15.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/129

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning

KOM(2010) 187 endelig

2011/C 48/22

Ordfører: Gerd WOLF

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 29. april 2010 under henvisning til EUF-traktatens artikel 304 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning

KOM(2010) 187 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, der vedtog sin udtalelse den 1. september 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 465. plenarforsamling den 15.-16. september 2010, mødet den 15. september 2010, følgende udtalelse med 114 stemmer for og 1 hverken for eller imod:

1.   Resumé og anbefalinger

1.1   EU-forskningsrammeprogrammernes effektivitet og attraktivitet skal forbedres. Dertil kræves det, at deres gennemførelse forenkles.

1.2   Udvalget bifalder derfor Kommissionens meddelelse og er principielt enig i de fremsatte forslag.

1.3   Derudover bifalder udvalget konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 26. maj 2010 om samme tema.

1.4   Den tiltagende diversificering af de forskellige delprogrammer og dertil hørende instrumenter med deres til dels meget forskellige regler og procedurer har udviklet sig til et centralt problem i EU's forskningsstøtte. Dette har for støtteansøgere og –modtagere resulteret i en næsten uoverskuelig kompleksitet, der forstærkes af de forskellige regelsæt i de enkelte medlemsstater og hos deres støttegivere.

1.5   Udvalget anbefaler derfor en trinvis harmonisering af de relevante regler og procedurer, først i EU's forskningsstøtte, men på længere sigt også medlemsstaterne imellem og i forholdet til Kommissionen. Først da vil det europæiske forskningsrum være fuldendt.

1.6   Der er brug for en bedre balance mellem handlefrihed og kontrol i EU's forskningsstøtte. Dette gælder for såvel reglernes udformning som deres praktiske anvendelse. Udvalget anbefaler, at man følger en tillidsbaseret strategi og stiller en sådan i centrum for den europæiske forskningsstøtte. I den henseende støtter EØSU Kommissionens forslag om at øge »muligheden for at operere med en forskningsspecifik acceptabel fejlrisiko« (1).

1.7   Som yderligere konkrete tiltag anbefaler udvalget, hovedsageligt i tråd med Kommissionens meddelelse, følgende:

—	Anerkendelse af de standardprocedurer for støttemodtagere, der er godkendt i henhold til bindende national lovgivning.

—	Hensigtsmæssig og effektiv anvendelse af reglerne i praksis.

—	Faste beløb som valgmulighed, men ikke som alibi for en nedsættelse af støtten. De reelle omkostninger bør lægges til grund for beregningerne.

—	Størst mulig samhørighed og gennemsigtighed.

—	Størst mulig kontinuitet og stabilitet i lovgivningen og i procedurerne.

—	Erfarne, internationalt anerkendte fageksperter som koordinerende embedsmænd med tilstrækkelig handlefrihed.

—	Sammenhængende og klart fastlagt revisionsstrategi ved hjælp af gennemsigtige procedurer

—	Videreudvikling af software-værktøjerne.

—	Mulighed for momsrefusion.

—	Forenklinger for især SMV'er.

—	Pålidelige, klare og rettidigt tilgængelige retningslinjer (brugsanvisninger) for støtteprogrammer og -instrumenter.

1.8   Udvalget er principielt skeptisk over for Kommissionens vidtgående forslag om at overveje en »resultatbaseret finansiering« som en alternativ støttemetode under det kommende rammeprogram, så længe Kommissionen ikke har givet en udførlig forklaring på forslaget, der sætter udvalget i stand til objektivt at vurdere, hvad der menes hermed set i relation til procedurer m.m. Ikke desto mindre bør det naturligvis være en primær opgave og et grundlæggende mål for enhver forskningsstøtte at skaffe vigtig og ny viden gennem et valg af de bedste og mest effektive metoder. Regelsættenes anvendelse bør underordnes dette mål.

1.9   Ud over en forenkling af de forvaltningsretlige og finansielle regler samt procedurer er det imidlertid lige så vigtigt at forenkle de videnskabelige og tematiske ansøgnings-, evaluerings- og overvågningsprocedurer med det formål at reducere og harmonisere den urimelige overregulering og mangfoldighed af europæiske, nationale, regionale og institutionelle rapporteringspligter, ansøgningsprocesser, evaluerings-, syns- og skønsprocedurer.

2.   Kommissionens meddelelse

2.1   Kommissionens meddelelse tjener det formål at forenkle gennemførelsen af EU's forskningsrammeprogram yderligere. Meddelelsen beskæftiger sig primært med finansieringsspørgsmål.

2.2   Meddelelsen præsenterer muligheder for yderligere forenklinger på tre områder:

—   Indsatsområde 1: Strømlining af forvaltningen af forslag og tilskud efter de nugældende regler.

—   Indsatsområde 2: Tilpasning af reglerne i det nuværende omkostningsbaserede system.

—   Indsatsområde 3: Fra omkostningsbaseret til resultatbaseret finansiering.

2.3   Under indsatsområde 1 præsenteres de praktiske forbedringer af processer og redskaber, som Kommissionen allerede har påbegyndt.

2.3.1   Indsatsområde 2 omhandler ændringer af eksisterende regler med henblik på at opnå en bredere accept af almindeligt anvendte regnskabsmetoder (herunder anvendelse af gennemsnitlige personaleomkostninger), færre bestemmelser vedrørende forskellige aktiviteter og deltagere, en bestemmelse møntet på ejerne/lederne af SMV'er og en ændring af proceduren for udvælgelse af de støttemodtagende projekter. De fleste forslag under indsatsområde 2 vedrører udformningen af kommende rammeprogrammer.

2.3.2   Under indsatsområde 3 fremlægges forskellige muligheder for tiltag, der skal resultere i en overgang fra omkostningsorienteret til resultatbaseret finansiering. Herved ønsker man at gennemføre gennemgribende ændringer af rapporterings- og kontrolindsatsen, hvis fokus flytter sig fra det økonomiske til det teknisk-videnskabelige.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   F&U-rammeprogrammets betydning, effektivitet og attraktivitet. F&U-rammeprogrammet er et af de vigtigste EU-instrumenter til sikring og styrkelse af Europas konkurrenceevne og velstand, gennemførelse af den nye Europa 2020-strategi og udformning af det europæiske forskningsrum. Derfor er det nødvendigt, at forskningsrammeprogrammet gennemføres så effektivt som muligt. Det skal være attraktivt for de bedste forskere og institutter, men også for industrien og SMV'er, at deltage i rammeprogrammet. Deltagelsen skal kunne betale sig og opfattes som en udmærkelse. Derfor er det et krav, at de forvaltningsmæssige og finansielle rammebetingelser for støttemodtagerne er attraktive og effektive.

3.2   Påkrævet forenkling. Alt i alt var og er der et tydeligt behov for en væsentlig forbedring og forenkling af procedurer og regler. Derfor havde udvalget allerede flere gange opfordret til en forenkling af procedurerne for forskningsrammeprogrammets anvendelse, og udvalget har også med tilfredshed konstateret, at der allerede under det 7. F&U-rammeprogram gennemføres tiltag i den retning.

3.3   Rådets konklusioner. Derfor bifalder udvalget også Rådets konklusioner af 28. maj 2010 (2). EØSU's uddybende forklaringer og anbefalinger skal også tjene til at uddybe og støtte Rådets synspunkter.

3.4   Principiel accept. Udvalget bifalder og støtter principielt Kommissionens initiativ samt de hensigtserklæringer og alternativer, som meddelelsen skitserer. En lang række af de foreslåede tiltag egner sig til at skabe tydelige forbedringer og støttes derfor i fuldt omfang af udvalget. Dette gælder f.eks. for strømliningen af forvaltningen af forslag og tilskud efter de nugældende regler eller den bredere accept af støttemodtagernes nationalt godkendte og almindeligt anvendte bogførings- og regnskabsmetoder. Dette udrydder imidlertid endnu ikke de centrale årsager til den eksisterende kompleksitet, der er blot tale om en opblødning. Set i lyset af det indre marked og det europæiske forskningsrum bør den langsigtede indsats derfor have til formål at fjerne de centrale årsager til denne problematik.

3.5   Væsentlige årsager til den eksisterende kompleksitet. Et centralt problem i EU's forskningsstøtte er den tiltagende diversificering i EU's programmer og -instrumenter. De eksisterende støtteinstrumenter og –programmer har til dels egne meget forskellige regelsæt og procedurer (som f.eks. FTI efter art. 187, initiativer under art. 185, EIT, ERA-netværket, offentlig-private partnerskaber m.m.). Dette medfører en øget kompleksitet for støttemodtagerne. Dette lægger ikke blot hindringer i vejen for en effektiv anvendelse af støttemidlerne, men begrænser også rammeprogrammets attraktivitet for de bedste forskere. Dette har en negativ indvirkning på rammeprogrammets succes.

3.5.1   Forskellige regelsæt i medlemsstaterne. Denne kompleksitet forstærkes endvidere af de til dels højst forskellige regelsæt i de enkelte medlemsstater og hos deres nationale støttegivere, som spiller en væsentlig, ofte afgørende, rolle for projekternes realisering. Med henblik på at skabe forståelse for problemets fulde omfang skal der her mindes om, at det ved næsten alle projekter, som modtager støtte fra Kommissionen, (med undtagelse af projekter under Det Europæiske Forskningsråd) er en forudsætning, at der deltager forskere og støttegivere fra mindst tre medlemsstater (!).

3.6   Harmonisering af regelsættene. Udvalget anbefaler derfor alle aktører med ansvar for etableringen af det europæiske forskningsrum at reducere omfanget af de forskellige og mangfoldige forvaltningsretlige og finansielle regler under F&U-rammeprogrammet: Vi har brug for en harmonisering/standardisering og reducering af de regelsæt, der vedrører F&U-rammeprogrammer. Støtteinstrumenter under rammeprogrammet, som har bevist deres værd, skal kortlægges og videreføres på sammenhængende vis. Der skal gælde fælles retlige rammer for alle europæiske F&U-støtteforanstaltninger under rammeprogrammer.

3.7   Et langsigtet mål. Et langsigtet mål ville imidlertid være at arbejde hen imod en standardisering af støtteinstrumenter og afregningsprocedurer (se også pkt. 4.1), ikke kun i F&U-rammeprogrammet selv, men også medlemsstaterne imellem og i forhold til Kommissionen. Dermed kunne man også fjerne nogle af de velkendte barrierer for forskernes mobilitet på tværs af nationale grænser. Alt i alt ville dette være et væsentligt skridt til fuldbyrdelse af det europæiske forskningsrum. Selvom netop dette vigtige mål i dag kan forekomme utopisk, bør man alligevel arbejde tålmodigt og stædigt, måske med et skridt af gangen, på at opfylde denne målsætning. Opfyldelsen af netop dette mål ville være et væsentligt skridt i retning af en færdiggørelse af det europæiske forskningsrum.

3.7.1   Pluralisme i forskningen. Sådanne standardiseringer må dog under ingen omstændigheder resultere i, at den pluralisme i forskningsmetoder, -initiativer og valg af emner (3), som udvalget anser for nødvendig, indskrænkes. Pluralisme (på forskningsområdet) er ikke spild, men et nødvendigt middel til optimering og evolution i søgningen efter ny viden og nye kundskaber og er en ufravigelig betingelse for videnskabelig udvikling.

3.8   En balance mellem handlefrihed og kontrol. Helt principielt er der brug for et passende forhold mellem handlefrihed og kontrol. Dette gælder for såvel reglernes udformning som deres praktiske anvendelse. Så længe en forenkling af reglerne ikke er gennemført, bliver behovet for en fleksibel og pragmatisk anvendelse af reglerne i praksis endnu større. Ved reglernes anvendelse og fortolkning skal en effektiv projektgennemførelse og anvendelse af midlerne have forrang for ønsket om at undgå enhver fejlrisiko. De fleksibelt formulerede fortolkninger af reglerne for deltagelse og finansforordningen giver i den forbindelse en vis handlefrihed. Denne bør konsekvent udnyttes til fordel for en optimal forskningsstøtte og effektiv forvaltning af midlerne. Udvalget minder derfor om sine tidligere anbefalinger, som gik på, at det principielt ville være hensigtsmæssigt at give de enkelte beslutningstagere i Kommissionen større handlefrihed og dermed også acceptere en større fejlrisiko. Frygten for fejl eller enkeltpersoners misbrug må ikke føre til overregulering og lammelse for alle. Dette gælder tilsvarende for støtteorganisationernes og forskernes arbejdsmetode.

3.9   En tillidsbaseret strategi. Fejl eller misforståelser i forbindelse med omkostningsrefusioner skyldes for det meste støttekriteriernes kompleksitet, og der er i reglen ikke tale om et forsøg på misbrug. Der bør derfor i højere grad skelnes mellem fejl, misforståelser og bedrageri. Udvalget opfordrer Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen til at følge en tillidsbaseret strategi og stille en sådan i centrum for den europæiske forskningsstøtte. I den henseende støtter EØSU Kommissionens forslag om at øge »muligheden for at operere med en forskningsspecifik acceptabel fejlrisiko« (4).

3.10   Fagligt kompetente og engagerede embedsmænd. For at kunne opfylde sine opgaver i forbindelse med gennemførelsen af F&U-rammeprogrammet har Kommissionen brug for sagkyndige embedsmænd, hvis videnskabelige fagkundskaber anerkendes af det internationale forskersamfund (5). Deres engagerede indsats for at skabe optimale resultater og sikre en effektiv programgennemførelse skal derfor ikke i uhensigtsmæssig grad bremses af frygten for procedurefejl og de dermed forbundne konsekvenser. En frygt, der kan siges at være begrundet set i lyset af den store kompleksitet på området. Dette betyder imidlertid også, at der ikke bør være tale om en overdreven hæftelse for opståede fejl. Også af denne grund er der brug for forenkling, fleksibilitet og større gennemsigtighed.

3.11   Gennemsigtighed som en ekstra kontrolmekanisme. Den større, og dermed effektivitetsfremmende, handlefrihed for Kommissionens beslutningstagere, som udvalget anbefaler, øger nødvendigvis også risikoen for fejl eller forfordeling. Da udvalget imidlertid altid har gjort opmærksom på, at der også inden for forskningsstøtten er brug for fuldstændig åbenhed og gennemsigtighed, vil de velinformerede brugere på området og deres reaktioner kunne korrigere potentielt uheldige udviklingstendenser.

3.12   Betydningen af kontinuitet og stabilitet. Håndteringen af sådanne komplekse systemer forudsætter, at man har gennemløbet en vanskelig læreproces og opbygget en vis rutine. Dette gælder for såvel Kommissionens embedsmænd som for de potentielle støttemodtagere, særligt også SMV'er, der ikke har råd til at etablere en juridisk afdeling, der alene skal tage sig af disse spørgsmål. En velfunderet kontinuitet i processen øger derfor ikke kun retssikkerheden, men forenkler i sig selv den videre håndtering af systemet. Derfor skal der i forbindelse med alle påtænkte ændringer, også selvom der er tale om forenklinger, fortages en afvejning af, om de dermed forbundne fordele kan opveje tabet af kontinuitet og stabilitet: den tilsigtede forenkling skal give en klar merværdi set i forhold til tabet af kontinuitet og stabilitet.

3.13   Forenkling af de videnskabelige ansøgnings- og evalueringsprocedurer. Ud over en forenkling af de forvaltningsretlige og finansielle regler samt procedurer (pkt. 3.6 og 3.7) er det imidlertid lige så vigtigt at forenkle de videnskabelige og tematiske ansøgnings-, evaluerings- og overvågningsprocedurer med det formål at forenkle den urimelige overregulering og mangfoldighed af europæiske, nationale, regionale og institutionelle rapporteringspligter, ansøgningsprocesser, evaluerings-, syns- og skønsprocedurer osv. og reducere dem til det højst nødvendige. Udvalget beklager, at dette aspekt slet ikke nævnes i Kommissionens meddelelse. Derfor anbefaler udvalget på ny, at Kommissionen i et samarbejde med medlemsstaterne og deres repræsentanter arbejder for, at de mange ansøgnings-, overvågnings- og evalueringsprocedurer, der oven i købet ofte overlapper hinanden, harmoniseres og sammenfattes på institutionelt, nationalt og europæisk plan. Dermed ville man modvirke en unødig nedslidning af højtkvalificerede forskere – af »menneskelig kapital« generelt. Selvom der allerede er opnået fremskridt på dette område under det 7. rammeprogram, forbliver denne opgave for størstedelens vedkommende uløst. I forbindelse med mulige løsningsforslag skal man sikre, at medlemsstaterne inddrages i passende omfang, hvilket kan ske inden for rammerne af instanser og udvalg under støttetildelingsprocessen.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Medlemsstaternes afregningsprocedurer. Kommissionens forslag til » Bredere accept af almindeligt anvendte regnskabsmetoder« vil efter udvalgets opfattelse reelt medføre en betydelig forenkling. Dette gælder imidlertid kun, hvis der dermed menes, og det anerkendes af Revisionsretten, at der også under F&U-rammeprogrammerne kan foretages udbetalinger og afregnes efter de nationale regler for forskningsstøtte i den enkelte medlemsstat. Udvalget er klar over, at denne fremgangsmåde til dels kan resultere i ulige vilkår, men dette bør tages med i købet set i lyset af den dermed realiserede forenkling. EØSU anbefaler dermed udtrykkeligt, at dette forslag fra Kommissionen reelt gennemføres på effektiv og uindskrænket vis for alle omkostningskategorier på baggrund af ovennævnte præcisering.

4.1.1   Mulighed for momsrefusion. Ved nogle forskningsprojekter betales der moms. EU's budgetregler tillader, at moms, under bestemte forudsætninger, kan betragtes som støtteberettiget. I de fleste EU-støtteprogrammer anvendes denne bestemmelse da også allerede. Udvalget anbefaler derfor, at moms også i de fremtidige F&U-rammeprogrammer anerkendes som en udgift, der kan refunderes.

4.2   Færre slags regler. En begrænsning af de mange regler i de forskellige programmer og instrumenter virker som en oplagt nødvendighed (se også pkt. 3.6). Alligevel bør man ikke stræbe efter at finde én enkelt løsning for alle støttemodtagere, idet en sådan tilgang ikke, heller ikke under forenklingsaspektet, kan tage højde for de interesser, som de meget forskellige deltagere i F&U-rammeprogrammerne har. Derfor bør den eksisterende skelnen mellem organisationer i det mindste bibeholdes. EØSU anbefaler derfor, at man ikke accepterer Kommissionens forslag om én enkelt sats for alle aktivitetstyper og organisationstyper.

4.3   Tilladelse til forsøg. Færre regler og kravet om kontinuitet og stabilitet i regelsættene (se også pkt. 3.12) må imidlertid ikke resultere i, at systemet går i stå. Nye instrumenter bør i første omgang godkendes og afprøves som forsøg, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt de skal indarbejdes i det eksisterende regelsæt.

4.4   Entydige definitioner og retningslinjer – en brugsanvisning. Netop i komplekse systemer har en klar og entydig definition af begreber, regelsæt, procedurer og processer afgørende betydning, så aktørerne kan følge en så effektiv fremgangsmåde som muligt. Dette omfatter også, at Kommissionen rettidigt skal udarbejde retningslinjer og »brugsanvisninger«. På den ene side skal retningslinjerne give tilstrækkelig handlefrihed til, at der i passende omfang kan tages højde for støttemodtagernes forskellige rammevilkår. På den anden side skal støttemodtagerne kunne stole på disse oplysninger. Dette krav er ikke i modstrid med den nødvendige fleksibilitet, men gør det først muligt at udnytte denne i fuldt omfang. Netop her ser udvalget imidlertid særlige problemer med den sidste og næsten revolutionære del af Kommissionens forslag (se nedenstående pkt. 4.8).

4.5   Sammenhæng i revisionsstrategien. Kommissionens kommende revisionsstrategi er et væsentligt element i forenklingsprocessen (se også pkt. 3.9 og 4.1). Udvalget anbefaler derfor at definere revisionsstrategien på ny med det mål at øge F&U-rammeprogrammets effektivitet og forenkle de forvaltningsmæssige procedurer. I den forbindelse skal man også præcisere betingelserne for kontrollen med den eksisterende regnskabspraksis, der anvendes i medlemsstaterne, herunder de mulige afregningsprocedurer for gennemsnitlige personaleomkostninger.

4.6   Flere faste beløb, men fastholdelse af den nuværende omkostningsbaserede tilgang. Udvalget bifalder principielt dette forslag fra Kommissionen, der sagtens kan vedrøre forskellige omkostningskategorier. Kommissionen ser her også en mulighed for at forbedre vilkårene for SMV'ers deltagelse. Udvalgets opbakning gives dog på betingelse af, at de faste beløb skal dække de reelle omkostninger, ikke må fungere som et alibi for en nedsættelse af støtten, og at de tilbydes som en valgmulighed.

4.6.1   De faktiske omkostninger som grundlag for beregningen af de faste beløb. I princippet skal størrelsen af den finansielle støtte – altså også de tilbudte faste beløb – være baseret på støttemodtagernes faktiske omkostninger. Kun hvis støtten gennem F&U-rammeprogrammet når en passende størrelse, er det også attraktivt for de mest effektive organisationer at deltage i de europæiske forskningsprogrammer på trods af den dermed forbundne ekstra byrde på det forvaltningsmæssige og andre områder. Og kun i så fald kan målene for konkurrenceevne og innovation opfyldes i fuldt omfang.

4.7   Robuste softwareværktøjer til projektstyring. Brugen af webbaserede systemer til styring af et helt projektforløb fra ansøgningsindgivelse til afslutning har et stort potentiale til at reducere den forvaltningsmæssige byrde for såvel Kommissionen som ansøgeren. I den henseende bifaldes Kommissionens anstrengelser i den retning udtrykkeligt. Imidlertid skal de værktøjer, som Kommissionen har udfærdiget, og som ansøgerne anvender, kunne samarbejde fejlfrit. Selvom de nyudviklede software-værktøjer under det 7. rammeprogram letter arbejdsgangene i Kommissionen, må dette ikke ske på bekostning af ansøgerne. En ikke færdigudviklet software (som f.eks. NEF) og en usammenhængende dokumentstruktur (f.eks. mellem projektets trin) pålægger alle ansøgere en ekstra og overflødig byrde. Udvalget anbefaler, at der tages højde for dette aspekt på alle projekttrin og -niveauer, og at man fremover investerer endnu flere ressourcer i videreudviklingen af softwareværktøj.

4.8   Fra omkostningsbaseret til resultatbaseret finansiering. Kommissionen foreslår, at man som en særlig forenkling og en alternativ støttemodel allerede i det kommende 8. forskningsrammeprogram overvejer at skifte fra en omkostningsbaseret til en resultatbaseret finansiering. Da det må være en hovedopgave og mission for enhver form for forskningsstøtte at skaffe ny viden og opnå resultater vha. den bedste og mest effektive metode, virker dette forslag ved første øjekast udpræget attraktivt. Selvfølgelig skal regelsættene og disses anvendelse tjene dette formål og underordnes dette aspekt.

4.8.1   Umiddelbar skepsis. Imidlertid virker en a priori fastlæggelse af konkrete resultater for et forskningsprojekt problematisk. Der er tale om tendenser i retning af kontraktforskning. Dette medfører ikke kun tildelings- og skatteretlige problemer. Der kan også stilles spørgsmål til forskningsbegrebet i sig selv. Hvad er resultatet af grundforskning? Derfor ser udvalget med skepsis på dette forslag, indtil man modtager en udførlig og præciserende forklaring fra Kommissionens side, som sætter udvalget i stand til objektivt at bedømme, hvad der konkret forstås ved resultatorienteret finansiering, og hvilke instrumenter der skal anvendes. Udvalget ser sin skeptiske holdning bekræftet af Kommissionens egen forsigtige holdning, idet Kommissionen fastslår følgende: Resultatbaserede tilgange forudsætter en præcis definition af output/resultat for hvert enkelt projekt og en grundig analyse med henblik på at bestemme de faste beløb ud fra et pålideligt skøn over de støtteberettigede omkostninger… EØSU anbefaler derfor, at alle potentielle aktører tager en grundig og velovervejet debat, som i første omgang bør resultere i en klar meddelelse om resultatbaseret forskningsstøtte, inden der træffes yderligere konkrete foranstaltninger.

4.8.2   Forundersøgelse og definitioner. Af ovennævnte grunde ser udvalget gerne, at der gennemføres en forundersøgelse (se også pkt. 4.3) af resultatbaseret finansiering med det formål at kunne foretage en objektiv bedømmelse af de dermed forbundne chancer, risici, problemer og et muligt forenklingspotentiale. I stedet for en resultatbaseret forskningsstøtte ville begreber som »forskningsbaseret projektfinansiering (6) (TRANS E science-based funding)« eller »programbaseret forskningsfinansiering« være mere velegnede.

4.8.3   Hensyntagen til SMV'ers særlige behov. Støttens kobling til senere usikre projektresultater kan vise sig at være særligt problematisk for SMV'er. Hvis Kommissionens tilsagn om støtte er forbundet med en betydelig usikkerhed, kan det eksempelvis blive vanskeligt at finde frem til supplerende finansieringskilder.

---

(1)  Se også KOM(2010) 261 endelig.

(2)  Rådet den 28. maj 2010 – Rådets konklusioner om forenklede og mere effektive programmer til støtte for europæisk forskning og innovation, 10268/10.

(3)  EUT C 44 af 16.2.2008, s. 1., pkt. 1.10 og 3.14.1.

(4)  Se også KOM(2010) 261 endelig.

(5)  Udvalget henviser til EUT C 44 af 16.2.2008, s. 1, hvor der i pkt. 12 fremsættes flg. anbefaling: »Udvalget finder det nødvendigt, at der i støtteorganisationerne, og navnlig i Kommissionen, medvirker videnskabeligt kvalificerede embedsmænd med faglig ekspertise, som gennem længere tid har været og fremover vil være fortrolige med det pågældende fagområde og dets enkeltheder og specielle »samfund« (regelmæssige jobrotationer er i den forbindelse kontraproduktive!)«.

(6)  Forslag fra den uformelle arbejdsgruppe » Implementation FP7« under ledelse af Herbert Reul (medlem af Europa-Parlamentet).

---