Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007DC0724

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Et indre marked for Europa i det 21. århundrede {KOM(2007) 725 endelig} {SEK(2007) 1517} {SEK(2007) 1518} {SEK(2007) 1519} {SEK(2007) 1520} {SEK(2007) 1521}

/* KOM/2007/0724 endelig udg. */

52007DC0724

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Et indre marked for Europa i det 21. århundrede {KOM(2007) 725 endelig} {SEK(2007) 1517} {SEK(2007) 1518} {SEK(2007) 1519} {SEK(2007) 1520} {SEK(2007) 1521} /* KOM/2007/0724 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 20.11.2007

KOM(2007) 724 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Et indre marked for Europa i det 21. århundrede

{KOM(2007) 725 endelig}{SEK(2007) 1517}{SEK(2007) 1518}{SEK(2007) 1519}{SEK(2007) 1520}{SEK(2007) 1521}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Udnyttelse af muligheder for borgerne 5

2.1. Myndiggørelse af forbrugere og SMV'er 5

2.2. Hvordan globaliseringen kan komme Europa til gode 7

2.3. Nye grænser: viden og innovation 8

2.4. Den sociale dimension, miljødimensionen og samhørighedsdimensionen 10

3. Resultater 12

3.1. Et mere evidensbaseret og konsekvensorienteret indre marked 12

3.2. Mere målrettet og bedre håndhævet 13

3.3. Mere vægt på decentralisering og netværk 14

3.4. Mere tilgængelige og bedre oplysninger 14

4. Konklusion 15

1. INDLEDNING

Det indre marked er en grundpille i Den Europæiske Union. Det har gjort fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital til en håndgribelig realitet med heraf følgende reelle fordele for europæerne[1]. Det har skabt arbejdspladser og stimuleret væksten. Det har givet europæerne mulighed for at bosætte sig, arbejde, uddanne sig eller gå på pension i et andet land. En en halv million Erasmus-studerende har f.eks. benyttet sig af ordningen for mobilitet i hele EU. Det indre marked har givet forbrugerne et større udvalg af varer og tjenesteydelser til lavere priser og har ansporet til højere kvalitet og bedre sikkerhed. Det har givet de erhvervsdrivende fælles regler og adgang til et marked med 500 millioner forbrugere. Det indre marked har betydet meget for en velfungerende økonomisk og monetær politik i Europa og har været et stærkt grundlag for lanceringen af euroen. Det udvidede indre marked har gjort Europa mere åbent, mere forskelligartet og mere konkurrencedygtigt - idet det har skabt nye muligheder, sørget for hensyntagen til sociale rettigheder og fremmet høje standarder for sundhed, sikkerhed og miljø.

Trods disse landvindinger er der stadig et uudnyttet potentiale i det indre marked. Det indre marked skal desuden tilpasses nye realiteter. I februar 2007 opstillede Kommissionen sin nye vision for det 21. århundredes indre marked: et stærkt, innovativt og konkurrencedygtigt marked, der udnytter tjenesteydelsespotentialet bedst muligt, kommer forbrugere og iværksættere direkte til gode og sætter Europa i stand til bedre at reagere på og forme globaliseringen[2].

I nærværende rapport omsættes denne vision til handling. Det indre marked skal bygge videre på sit eksisterende stærke grundlag og samtidig omstille sig til de nye udfordringer - globaliseringen, den hurtige udvikling inden for innovation og andre ændringer samt de nye sociale og miljømæssige forhold. Herudover, nu hvor EU er blevet større og mere forskelligartet, skal det indre marked:

- føre til flere resultater for borgere, forbrugere og SMV'er : Det indre marked skal i højere grad imødekomme borgernes forventninger og være lydhør over for deres problemer. Det skal også fremover komme forbrugerne til gode i form af varer og tjenesteydelser til lavere priser, af god kvalitet og kendetegnet ved et stort udvalg, overkommelighed og sikkerhed. Det skal fremme de rette betingelser for små og mellemstore virksomheder.

- drage større fordel af globaliseringen : Det indre marked er en effektiv løftestang til at sikre, at globaliseringen kommer europæerne til gode. Det skal fuldt ud udnytte sit potentiale som springbræt for virksomheder, der går ind på de globale markeder, som et attraktivt sted for investorer og som verdensførende inden for fastsættelse af benchmarks for regler og standarder .

- flytte grænserne for viden og innovation : Det indre marked skal blive bedre til at fremme videns- og teknologiintensive varer og tjenesteydelser som drivkraft for vækst i fremtiden.

- rumme en stærk social og miljømæssig dimension : Politikken for det indre marked skal tage fuldt hensyn til de sociale og miljømæssige konsekvenser af markedsåbningen og skal ledsages af foranstaltninger, der sætter alle borgere og virksomheder i stand til at udnytte de nye muligheder.

Dette kræver alt sammen nye arbejdsmetoder og en række forskelligartede instrumenter. Indsatsen har hidtil været fokuseret på at fjerne hindringer for grænseoverskridende aktiviteter, fortrinsvis gennem retlige foranstaltninger. Der bør nu gøres en indsats for at udvikle et mere varieret sæt værktøjer og en mere konsekvensorienteret tilgang, således at markederne kan gøres mere effektive på de områder, der giver de største gevinster for forbrugerne, nemlig vækst og jobskabelse. I overensstemmelse med EU's mål for "bedre lovgivning" vil man være mere opmærksom på gennemførelse og håndhævelse; konsekvensanalyser og høringer af berørte parter vil blive styrket yderligere; eksisterende lovgivning vil blive forenklet i alle de tilfælde, hvor det er muligt, og unødvendige administrative byrder vil blive fjernet; politikker og lovgivning vil blive underkastet systematisk evaluering. Denne indsats kræver et engagement, der rækker langt ud over "Bruxelles". Hvis tingene skal lykkes i et større og mere forskelligartet EU, kræver det samarbejde med medlemsstaterne og inddragelse af en lang række berørte parter.

Det indre marked er et centralt element i en lang række EU-politikker. Indførelsen af euroen ved århundredeskiftet og det forhold, at den anvendes i stadig flere medlemsstater, styrker samspillet mellem det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union. Euroen har været en stabilitetsskabende faktor og en drivkraft for det indre marked, som har gavnet EU's økonomi som helhed, ikke kun euroområdet. Da det indre marked effektivt stimulerer vækst og jobskabelse, spiller det en vigtig rolle i forbindelse med opfyldelsen af Lissabon-strategiens prioriteringer. Denne rapport bør følges op i strategiens næste fase, som Kommissionen vil fremsætte forslag til i december 2007. Det indre marked går også hånd i hånd med social- og arbejdsmarkedspolitikken og miljøpolitikken for at bidrage til bæredygtige udviklingsmål.

I denne rapport gøres der rede for en ny tilgang til det indre marked. Den omfatter ikke noget klassisk handlingsprogram af lovgivningsmæssig art. Det drejer sig mere om at fremme fleksibilitet og tilpasningsevne og samtidig opretholde den retssikkerhed, der er nødvendig for at bevare et velfungerende indre marked. Hvordan det skal ske, opsummeres nedenfor ved hjælp af eksempler på tiltag. Det beskrives nærmere i de dokumenter om markedsovervågning, instrumenter for det indre marked og handelsinstrumenter, der ledsager rapporten. Et ledsagedokument om detailsalg af finansielle tjenesteydelser viser mere detaljeret, hvordan tilgangen vil blive anvendt i denne vigtige sektor. Rapporten suppleres af et dokument om en vision for fremme af muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa, og af et ledsagedokument om tjenesteydelser af almen interesse. Disse dokumenter udgør, sammen med et resumé af resultaterne af det indre marked, en "pakke". De er en vigtig del af Kommissionens svar på udfordringerne i forbindelse med globaliseringen, jf. meddelelsen "Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder"[3], der blev forelagt på Det Europæiske Råds uformelle møde i oktober 2007.

2. UDNYTTELSE AF MULIGHEDER FOR BORGERNE

2.1. Myndiggørelse af forbrugere og SMV'er

Det indre marked skal føre til bedre resultater og håndgribelige fordele for forbrugere og SMV'er ved at imødekomme deres forventninger og være lydhør over for deres problemer. Forbrugerne skal føle sig trygge og myndiggjorte til at udnytte deres rettigheder fuldt ud. Markedsåbning og forbrugerpolitik følges ad. Forbrugerne kan i dag handle i andre EU-lande eller på internettet uden at bekymre sig om told eller ekstra moms. De nyder godt af garantien for strenge krav til fødevarer og andre forbrugsvarer. Mærkning af (føde)varer og krav om prisgennemsigtighed gør det nemmere at sammenligne. Varer, som ikke er i overensstemmelse med købsaftalen, kan returneres og skal byttes eller repareres. Lovgivningen forbyder urimelig handelspraksis og vildledende reklame. Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC-Net) rådgiver og bistår forbrugerne i forbindelse med grænseoverskridende tvister. Kommissionen har for nylig foreslået at oprette et charter for energiforbrugere, hvori forbrugernes grundlæggende rettigheder til el- og gasforsyning skal fastsættes. Forbrugernes velfærd beskyttes også gennem den strenge håndhævelse af EU's konkurrenceregler: Karteller i en række sektorer, lige fra rullende trapper til øl, er blevet opløst; konkurrencebegrænsende fusioner mellem luftfartsselskaber er blevet forbudt; selskaber som Microsoft, Telefonica, Deutsche Telekom og Wanadoo er blevet pålagt at ophøre med misbrug af dominerende stilling; kontrol med statsstøtte sikrer, at de offentlige midler anvendes efter hensigten. Det har alt sammen bidraget til mere velfungerende og innovative markeder, der leverer bedre varer og tjenesteydelser til mere rimelige priser.

Der er brug for yderligere tiltag. Det indre marked skal fortsat fokusere på områder, der berører forbrugerne i deres dagligdag, f.eks. energi, telekommunikation, finansielle tjenesteydelser i detailleddet samt engros- og detailhandel. Problemerne med utilstrækkelig konkurrence og opsplitning af markederne, som til dels skyldes forskelle i national lovgivning om forbrugeraftaler, bør løses for at sikre, at forbrugerne reelt kan drage fordel af markedsåbningen og bedre kan forstå, hvad det indre marked kan betyde for dem. En indsats på EU-plan med henblik på at uddanne og myndiggøre forbrugerne, f.eks. inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet, kan anspore til produktivitet og effektivitet. Selv om reguleringsrammen for e-handel er på plads, kan der også gøres mere for at sikre, at borgerne kan udnytte de muligheder, internettet byder på.

Det indre marked skal opretholde høje standarder, navnlig på områder som produkt- og fødevaresikkerhed. Der gøres en indsats for at forbedre forvaltningen af færdigproduktmarkedet, f.eks. gennem øget markedsovervågning og bedre koordinering mellem akkrediterings-, certificerings- og tilsynsorganer. Herved forventes også opnået en bedre forståelse af CE-mærkningen af produkter, så forbrugerne beskyttes bedre mod usikre produkter. Ikke kun varer, men også tjenesteydelser, bør være sikre og af god kvalitet. Der er behov for yderligere at overveje, hvordan man bedst kan sikre og formidle sikkerhed og kvalitet i tjenesteydelsessektoren.

Det indre marked skal også fremover forbedre rammebetingelserne for virksomheder. I modsætning til store virksomheder, der har haft stor succes med at udnytte det indre markeds muligheder, er det en udbredt opfattelse blandt små og mellemstore virksomheder, at det indre marked er opsplittet og vanskeligt at trænge ind på. Europas sproglige mangfoldighed og de forskellige kultur- og forbrugerrelaterede præferencer, der udgør en uvurderlig styrke og en kilde til innovation, er f.eks. med til at gøre det indre marked komplekst for SMV'er. De forskellige tilgange til beskatning og vanskelighederne ved at finde enstemmig opbakning til en fælles tilgang til skatteregler kan også bremse SMV'ers indtrængen på det indre marked. Selv om det i de seneste år er blevet hurtigere og nemmere at oprette en virksomhed alle steder i Europa, skal der gøres mere for at forbedre adgangen for SMV'er, lette deres vækst og frigøre deres forretningspotentiale. Kommissionen vil høre samtlige berørte parter for at udvikle yderligere initiativer med henblik på bedre at indrette det indre marked efter de eksisterende SMV'ers behov.

Tekstboks Et marked for forbrugere og SMV'er

Forbrugerrettigheder og klageadgang : Ved på overordnet plan at skabe en enkel reguleringsramme - som er nem at håndhæve - for forbrugerrettigheder i hele EU vil man medvirke til at fjerne de hindringer for grænseoverskridende handel, som forbrugere og virksomheder i øjeblikket må kæmpe med. Myndiggørelse af forbrugerne, herunder af de mest sårbare, der har særlige behov eller handicap, ved fastsættelse af rettigheder og tilgængelighedsstandarder samt beskyttelse mod risici og trusler, som de ikke han håndtere som enkeltpersoner, er et centralt mål for strategien for forbrugerpolitik. Kommissionen vil med udgangspunkt i sin gennemgang af gældende EU-ret på forbrugerområdet i 2008 forelægge yderligere initiativer vedrørende rettigheder i forbindelse med forbrugeraftaler og kollektiv klageadgang og i den forbindelse også gøre det nemmere at kræve erstatning ved krænkelse af forbrugerrettigheder og af konkurrencelovgivningen.

Adgang til finansielle tjenesteydelser af god kvalitet i detailleddet : At vælge en bankkonto, et betalingsform, et investerings- eller forsikringsprodukt, et realkreditlån, en opsparings-, pensions- eller låneordning eller en bilforsikring er alt sammen vigtige personlige beslutninger, der har stor betydning for en husstands budget. Der er tegn på, at denne sektor kan yde mere i form af priser, valgmuligheder og tillid til de udbudte produkter og tjenesteydelser. I et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med denne rapport, gøres der rede for de initiativer, Kommissionen påtænker med henblik på at fremme konkurrencen og forbedre forbrugernes evne til at træffe deres egne beslutninger. Heri indgår bl.a. foranstaltninger til fremme af finansielle færdigheder, så forbrugerne frit kan bevæge sig mellem tjenesteydere og skifte bankkonto uden besvær, afskaffelse af konkurrencebegrænsende bundtning af bankprodukter og stimulering af realkreditmarkedet .

Fødevaresikkerhed : EU bestræber sig på at sikre størst muligt fødevaresikkerhed på hele sit område. Kommissionen vil forelægge et initiativ om fødevaremærkning og angivelse af næringsdeklarationer og revidere lovgivningen om nye fødevarer.

Farmaceutiske produkter : En yderligere styrkelse og rationalisering af markedsovervågningen af lægemidler vil medvirke til at forbedre patientsikkerheden i Europa. Bedre adgang til oplysninger om farmaceutiske produkter og tjenesteydelser vil sætte patienterne i stand til at træffe mere informerede valg i sundhedsspørgsmål. Kommissionen udarbejder i øjeblikket en pakke af foranstaltninger, der skal opfylde disse mål, og som herudover vil medvirke til at opretholde Europas status som førende inden for sundhedsrelateret innovation og udvikling.

En "lov om små virksomheder" for Europa : Kommissionen vil undersøge en række initiativer med henblik på at støtte SMV'er ved en "lov om små virksomheder" for Europa i 2008. Den kan eventuelt indeholde retningslinjer og bestemmelser, som er skræddersyet til SMV'er efter "tænk småt først"-princippet. Den vil kunne samle de SMV-elementer, der findes i forskellige politikker og retsakter, med henblik på yderligere at begrænse unødvendige administrative byrder, øge SMV'ers deltagelse i EU- programmer , yderligere forbedre SMV'ers adgang til offentlige udbud og reducere hindringer for grænseoverskridende handel og dermed yderligere fremme innovation og vækst. Kommissionen vil også undersøge, hvordan skattepolitikker og -praksis berører SMV'ers vækst, og fremsætte forslag om en europæisk privat selskabsvedtægt for at lette SMV'ers aktiviteter på tværs af grænserne.

Forbedring af skatteforholdene : Det vil blive tilstræbt at reducere de overholdelsesomkostninger, der skyldes den skattemæssige opsplitning af det indre marked, særlig for SMV'er, og give virksomhederne mulighed for at vælge et skattegrundlag, der omfatter hele EU. Politikinitiativer med henblik på at begrænse dobbeltbeskatning forventes også at lette grænseoverskridende aktiviteter for både virksomheder og enkeltpersoner.

2.2. Hvordan globaliseringen kan komme Europa til gode

Globaliseringen er en formidabel kilde til dynamik og ændringer. Det indre marked er Europas stærkeste kort, når det drejer sig om at udnytte fordelene ved globaliseringen. Det giver europæerne mulighed for at nyde godt af den globale markedsåbning i form af lavere priser og flere valgmuligheder. Det ansporer virksomhederne til at blive mere effektive og til at innovere og hjælper dem med at styrke deres konkurrenceevne, så de kan trænge ind på de globale markeder. Det gør Europa mere attraktivt for investorer og virksomheder i hele verden. Det sætter Europa i stand til at stille sig i spidsen for fastsættelse af benchmarks og tilvejebringelse af konvergens mellem hele verdens regler, hvilket letter europæisk eksport og sikrer, at importen opfylder de nødvendige standarder. Herved beskyttes også de europæiske borgere.

Ved udarbejdelsen af sin regulering har EU samarbejdet med medlemsstaterne for at harmonisere deres forskellige tilgange og finde det rette mix, der giver handelen mulighed for at blomstre, samtidig med at den respekterer arbejdsmarkedslovgivningen og standarderne for sundhed, sikkerhed og miljø. Dette har fået EU til at udvikle en moderne og innovativ regulerings- og tilsynsramme, som bevirker, at EU betragtes som global standardsætter på mange områder som f.eks. produktsikkerhed, fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse, offentlige udbud, finansiel regulering og regnskabsføring. GSM-standarden anvendes nu af næsten to en halv milliard mobiltelefonkunder i hele verden. Inden for CO2-emissionshandel, luftfartssikkerhed og kemiske produkter har EU opstillet nye regler, der gradvist indføres i hele verden. EU's konkurrencepolitik har også global rækkevidde, idet Kommissionen bekæmper karteller, konkurrencebegrænsende fusioner og tilfælde af misbrug af dominerende stilling, der berører europæiske forbrugere og virksomheder, uanset hvilken nationalitet de pågældende virksomheder har. Den internationale kontekst ændrer sig hurtigt. Mange udfordringer kræver i stigende omfang en koordineret global indsats - det være sig for at imødegå klimaændringer eller bekæmpe piratkopiering og varemærkeforfalskning. Der er ved at opstå en ny international tilgang med fokus på reguleringssamarbejde, konvergerende standarder og ækvivalente regler. Denne tilgang bør videreudvikles til gensidig gavn for EU og EU's partnere. Den vil fremme "konvergens mod højeste niveau" i stedet for at gå efter "laveste fællesnævner".

Hvordan skal det ske? Vejen frem skal bygge på de tre grundpiller, der er afdækket i dagsordenen for "Det globale Europa"[4].

Tekstboks 2. Vejen frem for det globale Europa

Udvidelse af europæiske virksomheders konkurrenceområde ud over det indre markeds fysiske grænser, åbning af andre markeder gennem multi- og bilateral handelsliberalisering samt aktiv håndhævelse af markedsadgangsrettigheder. Kommissionen er fortsat besluttet på at gøre Doha-udviklingsdagsordenen til en succes. Med udgangspunkt i den af Verdenshandelsorganisationen etablerede platform har Kommissionen indledt forhandlinger om "gennemgribende" frihandelsaftaler med henblik på bedre markedsadgang for EU's virksomheder og en høj grad af reguleringskonvergens. Der vil også blive igangsat specifikke initiativer med henblik på at fremme håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og fuldstændig overholdelse af de internationale regler om subsidier. Herudover sikrer kontrol med statsstøtte, som er et af konkurrencepolitikkens instrumenter, et integreret og konkurrencedygtigt indre marked. Denne kontrol skal suppleres af handelspolitiske værktøjer, der anvendes aktivt for at imødegå urimelige udenlandske subsidier og anden urimelig handelspraksis samt sikre lige vilkår på internationalt plan, hvilket bl.a. kan ske ved aktivt at åbne markeder uden for EU.

Udvidelse af det indre markeds reguleringsområde ved at fremme samarbejde om Europas standarder og værdier uden for EU, så europæisk regulering kan drage fordel af bedste praksis alle vegne og det kan sikres, at europæiske standarder udgør en reference for globale standarder. Kommissionen deltager i en række multi- og bilaterale drøftelser med henblik på at forbedre reguleringskonvergensen med de vigtigste partnere og de umiddelbare naboregioner . I multilateral sammenhæng er det vigtigt at sætte reguleringskonvergens på WTO-dagsordenen. Bilaterale fora, f.eks. dialogen mellem EU og USA om tilsyn med de finansielle markeder eller det nyligt oprettede transatlantiske økonomiske råd, giver gode muligheder for effektivt samarbejde. Denne indsats bør målrettes bedre, supplere handelsforhandlingerne og knyttes mere effektivt til indsatsen inden for uddannelse, bistand og forskningssamarbejde. Kommissionen bør også hjælpe europæiske tilsyns- og reguleringsmyndigheder med at udbygge deres internationale samarbejde. EU skal fortsat spille en førende rolle i internationale regulerings- og standardiseringsorganer og skal derfor tale med én stemme. Kommissionen vil eksempelvis tilstræbe større konvergens i konkurrencereglerne via internationale fora som f.eks. OECD. Endelig skal EU også lære af andre: Ved at undersøge globale standarder i forbindelse med udformningen af Europas egne politikløsninger og ved at lade sig inspirere af udenlandske reguleringsmyndigheders bedste praksis bør man kunne forbedre EU-reglerne og lette deres accept uden for EU.

Det skal sikres, at fordelene ved åbenheden når ud til de europæiske borgere i form af bedre standarder, lavere priser og flere valgmuligheder, hvilket skal opnås ved nøje overvågning af markederne og passende foranstaltninger for at forbedre den måde, de fungerer på, eller for at skabe et mere konkurrencedygtigt erhvervsklima, på EU-plan eller i medlemsstaterne. EU har et specifikt ansvar for at følge op på handelsaftaler og sikre, at de får de tilsigtede virkninger. Sektoren for tekstilvarer viser klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at markedsåbningen kan give resultater. Efter en overgangsperiode på ca. ti år blev en 40 år gammel kontingentordning for tekstilvarer og beklædningsgenstande ("multifiberarrangementet") afskaffet i januar 2005 i overensstemmelse med WTO's regler. En undersøgelse af nyere dato viser, at konsekvenserne for forbrugerne generelt har været positive, men meget forskellige i de forskellige EU-lande, afhængigt af den konkurrerende indenlandske erhvervsgrens struktur og omfanget af konkurrencen i detailsektoren. I Irland og Det Forenede Kongerige er priserne på beklædning reelt faldet med ca. 50 %, mens de stort set er forblevet uændrede i Italien og Spanien. Denne form for analyse vil blive foretaget i andre sektorer, og man vil fremme ledsageforanstaltninger, så gevinsterne ved den internationale handel kommer forbrugerne til gode.

I et dokument om den eksterne dimension af det indre marked, der ledsager denne rapport, gives der detaljerede oplysninger om, hvordan værktøjerne for det indre marked bør tilpasses til den ændrede globale situation.

2.3. Nye grænser: viden og innovation

Det indre marked, der oprindeligt var beregnet på en økonomi baseret på primærprodukter og industriprodukter, skal tilpasse sig, så det kan fremme åbenhed og integration i en videnbaseret, serviceorienteret økonomi.

Tjenesteydelser er i dag den dominerende økonomiske styrke i Europa. Servicesektoren tegner sig for 70 % af BNP, 68 % af beskæftigelsen og 96 % af de nye arbejdspladser, der skabes i EU. Den tegner sig dog kun for 20 % af samhandelen mellem medlemsstaterne. Det viser, at tjenesteydelser ofte har et lokalt islæt, der betyder, at kunden ønsker at være tæt på tjenesteyderen. Det peger dog også på behovet for at udnytte potentialet yderligere, reducere hindringerne og øge konkurrencen i servicesektoren. At kun 6 % af europæerne anvender grænseoverskridende elektroniske transaktioner, viser omfanget af det potentiale, der endnu ikke er udnyttet.

Der træffes mange foranstaltninger. Med tjenesteydelsesdirektivet, der skal være gennemført i national ret senest ved udgangen af 2009, forventes der at blive sat skub i leveringen af tjenesteydelser i hele EU. Initiativer vedrørende netværksindustrier - energi, telekommunikation, posttjenester, transport - viser ligeledes konkrete resultater, når de er fuldt ud gennemført. Takket være f.eks. den harmoniserede europæiske lovgivning på telekommunikationsområdet nyder borgere og virksomheder godt af lavere priser, flere valgmuligheder og innovative tjenesteydelser. Omkanaliseringen af statsstøtte mod horisontale mål såsom innovation og viden forventes også at bidrage til at udnytte det indre markeds potentiale.

Der kan dog gøres mere. Borgere, virksomheder og offentlige myndigheder bør f.eks. sættes i stand til at udnytte nye muligheder i hele Europa ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (ikt). Ikt er afgørende for et velfungerende elektronisk indre marked, da der ved hjælp af ikt kan skabes interoperable tjenesteydelser såsom e-fakturering, e-udbud og e-told. På grund af disse teknologiers hurtige udvikling er der risiko for, at medlemsstaterne vælger forskellige eller indbyrdes uforenelige løsninger, så der opstår nye "e-hindringer" for slutbrugerne. Medlemsstaterne og Kommissionen skal sammen gøre en ekstra indsats for at undgå opsplitning af markedet og fremme ikt-løsninger udviklet i fællesskab.

En yderligere indsats er nødvendig for at fremme fri bevægelighed for viden og innovation som en "femte frihed" i det indre marked. Det indre marked kan være en platform for fremme af innovation i Europa. Det tilskynder til udbredelse af ny teknologi i hele EU. Det befordrer netværk - virtuelle og reelle - og fremmer udviklingen af en avanceret logistiksektor med integreret forvaltning af strømme af varer, energi, oplysninger, tjenesteydelser og mennesker. Det letter udveksling af viden i kraft af mobile arbejdstagere, forskere og studerende. Nedenfor skitseres en række initiativer, der skal fremme det indre marked for viden og innovation.

Tekstboks 3. Flytning af grænser: innovative mennesker, produkter og tjenesteydelser

Forskeres mobilitet : Det syvende forskningsrammeprogram yder direkte støtte til netværk for og integration af forskningen i hele EU. Som led i virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum arbejdes der på at indføre en form for "forskerpas", der skal fjerne hindringer for forskeres mobilitet og lette udvekslingen af forskere.

En moderniseret ramme for e-kommunikation : Kommissionens nye forslag til reform af EU's regler på teleområdet har til formål at gennemføre det indre marked for teletjenester, som er nødvendigt for den digitale økonomi og samfundet generelt. Disse forslag vil øge ensartetheden og forudsigeligheden og gøre det nemmere at udvikle nye grænseoverskridende tjenesteydelser. De vil også frigøre det økonomiske potentiale, der ligger i Europas førerskab inden for trådløse teknologier, ved at gøre frekvenspolitikkerne mere effektive, fleksible og markedsdrevne. I 2008 vil forslagene blive fulgt op af et initiativ med henblik på at ajourføre forsyningspligtydelser, så de kan tjene til støtte for overgangen til et informationssamfund for alle.

Intellektuelle ejendomsrettigheder : Vejen er banet for beslutninger, der skal træffes om en fælles EU-ramme for patentbeskyttelse, så Europa kan få et enkelt, omkostningseffektivt patentsystem af høj kvalitet. Kommissionen vil forelægge en strategi for industrielle ejendomsrettigheder i 2008, hvori skal indgå aktiviteter med henblik på at forbedre SMV'ers viden om og håndhævelse af disse rettigheder og den måde, hvorpå de forvaltes af offentligt finansierede forskningsinstitutioner. Herudover vil der blive foreslået en toldhandlingsplan med henblik på at bekæmpe piratkopiering og varemærkeforfalskning.

Standardisering : Kommissionen vil forelægge en standardiseringsstrategi i 2008, der skal sikre, at FoU-resultater finder vej til markederne, især gennem SMV'erne, og lette anvendelsen af nye energibesparende teknologier og miljøteknologier. Der vil blive lagt særlig vægt på inddragelse af SMV'er og forskersamfundet.

E-fakturering: Kommissionen vil foreslå en europæisk ramme for e-fakturering, der skal lette elektronisk overførsel af fakturaer i hele EU.

E-autentificering og e-signaturer : På grundlag af det igangværende arbejde inden for e-forvaltning vil Kommissionen i 2008 forelægge en særlig handlingsplan med henblik på yderligere at fremme anvendelsen af gensidigt anerkendte og interoperable elektroniske signaturer og e-autentificering (elektronisk identitet) i EU og dermed lette leveringen af offentlige tjenester på tværs af grænserne.

E-told : I 2008, der er 40-års-dagen for oprettelsen af toldunionen, vil Kommissionen og medlemsstaterne gå i gang med af gennemføre afgørelsen om e-told, der har til formål at gøre toldvæsenets og virksomhedernes it-systemer i hele EU interoperable.

2.4. Den sociale dimension, miljødimensionen og samhørighedsdimensionen

Markedsåbning og økonomisk integration har sociale og miljømæssige konsekvenser, som skal tages højde for - både i og uden for Europa. I den forbindelse kræves der en bedre vurdering af beslutningers konsekvenser og en bedre kollektiv evne til at foregribe, befordre og forvalte ændringer, der fremkaldes af større åbenhed og teknologisk udvikling. Der kræves endvidere en indsats for at få markedspriserne til at afspejle de reelle omkostninger for samfundet og miljøet og for at gøre borgerne mere bevidste om de sociale og miljømæssige konsekvenser af deres valg som forbrugere. Disse prioriteringer er afgørende for det indre markeds levedygtighed på længere sigt, ligesom de er centrale elementer i strategien for bæredygtig udvikling. Formålet er at fordele gevinsterne ved en mere åben verden mere ligeligt og videregive dem til kommende generationer.

Udviklingen af det indre marked har været ledsaget af den europæiske sociale dagsorden. De fælles rettigheder og værdier, der er udtrykkeligt nævnt i reformtraktatens artikel 2, og den gældende social- og arbejdsmarkedspolitik viser EU's vilje til at handle på en række områder i forbindelse med social- og arbejdsmarkedspolitikken.

Den europæiske politik for økonomisk, social og territorial samhørighed, hjulpet af EU's strukturfonde, knytter borgere og virksomheder tættere sammen og myndiggør dem, hvilket bidrager til at frigøre det indre markeds fulde potentiale. Denne politik har medvirket til at sprede fordelene ved det indre marked til alle EU's regioner, og den sørger for, at fordelene ved markedsåbningen kommer mange til gode, samtidig med at den afbøder mulige negative virkninger ved tilpasningen.

Samfundet i Europa ændrer sig hurtigt. Den teknologiske udvikling og globaliseringen påvirker den måde, hvorpå europæerne lever og arbejder, da der opstår nye muligheder for job, karriere og tjenesteydelser, efterspørgsel efter nye færdigheder og stadig hurtigere ændringer. Det indre marked har foranlediget nye tendenser i mobiliteten inden for EU. Nogle arbejdstagere finder det vanskeligt at tilpasse sig og ser den videre udvikling som en trussel, især når den berører deres lokalsamfund. Der er tale om legitime betænkeligheder, som der skal tages hensyn til. Arbejdstagernes rettigheder skal sikres, og der skal opretholdes lige vilkår, navnlig gennem korrekt anvendelse af EU's arbejdsmarkedslovgivning.

Bedre hensyntagen til miljødimensionen er ikke kun vigtigt i sig selv, men kan skabe mange nye muligheder. Miljøindustrien har allerede flere ansatte end f.eks. bil- eller medicinalindustrien. EU's vilje til at gribe ind og fremme sine standarder på globalt plan vil give det et forspring, når det gælder styring af nye teknologier og oprettelse af nye arbejdspladser. Europas erfaringer med bekæmpelse af klimaændringer, f.eks. ved at fremme kulstoffattige produkter og tjenesteydelser, er et forbillede for hele verden - som fører til fastsættelse af globale benchmarks og skaber nye eksportmarkeder.

Tekstboks 4. Fremme af det sociale Europa

Forberedelser til en fornyet social dagsorden : Som led i Kommissionens dagsorden for EU's borgere foretages der i øjeblikket en høring vedrørende den sociale virkelighed i Europa . Sideløbende med denne rapport offentliggør Kommissionen en vision for, hvordan europæerne kan få adgang til de muligheder, der skabes i et åbent, moderne Europa i forandring. Reaktionerne på denne vision vil blive anvendt ved udarbejdelsen af en fornyet social dagsorden, der opstiller initiativer på EU-plan, og som Kommissionen vil forelægge medio 2008.

Tjenesteydelser af almen interesse : Den protokol, der blev indgået sammen med Lissabon-traktaten, indeholder de EU-principper, der finder anvendelse på tjenesteydelser af almen interesse, og opstiller en ny, gennemsigtig og pålidelig ramme på traktatniveau. Den drager konklusionerne af en helt årtis debat om EU's rolle og fremhæver sammenfaldet i synspunkter, navnlig siden offentliggørelsen af Kommissionens hvidbog i 2004. Sammen med denne rapport forelægges et dokument om tjenesteydelser af almen interesse, herunder sociale ydelser af almen interesse, for at gøre status over denne nye situation. Det vil inden længe blive fulgt op af et initiativ vedrørende sundhedsydelser.

Fremme af mobilitet : Arbejdstagernes mobilitet er en rettighed, der er fastsat i EU-traktaten, og som er væsentlig for det indre marked. Arbejdstagernes frie bevægelighed vil blive fremmet yderligere, når overgangsordningerne for de nye medlemsstater udløber. I forlængelse af det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet i 2006 vil Kommissionen forelægge en handlingsplan for jobmobilitet inden udgangen af 2007 sammen med en gennemgang af Fællesskabets regler for koordinering af sociale sikringsordninger.

EU's arbejdsmarkedslovgivning : De eksisterende EU-regler giver arbejdstagerne grundlæggende rettigheder, f.eks. med hensyn til oplysning og høring, og indeholder mindstekrav, der sikrer lige vilkår for arbejdstagere og virksomheder. Senest i 2008 vil Kommissionen fremsætte et forslag om ændring af direktivet om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg.

Grænseoverskridende integration : For at hjælpe EU-borgere, der bor og arbejder i grænseregioner, er der udarbejdet et nyt retligt instrument kaldet "Den Europæiske Gruppe for Territorialt Samarbejde" (EGTS), som skal medvirke til at indføre nye kooperative strategier på tværs af grænserne på områder såsom sundhedspleje, risikoforebyggelse, miljøbeskyttelse, kultur, turisme og lokale grænseoverskridende infrastrukturer.

3. RESULTATER

For at kunne levere resultater skal det indre marked tilpasses, og det skal anvende nye metoder. Dette er endnu vigtigere, nu hvor EU er større og mere forskelligartet. Forvaltnings- og tilsynsmyndighederne på alle niveauer har et fælles ansvar for at få det indre marked til at fungere. Det indre marked er baseret på tillid - en tillid, der kan befordres og styrkes både gennem nært administrativt samarbejde og bedre information. Der er behov for et fornyet partnerskab for at sikre, at det indre marked lever op til sit potentiale.

3.1. Et mere evidensbaseret og konsekvensorienteret indre marked

EU bør fokusere på de områder, hvor der er mest behov for det, og skride ind på markeder, som ikke yder nok, og dér, hvor det vil få de største virkninger. Alle berørte parter skal derfor gøre en indsats for at følge markedsudviklingen, afdække problemer, vurdere mulighederne for at gribe ind og indsamle tilbagemeldinger fra aktørerne i marken. Arbejdet med at forbedre den måde, hvorpå gas- og elektricitetsmarkederne fungerer, er et godt eksempel herpå.

Kommissionen og de nationale myndigheder har stor erfaring med markeds- og sektorovervågning. Denne erfaring skal yderligere udbygges. Det kan i stor udstrækning ske ved hjælp af undersøgelser af konkurrencen i forskellige sektorer, afdækning af foregangsmarkeder ("lead markets") og udvikling af fælles teknologiinitiativer. På en række områder er det dog nødvendigt at indsamle flere oplysninger gennem effektiv tilbagemelding fra dem, der anvender det indre marked i praksis. Der skal også i højere grad tages hensyn til forbrugere, SMV'er og den globale dimension samt til de sociale og miljømæssige konsekvenser.

Tekstboks 5. Indgriben, hvor der er mest behov for det

Markeds- og sektorovervågning : Som led i denne rapport har Kommissionens tjenestegrene udviklet en metodologi for en mere systematisk overvågning af den måde, hvorpå vigtige vare- og tjenesteydelsesmarkeder fungerer. Første etape i denne metodologi bestod i at finde de sektorer, der repræsenterer de største uudnyttede potentielle fordele i form af vækst, jobskabelse og forbrugervelfærd. I anden etape vil man foretage en nærmere undersøgelse af de udvalgte sektorer for at finde ud af, hvorfor de pågældende markeder fungerer dårligt (manglende åbenhed/integration, manglende valgmuligheder og gennemsigtighed for forbrugerne, ringe konkurrence, dårlig regulering og manglende innovation). Hermed vil man få den viden, der er nødvendig for at løse de specifikke problemer, der gør sig gældende i den eller de berørte sektorer. Sammen med denne rapport forelægges et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, hvori der gøres rede for de første resultater. Kommissionen agter at arbejde tæt sammen med de nationale myndigheder om at udbygge denne nye tilgang.

En forbrugerresultattavle : Som input til ovennævnte metodologi vil der blive indført en forbrugerresultattavle, der skal overvåge resultaterne fra forbrugerens synsvinkel og vise, hvilke markeder der ikke giver de forventede økonomiske eller sociale gevinster, ved hjælp af nøgleindikatorer såsom klager, priser, forbrugertilfredshed, skiftemuligheder og sikkerhed samt i givet fald supplerende sektorspecifikke indikatorer. Der vil blive udviklet nye datakilder, f.eks. for at sammenligne forbrugerpriser. Denne resultattavle vil blive integreret i resultattavlen for det indre marked fra og med 2009.

3.2. Mere målrettet og bedre håndhævet

I forbindelse med tiltagene for det indre marked har Kommissionen besluttet at anvende et "smartere" mix af værktøjer - enkle instrumenter, der tager fuldt hensyn til subsidiaritet, proportionalitet og forskellige nationale traditioner.

Borgere og virksomheder skal kunne forlade sig på den nødvendige retssikkerhed i forbindelse med virksomhed på tværs af grænserne. Det er derfor fortsat vigtigt med regulering på nogle områder, men ikke altid påkrævet eller tilstrækkeligt, f.eks. i tilfælde hvor hindringerne for det indre marked ikke primært er af retlig karakter, men hovedsagelig adfærdsrelaterede eller begrundet i institutionelle forhold. I et forskelligartet EU er incitamentet til at holde lovgivningen enkel endnu større. I praksis vil man derfor ofte opnå de bedste resultater ved hjælp af et mix af værktøjer (f.eks. for det indre marked og på konkurrenceområdet), der supplerer retligt bindende instrumenter med tilgange såsom vejledning, selvregulering, uddannelse og tilskyndelse. Der er behov for en fortsat indsats for at inddrage og høre berørte parter om politikkerne for det indre marked. Vigtige forslag vil også fremover blive underkastet en stringent konsekvensanalyse, og Kommissionen er fast besluttet på at afvikle EU-intervention, som ikke længere giver de ønskede resultater eller er blevet overhalet af enten markedsudviklingen eller tiltag på lokalt, regionalt, nationalt eller globalt plan.

Gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked i hele EU er en grundlæggende forudsætning. Fordelene ved det indre marked vil ikke slå igennem, hvis EU-retten ikke anvendes korrekt, eller hvis de rettigheder, den skaber, ikke håndhæves på tilfredsstillende måde, og der ikke sørges for klagemuligheder. Der vil fortsat blive arbejdet på at forbedre anvendelsen af fællesskabsretten for at sikre, at borgere, forbrugere og virksomheder forstår og er i stand til effektivt at anvende reguleringsrammen for det indre marked.

Tekstboks 6. Hvordan man bedst anvender værktøjerne for det indre marked

Et bedre mix af instrumenter : Sammen med denne rapport forelægges et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, hvori gennemgås de værktøjer, der findes til at udforme, forvalte og anvende politikker for det indre marked, og hvori det drøftes, hvordan man kan opnå de bedste resultater på alle styringsniveauer.

Bedre gennemførelse : Som anført i den nyligt offentliggjorte meddelelse om anvendelse af fællesskabsretten[5] vil Kommissionen skride ind for at forhindre problemer med anvendelsen af fællesskabsretten i at opstå og sørge for hurtigt og i tæt samarbejde med medlemsstaterne at råde bod på de problemer, der alligevel opstår. Tilfælde af overtrædelser af fællesskabsretten vil blive behandlet, og Kommissionen vil i den forbindelse prioritere de overtrædelser, der har de mest omfattende konsekvenser. Medlemsstaterne anmodes om at afgive oplysninger om den nationale rets overensstemmelse med fællesskabsretten, hvoraf det fremgår, hvordan fællesskabslovgivningen er gennemført i national ret. Kommissionen vil offentliggøre mere generelle oplysninger om status for gennemførelsen af fællesskabsretten og for retssager, der skal bringe overtrædelser af fællesskabsretten til ophør.

Problemløsning i praksis : Solvit er et netværk bestående af eksperter i det indre marked, der kan hjælpe borgere og virksomheder med at løse problemer, som skyldes, at EU-reglerne ikke anvendes korrekt af de nationale myndigheder. Siden dets oprettelse i juli 2002 har netværket af nationale Solvit-centre og Kommissionens Solvit-team løst over 1 300 problemer, hvilket i nogle tilfælde har ført til væsentlige ændringer i den nationale lovgivning. Ca. 80 % af de problemer, der opstår, løses udenretsligt - de fleste inden for ti uger. Da flere efterhånden kender Solvit og den service, netværket kan yde, indbringes der stadig flere sager for det hver dag.

3.3. Mere vægt på decentralisering og netværk

Det indre marked kræver, at myndigheder og berørte parter på alle niveauer af EU's styring gør en indsats. De skal i fællesskab sørge for, at reglerne for det indre marked kendes, forstås, anvendes og håndhæves. For at det indre marked kan fungere effektivt, er det vigtigt at befordre følelsen af ansvar og styrke den gensidige tillid, hvilket kræver nye arbejdsrelationer og nye tilgange.

Nogle medlemsstaters erfaringer viser, at der kan opnås meget ved at oprette "centre for det indre marked", der koordinerer de nationale bestræbelser på at få det indre marked til at fungere. På EU-plan er Det Europæiske Konkurrencenet et eksempel på, hvordan et netværk bestående af medlemsstaternes konkurrencemyndigheder og Kommissionen kan sikre effektiv og konsekvent anvendelse af EU-reglerne. EU kan også spille en rolle, når det drejer sig om at støtte udveksling af oplysninger og personale mellem nationale myndigheder, således som det f.eks. sker på toldområdet og gennem netværket til håndhævelse af forbrugerbeskyttelse. På mange områder er der mulighed for yderligere at fremme samarbejde, herunder netværkssamarbejde, og udveksling af god praksis mellem medlemsstaternes administrative, retslige og lovgivende myndigheder samt mellem EU's lovgivende myndigheder.

Tekstboks 7. Arbejde i partnerskab

I de seneste år er der blevet truffet mange initiativer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan for at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af fællesskabsretten, formidle oplysninger og styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem myndighederne. EU kan trække på disse erfaringer med henblik på at finde frem til, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, og hvor der skal gøres en yderligere indsats for at gøre det indre marked til en realitet. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne i Det Rådgivende Udvalg for det Indre Marked afdække bedste praksis, fastlægge retningslinjer og sørge for gensidig støtte. De nationale koordinatorer med ansvar for Lissabon-strategien bør også opfordres til at spille en nøglerolle i forbindelse med styrkelsen af den strategiske koordinering og af erfaringsudvekslingen.

3.4. Mere tilgængelige og bedre oplysninger

Der kan gøres meget mere for at kommunikere bedre og oplyse om de muligheder, det indre marked giver. Borgere og virksomheder samt lokale og regionale myndigheder skal have adgang til oplysninger og forstå reglerne for at kunne udnytte de muligheder, det indre marked byder på. For partnere fra ikke-EU-lande er det også specielt vigtigt, at reglerne er gennemsigtige og oplysningerne nemt tilgængelige.

Medlemsstaterne opfordres til at kommunikere mere om det indre marked og til at oplyse bedre om kilderne til deres oplysninger. Kommissionen vil støtte denne indsats. I forbindelse med denne rapport er der sat skub i kommunikationen: Der er blevet lanceret et pilotprojekt med "ambassadører for det indre marked", og man er i gang med at oprette en internetkvikskranke for EU's forskellige bistandstjenester for det indre marked. Hermed suppleres det mere omfattende arbejde, der i øjeblikket foregår mellem Kommissionen og medlemsstaterne, vedrørende informationsformidling og problemløsning for borgere og virksomheder.

Tekstboks 8. Nemmere adgang til oplysninger

Behov for hjælp? EU's bistandstjenester : Vil du ud i Europa, og er du usikker på, hvilke rettigheder du har? Søger du arbejde? Har du problemer med at få registreret bilen? Vanskeligheder med at starte en erhvervsaktivitet? EU har svarene og kan hjælpe dig. Der vil blive oprettet en portal, der samler EU's eksisterende onlinetjenester, og hvor borgere og virksomheder vil kunne få svar på spørgsmål om det indre marked. Der bliver tale om en "kvikskranke" med adgang til aktuelle oplysninger samt ordninger for bistand og problemløsning, som EU forvalter (herunder "Europe Direct", Dit Europa, Solvit, Borgernes vejviserservice, Eures og det nye integrerede erhvervsfremmenetværk).

Vil du vide, hvordan det indre marked klarer opgaven? Resultattavlen for det indre marked : Kommissionen vil overvåge det indre markeds resultater og regelmæssigt underrette Det Europæiske Råd - på dettes forårsmøder - om områder, der bør prioriteres. I resultattavlen skal indgå de oplysninger, der allerede indsamles om gennemførelsen af EU's direktiver, overtrædelser og anvendelsen af problemløsningsmekanismer som f.eks. Solvit. Den skal også omfatte økonomiske indikatorer, f.eks. for markedsovervågning, og yderligere benchmarking af resultater i hele EU. En første udgave af denne udvidede resultattavle for det indre marked vil blive offentliggjort i 2008.

4. KONKLUSION

Det indre marked, der er en af EU's mest konkrete succeser, kan hjælpe Europa med at imødegå det 21. århundredes udfordringer. Et åbent, integreret og konkurrencedygtigt indre marked vil anspore til økonomisk vækst og sunde handelsforbindelser og dermed skabe muligheder og arbejdspladser. Det vil fremme europæernes interesser og værdier i en globaliseret tidsalder. Det vil blive ledsaget af reel adgang for alle til vigtige tjenesteydelser, høje sociale standarder og miljøstandarder samt høje niveauer for investeringer i forskning og uddannelse. Ved alle berørte parters og alle forvaltningsniveauers fælles indsats vil det indre marked vise, hvad Europa konkret kan betyde for borgerne.

For at befordre de idéer, der er gjort rede for i denne rapport, opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til:

- at bakke bredt op om den i denne meddelelse omhandlede repositionering af det indre marked. Det Europæiske Råds bør på dets forårsmøde i 2008 navnlig sikre, at prioriteringerne for det indre marked får en mere fremtrædende plads i Lissabon-strategien, herunder også hvad angår dets eksterne dimension, og at resultaterne af denne rapport bliver anvendt i forbindelse med den kommende statusundersøgelse af Den Økonomiske og Monetære Union i anledning af tiårsdagen for dens oprettelse i maj 2008

- at fremhæve betydningen af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige gevinster i form af muligheder, adgang og solidaritet, der kan opnås i forbindelse med det indre marked, ved at tilslutte sig til den tilgang, der er omhandlet i dokumentet om den sociale vision, der ledsager denne meddelelse

- at støtte den tilgang til tjenesteydelser af almen interesse, herunder sociale ydelser af almen interesse, der er omhandlet i den meddelelse, der ledsager dette dokument.

[1] Resultaterne af det indre marked gennemgås i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med denne rapport.

[2] KOM(2007) 60 af 21. februar 2007.

[3] KOM(2007) 581 af 3. oktober 2007.

[4] KOM(2006) 567 af 4. oktober 2006.

[5] KOM(2007) 502 af 5. september 2007.

Top