5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/60

A.

der henviser til, at menneskerettigheder og beskyttelse af sådanne rettigheder afhænger af anerkendelse af den mennesket iboende værdighed; der i denne henseende henviser til verdenserklæringens indledning: »anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden«,

B.

der henviser til, at retfærdighed, frihed, demokrati og retsstatsprincippet bygger på en reel anerkendelse af den mennesket iboende værdighed, og til, at en sådan anerkendelse er grundlaget for alle menneskerettigheder,

C.

der henviser til, at Den Europæiske Unions tiende årsberetning (2008) om menneskerettighederne, der er udarbejdet af Rådet og Kommissionen, indeholder en generel oversigt over EU-institutionernes menneskerettighedsaktiviteter i og uden for EU,

D.

der henviser til, at sigtet med denne beslutning er at undersøge, evaluere og, i særlige tilfælde, øve konstruktiv kritik af Kommissionens, Rådets og Parlamentets menneskerettighedsaktiviteter,

E.

der henviser til, at Den Europæiske Unions interne menneskerettighedsindsats har direkte indflydelse på dens troværdighed og evne til at gennemføre en effektiv menneskerettighedspolitik udadtil,

F.

der henviser til, at der skal gøres bestræbelser på i højere grad at rette opmærksomheden mod respekt for de grundlæggende menneskerettigheder, i forhandlinger og gennemførelse af bilaterale eller regionale handelsaftaler, også i de aftaler der indgås med vigtige handelspartnere,

G.

der henviser til, at det er nødvendigt at overholde menneskerettighedsklausulerne i de aftaler, EU og tredjelandspartnere har undertegnet,

H.

der henviser til, at politikker, der fremmer menneskerettighederne, fortsat er truede i adskillige regioner i verden, eftersom overtrædelser af menneskerettighederne uundgåeligt går hånd i hånd med bestræbelser fra dem, der foretager overtrædelserne, på at begrænse virkningerne af enhver politik, der fremmer menneskerettighederne, især i lande, hvor menneskerettighedsovertrædelserne er afgørende for at holde en ikke-demokratisk regering ved magten,

1.

mener, at EU bør føre en sammenhængende og konsekvent politik for konsolidering og fremme af menneskerettighederne i verden, og understreger behovet for, at denne politik skal være mere effektiv;

2.

gentager sin overbevisning om, at det, hvis det skal lykkes at opnå forbedringer med hensyn til fremme af menneskerettighederne, er nødvendigt at styrke EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), ligesom det er nødvendigt at sikre, at målsætningen om at fremme af menneskerettighederne som et mål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som skitseret i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union, overholdes til punkt og prikke i EU's dialoger og institutionelle forbindelser med alle lande i verden;

3.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre en større indsats for at forbedre Den Europæiske Unions evne til at reagere hurtigt på tredjelandes brud på menneskerettighederne; understreger den vigtige rolle, som EU spiller for menneskerettighederne i verden i dag, og de dertil hørende øgede forventninger; opfordrer til en fælles menneskerettighedslinje i EU, både i politikken udadtil og inden for EU's egne grænser;

4.

opfordrer til, at der udvises den størst mulige årvågenhed, for så vidt angår overholdelse af menneskerettighedsklausulerne i de aftaler, som EU og dens tredjelandspartnere har undertegnet, og til, at sådanne klausuler systematisk skal indgå i fremtidige aftaler; påpeger, at menneskerettighedsklausulen som et afgørende element bør finde anvendelse på alle aftalens bestemmelser; gentager sin opfordring til, at denne klausul systematisk ledsages af en reel håndhævelsesmekanisme;

5.

understreger relevansen af Den Europæiske Unions årsberetning om menneskerettigheder ved analysen og evalueringen af EU's menneskerettighedspolitik og anerkender, at EU-institutionernes aktiviteter på menneskerettighedsområdet spiller en positiv rolle;

6.

gentager sin anmodning om, at der stilles flere og bedre oplysninger til rådighed for evalueringen af den førte politik, og at der må stilles forslag om enkeltelementer og retningslinjer med henblik på at forbedre den generelle fremgangsmåde, minimere enhver uforenelighed og tilpasse de politiske prioriteter til de enkelte lande for at kunne vedtage en landestrategi for menneskerettigheder, eller som minimum, et menneskerettighedskapitel i landestrategidokumenterne; gentager sin efterlysning af en regelmæssig vurdering af brugen og resultaterne af Den Europæiske Unions politikker, instrumenter og initiativer vedrørende menneskerettigheder i tredjelande; opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde særlige målelige indekser for at fastslå effektiviteten af disse politikker;

7.

bifalder Rådets og Kommissionens offentlige forelæggelse af 2008-beretningen på mødet i Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder den 4. november 2008, som faldt sammen med 60-årsdagen for verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948, og præsentationen på plenarmødet samme dag af tildelingen af den årlige Sakharov-pris for tankefrihed til Hu Jia fra Kina;

8.

opfordrer på ny Rådet og Kommissionen til at identificere de »lande, der giver anledning til særlig bekymring«, hvor det er særligt vanskeligt at fremme menneskerettighederne, samt de lande, hvor menneskerettighederne krænkes, og med henblik herpå at udvikle kriterier, ved hjælp af hvilke lande kan evalueres på grundlag af deres resultater på menneskerettighedsområdet, idet der på denne måde kan opstilles specifikke politiske kriterier;

9.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre en større indsats for at formidle årsberetning om menneskerettighederne og sikre, at den når ud til så bredt et publikum som muligt; opfordrer ligeledes til offentlige oplysningskampagner med henblik på at styrke EU's profil på området;

10.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at gennemføre regelmæssige undersøgelser af virkningerne og bevidstheden i samfundet om EU's aktiviteter på menneskerettighedsområdet;

11.

mener, at det af beretningen fremgår, at EU, trods henvendelserne fra en række medlemsstater, ikke har foretaget en evaluering af medlemsstaternes praksis i forhold til de amerikanske myndigheders antiterrorpolitik under George Bushs tid som præsident;

12.

opfordrer i overensstemmelse med den beslutning, der blev vedtaget med enstemmighed på den peruanske kongres i april 2008, Rådet til at overveje at medtage Movimiento Revolucionario Túpac Amaru (MRTA) på EU's liste over terrororganiationer;

13.

understreger, at indvandringspolitikken i store dele af den offentlige opinion i verden er afgørende for EU's troværdighed i dens optræden udadtil på menneskerettighedsområdet;

14.

mener, at EU gennem en kvantitativ og kvalitativ forbedring af Rådets menneskerettighedssekretariat yderligere vil kunne styrke sin profil med hensyn til at fremme og sikre overholdelsen af menneskerettighederne i sin politik udadtil; forventer, at en fremtidig udnævnelse af en højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som desuden vil være næstformand i Kommissionen, vil indebære en betydelig styrkelse af konsekvensen og effektiviteten i EU's indsats, såfremt Lissabontraktaten træder i kraft;

15.

finder det, i betragtning af menneskerettighedsspørgsmåls betydning i konflikt- og postkonfliktsituationer, afgørende, at EU's særlige repræsentanter fremover får et mandat, der udtrykkeligt omhandler fremme og sikring af overholdelsen af menneskerettighederne;

16.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at tilskynde EU-medlemsstaterne og de tredjelande, som der forhandles med om kommende tiltrædelse eller om styrkelse af forbindelserne, til at undertegne og ratificere alle FN's og Europarådets vigtigste konventioner om menneskerettigheder og de dertil knyttede protokoller og til at samarbejde med internationale menneskerettighedsprocedurer og -mekanismer; opfordrer navnlig til, at der indgås en rammeaftale mellem EU og UNHCR med henblik på at fremme ratificeringen og gennemførelsen af FN's konventioner i samtlige medlemsstater;

17.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres ihærdige indsats for at fremme en universel ratifikation af Rom-statutten og vedtagelse af den nationale gennemførelseslovgivning i overensstemmelse med Rådets fælles holdning 2003/444/FUSP af 16. juni 2003 om Den Internationale Straffedomstol (ICC) (21) og handlingsplanen fra 2004 om opfølgning på den fælles holdning; slår til lyd for, at disse bestræbelser udstrækkes til at omfatte ratifikation og gennemførelse af aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol, som er et vigtigt operationelt redskab for ICC; glæder sig over, at Madagaskar, Cookøerne og Surinam ratificerede Rom-statutten i 2008 og derved bragte det samlede antal af stater, der har tilsluttet sig statutten, op på 108 pr. juli 2008; kræver, at Den Tjekkiske Republik som det eneste EU-land, der endnu ikke har ratificeret Rom-statutten, ufortøvet gør dette (22); opfordrer indtrængende Rumænien til at opsige sin bilaterale immunitetsaftale med De Forenede Stater;

18.

anmoder alle EU's formandskaber om at tage betydningen af samarbejdet med ICC på alle EU-topmøder og i alle dialoger med tredjelande op, bl.a. på topmødet mellem EU og Rusland og i dialogen mellem EU og Kina, og opfordrer indtrængende alle EU's medlemsstater til at intensivere samarbejdet med domstolen og indgå bilaterale aftaler om håndhævelse af domme samt om beskyttelse af vidner og ofre; anerkender endvidere samarbejds- og bistandsaftalen med ICC og opfordrer på denne baggrund EU og dens medlemsstater til at yde domstolen al nødvendigt bistand, herunder støtte i marken, i de verserende sager; glæder sig i denne forbindelse over Belgiens og Portugals bistand i forbindelse med anholdelsen og overgivelsen til ICC af Jean-Pierre Bemba i maj 2008;

19.

opfordrer til, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater ufortøvet ratificerer FN's konvention om handicappedes rettigheder; fastholder, at den til konventionen knyttede protokol bør betragtes som en integreret del af denne, og slår til lyd for omgående tiltrædelse af konventionen og protokollen (23);

20.

understreger behovet for en yderligere styrkelse af Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters aktive engagement, hvad angår menneskerettigheds- og demokratispørgsmål, især hvad angår deltagelsen i forskellige internationale organer i 2009, herunder i det arbejde, der gøres af UNHRC, FN's Generalforsamling, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet;

21.

glæder sig over den konference for menneskerettighedsforkæmpere, som blev finansieret af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og afholdt i Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles den 7.-8. oktober 2008 som led i et større fællesinstitutionelt initiativ fra Kommissionen, Europa-Parlamentet og FN som markering af 60-årsdagen for verdenserklæringen om menneskerettigheder;

22.

glæder sig over det samarbejde mellem Den Europæiske Union og Europarådet, som foregår inden for rammerne af et aftalememorandum, der blev undertegnet i maj 2007; glæder sig over afholdelsen af firepartsmøder den 23. oktober 2007 og den 10. marts 2008 mellem EU's formandskab, Kommissionen, Europarådets generalsekretær og formanden for Europarådets Ministerkomité; gentager, at det er meget vigtigt yderligere at fremme samarbejdet på området for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og pluralistisk demokrati, som er de værdier, begge disse organisationer og alle EU's medlemsstater er fælles om;

23.

glæder sig over den aftale, som blev undertegnet den 18. juni 2008, mellem Rådet og Kommissionen om samarbejde i Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder; bemærker, at aftalen indeholder bestemmelser om afholdelse af regelmæssige møder, informationsudveksling og samordning af aktiviteter;

24.

glæder sig over, at konventionen om klyngeammunition blev vedtaget på den diplomatiske konference i Dublin, som fandt sted den 19.-30. maj 2008; er bekymret over, at ikke alle EU's medlemsstater undertegnede konventionen på undertegnelseskonferencen i Oslo den 3. december 2008, og opfordrer dem til hurtigst muligt at gøre dette (24); bemærker, at der med konventionen indføres et øjeblikkeligt og betingelsesløst forbud mod alle former for klyngeammunition, som påfører civile uacceptabel skade;

25.

glæder sig over Serbiens samarbejde i forbindelse med arrestationen og overførslen af Radovan Karadžić til Det Internationale Tribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY); noterer med bekymring, at Ratko Mladić og Goran Hadžić stadig er på fri fod og endnu ikke er blevet stillet for ICTY; opfordrer de serbiske myndigheder til at sikre fuldt samarbejde med ICTY, hvilket bør føre til arrestation og overførsel af alle de tilbageværende tiltalte for at skabe mulighed for ratifikation af en stabiliserings- og associeringsaftale;

26.

opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at samarbejde fuldt ud i de internationale strafferetlige mekanismer, især når det gælder om at bringe skyldige, der forsøger at undslippe, for retten; er alvorligt bekymret over, at Sudan stadig ikke har anholdt og overgivet Ahmad Muhammad Harun (»Ahmad Harun«) og Ali Muhammad Ali Abd-Al-Rahman (»Ali Kushayb«) til ICC og dermed ser bort fra sine forpligtelser i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1593 (2005); fordømmer på det kraftigste, at Sudan har reageret med gengældelse, efter at ICC har udstedt en arrestordre mod præsident al-Bashir, og udtrykker stor bekymring over det seneste indgreb over for menneskerettighedsforkæmpere, som førte til anholdelsen i juni 2008 af Muhammed el-Sari, som er blevet idømt en fængselsstraf på 17 år for at have samarbejdet samarbejdet med ICC; glæder sig over løsladelsen af Hassan al-Turabi, lederen af den største oppositionsgruppe Popular Congress Party (PCP), efter to måneders varetægtsfængsling for i en udtalelse at have opfordret præsident al-Bashir til at påtage sig det politiske ansvar for de forbrydelser, der er begået i Darfur; minder endelig om sin beslutning af 22. maj 2008 om Sudan og Den Internationale Straffedomstol (25) og opfordrer på ny EU's formandskaber og medlemsstaterne til at leve op til og handle i overensstemmelse med deres egne ord i henhold til EU-erklæringen af marts 2008 og Rådets konklusioner om Sudan fra juni 2008, hvori det anføres, at EU »er parat til at overveje foranstaltninger mod enkeltpersoner, der er ansvarlige for manglende samarbejde med ICC, hvis forpligtelsen i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1593 om samarbejde med ICC fortsat tilsidesættes.«;

27.

glæder sig over indledningen den 26. januar 2009 af den første retssag i ICC mod Thomas Lubanga fra Den Demokratiske Republik Congo (DRC), og bemærker, at der er tale om den første retssag i den internationale strafferets historie, hvor ofrene deltager aktivt i retsforhandlingerne; opfordrer i denne forbindelse indtrængende ICC til at intensivere sit opsøgende arbejde med henblik på at engagere lokalsamfund i lande i krisesituationer i en proces med et konstruktivt samspil med ICC, som skal skabe forståelse og støtte til dens mandat, håndtere forventninger og gøre de relevante lokalsamfund i stand til at følge og forstå den internationale strafferetlige proces; glæder sig over samarbejdet med Den Demokratiske Republik Congo i forbindelse med overførslen af Thomas Lubanga, Germain Katanga og Mathieu Ngudjolo til ICC; beklager imidlertid, at ICC's arrestordre for Bosco Ntaganda endnu ikke er gennemført, og opfordrer Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) til på sit kommende møde at kræve, at Bosco Ntaganda omgående anholdes og overgives til ICC; bemærker med bekymring, at den allerede ustabile situation i DRC allerede er yderligere destabiliseret af nye angreb fra the Lord's Resistance Army (LRA), som brutalt massakrerede mindst 620 civile og bortførte mere end 160 børn i perioden 24. december 2008 til 13. januar 2009 i den nordlige del af DRC; understreger derfor det presserende behov for at anholde de øverstkommanderende for LRA som krævet i Parlamentets beslutning af 21. oktober 2008 om tiltalen og retssagen mod Joseph Kony ved Den Internationale Straffedomstol1 (26); konstaterer med bekymring, at ICC's arrestordre på fire medlemmer af The Lord's Resistance Army i Uganda endnu ikke er blevet ført ud i livet;

28.

bemærker med tilfredshed de første positive udtalelser om ICC fra den nye amerikanske regering, som anerkender, at ICC »ser ud til at blive et vigtigt og troværdigt instrument, der kan hjælpe med at holde den øverste ledelse ansvarlig for de grusomheder, som er begået i Congo, Uganda og Darfur« (27), og opfordrer USA til at ratificere og engagere sig yderligere i ICC, navnlig ved at samarbejde i situationer, som er genstand for undersøgelser i ICC eller foreløbige analyser;

29.

bemærker på ny med tilfredshed FN's Generalforsamlings vedtagelse af erklæringen om oprindelige folks rettigheder, som skaber rammer, inden for hvilke stater kan beskytte og fremme de oprindelige folks rettigheder uden udelukkelse eller diskrimination; opfordrer derfor Kommissionen til at følge gennemførelsen af denne erklæring op, især gennem EIDHR, idet alle medlemsstaterne især opfordres til hurtigst muligt at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention 169 om oprindelige folk og stammefolk, hvor principperne i den pågældende erklæring konsolideres med et juridisk bindende instrument; glæder sig dog over Kommissionens aktiviteter til fordel for oprindelige folk og over projektet med titlen »Fremme af oprindelige folks og stammefolks rettigheder gennem juridisk rådgivning, kapacitetsopbygning og dialog«, som Kommissionen og ILO i fællesskab har taget initiativ til; bemærker, at kun tre medlemsstater har ratificeret ILO-konventionen, næsten 20 år efter den trådte i kraft, nemlig Danmark, Nederlandene og Spanien; opfordrer derfor til initiativer, der kan øge opmærksomheden over for dette vigtige lovgivningsmæssige instrument og øge dets effektivitet ved at sikre, at det ratificeres af alle medlemsstater;

30.

gentager sin opfordring til udarbejdelse af en europæisk rammestrategi for romaer i lyset af romasamfundenes særlige sociale situation i Den Europæiske Union, i kandidatlandene og i lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen; bemærker med tilfredshed Kommissionens første »EU-roma-topmøde«, som fandt sted i september 2008 under fælles ledelse af Kommissionens formand og det franske formandskab, og som tog sigte på at fremme et fast tilsagn om at tage konkrete problemer op og skabe mekanismer, der kan sikre bedre forståelse for romaernes situation i hele Europa;

31.

glæder sig over den konsensus, der blev opnået på Durban-opfølgningskonferencen den 21. april 2009 som opfølgning på verdenskonferencen mod racisme om et slutdokument, som bl.a. fuldt ud beskytter ytringsfriheden som defineret i international ret, bekræfter og styrker kravet om beskyttelse af migranters rettigheder og ankerkender mange forskellige og alvorlige former for forskelsbehandling; fordømmer præsident Mahmoud Ahmadinejads tale, som var i modstrid med konferencens ånd og formål, nemlig at besejre den racistiske svøbe; glæder sig over de omfattende møder, som fandt sted den 21. april-2. maj 2008 og fra den 6.-17. oktober 2008, i UNHRC, der fungerer som forberedelsesudvalg for Durban-opfølgningskonferencen;

32.

er skuffet over, at Rådet viste mangel på lederskab og medlemsstaterne ikke var i stand til at enes om en fælles strategi på Durban-opfølgningskonferencen den 20.-24. april i Genève mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance (Durban II); beklager dybt manglen på enhed og samarbejde, især på baggrund af den forventede intensivering af EU-udenrigspolitikken i forbindelse med den nye EU-traktat; opfordrer Kommissionen og navnlig Rådet til over for Parlamentet at redegøre for, hvorvidt der var planer om en EU-strategi, og hvilke bestræbelser der blev gjort på at finde frem til en fælles linje, samt aflægge beretning om, hvad der skete, og hvilke følger resultaterne af Durban II vil få;

33.

glæder sig over det andet europæiske forum om barnets rettigheder, som Kommissionen afholdt i marts 2008, med fokus på alarmsystemer i forbindelse med sager om forsvundne børn samt børnefattigdom og social udstødelse, navnlig vedrørende romabørn;

34.

glæder sig over det europæiske år for interkulturel dialog i 2008, der iværksattes på initiativ af Kommissionen og på grundlag af beslutninger truffet af Europa-Parlamentet og Rådet; gentager, at interkulturel dialog spiller en stadigt større rolle i forbindelse med styrkelsen af europæisk identitet og borgerskab; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremlægge strategier til fremme af interkulturel dialog og inden for deres kompetenceområde at fremme Civilisationsalliancens mål og fortsat give denne alliance deres politiske støtte;

35.

glæder sig over UNHRC's bestræbelser og understreger dets centrale rolle i FN's struktur samt dets potentiale til at udvikle sig til en værdifuld ramme for EU's multilaterale menneskerettighedsbestræbelser; bemærker, at dette nye organ er nødt til at fortsætte sit arbejde for at opnå større troværdighed;

36.

understreger, at civilsamfundets organisationer spiller en helt afgørende rolle for UNHRC's effektivitet;

37.

glæder sig over indledningen af den universelle regelmæssige gennemgang og den første runde heraf, som fandt sted i april og maj 2008 og endte med vedtagelse af resultatrapporterne på UNHRC's plenarmøde i juni 2008; bemærker, at iværksættelsen af den nye mekanismes to første perioder har bekræftet den universelle regelmæssige gennemgangs potentiale, og har stor tiltro til iværksættelsen af ordningen med den universelle regelmæssige gennemgang med henblik på at opnå de første konkrete resultater og forbedringer; opfordrer Rådet og Kommissionen til nøje at følge og overvåge aktiviteterne i »Universal Periodic Review«, og opfordrer Rådet til at konsultere Parlamentet i denne forbindelse;

38.

bemærker, som det påpeges i årsberetningen, at EU's medlemsstater er i mindretal i UNHRC; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at råde bod på dette gennem en samordnet indsats og ved at indgå relevante alliancer med de lande og ikke-statslige aktører, som fortsætter kampen for at forsvare menneskerettighedernes universelle og udelelige natur,

39.

opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til at styrke deres samarbejde med demokratiske regeringer fra andre regionale grupper inden for UNHRC med henblik på at forbedre chancerne for, at initiativer med sigte på overholdelse af principperne i FN's verdenserklæring om menneskerettigheder bliver vellykkede; anmoder Kommissionen om at forelægge en årsberetning om afstemningsmønstrene i FN i forbindelse med menneskerettighedsanliggender og analysere, hvordan disse påvirkes af EU's og medlemsstaternes politik samt politikken i andre blokke;

40.

opfordrer til et styrket samarbejde mellem Europarådet og Den Europæiske Union om fremme af mindretalsrettigheder og beskyttelse af regionale sprog og mindretalssprog ved anvendelse af retlige værktøjer vedrørende forbud mod forskelsbehandling for at fremme mangfoldighed og tolerance;

41.

bekræfter atter den store betydning af disse særlige procedurer og landemandaterne internt i UNHRC; fastholder, at proceduren for fornyelse af mandater skal være gennemsigtig; hilser FN's nye manual for særlige procedurer, velkommen og fastholder, at der skal gøres en indsats for at udpege uafhængige og erfarne kandidater, der er repræsentative, både geografisk og med hensyn til køn; bemærker de seneste udviklinger i de tematiske mandater og landemandaterne; glæder sig over de nyligt etablerede tematiske mandater, som vedrører moderne former for slaveri og adgang til rent drikkevand og sanitet; glæder sig over, at mandatet for den særlige rapportør for menneskerettighederne i Sudan er blevet forlænget indtil juni 2009;

42.

glæder sig over, at EU tog initiativ til afholdelse af et særligt møde i UNHRC om Burma i oktober 2007, som kulminerede i vedtagelsen af en resolution i juni 2008 om fordømmelse af de vedvarende systematiske krænkelser af menneskerettighederne og rekruttering af børnesoldater i Burma, og opfordrer indtrængende den burmesiske regering til straks og betingelsesløst at løslade alle politiske fanger;

43.

mener, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, trods forsinkelsen i forbindelse med den endelige ratificering af Lissabontraktaten, bør bruges proaktivt til at harmonisere de fremgangsmåder, som medlemsstaternes og Kommissionens delegationer benytter udadtil på menneskerettighedsområdet ved at være fælles om strukturer og personale for at skabe egentlige »EU-ambassader«;

44.

bemærker det slovenske og det franske formandskabs indsats for at færdiggøre EU's menneskerettighedsretningslinjer for barnets rettigheder; ser frem til i løbet af næste år at modtage udkast til de specifikke gennemførelsesforanstaltninger, der vil koncentrere sig om at gennemføre den samlede og omfattende fremgangsmåde, som de centrale retningslinjer udvikler;

45.

mener, at der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at menneskerettighedsspørgsmål følges mere systematisk af EU's missioner, f.eks. ved at udpege kontaktpunkter for menneskerettigheder og indarbejde retningslinjer om menneskerettigheder og deres gennemførelse i uddannelsesprogrammerne for de ansatte i EU's missioner;

46.

glæder sig over, at det franske formandskab i andet halvår af 2008 gav kvindespørgsmål en prioriteret status i forbindelse med EU's indsats på menneskerettighedsområdet; understreger navnlig behovet for at gribe ind over for tragiske eksempler på vold mod kvinder (herunder kvindelig omskæring) og kvindedrab (herunder kønsbestemt abort);

47.

opfordrer i lyset af det internationale samfunds manglende evne til at skabe forbedringer i Zimbabwe - hvor menneskerettighedssituationen er katastrofal - Rådet og medlemsstaterne til at undersøge årsagerne dertil, fastlægge mere effektive politikker og underrette Parlamentet om, hvilke foranstaltninger det har til hensigt at træffe i betragtning af omfanget af forbindelserne mellem EU og dets medlemsstater og mange afrikanske lande, navnlig i det sydlige Afrika;

48.

glæder sig over vedtagelsen af nye retningslinjer den 8. december 2008, hvormed der blev fastlagt en omfattende strategi for styrkelse af EU's aktiviteter til forbedring af kvinders sikkerhed, navnlig i lande, der er berørt af konflikt, samt i andre lande; beklager, at Parlamentet ikke i højere grad blev inddraget i udarbejdelsen af nye retningslinjer, og opfordrer i denne forbindelse til, at der i fremtiden etableres en mekanisme til høring med Parlamentet, både når de nye retningslinjer udarbejdes, og når de vurderes og revideres;

49.

gør imidlertid opmærksom på de eksisterende mangler i udviklingen af EU's politikker og aktiviteter til fordel for kvinders rettigheder; mener, at disse mangler fremgår af Rådets rapport, idet der savnes en detaljeret gennemgang ved vurderingen af de forskellige specifikke områder;

50.

minder om den resolution om et moratorium for brugen af dødsstraf (resolution 62/149), som FN's Generalforsamling vedtog den 18. december 2007, hvori der opfordres til indførelse af et verdensomspændende moratorium for anvendelse af dødsstraf; understreger, at resolutionen slutter med at opfordre alle FN-medlemsstater til at indføre et moratorium for henrettelser med henblik på at afskaffe dødsstraf;

51.

bifalder den fælles erklæring mod dødsstraf, som blev underskrevet den 10. oktober 2008 af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens formænd på EU's vegne, og af formændene for Europarådets parlamentariske forsamling og Ministerråd samt Europarådets generalsekretær på den europæiske dag mod dødsstraf, der afholdes den 10. oktober hvert år; gentager, at forbuddet mod dødsstraf er en af de vigtigste bestemmelser i EU's charter om grundlæggende rettigheder, hvoraf det i artikel 2 udtrykkeligt hedder: »Ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes«;

52.

bifalder den ændrede og opdaterede version af EU's retningslinjer for dødsstraf; gentager, at EU er imod dødsstraf, og giver endnu engang udtryk for sin overbevisning om, at afskaffelse af dødsstraffen bidrager til at fremme den menneskelige værdighed og den gradvise udvikling af menneskerettighederne;

53.

opfordrer formandskabet til at tilskynde Italien, Letland, Polen og Spanien, der har undertegnet, men endnu ikke ratificeret protokol nr. 13 til den europæiske menneskerettighedskonvention (ECHR) om afskaffelse af dødsstraf under alle omstændigheder, til at gøre dette; anerkender i den forbindelse, at retningslinjerne om dødsstraf vil kunne gennemføres mere konsekvent, hvis medlemsstaterne undertegner og ratificerer disse protokoller og konventioner;

54.

glæder sig over, at dødsstraffen er på tilbagetog, og at den i 2008 blev afskaffet i Rwanda og Usbekistan for alle former for forbrydelser; bifalder udkastet til straffelov i Iran, som forbyder steningsdomme, og opfordrer indtrængende det iranske parlament til at færdiggøre straffeloven med henblik på et fuldstændigt forbud mod stening; fordømmer, at det iranske styre stadig dømmer anklagede under 18 år til døden og henretter dem (navnlig de, hvis eneste »forbrydelse« i henhold til sharialovgivningen er, at de har foretaget homoseksuelle handlinger); understreger, at Iran er det eneste land, som har henrettet ungdomsforbrydere i 2008; er dybt bekymret over, at mindst 130 andre ungdomsforbrydere sidder på dødsgangen i Iran; fordømmer endnu engang det iranske styres tiltagende anvendelse af dødsstraf, hvilket placerer Iran på en andenplads, kun overgået af Kina, på oversigten over de lande, der eksekverer flest henrettelser; bemærker, at der ikke er afsagt nogen dødsdom i Guatemala; udtrykker dog bekymring over risikoen for, at dødsstraffen kan blive genindført; opfordrer Guatemalas regering til konkret at forpligte sig til at overholde det universelle moratorium for dødsstraf; bifalder imidlertid de beslutninger, der blev truffet af præsident Colom i marts 2008, og som kan føre til afskaffelse af dødsstraffen i Guatemala; giver udtryk for sin bekymring over opretholdelsen af dødsstraffen i Perus lovgivning; bemærker, at Kina siden 2007 har ladet alle sager om dødsstraf blive prøvet ved den kinesiske højesteret, men er fortsat bekymret over, at Kina stadig eksekverer det største antal henrettelser i verden; fordømmer brugen af dødsstraf i Belarus, som er det eneste land i Europa, der fortsat anvender dødsstraf, hvilket strider mod europæiske værdier;

55.

opfordrer indtrængende alle de EU-medlemsstater, der endnu ikke har undertegnet og/eller ratificeret protokollen tilknyttet konventionen imod tortur, til at gøre dette så hurtigt som muligt;

56.

nærer stadig bekymring med hensyn til det virkelige engagement på menneskerettighedsområdet i de EU-medlemsstater, der nægter at underskrive den ovennævnte internationale konvention for beskyttelse af samtlige personer imod tvungen forsvinding; bifalder Argentinas ratificering af konventionen i maj 2008 og anmoder alle EU-medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, om ufortøvet at undertegne og ratificere den (28);

57.

hilser den ændrede udgave af EU's retningslinjer for tortur, som Rådet vedtog i april 2001 og opdaterede i 2008, velkommen, og hvis formål er at give EU et operationelt redskab, der kan anvendes ved kontakt med tredjelande på ethvert plan samt i multilaterale menneskerettighedsfora med henblik på at støtte og styrke de igangværende bestræbelser på at forebygge og udrydde tortur og mishandling i alle dele af verden; gentager, at EU er fast besluttet på at opretholde det fuldstændige forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling;

58.

forventer, at Rådet og Kommissionen vil styrke samarbejdet med Europarådet med henblik på at skabe et europæisk område uden tortur og andre former for mishandling som et tydeligt signal om, at de europæiske lande lægger stor vægt på at afskaffe denne form for praksis inden for deres egne grænser i første omgang og dermed fremstå som eksempel for andre lande i verden, hvor denne beklagelige praksis stadig findes;

59.

bifalder evalueringen af EU's retningslinjer om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som omfatter nye henstillinger og gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at styrke aktiviteterne på dette område yderligere; bemærker med tilfredshed medtagelsen af henstillingerne i undersøgelsen med titlen »The Implementation of the European Union Guidelines on torture and other cruel, inhuman or degrading treatment og punishment« (gennemførelsen af EU-retningslinjerne om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf), som blev forelagt for Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder den 28. juni 2007 og COHOM (arbejdsgruppen om menneskerettigheder) i december 2007; glæder sig desuden over konklusionerne på baggrund af undersøgelsen af gennemførelsen af retningslinjerne; glæder sig over, at gennemførelsesforanstaltningerne er udarbejdet med henblik på at vejlede EU's og Kommissionens delegationer; bifalder i denne forbindelse de særlige kriterier for aktiviteter, der vedrører individuelle sager, og beklager manglen på foranstaltninger til forebyggelse af overførsel af personer til et land, hvor de risikerer at blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling; opfordrer endnu engang indtrængende EU til at overholde de normer og standarder, der er fastsat i de internationale og regionale instrumenter, for så vidt angår tortur og mishandling;

60.

glæder sig over resolution 62/148, som EU var med til at udforme, om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og som blev vedtaget på FN's Generalforsamling den 4. marts 2008, og minder om, at frihed fra tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf er en grundlæggende rettighed, som skal beskyttes under alle omstændigheder; konstaterer, at netværket af parlamentariske menneskerettighedsudvalg i EU afholdt sit andet møde i Europa-Parlamentet den 25. juni 2008 med særligt fokus på bekæmpelsen af tortur i overværelse af Manfred Nowak, FN's særlige rapportør om tortur;

61.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres praksis med initiativer over for alle Den Europæiske Unions internationale partnere, hvad angår ratificeringen og gennemførelsen af de internationale konventioner om forbud mod brugen af tortur og mishandling, samt bestemmelsen om rehabiliteringsbistand til overlevende torturofre; opfordrer Rådet og Kommissionen til at betragte kampen mod tortur og mishandling som en hovedprioritet for EU's menneskerettighedspolitik, især gennem øget implementering af EU's retningslinjer og alle andre EU-instrumenter, såsom Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), og ved at sikre, at medlemsstaterne afstår fra at acceptere diplomatiske forsikringer fra tredjelande, hvor der er reel risiko for, at mennesker udsættes for tortur eller mishandling;

62.

gør opmærksom på vigtigheden af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (29), og som forbyder eksport eller import af varer, der ikke kan anvendes til andet end til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og som trådte i kraft den 30. juli 2006; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at evaluere medlemsstaternes gennemførelse af forordningen og til at undersøge mulighederne for udvidelse af forordningens anvendelsesområde;

63.

beklager, at der er over 1 350 000 internt fordrevne personer i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), herunder 850 000 fordrevne i det nordlige Kivu; understreger endnu engang det presserende behov for foranstaltninger i form af en udtømmende undersøgelse, der har til formål at retsforfølge de ansvarlige for CNDP's (National Congress for the Defence of the People) og mai mai-soldaters drab på - ifølge skøn - 150 personer i Kiwanja i november 2008; opfordrer regeringerne i DRC og Rwanda til at yde fuld støtte til MONUC (FN's mission i DRC) i regionen i forbindelse med opfyldelsen af det fredsbevarende mandat og til at arbejde på at beskytte civile i regionen mod den vold og de grusomheder, der hidtil har fundet sted; anmoder endvidere Rådet og Kommissionen om at støtte en undersøgelse om de alvorlige overtrædelser af menneskerettighedslovgivningen, som forekommer dagligt, herunder voldtægt, udenretslige drab og tortur, samt behovet for at gennemføre en effektiv EU-strategi, der kan bidrage til at gennemføre ændringer i regionen;

64.

er fortsat dybt bekymret over den katastrofale humanitære krise i Zimbabwe, koleraepidemien og Mugabe-styrets fortsatte afvisning af at reagere effektivt på krisen; opfordrer endvidere Rådet og Kommissionen til kraftigt at fordømme Mugabe-styrets handlinger og bekræfte deres støtte til befolkningen i Zimbabwe i form af et langsigtet program for humanitær bistand; fordømmer desuden Mugabes regerings intimidering og tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af civilsamfundet, f.eks. af Jestina Mukoko, og opfordrer til, at de, som har begået disse handlinger, retsforfølges;

65.

understreger på ny det presserende behov for at gennemføre EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at vedtage Paris-forpligtelserne fra 2007 om beskyttelse af børn mod ulovlig rekruttering til eller indsættelse i væbnede styrker eller væbnede grupper;

66.

bifalder den opdaterede version af disse retningslinjer, som blev vedtaget den 16. juni 2008, og konstaterer med tilfredshed, at EU har pålagt ambassadørerne at udarbejde individuelle strategier for de tretten prioriterede lande med henblik på gennemførelsen af de seks nye tematiske emner, der er fastlagt i retningslinjerne: rekruttering, drab og lemlæstelse, angreb på skoler og hospitaler, blokering af humanitær adgang, seksuel og kønsrelateret vold samt krænkelser og mishandling;

67.

glæder sig over vedtagelsen i juni 2008 af Det Europæiske Råds konklusioner om barnets rettigheder, navnlig børn i væbnede konflikter; konstaterer, at Rådet opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at sikre sammenhæng, komplementaritet og samordning af menneskerettigheds-, sikkerheds- og udviklingspolitikker og -programmer med henblik på at imødegå væbnede konflikters konsekvenser for børn på kort, mellemlang og lang sigt på en effektiv, bæredygtig og samlet måde;

68.

glæder sig over, at EU i juni 2008 vedtog den reviderede tjekliste, som har til formål at integrere beskyttelse af børn i væbnede konflikter i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik; bemærker, at dette indebærer omfattende forbedringer, navnlig for så vidt angår fastlæggelse af en definition af børnebeskyttelse, særlig uddannelse i forbindelse med børn i væbnede konflikter, overvågning og rapportering, forbedring af synligheden og bevidstheden, mulighed for særlig ekspertbistand på stedet og udvidelse af ekspertkommunikation mellem missionerne/aktiviteterne og Bruxelles;

69.

glæder sig over formandskabets initiativer til fordel for børn i væbnede konflikter; bemærker konferencen med titlen »Øget effekt på stedet - samarbejde mellem ngo'er og EU med temaet børn i væbnede konflikter«, som blev afholdt af det slovenske formandskab i april 2008;

70.

tager resolutionen om børn og væbnet konflikt, som blev vedtaget den 22. februar 2008 af FN's generalforsamling, og rapporten fra FN's generalsekretærs særlige repræsentant til efterretning; fordømmer på det kraftigste rekrutteringen og anvendelsen af børn i væbnede konflikter i Tchad og Irak;

71.

glæder sig over årsberetningen og konklusionerne fra FN's Sikkerhedsråds arbejdsgruppe vedrørende børn i væbnede konflikter; fordømmer på det kraftigste de alvorlige krænkelser af børns rettigheder og den fortsatte anvendelse af børn i væbnede konflikter i Sri Lanka, Burma, Filippinerne, Somalia, Congo og Burundi;

72.

glæder sig over, at seksten af EU's medlemsstater (30) har underskrevet Genève-erklæringen om væbnede konflikter og udvikling, hvilket bringer antallet af underskrivende stater op på 97; opfordrer de resterende elleve EU-medlemsstater, der endnu ikke har underskrevet Genève-erklæringen, til at gøre dette hurtigst muligt;

73.

opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort dette, til ufortøvet at undertegne og ratificere protokollerne knyttet til konventionen om barnets rettigheder (31);

74.

bifalder det forhold, at Kommissionen i 2008 inden for rammerne af det tematiske program »Investing in People« iværksatte en indkaldelse af forslag til projekter af ikke-statslige organisationer (ngo'er) for børn i væbnede konflikter og handel med børn; opfordrer Kommissionen til fortsat at være særligt opmærksom på situationen for børn i væbnede konflikter;

75.

glæder sig over den konference for menneskerettighedsforkæmpere, som blev afholdt den 7.-8. oktober 2008; gentager, at EU har forpligtet sig til at forbedre beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere i deres kamp for at realisere den vision, der blev fremsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder;

76.

henviser til, at millioner af børn i hele verden misbruges og udnyttes seksuelt; anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre enhver mulig indsats for at forebygge og bekæmpe seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, beskytte rettighederne for ofrene for seksuelt misbrug, og fremme nationalt og internationalt samarbejde i kampen mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn;

77.

glæder sig over Europarådets erklæring om aktiviteter til forbedring af beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere og fremme af deres aktiviteter, som blev vedtaget af Ministerkomiteen den 6. februar 2008;

78.

glæder sig over, at OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder om menneskerettighedsforkæmpere (ODIHR) blev oprettet i 2006 som et kontaktpunkt for menneskerettighedsforkæmpere med det formål at overvåge menneskerettighedssituationen i alle OSCE-lande; opfordrer indtrængende EU's institutioner til at øge deres støtte til menneskerettighedsforkæmpere ved at skabe et kontaktpunkt i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen med henblik på at forbedre opfølgningen af individuelle sager og samordningen med andre internationale og europæiske organisationer;

79.

glæder sig over den reviderede 2008-udgave af EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere; peger navnlig på indarbejdelsen af bestemmelser, der har til formål at forbedre den støtte og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der ydes af EU's missioner som lokale strategier for gennemførelse af retningslinjerne, lokale arbejdsgrupper om menneskerettigheder og tilrettelæggelse af møder mindst en gang om året mellem menneskerettighedsforkæmpere og diplomater; glæder sig desuden over indarbejdelsen af muligheden for at udstede nødvisa og give midlertidigt husly i EU's medlemsstater som foranstaltninger til at yde hurtig bistand og beskyttelse til menneskerettighedsforkæmpere, som er udsat for fare i tredjelande;

80.

opfordrer igen Rådet og medlemsstaterne til konkret at tage fat på spørgsmålet om nødvisa til menneskerettighedsforkæmpere ved at medtage en tydelig henvisning til den specifikke situation for menneskerettighedsforkæmpere i Fællesskabets nye visumkodeks og derved indføre en specifik og fremskyndet visumprocedure, hvor man trækker på den irske og den spanske regerings erfaringer med dette spørgsmål; bemærker debatten om udstedelse af visa til midlertidig overførsel af menneskerettighedsforkæmpere, som er i overhængende fare eller har brug for beskyttelse, og opfordrer COHOM til at træffe yderligere foranstaltninger; mener, at den fortrolige karakter af Den Europæiske Unions initiativer til fordel for menneskerettighedsforkæmpere undertiden er nyttig, men opfordrer til trods for denne fortrolighed til, at lokalt EU-personale altid bør informere ngo'er på stedet, menneskerettighedsforkæmperne og deres familier om sådanne initiativer;

81.

henviser til Rådets konklusioner om Belarus af 13. oktober 2008 og formandskabets udtalelse af 30. september 2008 om parlamentsvalget i Belarus samme måned; beklager, at valget ikke levede op til de internationale standarder og ikke opfyldte OSCE's demokratiske kriterier; glæder sig over, at den sidste internationalt anerkendte, politiske fange, Alyaksandr Kazulin, var blevet løsladt inden valget; er dog fortsat bekymret over, at mindst ti aktivister fortsat afsoner straffe med »begrænset frihed«, der kun tillader dem at opholde sig hjemme eller på deres arbejdsplads; er fortsat dybt bekymret over menneskerettighedssituationen i Belarus;

82.

fordømmer de kinesiske myndigheders stramning af begrænsningerne over for menneskerettighedsforkæmpere forud for De Olympiske Lege, som forbød dem at anvende telefon- og internetkommunikation, sporede deres bevægelser og underlagde dem forskellige grader af husarrest og en hidtil uset grad af kontrol og overvågning, hvilket betød, at mange aktivister valgte at udsætte eller indstille deres arbejde, indtil legene var ovre;

83.

henleder navnlig opmærksomheden på den betydelige virkning, som ytringsfrihed på internettet kan have på lukkede samfund, og opfordrer EU til at støtte cyberdissidenter i hele verden; anmoder derfor Rådet og Kommissionen om at rejse spørgsmålet om alle begrænsninger for levering af internet- og informationssamfundstjenester fra europæiske virksomheder i tredjelande som led i EU's eksterne handelspolitik og at anse alle unødvendige begrænsninger for leveringen af sådanne tjenester som handelshindringer;

84.

er dybt bekymret over, at Iran i 2008 har fortsat bestræbelserne på at undertrykke uafhængige menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af civilsamfundet, og at vedvarende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne stadig finder sted; fordømmer den vilkårlige anholdelse, tortur og fængsling af menneskerettighedsforkæmpere på grund af deres aktiviteter, med anklage om »aktiviteter, der er til fare for den nationale sikkerhed«; beklager myndighedernes nuværende kurs over for lærere og akademikere, som udelukker studerende fra adgang til videregående uddannelser, og fordømmer forfølgelsen og fængslingen af studenteraktivister;

85.

er bekymret over menneskerettighedssituationen i Nicaragua og Venezuela og angrebene og chikanen mod en række menneskerettighedsorganisationer i disse lande; opfordrer den nicaraguanske og venezuelanske regering og myndighederne i de to lande til at skride til handling med henblik på at beskytte de demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet;

86.

gentager sin holdning med hensyn til den cubanske modtager af Sakharov-prisen Oswaldo Payá Sardiñas og gruppen, som er kendt som »Damas de Blanco« (»kvinder i hvidt«); anser det som uacceptabelt, at et land, som EU har genoptaget en politisk dialog med om alle typer anliggender, herunder menneskerettigheder, nægter at lade både Oswaldo Payá Sardiñas og »Damas de Blanco« deltage i ceremonien i anledning af 20-året for denne pris; fordømmer kraftigt den systematiske vold og gentagne tilfælde af chikane, som Sakharov-prismodtagerne har været udsat for; opfordrer i denne sammenhæng den cubanske regering til øjeblikkeligt at løslade alle politiske fanger og samvittighedsfanger og at anerkende alle cubaneres ret til frit at rejse ud af og ind i landet;

87.

bemærker den reviderede udgave af retningslinjerne, som blev vedtaget under det franske formandskab om menneskerettighedsdialog med tredjelande; gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at iværksætte en omfattende evaluering af disse retningslinjer baseret på en indgående evaluering af hver dialog og de opnåede resultater og til dette formål udvikle klare indikatorer for virkningen af de enkelte dialoger og kriterierne for indledning, indstilling og genoptagelse af dialoger; understreger, at det er nødvendigt at fastholde de interinstitutionelle møder før og efter hver dialog med henblik på at øge udvekslingen af informationer mellem institutionerne og om nødvendigt forbedre koordineringen; betoner i denne sammenhæng, at indførelsen af menneskerettighedsstrategier baseret på de enkelte lande vil bidrage til at gøre EU's politik på dette område mere konsekvent;

88.

understreger i denne forbindelse igen de forslag, der blev fremsat i Parlamentets ovennævnte beslutning af 6. september 2007 om dialoger om menneskerettigheder og samråd om menneskerettigheder med tredjelande;

89.

beklager, at Kina har udsat det ellevte topmøde mellem Kina og EU på grund af Dalai Lamas besøg i Europa; understreger nødvendigheden af en radikal intensivering og genovervejelse af menneskerettighedsdialogen mellem Den Europæiske Union og Kina; udtrykker sin bekymring over de alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Kina og understreger, at Kina til trods for de løfter, som styret afgav forud for De Olympiske Lege i august 2008, ikke har gjort fremskridt i praksis på menneskerettighedsområdet; påpeger endvidere, at der er sket begrænsninger i forenings-, ytrings- og religionsfriheden; fordømmer kraftigt indgrebet over for tibetanerne efter den bølge af protester, der skyllede ind over Tibet fra den 10. marts 2008, og den kinesiske regerings undertrykkelse, som siden da er taget til i Tibet, og opfordrer til på ny at indlede en alvorlig og resultatorienteret dialog mellem de to parter baseret på memorandummet om reelt selvstyre for det tibetanske folk; konstaterer, at Kinas regering til trods for sine gentagne forsikringer om, at den agter at gøre dette, endnu ikke har ratificeret den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; henviser til sin beslutning af 17. januar 2008 om anholdelsen af den kinesiske systemkritiker Hu Jia (32), som i 2008 blev tildelt Sakharov-prisen for tankefrihed; opfordrer den kinesiske regering til omgående at løslade Hu Jia og til at ophæve husarresten af hans hustru Zeng Jinyan og hans datter; fordømmer den bølge af undertrykkelse mod underskriverne af »Charter 08«, et dokument, der opfordrer til demokratiske reformer i Kina og kræver løsladelse af Liu Xiaobo, en systemkritiker, som har været tilbageholdt siden den 9. december 2008; udtrykker bekymring over, at retssystemet fortsat er sårbart over for tilfældige og ofte politisk motiverede indgreb, herunder systemet med statshemmeligheder, der forhindrer den gennemsigtighed, som er nødvendig for udvikling af god regeringsførelse og et system, hvor retsstatsprincipperne er fremherskende; beklager i denne forbindelse, at advokater, som forsøger at få det kinesiske retssystem til at fungere i overensstemmelse med Kinas egen lovgivning og borgernes rettigheder, systematisk straffes; bemærker den fortsat mangelfulde internetfrihed i Kina og anmoder i denne sammenhæng de europæiske virksomheder, der tilbyder en værtstjeneste for internetindhold, om ikke at give nogen udenlandsk myndighed oplysninger, der personligt identificerer en bestemt bruger af en sådan værtstjeneste, medmindre der er tale om legitime udenlandske retshåndhævelsesformål i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder;

90.

er fortsat bekymret over, at menneskerettighedsdialogen med Iran har været afbrudt siden 2004 på grund af manglen på enhver form for positiv udvikling i retning af en forbedring af menneskerettighedssituationen og Irans manglende samarbejdsvilje; opfordrer de iranske myndigheder til at genoptage denne dialog med henblik på at støtte alle de berørte parter i civilsamfundet, der er tilhængere af demokrati, og gennem fredelige og ikkevoldelige midler at støtte de igangværende processer, der kan føre til demokratiske, institutionelle og forfatningsmæssige reformer, sikre bæredygtigheden af disse reformer og inddragelse af alle iranske menneskerettighedsforkæmpere og repræsentanter for civilsamfundet i samtlige politiske processer, idet deres rolle i den generelle politiske diskurs styrkes; er dybt bekymret over forværringen i 2008 af menneskerettighedssituationen i Iran og de vedvarende begrænsninger i ytrings- og forsamlingsfriheden; er i denne forbindelse dybt bekymret over undertrykkelsen af journalister, forfattere, videnskabsfolk samt forkæmpere for kvinders rettigheder og menneskerettigheder; er fortsat bekymret over undertrykkelsen af etniske og religiøse minoriteter i Iran; fordømmer den tiltagende anvendelse af dødsstraf i Iran, også i ungdomssager;

91.

beklager de manglende resultater af menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland; beklager, at de russiske myndigheder har afvist at deltage i nogen af de rundbordsmøder, der er blevet afholdt for at forberede de høringer, der involverede nationale og internationale ngo'er; bemærker, at EU under konsultationerne har taget menneskerettighedsanliggender op, navnlig ytrings- og forsamlingsfrihed, civilsamfundets vilkår, mindretalsrettigheder, bekæmpelse af racisme og fremmedhad og børns og kvinders rettigheder samt både EU's og Ruslands internationale menneskerettighedsforpligtelser; beklager at Den Europæiske Union kun har haft begrænset succes med at tilvejebringe politiske ændringer i Rusland, især hvad angår straffrihed og retsvæsenets uafhængighed, behandlingen af menneskerettighedsforkæmpere og politiske fanger, herunder Mikhail Khodorkovsky, mediernes uafhængighed og ytringsfrihed, behandlingen af etniske og religiøse mindretal, respekt for retsstatsprincipperne og beskyttelse af menneskerettighederne i de væbnede styrker, diskrimination på grund af seksuel orientering samt andre emner; henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om topmødet mellem EU og Rusland i Khanty-Mansiisk den 26.-27. juni 2008 (33); giver endnu en gang udtryk for sin bekymring over den forværrede situation for menneskerettighedsforkæmpere og de vanskeligheder, som ngo'er har, hvad angår registrering og udøvelse af deres aktiviteter; gentager, at det er dybt bekymret over loven mod ekstremisme, der kan få konsekvenser for den frie nyhedsstrøm og foranledige de russiske myndigheder til yderligere at begrænse uafhængige journalisters og politiske modstanderes ytringsfrihed; er under henvisning til Amnesty International-rapporten fra 2007 ydermere bekymret over, at anklagemyndigheden fortsat undlader at respektere Mikhail Khodorkovskys og hans kompagnon Platon Lebedevs ret til retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder, og beklager dybt behandlingen af tidligere Yukos-direktør Vasily Aleksanian, som nægtede at afgive falsk vidneforklaring mod Mikhail Khodorkovsky, hvilket betød, at de russiske myndigheder tillod, at hans helbredstilstand forværredes, så han var i livsfare; tilslutter sig kravet fra Europarådets Parlamentariske Forsamling til de russiske myndigheder om at gøre brug af alle tilgængelige retsmidler til at sikre løsladelsen af Igor Sutiagin og Valentin Danilov; glæder sig over løsladelsen af Mikhail Trespashkin; beklager dybt, at ODIHR's planlagte valgobservationsmission i forbindelse med det russiske præsidentvalg i marts 2008 måtte aflyses på grund af de russiske myndigheders restriktioner og begrænsninger over for missionen;

92.

bemærker, at der findes menneskerettighedsunderudvalg, som omfatter lande på Middelhavets sydkyst (Marokko, Tunesien, Libanon, Jordan, Egypten, Israel og Den Palæstinensiske Myndighed) i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at etablere menneskerettighedsunderudvalg for alle nabolande; gentager sin opfordring til inddragelse af parlamentsmedlemmer i forberedelserne af underudvalgenes møder, og at de bliver underrettet om resultaterne heraf; glæder sig over høringerne med civilsamfundet, både før og efter, foretaget af Kommissionens delegation i det berørte land og af Kommissionens relevante afdelinger i Bruxelles; stiller imidlertid spørgsmål ved effektiviteten af og sammenhængen i den anvendte metode og navnlig kriterierne for at evaluere drøftelserne i disse underudvalg; mener, at disse underudvalg bør gøre det muligt at følge menneskerettighedsspørgsmålene i handlingsplanen op helt specifikt, men understreger, at diskussionerne om menneskerettigheder bestemt ikke bør begrænses til disse underudvalg, og fremhæver betydningen af samordning med andre underudvalg, der beskæftiger sig med menneskerettighedsrelaterede emner såsom migration; fremhæver behovet for at lade disse spørgsmål indgå i den politiske dialog på højeste plan med henblik på at styrke sammenhængen i EU's politik på dette område; er overbevist om, at den europæiske naboskabspolitik, som den er udarbejdet og struktureret (handlingsplan, opfølgningsrapport og underudvalg), kan være en reel løftestang i forhold til at fremme menneskerettigheder, hvis EU skal udvise reel politisk vilje til at sikre respekt for menneskerettighedernes forrang på sammenhængende, systematisk og vidtrækkende vis; mener derfor, at respekt for menneskerettighederne og demokratiske principper skal være en forudsætning for at styrke forbindelserne mellem Unionen og et tredjeland; opfordrer i forbindelse med indgåelsen af en rammeaftale med Libyen Rådet og Kommissionen til at tage behørigt hensyn til dialog og samarbejde om menneskerettigheder;

93.

beklager dybt den seneste militære optrapning og yderligere forværring af den humanitære situation i Gaza og giver samtidig udtryk for sin uforbeholdne sympati for civilbefolkningen i det sydlige Israel; opfordrer indtrængende alle parter til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1860(2009) med henblik på at sikre en permanent våbenstilstand; understreger det enorme behov for en effektiv ansvarsplacering i forbindelse med krænkelser af humanitær folkeret; glæder sig i den forbindelse over FN's Menneskerettighedsråds beslutning om at udpege en uafhængig fact-finding mission til at undersøge krigsforbrydelser og alvorlige menneskerettighedskrænkelser fra alle sider under den seneste Gaza-konflikt; opfordrer indtrængende alle parter til at samarbejde med FN's menneskerettighedsinspektører; konstaterer, at Rådet (eksterne forbindelser) den 27. januar 2009 lovede nøje at følge disse undersøgelser, og opfordrer Kommissionen til i nært samråd med medlemsstaterne at beslutte, hvilke yderligere skridt der skal tages, når undersøgelsesresultaterne foreligger;

94.

påskønner den anden runde af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Usbekistan, der fandt sted den 5. juni 2008; noterer sig seminaret om pressefrihed, der blev afholdt i Tasjkent den 2.-3. oktober 2008; mener dog ikke, at det lykkedes at nå det oprindelige mål for seminaret, som var at indlede en åben drøftelse om menneskerettighedskrænkelser og pressefrihed i Usbekistan; konstaterer den fortsatte mangel på uafhængig international efterforskning af Andijan-massakren, og at der ikke er sket nogen form for forbedring af menneskerettighedssituationen i Usbekistan; glæder sig over løsladelsen af to menneskerettighedsforkæmpere Dilmurod Mukhiddinov og Mamarajab Nazarov; fordømmer tilbageholdelsen af menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige journalister som følge af politisk begrundede anklager og opfordrer myndighederne i Usbekistan til at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere og andre politiske fanger; gentager sin dybe bekymring over fængslingen af Salijon Abdurakhmanov, en uafhængig journalist, og Agzam Turgunov, en menneskerettighedsaktivist; tager Rådets konklusioner af 13. oktober 2008 om Usbekistan til efterretning; opfordrer myndighederne i Usbekistan til at godkende akkrediteringen af den nye landedirektør for Human Rights Watch og tillade denne organisation og andre internationale organisationer og ngo'er at arbejde uhindret; anmoder Usbekistan om at samarbejde fuldt ud og på effektiv vis med FN's særlige rapportører om tortur og ytringsfrihed og til at ophæve restriktionerne for registrering af ngo'er og deres aktiviteter i Usbekistan; bemærker, at Rådet har besluttet ikke at forny de rejserestriktioner, der gælder for visse personer i henhold til den fælles holdning 2007/734/FUSP (34), der var blevet suspenderet i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15.-16. oktober 2007 og 29. april 2008; glæder sig over, at Rådet dog har besluttet for en periode på tolv måneder at forny den våbenembargo, der blev indført med den fælles holdning; opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge den generelle menneskerettighedssituation i Usbekistan; gentager sin opfordring til omgående løsladelse af politiske fanger; tager erklæringen fra EU's formandskab af 17. december 2008 om individuelle sager til efterretning;

95.

glæder sig over, at EU og Turkmenistan afholdt den første runde af menneskerettighedsdialogen i juli 2008; glæder sig over de spørgsmål, der blev rejst vedrørende menneskerettighedssituationen i Turkmenistan, navnlig hvad angår ytrings- og forsamlingsfrihed, retsvæsenets uafhængighed og den måde, som civilsamfundet fungerer på; henviser til sine beslutninger af 20. februar 2008 om en EU-strategi for Centralasien (35) og gentager, at Turkmenistan bør opnå fremskridt på afgørende områder, så der i EU kan arbejdes videre med interimsaftalen, bl.a. ved at tillade Den Internationale Røde Kors Komité fri og uhindret adgang, ved at reformere uddannelsessystemet i overensstemmelse med internationale standarder, ved betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger og samvittighedsfanger, ved at afskaffe alle officielle hindringer for at kunne rejse frit og ved at tillade alle ngo'er og menneskerettighedsorganer at operere frit i landet; opfordrer Rådet og Kommissionen til inden interimsaftalens undertegnelse klart at skitsere specifikke forbedringer på menneskerettighedsområdet og med henblik herpå at vedtage en køreplan med klare frister for deres gennemførelse;

96.

støtter Rådet i dets vilje til at etablere menneskerettighedsdialoger med hvert enkelt af de øvrige centralasiatiske lande; opfordrer til, at dialogerne bliver resultatorienterede og fuldt ud i tråd med EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger med tredjelande, idet man sikrer inddragelse af civilsamfundet og Europa-Parlamentet; slår til lyd for etablering af dialoger, der skal underbygges med tilstrækkelige midler inden for Rådets og Kommissionens sekretariater;

97.

konstaterer betydningen af både Tyrkiets og EU's engagement i Tyrkiets tiltrædelsesproces for de igangværende menneskerettighedsreformer i Tyrkiet; anser det for et positivt skridt i retning af ytringsfrihed i Tyrkiet, at regeringen har tilladt kurdiske fjernsynsudsendelser; beklager dog, at det stadig er forbudt at benytte det kurdiske sprog i parlamentet og i politiske kampagner; gentager, at der er behov for yderligere lovgivningsmæssige reformer for at sikre respekt for og beskyttelse af mindretal og fuldstændig ytringsfrihed i lovgivning og i praksis i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis; bemærker med bekymring, at der ikke er sket fremskridt med hensyn til ratificeringen af menneskerettighedsinstrumenter, navnlig konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, FN's konvention om handicappedes rettigheder og tillægsprotokol nr. 4, 7 og 12 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention;

98.

opfordrer den nye pakistanske regering til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forbedre menneskerettighedssituationen i Pakistan; henviser til Amnesty International's anmodning til den pakistanske regering om at genindsætte alle de dommere, der på ulovlig vis blev afsat af den tidligere præsident Pervez Musharraf i 2007; glæder sig over, at EU udsendte en uafhængig valgobservationsmission i forbindelse med parlamentsvalget i februar 2008; bemærker med tilfredshed, at valget foregik korrekt, og at det medførte øget tiltro blandt borgerne til den demokratiske proces; bemærker, at EU går ind for en styrkelse af de demokratiske institutioner, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at støtte demokratibevægelsen, der blev etableret af retsvæsenet og advokatsamfundet, navnlig ved at udsende invitationer til nogle af disses repræsentanter, herunder Iftikhar Mohammad Choudhry; understreger, at menneskerettighederne bør være blandt EU's højst prioriterede områder inden for rammerne af en fortsat dialog med Pakistan;

99.

glæder sig over Rådets forslag om igangsættelse af en menneskerettighedsdialog med en række Latinamerikanske lande; understreger, at disse dialoger bør ledsages af faste, konkrete og håndgribelige krav vedrørende menneskerettighedsanliggender, hvilket ligeledes vil påføre EU's institutioner nogle forpligtelser i deres forbindelser med de pågældende lande; understreger, at det er hensigtsmæssigt at inddrage landene i Mellemamerika; bemærker den cubanske regerings underskrivelse af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i februar 2008; opfordrer til, at disse konventioner ratificeres uden forbehold; anmoder den cubanske regering om at frigive alle politiske fanger og overholde rettighederne i de indgåede traktater; bemærker Rådets beslutning af 20. juni 2008 om at ophæve de formelle sanktioner over for Cuba; bemærker, at Rådet i 2009 vil beslutte, om der skal føres en politisk dialog med Cuba, afhængigt af, om der er sket betydelige forbedringer med hensyn til menneskerettigheder;

100.

opfordrer Rusland til som besættelsesmagt i Georgien at konsolidere menneskerettighederne i Abkhasien og Sydossetien, herunder borgernes ret til at vende tilbage til deres hjem; opfordrer alle parter til fortsat at gennemføre deres forpligtelser i henhold til aftalerne af 12. august og 8. september 2008; opfordrer indtrængende alle de berørte parter til fortsat at forelægge detaljerede kort og oplysninger vedrørende alle de områder, der er berørt af konflikten, og hvor der anvendtes klyngebomber, med henblik på at fremme indsamlingen af klyngeammunition og gøre disse områder sikre for civile; mener også, at begge regeringer bør sikre, at offentligheden har kendskab til faren ved ueksploderede objekter gennem offentlige oplysningskampagner; anmoder de ansvarlige myndigheder om at gå med til at acceptere tilstedeværelsen af internationale menneskerettighedsobservatører i Sydossetien og Abkhasien;

101.

er bekymret over de manglende fremskridt med hensyn til menneskerettighedssituationen i Burma, navnlig på baggrund af det kommende valg i 2010; fordømmer de nylige anholdelser og domfældelser efter skueprocesser af over 100 medlemmer af den burmesiske opposition og de meget strenge domme, som de idømtes; opfordrer indtrængende den burmesiske regering til straks at frigive alle politiske fanger; mener, at Parlamentet bør sende en mission på højt niveau til Burma, eftersom den nuværende menneskerettighedssituation fortsat ikke er blevet forbedret på trods af alle sanktioner, og at det internationale pres på den burmesiske regering må øges;

102.

opfordrer Rådets formandskab til at fokusere på lande med en særlig foruroligende menneskerettighedssituation;

103.

glæder sig over de begivenheder og drøftelser, der har fundet sted inden for rammerne af det europæiske år for interkulturel dialog 2008, og bemærker med tilfredshed de initiativer, der er blevet taget i løbet af de to formandskaber;

104.

glæder sig over EU's tiende ngo-menneskerettighedsforum, der blev tilrettelagt af det franske formandskab og Kommissionen, som blev afholdt den 10. december 2008 i anledning af 60-årsdagen for FN's verdenserklæring om menneskerettighederne, og som især handlede om forskelsbehandling af kvinder;

105.

anmoder EU om at yde en større og mere konsekvent indsats for at finde en politisk løsning på konflikten i Darfur og fremme gennemførelsen af en overordnet fredsaftale; understreger behovet for at ophæve straffrihed og gennemføre FN's Sikkerhedsråds sanktioner; glæder sig over EU's støtte til de arrestordrer, som ICC har udstedt i forbindelse med Darfur; bemærker, at de skal efterkommes snarest muligt;

106.

glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 1834 af 24. september 2008 om forlængelse af beføjelserne for FN-missionen i Den Centralafrikanske Republik og Tchad indtil marts 2009 samt FN's planer om at godkende indsættelse af en militær FN-komponent til at følge op på EUFOR Tchad/RCA i både Tchad og Den Centralafrikanske Republik;

107.

bifalder, at Rådet udarbejder og regelmæssigt opdaterer lister over lande i fokus, hvor der gøres en yderligere samordnet indsats med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions retningslinjer om børn og væbnede konflikter, dødsstraf, (de såkaldte lande »i overgangsfase«) og menneskerettighedsforkæmpere;

108.

gentager sit krav om, at alle drøftelser om menneskerettigheders og demokrati med tredjelande, instrumenter, dokumenter og rapporter, årsberetningerne om menneskerettigheder, udtrykkeligt tager fat på diskriminationsspørgsmål, bl.a. spørgsmål om etniske, nationale og sproglige mindretal, religionsfrihed, herunder intolerance over for enhver religion og diskriminatorisk praksis over for mindretalsreligioner, kastebaseret diskrimination, beskyttelse og fremme af de indfødte befolkningsgruppers rettigheder, kvinders menneskerettigheder, børns rettigheder, fysisk og psykisk handicappede personers rettigheder samt rettigheder for personer uanset seksuel orientering og kønsidentitet, idet deres organisationer inddrages fuldt ud, både inden for EU og i tredjelande, hvor det er relevant;

109.

bemærker EU's initiativ vedrørende Middelhavet, som det franske formandskab iværksatte som et nyt arbejdsområde for at fremme demokrati og respekt for menneskerettighederne i Middelhavsområdet; understreger, at udviklingen af et nyt EU-initiativ for Middelhavet ikke må medføre mindre opmærksomhed om og prioritering af støtten til de nødvendige reformer i forbindelse med demokrati og menneskerettigheder i regionen;

110.

glæder sig over, at der er blevet taget hensyn til alle Parlamentets prioriteringer i EIDHR-programmeringsdokumenterne for 2007 og 2008;

111.

kræver en opdatering af de elektroniske kompendier, der skal dække alle de EIDHR-projekter, der er iværksat på geografisk og tematisk plan;

112.

bemærker med tilfredshed den interesse, der har været for fremlæggelse af projekter under det nye mål om støtte til menneskerettighedsforkæmpere og muligheden for hurtigt at træffe foranstaltninger for at beskytte dem; bemærker, at Kommissionen har udvalgt elleve støttemodtagere til at gennemføre disse projekter, og forventer, at de reelle aktiviteter vil blive igangsat i begyndelsen af 2009;

113.

opfordrer på ny Kommissionen til at justere det antal medarbejdere, der er afsat til gennemførelsen af EIDHR, både i hovedkvarteret og i delegationerne, for at tage hensyn til særlige forhold og problemer ved dette nye instrument;

114.

opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem Unionens politiske prioriteringer og de projekter og programmer, der modtager støtte, navnlig i forbindelse med dens bilaterale programmering i samarbejde med tredjelande;

115.

bemærker med tilfredshed, at EU i stigende grad gør brug af valgbistand og valgobservation til at fremme demokrati i tredjelande og dermed øge respekten for menneskerettighederne, de grundlæggende friheder og retsstatsprincippet, og at kvaliteten og uafhængigheden af disse missioner nyder bred anerkendelse;

116.

understreger, at EU's omfattende fremgangsmåde, der omfatter hele valgprocessen og bistand til både afholdelse af valg og valgobservation, har været meget vellykket for EU og medvirket til, at EU har udviklet sig til den førende internationale valgobservationsorganisation;

117.

hilser den første håndbog vedrørende EU-valgobservation, der blev udsendt i april 2008, velkommen; bemærker med tilfredshed det særlige afsnit om kønsspørgsmål; bemærker, at den nye håndbog giver et omfattende overblik over EU-valgobservationsmissionernes metode og en beskrivelse af, hvordan missionerne planlægges, udsendes og gennemføres, samt hvordan de internationale standarder anvendes i forbindelse med evalueringer og rapporter;

118.

anmoder om øget opmærksomhed vedrørende kriterierne for udvælgelse af de lande, hvor valgbistand/valgobservation vil finde sted, og til overholdelse af metodologien og reglerne på internationalt plan, navnlig vedrørende missionens uafhængighed;

119.

gentager sin opfordring om, at valgproceduren, både i perioden før og efter valget, skal indarbejdes på de forskellige niveauer af den politiske dialog med de pågældende tredjelande med henblik på at sikre sammenhængen i EU's politikker og fastslå menneskerettighedernes og demokratiets centrale rolle;

120.

opfordrer Kommissionen til fortsat nøje at overvåge indrømmelsen af fordele i medfør af den »generelle toldpræferenceordning plus«(GPS+-fordele) til lande, hvor der har vist sig at være alvorlige mangler ved gennemførelsen af de otte ILO-konventioner om de grundlæggende arbejdstagerrettigheder, og som har overtrådt de borgerlige og politiske rettigheder eller benyttet sig af fængselsarbejde; opfordrer Kommissionen til at udvikle kriterier for, hvornår generelle toldpræferenceordninger skal annulleres af menneskerettighedsgrunde;

121.

understreger, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er lige så vigtige som de borgerlige og politiske rettigheder; betoner, at EU er forpligtet til at støtte gennemførelsen af årtusindudviklingsmålene, som fastsat i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i december 2007 og juni 2008;

122.

opfordrer EU til at indarbejde beskyttelse af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i sine eksterne forbindelser til tredjelande ved regelmæssigt at sætte dem på dagsordenen for menneskerettighedsdialoger og konsultationer med tredjelande og ved at fremskynde gennemførelsen af den valgfri protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, navnlig med henblik på at sikre, at den særskilte klageprocedure fungerer effektivt;

123.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre sammenhæng i de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder som led i EU's politik vedrørende udvikling, ekstern handel og menneskerettigheder, og til i dette øjemed at nedsætte en interinstitutionel arbejdsgruppe om de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

124.

understreger, at menneskerettighederne også omfatter retten til føde, passende bolig, uddannelse, vand, jord, anstændigt arbejde og socialsikring og retten til at etablere en fagforening, og at det navnlig er vigtigt at sikre disse rettigheder for ekstremt sårbare grupper, såsom mennesker i de mindst udviklede lande, postkonfliktlande og vækstlande, oprindelige befolkningsgrupper, flygtninge på grund af klimaændringer, migranter osv.

125.

opfordrer Kommissionen til at gøre en særlig indsats for at sikre retten til føde under den nuværende fødevarekrise og den generelle økonomiske krise;

126.

understreger behovet for at øge virksomhedernes sociale ansvar og forpligte transnationale selskaber med hovedkvarter i medlemsstaterne til i deres operationer i tredjelande at respektere de relevante ILO-bestemmelser;

127.

bemærker med tilfredshed, at GPS+-ordningen ved at koble menneskerettigheder sammen med international handel fremmer bæredygtig udvikling samt god regeringsførelse og opfordrer til et effektivt tilsyn med overholdelsen af klausulen om et »væsentligt element«;

128.

opfordrer igen Rådet og Kommissionen til at tage EU-initiativer på internationalt plan med henblik på bekæmpelse af forfølgelse og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, f.eks. ved at fremme en resolution om dette spørgsmål på FN-plan og yde støtte til ngo'er og aktører, der fremmer ligestilling og ikke-diskrimination;

129.

forventer, at beslutninger og andre vigtige dokumenter vedrørende menneskerettighedsspørgsmål oversættes til det sprog, der tales i de områder, som dokumenterne omhandler;

130.

glæder sig over den banebrydende erklæring, der med støtte fra 66 nationer, inkl. samtlige EU-medlemsstater, fremsattes på FN's Generalforsamling den 18. december 2008 for at bekræfte, at den internationale beskyttelse af menneskerettigheder også omfatter seksuel orientering og kønsidentitet, samt bekræfte princippet om ikke-diskrimination, som kræver, at menneskerettighederne gælder ens for alle mennesker uanset seksuel orientering eller kønsidentitet;

131.

opfordrer Rådet til at reagere konkret på de ønsker og bekymringer, som udtrykkes i formelle meddelelser fra Parlamentet, navnlig med hensyn til hastebeslutninger;

132.

minder om, at Parlamentets delegationer under besøg i tredjelande, systematisk bør sætte en interparlamentarisk debat om menneskerettighedssituationen på dagsordenen samt afholde møder med menneskerettighedsforkæmpere for at få førstehåndskendskab til menneskerettighedssituationen i det pågældende land og, om nødvendigt, at sikre disse international bevågenhed og beskyttelse;

133.

er overbevist om, at kun et styrket internt menneskerettighedsorgan i Parlamentet ville kunne fremme en sammenhængende, effektiv, systematisk og tværgående menneskerettighedspolitik i vor institution og i forhold til Rådet og Kommissionen, især med hensyn til Lissabontraktatens udenrigspolitiske bestemmelser;

134.

glæder sig over oprettelsen af Sakharov-netværket som bekendtgjort i forbindelse med 20-året for indførelsen af Sakharov-prisen; mener, at der hurtigt bør træffes beslutning om driften og fremskaffelsen af de nødvendige ressourcer med henblik på at nå netværkets mål; gentager sit krav om, at alle modtagere af Sakharov-prisen og navnlig Aung San Suu Kyi, Oswaldo José Payá Sardiñas, den cubanske gruppe »Damas de Blanco« og Hu Jia gives fri adgang til EU's institutioner; beklager fraværet af betydende svar på EU's opfordringer til de kinesiske, burmesiske og cubanske myndigheder om at overholde grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig ytringsfriheden og friheden til at danne politiske foreninger;

135.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, FN, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og regeringerne i de lande og territorier, der er nævnt i beslutningen.