52007DC0692

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 9.11.2007

KOM(2007) 692 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

ALMINDELIG BERETNING OM FØRTILTRÆDELSESSTØTTE (PHARE - ISPA - SAPARD) I 2006 {SEK(2007) 1468}

1. RESUMÉ

Dette er den syvende beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om de aktiviteter, der finansieres under de tre førtiltrædelsesinstrumenter Phare, ISPA og SAPARD, og den vedrører 2006. Beretningen omhandler især samordningen af disse tre instrumenter i overensstemmelse med artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1266/99[1] om samordning af støtten til ansøgerlandene (herefter benævnt "samordningsforordningen"). I overensstemmelse med de positive tiltrædelsesforhandlinger i København i 2002 blev der lagt større vægt på at skabe den administrative kapacitet, der er nødvendig for en vellykket implementering af den gældende EU-ret og deltagelse i nuværende og fremtidige EU-programmer, så snart medlemskabet er en realitet.

Phare beskæftiger sig med prioriterede foranstaltninger vedrørende overtagelsen af den gældende EU-ret, enten gennem forbedring af den administrative kapacitet eller støtte af dermed forbundne investeringer. Dette instrument omfatter også et element af økonomisk og social samhørighed.

ISPA-programmet (det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument) tager sigte på finansiering af større miljø- og transportinfrastrukturprojekter.

SAPARD-programmet (det særlige tiltrædelsesprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter) tager sigte på finansiering af foranstaltninger til støtte for landbruget og udviklingen af landdistrikter.

Finansieringen under førtiltrædelsesinstrumenterne fremgår af tallene i oversigten i pkt. 5.

Samordningen af de tre instrumenter sikres gennem en fordeling af ansvarsområder mellem instrumenterne. Et udvalg på direktoratniveau varetager samordningen mellem de berørte tjenestegrene i Kommissionen. På landeplan har Kommissionen tilskyndet ansøgerlandene til at styrke den tværministerielle samordning, der betragtes som en afgørende forudsætning for en vellykket forvaltning af strukturfondene fremover.

2. GENEREL BESKRIVELSE AF FØRTILTRÆDELSESINSTRUMENTERNES MEKANISMER

2.1 Forpligtelser og overførsel af midler

Før der kan overføres EU-midler, kræves der: 1) en rammeaftale; 2) en kommissionsafgørelse, således at der kan afsættes budgetmidler og 3) en bilateral finansieringsaftale eller et -memorandum med bestemmelser om Fællesskabets finansielle tilsagn i forbindelse med den pågældende foranstaltning over for modtagerlandet, dvs. vedrørende begge parters rettigheder og forpligtelser. Procedurerne forud for beslutningstagning og indgåelse af finansielle forpligtelser er imidlertid forskellige fra instrument til instrument. Bilag 1.1 indeholder mere detaljerede oplysninger om procedurerne for finansiering under de enkelte instrumenter.

2.2 Gennemførelsesstrukturer i kandidatlandene

Midlerne fra førtiltrædelsesinstrumenterne kanaliseres via den nationale fond, der er oprettet i de enkelte landes finansministerier, under den nationale anvisningsberettigedes ansvar. Den konkrete gennemførelse af Phare og ISPA varetages af gennemførelseskontorer (f.eks. den centrale finans- og kontraktenhed (CFCU)), som modtager midlerne fra den nationale fond[2]. For SAPARD-programmets vedkommende varetages gennemførelsen af det udpegede SAPARD-kontor, som modtager midler fra den nationale fond.

2.3 Decentraliseret gennemførelse, jf. artikel 12 i samordningsforordningen [3]

Decentraliseringen er en proces, hvorved forvaltningen af EU-midler overdrages til kandidatlandenes administrationer.

For Phare og ISPA foregik denne proces i 2006 for det meste inden for rammerne af det decentrale gennemførelsessystem (DIS). Inden for rammerne af DIS kræves der efter procedurerne for forvaltning af foranstaltninger eller projekter, som finansieres under ISPA og Phare, en forudgående kontrol, dvs. at afgørelser vedrørende indkøb og tildeling af kontrakter træffes af ordregiveren og forelægges Europa-Kommissionens delegation i modtagerlandet til godkendelse. Europa-Kommissionens delegationer har således ansvaret for godkendelse af indkøbsdokumentationen, inden der kan iværksættes udbud og indgås kontrakter.

Kroatien indsendte en anmodning om godkendelse af sit DIS-system for Phare og ISPA i andet kvartal af 2005. Kommissionens revisionstjenester (under generaldirektoratet for udvidelse og generaldirektoratet for regionalpolitik) vurderede derefter den nationale og sektorielle programforvaltningskapacitet/projektforvaltningskapacitet, finansielle kontrolprocedurer og -strukturer i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler i Kroatien. På baggrund af den vurdering besluttede Kommissionen i februar 2006 at uddelegere forvaltningen af Phare[4] og ISPA delvist til det udpegede kroatiske organ i finansministeriet.

SAPARD-programmet gennemføres derimod fuldstændigt decentralt gennem EDIS (EDIS = Extended Decentralisation Implementation System). EDIS står for fuld decentralisering af EU-støtten, dvs. en proces, hvorved forvaltningen af EU-førtiltrædelsesmidler overdrages til kandidatlandenes administrationer, hvorefter Kommissionen ikke foretager nogen systematisk forudgående kontrol med de individuelle transaktioner, men kun gennemfører en efterfølgende kontrol, samtidig med at den fortsat har det endelige ansvar for den generelle budgetgennemførelse.

Uddelegering af DIS og EDIS-forvaltningsansvaret forudsætter, at hvert land opretter passende forvaltnings- og kontrolsystemer, som skal godkendes på nationalt plan af den nationale anvisningsberettigede. Når disse betingelser er opfyldt, foretager Kommissionen en efterprøvning, inden den træffer afgørelse om overdragelse af finansforvaltningen.

I 2006 blev der gjort yderligere fremskridt i Bulgarien og Rumænien i retning af EDIS på grundlag af samordningsforordningen. Rumænien fik således EDIS-akkreditering for ISPA i november 2006 for landets to gennemførelseskontorer inden for transport. Der blev dog ikke tale om EDIS-akkreditering af gennemførelseskontoret inden for miljø på grund af en svag kapacitet og ringe resultater. Der skal foretages flere revisioner, for at der kan tages stilling til akkreditering af gennemførelseskontoret inden for miljø i Bulgarien. I mellemtiden anvendes DIS-systemet med forhåndskontrol.

Alle ISPA-gennemførelseskontorer i Rumænien blev EDIS-akkrediteret i juni 2006 efter en revision foretaget af Kommissionen. I Kroatien er der endnu ikke taget skridt til EDIS-akkreditering i forbindelse med ISPA, da implementeringen af ISPA befinder sig på et ret tidligt stadium.

Under Phare-programmet og ISPA-programmet sker overgangen til EDIS i 4 faser som beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument "Preparing for Extended Decentralisation" og dokumentet "Roadmap to EDIS for ISPA and Phare". I sidstnævnte dokument beskrives de enkelte faser i en procedure, der munder ud i en afgørelse vedrørende EDIS. Det påhviler kandidatlandende at gennemføre fase 1 til 3, dvs. sørge for vurdering af mangler, afhjælpning af mangler og vurdering af, om forvaltnings- og kontrolsystemerne opfylder kravene. Kommissionen er ansvarlig for fase 4, der vedrører forarbejdet i forbindelse med Kommissionens afgørelse. Denne afgørelse træffes efter en grundig undersøgelse, som omfatter kontrol på stedet af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er beskrevet i den nationale anvisningsberettigedes EDIS-ansøgning til Kommissionen.

Bilag 1.2. indeholder yderligere oplysninger om EDIS.

3. TILSYN OG EVALUERING

3.1 Phare

I forbindelse med gennemførelsen af Phare-programmer anvendes der en struktureret overvågnings- og evalueringsproces. Et fælles tilsynsudvalg i hvert enkelt land bistås af et sektorspecifikt tilsynsunderudvalg, som træder sammen to gange om året.

I de nye medlemsstater arbejder de fælles tilsynsudvalg efter et revideret mandat med det hovedformål yderligere at styrke disse tilsynsudvalgs overvågningsfunktion og i den forbindelse også skærpe deres forpligtelse til at foretage indberetninger til Kommissionen. Alle de nye medlemsstater forelagde derfor de fælles tilsynsudvalg deres statusrapporter om anvendelsen af Phare-bistand, som bekræftede resultaterne i overvågnings- og interimsevalueringsrapporter samt i de finansielle rapporter. I både Bulgarien og Rumænien spillede de fælles tilsynsudvalg en aktiv rolle i 2006 i betragtning af de udfordringer, som deres respektive forvaltninger skulle tage op i den endelige forberedelsesfase forud for tiltrædelsen. I Kroatien blev der pilottestet et system med fælles tilsynsudvalg og sektorspecifikke tilsynsudvalg i løbet af 2006. Tilsynsudvalgsmøderne vedrørende Kroatien omfattede Phare-programmer og decentrale CARDS-projekter.

Systemet med overvågning og interimsevalueringer omfatter gradvis overdragelse af ansvaret for overvågning og interimsevaluering til kandidatlandene, der forløber parallelt med DIS- og EDIS-godkendelserne. Alle nye medlemsstater havde siden 2005 fået etableret deres decentrale overvågnings- og interimsevalueringsfunktioner. Medens ansvaret for tilsyn blev udlagt til Bulgarien og Rumænien i 2001, forblev interimsevalueringen indtil tiltrædelsesdatoen et centraliseret anliggende. Det forventes, at de bulgarske og rumænske myndigheder vil indføre decentral interimsevaluering i begyndelsen af 2007. Kroatien fik adgang til DIS i februar 2006, inkl. ansvaret for at oprette en tilsynsfunktion.

Som led i den interimsevalueringsfunktion, der varetages af generaldirektoratet for udvidelse, blev der i 2006 udarbejdet 24 individuelle landerapporter, sektor- og ad hoc-rapporter eller tematiske rapporter om PHARE-støtte til Bulgarien og Rumænien.

De vigtigste konklusioner, der kan udledes af evalueringerne vedrørende Bulgarien og Rumænien, er at:

- at PHARE-programmet som helhed betragtet med tiden havde givet bedre men stadig blandede resultater

- at Phare-implementeringen fortsat er problematisk med udtalte forsinkelser i kontraktindgåelsen

- at outputs generelt er korrekt leveret men ikke til tiden

- at parvist samarbejde har været et særligt effektivt redskab til opbygge institutioner og øge modtagernes absoptionskapacitet

- at Phare-programmet har givet meget afvigende resultater fra sektor til sektor. I Rumænien scorede sektorerne miljø og det indre marked højest. De mindst succesfulde var på den anden side økonomisk og social samhørighed, energi og transport. I Bulgarien scorede miljøsektoren højest. De mindst succesfulde var økonomisk og social samhørighed, det sociale område og energi og transport

- at Phare-støtten var stærkt påkrævet til at iværksætte reformer i den offentlige forvaltning og retsvæsenet, men der er ikke registreret egentlige fremskridt

- at Phare har haft begrænset effekt med hensyn til at forberede modtagere af strukturfondsstøtte. Fremskyndelsen af forberedelserne til anvendelse af strukturfondene kan i hovedsagen tilskrives myndighedernes egne bestræbelser lige forud for tiltrædelsen

- at Phare ikke bidrog nok til at sikre, at de nationale koordinationsstrukturer og –procedurer var på plads.

Phare-støtten vinder i bæredygtighed, efterhånden som Phare styrker de juridiske, organisatoriske og administrative systemer i mange sektorer.

3.2 ISPA

Bestemmelserne i ISPA-forordningen og finansieringsmemorandummet gælder for samtlige ISPA-projekter, både hvad angår overvågning og evaluering. De systematiske halvårlige evalueringer af de opnåede resultater suppleres med periodiske undersøgelser, som foretages af Kommissionens tjenestegrene, dvs. tilsynsudvalgene.

Kravet om efterfølgende evaluering fremgår af afsnit XIII i bilaget til finansieringsmemorandummet, som indgås for hvert projekt mellem Kommissionen og ISPA-modtagerstaten. Heri er det fastsat, at Kommissionen og modtagerlandene efter afslutningen af et projekt skal evaluere, hvilke virkninger projektet har haft, og hvordan det er gennemført. Ved udgangen af 2006 var der ikke fuldført projekter i Rumænien eller Kroatien. Nogle projekter nærmede sig fuldførelse i Bulgarien ved udgangen af 2006, men ingen investeringsprojekter er endnu afsluttet. Der blev derfor ikke foretaget nogen efterfølgende evaluering i 2006.

3.3 SAPARD

SAPARD-programmerne gennemføres på basis af bestemmelserne i de flerårige finansieringsaftaler, både hvad angår tilsyn og evaluering. I 2006 blev der holdt mindst ét møde i hvert tilsynsudvalg. Kommissionen fortsatte med at arbejde tæt sammen med modtagerlandene om tilpasning og iværksættelse af tilsyns- og evalueringssystemerne. Møderne i overvågningsudvalgene i 2006 bød på gode muligheder for at drøfte og træffe beslutninger om: i) overvågning af programmernes gennemførelse, ii) godkendelse af nødvendige ændringer med hensyn til afslutning af programmer og forbedring af programmernes absorptionskapacitet (Bulgarien, Rumænien) og iii) godkendelse af årsberetningerne om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelse af SAPARD-programmerne, inden de officielt forelægges for Kommissionen.

4. SAMORDNING

4.1. Generelt

Som fastsat i samordningsforordningen sørger Kommissionen for god samordning mellem de tre førtiltrædelsesinstrumenter. I forordningen er det nøje specificeret, hvilket område der kan ydes støtte til under de enkelte instrumenter, således at risikoen for overlapning reduceres mest muligt.

Tiltrædelsespartnerskaberne er fortsat den generelle ramme for ydelse af støtte under de tre førtiltrædelsesinstrumenter. De suppleres i Phares tilfælde med de nationale udviklingsplaner og i ISPA's tilfælde med de nationale strategier for miljø og transport. SAPARD-projekter udvælges på basis af programmerne for udvikling af landdistrikter for 2000-2006, som blev udarbejdet på grundlag af kandidatlandenes planer og godkendt af Kommissionen for de enkelte lande i 2000.

Phare-forvaltningsudvalget spiller en central rolle i den generelle koordination. I henhold til artikel 9 i samordningsforordningen skal udvalget bistå Kommissionen med samordningen af foranstaltningerne under de tre instrumenter, og Kommissionen skal underrette udvalget om de vejledende finansielle bevillinger til de enkelte lande og førtiltrædelsesinstrumenter og om foranstaltninger med henblik på samordning med EIB, andre EF-instrumenter og de internationale finansieringsinstitutioner.

4.2. Samordning i Kommissionen

Phare-programmet og samordningen af instrumenterne henhører under generaldirektoratet for udvidelse og støttes af Phare-forvaltningsudvalget. ISPA-programmet henhører under generaldirektoratet for regionalpolitik, og SAPARD-programmet under generaldirektoratet for landbrug.

Programplanlægningen samordnes ved hjælp af udvidede tværtjenstlige høringer. I de forskellige involverede tjenestegrene i Kommissionen er der endvidere nedsat et samordningsudvalg på direktørniveau for førtiltrædelsesinstrumenterne. Det fører navnlig tilsyn med forberedelserne til indførelsen af EDIS inden for rammerne af Phare og ISPA.

Kommissionens samordningsudvalg for de tre førtiltrædelsesinstrumenter, der er nedsat på direktørniveau, har ikke officielt afholdt møde i løbet af 2006, selv om der er afholdt et betydeligt antal møder, navnlig med henblik på oprettelse af et nyt førtiltrædelsesinstrument og tilhørende komponenter[5].

For at undgå overlapning har Kommissionen draget klarere grænser mellem Phare-programmet og SAPARD-programmet på grundlag af bestemmelserne i samordningsforordningen. Hvad angår projektovervågningen, foregår samordningen i det fælles tilsynsudvalg. Det fælles tilsynsudvalg støttes, når det er muligt, af ISPA-tilsynsudvalget og de relevante Phare-underudvalg.

4.3. Samordning i kandidatlandene

Kommissionen opfordrer stærkt kandidatlandene til at styrke samordningen mellem ministerierne, idet dette aspekt betragtes som en afgørende forudsætning både for kandidatlandenes fremtidige korrekte forvaltning af strukturfondene og på kortere sigt for implementeringen af Phare-programmets ordning for økonomisk og social samhørighed. Selv om der blev noteret betydelige fremskridt, er der stadig behov for at forbedre den tværministerielle samordning yderligere. Da SAPARD-programmet allerede fra starten skal forvaltes decentralt, og forvaltningen af Phare-programmet og ISPA-programmet efterhånden decentraliseres, får kandidatlandene et større ansvar for, at de foranstaltninger, hvortil der modtages førtiltrædelsesstøtte, koordineres korrekt, således at overlapning undgås.

Kommissionen har derfor anmodet landene om at tage de nødvendige skridt til sikring af en effektiv samordning. Det er i den tjekliste, som ansøgerlandene og Kommissionens delegationer har fået tilsendt, og som sidstnævnte bruger ved kontrollen af, om de gennemførende instanser er i stand til at varetage Phares ordning for økonomisk og social samhørighed på en korrekt og effektiv måde, fastsat, at det skal vurderes, om de oprettede samordningsmekanismer er fyldestgørende, og om der er etableret passende ordninger til forebyggelse af overlapning mellem Phare-programmets grænseoverskridende komponent, SAPARD og ISPA.

4.4. Samordning med Den Europæiske Investeringsbank og de internationale finansieringsinstitutioner

Kommissionen konsulterer jævnligt de internationale finansieringsinstitutioner og bilaterale donorer i løbet af et programmeringsforløb for at undersøge mulighederne for fælles aktiviteter og komplementære løsningsmodeller for gennemførelsen af førtiltrædelsesprioriteterne.

Samarbejde og samfinansiering af projekter med EIB og andre internationale finansieringsinstitutioner, navnlig Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Verdensbanken og Europarådets Udviklingsbank (i samarbejde med den tyske Kreditanstalt für Wiederaufbau) tilrettelægges inden for rammerne af det ændrede aftalememorandum af 26. april 2006 mellem Kommissionen og deltagende internationale finansieringsinstitutioner for de lande, der er omfattet af udvidelse.

Under Phare er mulighederne for at finansiere investeringsprojekter på nationalt programniveau sammen med internationale finansieringsinstitutter begrænsede, eftersom tidsplanerne for programmeringsordningerne for Phare og lånetildelingsordningerne er meget forskellige. Det tætte samarbejde med de internationale finansieringsinstitutter opretholdes imidlertid for at kunne fastlægge solide og bæredygtige rammer, som gør det muligt at benytte lånefinansiering i de tilfælde, hvor dette er mere hensigtsmæssigt end fondsfinansiering, og derved sikre, at de to finansieringsmåder supplerer hinanden.

De ti Phare-lande var støtteberettigede til horisontale programmer finansieret under Phare indtil 2005. De nye programmer, der er sat i værk siden 2005, omfatter kun 4 lande: Rumænien, Bulgarien, Kroatien og Tyrkiet[6]. De forskellige horisontale finansieringsfaciliteters tekniske aspekter og multilandemodel har gjort det nødvendigt at inddrage højtspecialiserede finansieringsinstitutioner med mange års erfaring dels med det internationale finansmarked, dels med udvikling af såvel små og mellemstore virksomheder som kommunale sektorer. Finansieringsinstitutioner med status af internationale offentligretlige organer, med samme værdinormer som EU, navnlig hvad angår udvidelsen, og med samme målsætninger for den offentlige politik er blevet foretrukket frem for finansieringsinstitutioner i den private sektor, der investerer ud fra et forretningsmæssigt hensyn.

Det første facilitetsprogram blev iværksat i 1999 sammen med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Europarådets udviklingsbank, som gennemfører programmet i samarbejde med Kreditanstalt für Wiederaufbau og EIB kom med i facilitetsprogrammerne de efterfølgende år. Kommissionen har siden 1999 iværksat 32 facilitetsprogrammer:

- 18 SMV-finansieringsfaciliteter, som beløber sig til i alt 376 mio. EUR i EU-støtte og 2 328,25 mio. EUR i kreditlinjer fra internationale finansieringsinstitutioner. Pr. medio februar 2007 er der allerede øremærket 287,6 mio. EUR til EU-projektstøtte.

- 11 kommunale finansieringsfaciliteter omfattende EU-støtte til en værdi af 117,8 mio. EUR og lån til i alt 589 mio. EUR fra internationale finansieringsinstitutioner. Pr. medio februar 2007 er der allerede øremærket 41,3 mio. EUR til EU-projektstøtte.

- 3 finansieringsfaciliteter vedrørende energieffektivitet for første gang i 2006 omfattende 53 mio. EUR i EU-støtte og 212 mio. EUR i lån fra internationale finansieringsinstitutioner. Implementeringen starter i april 2007.

SMV-finansieringsfaciliteten er et program, der omfatter mange forskellige modtagere, og som har til formål at styrke kapaciteten hos de finansielle mellemled (f.eks. banker og leasingselskaber) i modtagerlandene (nye medlemsstater og kandidatlande), således at de kan udvide og opretholde deres finansieringsoperationer over for SMV'er.

Den kommunale finansieringsfacilitet fungerer på samme måde som SMV-finansieringsfaciliteten. Låne- og risikodelingsinstrumenter, der er baseret på ressourcer fra internationale finansieringsinstitutioner, kombineres med ikke-tilbagebetalingspligtig finansiel støtte til lokale finansielle mellemled. Det er også meningen, at et begrænset omfang af teknisk bistand til kommuner skal finansieres af Phare for at styrke efterspørgselssiden på det kommunale kreditmarked.

Faciliteten vedrørende energieffektivitet blev lanceret i 2006 på baggrund af grønbogen om energieffektivitet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Formålet med den er at stimulerer investering i energieffektivitet i alle typer bygninger og i industrien ved at stille passende finansieringsmidler til rådighed til endelige låntagere. Programmet kombinerer kreditlinjer fra de internationale finansieringsinstitutioner til finansielle mellemled med incitamenter til at forbedre udstyrs omkostningseffektivitet og gøre energiinvestering mere attraktiv og honorarer til lokale finansielle mellemled til at anspore dem til at give lån til finansiering af energieffektivitet.

EIB og Kommissionen har på anmodning af Det Europæiske Råd i Nice oprettet en finansieringsfacilitet med sigte på grænseregionerne, jf. Kommissionens meddelelse om grænseregioner af 25. juli 2001. Projektet har til formål at fremme integreringen med de nuværende EU-regioner ved at etablere små kommunale infrastrukturer i grænseregionerne. Det omfatter 2 kommunale infrastrukturprogrammer med en beløbsramme på i alt 40 mio. EUR i form af EU-støtte og 200 mio. EUR i form af lån fra EIB. Programmet gennemføres kun sammen med EIB i grænseregioner og er stadig i gennemførelsesfasen. EU-bidraget blev nedsat fra 50 mio. EUR til 40 mio. EUR i 2006 for at afpasse programmets størrelse efter de potentielle projekter.

5. FINANSIERINGSOVERSIGT

Phare-[7], ISPA- OG SAPARD-bevillingerne pr. land i 2006 (mio. EUR)

PHARE | SAPARD | ISPA | I ALT |

Bulgarien | 305,3 | 82,4 | 167,8 | 555,5 |

Rumænien | 544,3 | 192,4 | 377,9 | 1 114,6 |

Kroatien | 78,2 | 25,0 | 34,4 | 137,6 |

I alt | 927,8 | 299,8 | 580,1 | 1 807,7 |

[1] Offentliggjort i EFT L 161 af 26.6.1999, s. 68.

[2] Medmindre den nationale fond optræder som udbetalende organ for gennemførelseskontoret.

[3] I henhold til artikel 12 i samordningsforordningen kan Kommissionen fravige kravet om forudgående godkendelse af ansøgerlandenes projektudvælgelse, udbud og kontraktindgåelse.

[4] Kommissionen besluttede ligeledes at uddelegere hovedparten af de resterende CARDS-projekter til CFCU.

[5] Blandt de foreslåede 6 instrumenter vedrørende eksterne forbindelser, som skal anvendes i perioden 2007-2013, er det nye instrument for førtiltrædelsesstøtte, IPA. Dette instrument befinder sig i et felt mellem ekstern bistand og intern politik, og det har til formål at lette optagelsen i EU af kandidatlandene (Tyrkiet, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) og potentielle kandidatlande. IPA er et tiltrædelsesorienteret instrument, som opfylder alle de krav, der er forbundet med tiltrædelsesprocessen, navnlig med hensyn til prioriteter, tilsyn og evaluering. IPA erstatter de nuværende førtiltrædelsesinstrumenter: Phare, som omfatter bistand til gennemførelsen af gældende EU-ret ved hjælp af institutionsopbygning og dertil hørende investeringer, investering i økonomisk og social samhørighed og i grænseoverskridende samarbejde, ISPA, som er forløber for Samhørighedsfonden og vedrører miljø og transportinfrastrukturer, SAPARD, som er forløber for planer til udvikling af landdistrikter og vedrører gældende EU-ret inden for den fælles landbrugspolitik og udvikling af landdistrikter, førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet, som har samme rækkevidde som Phare, og endelig CARDS, der omfatter landene på Vestbalkan.

[6] Tyrkiet modtager sin egen specifikke førtiltrædelsesstøtte.

[7] Phare-tallene er tilnærmelsesvise, da de omfatter køreplanen for Bulgarien og Rumænien og Kroatien- bidragene til multilandeprogrammer, som ikke kan opdeles nøjagtigt på de enkelte lande. I landebilagene findes der en opdeling af køreplanen efter programtype. Tallene for Bulgarien omfatter KIDS-programmet for nedlukning af kernekraftværker. Alle tal er eksklusive støtteudgifter.