EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008PC0815

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (Omarbejdning) {SEK(2008) 2944} {SEK(2008) 2945}

/* KOM/2008/0815 endelig udg. - COD 2008/0244 */

52008PC0815




[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 3.12.2008

KOM(2008) 815 endelig

2008/0244 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne

(Omarbejdning)

{SEK(2008) 2944}{SEK(2008) 2945}

BEGRUNDELSE

Baggrunden for forslaget

- Begrundelse og formål

Dette forslag er en omarbejdning af Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne[1], i det følgende benævnt "direktivet om modtagelsesforhold".

I Kommissionens evalueringsrapport om anvendelsen af direktivet om modtagelsesforhold i medlemsstaterne, som blev offentliggjort den 26. november 2007[2], og i de bidrag, Kommissionen modtog fra forskellige interessenter som led i høringen om grønbogen[3], blev der påpeget en række mangler vedrørende standarden af modtagelsesforholdene for asylansøgere, som hovedsageligt skyldes, at direktivet i øjeblikket giver medlemsstaterne vide beføjelser til selv at fastsætte modtagelsesforholdene på nationalt plan.

Som bebudet i den strategiske plan på asylområdet[4] indgår dette forslag i en første pakke af forslag, der skal sikre en større harmonisering og bedre beskyttelsesstandarder i det fælles europæiske asylsystem. Det vedtages samtidig med omarbejdningen af Dublinforordningen[5] og Eurodacforordningen[6]. I 2009 vil Kommissionen foreslå, at anerkendelsesdirektivet[7] og direktivet om asylprocedurer[8] ændres. Desuden vil Kommissionen i første kvartal af 2009 foreslå, at der oprettes en europæisk asylstøttemyndighed, som vil kunne yde praktisk bistand til medlemsstaterne, når de skal træffe afgørelser om asylansøgninger. Asylstøttemyndigheden vil også hjælpe medlemsstater, som står over for situationer med særligt pres på deres asylsystemer, navnlig på grund af deres geografiske placering, med at overholde kravene i fællesskabslovgivningen ved at stille specifik ekspertise og praktisk støtte til rådighed.

- Generel baggrund

Arbejdet med at etablere et fælles europæisk asylsystem startede umiddelbart efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i maj 1999 på grundlag af de retningslinjer, der blev givet af Det Europæiske Råd i Tammerfors. I første fase af det fælles europæiske asylsystem (1999-2005) var målet at harmonisere medlemsstaternes relevante retsregler på grundlag af fælles minimumskrav. Direktivet om modtagelsesforhold var det første af fem retsakter om EU's asyllovgivning, som fulgte af konklusionerne fra Tammerfors. Det har til formål at etablere modtagelsesforhold, der normalt vil være tilstrækkelige til at sikre asylansøgere en "værdig levestandard og ensartede levevilkår i alle medlemsstaterne".

I Haagprogrammet opfordres Kommissionen til at afslutte evalueringen af første fases retsinstrumenter og indgive forslag til anden fases instrumenter og foranstaltninger til Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på vedtagelse heraf inden udgangen af 2010. Dette forslag er resultatet af denne opfordring, og har til formål at udbedre de mangler, der er blevet påpeget i første fase af asyllovgivningen.

Konsekvensanalysen, der er vedlagt som bilag til dette forslag, indeholder en deltaljeret gennemgang af de problemer, der er konstateret i forbindelse med dette direktiv, og af det forberedende arbejde forud for dets vedtagelse, samt en angivelse og vurdering af den foretrukne løsningsmodel.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999 og Haagprogrammet af 2004 vedrørende etablering af det fælles europæiske asylsystem.

Høring af interesserede parter

Kommissionen mente, at det var nødvendigt at foretage en grundig analyse og drøfte udformningen af det fremtidige fælles europæiske asylsystem med alle berørte parter, inden der blev foreslået nye tiltag. Den fremlagde derfor en grønbog i juni 2007, som havde til formål at påpege mulige løsninger til, hvordan anden fase af det fælles europæiske asylsystem kunne se ud. Der kom 89 bidrag fra en række forskellige parter som reaktion på den offentlige høring[9]. De spørgsmål, der blev rejst, og de forslag, der blev fremsat i løbet af høringen, dannede grundlag for den strategiske plan, som fastlægger en køreplan for de kommende år og angiver de foranstaltninger, Kommissionen agter at foreslå for at afslutte anden fase af det fælles europæiske asylsystem, herunder forslaget om at ændre direktivet om modtagelsesforhold. Den strategiske plan fastlægger også en række mål, der skal opfyldes i anden fase af asyllovgivningen vedrørende modtagelsen af asylansøgere.

Kommissionens evalueringsrapport blev udarbejdet på grundlag af to undersøgelser om direktivets anvendelse[10]. Disse undersøgelser gav Kommissionen værdifulde oplysninger om de områder, der skulle tages fat på i ændringsforslaget.

Den 5. marts 2008 drøftede Kommissionen uformelt hovedlinjerne i forslaget med medlemsstaterne i udvalget for indvandring og asyl (CIA). I perioden fra december 2007 til marts 2008 blev der desuden afholdt møder med akademiske eksperter, medlemsstater, ikke-statslige organisationer, UNHCR og medlemmer af Europa-Parlamentet for at høre deres mening om, hvordan modtagelsesforholdene kan forbedres yderligere. Endelig blev der holdt et møde den 29. april 2008 med UNHCR og ngo'er for at drøfte specifikke spørgsmål vedrørende behandlingen af personer med særlige behov.

Der var blandt de konsulterede parter generel enighed om at stræbe efter yderligere harmonisering af modtagelsesforholdene i anden fase af asyllovgivningen. Enkelte medlemsstater understregede dog behovet for at bevare et vist råderum, for så vidt angår adgangen til arbejdsmarkedet og materielle modtagelsesforhold, mens andre gav udtryk for, at de hellere så, at mangler i behandlingen af sårbare asylansøgere udbedres ved hjælp af praktisk samarbejde, frem for lovgivningsmæssig indgriben.

Kommissionens forslag tager i et vist omgang hensyn til disse bemærkninger, navnlig hvad angår adgangen til arbejdsmarkedet og den fremgangsmåde, der er fastlagt på nationalt niveau til at sikre passende materielle modtagelsesforhold for asylansøgere. Men i betragtning af de betydelige forskelle, der er konstateret med hensyn til identifikation af særlige behov og adgang til behandling, har Kommissionen besluttet at behandle dette spørgsmål i forbindelse med nærværende forslag.

Forslagets retlige aspekter

- Resumé af forslaget

Hovedformålet med dette forslag er som led i anden fase af asyllovgivningen at sikre højere behandlingsstandarder for asylansøgere, for så vidt angår modtagelsesforhold, der sikrer en værdi levestandard i overensstemmelse med folkeretten. En yderligere harmonisering af nationale regler om modtagelsesforhold er også nødvendig, hvis man vil begrænse asylansøgeres "sekundære bevægelser" mellem medlemsstater, for så vidt som disse bevægelser skyldes forskelle i de nationale modtagelsesstrategier.

Forslaget behandler derfor følgende emner:

1. Direktivets anvendelsesområde:

Forslaget udvider direktivets anvendelsesområde, således at ansøgere om subsidiær beskyttelse bliver omfattet. Denne ændring skønnes nødvendig for at sikre overensstemmelse med gældende EU-ret, nemlig kvalifikationsdirektivet, som introducerer det juridiske begreb "subsidiær beskyttelse". For at præcisere direktivets materielle anvendelsesområde fastsættes det i forslaget, at det gælder alle former for asylprocedurer og alle geografiske områder og faciliteter, hvor asylansøgere indkvarteres.

2. Adgang til arbejdsmarkedet:

Adgang til arbejdsmarkedet er en fordel for både asylansøgere og værtsland. Bedre adgang til beskæftigelse for asylansøgere kan forhindre udelukkelse fra værtssamfundet og dermed fremme integration. Det vil også øge asylansøgernes mulighed for at forsørge sig selv. Obligatorisk arbejdsløshed pålægger på den anden side staten udgifter, idet den skal betale flere sociale ydelser. Det bør i den forbindelse bemærkes, at arbejdsmarkedsrestriktioner kan opfordre til ulovligt arbejde[11]. Dette gælder især de medlemsstater, der skaber hindringer for adgangen til arbejdsmarkedet samtidig med, at de tilbyder asylansøgere meget lidt socialhjælp.

Forslaget har derfor til formål at lette adgangen til arbejdsmarkedet. Navnlig påtænkes to foranstaltninger. Forslaget giver først og fremmest asylansøgere mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet efter en periode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen om international beskyttelse. På baggrund af gældende praksis[12] i medlemsstaterne og i betragtning af de bemærkninger, der blev fremsat til grønbogen, er det Kommissionens opfattelse, at dette er en passende periode.

For det andet fastsættes det i forslaget, at nationale arbejdsmarkedsbetingelser ikke unødigt må begrænse asylansøgeres adgang til beskæftigelse. Årsagen til denne ændring er i højere grad at understrege formålet med den gældende artikel, som er at sikre, at asylansøgere får bedre mulighed for at få adgang til beskæftigelse i medlemsstaterne.

3. Adgang til materielle modtagelsesforhold:

For at sikre, at adgangen til materielle modtagelsesforhold muliggør "en levestandard, som sikrer asylansøgernes sundhed og midlerne til deres underhold", forpligter forslaget medlemsstaterne til at tage størrelsen af den sociale bistand, der ydes til statsborgerne, i betragtning, når de yder økonomisk støtte til asylansøgere. For at sikre passende indkvartering af bestemte kategorier af asylansøgere indfører direktivet en forpligtelse for medlemsstaterne til at tage hensyn til køn, alder og den situation, som personer med særlige behov befinder sig i, ved tildelingen af indkvarteringsfaciliteter,.

Tanken med bestemmelserne om indskrænkning eller inddragelse af modtagelsesforhold, som allerede findes i det gældende direktiv, er at sikre, at modtagelsessystemet ikke misbruges. Men da indskrænkning eller inddragelse af modtagelsesforhold i høj grad kan have indflydelse på ansøgernes levestandard, mener Kommissionen, at det er vigtigt at sikre, at asylansøgere aldrig efterlades ubemidlede under sådanne omstændigheder, og at de grundlæggende rettigheder respekteres. Derfor, og også i betragtning af gældende retspraksis, begrænser forslaget de omstændigheder, under hvilke modtagelsesforhold kan inddrages fuldstændigt, og garanterer, at asylansøgere fortsat får adgang til den nødvendige behandling af sygdomme eller sindslidelser i de relevante sager. Kommissionen mener ligeledes, at det er yderst vigtigt, at beslutninger vedrørende disse spørgsmål kan prøves ved en national domstol.

Endelig begrænser forslaget de omstændigheder, som er beskrevet i det nuværende direktiv, hvor medlemsstater undtagelsesvist kan indføre nærmere bestemmelser om andre materielle modtagelsesforhold end dem, der er fastsat i direktivet.

4. Frihedsberøvelse

I betragtning af medlemsstaternes udbredte brug af frihedsberøvelse på asylområdet og det forhold, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (ECHR) retspraksis er under konstant udvikling, mener Kommissionen, at der i direktivet bør søges en helhedsorienteret løsning for at sikre, at frihedsberøvelse ikke sker vilkårligt, og at de grundlæggende rettigheder altid respekteres. Det grundlæggende princip i forslaget er, at en person ikke bør frihedsberøves, alene fordi vedkommende søger international beskyttelse. Dette princip bekræfter gældende EU-ret om frihedsberøvelse, navnlig direktivet om asylprocedurer, og er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder og internationale menneskerettighedsinstrumenter, såsom den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Forslaget sikrer, at frihedsberøvelse kun må tillades i særlige tilfælde, som foreskrevet i direktivet på grundlag af anbefalingerne fra Europarådets Ministerkomité om foranstaltninger til frihedsberøvelse af asylansøgere og UNHCR's retningslinjer om kriterier og standarder, der gør sig gældende ved frihedsberøvelse af asylansøgere, fra februar 1999. Ifølge forslaget skal frihedsberøvelsen også være i overensstemmelse med nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet. Det fastsættes endvidere, at frihedsberøvelse bør ske på grundlag af en individuel vurdering af den enkelte sag.

Forslaget garanterer også, at frihedsberøvede asylansøgere behandles humant og værdigt med respekt for deres grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med international og national lovgivning. Dette holdes navnlig for øje i tilfælde, hvor sårbare asylansøgere frihedsberøves; med hensyn til børn er forslaget i overensstemmelse med FN's konvention om børns rettigheder fra 1989. Det fastsættes, at uledsagede børn aldrig må frihedsberøves. Der indføres endvidere en række juridiske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at frihedsberøvelsen er lovlig.

5. Personer med særlige behov:

Kommissionen har påpeget manglende hensyntagen til særlige behov som det største problem ved modtagelsen af asylansøgere. Fastlæggelsen af særlige behov har ikke kun betydning for adgang til korrekt behandling, men kan også få indflydelse på beslutningsprocessens karakter i forbindelse med asylansøgningen, særlig for så vidt angår personer med traumer. Forslaget sikrer derfor, at der træffes nationale foranstaltninger til straks at kunne påpege sådanne behov.

Der er endvidere indarbejdet en række sikkerhedsforanstaltninger i forslaget for at sikre, at modtagelsesforholdene specifikt er udformet for at imødekomme asylansøgeres særlige behov. Disse ændringer afspejler flere aspekter af modtagelsesforholdene, såsom adgang til sundhedsvæsen, indkvarteringsfaciliteter og uddannelse af mindreårige.

6. Gennemførelse og forbedring af nationale systemer:

Det nuværende direktiv om modtagelsesforhold indeholder adskillige regler for at sikre fuldstændig gennemførelse samt forbedring af nationale systemer. Hvis det nye direktivs endelige mål skal opfyldes, er det vigtigt at sikre, at denne kontrol fortsætter, og at Kommissionens rolle som EU-lovgivningens vogter styrkes. Den rapportering på fællesskabsniveau, som direktivet allerede foreskriver, bør derfor bevares. Det er vigtigt på nationalt plan at sikre, at der etableres nationale ordninger, som sikrer den fornødne overvågning og kontrol af det nationale modtagelsessystem. Forslaget udvider endvidere de nuværende krav til medlemsstaternes rapportering til at omfatte de bestemmelser, som i Kommissionens evalueringsrapport blev fremhævet, fordi deres gennemførelse var mangelfuld.

- Retsgrundlag

Dette forslag ændrer direktiv 2003/9/EF og har samme hjemmel som dette, nemlig EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra b).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan Det Forenede Kongerige og Irland vælge at deltage i foranstaltninger til indførelse af et fælles europæisk asylsystem.

I overensstemmelse med artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelte Det Forenede Kongerige ved skrivelse af 18. august 2001, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af det nuværende direktiv.

I overensstemmelse med artikel 1 i samme protokol besluttede Irland, at det ikke ønskede deltage i vedtagelsen af det nuværende direktiv. Uden at det berører artikel 4 i føromtalte protokol, gælder det nuværende direktivs bestemmelser derfor ikke Irland.

Ovennævnte medlemsstaters stilling med hensyn til det nuværende direktiv påvirker ikke deres eventuelle deltagelse i forhold til det nye direktiv, når det træder i kraft.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er direktivet ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

- Subsidiaritetsprincippet

Afsnit IV i EF-traktaten om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer giver Det Europæiske Fællesskab visse beføjelser på disse områder. Beføjelserne skal udøves i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 5, dvs. hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.

Det nuværende retsgrundlag for Fællesskabets beføjelser på området modtagelse af asylansøgere er fastlagt i EF-traktatens artikel 63, stk. 1. Det hedder i bestemmelsen, at Rådet vedtager "foranstaltninger vedrørende asyl i overensstemmelse med Genèvekonventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante aftaler", inden for områder såsom minimumsstandarder for modtagelsen af asylansøgere i medlemsstaterne.

Da problemerne i forbindelse med asyl og beskyttelse af flygtninge er af tværnational karakter, er det oplagt, at EU foreslår løsninger inden for rammerne af det fælles europæiske asylsystem, navnlig for så vidt angår spørgsmål vedrørende modtagelsen af asylansøgere. Selv om man opnåede en betydelig grad af harmonisering med vedtagelsen af direktivet i 2003, kan EU stadig gøre en indsats for at sikre højere og mere ensartede standarder i modtagelsen af asylansøgere.

- Proportionalitetsprincippet

I konsekvensanalysen af ændringen af direktivet om modtagelsesforhold blev hvert løsningsforslag på de fremhævede problemer vurderet for at nå frem til et ideelt forhold mellem praktisk værdi og den nødvendige indsats, og konklusionen blev, at en indsats på EU-plan ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde målet om at løse de pågældende problemer.

- Betydning for de grundlæggende rettigheder

Dette forslag er gennemgået meget nøje for at sikre, at bestemmelserne er fuldt ud forenelige med de grundlæggende rettigheder, der er de generelle principper i fællesskabsretten, jf. EU's charter om grundlæggende rettigheder, samt med forpligtelser i henhold til folkeretten. Følgelig er der lagt særlig vægt på de bestemmelser, der vedrører frihedsberøvelse og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende behandlingen af personer med særlige behov, navnlig mindreårige, uledsagede mindreårige og ofre for tortur, samt adgangen til materielle modtagelsesforhold.

I lyset af de grundlæggende rettigheder vil det generelt være meget positivt for asylansøgere, at man sikrer højere og mere ensartede standarder for modtagelsesforhold. Især vil retten til frihed og fri bevægelighed blive styrket, idet det understreges, at en person ikke kan frihedsberøves alene af den grund, at vedkommende har indgivet en ansøgning om international beskyttelse. Forslaget fastslår ligeledes, at frihedsberøvelse kun må tillades i ganske særlige tilfælde som foreskrevet i direktivet og kun, hvis den er i overensstemmelse med nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet.

Ordlyden afspejler i højere grad mindreåriges rettigheder, idet den sikrer, at de ikke kan frihedsberøves, medmindre det er i deres egen interesse, hvorimod frihedsberøvelse af uledsagede mindreårige altid er ulovlig. Der vil endvidere blive taget større hensyn til sårbare gruppers særlige behov, idet det sikres, at behovene identificeres hurtigt, og at der er adgang til den rette behandling. Bedre adgang til arbejdsmarkedet kan bidrage til at gøre asylansøgere mere uafhængige og fremme deres integration i værtsmedlemsstatens samfund. Princippet om forbud mod forskelsbehandling styrkes derudover ved at forpligte medlemsstaterne til at garantere, at asylansøgere ikke behandles uretfærdigt i forhold til statsborgerne med hensyn til de materielle modtagelsesforhold, der skal stilles til rådighed ifølge direktivet. Endelig betyder det forhold, at der skal aflægges rapport om de af direktivets væsentlige bestemmelser, der vedrører principperne om grundlæggende rettigheder, at det bliver lettere at føre kontrol på fællesskabsplan med, at de gennemføres. Det skal derfor understreges, at medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre og anvende direktivets bestemmelser i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

⎢ 2003/9/EF

2008/0244 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[13],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[14],

efter proceduren i traktatens artikel 251[15], og

ud fra følgende betragtninger:

∫ nyt

1. Der skal foretages en række væsentlige ændringer af Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne[16]. Direktivet bør af klarhedshensyn omarbejdes.

⎢ 2003/9/EF betragtning 1

2. En fælles asylpolitik, herunder et fælles europæisk asylsystem, er en grundlæggende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for alle, der på grund af omstændighederne berettiget søger beskyttelse i Fællesskabet.

⎢ 2003/9/EF betragtning 2

3. Det Europæiske Råd nåede på sit ekstraordinære møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 til enighed om at arbejde i retning af at oprette et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og New York-protokollen af 31. januar 1967, hvorved det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse, og at «non-refoulement»-princippet overholdes.

⎢ 2003/9/EF betragtning 3

4. I konklusionerne fra Tammerfors hedder det, at et fælles europæisk asylsystem på kort sigt bør indebære fælles minimumsvilkår for modtagelse af asylansøgere.

⎢ 2003/9/EF betragtning 4

5. Fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere er et positivt skridt i retning af en europæisk asylpolitik.

∫ nyt

6. Første fase i oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, som på længere sigt bør føre til en fælles procedure og en ensartet retsstilling, som er gyldig i hele Unionen, for dem, der har fået asyl, er nu blevet fuldført. Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 4. november 2004 Haagprogrammet, som fastsætter de mål, der skal realiseres på området frihed, sikkerhed og retfærdighed i perioden 2005-2010. Europa-Kommissionen opfordres i Haagprogrammet til at afslutte evalueringen af de retlige instrumenter, som er blevet vedtaget i første fase, og at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet anden fases instrumenter og foranstaltninger med henblik på deres vedtagelse inden 2010.

7. I lyset af resultatet af de evalueringer, der er foretaget, er det hensigtsmæssigt på nuværende stadium at bekræfte de principper, der ligger til grund for direktiv 2003/9/EF, for at sikre bedre modtagelsesforhold for asylansøgere.

8. For at sikre, at asylansøgere får samme behandling overalt i Unionen, bør dette direktiv finde anvendelse i alle faser af og på alle former for procedurer vedrørende ansøgninger om international beskyttelse og på alle centre og faciliteter, hvor asylansøgere indkvarteres.

9. Medlemsstaterne bør stræbe efter at sikre fuld overholdelse af principperne om barnets tarv og vigtigheden af familiens enhed ved anvendelse af dette direktiv i overensstemmelse med henholdsvis De Forenede Nationers konvention af 1989 om barnets rettigheder og Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

⎢ 2003/9/EF betragtning 6

10. Hvad angår behandlingen af personer, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, er medlemsstaterne bundet af forpligtelserne i henhold til folkeretlige instrumenter, som de er parter i, og som forbyder forskelsbehandling.

⎢ 2003/9/EF betragtning 7

? nyt

11. Der bør for modtagelse af asylansøgere fastsættes minimumsstandarder, som normalt vil kunne sikre dem en værdig levestandard og ensartede levevilkår i alle medlemsstaterne ? under hensyntagen til det niveau af social bistand, der er til rådighed for statsborgere i værtsmedlemsstaten. ⎪

⎢ 2003/9/EF betragtning 8

12. Harmoniseringen af modtagelsesforholdene for asylansøgere bør kunne begrænse sekundære bevægelser blandt asylansøgere som følge af forskellene mellem modtagelsesforholdene.

ò nyt

13. For at sikre, at alle ansøgere om international beskyttelse behandles lige, samt sikre overensstemmelse med gældende EU-ret på asylområdet, navnlig Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse[17], bør dette direktivs anvendelsesområde udvides til at omfatte ansøgere om subsidiær beskyttelse.

ò nyt

14. For at fremme asylansøgeres økonomiske uafhængighed og begrænse større forskelle mellem medlemsstater, er det vigtigt at fastlægge klare regler om asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet.

⎢ 2003/9/EF betragtning

? nyt

15. ? Hurtig identifikation og overvågning af personer med særlige behov bør have høj prioritet for nationale myndigheder for at sikre, at modtagelsen tilrettelægges specielt med henblik på at tilgodese deres ⎪ Ved modtagelsen af grupper med særlige behov bør disse behov tilgodeses.

∫ nyt

16. Frihedsberøvelse af asylansøgere bør ske i overensstemmelse med det underliggende princip om, at en person ikke kan frihedsberøves alene af den grund, at vedkommende søger international beskyttelse, navnlig i overensstemmelse med artikel 31 i Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling. Medlemsstater bør navnlig ikke straffe asylansøgere for ulovlig indrejse eller ophold, og deres bevægelsesfrihed bør kun begrænses, hvis det er nødvendigt. Frihedsberøvelse af asylansøgere bør kun være mulig under meget klart afgrænsede usædvanlige omstændigheder fastlagt i dette direktiv og bør være i overensstemmelse med nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet, for så vidt angår både formen for frihedsberøvelse og formålet hermed. Hvis en asylansøger frihedsberøves, bør vedkommende have ret til at få sagen prøvet ved en national domstol.

⎢ 2003/9/EF betragtning 10 (tilpasset)

? nyt

17. Modtagelsen af frihedsberøvede √ Frihedsberøvede ∏ asylansøgere ? bør behandles med fuld respekt for den menneskelige værdighed, og deres modtagelse ⎪ skal tilrettelægges således, at deres behov i denne situation tilgodeses. ð Medlemsstaterne bør navnlig sikre overholdelsen af artikel 37 i FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder. ï

⎢ 2003/9/EF betragtning 11 (tilpasset)

18. For at sikre overholdelsen af de minimumsproceduregarantier, der består i, at de pågældende skal have mulighed for at kontakte organisationer eller grupper af personer, som yder juridisk bistand, bør der tilvejebringes Ö gives Õ oplysninger om sådanne organisationer og grupper af personer.

⎢ 2003/9/EF betragtning 12 (tilpasset)

? nyt

19. Misbrug af modtagelsessystemet bør hindres ved Ö at specificere, under hvilke omstændigheder modtagelsesforhold for asylansøgere kan indskrænkes, eller modtagelsen inddrages, Õ , at der fastsættes en række grunde til indskrænkning eller inddragelse af de modtagelsesforhold, der stilles til rådighed for asylansøgerne ? samtidig med at alle asylansøgere sikres en værdig levestandard ⎪.

⎢ 2003/9/EF betragtning 13

20. Det bør sikres, at de nationale modtagelsessystemer og samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til modtagelse af asylansøgere fungerer effektivt.

⎢ 2003/9/EF betragtning 14

21. Der bør tilskyndes til passende koordinering mellem de kompetente myndigheder med hensyn til modtagelse af asylansøgere, og der bør derfor gøres en indsats for at fremme et harmonisk forhold mellem lokalsamfundene og indkvarteringscentrene.

⎢ 2003/9/EF betragtning 15

22. Minimumsstandarder indebærer, at medlemsstaterne skal have beføjelser til at indføre eller bibeholde gunstigere bestemmelser for tredjelandsstatsborgere og statsløse, der anmoder en medlemsstat om international beskyttelse.

⎢ 2003/9/EF betragtning 16

? nyt

23. Medlemsstaterne opfordres derfor til at anvende dette direktivs bestemmelser i forbindelse med procedurer for behandling af ansøgninger om andre former for beskyttelse end den, der følger af Genève-konventionen, for tredjelandsstatsborgere og statsløse ? direktiv 2004/83/EF⎪ .

⎢ 2003/9/EF betragtning 17

24. Gennemførelsen af dette direktiv bør evalueres med jævne mellemrum.

⎢ 2003/9/EF betragtning 18

25. Da målene for den påtænkte handling, nemlig indførelsen af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, er dette direktiv ikke mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

⎢ 2003/9/EF betragtning 19 (tilpasset)

I henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelte Det Forenede Kongerige ved skrivelse af 18. august 2001, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

⎢ 2003/9/EF betragtning 20 (tilpasset)

I medfør af artikel 1 i nævnte protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv. Uden at det berører artikel 4 i nævnte protokol, gælder dette direktivs bestemmelser derfor ikke for Irland.

⎢ 2003/9/EF betragtning 21 (tilpasset)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

⎢ 2003/9/EF betragtning 5

? nyt

26. Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Dette direktiv tilsigter således især, at den menneskelige værdighed respekteres fuldt ud, og at anvendelsen af artikel 1?, 6, 7, ⎪ og 18, 24 og 47 i nævnte charter fremmes ? , og bør gennemføres i overensstemmelse hermed⎪.

∫ nyt

27. Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

28. Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

⎢ 2003/9/EF

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

FORMÅL, DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er at indføre minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) "Genève-konventionen": konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967

b) «asylansøgning»: anmodning indgivet til en medlemsstat af en tredjelandsstatsborger eller statsløs, som kan anses for at være en anmodning om international beskyttelse efter Genève-konventionen. Enhver anmodning om international beskyttelse anses for at være en asylansøgning, medmindre tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse udtrykkeligt anmoder om en anden form for beskyttelse, som der kan søges om særskilt.

∫ nyt

a) "ansøgning om international beskyttelse": en ansøgning om international beskyttelse som defineret i direktiv 2004/83/EF

⎢ 2003/9/EF

? nyt

b)c) "asylansøger": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ , som der endnu ikke er taget endelig stilling til

c)d) "familiemedlemmer": for så vidt familien allerede eksisterede i hjemlandet, følgende medlemmer af asylansøgerens familie, der befinder sig i samme medlemsstat i forbindelse med dennes asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪:

i) asylansøgerens ægtefælle eller dennes ugifte partner i et fast forhold, hvis ugifte par i den pågældende medlemsstats lovgivning eller praksis sidestilles med gifte par i henhold til dens udlændingelov

ii) mindreårige børn af par som omhandlet i nr. i) eller af asylansøgeren, på betingelse af at de er ugifte og økonomisk afhængige af asylansøgeren, uanset om de er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret, som fastsat i national ret

∫ nyt

iii) gifte mindreårige børn af par som omhandlet i nr. i) eller af asylansøgeren, uanset om de er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret som fastsat i national ret, hvis deres tarv varetages bedst ved, at de bor sammen med asylansøgeren

iv) asylansøgerens far, mor eller værge, hvis asylansøgeren er mindreårig og ugift, eller hvis vedkommende er mindreårig og gift, men vedkommendes tarv varetages bedst ved, at han eller hun bor sammen med sin far, mor eller værge

(v) mindreårige ugifte søskende til asylansøgeren, hvis sidstnævnte er mindreårig og ugift, eller hvis asylansøgeren eller dennes søskende er mindreårige og gift, men det for én eller flere af dem forholder sig således, at deres tarv varetages bedst ved, at de bor sammen

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

e) "flygtning": person, der opfylder kravene i Genève-konventionens artikel 1, afsnit A

f) "flygtningestatus": den status, en medlemsstat tildeler en person, der er flygtning, og som får tilladelse til indrejse på denne medlemsstats område som flygtning

d)g) "procedurer" og Ö "rekurs" Õ "klager": de procedurer og klageformer, der er fastsat af medlemsstaterne efter national ret

∫ nyt

e) "mindreårig: en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person under 18 år

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

? nyt

f)h) "uledsagede mindreårige": personer under 18 år ? mindreårige ⎪, som ankommer til en medlemsstats område uden at være ledsaget af en myndig person, der er ansvarlig for vedkommende i henhold til loven eller ifølge sædvane, så længe de ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt; denne definition omfatter mindreårige, der efterlades alene efter at være rejst ind på medlemsstaternes område

g)i) "modtagelsesforhold": alle foranstaltninger, som medlemsstaterne sikrer asylansøgere i overensstemmelse med dette direktiv

h)j) "materielle modtagelsesforhold": modtagelsesforhold, der omfatter indkvartering, kost og tøj, hvad enten dette ydes i form af naturalier, kontantydelser eller værdikuponer ? eller en kombination af de tre ⎪ , samt lommepenge

i)k) "frihedsberøvelse": enhver indespærring af en asylansøger, som en medlemsstat foretager på et særligt sted, hvor asylansøgeren er berøvet sin bevægelsesfrihed

j)l) "indkvarteringscenter": et hvilket som helst sted, der bruges til kollektiv indkvartering af asylansøgere.

Artikel 3

Anvendelsesområde

29. Dette direktiv finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere og statsløse, der indgiver en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ ved en medlemsstats grænse Ö på en medlemsstats område, herunder ved grænsen, Õ ? eller i en medlemsstats transitområder ⎪ eller på dennes område, og som har tilladelse til at opholde sig på dette område som asylansøgere, og på deres familiemedlemmer, hvis de er omfattet af denne asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ i henhold til den nationale lovgivning.

30. Dette direktiv finder ikke anvendelse på anmodninger om diplomatisk eller territorialt asyl, der indgives til medlemsstaternes repræsentationer.

31. Dette direktiv anvendes ikke, hvis bestemmelserne i Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf[18] finder anvendelse.

ê 2003/9/EF

ð nyt

32. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende dette direktiv på procedurerne for behandling af ansøgninger om andre former for beskyttelse end den, der følger af Genève-konventionen, for tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der ikke kan betragtes som flygtninge ? direktiv 2004/83/EF. ⎪

ê 2003/9/EF

ð nyt

Artikel 4

Gunstigere bestemmelser

Medlemsstaterne kan indføre eller bibeholde gunstigere bestemmelser om modtagelsesforhold for asylansøgere og andre nære slægtninge til asylansøgeren, der befinder sig i samme medlemsstat, når de er afhængige af ansøgeren, eller af humanitære årsager, i det omfang disse bestemmelser er forenelige med dette direktiv.

KAPITEL II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM MODTAGELSESFORHOLDENE

Artikel 5

Information

33. Medlemsstaterne informerer asylansøgerne mindst om de fastsatte ydelser og de forpligtelser, de skal overholde for så vidt angår modtagelsesforholdene, inden for en rimelig frist på ikke over 15 dage efter, at de har indgivet deres ansøgning ?om international beskyttelse ⎪ til den kompetente myndighed.

Medlemsstaterne sørger for, at asylansøgerne informeres om de organisationer eller grupper af personer, der yder specifik juridisk bistand, og om de organisationer, der vil kunne hjælpe eller informere dem om de modtagelsesforhold, der er til rådighed, herunder lægebehandling.

⎢ 2003/9/EF

?nyt

34. Medlemsstaterne sørger for, at den information, der er nævnt i stk. 1, gives skriftligt og så vidt muligt på et sprog, som asylansøgerne med rimelighed kan forventes at forstå. Oplysningerne kan om nødvendigt også gives mundtligt.

⎢ 2003/9/EF

Artikel 6

Dokumenter

35. Medlemsstaterne sørger for, at asylansøgerne inden tre dage efter, at de har indgivet deres asylansøgning til de kompetente myndigheder, får et dokument udstedt på navn, som bekræfter deres status som asylansøgere, eller som attesterer, at de pågældende har tilladelse til at opholde sig på medlemsstatens område, indtil der er truffet afgørelse om asylansøgningen, eller mens den behandles.

ò nyt

Indehaveren af dokumentet får adgang til de rettigheder og fordele, som asylansøgere har i henhold til dette direktiv.

ê 2003/9/EF

ð nyt

Hvis indehaveren ikke kan færdes frit på hele eller en del af medlemsstatens område, skal dette fremgå af dokumentet.

36. Medlemsstaterne kan undlade at anvende denne artikel, når asylansøgeren er frihedsberøvet, og i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ , der er indgivet ved grænsen, eller i forbindelse med en procedure til afgørelse af, om asylansøgeren er berettiget til lovlig indrejse på en medlemsstats område. I særlige tilfælde kan medlemsstaterne under behandlingen af en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ forsyne asylansøgerne med andre bevisdokumenter svarende til det i stk. 1 nævnte dokument.

37. Det i stk. 1 nævnte dokument er ikke nødvendigvis et bevis for asylansøgerens identitet.

38. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at asylansøgere får udstedt det i stk. 1 omhandlede dokument, der skal være gyldigt i lige så lang tid, som asylansøgerne har tilladelse til at opholde sig på den pågældende medlemsstats område eller ved dennes grænse.

39. Medlemsstaterne kan udstede et rejsedokument til asylansøgere, når tungtvejende humanitære årsager kræver deres tilstedeværelse i en anden stat.

Artikel 7

Opholdssted og retten til at færdes frit

40. Asylansøgere kan færdes frit på værtsmedlemsstatens område eller på et område, som de har fået anvist af denne medlemsstat. Det anviste område må ikke berøre privatlivets ukrænkelighed, og det skal give tilstrækkelige muligheder for at sikre adgang til alle de ydelser, der er omhandlet i dette direktiv.

41. Medlemsstaterne kan bestemme, hvor asylansøgeren skal opholde sig i almenhedens interesse, af hensyn til den offentlige orden, eller når det er nødvendigt for en hurtig behandling og effektiv opfølgning af ansøgningen.

3. 3. I tilfælde, hvor det af retlige hensyn og af hensyn til den offentlige orden viser sig nødvendigt, kan medlemsstaterne indespærre en asylansøger på et særligt sted i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

42. 4. Medlemsstaterne kan gøre adgangen til materielle modtagelsesforhold betinget af, at asylansøgerne opholder sig et bestemt sted, som medlemsstaterne anviser. En sådan afgørelse, som kan være generel, træffes individuelt og i overensstemmelse med national lovgivning.

54. Medlemsstaterne fastsætter mulighed for at give asylansøgerne midlertidig tilladelse til at forlade det i stk. 2 og 43 omhandlede opholdssted og/eller det i stk. 1 omhandlede anviste område. Afgørelser træffes individuelt, objektivt og upartisk og skal begrundes, hvis de er negative.

Asylansøgeren skal ikke anmode om tilladelse til at overholde aftaler med myndighederne og domstolene, hvis den pågældendes tilstedeværelse er nødvendig.

65. Medlemsstaterne kræver, at asylansøgerne meddeler de kompetente myndigheder deres nuværende adresse og hurtigst muligt informerer disse myndigheder om eventuelle adresseændringer.

∫ nyt

Artikel 8

Frihedsberøvelse

43. Medlemsstaterne kan ikke frihedsberøve en person alene med den begrundelse, at vedkommende ansøger om international beskyttelse, jf. Rådets direktiv 2005/85/EF[19].

44. Medlemsstaterne kan om nødvendigt og på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte sag, frihedsberøve en ansøger på et bestemt sted i overensstemmelse med national lovgivning, såfremt andre mindre strenge tvangsmidler ikke kan anvendes effektivt. En ansøger kan kun frihedsberøves på et bestemt sted:

a) for at fastlægge, fastslå eller kontrollere vedkommendes identitet eller nationalitet

b) for at fastslå, hvilke forhold asylansøgningen støttes på, når disse under andre omstændigheder kunne gå tabt

c) i forbindelse med en procedure, med henblik på at afgøre, om vedkommende har ret til indrejse på området

d) hvis det sker af hensyn til beskyttelse af den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Dette stykke finder anvendelse med forbehold af artikel 11.

45. Medlemsstaterne sikrer, at den nationale lovgivning indeholder regler vedrørende alternativer til frihedsberøvelse, såsom regelmæssig rapportering til myndighederne, stillelse af økonomisk sikkerhed eller en forpligtelse til at forblive på et bestemt sted.

Artikel 9

Frihedsberøvede asylansøgeres retsgarantier

46. Frihedsberøvelsen skal være så kort som mulig. Navnlig må frihedsberøvelse i henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), b) og c), ikke overskride det tidsrum, der med rimelighed kan siges at være nødvendigt for at gennemføre de administrative procedurer, der skal følges ved indhentning af oplysninger om asylansøgerens nationalitet eller om de forhold, som ansøgningen støttes på, eller for at gennemføre den relevante procedure med henblik på at afgøre, om vedkommende har ret til indrejse på området.

Der kan ikke ske fortsat frihedsberøvelse på grund af forsinkelser i den administrative procedure, som ikke kan tilskrives asylansøgeren.

47. Afgørelsen om frihedsberøvelse træffes af en retsinstans. I hastende tilfælde kan afgørelsen træffes af administrative myndigheder, idet afgørelsen om frihedsberøvelse da skal bekræftes af en retsinstans inden for 72 timer regnet fra frihedsberøvelsens påbegyndelse. Hvis retsinstansen fastslår, at frihedsberøvelsen er ulovlig, eller der ikke træffes afgørelse inden for 72 timer, løslades den pågældende asylansøger straks.

48. Der træffes skriftlig afgørelse om frihedsberøvelse. Afgørelsen skal indeholde den faktiske og retlige begrundelse og angive den maksimale varighed af frihedsberøvelsen.

49. Frihedsberøvede asylansøgere underrettes straks om årsagen til frihedsberøvelsen, om dens maksimale varighed og om procedurerne i henhold til national lovgivning for at opnå en prøvelse af afgørelsen om frihedsberøvelse på et sprog, som de med rimelighed forventes at forstå.

50. Fortsat frihedsberøvelse tages med rimelige mellemrum op til fornyet prøvelse af en retsinstans enten på anmodning af den pågældende asylansøger eller af retsinstansens egen drift.

Frihedsberøvelse kan ikke forlænges unødigt.

51. Medlemsstater sikrer adgang til juridisk bistand og/eller repræsentation i sager om frihedsberøvelse, som er gratis, hvis asylansøgeren ikke selv har råd til at betale omkostningerne.

Procedurerne for adgang til juridisk bistand og/eller repræsentation i sådanne tilfælde fastsættes i national lovgivning.

Artikel 10

Vilkår under frihedsberøvelsen

52. Medlemsstater må ikke anbringe frihedsberøvede asylansøgere i fængsler. Frihedsberøvelse må kun foregå i særlige forvaringscentre.

Frihedsberøvede asylansøgere holdes adskilt fra andre tredjelands statsborgere, som ikke har indgivet ansøgning om international beskyttelse, medmindre det er nødvendigt at sikre familiens enhed, og ansøgeren har givet sit samtykke.

53. Medlemsstaterne sikrer, at frihedsberøvede asylansøgere har mulighed for at få kontakt, herunder besøgsrettigheder, med juridiske repræsentanter og familiemedlemmer. UNHCR og andre relevante og kompetente nationale, internationale og ikkestatslige organisationer og organer skal ligeledes have mulighed for at kommunikere med og besøge ansøgere i forvaringscentre.

54. Medlemsstaterne sikrer, at frihedsberøvede asylansøgere straks får ajourførte oplysninger om de regler, der gælder i centret, og beskriver deres rettigheder og forpligtelser på et sprog, de med rimelighed forventes at forstå.

Artikel 11

Frihedsberøvelse af sårbare grupper og personer med særlige behov

55. Mindreårige kan ikke frihedsberøves, medmindre det sker til varetagelse afi deres tarv, jf. artikel 22, stk. 2, og kun efter, at der er taget hensyn til resultatet af den konkrete undersøgelse af deres situation i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5.

Uledsagede mindreårige kan ikke frihedsberøves.

56. Hvis mindreårige frihedsberøves, skal de have mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, herunder leg og rekreation, der passer til deres alder.

57. Frihedsberøvede familier skal have separat indkvartering, der sikrer passende privatliv.

58. Hvis kvindelige asylansøgere frihedsberøves, sikrer medlemsstaterne, at de indkvarteres adskilt fra mandlige asylansøgere, medmindre der er tale om familiemedlemmer, og alle berørte personer har givet deres samtykke.

59. Personer med særlige behov frihedsberøves ikke, medmindre en konkret undersøgelse af deres situation foretaget af en fagmand attesterer, at deres helbred, herunder deres mentale sundhed, og trivsel ikke vil blive væsentligt forværret som følge af frihedsberøvelsen.

Hvis personer med særlige behov frihedsberøves, sikrer medlemsstaterne regelmæssigt tilsyn og passende støtte.

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

? nyt

Artikel 128

Familier

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til så vidt muligt at bevare familiens enhed på deres område, hvis asylansøgerne har ophold i samme medlemsstat. Disse foranstaltninger finder anvendelse med asylansøgernes accept.

Artikel 139

Helbredsundersøgelser

Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgerne underkastes en helbredsundersøgelse af hensyn til den offentlige sundhed.

Artikel 1410

Skolegang og undervisning for mindreårige

60. Medlemsstaterne giver mindreårige børn af asylansøgere samt mindreårige asylansøgere adgang til uddannelsessystemet på betingelser, der svarer til dem, som gælder for værtsmedlemsstatens egne statsborgere, så længe en udsendelsesforanstaltning Ö udvisningsforanstaltning Õ vedrørende dem selv eller deres forældre ikke er gennemført. Denne uddannelse kan finde sted i indkvarteringscentrene.

Medlemsstaterne kan bestemme, at denne adgang er begrænset til det offentlige uddannelsessystem.

Ved mindreårige forstås børn, der er under myndighedsalderen i den medlemsstat, hvor asylansøgningen er indgivet eller behandles. Medlemsstaterne kan ikke afbryde undervisning på sekundærtrinnet, blot fordi den mindreårige har nået myndighedsalderen.

61. Adgangen til uddannelsessystemet må ikke udsættes i mere end tre måneder efter, at den mindreårige eller dennes forældre har indgivet ansøgning ? om international beskyttelse ⎪. Denne periode kan forlænges til et år, når der ydes specialundervisning med henblik på at lette adgangen til uddannelsessystemet.

∫ nyt

Indslusningskurser, herunder sprogkurser, som har til formål at lette mindreåriges adgang til det nationale uddannelsessystem og/eller til særlig undervisning, som er beregnet på at støtte deres integration i systemet, skal tilbydes efter behov.

⎢ 2003/9/EF

? nyt

62. Hvis der ikke er mulighed for adgang til uddannelsessystemet som omhandlet i stk. 1 som følge af den mindreåriges særlige situation, kan ? tilbyder ⎪ medlemsstaten tilbyde alternative undervisningsformer ? i overensstemmelse med national lovgivning og praksis ⎪.

Artikel 1511

Beskæftigelse

1. Medlemsstaterne fastsætter en periode, der starter fra den dato, hvor asylansøgningen er indgivet, og i hvilken ansøgeren ikke har adgang til arbejdsmarkedet.

∫ nyt

63. Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere har adgang til arbejdsmarkedet senest seks måneder efter datoen for indgivelse af ansøgningen om international beskyttelse.

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

ð ny

64. Hvis der ikke er truffet en afgørelse i første instans et år efter indgivelsen af asylansøgningen, og denne forsinkelse ikke kan tilskrives ansøgeren, beslutter Mmedlemsstaterne beslutter ð i overensstemmelse med deres nationale lovgivning ï , på hvilke vilkår ansøgeren får adgang til arbejdsmarkedet ð uden at begrænse asylansøgerens adgang til arbejdsmarkedet unødigt. ï

65. Adgangen til arbejdsmarkedet må ikke trækkes tilbage under klageprocedurerne Ö rekursprocedurerne Õ , når en klage over Ö indbringelse af Õ en negativ afgørelse Ö til prøvelse Õ efter normalproceduren har opsættende virkning, før der er meddelt negativ afgørelse i klagesagen.

66. Af arbejdsmarkedspolitiske

Artikel 1612

Erhvervsuddannelse

Medlemsstaterne kan give asylansøgere adgang til erhvervsuddannelse, uanset om ansøgeren har adgang til arbejdsmarkedet eller ej.

Adgang til erhvervsuddannelse, der er forbundet med en arbejdskontrakt, afhænger af, i hvilket omfang ansøgeren har adgang til arbejdsmarkedet efter bestemmelserne i artikel 1115.

Artikel 1713

Generelle regler om materielle modtagelsesforhold og lægebehandling

67. Medlemsstaterne sørger for, at der er materielle modtagelsesforhold til rådighed for asylansøgere, når de indgiver asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪.

ê 2003/9/EF (tilpasset)

ð nyt

68. Medlemsstaterne Ö sikrer, at de Õ træffer foranstaltninger vedrørende materielle modtagelsesforhold Ö giver Õ, der muliggør Ö ansøgere om international beskyttelse en rimelig levestandard Õ, som sikrer Ö deres underhold og beskytter deres fysiske og mentale sundhed Õ asylansøgernes sundhed og midlerne til deres underhold.

ê 2003/9/EF (tilpasset)

Medlemsstaterne sørger for, at levestandarden også opretholdes, når det drejer sig om mennesker Ö personer Õ med særlige behov, jf. artikel 2117, og frihedsberøvede personer.

69. Medlemsstaterne kan gøre alle eller nogle af de materielle modtagelsesforhold og lægebehandlinger betinget af, at asylansøgerne ikke har tilstrækkelige midler til at opretholde en levestandard, som deres sundhed kræver, og til at sikre deres underhold.

70. Medlemsstaterne kan kræve, at asylansøgerne dækker eller bidrager til dækningen af omkostningerne i forbindelse med de materielle modtagelsesforhold og de lægebehandlinger, der er omhandlet i dette direktiv, jf. stk. 3, når asylansøgerne råder over tilstrækkelige midler, f.eks. hvis de har arbejdet i en rimelig periode.

Hvis det viser sig, at en ansøger havde tilstrækkelige midler til at dække de materielle modtagelsesforhold og lægebehandling, da disse basale behov blev opfyldt, kan medlemsstaterne kræve tilbagebetaling fra asylansøgeren.

5. De materielle modtagelsesforhold kan stilles til rådighed i form af naturalier, kontantydelser eller værdikuponer eller en kombination af disse.

Når medlemsstaterne yder materielle modtagelsesforhold i form af kontantydelser eller værdikuponer, fastlægges størrelsen af disse i overensstemmelse med principperne i denne artikel.

∫ nyt

71. Ved beregning af det bistandsbeløb, der ydes til asylansøgere, sikrer medlemsstaterne, at den samlede værdi af de materielle modtagelsesforhold, der skal stilles til rådighed for asylansøgere, svarer til størrelsen af den sociale bistand, som statsborgere med behov for samme bistand, ville få. Enhver forskel på dette område skal være behørigt begrundet.

⎢2003/9/EF

? nyt

Artikel 1814

Bestemmelser om materielle modtagelsesforhold

72. Hvis der stilles gratis indkvartering til rådighed, skal det ske i en af følgende former eller en kombination heraf:

73. lokaler, der anvendes med henblik på indkvartering af asylansøgere under behandlingen af en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ , der er indgivet ved grænsen

74. indkvarteringscentre, hvor der sikres en passende levestandard

75. private huse, lejligheder, hoteller eller andre bygninger, der egner sig til indkvartering af asylansøgere.

76. Medlemsstaterne sikrer asylansøgere, der er indkvarteret på en af de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede måder:

77. beskyttelse af deres familieliv

78. mulighed for at kommunikere med deres familie, deres juridiske rådgivere, repræsentanter for De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) og ikke-statslige organisationer (ngo'er), som medlemsstaterne anerkender.

∫ nyt

Medlemsstaterne tager hensyn til køn, alder og den situation, som personer med særlige behov befinder sig i, i forbindelse med ansøgere i de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede lokaler og indkvarteringscentre.

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

? nyt

Medlemsstaterne √ træffer passende foranstaltninger til at forhindre ∏ lægger særlig vægt på forebyggelse af overfald ? og kønsspecifik vold, herunder seksuelle overgreb, ⎪ i de lokaler og indkvarteringscentre, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b).

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

? nyt

79. Hvis det er hensigtsmæssigt, sørger Mmedlemsstaterne sørger for, at mindreårige børn af asylansøgere og mindreårige asylansøgere indkvarteres sammen med deres forældre eller med det voksne familiemedlem, der ifølge loven eller sædvane har ansvaret for dem ? , hvis dette varetager de pågældende mindreåriges tarv ⎪ .

80. Medlemsstaterne sørger for, at asylansøgere kun overføres fra en indkvartering til en anden, når det er nødvendigt. Medlemsstaterne giver asylansøgerne mulighed for at informere deres juridiske rådgivere om overførslen og om deres nye adresse.

81. Personalet i indkvarteringscentrene skal have en passende uddannelse og har tavshedspligt som defineret i national ret med hensyn til de oplysninger, de får kendskab til under deres arbejde.

82. Medlemsstaterne kan inddrage asylansøgerne i forvaltningen af de materielle ressourcer og de ikke-materielle aspekter af livet i centret gennem et repræsentativt rådgivende organ eller råd bestående af beboere.

83. Med henblik på at bistå asylansøgerne får skal juridiske og andre rådgivere for asylansøgere og repræsentanter for UNHCR eller ngo'er, der repræsenterer UNHCR, og som er anerkendt af medlemsstaten, gives adgang til indkvarteringscentrene og de andre indkvarteringsfaciliteter. Denne adgang kan kun begrænses af grunde, der vedrører indkvarteringscentrenes og -faciliteternes samt asylansøgernes sikkerhed.

84. ? I behørigt begrundede tilfælde ⎪ kan mMedlemsstaterne kan undtagelsesvis fastsætte Ö andre Õ nærmere bestemmelser om andre materielle modtagelsesforhold end dem, der er fastsat i denne artikel, i en rimelig periode, der skal være så kort som muligt, når

85. - der er behov for en første vurdering af ansøgerens særlige behov

der ikke kan stilles materielle modtagelsesforhold, jf. denne artikel, til rådighed i et bestemt geografisk område

86. - den sædvanlige indkvarteringskapacitet midlertidigt er opbrugt

87. - asylansøgeren er frihedsberøvet eller tilbageholdes ved grænseovergangssteder.

Disse andre forhold skal under alle omstændigheder dække de basale behov.

Artikel 1915

Lægebehandling

88. Medlemsstaterne sørger for, at asylansøgere får den nødvendige lægebehandling, som mindst skal omfatte akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling af sygdomme ? eller sindslidelser ⎪.

89. Medlemsstaterne yder den nødvendige lægebehandling eller anden form for behandling til asylansøgerne med særlige behov ?, herunder den fornødne psykiatriske behandling på de samme vilkår som deres statsborgere⎪.

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

KAPITEL III

INDSKRÆNKNING ELLER INDDRAGELSE AF √ MATERIELLE ∏ MODTAGELSESFORHOLD

Artikel 2016

Indskrænkning eller inddragelse af √ materielle ∏ modtagelsesforhold

90. Medlemsstaterne kan indskrænke eller inddrage √ materielle ∏ modtagelsesforholdene i følgende tilfælde:

hvis asylansøgeren

ê 2003/9/EF

a) - forlader det opholdssted, der er fastlagt af den kompetente myndighed, uden at underrette myndigheden, eller, hvis dette kræves, uden tilladelse, eller

b) - undlader at overholde sin mødepligt, at imødekomme anmodninger om at fremkomme med oplysninger eller at møde til personlige samtaler vedrørende asylproceduren i en rimelig periode, der fastlægges i national ret, eller

c) - allerede har indgivet en asylansøgning i samme medlemsstat.

ê 2003/9/EF (tilpasset)

ð nyt

Når asylansøgeren opspores eller frivilligt melder sig hos de kompetente myndigheder, træffes der på grundlag af årsagerne til den pågældendes forsvinden en begrundet afgørelse om genoptagelse af adgangen til Ö visse eller Õ alle √ materielle ∏ modtagelsesforhold ene eller nogle af dem

hvis asylansøgeren har skjult sine økonomiske midler og derfor uberettiget nydt godt af materielle modtagelsesforhold.

∫ nyt

91. Medlemsstaterne kan indskrænke eller inddrage materielle modtagelsesforhold, hvis en ansøger har skjult finansielle midler og derfor uberettiget har draget nytte af de materielle modtagelsesforhold.

⎢ 2003/9/EF

Hvis det viser sig, at en ansøger havde tilstrækkelige midler til at dække de materielle modtagelsesforhold og lægebehandling, da disse basale behov blev opfyldt, kan medlemsstaterne kræve tilbagebetaling fra asylansøgeren.

2. 2. En medlemsstat kan nægte modtagelsesforhold, hvis en asylansøger ikke har godtgjort, at asylansøgningen blev indgivet, så snart det var praktisk muligt efter ankomsten til den pågældende medlemsstat.

⎢ 2003/9/EF

92. Medlemsstaterne kan iværksætte sanktioner i tilfælde af alvorlige overtrædelser af de bestemmelser, der er fastlagt for indkvarteringscentrene, samt i tilfælde af grovft voldelig adfærd.

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

? nyt

93. Afgørelser om indskrænkning eller inddragelse eller nægtelse af Ö materielle Õ modtagelsesforhold eller om sanktioner som omhandlet i stk. 1, 2 og 3 træffes individuelt, objektivt og upartisk og skal begrundes. Afgørelser baseres på den pågældendes særlige situation, specielt med hensyn til personer, der er omfattet af artikel 2117, under hensyn til proportionalitetsprincippet. Medlemsstaterne sikrer under alle omstændigheder ? underhold, ⎪ adgang til akut lægebehandling ? og nødvendig behandling af sygdomme eller sindslidelser ⎪ .

⎢ 2003/9/EF

94. Medlemsstaterne sikrer, at de materielle modtagelsesforhold ikke inddrages eller indskrænkes, før der er truffet en negativ afgørelse.

KAPITEL IV

BESTEMMELSER VEDRØRENDE PERSONER MED SÆRLIGE BEHOV

⎢ 2003/9/EF

? nyt

Artikel 2117

Almindeligt princip

95. Medlemsstaterne tager i den nationale lovgivning til gennemførelse af ? dette direktiv ⎪ kapitel II om de materielle modtagelsesforhold og om lægebehandling hensyn til situationen for ? personer med særlige behov. ⎪ Ssårbare personer, såsom mindreårige, uledsagede mindreårige, handicappede, ældre, gravide kvinder, enlige forældre med mindreårige børn ? , ofre for menneskehandel, personer med sindslidelser ⎪ og personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller anden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter ð , betragtes altid som personer med særlige behov ï.

∫ nyt

96. Medlemsstaterne fastlægger procedurer i den nationale lovgivning for straks, når en ansøgning om international beskyttelse indgives, at afgøre, om ansøgeren har særlige behov, og hvilke behov der i så fald er tale om. Medlemsstaterne skal sikre støtte til personer med særlige behov under hele asylproceduren og sikre hensigtsmæssig tilsyn med deres situation.

⎢ 2003/9/EF

? nyt

2. Stk. 1 finder kun anvendelse på personer, der anses for at have særlige behov efter en individuel vurdering af deres situation.

Artikel 2218

Mindreårige

97. Den mindreåriges tarv kommer i første række, når medlemsstaterne skal gennemføre de bestemmelser i dette direktiv, der vedrører mindreårige. ? Medlemsstaterne sikrer en tilstrækkelig høj levestandard med henblik på barnets fysiske, mentale, åndelige, moralske og sociale udvikling. ⎪

∫ nyt

98. Ved vurdering af barnets tarv tager medlemsstaterne især behørigt hensyn til følgende faktorer:

a) muligheder for familiesammenføring

b) den mindreåriges trivsel og sociale udvikling, under særlig hensyntagen til den mindreåriges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund

c) sikkerhedshensyn, navnlig hvis der er risiko for, at barnet er offer for menneskehandel

d) den mindreåriges egen mening under hensyntagen til vedkommendes alder og modenhed.

99. Medlemsstaterne sikrer, at mindreårige har adgang til fritidsaktiviteter, herunder leg og rekreation, der er passende for deres alder, i de lokaler og på de indkvarteringscentre, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a) og b).

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

? nyt

100. 2. Medlemsstaterne sørger for, at mindreårige, der har været udsat for misbrug, vanrøgt, udnyttelse, tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, eller som har lidt under væbnede konflikter, får adgang til rehabilitering, og tilbyder dem en passende psykiatrisk behandling og kvalificeret rådgivning, når der er behov derfor.

Artikel 2319

Uledsagede mindreårige

101. Medlemsstaterne træffer hurtigst muligt foranstaltninger til at sikre, at uledsagede mindreårige repræsenteres af en værge eller om nødvendigt af en organisation, som har til opgave at drage omsorg for den mindreårige, eller enhver anden passende form for repræsentation. De kompetente myndigheder skal regelmæssigt vurdere disse mindreåriges situation.

102. Uledsagede mindreårige, der indgiver en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪, modtages Ö skal Õ fra det tidspunkt, hvor de får tilladelse til indrejse, til de er nødt til at forlade den medlemsstat, hvor ansøgningen ? om international beskyttelse ⎪ er indgivet eller behandles, Ö anbringes Õ

a) hos myndige familiemedlemmer

b) hos en plejefamilie

c) i indkvarteringscentre med særlige faciliteter for mindreårige

d) i andre former for indkvartering, der egner sig for mindreårige.

Medlemsstaterne kan anbringe uledsagede mindreårige på 16 år og derover i indkvarteringscentre for voksne asylansøgere.

Så vidt muligt må søskende ikke skilles ad under hensyntagen til den pågældende mindreåriges tarv og navnlig til barnets alder og modenhed. Flytning af uledsagede mindreårige fra ét indkvarteringssted til et andet skal begrænses til et minimum.

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

? nyt

103. ? Medlemsstaterne fastlægger procedurer i national lovgivning for at opspore en uledsaget mindreårigs familiemedlemmer. De begynder ï Medlemsstaterne bestræber sig på hurtigst muligt ð efter indgivelsen af ansøgningen om international beskyttelse ï , idet de beskytter den mindreåriges tarv, at opspore Ö den uledsagede mindreåriges Õ familiemedlemmer ð under varetagelse af den mindreåriges tarv ï dennes familiemedlemmer. I de tilfælde, hvor der kan foreligge en trussel mod den mindreåriges eller dennes nære familiemedlemmers liv eller integritet, særlig hvis de er blevet i hjemlandet, må det sikres, at indsamlingen, behandlingen og videregivelsen af oplysninger om de pågældende foretages på et fortroligt grundlag, så man undgår at bringe deres sikkerhed i fare.

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

? nyt

104. De personer, der arbejder med uledsagede mindreårige, skal have ð og løbende modtage ï eller tage en relevant uddannelse tilpasset Ö i uledsagede Õ mindreåriges behov og har tavshedspligt som defineret i national ret i forbindelse med de oplysninger, som de får kendskab til under deres arbejde.

Artikel 2420

Ofre for tortur og vold

105. Medlemsstaterne sørger for, at personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andre former for grov vold, om nødvendigt bliver behandlet for de skader, som ovennævnte handlinger har forårsaget ? , navnlig ved at få adgang til rehabilitering, som gør det muligt at få medicinsk og psykologisk behandling ⎪.

∫ nyt

106. Personer, der arbejder med ofre for tortur, skal have og løbende modtage relevant uddannelse i torturofres behov og har tavshedspligt som defineret i national ret i forbindelse med de oplysninger, som de får kendskab til under deres arbejde.

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

? nyt

KAPITEL V

KLAGER Ö REKURS Õ

Artikel 2521

Klager Ö Rekurs Õ

107. Medlemsstaterne sørger for, at der som led i de procedurer, der er fastlagt i den nationale lovgivning, kan Ö iværksættes rekurs til prøvelse af Õ indgives klage over negative afgørelser vedrørende modtagelse ? tildeling, inddragelse eller indskrænkning ⎪ af ydelser i henhold til dette direktiv eller over afgørelser truffet i henhold til artikel 7, som berører asylansøgere individuelt. Der skal i det mindste i sidste instans være mulighed for fornyet prøvelse ? af de faktiske omstændigheder og den retlige vurdering ⎪ ved en retsinstans.

∫ nyt

108. Medlemsstaterne sikrer adgang til retshjælp og/eller repræsentation i de i stk. 1 omhandlede sager. Denne retshjælp og/eller repræsentation skal være gratis, hvis asylansøgeren ikke har råd til at dække omkostningerne.

⎢ 2003/9/EF

? nyt

2. Procedurerne for adgang til retshjælp ð og/eller repræsentation ï i sådanne tilfælde fastsættes i national ret.

KAPITEL VI

FORANSTALTNINGER, DER SKAL GØRE MODTAGELSESSYSTEMET MERE EFFEKTIVT

Artikel 22

Samarbejde

Medlemsstaterne underretter regelmæssigt Kommissionen om antallet af personer, fordelt på køn og alder, der nyder godt af modtagelsesforhold, og giver den fuldstændige oplysninger om arten af de dokumenter, der er nævnt i artikel 6, samt disses benævnelse og format.

∫ nyt

Artikel 26

Kompetente myndigheder

Alle medlemsstater meddeler Kommissionen, hvilke myndigheder der er ansvarlige for at opfylde forpligtelserne i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer i oplysningerne om disse myndigheder.

⎢ 2003/9/EF

? nyt

Artikel 2723

System for styring, overvågning og kontrol

109. Medlemsstaterne ? etablerer de relevante mekanismer for ⎪ sikrer under behørig hensyntagen til deres forfatningsmæssige opbygning ? at sikre ⎪, at der indføres passende styring, overvågning og kontrol af modtagelsesforholdenes niveau.

∫ nyt

110. Medlemsstaterne indgiver årligt fra […] de relevante oplysninger til Kommissionen i formularen i bilag I:

⎢ 2003/9/EF

? nyt

Artikel 2824

Personale og midler

111. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de myndigheder og andre organisationer, der gennemfører dette direktiv, modtager den nødvendige grundlæggende uddannelse til imødekommelse af både mandlige og kvindelige asylansøgeres behov.

112. Medlemsstaterne afsætter de nødvendige midler til at iværksætte de nationale bestemmelser, der indføres til gennemførelse af dette direktiv.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 2925

Rapporter

Kommissionen aflægger senest den 6. august 2006 ? […] ⎪ rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv og foreslår i givet fald de nødvendige ændringer.

Medlemsstaterne sender senest den 6. februar 2006 ? […] ⎪ Kommissionen alle oplysninger, der er relevante for udarbejdelsen af denne rapport, herunder de statistiske oplysninger, der er nævnt i artikel 27, stk. 222.

Efter at have fremlagt den nævnte rapport aflægger Kommissionen mindst hvert femte år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv.

Artikel 3026

Gennemførelse

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

113. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 6. februar 2005 √ artikel […] [de artikler, hvori der er foretaget materielle ændringer i forhold til det tidligere direktiv] og bilag I senest den [...] ∏ . De underretter √ tilsender ∏ straks Kommissionen herom √ disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv ∏.

Disse love og bestemmelser Ö Bestemmelserne Õ skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne. √De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning. ∏

114. Medlemsstaterne sender Kommissionen teksten til de √ vigtigste ∏ nationale retsforskrifter, Ö bestemmelser, som Õ de udsteder på direktivets område Ö det område, der er omfattet af dette direktiv Õ .

Artikel 31

Ophævelse

Direktiv 2003/9/EF ophæves med virkning fra den [dagen efter den dato, der er angivet i dette direktivs artikel 30, stk. 1, første afsnit], uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktivet.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

⎢ 2003/9/EF (tilpasset)

Artikel 3227

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på √ tyvende ∏ dagen for √ efter ∏ offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

√Artikel […] [ Artikler, der er u ændrede i forhold til det tidligere direktiv ] og bilag I finder anvendelse fra den [dagen efter den dato, der er fastsat i artikel 30, stk. 1, første afsnit]. ∏

Artikel 3328

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i […], den

På Europa-Parlamentets vegne

[…] Formand

På Rådets vegne

[…] Formand

∫ nyt

BILAG I

Skema til indberetning af de oplysninger, medlemsstaterne skal indgive årligt, jf. artikel 27, stk. 2, i direktiv […/.../EF]

1. Anfør, hvor mange personer i alt, der i medlemsstaten i øjeblikket er omfattet af modtagelsesforholdene, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv […/.../EF], fordelt på køn og alder. Angiv for hver person, hvorvidt vedkommende er asylansøger eller familiemedlem, som defineret i artikel 2, litra c), i direktiv [.../.../EF].

2. Angiv på grundlag af artikel 21 i direktiv [.../.../EF] statistiske data om antallet af asylansøgere med særlige behov fordelt på følgende kategorier af personer med særlige behov:

- uledsagede mindreårige

- handicappede

- ældre

- gravide

- enlige forældre med mindreårige børn

- personer, som har været udsat for tortur, voldtægt eller andre former for alvorlig psykologisk, fysisk eller seksuel vold

- ofre for menneskehandel

- personer med sindslidelser

- andre (forklar nærmere)

3. Angiv nærmere oplysninger om de dokumenter, der er omhandlet i artikel 6 i direktiv [.../.../EF], herunder især om disse dokumenters type, betegnelse og format.

4. Anfør det samlede antal asylansøgere i medlemsstaten, som har adgang til arbejdsmarkedet, samt det samlede antal, der i øjeblikket er beskæftiget, fordelt på økonomiske sektorer, jf. artikel 15 i direktiv [.../.../EF]. I det omfang, der er er særlige vilkår knyttet til asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet, beskrives disse begrænsninger nærmere.

5. Beskriv nærmere, hvilken form for materielle modtagelsesforhold, der er tale om, herunder deres økonomiske værdi, samt hvordan de tilbydes (f.eks. hvilke materielle modtagelsesforhold, der stilles til rådighed i form af naturalier, kontantydelser, værdikuponer eller en kombination af disse) og anfør niveauet for de lommepenge, asylansøgere får, jf. artikel 17, stk. 5, i direktiv [.../.../EF].

6. Angiv arten og størrelsen af den sociale bistand, asylansøgere kan få, jf. artikel 17, stk. 5, i direktiv [.../.../EF]; angiv i besvarelsen referencer til størrelsen af det beløb, som medlemsstatens statsborgere, som har behov for samme bistand, som minimum kan få i social bistand. Redegør for årsagen til eventuelle forskelle i den sociale bistand, asylansøgere og statsborgere kan få.

BILAG II

Del A

Ophævet direktiv(jf. artikel 31)

Rådets direktiv 2003/9/EF | (EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18) |

Del B

Frist om gennemførelse i national lovgivning(omhandlet i artikel 30)

Direktiv | Gennemførelsesfrist |

2003/9/EF | 6. februar 2005 |

_____________

BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 2003/9/EF | Dette direktiv |

Artikel 1 | Artikel 1 |

Artikel 2, indledningen | Artikel 2, indledningen |

Artikel 2, litra a), b) og c) | Artikel 2, litra a), b) og c) |

Artikel 2, litra d), indledningen og nummer i) og ii) | Artikel 2, litra d), indledningen og nummer i) og ii) |

- | Artikel 2, litra c), nummer iii), iv) og v) |

Artikel 2, litra e) og f) | - |

Artikel 2, litra g) | Artikel 2, litra g) |

- | Artikel 2, litra h) |

Artikel 2, litra h) | Artikel 2, litra i) |

Artikel 2, litra i) | Artikel 2, litra j) |

Artikel 2, litra j) | Artikel 2, litra k) |

Artikel 2, litra k) | Artikel 2, litra l) |

Artikel 2, litra l) | Artikel 2, litra m) |

Artikel 3 | Artikel 3 |

Artikel 4 | Artikel 4 |

Artikel 5 | Artikel 5 |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit | Artikel 6, stk. 1, første afsnit |

Artikel 6, stk. 1, andet afsnit | Artikel 6, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 6, stk. 2-5 | Artikel 6, stk. 2-5 |

Artikel 7, stk. 1 og 2 | Artikel 7, stk. 1 og 2 |

Artikel 7, stk. 3 | - |

Artikel 7, stk. 4, 5 og 6 | Artikel 7, stk. 3, 4 og 5 |

- | Artikel 8 |

- | Artikel 9 |

- | Artikel 10 |

- | Artikel 11 |

Artikel 8 | Artikel 12 |

Artikel 9 | Artikel 13 |

Artikel 10, stk. 1 | Artikel 14, stk. 1 |

Artikel 10, stk. 2 | Artikel 14, stk. 2, første afsnit |

- | Artikel 14, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 10, stk. 3 | Artikel 14, stk. 3 |

Artikel 11, stk. 1 | - |

- | Artikel 15, stk. 1 |

Artikel 11, stk. 2 | Artikel 15, stk. 2 |

Artikel 11, stk. 3 | Artikel 15, stk. 3 |

Artikel 11, stk. 4 | - |

Artikel 12 | Artikel 16 |

Artikel 13, stk. 1-4 | Artikel 17, stk. 1-4 |

Artikel 13, stk. 5 | - |

- | Artikel 17, stk. 5 |

Artikel 14, stk. 1 | Artikel 18, stk. 1 |

Artikel 14, stk. 2, indledningen og første afsnit | Artikel 18, stk. 2, indledningen og første afsnit |

- | Artikel 18, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 14, stk. 2, andet afsnit | Artikel 18, stk. 2, tredje afsnit |

Artikel 14, stk. 3-7 | Artikel 18, stk. 3-7 |

Artikel 14, stk. 8, indledningen | Artikel 18, stk. 8, indledningen |

Artikel 14, stk. 8, første afsnit, første led | Artikel 18, stk. 8, første afsnit, litra a) |

Artikel 14, stk. 8, første afsnit, andet led | - |

Artikel 14, stk. 8, første afsnit, tredje og fjerde led | Artikel 18, stk. 8, første afsnit, litra b) og c) |

Artikel 14, stk. 8, andet afsnit | Artikel 18, stk. 8, andet afsnit |

Artikel 15 | Artikel 19 |

Artikel 16, stk. 1, indledningen | Artikel 20, stk. 1, indledningen |

Artikel 16, stk. 1, litra a) | - |

Artikel 16, stk. 1, litra a), første, andet og tredje led | Artikel 20, stk. 1, litra a), b) og c) |

Artikel 16, stk. 1, litra b), første afsnit | - |

- | Artikel 20, stk. 2, første afsnit |

Artikel 16, stk. 1, litra b), andet afsnit | Artikel 20, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 16, stk. 2 | - |

Artikel 16, stk. 3, 4 og 5 | Artikel 20, stk. 3, 4 og 5 |

Artikel 17, stk. 1 | Artikel 21, stk. 1, første afsnit |

Artikel 21, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 17, stk. 2 | - |

- | Artikel 21, stk. 2 |

Artikel 18, stk. 1 | Artikel 22, stk. 1 |

- | Artikel 22, stk. 2 og 3 |

Artikel 18, stk. 2 | Artikel 22, stk. 4 |

Artikel 19 | Artikel 23 |

Artikel 20 | Artikel 24, stk. 1 |

- | Artikel 24, stk. 2 |

Artikel 21, stk. 1 | Artikel 25, stk. 1 |

- | Artikel 25, stk. 2, første afsnit |

Artikel 21, stk. 2 | Artikel 25, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 22 | - |

- | Artikel 26 |

Artikel 23 | Artikel 27, stk. 1 |

- | Artikel 27, stk. 2 |

Artikel 24 | Artikel 28 |

Artikel 25 | Artikel 29 |

Artikel 26 | Artikel 30 |

- | Artikel 31 |

Artikel 27 | Artikel 32, stk. 1 |

- | Artikel 32, stk. 2 |

Artikel 28 | Artikel 33 |

– | Bilag I |

– | Bilag II |

- | Bilag III |

[1] EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.

[2] Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, KOM(2007) 745.

[3] KOM(2007) 301.

[4] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Strategisk plan på asylområdet - En integreret tilgang til beskyttelse i EU af 17. juni 2008, KOM(2008) 360.

[5] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, KOM(2008) 820.

[6] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…] [om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller statsløs i en af medlemsstaterne], KOM(2008) 825.

[7] Rådets direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.

[8] Rådets direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne, EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13.

[9] Findes på:

http://ec.europa.eu/justice_home/news/consulting_public/gp_asylum_system/news_contributions_asylum_systm_en.htm

[10] EMN "Reception Systems, their Capacities and the Social Situation of Asylum Applicants within the Reception System in the EU Member States", maj 2006 – undersøgelse udliciteret til Academic Network for Legal Studies on Immigration and Asylum in Europe "Odysseus".

[11] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Undersøgelse af forbindelsen mellem lovlig og ulovlig indvandring, KOM(2004) 412.

[12] Grækenland tillader øjeblikkelig adgang til arbejdsmarkedet, mens ventetiden er 20 dage i Portugal, 3 måneder i Østrig og Finland, 4 måneder i Sverige, 6 måneder i Italien, Spanien, Nederlandene og Cypern og 9 måneder i Luxembourg.

[13] EUT C […], […], s. […].

[14] EUT C […], […], s. […].

[15] EUT C […], […], s. […].

[16] EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.

[17] EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.

[18] EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12.

[19] EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13.

Top