Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008AR0349

Regionsudvalgets udtalelse grønbog om landbrugsprodukters kvalitet

OJ C 120, 28.5.2009, p. 29–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/29


Regionsudvalgets udtalelse »grønbog om landbrugsprodukters kvalitet«

2009/C 120/06

REGIONSUDVALGET

opfordrer indtrængende til en støtteramme, som giver investeringsbeslutninger langsigtet stabilitet ved at fremme markedsfokuserede foranstaltninger, herunder lovgivning, som indfører oprindelsesmærkning og fremme af EU-standarder for produktionen;

opfordrer indtrængende til støtte til geografiske betegnelser og landmændenes private certificeringsordninger, forudsat at disse er bakket op af en garanti fra de offentlige myndigheder mht. produkternes kvalitet og oprindelse;

efterlyser en klar definition på EU-plan af visse »forbeholdte begreber«, der dækker over produktionsmetoder, som er knyttet til et bestemt geografisk område, såsom »gårdprodukter«, »traditionelle produkter«, »bjergprodukter«, ikke-genmodificerede organismer og lignende;

opfordrer til, at obligatorisk mærkning med det land, hvor produkterne er fremstillet, udvides til at omfatte alle primærprodukter og halvforarbejdede produkter;

mener, at mærkning med geografisk betegnelse skal udvides til at omfatte forarbejdede produkter;

fastholder, at der ikke i fremtiden skal tænkes på nye ordninger, men at eksisterende ordninger skal støttes;

foreslår at fremme beskyttelsen af BOB og BGB inden for WTO;

mener, at det er nødvendigt udtrykkeligt at forbyde brugen af genmodificerede organismer i alle produktionsfaser med relation til BOB, BGB og TSG for at sikre, at traditionelle produktionsmetoder og særlige produktkarakteristika kan overleve;

opfordrer Kommissionen til at overveje behovet for at styrke salgsfremstødsbudgettet og gøre det mere fleksibelt;

foreslår, at Kommissionen tager TSG-certificeringen op til revision.

Ordfører

:

Milner Whiteman OBE (UK/UEN/EA), medlem af Bridgnorth District Council

Baggrundsdokument:

Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder, produktionskrav og kvalitetsordninger

KOM(2008) 641 endelig

POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelt

1.

glæder sig over grønbogen, fordi dens mål er at udvikle en ramme for at opnå støtte til og beskytte en stærkere forbrugerforbindelse til EU's landbrugsproduktion af høj kvalitet ved at bekæmpe de konkurrenceforvridninger, der opstår som følge af en svigagtig anvendelse af de eksisterende betegnelser. Dette vil skabe langsigtet bæredygtighed for regioner og regionale landskaber og deres identitet, som dygtigt og effektivt udformes af landmænd og deres produkter, hvorved de bidrager til fremtidig regional udvikling og mindsker risikoen for affolkning af landdistrikterne;

2.

opfordrer indtrængende til en støtteramme, som giver investeringsbeslutninger langsigtet stabilitet ved at fremme markedsfokuserede foranstaltninger, herunder lovgivning, som indfører oprindelsesmærkning og fremme af EU-standarder for produktionen, navnlig inden for fødevaresikkerhed og hygiejne, beskyttelse af miljøet og traditionelle produktionsteknikker;

3.

håber, at grønbogen vil bidrage til, at den fælles landbrugspolitik i højere grad vil fremme og styrke kvalitetsproduktion. Forordningerne 2081/92 og 2082/92 om oprindelsesbetegnelser har helt klart endnu ikke fundet tilstrækkelig anvendelse, hvilket giver grund til at tro, at mange forbrugere ikke er tilstrækkeligt bevidste om betydningen af forkortelser og udtryk som f.eks. BOB, BGB, GTS eller økologisk landbrug. Det er derfor nødvendigt at tage alle initiativer, der skal fremme og informere om sådanne produkter, op til fornyet revision og skabe større sammenhæng mellem aktiviteterne under den fælles landbrugspolitiks første og anden søjle med henblik på at fremme kvalitetsproduktion og mindske de udgifter, der er forbundet med certificerings- og kontrolprocedurerne;

4.

understreger, at tendensen mod ensartede produkter og koncentrering af produktionen er forhold, som udsætter landmændene for svingninger på det globale marked og truer regionernes mangfoldighed;

5.

glæder sig over anerkendelsen i grønbogen af, at landbrugsmæssig kvalitet er knyttet til regionale traditioner, udvikling og bæredygtighed, men der er behov for, at disse forbedres og beskyttes gennem ordninger, som f.eks. ordninger for geografiske betegnelser, og at deres intellektuelle ejendomsret beskyttes mod de alt for hyppige efterligninger ved på internationalt niveau at oprette et register over de forskellige betegnelser;

6.

finder det vigtigt at støtte udviklingen af initiativer, der i stil med farmermarkeder og direkte salg fjerner mellemledene og dermed afkorter markedskæden. Ud over at dæmpe forbrugerpriserne og begrænse olieforbruget og dermed miljøforureningen bidrager sådanne initiativer under hensyntagen til sæsonsvingningerne også til at fremme traditionelle lokale produkter, der giver større garanti for friskhed, ægthed og velsmag, og som samtidig er lettere at kontrollere;

7.

er fuldt ud enigt i, at EU-landbrugernes stærkeste våben er »kvalitet«, og at forbrugerne stiller krav om smag, tradition, ægthed og især lokal produktion, men også om dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, når det gælder fødevarer. EU's landbrugere har derfor en reel mulighed for klart at differentiere sig på markedet og dermed opnå anerkendelse for deres produkter;

8.

er enigt i, at det i lyset af WTO-forhandlingerne og i takt med, at de globale markeder bliver stadig mere åbne, er af afgørende betydning, at EU's kvalitets- og sikkerhedsstandarder formidles og fremlægges for forbrugerne som en positiv og i mange tilfælde særlig produktegenskab. Udvalget opfordrer Kommissionen til at sikre anerkendelse fra EU's handelspartnere af geografiske betegnelser;

9.

understreger behovet for en ramme, der kan følge med i de stadig stigende globale krav fra forbrugere og landmænd i EU. Som følge heraf har landmænd behov for støtteforanstaltninger, såsom et mere fleksibelt og styrket salgsfremstødsbudget for geografiske betegnelser eller landmandsstyrede private certificeringsordninger, forudsat at disse er bakket op af en garanti fra de offentlige myndigheder mht. produkternes kvalitet og oprindelse. Disse ordninger er fleksible og reagerer hurtigt på nye krav fra landmænd og markedet.

Lokale og regionale myndigheders rolle

Regionsudvalget

10.

mener, at lokale og regionale myndigheder har omfattende erfaring med og kompetence til at påvirke og støtte landbrugsproduktion af høj kvalitet gennem deres foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af EU's planer for landdistrikters udvikling, fysisk planlægning og regionaludvikling. Der er mange eksempler på, at myndigheder har fremmet kvalitet gennem deres støtte til ordninger som geografiske betegnelser;

11.

bemærker den fælles landbrugspolitiks nye struktur (afkoblet støtte), og hvordan EU's landmænd i stigende grad udsættes for det globale marked. Som følge heraf er der et væsentligt behov for, at de højere produktions- og kvalitetsstandarder, som EU's landmænd opnår (f.eks. inden for bæredygtighed, hygiejne- og sundhedsgarantier for afgrøder og produkter, sikkerhed på arbejdspladsen og overholdelse af de ansattes rettigheder, dyrevelfærd og territorial udvikling af regioner), anerkendes frem for tredjelandes standarder, og at der også efter 2013 kompenseres for disse øgede krav via direkte EU-betalinger. Dette er navnlig vigtigt for lokale og regionale myndigheder, idet EU's landbrugsaktiviteter former økonomien, landskabet og lokalsamfundet i alle regioner;

12.

påpeger, at der skal skabes basis for, at lokale og regionale myndigheder kan bidrage til den landbrugsmæssige kvalitet og fremme denne massivt gennem EU's programmer for udvikling af landdistrikterne. Lokale og regionale myndigheder er af afgørende betydning for opstilling af prioriteter og gennemførelse af de programmer, som har nået succes med at udvikle og give EU's landmænd reelle fordele;

13.

noterer sig de positive resultater af initiativer til fremme af en ny regionalisering i landbruget, som skaber en stærkere forbindelse mellem oprindelsesregionen, forbrugerne og landbruget. Landmændenes markeder og oplysningskampagner i skoler er konkrete eksempler på, hvordan befolkningen i almindelighed og børn i særdeleshed kan styrke deres kendskab til landbrugsafgrøder, produktionsmetoder i landbruget samt produkternes organoleptiske kendetegn og sæsonafhængighed. Udvalget opfordrer Kommissionen til at støtte spredningen af god praksis;

14.

anerkender, at lokale og regionale myndigheders aktiviteter med henblik på at fremme efterspørgslen efter landbrugsprodukter af høj kvalitet, gennem deres foranstaltninger til at forbedre offentlige indkøb inden for alle områder, herunder skole- og hospitalsmåltider, kunne yde et vigtigt bidrag til at opnå grønbogens mål; håber derfor, at disse aktiviteter gradvis vil finde generel udbredelse, navnlig gennem passende støtteforanstaltninger. Udvalget opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til resultaterne af disse projekter, der er iværksat af lokale og regionale myndigheder, herunder bestemte aspekter som f.eks. reduktionen af madaffald i kantiner, som er bevidste om kvaliteten af landbrugsprodukter;

15.

fremhæver endvidere de initiativer, som en række lokale og regionale myndigheder i EU har iværksat i tredjelande — inden for rammerne af udviklingsprogrammer — for at støtte traditionelle produktionsmetoder, respekten for biodiversiteten og de lokale forbrugerbehov;

Produktionskrav og markedsføringsstandarder

Regionsudvalget

16.

ønsker at minde Kommissionen om, at landmænd, forbrugere og industrien fortsat afviser en EU-ordning og et logo (dette blev for nylig understreget på Kommissionens konference om standarder i februar 2007). Forbrugerforbindelse og relevans kan bedre opnås ved klart i mærkningen at angive produktets oprindelse og særlige kvalitet. Desuden anses den tid, det tager at udvikle et logo, udgiften til overensstemmelsesinspektioner for landmænd og det at opnå en form for forbrugerforbindelse ikke for at være af værdi. Endvidere har markedet og landmændene udviklet deres egne ordninger for at nå disse mål, og for at udvikle bedre værdi for pengene og bedre forbrugerforbindelse opfordrer vi derfor indtrængende til støtte til geografiske betegnelser og landmændenes private certificeringsordninger, forudsat at disse er bakket op af en garanti fra de offentlige myndigheder mht. produkternes kvalitet og oprindelse og giver forbrugerne klare oplysninger uden, at det medfører yderligere administrative og finansielle byrder;

17.

opfordrer indtrængende til forenkling inden for markedsføringsstandarder, men understreger det nødvendige i at sikre en tæt forbindelse mellem produktionsbehovene og slutproduktet ved hjælp af terminologisk præcisering, retlig anvendelse og korrekt forbrugerinformation via mærkning. Udvalget anser det for nødvendigt at fjerne barrierer af ringe gavn samt overregulering på fødevarekvalitetsområdet og bifalder derfor Kommissionens nylige forslag om at fjerne regler om en række forskellige frugters og grøntsagers størrelse og form. Der er behov for, at der opretholdes strenge foranstaltninger, så der opnås landmands- og forbrugerbeskyttelse og tillid. Dette er særligt vigtigt, når det gælder GMO og genmodificerede fødevarer. Sådanne foranstaltninger bør dog ikke overlappe den beskyttelse, som ydes i andre lovgivninger, der skal forhindre, at forbrugere vildledes. Klare definitioner om produktionsbehov eller fastlæggelse af kendetegn i forbindelse med brugen af visse termer kunne bidrage til at opnå dette, som f.eks. »fra fritgående høns« og »kulstoffattig«. Det kan være nyttigt at definere såvel generiske produkter som minimumsbetingelserne for deres markedsføring. Det ville også være nyttigt at få fastlagt en klar definition på EU-plan af visse »forbeholdte begreber«, der dækker over produktionsmetoder, som er knyttet til et bestemt geografisk område, såsom »gårdprodukter«, »traditionelle produkter«, »bjergprodukter«, ikke-genmodificerede organismer og lignende. Der er her tale om begreber, som på frivillig basis kunne angives i varedeklarationen, forudsat at dette er omgærdet af et tilstrækkeligt niveau af selvkontrol, der konstant kan efterprøves;

18.

understreger de fortsatte beviser på, at EU's forbrugere ønsker at vide, hvilket land deres fødevarer er produceret i. Flere og flere eksempler viser, at forbrugere vildledes på dette område. Derfor opfordrer udvalget til, at obligatorisk mærkning med det land, hvor produkterne er fremstillet, udvides til at omfatte alle primærprodukter og halvforarbejdede produkter og vigtige ingredienser i færdige produkter, såsom skinke og ost.

19.

tilskynder medlemsstaterne til at harmonisere merværdiafgiften på landsbrugsprodukter, da konkurrence på lige vilkår mellem producenterne vil højne kvaliteten af produkterne.

Specifikke EU-kvalitetsordninger

Regionsudvalget

20.

understreger behovet for at have global forbrugertillid til EU's ordning for geografiske betegnelser. Der er et klart behov for, at forbrugerne informeres bedre om systemernes karakter, at deres intellektuelle ejendomsrettigheder respekteres på internationalt plan, og hvordan de er knyttet til regionalsamfundene; det er derfor særligt vigtigt, at der iværksættes kampagnefremstød, som oplyser forbrugerne herom og som råder over et øremærket budget. Inden for Den Europæiske Union skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe den ulovlige brug af BOB- og BGB-betegnelserne på deres område i medfør af artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) 510/06.

21.

opfordrer indtrængende til, at behovet for forbrugertillid skal opnås gennem fuld gennemsigtighed, hvorfor mærkning med geografisk betegnelse skal udvides til at omfatte forarbejdede produkter, for ikke at underminere geografiske betegnelsers fremtidige integritet. I tilfælde, hvor produkter med geografisk betegnelse er angivet på slutproduktets etiket, må det sikres, at den pågældende ingrediens er betydelig nok til at være karaktergivende for produktet, og det må sikres, at anvendelsen af produkter med geografisk betegnelse er godkendt af den relevante beskyttelsesforening og de relevante myndigheder;

22.

Hvad geografiske varemærker angår, bør der opstilles kriterier til at afgøre, om der er tale om en fællesbetegnelse, eller om betegnelsen kan beskyttes som geografisk varemærke. Varefortegnelsen kan udvides til at omfatte skovbær og -svampe samt produkter fremstillet på basis heraf, og det bør ligeledes sikres, at varefortegnelsen også omfatter bær- og frugtprodukter. Kommissionen bør også tage hensyn til, at der findes kollektive certificerede mærker i medlemsstaterne (for en specifik kvalitet), og den bør foreslå medlemsstaterne at følge fælles regler for anerkendelse af disse kvalitetsfremmende instrumenter;

23.

mener, at der er behov for mere ensartede organer og procedurer for kontrol og certificering af økologiske produkter, så forbrugerne får sikkerhed og tillid via et nyt EU-logo for økologisk landbrug, som kan garantere samme kriterier for produktion, kontrol og certificering på EU-plan og bidrage til at løse problemer samt yderligere fremme EU's indre marked for økologiske produkter og bidrage tilfredsstillende til bedre information af forbrugerne om eksistensen af fælles, effektive normer og kontrol for økologisk producerede fødevarer i hele EU;

24.

fastholder, at der ikke i fremtiden skal tænkes på nye ordninger, men at eksisterende ordninger på områder som dyrevelfærd skal støttes. Kommissionens støtte gennem retningslinjer og troværdighed ville være godt, men forslag vedrørende udvikling af nye logoer er unødvendige i et forbrugermarked, hvor eksisterende logoer anerkendes, og deres værdier er kendt, f.eks. det franske logo »label rouge«;

25.

mener, at der i stedet bør indføres et system af sanktioner mod ulovlig anvendelse af beskyttede betegnelser, og at der må udpeges personer, der er ansvarlige for at foreslå sanktioner og for en nøje overvågning i samtlige EU-lande;

26.

bemærker, hvad angår beskyttede betegnelser, at alle medlemsstater burde være forpligtet til officielt at beskytte oprindelsesbetegnelser mod uretmæssig anvendelse eller efterligning. Regionsudvalget foreslår endvidere at differentiere procedurer og regler til beskyttelse af produkter med oprindelsesbetegnelse og i den forbindelse skelne mellem produkter med et betydeligt internationalt ry, der især går til eksport, og som er udsatte for uretmæssig anvendelse og efterligning, og produkter, der primært afsættes på lokale markeder, hvor risikoen for uretmæssig anvendelse af oprindelsesbetegnelser er tilsvarende mindre. Regionsudvalget foreslår, at der for denne kategori af produkter indføres en forenklet anerkendelsesprocedure, der giver beskyttelse på nationalt og regionalt niveau. Hvad angår udviklingen inden for produktions- og forarbejdningsteknikker (hvor det på visse områder er gået særligt hurtigt), finder Regionsudvalget, at det vil være hensigtsmæssigt at åbne op for tilpasninger af fremstillingsreglerne ved hjælp af forenklede procedurer;

27.

Det vil være nyttigt at fremme beskyttelsen af BOB og BGB også inden for WTO. Man bør endvidere aktivt arbejde for indgåelse af bilaterale aftaler med forskellige tredjelande om gensidig anerkendelse af betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer. I betragtning af det stigende antal anmodninger fra tredjelande om anerkendelse af geografiske betegnelser foreslås det at undersøge mulighederne for oprettelse af et europæisk agentur for landbrugsprodukters kvalitet. Såvel de produkter, der eksporteres, som dem, der ikke eksporteres, bør kunne nyde godt af en anerkendelse fra EU's side. Graden af international beskyttelse kan eventuelt afpasses efter risikoen for reelt misbrug af produkterne. Det kunne overvejes at yde ekstra stor beskyttelse til produkter, som er særligt udsatte for misbrug, og som eksporteres, for hvilke der ville være behov for international beskyttelse inden for WTO. For produkter, som er mindre udsatte for misbrug, og som sælges på et lokalt marked, kunne man foreslå en mere forenklet procedure med en anerkendelse fra medlemsstatens side, som meddeles Bruxelles (svarende til den nuværende midlertidige beskyttelse) med retlig beskyttelse i EU-regi. Det er også vigtigt at sørge for, at de geografiske betegnelser beskyttes inden for EU ved at forpligte medlemsstaterne til at anmelde tilfælde af misbrug eller kopiering af produkter med beskyttede betegnelser. Det foreslås at indføje en specifik bestemmelse herom i artikel 13 i forordning 510/06. Den lovpligtige beskyttelse bør forsvares af Kommissionen på internationalt plan og især inden for EU.

28.

mener, at det er nødvendigt udtrykkeligt at forbyde brugen af genmodificerede organismer i alle produktionsfaser med relation til BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse), BGB (beskyttet geografisk betegnelse) og TSG (garanti for traditionel specialitet) for at sikre, at traditionelle produktionsmetoder og særlige produktkarakteristika kan overleve.

Certificeringsordninger

Regionsudvalget

29.

anbefaler, at der tilskyndes til mere aktiv medvirken fra producentorganisationernes side og at markederne fører an på dette område. Velstrukturerede private ordninger, som producenterne forvalter, er mere virkelighedsnære end lovgivning og kan derfor reagere hurtigere og kan reagere på lokale krav. Som eksempler herpå kan nævnes ordninger i Sverige, Det Forenede Kongerige og Tyskland;

30.

mener, at eksisterende certificeringsordninger for forædlede produkter bedre vil kunne opfylde samfundsmæssige krav, hvis de giver klar og pålidelig information om landbrugsbedriftens beliggenhed og metoder samt næringsindholdet;

31.

mener, at fælles retningslinjer ville være nyttige for derigennem at forbedre forbrugeroplysningen om minimumskravene til fødevarernes grundlæggende kvalitet. Retningslinjer bør opstilles af uafhængige udvalg, hvor der er konsensus fra alle relevante interessenter i fødevarekæden, uanset deres placering;

32.

støtter den overbevisning, at nøglen til succes for private ordninger er inddragelse af producenterne. Omfattende støtte til producentsammenslutninger er ligeledes vigtigt. Dette vil sikre, at kontrol, omkostninger og normer rent faktisk er til gavn for landmændene i EU.

33.

understreger det nødvendige i at tage hensyn til de finansielle og administrative omkostninger for de små producenter, hvis dyrkningsmetoder følger håndværksmæssige traditioner. Udvalget opfordrer i den sammenhæng til at fastholde undtagelserne for disse produktionsmetoder, som strukturelt set ikke kan opfylde bestemte normer;

Andet

Regionsudvalget

34.

opfordrer Kommissionen til at overveje behovet for at styrke salgsfremstødsbudgettet og gøre det mere fleksibelt. Der er behov for at gennemgå fokusområder i salgsfremstødsbudgettet, så der kan tages mere hensyn til private certificeringsordninger af enhver art;

35.

mener, at landmændene i EU kunne opnå større anerkendelse og udvikle bedre markedsføringssystemer, hvis reglerne for statsstøtte blev lempet inden for fremme af fødevarer og EU's offentlige kvalitetscertificeringsordninger (BOB, BGB, GTS, det grafiske symbol for EU's fjernområder, det økologiske mærke) blev styrket og forbedret;

36.

opfordrer til at stille mikrokreditfaciliteter til rådighed for små landmænd, som investerer i øget produktkvalitet og forbedret lokal fødevaresikkerhed. I den forbindelse opfordrer udvalget til at overveje muligheden for at kanalisere midler, som hidtil har været afsat til interventionsforanstaltninger, over til landmænd, hvis produktionsmetoder fremmer et hensigtsmæssigt og bæredygtigt landbrug;

37.

Der er ikke behov for at fremme oprettelse af nye certificeringsordninger i EU, som blot vil skabe forvirring og administrative forviklinger. Derimod ville det være nyttigt at udarbejde retningslinier, som kan sikre et objektivt indhold i de øvrige certificeringsordninger (ISO, BIO osv.) for produkter, som ikke har en BOB- eller BGB betegnelse. Desuden bør samarbejdet mellem de forskellige kontrolorganer udbygges og koordineres bedre.

38.

foreslår, at Kommissionen revurderer TSG- (garanti for traditionel specialitet-)certificeringen og indfører en særlig klassifikation under et europæisk fødevarestempel, der skal være en ny kvalitetscertificeringsordning for traditionelle/lokale/håndværksprodukter, som dækker over en række minimumsparametre for kvalitet, der tager hensyn til andre værdier, der knytter sig til den egn, hvor produktet produceres, nemlig den lokale/regionale økonomi, bæredygtig arealforvaltning, produktionens bidrag til at fastholde befolkningen i landdistrikterne, turisme, lokal livskvalitet osv. Under certificeringsordningen bør der anvendes betegnelser som traditionelt produkt, lokalt produkt, regionalt produkt osv.;

39.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille økonomiske midler til rådighed for informations- og oplysningskampagner i såvel det indre marked som i tredjelande for at udbrede kendskabet til og forklare betydningen af de forskellige europæiske kvalitetsmærker for landbrugsprodukter og de vidtrækkende produktionsbetingelser og -regler, som skal opfyldes af EU-landbrugerne sammenlignet med andre lande (vedrørende miljø og dyrevelfærd, høje standarder for fødevaresikkerhed osv.).

Bruxelles, den 13. februar 2009.

Luc VAN DEN BRANDE

Formand for Regionsudvalget


Top