Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006IE0973

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Social samhørighed: en europæisk social model med et reelt indhold

OJ C 309, 16.12.2006, p. 119–125 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

16.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/119


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Social samhørighed: en europæisk social model med et reelt indhold

(2006/C 309/25)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 19. januar 2006 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en udtalelse om: Social samhørighed: en europæisk social model med et reelt indhold

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Ernst Erik Ehnmark til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 2. juni 2006.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 428. plenarforsamling den 5.-6. juli 2006, mødet den 6. juli, følgende udtalelse med 91 stemmer for, 1 imod og 5 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1

Den europæiske sociale model er en realitet, som bygger på enighed om de overordnede mål og forskellige måder at realisere disse på. Modellen har vist, at den for landene i Europa har været en inspirationskilde for opbygningen af samfund kendetegnet ved sammenhængskraft, solidaritet og konkurrenceevne. I de kommende år vil modellen stå over for nye store udfordringer. Opgaven i dag er at skabe en social model med reelt indhold og tilpasse den til fremtiden.

1.2

Det er samspillet mellem konkurrenceevne, solidaritet og gensidig tillid, der har været afgørende for den europæiske sociale models styrke. Den europæiske sociale model er derfor både virkelighed og en vision for fremtiden. Den europæiske sociale model kan imidlertid aldrig betragtes som værende på nogen måde »endelig« Den må være dynamisk og lydhør over for nye udfordringer.

1.3

I denne analyse skal den sociale model ikke udelukkende ses i forhold til den traditionelle betydning af betegnelsen social. Eftersom de forskellige sektorer knyttes stadig tættere sammen, skal betegnelsen social også ses i sammenhæng med det økonomiske og miljømæssige område. Kun ved at anlægge en så bred definition vil den sociale model kunne udgøre et udgangspunkt for at tackle fremtidige udfordringer. I denne brede fortolkning kunne modellen lige så godt benævnes en europæisk samfundsmodel, hvor det sociale aspekt indgår som ét blandt flere elementer. I denne analyse bruges betegnelsen social.

1.4

Alle de nationale systemer i EU er kendetegnet ved sammenhængen mellem økonomisk effektivitet og sociale fremskridt. Social- og arbejdsmarkedspolitik i den rette udformning har medvirket positivt til både social retfærdighed og økonomisk effektivitet og produktivitet. Socialpolitik er en produktionsfremmende faktor.

1.5

EØSU peger på nogle kerneelementer i den europæiske sociale model, først og fremmest statens rolle som garant for og ofte også leverandør af foranstaltninger til fremme af social samhørighed og retfærdighed ved at stræbe efter høj beskæftigelse og yde offentlig service af høj kvalitet. Andre vigtige elementer angår bl.a. foranstaltninger til fremme af produktivitet og konkurrencedygtighed, til at tage de miljømæssige udfordringer op og til fremme af forskning og uddannelse.

1.6

Den europæiske sociale model, som er opbygget gennem årtier, har fremvist betydelige resultater på det økonomiske, sociale og miljømæssige område, hvoraf det mest konkrete er fremkomsten af et europæisk velfærdsområde. Dette kan imidlertid ikke skjule modellens svagheder, nemlig fortsat social opsplitning, områder med permanent fattigdom og vedvarende høj arbejdsløshed især blandt de unge.

1.7

Europa og den europæiske sociale model står over for nogle væsentlige udfordringer spændende fra konkurrenceevne og beskæftigelse, social integration og kampen mod fattigdom til effekterne af globaliseringen. Andre udfordringer vedrører kønspolitiske spørgsmål, migration og den demografiske udvikling.

1.8

Den europæiske sociale model vil kun have betydning for udformningen af morgendagens europæiske samfund, hvis den er dynamisk, åben over for udfordringer, forandringer og reformer.

1.9

Den europæiske sociale model vil kun være relevant, så længe den værdsættes og støttes af EU's borgere. Analysen af og de vigtigste spørgsmål vedrørende den europæiske sociale model bør danne grundlaget for en debat og dialog i medlemsstaterne, hvorved borgerne får mulighed for på en ny måde at fremlægge deres syn på, hvilken slags Europa og hvilken social model de ønsker.

1.10

Sammenfattende er hypotesen i denne udtalelse, at den europæiske sociale model står for en idé om et demokratisk, grønt, konkurrencedygtigt, solidarisk og socialt rummeligt velfærdsområde for alle Europas borgere.

2.   Analyse og bemærkninger

2.1   Baggrunden og definitioner

2.1.1   Indledning

2.1.1.1

Den europæiske sociale model og dens karakteristika er blevet genstand for en livlig debat, hvilket ikke er overraskende i lyset af den seneste række af begivenheder, der har givet næring til debatten. Udkastet til forfatningstraktat fandtikke opbakning hos befolkningerne, og de visioner, der var skitseret i det, er ikke blevet til noget. Også andre forhold og begivenheder har sat gang i debatten om den europæiske sociale model: Europas ringe økonomiske resultater og mislykkede forsøg på at øge beskæftigelsen, den demografiske udvikling, den fortsatte globalisering og konsekvenserne deraf samt den livlige debat om forslaget til tjenesteydelsesdirektiv. Også integrationen af nye medlemsstater har givet anledning til debat om EU's fremtid.

2.1.1.2

Udtalelsen er EØSU's bidrag til den igangværende debat. Udtalelsen vil danne grundlaget for en nærmere dialog med arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund.

2.1.1.3

Udtalelsen tager sit udgangspunkt i en erkendelse af, at der findes et sæt af værdier og visioner, men også en social virkelighed, der tilsammen kan betegnes en europæisk social model. Formålet er at undersøge, hvad der er indeholdt i denne model, og at fremlægge idéer til videreudviklingen heraf samt skitsere de udfordringer, dette indebærer.

2.1.1.4

Som en vision for Europa skal den sociale model udvikle sig i symbiose med andre visioner for Europa, først og fremmest visionen om bæredygtig udvikling og visionen om, at Europa skal blive den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden med bedre og flere job og social samhørighed.

2.1.2   Definition og rækkevidden af den europæiske sociale model

2.1.2.1

Analysen af den europæiske sociale model må tage sit udgangspunkt i de værdisystemer, der er udviklet i de europæiske lande. Værdisystemerne udgør grundlaget for enhver debat om den sociale models fælles træk. EU er baseret på visse fælles værdier: frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne, menneskets værdighed, lighed, solidaritet, dialog og social retfærdighed. Det forhold, at modellen til dels er en rettighedsbaseret model, hvilket eksempelvis kommer til udtryk i socialpagten, er med til at understrege, at modellen er bygget op omkring nogle værdier.

2.1.2.2

Imidlertid skal den europæiske sociale model i denne analyse forstås i bred forstand. Den sociale model kan ikke udelukkende ses i forhold til den traditionelle betydning af ordet social. På grund af sammenhængen mellem økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål er det nødvendigt at fortolke den sociale model bredt.

2.1.2.3

Denne analyse af den europæiske sociale model er endvidere koncentreret om to områder: Fremhævning af værdier og visioner i sammenhæng med de centrale politikker, der er nødvendige for at realisere visionerne. Den sociale model er ikke begrænset til en formulering af visioner; den er også i høj grad en øvelse i at omsætte visioner til politiske realiteter. Det er den sociale models opgave at fungere som en inspirationskilde og fastlægge rammerne for at løse nye problemer.

2.1.2.4

En hypotese i den følgende analyse er, at den europæiske sociale model i dag grundlæggende består af tre hovedelementer: økonomiske, sociale og miljømæssige mål. Det er i samspillet mellem disse tre områder — og i lyset af udviklingstendenser som globaliseringen — at den sociale model konkret udvikler sig. Det er samspillet mellem konkurrenceevne, solidaritet og gensidig tillid, der har været afgørende for den europæiske sociale models styrke. For så vidt kan den europæiske sociale model aldrig betragtes som værende i nogen forstand »endelig«. Den må være dynamisk og kunne reagere på interne og eksterne udfordringer.

2.1.2.5

Visionen kunne sammenfattes i følgende sætning: Den europæiske sociale model står for ideen om et demokratisk, grønt, konkurrencedygtigt, solidarisk og socialt rummeligt velfærdsområde for alle Europas borgere.

2.1.2.6

I denne sammenhæng er det passende at fremhæve sammenhængen mellem økonomisk effektivitet og social retfærdighed og samhørighed. Den europæiske sociale model bygger på begge. På trods af at de nationale systemer er forskellige, findes der en særlig europæisk social model, idet alle de nationale systemer i EU's medlemsstater er kendetegnet ved, at der er sammenhæng mellem økonomisk effektivitet og sociale fremskridt. Samtidig virker den sociale dimension som en produktionsfremmende faktor. Eksempelvis er godt helbred og god arbejdsmarkedslovgivning årsagen til gode økonomiske resultater. Sociale institutioner og arbejdsmarkedsinstitutioner i den rette udformning, som støttes af arbejdsmarkedets parter, kan medvirke positivt til både social retfærdighed og samhørighed og til økonomisk effektivitet og produktivitet. Arbejdsløshedsunderstøttelse kombineret med en aktiv arbejdsmarkedspolitik stabiliserer økonomien og fremmer en aktiv tilpasning til forandringer gennem kompetenceudvikling og effektiv jobsøgning og –træning. Målrettede statslige investeringer i den rigtige fysiske infrastruktur og humankapital kan fremme økonomiske såvel som sociale mål. De to aspekter kan og bør styrke hinanden. Arbejdsmarkedets parters og civilsamfundets aktive deltagelse kan forbedre samhørigheden og samtidig øge den økonomiske effektivitet.

2.1.2.7

En anden måde at anskue situation på er at påpege, at der vil være økonomiske og politiske omkostninger forbundet med et Europa, der ikke er socialt. En undersøgelse foretaget for Kommissionen af omkostningerne ved ikke at føre en socialpolitik pegede på væsentlige økonomiske fordele ved en socialpolitik i form af effektiv allokering, arbejdskraftproduktivitet og økonomisk stabilitet. Studien konkluderede, at socialpolitikker baseret på investering i menneskelig og social kapital bidrager til større økonomisk effektivitet, da de øger produktiviteten og forbedrer arbejdsstyrkens kvalitet. Socialpolitik er derfor en produktionsfremmende faktor, selv om omkostningerne derved generelt er synlige på kort sigt, hvorimod fordelene oftest først er mærkbare på lang sigt (1).

2.1.2.8

Europæiske lande og i nogle tilfælde endda regioner har haft deres egen særlige historie, konflikter og former for konfliktløsning. Også samfundets opfattelse af, hvad der er den rigtige »balance« mellem værdierne, varierer noget, men dog ikke grundlæggende. Dette har udmøntet sig i utallige institutionelle former, hvorigennem landenes »sociale struktur« realiseres, dvs. værdier, som er blevet omdannet til juridiske rettigheder, og hvori markedsøkonomien, rets- og forfatningssystemet og regeringsapparatet er forankret. I de europæiske traktater er der lagt vægt på de fælles værdier, der understøtter den sociale model, samtidig med at vigtigheden af at respektere den nationale forskellighed understreges.

2.1.2.9

Hertil kommer spørgsmål vedrørende miljøet. Hastigt stigende energipriser, fortsat forurening af atmosfæren og de deraf følgende virkninger for boligmarkedet, transport og arbejde/privatliv forrykker balancen mellem økonomisk effektivitet og produktivitet og social retfærdighed og samhørighed. Alligevel er der også her eksempler på politikker, der fremmer bæredygtighed og samtidig forfølger økonomiske og sociale mål. Dette gælder også på områder som den offentlige sundhed og sikkerhed. En forringelse af miljøet skaber nye sundhedsproblemer for både børn og voksne. Eksemplet viser, at der er behov for en bedre integration af miljøspørgsmål i den europæiske sociale model.

2.1.2.10

Nogle har på baggrund af disse institutionelle forskelle konkluderet, at der faktisk ikke findes nogen europæisk social model. Enten findes der (mindst) lige så mange modeller som lande, eller de kan (i bedste fald) inddeles i familier.

2.1.2.11

Idet EØSU på ingen måde ønsker at bagatellisere denne forskellighed, giver det af følgende grunde mening at tale om en europæisk social model:

1)

Hvis man i modsætning til tidligere, hvor man eksplicit søgte at identificere familier inden for den europæiske kapitalisme, anlægger en overordnet betragtning, kommer man til det resultat, at der er betydelige forskelle mellem de europæiske lande som gruppe og de ikke-europæiske udviklede kapitalistiske lande (og især USA).

2)

De institutionelle forskelle er væsentligt større end forskellen mellem de sociale resultater, der realiseres i Europa, da mange institutioner har samme funktion.

3)

I langt højere grad end i andre regioner knyttes de europæiske økonomier stadigt tættere sammen, hvilket nødvendiggør fælles tilgange på mange områder.

4)

Som de eneste har landene i EU også en supranational, nemlig europæisk, dimension i deres sociale modeller, idet EU har fastlagt et sæt af sociale regler (2).

2.1.2.12

EØSU foreslår, at de følgende elementer — som er en social realitet og ikke bare et sæt af værdier, om end de er institutionaliseret på forskellig måde — betragtes som kerneelementer i en europæisk social model, og derfor enten allerede er indarbejdet i EU's medlemsstater eller burde indføres gennem politiske foranstaltninger:

1)

Staten tager ansvaret for fremme af social samhørighed og retfærdighed ved at stile efter høj beskæftigelse, stille eller garantere væsentlige offentlige tjenesteydelser (tjenester af almen interesse) af høj kvalitet til rådighed og føre en fordelingspolitik via finanspolitikken.

2)

Regeringerne og/eller arbejdsmarkedets parter eller andre organer stiller sociale tryghedssystemer til rådighed, som yder passende sikring eller social beskyttelse mod de alvorligste risici (så som arbejdsløshed, dårligt helbred, alderdom) på et niveau, der sikrer mod fattigdom og social udstødelse.

3)

Grundlæggende juridiske (eller lignende) rettigheder — i overensstemmelse med internationale aftaler — så som retten til at organisere sig og strejke.

4)

Medarbejderindflydelse på alle niveauer kombineret med systematiserede arbejdsmarkedsrelationer og autonom social dialog.

5)

En stærk og utvetydig forpligtelse til at forfølge kønspolitiske spørgsmål inden for alle områder af samfundet, men især i forbindelse med uddannelse og arbejdsliv.

6)

Politikker, der er nødvendige for at imødegå problemerne med migration, herunder i lyset af den demografiske udvikling i EU's medlemsstater.

7)

Social- og arbejdsmarkedslovgivning, der garanterer lige muligheder og beskytter sårbare grupper, herunder positive politikker, der sigter på dårligere stillede gruppers (unge, ældre og handicappedes) særlige behov.

8)

En række makroøkonomiske og strukturpolitiske tiltag, der fremmer bæredygtig, ikke-inflationær økonomisk vækst, handel på lige vilkår (det indre marked) og stiller støtteforanstaltninger til rådighed for industrien og leverandører af tjenesteydelser, især for iværksættere og SMV'er.

9)

Politikprogrammer, der er nødvendige til fremme af investeringer i områder af afgørende betydning for Europas fremtid, herunder især livslang læring, forskning og udvikling, miljøteknologi osv.

10)

Fortsat prioritering af fremme af social mobilitet og lige muligheder for alle.

11)

Ansvar for at iværksætte politikker, der er nødvendige for at tackle miljøspørgsmålene, især dem, der vedrører sundhed og energiforsyning.

12)

En bred aftale om fremme af konkurrenceevnen og sociale og miljømæssige fremskridt forudsætter omfattende offentlige og private investeringer i Europa.

13)

En forpligtelse til bæredygtig udvikling, således at den nuværende generations økonomiske og sociale resultater ikke opnås på bekostning af kommende generationer (solidaritet mellem generationerne).

14)

En klar solidaritetsforpligtelse i forhold til udviklingslandene og et tilsagn om at hjælpe dem med deres økonomiske, sociale og miljømæssige reformprogrammer.

2.2   Den europæiske sociale models resultater

2.2.1

Oprettelsen af Den Europæiske Union og den vellykkede udvidelse er en begivenhed af historiske dimensioner. Et krigs- og konfliktsplittet kontinent har formået at begynde på ny og styre væk fra krigslysten nationalisme. Den europæiske sociale model skal ses i denne sammenhæng.

2.2.2

Europa kan med rette være stolt af de sociale resultater, det har opnået gennem de utallige former for institutioner og politikker, der eksisterer på nationalt og i en vis udstrækning europæisk niveau. Målt på nøgleindikatorer for velfærd, herunder fattigdom og ulighed, forventet levetid og sundhed er landene i Europa verdens bedste.

2.2.3

Mange europæiske lande ligger også i spidsen, når det gælder produktivitet og konkurrenceevne, selv om der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Det er en bemærkelsesværdig præstation, at en række EU-medlemsstater på verdensplan er med fremme i forreste linje for så vidt angår konkurrenceevne og investeringer i forskning. Visionen om et vidensamfund med forskning og livslang læring som centrale elementer har nu vundet stærk støtte som en del af den europæiske model.

2.2.4

Europa er nået længst med gennemførelsen af Kyoto-protokollen, selv om de overordnede resultater fortsat er skuffende. Europa er også en af de regioner i verden, der er længst fremme med investeringer i miljøvenlige teknologier og udviklingen af nye energiløsninger for opvarmning og transport.

2.2.5

En sammenligning af indikatorer for social samhørighed og sikkerhed og beskæftigelsesgrad/arbejdsløshed i OECD-landene viser, at der er en tendens til, at der er højere beskæftigelse i de lande, der garanterer deres borgere og arbejdstagere et højt socialt tryghedsniveau, hvilket de nordiske lande er gode eksempler på.

2.2.6

Det bliver mere og mere tydeligt, at yderligere europæisk integration kun vil opnå politisk støtte, hvis man kan se, at den vil gå videre end blot markedsintegration. I takt med at de økonomiske grænser nedbrydes, udvikler medlemsstaternes regeringer og de europæiske institutioner i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på nationalt og europæisk niveau passende mekanismer, der kan sikre social samhørighed og retfærdighed under de nye forhold og frem for alt forhindre, at konkurrence mellem de forskellige systemer fører til et kapløb mod bunden i Europa, hvilket i alvorlig grad ville sænke de sociale standarder.

2.2.7

Udvidelsen af EU har på meget konstruktiv vis bidraget til at skabe den europæiske sociale model, der er ved at tage form. Udvidelsen har beriget Unionen med en stor gruppe af lande med en lang tradition for kulturelle, sociale, økonomiske og industrielle resultater. Den har fasttømret den kulturelle dimension af den sociale model. Den kulturelle dimension bliver en af de vigtigste støttemekanismer for EU's samhørighed på tværs af grænserne.

2.2.8

Social dialog på alle niveauer er blevet et vigtigt udtryk for den europæiske sociale model. Med den sociale dialog er der blevet skabt almindelig enighed om, at det uden inddragelse af arbejdsmarkedets parter vil være yderst vanskeligt at realisere Lissabon-strategiens og den sociale models høje ambitioner. Den måde, hvorpå arbejdsmarkedets parter i Europa inddrages, sikrer, at de strukturelle ændringer, som virksomheder hele tiden gennemgår, giver et godt resultat for alle de involverede parter.

2.2.9

Arbejdsmarkedets parter har spillet en afgørende rolle i gennemførelsen af EU's politikker. Denne rolle er enestående i verden. Det er endda blevet antydet, at arbejdsmarkedets parter på EU-niveau bør tage ansvaret for al lovgivningsarbejde, der vedrører spørgsmål om arbejdslivet.

2.2.9.1

Hvad angår grundarkitekturen i den europæiske sociale model, kan man ikke overvurdere arbejdsmarkedsparternes bærende rolle i forbindelse med den økonomiske politik og social- og arbejdsmarkedspolitikken. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationernes regulerende rolle har en særlig betydning i forbindelse med kollektive overenskomstforhandlinger. Den ret til at blive hørt, som arbejdstagerrepræsentanter i virksomheder nyder — en ret som er grundfældet — er ligeledes et af de grundlæggende elementer i den europæiske sociale model.

2.2.10

Deltagelse fra borgerne og deres organisationer er et af grundelementerne i udformningen af den europæiske sociale model. Civilsamfundsorganisationer giver udtryk for deres medlemmers ønsker og er ofte også vigtige leverandører af sociale ydelser. Fremtiden for og dynamikken i den europæiske sociale model afhænger af, at det organiserede civilsamfund i højere grad inddrages gennem en udvidelse af den civile dialog og dermed af deltagelsesdemokratiet.

2.2.11

Også offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet kendetegner den sociale model. Der tegner sig i EU et overordnet billede af, at den offentlige sektor som garant for og/eller leverandør af grundlæggende tjenesteydelser til alle har bredere støtte og en større rolle at spille i EU end andre steder. På områder som uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhedspleje og ældrepleje spiller den offentlige sektor en afgørende rolle i alle medlemsstater. Samtidig er der en voksende debat om den offentlige sektors skiftende rolle som garant for særlige tjenesteydelser og som både garant og leverandør.

2.2.12

Nært knyttet til den offentlige sektor er de socialøkonomiske enheder, som etableres i mange medlemsstater. Den sociale økonomi udfører to opgaver: Den varetager vigtige opgaver, særligt inden for plejesektoren, og samtidig skaber den job til borgere, der ellers har svært ved at finde beskæftigelse, eksempelvis handicappede. Den sociale økonomi vokser i stort set alle EU's medlemsstater til dels som en følge af den demografiske udvikling og behovet for ældrepleje. Den sociale økonomi spiller en afgørende rolle i kampen mod fattigdom. Den sociale økonomi har mange ansigter og en lang række organisatoriske former og egner sig ikke nødvendigvis til at indgå i konkurrencesystemet.

2.3   Svagheder og udfordringer

2.3.1

Selv om det er berettiget at fremhæve den europæiske sociale models resultater, er det vigtigt også at være opmærksom på dens svagheder og de udfordringer, den vil blive mødt med i et miljø under forandring. Stolthed over den sociale model må ikke blandes sammen med laden stå til.

2.3.2

Det siges ofte, at en model ikke kan kaldes »social«, hvis den overlader en tiendedel eller en tolvtedel af arbejdsstyrken til arbejdsløshed. Dette er på sin vis rigtigt: I store dele af Den Europæiske Union er arbejdsløsheden uacceptabelt høj, hvilket fører til social og økonomisk nød, truer den sociale samhørighed og er spild af produktive ressourcer. Det ligger imidlertid ofte i påstanden, at Europa ved at vælge at have en social model også har valgt høj arbejdsløshed; at arbejdsløshed er den pris, man må betale for social samhørighed. EØSU er ikke enigt i dette synspunkt. Europa behøver ikke at vælge mellem social samhørighed og høj beskæftigelse.

2.3.3

Arbejdsløsheden er stadig den største trussel mod den europæiske sociale model, idet den øger omkostningerne, begrænser finansieringsmulighederne og skaber ulighed og sociale spændinger. Nedbringelse af arbejdsløsheden er stadig den vigtigste prioritet. Det gælder især ungdomsarbejdsløsheden, der i mange lande ligger væsentligt over den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent, og som med den store risiko for langtidsudelukkelse fra arbejdsmarkedet og mere overordnet fra samfundet er særlig skadelig både socialt og økonomisk. Dette problem kan kun løses med en omfattende pakke af foranstaltninger på udbudssiden og en politik på efterspørgselssiden orienteret mod at opnå størst mulig produktion.

2.3.4

Geografisk ulighed og fattigdom (beregnet til 70 mio. mennesker) er fortsat udtalt i EU og er steget siden udvidelsen. Selv i de rigere europæiske lande lever for mange mennesker i (relativ) fattigdom. Fattigdom blandt børn er særligt oprørende, da den ødelægger deres livsmuligheder og konsoliderer uligheder over flere generationer. Selv med de meget ambitiøse aktuelle politikker for social samhørighed er det ikke lykkedes EU's medlemsstater at få sat en stopper for fattigdommen og arbejdsløsheden. Dette er en stor fremtidig opgave.

2.3.5

Det er ofte holdningen, at disse og andre svagheder i den europæiske økonomi og det europæiske samfund, vores sociale model, forværres af nye udfordringer som økonomisk globalisering, nye teknologiers opståen og en aldrende befolkning. Længere forventet levealder og faldende fødselstal rejser alvorlige spørgsmål om finansieringen af de sociale sikkerhedssystemer — især pensionssystemet er et godt eksempel. EØSU advarer mod, at der drages overforenklede politiske konklusioner på baggrund af populære opfattelser:

Selv om globaliseringen indebærer, at flere og flere varer og tjenesteydelser handles internationalt, er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis man ser på EU-25 som en samlet økonomisk enhed, eksporteres (eller importeres) kun lidt over 10 % af den europæiske produktion. Dette bevirker, at EU's økonomi er mere åben end USA's (der normalt betragtes som mere uafhængig af de globale markedskræfter). Medlemsstaterne er nødt til at træffe nogle sociale og politiske valg vedrørende deres velfærdssystemer og de nødvendige reformer. Et dårligt udformet socialt system bør med øget sikkerhed for modtagerne for øje reformeres på grund af den højere produktivitet og beskæftigelse, der vil være resultatet — ikke på grund af globaliseringen.

På samme måde bør den teknologiske udvikling hilses velkommen, da den øger arbejdskraftproduktiviteten og medvirker til at skabe den velstand, der er nødvendig for finansieringen af høje levestandarder og et højt socialt beskyttelsesniveau. Reaktionen på den teknologiske udvikling bør være investering i arbejdskraft og støtte til tilpasningsprocesser via gennemtænkte sociale politikker, der øger europæiske virksomheders og arbejdstageres kompetencer.

Demografien påvirker helt sikkert den europæiske sociale model — men det omvendte er også tilfældet. Fornuftige børnepasningspolitikker gør det muligt for kvinder og mænd at arbejde uden at skulle vælge mellem karrieren eller familien. Ved en aktiv politik for aldring kan ældre arbejdstagere forblive i arbejdsstyrken, hvorved de selv og samfundet generelt kan drage fordel af den forventede længere levetid. Livslang læring gavner tilpasningsevnen og øger produktiviteten og beskæftigelsen. Hertil kommer, at alle samfund står over for demografiske problemer.

Endelig er det et almindeligt anerkendt faktum, at Europa skal udvikle og koordinere — og ikke begrænse — europæiske økonomiske politikker, der kan fungere som redskaber til imødegåelse af markedsforstyrrelser som skadelig skattekonkurrence. Sådanne forstyrrelser belaster de sociale systemer og deres økonomiske grundlag. På den anden side er den europæiske integration en stærk drivkraft for handel og økonomisk effektivitet og skaber desudenmulighed for at regulere visse aspekter af arbejds- og samfundslivet på det mere relevante europæiske niveau. I lyset af den institutionelle forskellighed er opnåelse af dette en stor udfordring for politikerne og ikke mindst arbejdsmarkedets parter.

2.4   En dynamisk model

2.4.1

Den europæiske sociale model vil kun overleve og være i stand til at påvirke fremtidige politikker, hvis den er dynamisk og åben for debat og reform. Gennem historien har modellen flere gange stået over for udfordringer, som det ikke var muligt at forudse: truende miljøkatastrofer, drastiske demografiske ændringer og ændringer i familiestrukturen, energiforsyningskriser, videnrevolution, nye og magtfulde informations- og kommunikationsteknologier og ændrede produktionsmønstre og ændret balance mellem arbejde og privatliv.

2.4.2

For så vidt angår den europæiske sociale model er den væsentligste udfordring i fremtiden at finde frem til de aspekter af modellen, der fremmer løsninger uden tabere. Med andre ord bør man koncentrere sig om at identificere de eksisterende og nye politikker, der fremmer social samhørighed, økonomiske resultater og bæredygtig udvikling.

2.4.3

Samtidig er der behov for stabile, velgennemtænkte reformer af de institutioner, der bevisligt har en negativ økonomisk, social eller miljømæssig indflydelse. Det kan her være nyttigt med politiske konsekvensanalyser med det formål at sikre bedre lovgivning snarere end letkøbt deregulering.

2.4.4

Hvorfra kommer de nye udfordringer for den europæiske sociale model? Primært fra tre områder: konkurrenceevne og beskæftigelse, social integration og kampen mod fattigdom og effekterne af globaliseringen. På længere sigt kan udfordringerne fra miljøet føre til omfattende udflytninger af produktion og arbejdspladser. Hertil kommer spørgsmål vedrørende migration (intern og ekstern) og kønspolitiske spørgsmål, som begge vil have stor betydning for den fremtidige sociale model.

2.4.5

Det vil være altafgørende, at det videnintensive samfund videreudvikles både inden for forskning og livslang læring. I endnu højere grad end i dag vil viden være afgørende for konkurrencedygtigheden og dermed for, om der skabes ressourcer til sociale politikker. I den sammenhæng er det vigtigt fortsat at støtte iværksætteri og de små virksomheders vækst. De sociale konsekvenser af videnrevolutionen kunne eventuelt tages op i den sociale dialog. Udviklingen af nye og effektive systemer for livslang læring er en særlig udfordring for regeringer og arbejdsmarkedets parter.

2.4.6

Som arbejdsmarkedets parter først for nylig har påpeget i deres fælles arbejdsprogram (3), er det vigtigt at finde en ny balance mellem fleksibilitet og sikkerhed, som fremmer beskæftigelse og innovation. Det er især vigtigt, at arbejdsmarkedets parter bliver enige om foranstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden. Arbejdsløshed er i sig selv en tragedie, men ungdomsarbejdsløshed er en trussel mod selve den demokratiske europæiske samfundsstruktur.

2.4.7

I lyset af udfordringerne fra miljøet vil der være behov for flere investeringer i transport og boliger og i samfundsplanlægning og -reformer. Stigningen i energipriserne vil have dybtgående konsekvenser for social samhørighed og strukturpolitikker. Dette er et nøgleområde, hvor det tyder på, at der kan findes løsninger uden tabere.

2.4.8

De makroøkonomiske styreformer må være bedre til at understøtte Lissabon-målene. På længere sigt, efter Lissabon-strategien, vil det være af afgørende betydning, at der skabes en vækstorienteret balance i den økonomiske politik hvad angår udbuds- og efterspørgselssiden.

2.4.9

Globalisering er en udfordring ikke kun, når det gælder handel og priser. Globalisering er også en mulighed for eksempelvis at åbne nye markeder for miljøvenlige teknologier. Europa må investere langt mere i moderne teknologier, især på miljøområdet, da andre lande, for eksempel USA, meget hurtigt er ved at få øjnene op for disse muligheder. Globaliseringen er ikke kun et spørgsmål om at forsøge at klare sig; det er i høj grad et spørgsmål om aktivt at søge at identificere muligheder.

2.4.10

Den alvorligste trussel i fremtiden kommer fra en europæisk tilbagevenden til nationalstatspolitikker med protektionisme og lukkede markeder. Det ville være afgørende skadeligt både økonomisk og socialt.

2.4.11

Ingen social model har nået sit endelige stadium, og det vil heller aldrig ske. Den sociale model bygger på den grundlæggende tanke, at idéer og indsigt opstår i takt med, at modellen udvikler sig. En social model må være dynamisk, ellers forstener den og forsvinder. Den sociale model skal efterprøves og diskuteres i en fortløbende demokratisk proces. Der skal foretages vurderinger, og det er nødvendigt at udvikle og forbedre de rette styreværktøjer.

2.5   Er den europæiske sociale model en global referencemodel?

2.5.1

Man kan betragte den europæiske sociale model som et forsøg på at udforme en plan for en velfærdsunion for fremtiden, der er holdbar på lang sigt, og som er kendetegnet af en meget konkurrencedygtig industri, meget høje sociale ambitioner og stor ansvarlighed over for udfordringerne fra miljøet. Den europæiske sociale model kan i overensstemmelse med denne beskrivelse og ved at betone dens demokratiske funktioner være en kilde til idéer og erfaringer for andre lande eller grupper af lande.

2.5.2

Kan den europæiske sociale model blive en global referencemodel? Ethvert land og enhver gruppe af lande må udvikle deres egen sociale model og gennemførelse heraf. Det, der har virket i Europa, virker ikke nødvendigvis i et andet land og over for andre udfordringer. Men trods det kan den europæiske sociale model være en inspirationskilde, ikke mindst fordi den søger at integrere økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål i en »idé om et demokratisk, grønt, konkurrencedygtigt, solidarisk og socialt rummeligt velfærdsområde for alle Europas borgere«. Andre lande vil bedømme modellen på dens evne til at opnå disse mål.

2.5.3

EU's partnere viser en stigende interesse for den tilgang, der kombinerer økonomiske, beskæftigelses-, sociale og miljømæssige mål på en måde, der styrker dem. I forbindelse med regional integration kan den europæiske økonomiske og sociale model bruges som en kilde til inspiration for vores partnerregioner og –lande. Strategien baseret på tre søjler har vist sig at virke i EU.

2.5.4

I sin undersøgelse af globaliseringens sociale dimension henviste Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) udtrykkeligt til den europæiske sociale model som en mulig inspirationskilde for de nyligt industrialiserede lande (4). Et eksempel kunne være Kina, som oplever vedvarende kraftig økonomisk vækst, men som bliver mere og mere opmærksom på sociale spændinger og miljøproblemer.

2.6   Lad Europas borgere tale med

2.6.1

Den europæiske sociale model vil kun bestå og overleve, så længe den finder støtte hos EU's borgere. Hvis modellen fortsat skal have gyldighed, skal borgerne inddrages i en debat og dialog derom. For borgerne vil dette være en afgørende chance for at bidrage med deres synspunkter til den overordnede debat om fremtiden for det europæiske samfund.

2.6.2

EØSU er i denne udtalelse fremkommet med en første analyse af den europæiske sociale model. Analysen bør uddybes yderligere. Især er der behov for nogle klare sammenhænge mellem konceptet og virkeligheden. Modellen kunne således udgøre udgangspunktet for en nærmere debat om, hvilken slags europæisk samfund borgerne ønsker. Inden for rammerne af EU's nye informations- og kommunikationsstrategi vil det være muligt at bruge den sociale model som grundlaget for dialog.

2.6.3

I sidste ende er det på grundlag af debat, dialog og øget bevidstgørelse, at Europas borgere vil engagere sig i forsvaret af den europæiske sociale model og bakke op bag en videreudvikling af den.

2.7   EØSU's rolle

2.7.1

EØSU's medlemmer er et vigtigt forbindelsesled til de grupper, de repræsenterer. EØSU arrangerer med jævne mellemrum fora for berørte parter i en bred sammenhæng til udveksling af synspunkter og holdninger.

2.7.2

EØSU overvejer at bruge den europæiske sociale model som grundlaget for et mere omfattende kommunikationsarbejde i EU. På den måde håber EØSU at kunne bidrage konkret til debatten om, hvilken slags Europa og hvilken social model de europæiske befolkninger ønsker i fremtiden. Arbejdsmarkedets parter, det organiserede civilsamfund og de nationale økonomiske og sociale råd vil blive opfordret til at deltage.

Bruxelles, den 6. juli 2006

Anne-Marie SIGMUND

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Didier Fouarge (3. januar 2003). Cost of non-social policy: Towards an economic framework of quality social policies — and the costs of not having them

(URL: http://www.lex.unict.it/eurolabor/documentazione/altridoc/costs030103.pdf).

(2)  Det europæiske sociale regelværk omfatter direktiver om emner som oplysninger om arbejdstagerens ansættelsesvilkår (91/533/EØF), gravide arbejdstagere (92/85/EØF), forældreorlov (94/34/EF), arbejdstid (2003/88/EF), unge på arbejdspladsen (94/33/EF) og deltidsarbejde (97/81/EF).

(3)  »Work Programme of the European Social Partners 2006-2008«. Se endvidere EØSU's udtalelse af 17. maj 2006 om Flexicurity — det danske tilfælde, ordfører: Anita Vium (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  URL: http://www.ilo.org/public/english/wcsdg/globali/synthesis.pdf


Top