22.12.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/46

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2007/C 314/16)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»ARROZ DEL DELTA DEL EBRO« ELLER »ARRÒS DEL DELTA DE L'EBRE«

EF-nr.: ES/PDO/005/0336/11.03.2004

BOB ( X ) BGB ( )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:	Subdirección General de Sistemas de Calidad Diferenciada. Dirección General de Alimentación. Secretaría General de Agricultura, Pesca y Alimentación del Ministerio de Agricultura, Pesca y Alimentación
Adresse:	Paseo Infanta Isabel, 1 E-28071 Madrid
Tlf.	(34) 913 47 53 94
Fax	(34) 913 47 54 10
E-mail:	sgcaproagro@mapya.es

2.   Sammenslutning:

Navn:	Consejo Regulador de la Indicación Geográfica Protegida «Arroz del Delta del Ebro»
Adresse:	C/Prim 92 de Amposta E-43870 Amposta (Tarragona)
Tlf.	(34) 977 70 10 20 — 977 48 77 77
Fax	(34) 977 70 01 90 — 977 48 77 78
E-mail:	info@arrossaires.com
Sammensætning:	Producenter/forarbejdere ( X ) andet ( )

3.   Produktets art:

Kategori: 1.6 — Korn

4.   Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006).

4.1.   Navn: »Arroz del Delta del Ebro« eller »Arròs del Delta de l'Ebre«.

4.2.   Beskrivelse: Hvid ris af arten Oryza sativa L. af sorterne »Bahía«, »Tebre«, »Sénia«, »Fonsa«, »Bomba« og »Montsianell«, handelsklasse »Ekstra«.

De mest dyrkede sorter er »Bahía«, »Sénia« og »Tebre«, der er meget lig hinanden med hensyn til egenskaber.

Særlige karakteristika for riskorn af hovedsorten (Bahía):

De forskellige sorters grundkarakteristika:

Alle disse sorter er kendetegnet ved ensartethed for kogningens og kornenes vedkommende og er velegnede til at indgå i det lokale køkken, da kornene i modsætning til andre ristyper, såsom langkornet ris, har en stor evne til at optage smag.

Sorterne har en høj stivelseskoncentration i kornets såkaldte »perleformede« midte, som er årsag til, at risen optager smag fra de øvrige ingredienser og farves.

Alle sorter, der beskyttes med BOB Arroz del Delta del Ebro, har ved afsendelsen karakteristika svarende til klassen »ekstra«, og kornene skal være sunde, uden svamp, råd, insekter og parasitter, rene, uden fremmed lugt og/eller smag, tørre, med et fugtighedsindhold på maksimalt 15 %, og uden rester af sølvhinder.

4.3.   Geografisk område: Produktions- og forarbejdningsområdet for ris med den kommende BOB Arroz del Delta del Ebro er Ebro-deltaet, der udgør en del af distrikterne Baix Ebre og Montsià i Tarragona-provinsen.

Produktionsområdet omfatter arealer i kommunerne Deltebre og Sant Jaume d'Enveja og også arealer i Ebro-deltaet i kommunerne L'Aldea, Amposta, L'Ampolla, Camarles og Sant Carles de la Ràpita, der er egnede til ris dyrkning.

Forarbejdnings- og rensningsområdet omfatter de kommuner, der indgår i produktionsområdet indtil hovedvej 340, undtagen i kommunen Amposta, hvor grænsen går til motorvej A7. Risen består af de godkendte sorter og kommer fra bedrifter, som ligger i produktionsområdet og er opført i kontrolorganets register.

4.4.   Bevis for oprindelse: Risen skal komme fra plantager, der er optaget i kontrolorganets register, og som er beliggende i produktionsområdet. Den skal være af de godkendte sorter. Den er underlagt et kontrolsystem svarende til betingelserne i varespecifikationen og oplagres og emballeres i virksomheder, der er opført i kontrolorganets register for emballerings- og afsætningsvirksomheder. Den ris, der opfylder kravene ved kontrollen igennem hele produktions- og pakningsprocessen og kravene ved de fysisk-kemiske og organoleptiske analyser, markedsføres med den beskyttede oprindelsesbetegnelse og etiket, kontroletiket eller eventuelt kvalitetsmærke, som er nummereret og udstedt af kontrolorganet.

4.5.   Produktionsmetode: Risdyrkningen omfatter følgende faser: såning, spiring, skydning, strækning, aksdannelse, blomstring og modning af kornet.

Såningen finder sted fra midten af april til begyndelsen af maj, med 35-38 kg/jornal (160-175 kg/ha) uden »sammenpresning« og 45-50 kg/jornal (205-228 kg/ha) med »sammenpresning« og også afhængigt af sorterne, og markerne står derefter oversvømmede med 5-10 cm vand.

Spiringen sker efter 15-20 dage, og planten vokser sammen med ukrudt, alger og vild ris. Fra det tidspunkt foretages der en behandling med udvalgte herbicider for at udrydde denne uønskede vegetation, der ville konkurrere med planten. For vild ris foretages der, hvis forholdene er sådan, at den let kan vokse, inden såningen en behandling, som forhindrer dette.

Ud over den grundgødskning, der foretages før såningen, foretages der i juni en supplerende overfladegødskning med nitrogen.

Fra midten af juni til midten af juli foregår skydningen, og i denne fase forøges vandniveauet til 15-20 cm med en stadig fornyelse af vandet.

I begyndelsen af september sænkes vandniveauet, og der tages fat på høsten, som kan vare indtil de første ti dage i oktober. Høsten begynder, når kornet har den fornødne modningsgrad, som angivet af Consejo Regulador, og risen høstes ideelt, når kornet har en fugtighed på mellem 18 og 21 %.

Når risen er bragt i hus, og før den lagres i siloer, tørres kornet ved hjælp af specialtørremaskiner, indtil det har en fugtighed på maksimalt 14-15 %.

Mens risen er oplagret i siloerne inden forarbejdningen, indblæses der med mellemrum kølig luft med en temperatur på helst 5 °C (køleanlæg) eller rumtemperatur for at bevare risen i bedste stand.

Når risen skal forarbejdes, udtages den fra siloerne, og der foretages forinden en udskillelse af urenheder og skaller ved hjælp af stenkværne eller gummivalser. Derefter passerer risen skalbordssorterere, hvor korn, der fortsat har skal eller skaldele, udskilles, så de kan gennemgå en ny afskalningsproces.

Når skallen er fjernet, udgør de hele korn såkaldt afskallet ris eller »cargo«, undertiden også kaldet fuldkornsris. Når sølvhinden er fjernet, slibes risen ved anvendelse af slibesten og bliver dermed til hvid ris.

Derefter adskilles hele og brudte (halve) korn, kimen eller kimdele og andre biprodukter, og selve forarbejdningen er dermed afsluttet.

Den sidste operation består i udskillelse af korn med fejl (grønne eller røde) ved sortering efter farve. Der kan foretages en allersidste sortering (ved luftindsprøjtning og vibration) inden emballeringen.

Emballeringen foregår på automatiske anlæg i de forskellige typer emballage, der er godkendt for denne BOB. Hver emballage indeholder samme sort ris, af kvaliteten »ekstra«. For at garantere produktets sporbarhed skal emballagen følge alle kontrolforanstaltninger og krav i varespecifikationen.

4.6.   Tilknytning:

Historisk:

Ris hørte oprindelig hjemme i Sydøstasien, det gamle Kina, hvorfra den for over 3 000 år siden bredte sig til resten af Asien og Mellemøsten. Senere kom den via Middelhavet til Spanien omkring det ottende århundrede under det muhamedanske herredømme, og den har fået sit nuværende navn fra det arabiske ord »al-ruzz«.

Dyrkningen af ris i området Delta del Ebro foregår på traditionel vis og hænger nøje sammen med den fysiske og geologiske dannelse og udvikling af Ebro-deltaet. De særlige karakteristika for dette område har medvirket til at udbrede kendskabet til og efterspørgslen efter denne ris hos forbrugerne, som hurtigt forbinder den med dens oprindelse.

Der er mange skrevne henvisninger til forbindelsen mellem den traditionelle risdyrkning og området Delta del Ebro. Bl.a. kan nævnes Geografía de Catalunya af Lluís Solé y Sabaris (1958), hvor det siges, at»i det 15. århundrede hører vi om nogle forsøg på risdyrkning i Delta del Ebro«, men den nåede først sit højeste i det 19. århundrede. I samme bog hedder det et andet sted »… i deltaet, der anvendtes til sæsongræsning for kvæg, kunne der takket være kanalen Canal de la Derecha, som anlagdes i Xerta i anden halvdel af det 19. århundrede, foretages oversvømmelser med ferskvand og indføres risdyrkning, som er blevet stadig mere udbredt, således at de saltholdige arealer er blevet afsaltet, og der samtidig er opnået en tilfredsstillende afgrøde«.

En af de tidligste henvisninger stammer fra 1697, hvor cisterciensermunke fra Benifassar-klostret, som ejede ejendomme i området, foretog et forsøg med risdyrkning i oversvømmelses- og tørvemoseområdet i Carrova. Trods gode resultater fortsatte risdyrkningen ikke i de følgende år, fordi der manglede et kanalsystem til oversvømmelse af arealerne.

Omkring 1857 kom vandet fra Canal de la Derecha til Amposta, og det blev muligt at dyrke ris i større udstrækning.

I 1872 påbegyndtes bygning af Canal de la Izquierda, som fuldførtes den 5. maj 1912. I 1907 dannede jordbesidderne i det nordlige delta eller delta izquierdo en Comunidad de Regantes-Sindicato Agrícola del Ebro (sammenslutning af ejere med vandingsret). De to kanaler gjorde det muligt at omdanne området til et landbrugsområde med en stor forøgelse af risdyrkningsarealet.

Naturmæssigt:

—   Højde- og jordbundsforhold:

Udviklingen af risdyrkning i Ebro-deltaet hænger sammen med både klima- og jordbundsforholdene og grundvandets saltholdighed og niveau. Deltaet er et meget fladt område. 60 % af arealet ligger mindre end en meter over havet (enkelte steder er der arealer, som ligger under havets overflade); 30 % af arealet har en højde på mellem en og to meter, og kun 10 % har en højde på over to meter.

Jordarealerne er dannet ved aflejringer, og der er en meget udtalt lagdeling, hvorfor det er vanskeligt at udpege en bestemt karakteristisk jordtype for deltaet som helhed. Overfladejorden har en floddyndtekstur af forskellig dybde. Den er velegnet til dyrkning, og dannelsen af den hænger nøje sammen med vandingen og opfyldningen. De højeste områder har en jordbund med en ret fin tekstur.

I de laveste områder mærkes påvirkningen fra havet. Når det stormer, aflejrer havet enorme mængder sand over flodens aflejringer. Undersøgelser har vist, at der i disse områder findes fine dyndlag mellem meget større sandlag med en gennemgående ensartet tekstur og mættet med meget saltholdigt grundvand. I områder med dårlig dræning eller stadige lateralinfiltrationer er der opsamlet organisk materiale, så der er dannet betydelige mængder tørv. Mellem den højtliggende, lavtliggende og tørveholdige jord findes resten, som udgør et større areal. Jorden her er en blanding af ler, dynd og sand i varierende forhold afhængigt af afstanden til floden og havets nærhed.

—   Klima:

Deltaet ligger i et klimatisk område, hvor påvirkningen fra Middelhavet er altdominerende. Meteorologisk set kan klimaet betragtes som et maritimt Middelhavsklima, dvs. varmt og tørt. Vintrene er milde uden for store kuldegrader, med lidt nedbør og for luftstrømmenes vedkommende dominerende tørre vinde fra N-NV. Somrene er varme, med subtropiske temperaturer, rolige atmosfæriske forhold, vedholdende tørke og fugtige vinde fra S-SØ. Nedbøren er ikke overvældende stor, og den er uregelmæssig og har tendens til at være koncentreret i overgangssæsonerne (efterår og forår). Luftfugtigheden er betydelig hele året.

—   Hydrografi:

Områdets hydrografi begrænser sig til Ebro-floden. Det forhold, at vandet til overrisling udelukkende kommer fra Ebro, spiller en afgørende rolle for produktionens ensartethed og samtidig for dens forskellighed i forhold til produktionen i andre områder. Overrislingsvandet er af meget god kvalitet, bl.a. takket være den ringe koncentration af befolkning og industri ved Ebro-flodens bredder. Vandingskanalerne og -nettene forvaltes af de respektive vandingsforeninger (Comunidades de Regantes og Sindicatos de Riego).

Afslutningsvis og sammenfattende kan det siges, at produktets karakteristika er ensartede med hensyn til kvalitet, eftersom der nok er en hovedsort, men de forskellige sorter med undtagelse af »Bomba« frembyder ensartede karakteristika for slutproduktets vedkommende. Variation skyldes ikke udelukkende sorten, men også det geografiske område, miljøforholdene, klimaet, vandet og modningsprocessen, og som helhed kan det siges, at der er stor ensartethed i hele området.

De særlige naturforhold i området har indflydelse på risens karakteristika. Klima- og jordbundsforholdene, saltholdigheden og den høje grundvandsstand bevirker, at ris er den eneste afgrøde, der dyrkes i området. Markerne i deltaet er meget velegnede til dyrkning af ris og giver nogle af de højeste udbytter i verden med deres beliggenhed ved 40° nordlig bredde og isotermen 19 °C.

Risen fra dette område er i høj grad værdsat af forbrugerne på grund af dens perlemorshvide farve, dens smag og dens tekstur, som hænger sammen med karakteristikaene for sorterne og det geografiske område, hvor de dyrkes. Den værdsættes også for sine egenskaber ved tilberedning med en klæbrighed på 7,3 og en vandoptagelse på 1,93 g vand pr. g ris og dens deraf følgende høje evne til at optage smag i de forskellige retter, den anvendes til.

4.7.   Kontrolorgan:

Navn:	Calitax
Adresse:	Tuset, 10 E-08006 Barcelona
Tlf.	(34) 932 17 27 03
Fax	(34) 932 18 51 95
E-mail:	—

Kontrolorganet opfylder ifølge de ansvarlige myndigheder standard EN-45011.

4.8.   Mærkning: Etiketterne, kontroletiketterne og generelt kvalitetsmærkerne nummereres og udstedes af kontrolorganet og påsættes af registrerede virksomheder således, at de ikke vil kunne anvendes igen.

Obligatorisk angivelse på disse: Denominación de Origen Protegida »Arroz del Delta del Ebro« eller »Arròs del Delta de l'Ebre«, nummer og oplysninger som fastlagt i den relevante lovgivning.

---

(1)  (g vand/g ris).

(2)  ifølge skala: 9 = meget god; 7 = god; 5 = normal; 3 = mangelfuld.

---