15.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 81/45

A.

der henviser til, at informations- og kommunikationsteknologier (ikt) strengt taget gennemsyrer alle dele af vores liv og er uløseligt forbundet med vores ønske om en stærk og konkurrencedygtig økonomi, bevarelse af vores miljø og et mere demokratisk og åbent samfund for alle,

B.

henviser til, at Europa bør spille en ledende rolle i forbindelse med udviklingen og anvendelsen af ikt og således skabe merværdi for de europæiske borgere og virksomheder, der henviser til, at anvendelsen af ikt bidrager til at understøtte de aktuelle strukturelle udfordringer, hvormed der opnås en bæredygtig økonomisk vækst,

C.

der henviser til, at Europa kun vil kunne høste frugterne af denne digitale revolution, hvis alle EU-borgere mobiliseres og sættes i stand til fuldt ud at deltage i det nye digitale samfund, og den enkelte sættes i centrum for de politiske foranstaltninger; der henviser til, at denne digitale revolution ikke længere kan betragtes som en evolution på grundlag af vores industrielle fortid, men snarere som en radikal forandringsproces,

D.

der henviser til, at udviklingen af det digitale samfund bør omfatte alle og være tilgængeligt for alle EU-borgere, og at det bør understøttes af effektive politikker med det formål at bygge bro over den digitale kløft i EU, således at flere borgere får e-færdigheder og dermed fuldt ud kan udnytte de muligheder, der ligger i ikt,

E.

der henviser til, at selv om over 90 % af EU's befolkning har adgang til bredbånd, er blot 50 % af husholdningerne blevet tilsluttet,

F.

der henviser til, at konkurrencedygtige kommunikationsmarkeder er vigtige for at sikre, at brugerne opnår størst mulige fordele i form af valgmuligheder, kvalitet og rimelige priser,

G.

der henviser til, at Europas potentiale er ubrydeligt forbundet med befolkningens færdigheder, dets arbejdsstyrke og organisationer; der henviser til, at der uden færdigheder kun kan drages begrænset økonomisk og social yderligere nytte af ikt-teknologier og -infrastrukturer,

H.

der henviser til, at ikt kan være et ekstremt effektivt redskab i bestræbelserne på at sikre en positiv og bæredygtig udvikling i lande rundt om i verden og på at bekæmpe fattigdom og sociale og økonomiske uligheder,

I.

der henviser til, at borgerne vil afstå fra at kommunikere, give frit udtryk for deres holdninger og indgå i udvekslinger, hvis de ikke har tilstrækkelig tillid til den retlige ramme for det nye digitale rum; der henviser til, at garanti for og håndhævelse af grundlæggende rettigheder i denne forbindelse er en væsentlig betingelse for, at borgerne kan nære tillid dertil; der henviser til, at en garanteret beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og andre rettigheder er en væsentlig betingelse for, at virksomhederne kan nære tillid dertil,

J.

der henviser til, at cyberkriminaliteten, f.eks. tilskyndelse til terrorangreb, hadekriminalitet og børnepornografi, er steget og bringer borgerne, herunder børn, i fare,

K.

der henviser til, at den europæiske kulturelle og kreative sektor ikke blot spiller en vigtig rolle i forbindelse med fremme af kulturel mangfoldighed, mediepluralisme og inddragelse i den europæiske beslutningsproces, men også er en vigtig drivkraft for bæredygtig udvikling og det økonomiske opsving i Den Europæiske Union; der henviser til, at der navnlig bør lægges vægt på de kulturelle og sproglige specificiteter i debatten om, hvordan der oprettes et indre marked for kreativt indhold,

L.

der henviser til, at i det europæiske demokratiske samfund afhænger borgernes deltagelse i den offentlige debat og adgang til information i den digitale verden af en levende og konkurrencedygtig presse som demokratiets fjerde søjle,

M.

der henviser til, at de utilstrækkelige fremskridt med hensyn til udvikling, formidling og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi er årsagen til den langsomme vækst og produktivitet, og at de unge virksomheder med stort vækstpotentiale, som er innovative inden for informations- og kommunikationsteknologien, har svært ved at etablere sig varigt på markedet,

N.

der henviser til, at den private og offentlige sektor skal investere i nye innovative platforme og tjenester som f.eks. cloud computing, e-sundhed, intelligente målere, intelligent mobilitet osv.; der henviser til, at en styrkelse af det indre marked vil skabe større interesse for investeringer i den europæiske økonomi og de europæiske markeder og medføre yderligere stordriftsfordele,

O.

der henviser til, at vi endnu ikke har opnået et velfungerende digitalt indre marked for online- og kommunikationstjenester i Europa; der henviser til, at fragmenterede regler på nationalt niveau for nuværende udgør en alvorlig hindring for digitale ydelsers og den grænseoverskridende e-handels frie bevægelighed; der henviser til, at europæiske virksomheder og offentlige tjenester vil drage økonomiske og sociale fordele af brugen af avancerede ikt-tjenester og -applikationer,

P.

der henviser til, at selv om internettet er den hurtigst voksende detailkanal, bliver kløften mellem indenlandsk og grænseoverskridende e-handel i EU stadig bredere; der henviser til, at der er store muligheder for betydelige besparelser ved grænseoverskridende e-handel for EU's borgere, hvilket fremgik af Kommissionens meddelelse om grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU (KOM(2009)0557),

1.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til en ambitiøs digital dagsorden og handlingsplan, der kan sætte Europa i stand til at udvikle sig i retning af et åbent og fremgangsrigt digitalt samfund, som giver alle borgere såvel økonomiske som sociale og kulturelle muligheder; foreslår, at denne nye digitale dagsorden kaldes »2015.eu-dagsordenen« og udformes på grundlag af spiralen fra 2015.eu (The 2015.eu Virtuous Spiral);

2.

understreger betydningen af fortsatte bestræbelser hen mod højhastighedsadgang til fast og mobil bredbåndsforbindelse overalt for alle borgere og forbrugere, også ved at sikre konkurrencen til gavn for forbrugerne; understreger, at dette kræver målrettede politikker, der fremmer konkurrence og effektiv investering og innovation i ny og forbedret adgangsinfrastruktur samt forbrugernes valgmuligheder ved at give adgang på rimelige vilkår og til konkurrencedygtige priser for alle borgere uafhængigt af deres placering, hvorved det sikres, at ingen europæiske borgere bliver udelukket;

3.

mener, at alle husholdninger i EU bør have adgang til bredbåndsinternet til konkurrencedygtige priser inden 2013; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme alle tilgængelige politiske instrumenter med henblik på at opnå adgang til bredbånd for alle europæiske borgere, herunder brugen af de europæiske strukturfonde og af digitaliseringsdividenden til at udvide den mobile bredbåndsdækning og forbedre kvaliteten heraf; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sætte nyt skub i den europæiske højhastighedsbredbåndsstrategi, navnlig ved at opdatere de nationale mål for bredbånds- og højhastighedsdækning;

4.

bemærker, at der er nogle uklarheder i reglerne for statsstøtte, der kan påvirke fællesskabsstøttede bredbåndsydelser, navnlig for så vidt angår offentlige myndigheders evne til at konsolidere deres egne netværksbehov som grundlag for nye investeringer; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at tage sig af disse problemer;

5.

minder om, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod landområder, områder i en industriel overgangsproces, og regioner, der lider under alvorlige og permanente naturlige eller demografiske handicaps, navnlig regionerne i den yderste periferi; mener, at en passende løsning med hensyn til at sikre effektiv forsyning med og adgang til bredbåndsinternet for borgerne i disse regioner inden for en acceptabel tidshorisont og til rimelige priser er at bruge trådløse teknologier, herunder satellitter, som gør det muligt umiddelbart at få forbindelse til internettets backbone overalt og til enhver tid;

6.

minder om, at forsyningspligtydelser er det minimumsæt af tjenester af en given kvalitet, hvortil alle brugere bør have adgang til en rimelig pris, uden at dette medfører konkurrenceforvridning og en ekstra byrde for forbrugere og operatører; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde den længe ventede revurdering af forsyningspligten;

7.

henleder opmærksomheden på vigtigheden af at sikre, at handicappede slutbrugeres adgang svarer til andre slutbrugeres adgang, jf. Europa-Parlamentets opfordring i evalueringen af direktivet om forsyningspligt og brugerrettigheder; anmoder Kommissionen om at tage mest muligt hensyn til handicappede brugeres behov i »2015.eu-dagsordenen«;

8.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse for at undersøge, på hvilken måde der kan gennemføres en nummerportabilitet i hele EU;

9.

understreger betydningen af, at Europa bevarer sin status som det mobile kontinent, og af at sikre, at 75 % af alle mobilabonnenter inden 2015 er brugere af mobilt bredbånd med adgang til trådløse højhastighedstjenester;

10.

minder om behovet for at sætte fart i den harmoniserede anvendelse af digitaliseringsdividendens frekvenser på en ikke-diskriminerende måde og uden at påvirke eksisterende og forbedrede spredningstjenester negativt;

11.

opfordrer Kommissionen til gennem Frekvensudvalget til at tage hånd om de praktiske og tekniske krav for at sikre rettidig adgang til frekvenserne, med tilstrækkelig fleksibilitet, med henblik på at muliggøre udbredelsen af nye teknologer og tjenester såsom mobilt bredbånd; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om konkurrencesituationen og frekvensmarkedets udvikling;

12.

understreger behovet for yderligere analyse af og forskning i potentiel interferens mellem eksisterende og kommende brugere af frekvenserne for at afbøde eventuelle negative konsekvenser for forbrugerne;

13.

mener - set i lyset af at graden af internetadgang er stigende - at medlemsstaterne bør tilstræbe, at 50 % af EU’s husholdninger er forbundet til højhastighedsnetværk inden 2015 og 100 % inden 2020 med henblik på en pålidelig og forbedret oplevelse for slutbrugerne i overensstemmelse med forbrugernes forventninger og behov; minder om, at det er af afgørende betydning at have en passende politisk ramme for at nå disse mål og muliggøre private investeringer og samtidig sikre konkurrencen og øge forbrugernes valgmuligheder betydeligt;

14.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre de nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikation inden udløbet af den fastsatte frist og til fuldt ud at håndhæve dem og give de nationale myndigheder de dertil svarende nødvendige beføjelser; understreger, at den nye lovgivningsmæssige ramme sikrer et forudsigeligt og konsekvent lovgivningsmæssigt miljø, hvilket stimulerer investeringer og fremmer konkurrencebaserede markeder for ikt-netværk, -produkter og -tjenester, og dermed bidrager til et forbedret indre marked for informationssamfundstjenester; insisterer på, at alle retningslinjer for anvendelsen af telekommunikationspakken til næstegenerationsnetadgang skal sikre, at alle de begreber, der præsenteres i direktiverne til fremme af implementeringen af disse netværk, gennemføres fuldt ud;

15.

mener, at det er nødvendigt at øge effektiviteten af koordineringen af reglerne gennem sikring af, at BEREC er fuldt funktionsdygtigt snarest muligt;

16.

opfordrer interessenter til at indføre åbne modeller for udbredelsen af kommunikationsnetværk for at fremme innovation og sætte gang i efterspørgslen;

17.

minder om behovet for gennemsigtighed og forudsigelighed i lovgivningen og opfordrer Kommissionen til fortsat at integrere principperne om bedre lovgivning ved udarbejdelsen af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer, navnlig gennem målrettede og rettidige konsekvensanalyser;

18.

minder om, at interoperabilitet og tilgængelighed hænger sammen og udgør det fundament, som et effektivt informationssamfund bygger på i forhold til at få produkter, infrastrukturer og tjenester til at fungere med hinanden, således at europæerne kan få adgang til tjenester og data uafhængigt af, hvilken software de anvender;

19.

insisterer på, at digitale kompetencer er af afgørende betydning for at skabe et digitalt samfund for alle, og at alle EU-borgere bør styrkes og have incitamenter til at udvikle passende digitale færdigheder; fremhæver, at digitale kompetencer kan hjælpe dårligt stillede mennesker (f.eks. ældre mennesker og personer med lav indkomst) til at blive inkluderet i samfundet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om skævhederne mellem forskellige samfundsgrupper med hensyn til digitale færdigheder og brugen af internet, den såkaldte fremspirende anden digitale kløft; fremhæver det væsentlige tilsagn om at halvere graden af manglende digitale færdigheder inden 2015;

20.

opfordrer til respekt for gennemsigtighed, tilgængelighed og lige muligheder i forbindelse med anvendelsen af ikt-systemer med henblik på at forbedre systemernes brugervenlighed til gavn for det størst mulige antal europæiske borgere;

21.

understreger, at alle grundskoler og skoler på sekundærniveau bør have pålidelig internetadgang af god kvalitet inden 2013 og internetadgang med meget høj hastighed inden 2015 med støtte fra regional- og samhørighedspolitikken, hvor det er relevant; understreger, at uddannelse i ikt og e-læring skal være en integreret del af aktiviteter i forbindelse med livslang læring og således åbne mulighed for bedre og mere tilgængelige uddannelser og uddannelsesprogrammer;

22.

anerkender vigtigheden af e-læring som en undervisningsmetode, der er tilpasset innovative ikt-løsninger, og som kan opfylde behovene hos personer, der ikke har direkte adgang til traditionelle uddannelsesmetoder, men understreger, at udveksling af informationer mellem lærere, elever og andre berørte parter er en afgørende forudsætning; bemærker, at internationale udvekslinger også skal fremmes, således at uddannelsesinstitutionerne kan tilbageerobre deres vigtige funktion som forum for fremme af mellemfolkelig forståelse;

23.

anbefaler, at begrebet »digitale færdigheder« indføres i uddannelsessystemerne fra et så tidligt tidspunkt som førskoleniveauet og sideløbende med fremmedsprogsundervisning med henblik på at gøre eleverne til øvede brugere så tidligt som muligt;

24.

understreger vigtigheden af at bibringe EU-borgerne digitale færdigheder for at hjælpe dem til at få fuldt udbytte af fordelene ved at deltage i det digitale samfund; bekræfter endnu engang behovet for at sikre sig, at den europæiske arbejdsstyrkes viden, færdigheder, kompetence og kreativitet lever op til den højeste globale standard og hele tiden opdateres; mener, at digitale færdigheder og kompetencer bør spille en central rolle i EU's politikker, eftersom disse er den primære drivkraft bag Europas innovationssamfund;

25.

foreslår, at der på EU- og medlemsstatsniveau iværksættes en handlingsplan for digitale færdigheder og inklusion, der navnlig skal omfatte: særlige undervisningstilbud i digitale færdigheder for arbejdsløse og grupper i fare for at blive udelukket; incitamenter til initiativer i den private sektor rettet mod at give alle ansatte undervisning i digitale færdigheder; et europæisk initiativ kaldet »Be smart online!«, der skal gøre alle skoleelever og studerende, herunder deltagere i livslang læring og erhvervsuddannelser, bekendt med sikker brug af ikt- og onlinetjenester, og en fælles ikt-certificeringsordning i EU;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at inspirere unge fagfolk til at vælge en karriere inden for ikt; opfordrer medlemsstaterne til i den mellemliggende periode i deres nationale uddannelsesprogrammer at fokusere mere på naturvidenskabelige fag som matematik og fysik for elever i grundskolen; mener, at det, at der selv på kort til mellemlang sigt er et stort og presserende behov for initiativer til dækning af efterspørgslen efter ikt-færdigheder i Europa, betyder, at der er behov for en bedre database for overvågning af e-færdigheder; opfordrer EU-institutionerne til at tage yderligere skridt for at skabe denne database;

27.

understreger, at alle EU-borgere bør oplyses om deres grundlæggende digitale rettigheder og forpligtelser ved hjælp af et europæisk charter om borgeres og forbrugeres rettigheder i det digitale miljø; mener, at dette charter bør konsolidere den gældende fællesskabsret, herunder navnlig for så vidt angår brugerrettigheder vedrørende beskyttelse af privatlivets fred, sårbare brugere og digitalt indhold samt sikre passende interoperabilitet; bekræfter endnu engang, at rettighederne i den digitale verden bør overvejes inden for de overordnede rammer, som udgøres af de grundlæggende rettigheder;

28.

er af den faste overbevisning, at beskyttelse af privatlivets fred er en central værdi, og at alle brugere bør kunne kontrollere egne personoplysninger, herunder den såkaldte ret til at blive glemt; opfordrer kraftigt Kommissionen til at tage højde for ikke blot databeskyttelses- og fortrolighedsaspekter som sådan, men navnlig for mindreåriges og unges særlige behov i forhold til disse aspekter; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om tilpasning af databeskyttelsesdirektivet til det nuværende digitale miljø;

29.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage yderligere skridt til forbedring af den digitale sikkerhed og bekæmpelse af cyberkriminalitet og spam med det formål at øge brugernes tillid og sikre EU’s cyberspace mod enhver form for kriminalitet og lovovertrædelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at gå ind i og fremme det internationale samarbejde på dette område; minder medlemsstaterne om, at næsten halvdelen af dem stadig ikke har ratificeret Europarådets konvention om cyberkriminalitet, og beder indtrængende alle medlemsstater om at ratificere og gennemføre denne konvention;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, som kan sikre, at samtlige borgere i Europa råder over sikker elektronisk identifikation;

31.

insisterer på at sikre et åbent internet, hvor borgerne har ret til og virksomhedernes brugere er i stand til at få adgang til og distribuere information samt anvende de applikationer og tjenester, de ønsker, således som det er fastlagt i den nye lovgivningsmæssige ramme; opfordrer Kommissionen, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og de nationale tilsynsmyndigheder til at fremme bestemmelserne om netneutralitet, til nøje at overvåge gennemførelsen heraf og aflægge beretning til Parlamentet inden udgangen af 2010; mener, at EU-lovgivningen fortsat skal indeholde bestemmelsen om ren videreformidling som fastlagt i direktivet om elektronisk handel (2000/31/EF) som en yderst vigtig metode til fremme af fri og åben konkurrence på det digitale marked;

32.

understreger, at pluralisme, pressefrihed og respekt for kulturel mangfoldighed er EU's kerneværdier og endelige mål; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at alle EU's foreslåede politikker stemmer overens med disse værdier og mål;

33.

glæder sig over, at lovgivningen om roaming blev gennemført så hurtigt; understreger det yderligere behov for konstant overvågning af roaminggebyrer for mobile tjenester i EU, herunder gebyrer for dataroaming; opfordrer BEREC til at gennemføre en uafhængig analyse af andre metoder end prisregulering, der kunne anvendes til at skabe et konkurrencebaseret indre marked for roaming; opfordrer Kommissionen til på grundlag af BERECs analyse og sin egen evaluering inden 2013 at forelægge et forslag til en langsigtet løsning på roamingproblemet med henblik på at sikre et velfungerende, forbrugervenligt og konkurrencebaseret roamingmarked, hvilket igen resulterer i lavere priser;

34.

understreger, at digitale tjenester kan bidrage til, at EU udnytter det indre marked fuldt ud; efterlyser en effektiv politik for et digitalt indre marked, der gør onlinetjenester i Europa mere konkurrencebaserede, tilgængelige, grænseoverskridende og gennemsigtige og således sikrer et så højt niveau for forbrugerbeskyttelse som muligt og sætter en stopper for territorial forskelsbehandling; opfordrer EU’s institutioner til at fjerne de vigtigste lovgivningsmæssige og administrative hindringer for grænseoverskridende onlinetransaktioner inden 2013; anmoder Kommissionen om at fremme sin igangværende analyse af de dele af fællesskabsretten, der berører det digitale indre marked, og forelægge forslag om målrettet lovgivning rettet mod de vigtigste forhindringer;

35.

efterlyser en undersøgelse af harmoniserede regler inden for EU med henblik på at fremme et fælles marked for netbaserede tjenester (»cloud computing«) og e-handel;

36.

opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger til yderligere at øge gennemsigtigheden i forretningsbetingelser for grænseoverskridende handel og effektiviteten af grænseoverskridende håndhævelse og klageadgang; påpeger, at det for at sikre en succesrig udvikling af online-handel er nødvendigt at have en effektiv distribution af produkter og varer, og understreger derfor behovet for hurtig gennemførelse af det tredje postdirektiv (2008/6/EF);

37.

mener, at medlemsstaterne bør sikre det nødvendige digitale miljø for virksomheder, navnlig SME’er; opfordrer medlemsstaterne til at oprette en »one-stop-shop« for moms i hver enkelt medlemsstat med henblik på at lette grænseoverskridende e-handel for SMV'er og iværksættere, og opfordrer Kommissionen til at støtte udstrakt brug af e-fakturaer;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at mindst 50 % af alle offentlige indkøb senest i 2015 foretages ad elektroniske kanaler, således som det er fastlagt i handlingsplanen fra ministerkonferencen om e-forvaltning, der blev afholdt i Manchester i 2005;

39.

er af den opfattelse, at de direktiver, der udgør den retlige ramme for informationssamfundet, næsten ti år efter deres vedtagelse synes forældede på grund af onlinemiljøets øgede kompleksitet, indførelsen af nye teknologier og den omstændighed, at unionsborgeres data i stigende grad behandles uden for EU; mener, at de juridiske problemer i nogle direktiver kan løses gennem en yderligere opdatering, andre direktiver har brug for en mere tilbundsgående revision, og at der er behov for at vedtage en international ramme for databeskyttelse;

40.

understreger den potentielle værdi for borgere og virksomheder af offentlige serviceydelsers overgang til digitale tjenester (e-forvaltning) med henblik på at sikre mere effektive og målrettede offentlige tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af ikt-redskaber til at forbedre gennemsigtighed og ansvarlighed i det offentliges aktiviteter og til at bidrage til et mere deltagerorienteret demokrati, der inddrager alle socioøkonomiske grupper, øger bevidstheden hos nye brugere og opbygger tillid og tryghed; opfordrer medlemsstaterne til at udforme nationale planer for offentlige serviceydelsers overgang til digitale tjenester, som bør omfatte mål og foranstaltninger, rettet mod at alle offentlige serviceydelser kommer online og bliver tilgængelige for handicappede inden 2015;

41.

understreger vigtigheden af bredbånd for EU-borgernes sundhed, idet bredbånd giver adgang til brug af effektive sundhedsoplysningsteknologier, højner plejekvaliteten, udvider sundhedsydelsers geografiske udstrækning til afsondrede landområder, bjergområder og tyndt befolkede områder, gør det lettere at pleje folk i deres hjem og nedbringer antallet af unødvendige behandlinger og dyre patientoverførsler; minder om, at bredbånd også kan bidrage til at beskytte de europæiske borgere, idet det kan lette og fremme arbejdet med offentlige sikkerhedsoplysninger, procedurer, katastrofeberedskaber og genopbygning;

42.

påpeger, at ikt er særlig vigtig for handicappede, der har et større behov end de fleste for teknologisk hjælp i deres hverdagsaktiviteter; mener, at handicappede har ret til at få del i den hurtige udvikling af produkter og tjenesteydelser, der skabes på baggrund af nye teknologier, på lige fod med andre, eftersom dette vil sætte dem i stand til at deltage i et informationssamfund for alle uden forhindringer;

43.

understreger behovet for at udvikle en femte frihed, der muliggør fri udbredelse af indhold og viden, og for at nå frem til en konvergerende, forbrugervenlig retlig ramme for adgangen til digitalt indhold i Europa inden 2015, der kan forbedre sikkerheden for forbrugerne og resultere i en retfærdig balance mellem rettighedshavernes rettigheder og den brede offentligheds adgang til indhold og viden; opfordrer indtrængende EU til i lyset af det tempo, den teknologiske udvikling sker i, at fremskynde debatten om ophavsrettigheder og undersøge virkningen af en EU-ophavsretbetegnelse i henhold til artikel 118 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at kunne give samme beskyttelse til intellektuelle ejendomsrettigheder i hele Unionen, såvel online som offline;

44.

anerkender, at Europas kreative og kulturelle industrier ikke blot spiller en afgørende rolle med hensyn til fremme af kulturel mangfoldighed, mediepluralisme og deltagelsesdemokrati i Europa, men at de ligeledes er en væsentlig drivkraft for bæredygtig vækst i Europa og således kan spille en afgørende rolle i forbindelse med EU's økonomiske genopretning; anerkender behovet for at fremme et miljø, der fortsat vil styrke den kreative industri; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gennemføre UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed i alle de politiske initiativer, der vedrører den digitale dagsorden;

45.

fremhæver, at det er nødvendigt, at en digital dagsorden i EU virker til fremme af produktion og formidling af kvalitetsindhold og kulturelt mangfoldigt indhold i EU med henblik på at give alle EU's borgere incitament til at benytte digitale teknologier såsom internettet, og at den maksimerer de kulturelle og sociale fordele, som disse teknologier kan give EU's borgere; anbefaler, at der iværksættes en informationskampagne på EU-plan for at øge kendskabet til disse værktøjer, navnlig gennem udvikling og formidling af digitalt kulturindhold; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af sit lovgivningsprogram at undersøge muligheden for at give medlemsstaterne tilladelse til at anvende en reduceret momssats for online-distribution af kulturgoder;

46.

understreger, at internettet, der omfatter et væld af nye muligheder for distribution af og adgang til produkter af kreativt arbejde, ligeledes skaber nye udfordringer med hensyn til at sikre EU’s cyberspace mod enhver form for kriminalitet og lovovertrædelse; bemærker, at sanktioner som et af flere mulige redskaber til håndhævelse af ophavsrettigheder som princip skal rettes mod erhvervsmæssige misbrugere af ophavsret, før de rettes mod den enkelte borger;

47.

mener, at EU i lyset af nye teknologier, nye digitale leveringsmetoder og en forbrugeradfærd under forandring skal fremme politikker vedrørende udbudssiden og arbejde med videreudviklingen af regler for licensgivning og erhvervelse af ophavsrettigheder; efterlyser et forbedret, mere effektivt og mere sammenhængende gennemsigtigt system til forvaltning og erhvervelse af rettigheder gældende for både musik og audiovisuelle værker, og efterlyser mere gennemsigtighed og konkurrence mellem de organisationer, der varetager forvaltningen af opkrævning af vederlag;

48.

understreger, at der i den nye digitale dagsorden skal lægges større vægt på digitaliseringen af og forbedringen af borgernes adgang til Europas enestående kulturarv; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig økonomisk støtte til EU's digitaliseringspolitik og tilskynder samtidig både Kommissionen og medlemsstaterne til at finde passende løsninger på de nuværende retlige hindringer;

49.

er alvorligt bekymret over fremtidsudsigterne for projektet om et europæisk digitalt bibliotek, medmindre der sker radikale ændringer vedrørende bibliotekets digitale format, forvaltning, effektivitet, anvendelighed, nytteværdi og mediedækningens omfang;

50.

mener, at det sideløbende med en sammenhængende udbredelse af ikt er af afgørende betydning at fremme ikt-forskning på højeste niveau samt offentlige og private investeringer i meget risikobetonet samarbejdsbaseret forskning og innovation inden for ikt; understreger, at Europa bør være i forreste linje inden for udviklingen af internetteknologier, cloud computing, intelligente omgivelser og supercomputere og ikt-applikationer med lavt kulstofforbrug; foreslår, at EU’s budget til ikt-forskning fordobles, og at budgettet for indførelse af ikt firedobles i forbindelse med de næste finansielle overslag;

51.

beklager, at Europa stadig sakker agterud med hensyn til at tiltrække, udvikle og bevare forskerkapacitet inden for ikt i forhold til andre førende markeder og udsættes for en betydelig hjerneflugt på grund af bedre arbejdsbetingelser for akademikere og forskere i USA; understreger, at dette problem kun kan løses, hvis EU samarbejder med forskerne og industrien om at udvikle et dynamisk karriereudviklingsprogram, der understøtter den videnskabelige forsknings afgørende rolle i en bredt forankret ikt-innovationsstrategi i verdensklasse;

52.

mener, at inden 2015 skal alle europæiske forskningsinstitutioner og strukturer være forbundet gennem superhøjhastighedskommunikationsnetværk i størrelsesordenen Gbps, hvilket vil skabe et intranet for den europæiske forskningsverden;

53.

efterlyser større satsninger på anvendelsen af open source software i EU;

54.

opfordrer til, at der bliver foretaget nye investeringer i forskning med henblik på at forbedre gennemførelsen af de eksisterende digitale instrumenter, således at alle borgere sikres adgang til kulturprodukter;

55.

udtrykker bekymring over bureaukrati i EU’s rammeprogram; opfordrer Kommissionen til at fjerne bureaukratiet ved at omstrukturere processerne vedrørende rammeprogrammet uden at gøre programmet mindre effektivt og ved at etablere en brugerbestyrelse;

56.

opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at vurdere, i hvilken udstrækning direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF om offentlige kontrakter og implementeringen heraf støtter forskning og innovation, og eventuelt kortlægge bedste praksis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at udarbejde innovationsindikatorer i forbindelse med offentlige kontrakter;

57.

gør opmærksom på, at Europas fremtidige konkurrenceevne og evne til at komme sig efter den nuværende økonomiske krise i høj grad afhænger af dets evne til at fremme generel og effektiv udbredelse af ikt i virksomhederne; konstaterer imidlertid, at SMV'erne stadig halter langt bagefter de store virksomheder, og henviser især til de garantier, som mikrovirksomheder og små virksomheder bør gives for at sikre, at de ikke forhindres i at drage fordel af ikt-udviklingen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte SMV'erne, hvad angår anvendelse af ikt-værktøjer for at øge deres produktivitet;

58.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en digital plan til fremme af onlineforretningsmuligheder, der primært skal udgøre et alternativ for de personer, der har mistet deres job i forbindelse med finanskrisen; mener, at denne plan skal bestå af at stille software og hardware til rådighed til overkommelige priser kombineret med fri internetforbindelse og gratis rådgivning;

59.

mener, at 2015.eu-dagsordenen bør sigte mod at integrere ikt med henblik på en økonomi med lavt kulstofforbrug; opfordrer til at udnytte ikt-teknologier til at opfylde 20-20-20-målene i klimaændringsstrategien; mener, at implementering af applikationer såsom intelligente elektricitetsnet, intelligent måling, intelligent mobilitet, intelligente biler, intelligent vandforsyning og e-sundhed bør betragtes som nøgleinitiativer i forbindelse med 2015.eu; påpeger endvidere, at ikt-sektorens fodaftryk bør være nedbragt med 50 % inden 2015;

60.

mener, at international handel bør styres af princippet om fair handel med henblik på at opnå reel balance mellem åbningen af markeder og den legitime beskyttelse af forskellige økonomiske sektorer med hovedvægt på arbejdsvilkår og sociale vilkår;

61.

mener, at ejerskab af 2015.eu-dagsordenen på alle politiske og geografiske niveauer (EU, medlemsstater og regioner) som et udslag af flerniveauforvaltningen samt politisk synlighed er afgørende forudsætninger for en effektiv gennemførelse; foreslår i denne forbindelse, at der organiseres regelmæssige topmøder om den digitale dagsorden for at evaluere fremskridtene på EU- og medlemsstatsniveau samt for at skabe fornyet politisk fremdrift;

62.

henleder navnlig Kommissionens opmærksomhed på behovet for at fastsætte specifikke, målbare, passende, realistiske og tidsbaserede langsigtede mål og delmål (såkaldte SMART-mål) og vedtage en handlingsplan, der kan mobilisere alle relevante EU-instrumenter: finansiering, blød lovgivning, håndhævelse og, om nødvendigt, målrettet lovgivning inden for alle relevante politikområder (dvs. elektronisk kommunikation, uddannelse, forskning, innovation og samhørighedspolitik); opfordrer Kommissionen til at gennemføre en regelmæssig gennemgang af resultaterne af 2015.eu-strategien på grundlag af et bredt sæt indikatorer, der muliggør en kvantitativ og kvalitativ analyse af de sociale og økonomiske konsekvenser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre passende koordinering imellem EU-programmer og nationale og regionale programmer på dette område;

63.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.