EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006XC0725(01)

Opfordring til at fremkomme med bemærkninger til udkastet til Kommissionens forordning

OJ C 172, 25.7.2006, p. 6–7 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

25.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/6


Opfordring til at fremkomme med bemærkninger til udkastet til Kommissionens forordning

(2006/C 172/04)

Interesserede parter kan senest en måned efter datoen for offentliggørelsen af udkastet til forordning sende deres bemærkninger til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

Høring om (HT 364)

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 296 12 42

E-mail: stateaidgreffe@ec.europa.eu

Udkast til Kommissionens forordning (EF) nr. …/..

af …

om ændring af forordning (EF) nr. 2204/2002, (EF) nr. 70/2001 og (EF) nr. 68/2001 for så vidt angår deres anvendelsesperiode

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (1),

særlig artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), og artikel 1, stk. 1, litra b),

efter offentliggørelse af et udkast til denne forordning (2),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse (3), Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelse (5) udløber den 31. december 2006. Kommissionen foreslog i sin handlingsplan på statsstøtteområdet (6) at samle disse forordninger i en enkelt gruppefritagelsesforordning og eventuelt tilføje andre områder, der er omhandlet i artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98.

2)

Indholdet af den fremtidige gruppefritagelsesforordning afhænger navnlig af resultaterne af de offentlige høringer, der blev iværksat i medfør af handlingsplanen på statsstøtteområdet og Kommissionens meddelelse om statsstøtte og innovation (7). Det er også nødvendigt at indlede drøftelser med medlemsstaternes repræsentanter for at definere, hvilke typer støtte der er forenelige med traktaten. For at fortsætte de nuværende høringer og analysere resultaterne heraf er det hensigtsmæssigt at forlænge gyldigheden af forordning (EF) nr. 2204/2002, forordning (EF) nr. 70/2001 og forordning (EF) nr. 68/2001 frem til udgangen af 2007.

3)

Forordning (EF) nr. 2204/2002, (EF) nr. 68/2001 og (EF) nr. 70/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 8, stk. 1, andet punktum, i forordning (EF) nr. 68/2001 affattes som følger:

»Den anvendes indtil 31. december 2007.«

Artikel 2

Artikel 10, stk. 1, andet punktum, i forordning (EF) nr. 70/2001 affattes som følger:

»Den anvendes indtil 31. december 2007.«

Artikel 3

Artikel 11, stk. 1, andet punktum, i forordning (EF) nr. 2204/2002 affattes som følger:

»Den anvendes indtil 31. december 2007.«

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Kommissionens vegne

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.

(2)  EUT

(3)  EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3.

(4)  EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33. Forordning ændret ved forordning (EF) nr. 364/2004 (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22).

(5)  EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20. Forordning ændret ved forordning (EF) nr. 363/2004 (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 20).

(6)  KOM(2005) 107 endelig.

(7)  KOM(2005) 436 endelig.


Top