52007DC0649

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 6.11.2007

KOM (2007) 649 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Øget kamp mod terror .

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Øget kamp mod terror

I. Truslen:

Terror er blevet et internationalt fænomen. Selv om der er sket væsentlige fremskridt i kampen mod terrortruslen både på verdensplan og i EU, udgør den internationale terror stadig en global trussel. Terrorens struktur udvikler sig fortsat i takt med den globale antiterrorindsats. Terrorgrupper kan være fordelt på forskellige lande og fungere på tværs af traditionelle landegrænser, samtidig med at de udnytter de umådelige muligheder ved kommunikationsteknologien som f.eks. Internet og mobiltelefoni til deres egne ondsindede formål. Internettet bruges ofte af terrorister til bl.a. udbredelse af propaganda, træning, indoktrinering, rekruttering og indsamling af midler. Visse terrororganisationer bruger ligeledes Internettet til at planlægge angreb og til at tage ansvaret for udførte angreb.

Denne trussel er en stor udfordring for Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Europol og Eurojust kan og bør spille en rolle, når denne trussel skal imødegås, men det er afgørende, at der samarbejdes mellem medlemsstaterne og deres nationale tjenestegrene. Dette samarbejde er blevet væsentlig bedre i de seneste år som følge af, at alle er truet.

Terrorister slår til, når og hvor de kan og med de midler, som de forventer vil slå hårdest. Nu findes der kemiske, biologiske, radiologiske våben og kernevåben. Bortset fra kernevåben er disse forholdsvis billige at anskaffe, og traditionelle militære midler kan i det store hele ikke bruges som modtræk.

Vi kan ikke tillade os at læne os tilbage. Den reaktion, vi har set hos borgerne i de af vores byer, som terroristerne har angrebet i de seneste år, er et forbillede for os alle. Ved deres ukuelighed kan de stadig nyde godt af og forsvare de grundlæggende rettigheder, som vores samfund bygger på, selv om de ved, at der kan være radikale elementer, der er ved at planlægge et angreb. Vi skal finde en balance mellem bevidstheden om denne risiko, som gør, at vi tager passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at forhindre, at den opstår og samtidig ikke lade den styre vores dagligdag. Terroristernes hovedmål er at få samfundet til at bryde sammen.

II. Baggrunden for EU’s indsats: hovedforanstaltninger

Den Europæiske Union støtter medlemsstaterne i deres modspil mod den globale trussel. Vi kan kun beskytte borgerne ved at stå sammen over for denne fælles udfordring. Vi kan ikke føle os sikre, medmindre vi tager et ansvar for at skabe sikkerhed.

EU har garanteret sikkerheden, men kan og bør gøre endnu mere. Vore værdier og vor levevis kan vi ikke tage som en selvfølge – de udgør en skrøbelig organisme, som konstant skal forsvares. Terroren skal bekæmpes med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder. Kommissionen er fast besluttet på at beskytte og fremme de grundlæggende rettigheder. Inden for denne ramme bør vi udvikle nødvendige og lovlige sikkerhedsforanstaltninger.

Vi må samles i kampen mod terroren i hele EU. Vi må samarbejde solidarisk. Terroren truer os alle – vor sikkerhed og levevis og vore idealer. En fælles udfordring kræver et fælles modspil.

Terrortrusler bør overvejende imødegås på nationalt plan – selv om vi ved, at den nuværende trussel stort set er international. Arbejdet på EU-niveau komplementerer disse bestræbelser og bygger på forebyggelse, beskyttelse, retsforfølgelse og reaktion på eventuelle angreb. Disse fire elementer udgør kernen i EU’s antiterrorstrategi, der først blev vedtaget i 2001 og senest ajourført i december 2005. Den handlingsplan, der skal bruges til gennemførelse af strategien, blev senest opdateret i foråret 2007.

Da terror er et verdensomspændende fænomen, arbejder EU også tæt sammen med partnerlandene og internationale organisationer inden for antiterrorlovgivning, retshåndhævelse og retligt samarbejde. Kampen mod terror i alle dens facetter er et fast punkt på dagsordenen på ministermøder inden for retlige og indre anliggender med strategiske partnere og i andre fora som FN og G8. Dette samarbejde har især udmøntet sig i aftaler med USA og Canada om overførsel af passageroplysninger, der gør det muligt bedre at konstatere terrortrusler mod sikkerheden, samtidig med at persondata beskyttes. EU yder i vidt omfang teknisk bistand til tredjelande på verdensplan, så de bedre kan gennemføre resolution 1373 (2001) fra FN’s Sikkerhedsråd.

EU’s antiterrorstrategi viser vejen for EU’s bidrag til kampen mod terror. Blandt hovedforanstaltningerne i strategien kan nævnes:

- Stop for voldelig radikalisering

- Beskyttelse af vor kritiske infrastruktur

- Forbedring af oplysningsudvekslingen mellem de nationale myndigheder og samarbejdet mellem alle interesserede i nødvendigt omfang

- Reaktion på ukonventionelle trusler

- Bedre opsporing af trusler

- Afskæring af terrorister fra finansielle midler

- Støtte til ofre

- Forskning og teknologisk udvikling.

Kommissionen har i juni 2006 stillet forslag om en ramme for en vurdering af politikken inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed[1]. En sådan vurdering af antiterrorpolitikken er særlig afgørende på baggrund af muligheden for ændrede trusselvurderinger og politikkens konsekvenser for grundlæggende rettigheder og markedernes funktion. Kommissionen vil løbende vurdere den vedtagne antiterrorpolitik og de foreslåede foranstaltninger i den pakke, der nu bliver vedtaget.

Voldelig radikalisering

At forstå bevæggrundene bag terrorvirksomhed er en hovedbestanddel af forebyggelsen. Kommissionen arbejder på en politik til kortlægning og modspil til de faktorer, der bidrager til voldelig radikalisering[2]. Det er væsentligt, at der forskes på dette komplekse område, og Kommissionen finansierer studier, konferencer og projekter med henblik på erfaringsudveksling og bedre forståelse af fænomenet. For eksempel er der i år blevet bestilt studier af de faktorer, der fremkalder voldelig radikalisering, de radikale elementers ideologier og de rekrutteringsmetoder, der anvendes til at skaffe støtte til terror. Alle disse aktiviteter foregår inden for den specifikke EU-strategi og -handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering. I strategien hedder det, at "Kommissionen støtter dette ved at kanalisere sine politikker effektivt, herunder ved investering i forskningsmidler, organisering af konferencer, støtte til uddannelse og kontakt på tværs af kulturerne samt overvågning på EU-plan".

Beskyttelse af KRITISK INFRASTRUKTUR

Beskyttelse af vor kritiske infrastruktur, f.eks. veje, jernbaner, broer, informations- og kommunikationsnet samt kraftværker er afgørende vigtighed. Disse infrastrukturer er tæt forbundet, både inden for EU og globalt. Hver enkelt stats sikkerhed afhænger af sikkerheden hos naboen.

EU bidrager med merværdi ved at fastlægge mindstestandarder for sikkerhed og ved i videst muligt omfang at fjerne svage led og huller[3]. Indsatsen på EU-plan understøtter medlemsstaterne, samtidig med at subsidiaritetsprincippet overholdes. Til syvende og sidst er det den enkelte medlemsstats ansvar at styre systemerne til beskyttelse af kritisk infrastruktur inden for egne grænser.

Rådet er i færd med at drøfte et forslag til en generel politisk ramme for kritisk infrastruktur, og Kommissionen håber, at arbejdet snart vil bære frugt. Dette vil gøre det muligt at fokusere på aktiver og sektorer, der behøver mere opmærksomhed.

Bytransport

SOM REAKTION PÅ OPFORDRINGEN FRA EU'S STATS- OG REGERINGSCHEFER [4] har Kommissionen vurderet, hvordan EF bedst kan bidrage til at sikre bytransporten[5] i Europa mod terrorangreb.

Det er en meget stor udfordring at styrke sikkerheden i bytransportsystemerne og samtidig opretholde fuld og ubegrænset drift. Med ganske få undtagelser er materiel og infrastruktur til bytransport oprindeligt ikke blevet udvalgt eller fremstillet ud fra sikkerhedsovervejelser. Det er nødvendigt med et tæt samarbejde på europæisk plan mellem medlemsstaterne og samtlige nationale myndigheder og transportvirksomheder, hvis der skal opnås et bedre sikkerhedsniveau for bytransportsystemerne i Europa. For at lette dette samarbejde agter Kommissionen at oprette en specifik arbejdsgruppe for sikkerhedseksperter inden for bytransport, der skal arbejde tæt sammen med andre specifikke arbejdsgrupper, der er oprettet som led i den generelle politikramme for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Baggrunden for dette initiativ findes i bilaget til denne meddelelse.

INFORMATIONSUDVEKSLING

Informationsudveksling – i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelse – er af afgørende vigtighed. Forslaget om anvendelse af passageroplysninger, som indgår i denne pakke, er et eksempel herpå. Udbydere af telekommunikations- og internettjenester skal nu opbevare deres data som følge af direktivet om databevarelse. Princippet om tilgængelighed er blevet indført med Prüm-traktaten, og snart bliver samtlige medlemsstaters databaser med fingeraftryk, DNA og køretøjsregistre tilgængelige for andre medlemsstaters myndigheder.

Kommissionen agter at finansiere aktiviteter med henblik på at få dette system til at fungere eller fungere bedre. Der er indgået aftale om at give de retshåndhævende myndigheder adgang til visainformationssystemet (VIS), når dette bliver taget i brug. Når de får adgang til VIS, kan både politiet og andre retshåndhævende myndigheder samt Europol konsultere data i systemet. Der vil blive lagret data om op til 70 millioner personer vedrørende visa til eller transit gennem Schengen-området. I disse data vil der bl.a. indgå ansøgers foto og aftryk af samtlige fingre. VIS bliver verdens største arkiv for fingeraftryk.

Hele denne udvikling skal underbygges af et solidt sæt regler for databeskyttelse. Rådet forventes at bringe sine drøftelser om Kommissionens forslag til en rammebeslutning om dette spørgsmål til en positiv afslutning inden udgangen af året.

KEMISKE, BIOLOGISKE, RADIOLOGISKE OG NUKLEARE ("KBRN") VÅBEN

Selv om sprængstoffer er det våben, som terrorister anvender mest, er det også nødvendigt at sørge for, at de ikke har adgang til CBRN-våben. Nogle af disse våben kan bruges til at smitte tusindvis af mennesker, forurene jord, bygninger og transportinfrastruktur, ødelægge landbrug og inficere husdyr samt påvirke fødevarekæden. Der blev vedtaget en grønbog om bioberedskab i juli 2007.

Der afholdes workshops med ansatte inden for retshåndhævelse, sundhed og videnskab med henblik på at udvikle en guide til bedste praksis for beredskab og udrykning. Udfordringen er at bringe myndighederne fra mange forskellige områder sammen: told, politiet, militæret, den biologiske industri, sundhedsmyndigheder, akademiske institutioner og biologiske forskningsinstitutter. Kommissionen er også ved at indsamle ekspertise på det radiologiske og det nukleare område. Frygten for "beskidte bomber" og brug af kernevåben til terrorformål er en stadig kilde til bekymring i vore samfund og blandt dem, som er ansvarlige for at beskytte dem. Terrorister og andre forbrydere har allerede vist interesse. I nutidens indbyrdes forbundne økonomier og samfund er der ikke kun grundlag for global udvikling og samarbejde, men det er også lettere at transportere radioaktivt og andet nukleart materiale ulovligt over grænserne. Kommissionen agter at fremsætte en pakke politikforslag om CBRN i begyndelsen af 2009.

OPSPORINGSTEKNOLOGI

Solide, gennemtestede, økonomisk overkommelige og gensidigt anerkendte opsporingsteknologier er et absolut nødvendigt aktivt i terrorbekæmpelsen. Den nye teknologi bør ikke overlades til terroristerne. Opsporingsredskaber spiller en afgørende rolle i sikkerhedsmyndighedernes arbejde. Der kræves samarbejde med den private sektor, og Kommissionen er ved at gøre dette enklere. Der blev offentliggjort en grønbog om opsporingsteknologi i 2006, og reaktionerne herpå er nu ved at blive gennemgået. Spørgsmål om opsporing har en fremtrædende plads i EU's handlingsplan om sprængstoffer, der er vedtaget som led i denne pakke.

TERRORISTER AFSKÆRES FRA FINANSIELLE MIDLER

Der skal i endnu højere grad gøres en indsats for at afskære terroristerne fra finansielle midler. Der findes allerede EF-lovgivning, men der er et stigende behov for at gennemføre ikke-lovgivningsmæssige initiativer, f. eks. gennemsigtighedsforanstaltninger, for at give EU's medlemsstater de rigtige redskaber til at bekæmpe finansieringen af terror. Kommissionen arbejder til stadighed sammen med medlemsstaterne for at forbedre metoderne til at indefryse og beslaglægge terroristers aktiver og indtægter fra kriminel virksomhed samt fastlægge fælles mindstestandarder for oplæring af efterforskere, der arbejder med økonomisk kriminalitet, og Kommissionen fremmer et effektivt samarbejde på EU-plan mellem enheder, der efterforsker økonomisk kriminalitet.

TERROROFRE

Kommissionen ser det som sin opgave at fremme solidaritet med og hjælp til terrorofre.

Kommissionen yder finansiel bistand[6] til organisationer, som repræsenterer ofrenes interesser. Den har finansieret innovative projekter på tværs af grænserne med henblik på at hjælpe ofrene med i videst muligt omfang at genskabe deres liv, som det var før terrorangrebet.

FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING

Inden for sikkerhedsforskning lancerede Kommissionen i 2004 en treårig "forberedende aktion vedrørende sikkerhedsforskning" (PASR). Med tre årsbudgetter på 15 mio. EUR var den forberedende aktion første skridt mod en ny sikkerhedsordning inden for syvende FTU-rammeprogram (FP7).

Som led i PASR er der blevet finansieret 39 projekter[7]. På grundlag af PASR blev der i 7. rammeprogram for FTU (FP7, 2007-2013) gennemført en væsentlig stigning i bevillingen til sikkerhedsforskning til 1,4 mia. EUR, bl.a. til emner som opsporing af sprængstoffer, beskyttelse mod CBRN-terror, krisestyring og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Sideløbende hermed er der oprettet et Europæisk Forum for Forskning og Innovation på Sikkerhedsområdet (ESRIF)[8]. ESRIF vil bygge på det arbejde, der allerede er udført af "Gruppen af fremtrædende personer"[9] og "Det Europæiske Rådgivende Udvalg for Sikkerhedsforskning" (ESRAB)[10].

Formålet med ESRIF er at understøtte politikken for civil sikkerhed med hensigtsmæssig teknologi og viden ved at fastlægge en fælles dagsorden for sikkerhedsforskning på mellemlang og lang sigt, der vil inddrage alle europæiske interessenter fra både udbuds- og efterspørgselssiden. Denne dagsorden bør indeholde en køreplan for forskningen på grundlag af både de offentlige og private slutbrugeres fremtidige behov og den seneste sikkerhedsteknologi.

Den fælles dagsorden for sikkerhedsforskning bør være referencedokumentet for programmering af sikkerhedsforskningen i de kommende år på både nationalt og regionalt plan og i erhvervslivet under hensyntagen til den forskning, der vil blive foretaget på europæisk plan i henhold til 7. FTU-rammeprogram. Kommissionen vil sikre, at der etableres de nødvendige forbindelser mellem de forskellige antiterroraktiviteter og de relevante ESRIF-arbejdsgrupper.

III. En ny forslagspakke: øget kamp mod terror

Pakkens forskellige elementer er alle et svar på klare opfordringer til handling, som er blevet rettet til Kommissionen – mest fra Det Europæiske Råd eller rådsmøder i RIA. De foranstaltninger, der er foreslået, er gennemarbejdede initiativer, der kommer efter indgående høringer af interessenter, herunder repræsentanter for medlemsstaterne, ngo'er samt andre offentlige og private organer. De seneste forsøg på terrorangreb i Tyskland, Danmark og Østrig viser tydeligt, at terrortruslen desværre stadig eksisterer, og at der er behov for yderligere foranstaltninger. Ud over at gennemføre EU's antiterrorstrategi bidrager de påtænkte foranstaltninger også til at gennemføre De Forenede Nationers overordnede og globale antiterrorstrategi, der blev vedtaget på FN's generalforsamling i september 2006.

Denne sikkerhedspakke skal forbedre Europas sikkerhed og bekæmpe terrortruslen ved:

- At tackle de kræfter, som støtter terror. Udbredelse af terroristpropaganda, oplæring af terrorister, finansiering af terror, udsendelse af oplysninger om fremstilling af bomber og sprængstoffer og offentlig tilskyndelse til terrorhandlinger bør anerkendes som forbrydelser og underkastes passende strafferetlige sanktioner i hele Den Europæiske Union. Den foreslåede ændring af rammeafgørelsen fra 2002 vil tilsikre, at alle medlemsstater definerer disse handlinger som forbrydelser og tager strafferetlige sanktioner i brug, herunder fængsling, over for dem, som udfører dem. De europæiske arrest- og bevissikringskendelser skal også bruges fuldt ud til dette formål.

- Et praktisk initiativ til at begrænse brugen af sprængstoffer. Der vil blive taget en lang række initiativer for at gøre det sværere for terrorister at få adgang til sprængstoffer eller deres bestanddele og samtidig styrke de redskaber, som det retshåndhævende myndigheder bruger til at forhindre terrorangreb med brug af sprængstoffer, enten indkøbte eller selvfremstillede. Heri indgår hurtige alarmsystemer ved bortkommet og stjålet sprængstof samt dubiøse transaktioner, et net af eksperter inden for demontering af bomber og sikkerhedsundersøgelse af medarbejdere i sprængstofindustrien. Det er afgørende, at det offentlige og det private arbejder sammen.

- Oprettelse af et europæisk system til udveksling af passagerlister ("PNR"). Medlemsstaterne skal indhente disse lister, bearbejde dem og i nødvendigt omfang udveksle dem. Når talen falder på PNR, tænkes der mest på forhandlinger uden for EU, især USA. Imidlertid er EU i mindst lige så høj grad et potentielt mål som USA. Passagerlister er vigtige, da tidligere erfaringer har vist, at mange terrorsammensværgelser på et eller andet tidspunkt medfører, at der rejses mellem EU og et tredjeland.

- Kommissionen er også i færd med at vedtage sin rapport om gennemførelsen af den eksisterende rammeafgørelse om terror . Medlemsstaterne skal handle mere beslutsomt for at indføre det system, der blev vedtaget i 2002, i deres egen lovgivning, så de dermed kan understøtte deres politi, anklagere og dommere i deres arbejde.

Konklusion:

Vi må fortsætte arbejdet på EU-plan for at imødegå terrortruslen og samtidig udvikle de eksterne aspekter af denne politik. Vi har ikke andet valg, da truslen er grænseoverskridende, og da EU's succesrige udvikling har skabt fælles interesser i hele EU. Unionen byder på en merværdi ved at støtte medlemsstaterne og tage stilling til grænseoverskridende spørgsmål. Det er medlemsstaterne, der har det endelige ansvar for at beskytte deres borgere. Sikkerhedspolitikken skal både beskytte EU's borgere og samtidig respektere de grundlæggende rettigheder. Terror er en kompleks udfordring med mange facetter. Arbejdet på EU-plan skal derfor omfatte alle aspekter af udfordringen: forebyggelse, beskyttelse, retsforfølgning og reaktion i tilfælde af terrorangreb. Denne pakke, som viser, at Europa-Kommissionen er fast besluttet på at tage disse udfordringer op, bidrager til at styrke vort forsvar mod terror.

BILAG: Styrkelse af sikkerheden i bytransporten

Bytransport er en meget kompleks størrelse, der involverer utallige transportfirmaer, lokale serviceindustrier og millioner af passagerer hver dag. Den er lettilgængelig med masser af stoppesteder og knudepunkter. Hvad sikkerheden angår, er der generelt ingen screening af passagererne, og hvis der overhovedet udføres adgangskontrol, er omfanget begrænset. Derudover er der store forskelle på risikovurderingen og sårbarheden i de forskellige transportmetoder. Denne kompleksitet betyder, at det er uhensigtsmæssigt at anvende samme metode generelt.

For indeværende står transportfirmaerne samt de lokale og nationale myndigheder for sikkerheden i bytransporten. Mens der gælder europæiske regler for flyvning, søtransport og international godstransport, findes der ingen sammenlignelige regler for bytransport. Derudover gælder det, at mens luft- og søtransportforanstaltninger kan bygge på regler, der er fastlagt i internationale organisationer, findes der hverken internationale organisationer eller regler for passagertransport i byerne.

Som anført i punkt 3 i denne meddelelse agter Kommissionen at nedsætte en arbejdsgruppe for sikkerhedseksperter inden for bytransport, der skal beskæftige sig med disse emner. Dermed bliver det muligt at udveksle bedste praksis og indhøstede erfaringer – både positive og negative – på fire hovedområder: organisatoriske foranstaltninger, overvågning og opsporing, mere modstandsdygtigt udstyr og installationer samt incident management . På sigt kan dette føre til sikkerhedskriterier og -målestokke, der er aftalt i fællesskab, hvilket vil gøre det muligt for myndighederne og virksomhederne at udføre selvvurderinger og udvikle sikkerhedsplaner.

Kommissionen opfordrer hver enkelt medlemsstat til at udnævne en kontaktperson, som kan lette arbejdet i arbejdsgruppen for sikkerhedseksperter inden for bytransport og dermed sikre, at dens formål er står klart, og at de nationale bidrag er konsistente, samtidig med at resultaterne overvåges. Kontaktpersonen bør være en repræsentant for den pågældende medlemsstats nationale myndighed for transportsikkerhed.

Medlemsstaterne, myndighederne og transportfirmaerne opfordres til at indføre og teste nye sikkerhedskoncepter, teknologier samt hardware- og softwareløsninger. Alle indhøstede erfaringer kan være til gavn for Fællesskabet, hvis de udveksles inden for arbejdsgruppen for sikkerhedseksperter inden for bytransport og en europæisk teknologijournal eller ved initiativer til oplæring på jobbet, der sker i samarbejde mellem transportvirksomhederne. Derudover vil Kommissionen udarbejde en permanent liste over igangværende forsknings- og udviklingsprojekter på dette område, der finansieres af det offentlige, og der vil blive opfordret til at sætte mere fokus på de menneskelige faktorer og nye teknologier. Repræsentanterne vil blive tilskyndet til at arbejde med og i nødvendigt omfang at klarlægge nye sikkerhedsbehov.

Endelig vil Kommissionen tage de nødvendige skridt til at sikre, at bytransportprojekter, der finansieres af EU, i nødvendigt omfang indeholder en hensigtsmæssig sikkerhedsdimension.

[1] Meddelelse om evaluering af EU's politik vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed (KOM(2006) 332) af 28. juni 2006.

[2] Jf. f. eks. meddelelsen fra september 2005 KOM(2005) 313.

[3] Den 12. december 2006 vedtog Kommissionen en meddelelse om "et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur" (EPCIP), KOM(2006) 786 endelig, og et forslag til et "direktiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den", KOM(2006) 787 endelig.

[4] Rådet for Den Europæiske Union – Erklæring om bekæmpelse af terror af 29. marts 2004 (dokument 07906/04).

[5] Defineret som kollektiv passagertrafik til lands, der foregår pr. busser, over- og undergrundstog samt sporvogne (letbaner).

[6] Rådets afgørelse af 12. februar 2007 om oprettelse for perioden 2007-2013 af særprogrammet "Strafferet" som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed.

[7] En beskrivelse af de 39 PASR-forskningsprojekter med slut- og mellemresultater kan findes på: http://ec.europa.eu/enterprise/security/articles/article_2007-02-23_en.htm

[8] Oprettelsen af ESRIF blev bekendtgjort i Kommissionens meddelelse om "dialogen mellem den offentlige og den private sektor inden for forskning og innovation på sikkerhedsområdet" (KOM(2007)511 endelig) af 11.9.2007.

[9] "Gruppen af fremtrædende personer" (GoP) blev oprettet i 2003. I sin endelige rapport (Research for a Secure Europe: Report of the Group of Personalities in the field of Security Research af 15. marts 2004, http://ec.europa.eu/enterprise/security/doc/gop_en.pdf.) anbefalede gruppen, at der skulle lanceres et sikkerhedsforskningstema i FP7 med et budget på mindst 1 mia. EUR årligt, og at der skulle oprettes et "Europæisk Rådgivende Udvalg for Sikkerhedsforskning" (ESRAB).

[10] ESRAB-udvalget blev oprettet ved Kommissionens afgørelse 2005/516/EF af 22. april 2005 og offentliggjort i den endelige rapport af 22. september 2006. Heri henstilles der til, at der udføres multidisciplinær målorienteret forskning. Der bør indgå både slutbrugere i projektdefinitionen og udførelsen. I rapporten blev der peget på en række områder, herunder infrastrukturel sikkerhed, med henblik på at forbedre brugen af forskning i indkøbte produkter og tjenester. Endelig blev der i ESRAB-rapporten stillet forslag om "oprettelse af et europæisk sikkerhedsudvalg" (det senere ESRIF) med henblik på at fremme dialogen og en fælles holdning til de europæiske sikkerhedsbehov. Udvalget bør på en ubureaukratisk måde bringe højtstående repræsentanter fra den offentlige og den private sektor sammen, så de i fællesskab kan udvikle en strategisk sikkerhedsplan og fungere som muligt referenceorgan for gennemførelsen af de eksisterende programmer og initiativer.