11.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/153

1.1

EØSU hilser Kommissionens meddelelse velkommen og håber, at de forslag og retningslinjer, som den indeholder, vil blive fulgt op med konkrete beslutninger, finansieringer og sammenhængende foranstaltninger fra beslutningsorganernes side.

1.2

EØSU er altid gået ind for Kommissionens forslag på det rumpolitiske område: et af de prioriterede teknologiske områder, hvor der bør gøres en mere beslutsom indsats. En ansvarlig og bæredygtig udnyttelse af rummet til civile og fredelige formål er et formidabelt udviklingsinstrument.

1.3

Rumforskningen generelt og i særdeleshed global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES - Global Monitoring for Environment and Security) har direkte relevans for den »nye grønne økonomi«. Udviklingen af applikationer til gavn for landbruget, indsatsen over for klimaændringer, nøjagtigheden af vejrudsigterne og arealforvaltningen danner grundlaget for en ny model, hvor bæredygtig udvikling betragtes som et hovedformål med innovation og teknologisk forskning.

1.4

EØSU deler Kommissionens bekymringer over den manglende klarhed mht. programmets anvendelsesperiode. Efter EØSU's mening bør et sådant program gælde i det mindste indtil 2030, og der bør også tages højde for videreførelse af vigtige funktioner i de efterfølgende år.

1.5

EØSU mener, at de finansielle midler er utilstrækkelige, dels fordi der ikke tages højde for prisudviklingen på de teknologiske komponenter til Sentinel-satellitterne, dels fordi der er afsat for få midler til F&U, især i lyset af behovet for dataindsamling i indsatsen mod klimaændring og til beskyttelse af sikkerheden. Der er brug for mindst yderligere 700-800 mio. EUR til perioden 2014-2020 for at dække behovet. Opsendelsesudgifterne er steget betydeligt, og det gælder også for udgifterne til elektronisk udstyr.

1.6

»Rumfartsdrømmen«, som har præget flere generationer, må genoplives med ambitiøse programmer. Man må vække de unge interesse for rumstudier, tilbyde stabile beskæftigelsesudsigter og fremhæve den store samfundsværdi af projekter som GMES, der kan medvirke til at begrænse de negative følger af klimaændringen og understøtte menneskelige aktiviteter ved at forudse ekstreme fænomener såsom oversvømmelser og lange tørkeperioder. Overvågningen af skadelige luftemissioner vil gøre det muligt at kontrollere effektiviteten af de foranstaltninger, der træffes f.eks. for at nedbringe CO2, eller at træffe de rette forholdsregler i tilfælde af overtrædelse af lovgivningen mod menneskehandel i koordination med Frontex-aktiviteterne.

1.7

GMES kan yde et afgørende bidrag til politikken for affaldshåndtering ved at detektere ulovlige »lossepladser« og udledning af giftige stoffer. Det er absolut nødvendigt, at GMES-rumprogrammet også kommer til at omfatte rumaffald, dvs. genvinding af kasserede rumstationer og satellitter, der ikke længere transmitterer. ESA-programmet for overvågning i rummet kan i samarbejde med det tyske system TIRA bidrage til at bringe den enorme mængde rumaffald under kontrol. Siden 1957 er der blevet opsendt over 5 000 satellitter, og i dag opsendes der 1 ca. hver anden dag.

1.8

De positive resultater af et passende langsigtet program kan efter EØSU's mening blive et springbræt for direkte inddragelse af de offentlige og private virksomheder i sektoren, så det bliver muligt at lede investeringerne over i områder, hvor der foregår en teknologisk udvikling, som kan føre frem til stadigt mere omkostningseffektive og ydedygtige detektionssystemer. Evnen til at tiltrække private investeringer og skabe et marked for tjenesteydelser vil være afgørende for hele operationens succes.

1.9

De medlemsstater, som ikke er aktive i rummet og endnu ikke har en rumpolitik, kunne i forvisningen om EU-programmernes kontinuitet begynde at tage initiativer på et sikkert grundlag. I denne henseende ser EØSU positivt på afgørelsen fra februar 2010 om oprettelse af et »GMES-partnerudvalg« med aktiv deltagelse af de 27 medlemsstater, som kan bidrage til at genskabe en balance mellem videnniveauet og det rumpolitiske engagement. Dette organ burde være åbent for civilsamfundets repræsentanter.

1.10

Desuden vil et langsigtet program ikke alene kunne give EU mulighed for at fremstå med større styrke og større politisk vægt over for de andre dele af verden, som i dag er aktive i rumsektoren. Det kan også være en styrke i forhandlingerne om de nødvendige finansielle bidrag, der vil kunne kræves som modydelse for adgang til programmer og resultater af missioner, som ikke er kontrolleret af EU.

1.11

GMES kan yde et meget vigtigt bidrag på flere afgørende felter såsom oceanografi, overvågning af luftkvaliteten, levering af nøjagtige landkort vedrørende arealanvendelsen samt hurtig levering af kort over områder, der er ramt af naturkatastrofer, hvilket kan være til uvurderlig støtte for civilberedskabstjenesterne.

1.12

Kravet om rådighed over betydelige ressourcer må efter EØSU's mening i denne fase præget af dyb økonomisk krise ikke lægge en bremse på sådanne investeringer. Tværtimod kan GMES-programmet ved at mobilisere flest mulige ressourcer og med støtte fra en offentlig opinion, som er informeret om hele dets potentiale, medvirke til at komme hurtigere ud af krisen, idet vi her står med et formidabelt videnskabeligt og produktivt potentiale, som kan give positive resultater og gengive EU den førerstilling i sektoren, som det i dag er ved at miste.

2.1

EU's beslutning om at udvikle et integreret europæisk system til jordobservation for at levere information og tjenester inden for miljø og sikkerhed, kaldet Global Monitoring for Environment and Security (GMES), er et strategisk valg, som giver EU mulighed for at bevare og styrke sin førerposition inden for civil rumfart.

2.2

Ifølge de generelle retningslinier i Kommissionens handlingsplan fra 2001 tilstræber GMES-initiativet at skabe en kobling mellem samfundets miljø- og sikkerhedsrelaterede behov og den avancerede tekniske og operationelle kapacitet, som jord- og rumbaserede observationssystemer kan tilbyde. Initiativet er taget for at sikre rettidig adgang til informationer om miljøet i global, regional og lokal målestok uden at sætte uafhængigheden på spil på følgende områder: bæredygtig udvikling, globale klimaændringer, fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, det europæiske forskningsrum, den europæiske rumstrategi.

2.3

Systemet er baseret på analyse af data vedrørende jordobservationer indsamlet af satellitter og overvågningsnet in situ. Når disse data er blevet analyseret og koordineret, vil de blive stillet til rådighed for slutbrugerne: nationale, regionale og lokale myndigheder og agenturer, miljø- og civilbeskyttelsesorganisationer osv. GMES er et initiativ, som Den Europæiske Union (EU) og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har iværksat og driver i fællesskab. Initiativet er tilrettelagt således, at ESA bidrager afgørende til udviklingen af rumkomponenten, mens EU er igangsætter og koordinator for brugerbehovene.

2.4

GMES-programmet består af tre dele: en rum-, en in situ- og en tjenestekomponent; om sidstnævnte har Kommissionen fremlagt et forslag til forordning, som EØSU allerede har udtalt sig om (1).

2.5

Af de tre komponenter er rumkomponenten langt den dyreste, og den er afgørende for kvaliteten og kvantiteten af de tjenester, der kan tilbydes. Den omfatter 6 serier af Sentinel-jordobservationsmissioner, hvoraf 5 er finansieret og som efter planen skal opsendes fra 2012. Alt vedrørende rumkomponenten kontrolleres, koordineres og gennemføres af ESA: kontrakterne med industrien om udvikling af satellitterne og den nødvendige infrastruktur, men også forvaltningen af de pilotprojekter, der iværksættes i denne fase og som vil blive evalueret med henblik på fremtidige applikationer.

3.1

I sin meddelelse gør Kommissionen rede for den hidtidige indsats for tjeneste- og in situ-komponenternes vedkommende, som allerede har givet gode resultater under anvendelse af de eksisterende ruminfrastrukturer, især i forbindelse med Eumetsat- og ESA-missionerne samt de nationale missioner.

3.2

I 2008 blev fundamentet for systemet lagt, især de finansielle behov og den dertil knyttede budgetpolitik. Til gennemførelsen af projektet må der afsættes de nødvendige midler i forbindelse med EU's næste flerårige finansielle ramme. ESA skønner, at udgifterne vil beløbe sig til 4,23 mia. EUR for perioden 2014-2020 (2).

3.3

Meddelelsen analyserer en række afgørende aspekter af den europæiske rumpolitik, hvori GMES sammen med de europæiske GNSS-programmer (EGNOS og Galileo) er krumtappen.

3.4

Kommissionen prioriterer finansieringen af gennemførelsen og udviklingen af Sentinel 1, 2 og 3, kontinuiteten i og tilgængeligheden til dataene og endelig nødvendigheden af at overvinde medlemsstaternes forbehold over for projektets varighed, som foreløbigt er fastsat til 2020.

3.5

Ifølge Kommissionen er der brug for en forordning om ejerskab til dataene som led i en politik for fuld og garanteret adgang. Man må også se nærmere på spørgsmålet om ejerskab til infrastrukturen og forvaltningen af den.

3.6

Meddelelsen gør meget ud af forsyningspolitikken, som skal sikre såvel mest værdi for pengene som en kontinuerlig datastrøm.

3.7

Internationalt samarbejde er et afgørende element i hele GMES-programmet. Det er således EU's bidrag til det verdensomspændende observationssystem – GEOSS (Global Observation System of Systems). Kommissionen vil satse mere på dialog og partnerskaber inden for udvalget for jordobservationssatellitter – CEOS (Committee of Earth Observation Satellites), der har observation af klimaændringer som sin særlige opgave.

3.8

I konklusionerne sammenfatter Kommissionen dokumentet og forpligter sig til nøje at følge programmet og dets løbende tilpasning til brugernes behov.

4.1

Udvalget betragter rumpolitikken som et af de prioriterede teknologiske områder, hvor der bør gøres en mere beslutsom indsats. Det hilser derfor Kommissionens meddelelse velkommen og håber, at de forslag og retningslinjer, som den indeholder, vil blive fulgt op med konkrete beslutninger, finansieringer og sammenhængende foranstaltninger fra beslutningsorganernes side.

4.2

Ud over sin positive vurdering deler udvalget Kommissionens bekymringer over den manglende klarhed fra medlemsstaternes side mht. tidshorisonten for programmets gennemførelse. Det anser det for absolut nødvendigt, at de tilkendegiver en klar støtte til et program, der som situationen ser ud i dag bør forlænges i det mindste indtil 2030, men uden at udelukke muligheden for, at dets vigtige funktioner kan videreføres i årene efter 2030.

4.3

Også for virksomhederne er det nødvendigt at kunne planlægge investeringer tilstrækkeligt langt ud i fremtiden og udvikle teknologier for at opnå dataindsamlingssystemer, der er stadigt mere effektive mht. såvel omkostninger som tjenestekvalitet.

4.4

Udvalget mener på baggrund af analysen i ESA's langtidsprognose, at beløbet på 4 mia. EUR må betragtes som utilstrækkeligt. Det årlige beløb på ca. 600 mio. tager nemlig ikke højde for prisudviklingen på de teknologiske komponenter til konstellationen af Sentinel-satellitterne. Den andel, der afsættes til F&U, forekommer også at være utilstrækkelig, især når det gælder den nødvendige indsamling af vigtige data til brug i indsatsen mod klimaændring og til beskyttelse af sikkerheden.

4.5

Udvalget tilslutter sig fuldt ud Kommissionens forslag, men anmoder om endnu mere beslutsomme skridt til at fremskaffe de nødvendige finansielle midler; der vil som minimum være brug for yderligere 700-800 mio. EUR for perioden 2014-2020, en forlængelse af tidshorisonten til år 2030 mindst, en åbning af markedet for rumteknologi for smv'er i alle medlemslande, en klar forordning om åben dataadgang, en stærk koordinering af alle deltagere i projektet og endelig en styrkelse af projektets internationale dimension.

4.6

Kommissionen nævner selv behovet for større investeringer på sikkerhedsområdet og i en nylig meddelelse (3), minder den om, at der som led i temaet »rummet« under det syvende forskningsrammeprogram er offentliggjort en forslagsindkaldelse med henblik på udvikling af præ-operationelle GMES-havovervågningstjenester. En integreret tilgang, som udnytter alle til rådighed stående instrumenter, er det svar, der kræves for at beskytte miljøet, beskytte vore have og kyster mod smugleri samt redde de menneskers liv, som sætter deres lid til skruppelløse kriminelle organisationer.

4.7

I denne sammenhæng vil det være nødvendigt at finde de nødvendige ekstra midler til gennemførelse af dels efteruddannelsesprogrammer for sektorens operatører, dels projekter, der skal vække de unge generationers interesse for studiet af rummet og de mulige applikationer. I de seneste år – bl.a. på grund af den offentlige opinions faldende interesse for emnet – er interessen for rumingeniøruddannelsen også blevet svækket med en kraftig nedgang i tilmeldingerne til dette fag og i antallet af færdiguddannede kandidater. Der begynder også at være mangel på teknikere, og der er brug for specifikke foranstaltninger for at tiltrække interesserede til disse studier. En af de hyppigste grunde til manglen på tilmeldinger til disse fag er, at udsigterne til beskæftigelse ikke forekommer sikre og varige.

4.8

Udvalget støtter Kommissionens forslag om, at den bliver direkte ejer af systemet og dermed ansvarlig for forvaltningen. Valget af en kontinuerlig fri og åben adgang – forudsat at sikkerheden garanteres – gennem udstedelse af en specifik forordning, synes at være hensigtsmæssig og velovervejet. Garanti for adgang kan skabe de forudsætninger, der skal til for at vække private investorers interesse for at udbyde tjenester. Skabelsen af et marked i tilknytning til GMES-systemet kan ud over at være en økonomisk chance og til nytte for samfundet også give mulighed for at deles om nogle af udgifterne til forvaltning af de jordbaserede tjenester.

4.9

Udformningen af systemets arkitektur har afgørende betydning for en korrekt dataforvaltning. Den kommercielle udnyttelse bør altid ledsages af et bidrag til afholdelse af udgifterne, eventuelt efter en tilpasning til markedet, således som det har været tilfældet med nogle online-tjenester, som hidtil har været gratis, men som nu begynder at opkræve en afgift af brugerne. Principielt bør dataene være gratis og tilgængelige for de offentlige forvaltninger på et differentieret grundlag afhængigt af fortroligheds- og sikkerhedskravene.

Der er på det seneste kommet nye vigtige applikationer frem inden for satellitovervågning. Højdemålingssatellitterne, der indgår i My Ocean-programmet, har påvist »el Niño«-fænomenets genopdukken i 2009; MACC-programmet (Monitoring Atmosphere Composition and Climate), som indgår i GMES-tjenesterne, har leveret data til brug for simuleringerne af den islandske askeskys spredning; en anden tjeneste under GMES-programmet er SAFER (Services and Applications For Emergency Responses), der har til formål at levere detaljerede kort inden for 6 timer efter naturkatastrofer såsom jordskælv, oversvømmelser og jordskred, hvilket kan være af vital betydning for civilberedskabstjenesternes indsats. G-Mosaic (Pilot services for security) overvåger jorden i sikkerhedsøjemed, lige fra overvågning af atomkraftværker, illegale immigrationsruter og grænseovervågning til analyser af krigsødelæggelser og nødhjælpsbehov.

4.10

Forsyningspolitikken fortjener særlig opmærksomhed. Principperne i Small Business Act bør altid finde anvendelse ved offentlige indkøb, især på EU-plan. Der er brug for en konsekvent politik til støtte for smv, især smv'erne i de lande, som endnu ikke har et stærkt produktionsapparat og som også bør kunne få glæde af de store investeringer, der er under opsejling i sektoren. GMES-rumkomponenten har ikke kun brug for store specialiserede virksomheder inden for rumelektronik, men også for små virksomheder, der også godt kan garantere innovative løsninger. Kommissionen bør tilskynde til oprettelse af konsortier mellem transnationale virksomheder af hensyn til projektets europæiske karakter.

4.11

Udvalget anbefaler en stadig tættere koordinering mellem de forskellige deltagere i gennemførelsen af projektet: Kommissionen, medlemsstaterne, ESA og Eumetsat, og det støtter Kommissionens forslag om at dele ansvaret mellem disse aktører, som beskrevet i meddelelsen.

4.12

Udvalget mener, at ESA stadig har alle de nødvendige forudsætninger for at være kandidat til hvervet som forvalter af ruminfrastrukturen i samarbejde med de nationale agenturer, når det gælder vedligeholdelse, udvikling og udskiftning af satellitkonstellationerne. Det anbefaler indtrængende at udtømme alle muligheder i lovgivningen for at dette naturlige valg kan blive en realitet.

4.13

Det er efter udvalgets mening meget vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at styrke det internationale samarbejde. Kampen mod klimaændringen foregår nødvendigvis på verdensplan, og fælles adgang til dataene vil være afgørende for, at effekten af drivhusgasemissionerne og den deraf følgende klimaændring kan påvises i realtid. Kommissionen har med god grund medtaget dette aspekt, og udvalget anbefaler at inddrage andre partnere i nærliggende områder og eventuelt gøre dem til partnere i EU's strategi for beskyttelse af jorden og havene og for sikkerheden. Middelhavsunionen kunne f.eks. være en fremragende platform for udvikling af dette samarbejde inden for rammerne af de nuværende udvalgte prioriterede programmer for civilbeskyttelse, rensning af Middelhavet og bekæmpelse af klimaændringer. Ligeledes kan der komme et positivt input ved at være åben over for de særlige samarbejdsstrukturer, der findes i andre specifikke områder som f.eks. i Østersø-regionerne og Donau-området.

4.14

EØSU støtter oprettelsen af et »GMES-partnerudvalg«, der består af 27 medlemsstater samt Schweiz og Norge i deres egenskab af medlemmer af ESA. GMES-partnerudvalget, hvori Kommissionen fører forsædet, vil få til opgave at etablere et samarbejde mellem organer i alle medlemsstater, bistå Kommissionen med at overvåge, at programmet gennemføres konsekvent, med at udarbejde en strategisk ramme og udveksle erfaringer og god praksis vedrørende GMES og jordovervågning. Et sådant repræsentativt organ kan bistå med at rette op på den ubalance mht. videnniveau og rumaktiviteter, der findes mellem de gamle og nye medlemsstater. Oprettelsen af et forum for private brugere ville kunne yde et stort bidrag til en rettidig analyse af systemets fremtidsudsigter og samarbejdet med Rådet.

4.15

Man må være særligt opmærksom på de kortsigtede programmæssige behov, især når det gælder operationerne med A-serien af Sentinel-satellitterne, lanceringen af B-serien samt indkøb af væsentlige komponenter til C-serien.

4.16

Det spanske formandskab, som er engageret i GMES-forordningen, og det belgiske formandskab, når det gælder europæisk rumpolitik, er begge enige i behovet for et nyt afsæt. Parlamentet går også meget ind for at støtte det. Forudsætningerne er således til stede for en afklaring af de endnu uafklarede aspekter: fremskaffelse og bevilling af de nødvendige midler til projektet; overvindelse af de forbehold vedrørende tidshorisonten for GMES, der endnu findes, således at udviklingen af Sentinel-konstellationen nu kan gå i gang som fastlagt i programmet; styrkelse af det internationale samarbejde og større investeringer i forskning og udvikling.