og de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac. Hvis en af budgetmyndighedens parter agter at afgive en udtalelse, meddeler den inden to uger efter modtagelsen af oplysningerne om projektet bestyrelsen, at den har til hensigt at afgive en sådan udtalelse. Hvis agenturet ikke modtager noget svar, kan det gå videre med den planlagte transaktion.

Artikel 29

Gennemførelse af budgettet

1. Agenturets budget gennemføres af den administrerende direktør.

2. Den administrerende direktør forelægger hvert år budgetmyndigheden alle oplysninger, som er relevante for resultaterne af evalueringsprocedurerne.

3. Agenturets regnskabsfører sender senest den 1. marts det følgende år det foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 128 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[65].

4. Agenturets regnskabsfører sender også senest den 31. marts det følgende år beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet og Rådet.

5. Efter modtagelse af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør i medfør af artikel 129 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.

6. Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab.

7. Den administrerende direktør sender senest den 1. juli det følgende år det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Kommissionens regnskabsfører, Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet samt de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac.

8. Det endelige årsregnskab offentliggøres.

9. Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dens bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.

10. Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 146, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

11. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n+2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.

Artikel 30

Finansielle bestemmelser

De finansielle bestemmelser for agenturet vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må ikke afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002[66] af 19. november 2002, medmindre dette er strengt nødvendigt for agenturets drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

Artikel 31

Bekæmpelse af svig

1. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1073/1999[67] finder anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen af svig, korruption og andre retsstridige handlinger.

2. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og indfører straks passende bestemmelser, som finder anvendelse på hele agenturets personale.

3. I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler fra agenturet og de organer, der fordeler dem.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 32

Forberedende foranstaltninger

1. Kommissionen har ansvaret for oprettelsen og den indledende drift af agenturet, indtil dette har operativ kapacitet til at gennemføre sit eget budget.

2. Med henblik herpå og indtil den administrerende direktør tiltræder sin stilling efter at være blevet udnævnt af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 15 i denne forordning, kan Kommissionen midlertidigt udpege et begrænset antal tjenestemænd, heraf én, der skal fungere som administrerende direktør.

3. Den midlertidige administrerende direktør kan anvise alle betalinger, som er omfattet af bevillingerne i agenturets budget, når bestyrelsen har godkendt dem, og kan indgå kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, når agenturets stillingsfortegnelse er vedtaget.

Artikel 33

Deltagelse af lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac

Der træffes foranstaltninger efter de relevante bestemmelser i associeringsaftalerne med de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac, bl.a. for at præcisere arten og omfanget af og de detaljerede regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale.

Artikel 34

Ikrafttræden og anvendelse

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Agenturet indleder sin virksomhed, jf. artikel 2-6, den 1. januar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS BETEGNELSE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.

2. ABM/ABB-RAMME

Politikområde: Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (afsnit 18)

Aktiviteter:

Solidaritet — ydre grænser, visumpolitik og fri bevægelighed for personer (kapitel 18.02)

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)):

Finansiel ramme 2007-2013: Udgiftsområde 3A

Under kapitel 18.02: Solidaritet – ydre grænser, visumpolitik og fri bevægelighed for personer skal der oprettes en passende struktur for agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed:

- Der oprettes en artikel 18 02 XX med titlen "Agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed".

- Der oprettes en konto 18 02 XX XX med titlen "Agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed" – tilskud under afsnit 1 og 2.

- Der oprettes en konto 18 02 XX XX med titlen "Agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed" – tilskud under afsnit 3.

Valget af artikel- og kontonumre under kapitel 18 02 afgøres under budgetproceduren for 2011.

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

Efter planen vil agenturet blive oprettet med status som juridisk person i 2011 og blive et fuldgyldigt agentur, der kan overtage alle opgaverne vedrørende den operationelle forvaltning af SIS II, VIS, Eurodac og andre store it-systemer, i 2012. Det forberedende arbejde med henblik herpå vil blive påbegyndt i 2010 og vil blive finansieret på basis af det eksisterende retsgrundlag, nemlig forordning (EF) nr. 1987/2006[68] for SIS II, forordning (EF) nr. 767/2008 for VIS[69] og forordning (EU) nr. XX/2010 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…] for Eurodac.

3.3. Budgetoplysninger:

Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag |

Se punkt 3.1. | Ikke-oblig. | Opdelte[70] | JA | NEJ | NEJ | 3A |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1. Finansielle ressourcer

4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (1 decimal)

Udgiftstype | Punkt | År 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | n+4 | n+5 og ff. | I alt |

Driftsudgifter[71] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1. | a | 0,000 | 13,7 | 54,5 | 39,4 | 107,6 |

Betalingsbevillinger (BB) | b | 0,000 | 13,7 | 54,5 | 39,4 | 107,6 |

Administrative udgifter inden for referencebeløbet[72] |

Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4. | c | 0,000 | 0,000 | 0,000 | 0,000 | 0,000 |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a+c | 0,000 | 13,7 | 54,5 | 39,4 | 107,6 |

Betalingsbevillinger | b+c | 0,000 | 13,7 | 54,5 | 39,4 | 107,6 |

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[73] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5. | d | 1,2 | 1,5 | 0,9 | 0,6 | 4,2 |

Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6. | e | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 1,2 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen |

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e | 1,5 | 15,5 | 55,7 | 40,3 | 113 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 1,5 | 15,5 | 55,7 | 40,3 | 113 |

Samfinansiering

Ud over posten på EU's budget vil agenturet modtage samfinansiering fra de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac, jf. artikel 28, stk. 1, litra b), i denne forordning.

4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

X Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering. De bevillinger, som er nødvendige for at dække agenturets aktiviteter, tages fra de bevillinger, som i den finansielle programmering for perioden 2011-2013 er afsat til budgetposterne 18 02 04 "Schengeninformationssystemet (SIS II)", 18 02 05 "Visuminformationssystemet (VIS)" og 18 03 11 "Eurodac".

( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag.

( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[74] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

X Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne.

( Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger:

i mio. EUR (1 decimal)

Forud for foranstaltningen [År n-1] | Efter foranstaltningens iværksættelse |

Personaleressourcer i alt | 10 | 12 | 7 | 5 |

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

På kort sigt er det nødvendigt at gennemføre en række forberedende aktiviteter og opstartsaktiviteter, for at agenturet kan blive fuldt operationelt. Dette arbejde kan omfatte gennemførelse af feasibility-undersøgelser på potentielle lokaliteter, køb af nye lokaliteter, hvor systemerne kan placeres, bygnings- eller tilpasningsarbejde, flytning af systemerne, ansættelse og uddannelse af personale og sikring af, at agenturet har alt det nødvendige udstyr og de nødvendige ressourcer og procedurer.

På lang sigt vil agenturet udgøre en effektiv forvaltningsløsning for SIS II, VIS, Eurodac og andre store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det er nødvendigt at oprette et agentur, som opfylder følgende hovedkrav:

- Effektiv og sikker drift og forvaltning af systemerne, så brugerne af disse systemer sikres et passende serviceniveau, kontinuitet og uafbrudt tjeneste, datasikkerhed og integritet og overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

- Oprettelse af en passende ledelsesstruktur, som imødekommer kravene fra EU-institutionerne, de deltagende medlemsstater og andre aktører. Strukturen bør tage hensyn til, at retsgrundlagene for disse systemer omfatter flere forskellige søjler.

- En forsvarlig, løbende, effektiv og ansvarlig økonomisk forvaltning af disse it-systemer, så man skaber den størst mulige synergi og opnår stordriftsfordele, skaber en kritisk masse og sikrer den størst mulige udnyttelse af kapitalen og de menneskelige ressourcer.

- En effektiv organisering, som optimerer udnyttelsen af de menneskelige ressourcer og produktiviteten.

5.2. Merværdien af EU's engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Dette forslag vil udgøre en langsigtet løsning for forvaltningen af SIS II, VIS, Eurodac og andre store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, som gør det muligt at opnå den størst mulige synergi og skabe stordriftsfordele.

5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

Formålet med dette forslag er først og fremmest at oprette et agentur, som er ansvarligt for den langsigtede operationelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac.

Desuden bør agenturet have ansvaret for den operationelle forvaltning af andre store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Indikatorerne vil være de statistikker, som er forbundet med hittene i forbindelse med de forskellige indberetninger (for hvert enkelt system).

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

X Central forvaltning

( Direkte af Kommissionen

( Indirekte ved delegation til:

( Forvaltningsorganer

X Organer oprettet af EU, jf. artikel 185 i finansforordningen

( Nationale offentlige organer eller public service-organer

( Fælles eller decentral forvaltning

( med medlemsstaterne

( med tredjelande

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

Den administrerende direktør vil være ansvarlig for indførelsen og gennemførelsen af en effektiv overvågning og evaluering af agenturets resultater. Den administrerende direktør udarbejder en årlig rapport om agenturets virksomhed, hvori de opnåede resultater navnlig sammenlignes med målene i det årlige arbejdsprogram. Når denne rapport efter høring af de rådgivende grupper er blevet vedtaget af bestyrelsen, sendes den senest den 15. juni det følgende år til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Revisionsretten. Den første rapport udarbejdes i 2013 og offentliggøres.

Agenturet offentliggør hvert år statistikker, der viser antallet af registeroplysninger pr. kategori af indberetning, antallet af hits pr. kategori af indberetning samt det antal gange, der er givet adgang til SIS II, såvel samlet som for hver enkelt medlemsstat.

Inden for to år efter, at agenturet har indledt sin virksomhed, og derefter hvert andet år forelægger agenturet Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om det centrale SIS II-systems og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder deres sikkerhed og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne.

Inden for to år efter, at agenturet har indledt sin virksomhed, og derefter hvert andet år forelægger agenturet Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om VIS' tekniske funktion, herunder dets sikkerhed.

For så vidt angår Eurodac, skal agenturet hvert andet år forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om det centrale systems tekniske funktion, herunder dets sikkerhed; det skal ligeledes fremlægge en årlig rapport om det centrale systems aktiviteter.

Inden tre år efter, at agenturet har indledt sin virksomhed, og derefter hvert femte år lader bestyrelsen foretage en uafhængig ekstern evaluering af gennemførelsen af forordningen. I evalueringen skal det undersøges, hvor effektivt agenturet varetager sit hverv. Agenturets betydning og arbejdsmetoder skal ligeledes vurderes. I evalueringen tages der hensyn til de berørte aktørers synspunkter, både på europæisk og nationalt plan. Evalueringen forelægges bestyrelsen, som fremsætter henstillinger til Kommissionen om eventuelle ændringer af forordningen, agenturet og dets arbejdsmetoder. Kommissionen fremsender disse henstillinger til Rådet og Europa-Parlamentet sammen med sin egen holdning og relevante forslag. Hvis det er hensigtsmæssigt, indgår der heri en handlingsplan med en tidsplan. Både evalueringen og henstillingerne offentliggøres.

6.2. Evaluering

6.2.1. Forudgående evaluering

Den forudgående evaluering er medtaget i konsekvensanalysen.

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

Oprettelsen af et reguleringsagentur, der skal forvalte SIS II, VIS og Eurodac, er en ny og innovativ metode til udveksling af oplysninger. Der er derfor ingen tidligere erfaringer, som der kan drages konklusioner af.

Der er imidlertid taget hensyn til bedste praksis fra oprettelsen af andre EU-agenturer.

6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

Inden tre år efter, at agenturet har indledt sin virksomhed, og derefter hvert femte år lader bestyrelsen foretage en uafhængig, ekstern evaluering af gennemførelsen af denne forordning.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1073/1999 om bekæmpelse af svig, korruption og andre lovstridige aktiviteter finder uden begrænsninger anvendelse på agenturet.

Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF, og fastlægger omgående de relevante bestemmelser, som skal gælde for alle agenturets medarbejdere.

I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler fra agenturet og de organer, der fordeler dem.

8. RESSOURCER[76]

8.1. FINANSIELLE OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED FORSLAGETS MÅL

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (1 decimal)

År 2010 | År 2011 | År 2012 | År 2013 | År n+4 | År n+5 |

Andet personale[84], der finansieres over art. XX 01 04/05 |

I ALT | 10 | 12 | 7 | 5 |

8.2.2. Opgavebeskrivelse

Forberedende aktiviteter vedrørende overdragelsen af den langsigtede operationelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac til agenturet og Kommissionens koordinering og opfølgning af agenturet.

8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n

X Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

X Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år

Behovet for personaleressourcer og administrative ressourcer skal dækkes inden for den bevilling, som kan tildeles til det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure i lyset af det begrænsede budget.

Antal stillinger i agenturet (opstartsfasen og den operationelle fase)

Nedenstående oplysninger er vejledende. De vil blive præciseret senere, når agenturets endelige opgaver og behov med hensyn til personale og administrative ressourcer er kendt.

År | Medarbejdere, der skal rekrutteres gradvis |

2011, første halvår | 15 |

2011, andet halvår | 60 |

2012 | 40 |

2013 | 5 |

I ALT | 120 |

Den eksterne rekruttering vil blive forvaltet af agenturet.

Agenturets personale vil komme til at omfatte både operationelt og administrativt personale og vil bestå af i alt 120 medarbejdere. Dette er et skøn over de nødvendige personaleressourcer, som er baseret på opdaterede tal fra konsekvensanalysen.

Det anslås, at der er behov for 75 personer til den operationelle forvaltning af SIS II og VIS (herunder den biometriske kapacitet). De resterende 45 personer skal bruges til den operationelle forvaltning af Eurodac og alle de administrative opgaver i agenturet. Dette tal tager også hensyn til de opgaver, som agenturet får pålagt vedrørende overvågning af forskning, gennemførelse af pilotordninger på specifik og præcis anmodning fra Kommissionen og bistand til de rådgivende grupper.

Beskrivelse af de opgaver, som foranstaltningen medfører (opstartsfasen og den operationelle fase)

Varetagelse af den operationelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac, afholdelse af kurser i VIS og SIS II, herunder kurser vedrørende udveksling af yderligere oplysninger, overvågning af forskningsaktiviteter og gennemførelse af pilotordninger på specifik og præcis anmodning fra Kommissionen.

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning)

i mio. EUR (1 decimal)

Budgetpost (nummer og betegnelse) | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. | I ALT |

Anden teknisk og administrativ bistand | - | - | - | - |

- intern | - | - | - | - |

- ekstern | - | - | - | - |

Teknisk og administrativ bistand i alt |

8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (1 decimal)

Arten af personaleressourcer | År 2010 | År 2011 | År 2012 | År 2013 | År n+4 | År n+5 og ff. |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (18 01 01) | 1,2 | 1,5 | 0,9 | 0,6 |

Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.)[86] (oplys budgetpost) |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 1,2 | 1,5 | 0,9 | 0,6 |

Dette er udgifterne til det personale, der skal forberede, evaluere, kontrollere og koordinere agenturet inden for Kommissionen.

Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte – gennemsnitlige årlige omkostninger: 122 000 EUR pr. person

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (1 decimal) |

År 2010 | År 2011 | År 2012 | År 2013 | År n+5 | År n+6 og ff. | I ALT |

18 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 1,2 |

XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer |

XX 01 02 11 03 – Udvalg[87] |

XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer |

XX 01 02 11 05 – Informationssystemer |

2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) |

3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 1,2 |

Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

Tjenesterejser omfatter besøg i de medlemsstater, hvor systemerne er placeret, og på agenturets hjemsted, herunder deltagelse i bestyrelsens og de rådgivende gruppers møder.

De nødvendige personalemæssige og administrative ressourcer dækkes via den tildeling, der kan ydes til det ansvarlige generaldirektorat inden for rammerne af den årlige tildelingsprocedure og i overensstemmelse med de budgetmæssige begrænsninger.

[1] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed og til forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af opgaver vedrørende den operationelle forvaltning af SIS II og VIS inden for rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til det agentur, som er oprettet ved forordning XX, KOM(2009) 293 endelig.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 af 20. december 2006 om adgang til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, EUT L 381 af 28.12.2006, s. 1.

Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen), EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60.

Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger, EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129.

[3] Konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

[4] EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4, og EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63.

[5] EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60.

[6] EFT C 254 af 19.8.1997, s. 1.

[7] EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.

[8] EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.

[9] EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.

[10] EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.

[11] EUT L 381 af 28.12.2006, s. 1.

[12] EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63.

[13] EUT L 79 af 20.3.2007, s. 20.

[14] EUT L 57 af 1.3.2008, s. 1.

[15] EUT L 57 af 1.3.2008, s. 14.

[16] EUT L 123 af 8.5.2008, s. 1.

[17] EUT L 299 af 8.11.2008, s. 1.

[18] EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43.

[19] EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5.

[20] EUT L 305 af 4.11.2006, s. 13.

[21] EUT L 267 af 27.9.2006, s. 41.

[22] EUT L 194 af 23.7.2008, s. 3.

[23] EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60.

[24] EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129.

[25] EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1. En omarbejdet udgave er blevet forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet, KOM(2008) 825 endelig.

[26] EFT L 62 af 5.3.2002, s. 1.

[27] Assessment of options for the long-term management of the second-generation Schengen Information System (SIS II), the Visa Information System (VIS) and EURODAC and other large-scale IT systems in the area of Justice, Freedom and Security, endelig rapport, 15.10.2007, RAND Europe.

[28] Forslag fra Kommissionen, som er blevet forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet, KOM(2009) 342 endelig (omarbejdet udgave).

[29] Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen, EUT L 66 af 8.3.2006, s. 38.

[30] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[31] Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge, EFT L 93 af 3.4.2001, s. 40-47.

[32] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[33] Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, EUT L 53 af 27.2.2008, s. 3.

[34] EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.

[35] Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, EUT …

[36] Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Schweiz og Liechtenstein til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsansøgning indgivet i en medlemsstat, i Schweiz eller i Liechtenstein, EUT …, og protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge, EUT L 57 af 28.2.2006, s. 16.

[37] EUT …

[38]

[39] EUT …

[40] Europa-Parlamentets udtalelse af xxx og Rådets afgørelse af xxx (endnu ikke offentliggjort i EUT).

[41] EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.

[42] EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63.

[43] EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5.

[44] EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60.

[45] EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1.

[46] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[47] EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

[48] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[49] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

[50] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[51] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

[52] EUT L 66 af 8.3.2006, s. 38.

[53] EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

[54] EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

[55] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[56] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

[57] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[58] EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.

[59] EUT …

[60] EUT …

[61] EFT L 17 af 6.10.1958, s. 385.

[62] EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

[63] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[64] EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.

[65] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[66] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

[67] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[68] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.

[69] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen), EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60.

[70] Opdelte bevillinger.

[71] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.

[72] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.

[73] Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.

[74] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[75] Indsæt flere kolonner, hvis foranstaltningen varer længere end 6 år.

[76] Tallene er hovedsagelig baseret på konsekvensanalysen.

[77] Omkostningerne omfatter driftsomkostninger, energi, sikkerhedskontrol og forsikring.

[78] Anslåede tal, som skal justeres.

[79] Denne bevilling skal dække driftsudgifterne, herunder rejse- og opholdsomkostninger og udgifter til tolkning (2 bestyrelsesmøder og 6 møder i de rådgivende grupper pr. år).

[80] Oversættelsesarbejdet vil hovedsagelig blive udført af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer i Luxembourg.

[81] Dette tal omfatter feasibility-undersøgelser og pilotordninger, der skal gennemføres i overensstemmelse med henholdsvis artikel 5 og 6 i denne forordning.

[82] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[83] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[84] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

[85] Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer.

[86] På nuværende tidspunkt er der ikke konstateret noget behov for eksternt personale (hjælpepersonale, udstationerede nationale eksperter m.v.).

[87] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.

Top