52005DC0629

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 1.12.2005

KOM(2005) 629 endelig

HVIDBOG

Politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010 {SEC(2005) 1574}

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESUMÉ: INDLEDNING / MÅLSÆTNINGER / LEDETRÅD .........……………………………………………………..3

1. DYNAMISK KONSOLIDERING AF DE FINANSIELLE TJENESTEYDELSER 5

2. BEDRE REGULERING 5

2.1. Åbne og gennemsigtige høringer 5

2.2. Konsekvensanalyser 6

2.3. Gennemførelse og håndhævelse 6

2.4. Efterfølgende evaluering 7

2.5. Forenkling, kodifikation og afklaring 7

2.6. Brugere af finansielle tjenesteydelser: input, uddannelse og klagemuligheder 8

2.7. Yderligere styrkelse af samspillet med andre politikområder 9

3. DE RETTE EU-REGULERINGS- OG TILSYNSSTRUKTURER 9

3.1. Lamfalussy-processen skal fungere 9

3.2. Tilsynsudfordringer 10

3.2.1 Større klarhed om roller og ansvarsfordeling mellem tilsynsmyndighederne i oprindelses- og værtslandet 11

3.2.2 Undersøgelse af uddelegering af opgaver og ansvar mellem tilsynsmyndighederne 11

3.2.3 Nogle praktiske skridt for at forbedre tilsynets effektivitet 11

3.2.4 Udvikling af en fælleseuropæisk tilsynskultur 12

4. IGANGVÆRENDE OG KOMMENDE LOVGIVNINGSAKTIVITETER (2005-2010) 12

4.1. Igangværende projekter 12

4.1.1. Detailbankvæsen 12

4.1.2. Solvency II 12

4.1.3. Revision af kvalificerede aktieposter 13

4.1.4. Clearing og afvikling 13

4.2. Igangværende overvejelser 13

4.2.1. Eliminering af unødige barrierer for grænseoverskridende konsolidering 13

4.2.2. E-pengedirektivet 13

4.2.3. Forsikringsgarantiordninger 14

4.2.4. Haag-konventionen om værdipapirer 14

4.2.5. Valgfrie instrumenter 14

4.3. Områder, hvor der i øjeblikket ikke er planer om ny lovgivning 14

4.4. Kommende initiativer 14

4.4.1. Investeringsfonde 14

4.4.2. Finansielle tjenesteydelser i detailleddet: bankkonti og kreditformidlere 15

5. DEN EKSTERNE DIMENSION 15

6. TILSYNSPROCESSEN 16

Resumé

Denne hvidbog præsenterer Europa-Kommissionens (Kommissionen) prioriteter for politikken for finansielle tjenesteydelser frem til 2010. Der er vedlagt en oversigt over konkrete opgaver og aktiviteter (bilag I).

Høringen om grønbogen[1] viste, at der er bred støtte til disse prioriteter for politikken. Denne hvidbog tager hensyn til resultaterne af den meningsudveksling, der fandt sted den 18. juli 2005[2], og parallelle initiativer som rapporten fra Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser om finansiel integration[3], Økofin-Rådets konklusioner af 11. oktober 2005 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg om situationen med hensyn til integreringen af finansmarkederne i EU[4]. En relevant konsekvensanalyse indgår desuden i denne hvidbog (se bilag II).

De overordnede målsætninger for Kommissionens politik for finansielle tjenesteydelser i de næste fem år er: at konsolidere fremskridtene hen imod et integreret, åbent, konkurrencedygtigt og økonomisk effektivt europæisk finansielt marked at fjerne de resterende økonomisk betydningsfulde barrierer, så finansielle tjenesteydelser og kapital kan cirkulere frit til de lavest mulige omkostninger i hele EU – med en tilstrækkelig og effektiv forsigtighedskontrol, der vil føre til en høj grad af finansiel stabilitet, fordele for forbrugerne og forbrugerbeskyttelse at implementere, håndhæve og løbende evaluere den eksisterende lovgivning, og nøje at følge princippet om bedre regulering i eventuelle fremtidige initiativer at øge samarbejdet og konvergensen på tilsynsområdet i EU og at uddybe relationerne med andre globale finansielle markeder og styrke den europæiske indflydelse globalt. |

- Dynamisk konsolidering er ledetråden i Kommissionens tilgang – en praktisk og ambitiøs tilgang, der afspejler holdningen blandt de interesserede parter.

HVIDBOG OM FINANSIELLE TJENESTEYDELSER 2005-2010

1. DYNAMISK KONSOLIDERING AF DE FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

FINAN smarkederne er afgørende for velfungerende moderne økonomier. Jo mere de integreres, desto bedre vil fordelingen af de økonomiske ressourcer og de økonomiske resultater på lang sigt blive. At gennemføre det indre marked for finansielle tjenesteydelser er derfor en essentiel del af Lissabon-processens økonomiske reformer[5] og afgørende for EU’s globale konkurrenceevne.

Integrationen af de europæiske finansmarkeder er blevet drevet frem af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser 1999-2005 (FSAP). Dens centrale filosofi har vist sig at være sund. Finanssektorens resultater er forbedret. Likviditeten er større. Konkurrencen er skærpet. Rentabiliteten er sund, og der er større finansiel stabilitet på trods af omfattende ekstern turbulens. Med en gradvis gennemførelse af foranstaltninger fra FSAP i de kommende år vil disse fordele kun øges.

Bestræbelserne skal imidlertid videreføres. EU’s sektor for finansielle tjenesteydelser har et stort uudnyttet økonomisk og beskæftigelsesmæssigt vækstpotentiale. Der er et presserende behov for en yderligere saltvandsindsprøjtning for at gøre de fælleseuropæiske markeder for langfristede opsparingsprodukter mere effektive. EU’s store strukturelle økonomiske udfordring – det enorme pensionsunderskud – skal finansieres. Det indre marked for detailhandelen er langt fra færdigudviklet. Der er behov for et mere velfungerende marked for risikovillig kapital for at styrke nye og innovative virksomheder og øge den økonomiske vækst[6].

Konsolidering af fremskridtet, afslutning af udestående opgaver, forbedret tilsynssamarbejde og konvergens og nedbrydelse af de resterende barrierer af økonomisk betydning er således kernen i Kommissionens politik for de næste fem år.

2. BEDRE REGULERING

Kommissionen vil føre en meget åben, gennemsigtig, bevisbaseret politik med udgangspunkt i et engagement om både åbne høringer og konsekvensanalyser for at sikre, at der udarbejdes sunde regler, som kan tilføre EU’s sektor for finansielle tjenesteydelser og forbrugerne merværdi.

2.1. Åbne og gennemsigtige høringer

Åbne høringer (blandt andet af grupper af interesserede parter) vil fortsat spille en central rolle og være påkrævet, inden nogen form for lovgivning kan betragtes som nødvendig. Kommissionen vil fortsat offentliggøre de indlæg fra offentligheden, den modtager under høringerne, samt praktiske resuméer og tilbagemeldinger.

2.2. Konsekvensanalyser

Ethvert nyt forslag fra Kommissionen vil blive ledsaget af konsekvensanalyser. De vil afgrænse de enkelte emner og fastslå, hvilken fremgangsmåde der er mest velegnet. De vil fokusere på omkostninger og fordele med inddragelse af brede økonomiske, sociale og miljømæssige betragtninger og vil i givet fald vurdere virkningerne for den finansielle stabilitet, velfungerende markeder og forbrugerbeskyttelse.

Når det er muligt, vil de relevante interesserede parter få adgang til konsekvensanalyserne inden offentliggørelsen. Kommissionen vil desuden – i hver enkelt sag – vurdere, om de tekniske implementeringsforanstaltninger (niveau 2) også kræver konsekvensanalyser.

Endvidere forventer Kommissionen, at Europa-Parlamentet og Rådet vil overholde deres tilsagn om at forbedre kvaliteten af fællesskabslovgivningen ved at foretage konsekvensanalyser, når de fremsætter vidtgående ændringsforslag til Kommissionens forslag[7]. Hidtil er dette ikke blevet ført ud i livet og udgør et svagt led i kæden for bedre regulering[8].

2.3. Gennemførelse og håndhævelse

Beklageligvis er medlemsstaternes resultater med hensyn til gennemførelse af fællesskabsretten inden for de aftalte tidsfrister dårlige[9]. Medlemsstaterne må vise, at de tager sagen alvorligt og sørge for ordentlig gennemførelse i tide. Håndhævelsesmekanismerne skal styrkes, og medlemsstaternes forskellige mekanismer skal knyttes sammen. Dette fælles ansvar er en stor udfordring for EU-25 – med udsigt til yderligere udvidelser.

Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at følge udviklingen, sikre nøjagtig gennemførelse og undgå lovgivningsmæssige tilføjelser, den såkaldte "goldplating". Kommissionen vil med jævne mellemrum opdatere sin onlinematrix for gennemførelsen af FSAP og tilføje hyperlinks til medlemsstaternes egne gennemførelsestekster. Den samlede status i gennemførelsen vil også fremgå af den årlige statusrapport om finansielle tjenesteydelser[10].

Man vil fortsat afholde gennemførelsesworkshopper, hvor medlemsstaterne og de europæiske tilsynsmyndigheder vil få lejlighed til at nå til enighed om gennemførelsen af specifikke bestemmelser i fællesskabsretten og løse eventuelle problemer på forhånd. Kommissionen vil offentliggøre korte referater af gennemførelsesworkshopperne med fortolkningsvejledninger, når det er påkrævet.

Disse praktiske processer vil lette et effektivt tilsyn. I tilfælde af mangelfuld gennemførelse vil Kommissionen hurtigt indlede en overtrædelsesprocedure. De interesserede parter har understreget, at de har behov for rimelige tidsfrister for gennemførelsen. Kommissionen er enig. Men i takt med udviklingen af foranstaltningerne på niveau 2 skal gennemførelsesarbejdet på såvel lovgivningsmæssigt som teknisk plan (niveau 1 og 2) løbe parallelt, når det er muligt.

2.4. Efterfølgende evaluering

Det er et fundamentalt spørgsmål, om reglerne faktisk opfylder deres målsætninger. Kommissionen vil hvert år føre tilsyn med den samlede udvikling i den finansielle integration i sin Financial Integration Monitor (FIM)-rapport[11]. Den interinstitutionelle tilsynsgruppe[12] vil bidrage ved at evaluere Lamfalussy-processen i alle sektorer for finansielle tjenesteydelser[13].

Efterfølgende evaluering af FSAP og alle nye lovgivningsforanstaltninger er en topprioritet for Kommissionen i de kommende fem år. I 2009 vil Kommissionen tilstræbe at have foretaget en fuldstændig økonomisk og juridisk vurdering af alle FSAP-foranstaltninger[14]. Der vil blive iværksat en undersøgelse i løbet af 2007-2008[15]. Der vil blive foretaget evalueringer af de vigtigste foranstaltninger omkring fire år efter fristen for gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger.

Hvis grundige vurderinger og analyser – på sigt – viser, at specifikke lovtekster ikke har fungeret, vil de blive ændret eller ophævet gennem lovgivningsproceduren[16].

2.5. Forenkling, kodifikation og afklaring

Fællesskabsreglerne og de nationale regler om finansielle tjenesteydelser skal fungere som ét sammenhængende lovkorpus. Selv om Kommissionen har bestræbt sig for at holde FSAP-lovgivningen så enkel og konsekvent som muligt, er der plads til forbedringer. Kommissionen vil derfor foretage sektormæssige og tværfaglige tjek af den ensartede anvendelse og gå på tværs af den relevante lovgivning for at sikre konsekvent terminologi og virkning. Undersøgelse af retlig kohærens gør det også nødvendigt at analysere, hvilke fremgangsmåder medlemsstaterne har valgt, for bedre at forstå, hvordan fællesskabsretten anvendes i praksis, og for at sikre, at den grad af retlig kohærens, markederne har behov for, faktisk sikres. Det naturlige udgangspunkt herfor er fællesskabsretten, men med et særligt blik for dens gennemførelse og anvendelse på nationalt plan.

Kommissionens arbejde, som vil strække sig over flere år, starter med følgende praktiske skridt:

- Nem adgang til fællesskabsretten vil blive sikret ved at samle de relevante fællesskabsinstrumenter på internettet[17] i en form, der er praktisk for både specialister og den almindelige borger.

- Det første sektormæssige tjek af den ensartede anvendelse vil ske på værdipapirområdet . Der vil blive nedsat en gruppe af aktører og markedseksperter, som skal hjælpe Kommissionen med at analysere de største problemer. En tilsvarende kontrol er allerede iværksat med Kommissionens retssikkerhedsgruppe (Legal Certainty Group), der tager sig af værdipapirrettigheder og overførsler på tværs af grænserne i relation til værdipapirer.

- De mange forskellige typer og den store mængde oplysninger, en bruger i øjeblikket skal forelægge, kan forvirre både brugere og tjenesteudbydere. I 2008 vil der blive foretaget en bred undersøgelse for at gennemgå eventuelle uoverensstemmelser og rimeligheden af oplysningskravene i de nugældende EU-regler.

- Denne usikkerhed er særlig udtalt inden for kollektive investeringer . Her gælder både sektormæssige og tværgående regler side om side med resterende lokale reklameregler. Tilbagemeldinger fra sektoren tyder på, at denne situation hæmmer en effektiv grænseoverskridende markedsføring af investeringsfonde. Den skaber også usikkerhed om, hvorvidt fondsforvalteren eller –distributøren er ansvarlig i forbindelse med marketing eller serviceydelser til investorer. For at klarlægge nogle af disse spørgsmål vil Kommissionen udsende en meddelelse/henstilling i løbet af 2006. Dette arbejde kan blive udgangspunkt for lignende arbejde på andre områder.

- I forbindelse med forsikringsprojektet Solvency II er en større kodifikation nu i gang. Uden en genforhandling af det eksisterende regelværk vil 16 forsikringsdirektiver blive samlet i EU’s nye samlede forsikringsdirektiv. Det kunne blive et forbillede for lignende kodifikationsinitiativer på andre områder inden for finansielle tjenesteydelser.

- Endvidere vil Kommissionen, når man opdager ukorrekt gennemførelse af fællesskabsretten, tage passende forholdsregler, herunder indlede en overtrædelsesprocedure, for at sikre en ensartet og effektivt regulering i hele EU.

2.6. Brugere af finansielle tjenesteydelser: input, uddannelse og klagemuligheder

FIN-USE ’s forum for brugere af finansielle tjenesteydelser spiller en meget vigtig rolle ved at se udviklingen af EU-politikken fra et brugersynspunkt[18]. Desuden vil Kommissionen sikre, at brugerne er forholdsmæssigt repræsenteret i alle kommende rådgivende grupper.

I takt med at den offentlige sektor gradvis trækker sig ud af finansieringen af nogle aspekter af de sociale systemer, bliver der behov for en øget bevidsthed og en direkte inddragelse af borgerne i finansielle spørgsmål. For at styrke efterspørgselssiden og fremme gode investeringsvalg, f.eks. for pensioner, er det afgørende at skabe større gennemsigtighed og sammenlignelighed og hjælpe forbrugerne med at forstå finansielle produkter. Selv om hovedansvaret for forbrugeruddannelse påhviler medlemsstaterne, kan Kommissionen fremme ikke blot udveksling af synspunkter om finansiel uddannelse, forbrugeroplysning og bedste praksis i hele EU, men også støtte fælles projekter. Den planlægger at holde en konference om dette emne i begyndelsen af 2007.

For at øge kendskabet blandt forbrugere til udviklingen inden for finansielle tjenesteydelser vil Kommissionen endvidere med jævne mellemrum udsende et nyhedsbrev om de mest relevante bruger/forbrugeraspekter af det løbende arbejde. Der er desuden planer om at oprette en gruppe af faste forbrugerrepræsentanter fra hele Europa for at drøfte emner vedrørende finansielle tjenesteydelser, som er særligt relevante for forbrugere. De regelmæssige kontakter med UNI-EUROPA, der repræsenterer ansatte i sektorerne for finansielle tjenesteydelser, vil fortsætte.

FIN-NET[19] spiller en vigtig rolle ved at give brugere og forbrugere nem adgang til klageprocedurer uden om domstolene i grænseoverskridende sager[20]. Kommissionen har iværksat en undersøgelse af FIN-NET’s rolle for at gøre FIN-NET så effektiv som muligt. Kommissionen vil endvidere undersøge de nationale klagesystemer inden for finansielle tjenesteydelser for at påpege eventuelle mangler.

2.7. Yderligere styrkelse af samspillet med andre politikområder

Maksimal udnyttelse af synergien mellem finansielle tjenesteydelser og andre politikområder er vigtig. I de næste fem år vil et godt samarbejde med andre politikområder, især konkurrence (sektorundersøgelser[21]), forbrugerpolitik (forbrugerbeskyttelse, kontraktlovgivning[22]) og beskatning, blive styrket yderligere.

I en nyere undersøgelse fra Kommissionen om hindringer for grænseoverskridende konsolidering[23] i Europa pegede man på diskrimination og usikkerhed om skattereglerne som større forhindringer for integration af finansielle tjenesteydelser, især momssatser i forbindelse med omstrukturering[24]. Kommissionen vil efter en bred høring af de interesserede parter fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om at tilpasse momsreglerne for finansielle tjenesteydelser til udviklingen af et indre finansmarked[25]. Undersøgelsen fremhævede samtidig behovet for indgreb på andre politikområder, som Kommissionen eventuelt vil foretage[26].

3. DE RETTE EU-REGULERINGS- OG TILSYNSSTRUKTURER

3.1. Lamfalussy-processen skal fungere

Integrationen af finansmarkederne i EU tager fart. Selv om nogle detailvirksomheder vil forblive lokale, søger flere og flere firmaer at opnå stordriftsfordele ved at dække hele EU, idet de dog ofte bevarer deres fysiske tilstedeværelse lokalt: gennem centralisering af risikoforvaltningen og backoffice-funktioner, grænseoverskridende fusioner og brug af internettet. Regulerings- og tilsynsstrukturerne i EU skal derfor tilpasses – og reguleringsomkostningerne skal mindskes, når det er muligt. EU’s tilgang til regulering og tilsyn inden for finansielle tjenesteydelser er nu baseret på Lamfalussy-processen og dens fire niveauer[27]. Der er bred opbakning bag denne proces, der betragtes som en succes. Beslutningstagningen og tilsynsordningerne er nu langt mere effektive og stabile.

Kernen i Kommissionens politik er at følge denne proces og udvikle den over de næste fem år for at udnytte dens potentiale bedst muligt. De afgørende emner på reguleringsområdet er:

1. Debatten om reform af komitologien er særligt vigtig.

2. Ansvarligheden og gennemsigtigheden i hele processen skal forbedres, også over for Europa-Parlamentet og Rådet, under hensyn til de fastsatte skel mellem institutionerne og det forhold, at udvalgene af nationale tilsynsmyndigheder er rådgivende organer for Kommissionen.

3. Udvikling af reguleringssamarbejde på tværs af sektorerne om et stigende antal tværgående finansielle emner.

4. At sikre, at man på alle fire niveauer i Lamfalussy-processen overholder dagsordenen om bedre regulering og dermed sikrer god regeludstedelse og ensartet gennemførelse og håndhævelse. Kommissionen anerkender det gode arbejde, niveau 3-udvalgene har udført med begrænsede ressourcer, men finder, at deres råd, der kan medføre omfattende nye reguleringsomkostninger, med fordel kunne gennemgås af et panel af økonomiske eksperter for at fastslå deres virkning og proportionalitet.

5. Samarbejde med større partnere for at samordne standarder globalt, når det er praktisk.

3.2. Tilsynsudfordringer

Forpligtelserne til samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne skal styrkes. Samarbejde i krisesituationer skal være sikkert.

Nogle af udfordringerne for de næste fem år er:

Behovet for at afklare og optimere ansvarsfordelingen mellem oprindelses- og værtsland i takt med den stigende integration og at tage sig af eventuelle afsmittende virkninger (3.2.1.) Behovet for at udforske uddelegering af opgaver og ansvar og sikre, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige oplysninger og gensidig tillid (3.2.2.). Behovet for at forbedre tilsynets effektivitet ved at undgå dobbeltarbejde og krav om information til flere myndigheder (3.2.3). Behovet for mere sammenhængende og rettidigt samarbejde og for at udvikle en egentlig fælleseuropæisk tilsynskultur (3.2.4). |

6. 3.2.1 Større klarhed om roller og ansvarsfordeling mellem tilsynsmyndighederne i oprindelses- og værtslandet

Princippet om oprindelses- og værtslandet, der hviler på gensidig anerkendelse, er sammen med konsolideret tilsyn kernen i EU's tilsynssystem. Eventuelle afsmittende virkninger skal der reageres effektivt på – f.eks. hvis en koncern, der er aktiv i hele EU, eller et selskab med stor betydning for systemet, som er aktivt i én medlemsstat, mens ansvaret for tilsynet med koncernen ligger i en anden, går fallit[28].

Enhver udvikling i strukturerne for forsigtighedstilsyn i EU væk fra de nuværende ordninger rejser vanskelige spørgsmål om politisk og økonomisk ansvar, især når der kan blive tale om offentlig støtte. Kommissionen går ind for en evolutionær model, hvor man reagerer på påviste problemer og skaber den rette balance mellem mere effektive og konsoliderede tilsynsordninger og sikrer økonomisk stabilitet i hele EU.

Indskudsgarantiordninger er også vigtige for at beskytte forbrugerne. Der er behov for en yderligere indsats for at sikre, at de nuværende ordninger fungerer effektivt over grænserne og er forenelige med andre ordninger som bestemmelser om sidste låneinstans og ansvaret for finansiering af økonomiske kriser. Kommissionen vil undersøge de vigtigste indbyrdes forbundne spørgsmål og offentliggøre en meddelelse herom i 2006.

3.2.2 Undersøgelse af uddelegering af opgaver og ansvar mellem tilsynsmyndighederne

Bank lovgivningen giver allerede tilsynsmyndighederne mulighed for at overlade det fulde ansvar for tilsynet med et datterselskab til moderselskabets tilsynsmyndighed. Denne mulighed er dog endnu ikke blevet udnyttet. På lignende måde giver værdipapirlovgivningen, f.eks. lovgivningen om markedsmisbrug og prospekter, mulighed for at overføre visse funktioner mellem myndighederne. Der kan dog gøres mere for at dele oplysninger og udføre opgaverne mere effektivt[29].

Man kunne bruge forligsmekanismer til at finde hurtige og effektive løsninger på enkle hverdagstvister mellem tilsynsmyndighederne på tværs af grænserne. Dermed ville man styrke samordningen af tilsynspraksis[30].

3.2.3 Nogle praktiske skridt for at forbedre tilsynets effektivitet

Krav om indberetning til flere myndigheder pålægger grænseoverskridende koncerner unødige omkostninger. Det bør erstattes af strømlinet fælles indberetning uden supplerende nationale krav. De internationale regnskabsstandarder (IFRS), direktivet om markederne for finansielle instrumenter og udviklingen af nye tilsynsregler inden for bankvæsen og forsikring er en enestående lejlighed til at rationalisere indberetningsformaterne.

Kommissionen finder, at tiden er inde til at søge at nå frem til egentlige fælles data- og indberetningskrav – og hvor det er nødvendigt – fælles tilsynsdatabaser. Niveau 3-udvalgene bør nu seriøst begynde at udvikle forenklede fælles data- og indberetningsmodeller, der kan underbygges af egentlig informationsdeling mellem de nationale tilsynsmyndigheder. Kommissionen forventer, at disse vigtige effektivitetsforbedringer vil blive en realitet i 2008. Fra og med 2009 skulle alle banker, forsikringsselskaber og større investeringsselskaber i EU kunne opfylde deres indberetningsforpligtelser ved blot at indsende én fuldstændig pakke til den kompetente tilsynsmyndighed på konsolideret plan.

3.2.4 Udvikling af en fælleseuropæisk tilsynskultur

For at nå frem til fælles beslutningstagnings- og håndhævelsespraksis – især for koncerner, der opererer i mange lande eller på tværs af sektorer – skal der i de næste fem år gennemføres en ambitiøs udvikling af fælles kontrolbesøg, peer reviews[31] og praktiske foranstaltninger som personaleudveksling, fælles kurser for tilsynsmyndigheder og udveksling af oplysninger og ekspertise.

4. IGANGVÆRENDE OG KOMMENDE LOVGIVNINGSAKTIVITETER (2005-2010)

4.1. Igangværende projekter

4.1.1. Detailbankvæsen

Der er allerede iværksat tre større initiativer i detailsektoren:

- I 2006 vil der blive offentliggjort en hvidbog om realkredit, hvori man bekendtgør initiativer, der er nødvendige og økonomisk begrundede, for at integrere markedet for realkredit i EU.

- Hvad angår forbrugerkredit blev der den 10. oktober 2005 offentliggjort et ændret forslag til direktiv for at skabe et egentlig indre marked for forbrugerkredit og forbedre forbrugerbeskyttelsen[32].

- Forslaget til direktiv om betalingstjenester vil skærpe konkurrencen og klarlægge reglerne for brugeres og udbyderes rettigheder og forpligtelser. Dette initiativ vil fremme og underbygge sektorens bestræbelser for at skabe et fælles europæisk betalingsområde i 2010. I 2007 vil Kommissionen undersøge, hvilke yderligere foranstaltninger der er nødvendige for at sikre, at betalingsområdet bliver en realitet inden fristens udløb.

4.1.2. Solvency II

Solvency II-projektet vil revidere EU’s regulering og tilsyn på forsikringsområdet. Der vil blive indført risikoorienterede beregninger af solvenskravene til forsikringsselskaber. Beregning af forsikringsforpligtelser (tekniske bestemmelser) vil i højere grad blive harmoniseret, mens man samordner tilsynspraksis.

Dette projekt, som der er bred opbakning bag, er nært forbundet med internationale udviklinger inden for regnskab, tilsyn og aktuarvidenskab og vil tage højde for vigtige udviklinger inden for bankvæsen under Basel II.

Kommissionen vil fremlægge sit forslag til én enkelt tekst medio 2007. Strukturen vil derefter blive suppleret med niveau 2-foranstaltninger vedtaget efter komitologiproceduren.

4.1.3. Revision af kvalificerede aktieposter

Tilsynsmyndighederne kan blokere planer om investeringer, fusioner og overtagelser i finanssektorerne. Der er et udtalt behov for større klarhed, gennemsigtighed og åbenhed om denne tilsynsopgave om at revidere bestemmelserne om kvalificerede aktieposter. Kommissionen og tilsynsudvalgene (CEBS og CEIOPS) har allerede påbegyndt deres arbejde med at revidere artikel 16 i bankdirektiverne og artikel 15 i forsikringsdirektiverne og fastlægge fælles forsigtighedskriterier. Inden for bankvæsen forventes et forslag at blive fremlagt medio 2006. Inden for forsikringsvæsen ventes dette arbejde at finde sted som led i Solvency II.

4.1.4. Clearing og afvikling

Grænseoverskridende infrastruktur til clearing og afvikling er langt dyrere end indenlandsk, og sikkerheden og effektiviteten er lavere. Årsagerne til de højere omkostninger for grænseoverskridende transaktioner er tekniske, juridiske og skattemæssige hindringer[33]. Der findes heller intet regelværk på EU-plan.

Kommissionen foreslog i sin meddelelse fra 2004, at der kunne være behov for et rammedirektiv for at få effektiv, sikker og billig clearing og afvikling. For at efterprøve dette foretager Kommissionen en meget grundig høring og konsekvensanalyse. Når denne proces er overstået, vil Kommissionen under hensyn til eventuelle nye markedsudviklinger i løbet af 2006 tage stilling til, hvilken vej man skal gå, og fremsætte et formelt forslag.

4.2. Igangværende overvejelser

4.2.1. Eliminering af unødige barrierer for grænseoverskridende konsolidering

Kommissionen har udpeget og undersøgt mulige barrierer for grænseoverskridende investeringer og økonomisk rationalisering i Europa[34]. Kommissionen har desuden undersøgt overholdelsen af de traktatfæstede rettigheder om kapitalens frie bevægelighed[35]. Ved at eliminere eller i det mindste mindske unødige barrierer vil man styrke finanssektorernes og den samlede økonomis konkurrenceevne – og skabe vækst og beskæftigelse. Opfølgningen ventes påbegyndt i 2006 (se også punkt 4.1.3).

4.2.2. E-pengedirektivet

En evaluering af e-pengedirektivet er på vej, idet der er tegn på, at det ikke har skabt tilstrækkelig retssikkerhed og kan have hæmmet markedsudviklingen. En rapport vil blive offentliggjort i foråret 2006 sammen med henstillinger om, hvilken politik der bør føres.

4.2.3. Forsikringsgarantiordninger

Kommissionen vil i 2006 tage stilling til, om den skal fremsætte forslag til lovgivning på dette område.

4.2.4. Haag-konventionen om værdipapirer

Den retlige vurdering af nogle af aspekterne af Haag-konventionen om værdipapirer[36], som Rådet har anmodet om, vil give Rådet mulighed for at afgøre, om det skal godkende Kommissionens aktuelle forslag om undertegnelse.

4.2.5. Valgfrie instrumenter

Høringen var vist, at der er udbredt skepsis over for gennemførligheden og nytten af valgfrie instrumenter (" 26. ordninger " ) inden for finansielle tjenesteydelser. Fortalerne herfor må redegøre mere udførligt for deres idéer og den retlige og praktiske gennemførlighed og fordelene ved sådanne valgfrie instrumenter. Kommissionen er stadig åben[37], men er endnu ikke overbevist om, at valgfrie instrumenter kan give markedsaktørerne betydelige fordele.

4.3. Områder, hvor der i øjeblikket ikke er planer om ny lovgivning

De vigtigste områder, hvor der ikke er planer om ny lovgivning, er: kreditvurderingsselskaber, finansanalytikere, niveau 2-foranstaltninger i direktivet om overtagelsestilbud om krav til tilbudsdokumentet og kapitalkrav på regulerede markeder. Kommissionen finder, at de nugældende regler (eller dem, der allerede er på vej, som niveau 2-foranstaltningerne i direktivet om markeder for finansielle instrumenter) er tilstrækkelige, at medlemsstaterne er i en bedre position, og at markedsdeltagernes selvregulering er bedre egnet til at finde passende yderligere reaktioner på markedsudviklinger.

4.4. Kommende initiativer

Kommissionen har peget på to områder, hvor omhyggeligt målrettede, bevisbaserede initiativer kan være til fordel for EU's økonomi, nemlig investeringsfonde og finansielle tjenesteydelser i detailleddet. Arbejdet inden for disse områder vil foregå nedefra og op, blive baseret på omfattende høringer, være i tråd med markedsudviklingen og tage hensyn til samspillet mellem den nugældende lovgivning og nye initiativer.

4.4.1. Investeringsfonde

EU’s regelsæt bør give investeringsfondsbranchen, der i øjeblikket forvalter aktiver for over 5 trillioner EUR, mulighed for at udvikle velstrukturerede, veladministrerede kollektive investeringer, som giver størst muligt udbytte i overensstemmelse med den individuelle investors økonomiske kapacitet og risikovillighed, mens investorerne får alle de nødvendige oplysninger for at vurdere risici og omkostninger.

Arbejdet for at sikre en ensartet gennemførelse af lovgivningen om UCITS er allerede i fuld gang. Der er blandt andet tale om at sørge for et mere velfungerende UCITS-pas, en bedre forståelse for investeringslofter og en mere ensartet gennemførelse af den eksisterende lovgivning om UCITS.

Kommissionens grønbog fra juli 2005 om en forbedring af EU-rammerne for investeringsfonde vurderer de nuværende rammer for UCITS[38] på baggrund af den aktuelle udvikling i investeringsfondsbranchen.

Reaktionerne på grønbogen[39] og det igangværende arbejde vil give Kommissionen de elementer, der er nødvendige for at danne sig et solidt bevisbaseret indtryk af indholdet og formen af eventuelle kommende skridt. Kommissionens synspunkter vil blive skitseret i den hvidbog, der vil blive offentliggjort i anden halvdel af 2006.

4.4.2. Finansielle tjenesteydelser i detailleddet: bankkonti og kreditformidlere

Der er behov for endnu en indsats for at åbne det fragmenterede marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet. Kommissionen vil gå målrettet til sagen og lægge vægt på at høre alle markedsdeltagere på hvert trin i beslutningstagningen. Kommissionen har besluttet, at følgende detailområder fortjener yderligere opmærksomhed:

Adgang til en bankkonto er de fleste forbrugeres indgang til finansielle tjenesteydelser og markeder og bliver mere og mere vigtig for borgernes muligheder for at være med på markedet og deltage i samfundslivet, ikke mindst i forbindelse med elektroniske betalinger i et indre betalingsområde. Unødige hindringer i forbindelse med alle typer bankkonti (anfordrings-, opsparings- og værdipapirkonti) skal fjernes[40], forbrugerne skal have mere at vælge imellem, og konkurrencen mellem tjenesteudbyderne skal skærpes.

Kommissionen vil nedsætte en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for branchen og brugerne for at udpege nuværende problemer forbundet med brugermobilitet (f.eks. at åbne en bankkonto på tværs af grænserne (blandt andet online), gebyrer for at lukke konti og overførsler fra en bank til en anden) og overveje, om det ville være nyttigt at have en valgfri standardbankkonto. Ekspertgruppens konklusioner skal foreligge i begyndelsen af 2007. Kommissionen vil på grundlag af de løbende sektorundersøgelser på konkurrenceområdet[41] tage stilling til, om der er behov for at tage initiativer. Uden at foregribe udfaldet af forbrugerkreditdirektivets lovgivningsmæssige procedure mener Kommissionen, at der er behov for yderligere undersøgelser af emnet kreditformidlere . Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse, der skal være klar i 2008, og indsamle oplysninger om de gældende nationale regler og påpege eventuelle problemer som følge af enten forskellige eller overlappende regler. Der vil blive taget hensyn til erfaringerne fra den nugældende lovgivning om forsikring og værdipapirmægling.

5. DEN EKSTERNE DIMENSION

Standarder og bedste praksis fastsættes og defineres i stigende grad på globalt plan, f.eks. inden for regnskabsvæsen, revision og kapitalkrav til banker. I betragtning af, hvor stort EU-markedet er, og Europas erfaring i pragmatisk at imødekomme berettigede anmodninger om harmoniserede regler og de forskellige markeders/kulturers/aktørers forskellige behov må EU have en ledende rolle at spille ved fastsættelsen af standarder på globalt plan.

EU har verdens mest åbne finansmarked, hvilket er ved at blive en styrke. Indførelsen af euroen sætter sammen med kapitalens frie bevægelighed de globale standarder for åbenhed og gennemsigtighed. Andre lande vil følge efter. EU går helhjertet ind for en ambitiøs liberalisering af de globale markeder for finansielle tjenesteydelser. Dette engagement kommer til udtryk i GATS-forhandlingerne i WTO’s Doha-runde og andre forhandlinger om handelsaftaler.

Der er bred opbakning bag Kommissionens tilgang til dialog om regulering – udveksling af oplysninger, udpegelse af mulige problemer med regulering i et tidligt led og løsninger, der er acceptable for begge parter. Kommissionen vil derfor uddybe den succesrige problemløsende dialog om de finansielle markeder mellem EU og USA – og holde medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, den private sektor og andre relevante interesserede parter grundigt informeret.

Endvidere vil Kommissionen udvide dialogen og samarbejdet om finansielle spørgsmål med andre lande som Japan, Kina, Rusland og Indien og i videst muligt omfang tage hensyn til erhvervslivets prioriteter.

EU skal ligeledes være stærkt repræsenteret i internationale organer, hvor vi er nødt til at tale med én røst i kampen mod erhvervsmæssigt og kommercielt svig, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, skatteunddragelse, korruption og andre ulovligheder. Samarbejdet og udvekslingen af oplysninger skal være effektive, også vedrørende offshore-finanscentre. Den europæiske koordinering inden møder i internationale fora som Basel-komitéen, IAIS, IOSCO og UNIDROIT skal forbedres for at fastlægge de europæiske forhandlingspositioner præcist. Endvidere skal Kommissionen deltage i Forum for Finansiel Stabilitet, hvilket den i øjeblikket er udelukket fra uden nogen god begrundelse.

6. TILSYNSPROCESSEN

Kommissionen vil hvert år offentliggøre en detaljeret beretning om fremskridt og udviklinger inden for de områder, der er skitseret i denne hvidbog.

-o-

Annex I: Concrete tasks or activities contained in White Paper Financial Services |

What | Who | When |

BETTER REGULATION – CONSULTATION AND IMPACT ASSESSMENTS (2.1 / 2.2) |

Transparent consultation procedures | European Commission | ongoing |

Ex ante evaluations (impact assessments) in preparation of all new proposals | European Commission | ongoing |

Ex ante evaluations (impact assessments) in preparation of significant level-2 measures | European Commission | ongoing |

Ex ante evaluations (impact assessments) in preparation of substantive amendments to European Commission proposals | European Parliament and Council | ongoing |

IMPLEMENTATION AND ENFORCEMENT (2.3) |

Improve timely and accurate transposition and enforcement of EC Directives | Member States | ongoing |

Update transposition matrix of FSAP measures (web-site) | European Commission | ongoing |

Complete transposition matrix with hyper-links to national transposing legislation | European Commission | 10/2005 until 02/2006 |

Convene and run transposition workshops | European Commission | ongoing |

Publication summary notes of transposition workshops and interpretative guidance for transposition | European Commission | ongoing |

Launch infringement procedures in case of faulty transposition and incorrect enforcement | European Commission | ongoing |

Set adequate (aligned) transposition time for level-1 and level-2 measures | European Commission, European Parliament and Council | ongoing |

EX-POST EVALUATION (2.4) |

Publication of Financial Integration Monitor Report | European Commission | annually |

Assistance to the Inter-Institutional Monitoring Group | European Commission | 2005-2007 |

External study on impact of FSAP (measuring empirical and economic effects) | European Commission | 2007-2008 |

Workshop with economic experts (as input for full evaluation of FSAP measures) | European Commission | autumn 2006 |

Ex-post evaluations of all new legislative measures | European Commission | 4 years after transposition |

SIMPLIFICATION, CODIFICATION AND CLARIFICATION (2.5) |

Setting up and running an Advisory Committee to assist the European Commission in the Economic and legal evaluation of securities legislation | European Commission | 2005 and beyond |

Running of Legal Certainty Group in the area of Clearing and Settlement, consisting of practitioners and market experts: support work of the network and ensure secretariat | European Commission | 2005 and beyond |

Consistency check on information requirements and marketing and distribution requirements in financial services legislation: launch of external study | European Commission | 2008 |

Communication/Recommendation on marketing of investment funds | European Commission | 2006 |

Solvency II – codification of Insurance Directives + technical work on modernising solvency requirements | European Commission | ongoing; proposal 2007 |

USERS OF FINANCIAL SERVICES: INPUT, EDUCATIONS AND REDRESS (2.6) |

FIN-USE: support work of the group and ensure secretariat | European Commission | Ongoing 6/7 meetings per year |

Conference to discuss financial education and consumer literacy | European Commission | Early 2007 |

Periodic newsletter pointing to ongoing work/initiatives of relevance for consumers/users/SME’s | European Commission | 2006 and beyond; twice a year |

Establishment and running of Financial Services Consumer Group (representatives from all MS) | European Commission | 2006; 2/3 meetings per year |

Continuation of regular contacts with UNI-EUROPA (Trade Unions – financial services employees) | European Commission | Ongoing; twice a year |

FIN-NET: support work of the network and ensure secretariat | European Commission | Ongoing; 2 meetings per year |

FIN-NET: Task Force with a view to maximise FIN-NET’s efficiency | European Commission | Ongoing; 2-3 meetings |

Dolceta project: web-based tool for educational institutions, governments to use for financial training | European Commission | Ongoing |

Investigation of redress systems in the area of financial service in place in Member States | European Commission | 2006 |

FURTHER REINFORCING THE INTERACTION WITH OTHER POLICY AREAS (2.7) |

Reinforcing interaction with other policy areas, e.g. competition, consumer policy and taxation. | European Commission | ongoing |

Fiscal Compliance Experts’ group in area of Clearing and Settlement: support work of the group and ensure secretariat | European Commission | ongoing |

ENSURING THE RIGHT EC REGULATORY AND SUPERVISORY STRUCTURES – MAKING THE LAMFALUSSY PROCESS WORK (3.1) |

Aim at permanent inter-institutional stability to maintain the Lamfalussy arrangements | Council, European Parliament and European Commission | Ongoing |

Improve the accountability and transparency applied in the Lamfalussy process | Supervisory Committees: CEBS, CEIOPS, CESR, while informing the European Commission | Ongoing |

Develop cross-sectoral regulatory cooperation | Regulatory Committees: EBC, EIOPS, ESC | Ongoing |

Consultation + ex ante evaluations (impact assessments) in preparation of draft advice to the European Commission | Supervisory Committees: CEBS, CEIOPS, CESR | 2006 and beyond |

SUPERVISORY CHALLENGES (3.2) |

Assessment of roles and responsibilities of home/host supervisors | European Commission in co-op with respective Supervisory Committees: CEBS, CEIOPS, CESR | Ongoing |

Study on liquidity management in banks and Member States’ prudential requirements | European Commission | 2006 |

Communication on Deposit Guarantee Schemes (including impact assessment) | European Commission | mid-2006 |

Explore delegation of tasks and responsibilities between supervisors | Supervisory Committees: CEBS, CEIOPS, CESR | Ongoing |

Conference on Supervisory Convergence in the banking sector | European Commission in co-op with CEBS and banking industry | 2007 |

Mediation mechanisms at supervisory level | Supervisory Committees: CEBS, CEIOPS, CESR; in co-op with the European Commission | Ongoing |

Improving efficiency of supervision by common data and reporting templates | Supervisory Committees: CEBS, CEIOPS, CESR | By 2008 |

Deliver common decision-making and enforcement practices (joint inspections, peer reviews, staff exchanges, joint training, exchange of information/expertise) | Supervisory Committees: CEBS, CEIOPS, CESR | By 2010 |

FUTURE INITIATIVES – ONGOING PROJECTS (4.1) |

White Paper on mortgage credit | European Commission | End 2006 |

Concrete actions in mortgage credit (follow-up White Paper) | European Commission | 2007and beyond |

Modified proposal for a Consumer Credit Directive | European Commission | 2005 |

Proposal for a Payments Directive | European Commission | End 2005 |

Examination if further measures are necessary to ensure a Single European Payments Area | European Commission | By 2007 |

Proposal for a Solvency II Directive | European Commission | Mid-2007 |

Revision of Art. 16 Banking Directive | European Commission | proposal by mid-2006 |

Revision of Art. 15 Insurance Directive | European Commission | In parallel to revision Art. 16 BD; in context of Solvency II work |

(possible) initiatives on Clearing and Settlement | European Commission | 2006 |

REFLECTIONS UNDERWAY (4.2) |

(possible) follow up actions after ECOFIN discussions on x-border consolidation | European Commission | 2006 and beyond |

Report on the functioning of the E-money Directive | European Commission | spring 2006 |

(possibly) Insurance Guarantee schemes | European Commission | A decision will be taken 1st half 2006 |

Legal assessment on the Hague Securities Convention | European Commission | Ongoing |

Optional instruments ("26th regime"): ongoing work on CFR and impact assessment on optional instruments | European Commission | 2005 and beyond |

Optional instruments ("26th regime"): possible forum group, once more groundwork has been done, based on a specific product | European Commission | Possibly in 2006 |

FUTURE INITIATIVES (4.4) |

White Paper on investment funds | European Commission | autumn 2006 |

Regulation to clarify the definitions of eligible assets for UCITS | European Commission | 2006and beyond |

Communication on marketing of UCITS | European Commission | 2006 and beyond |

Other concrete actions in investment funds (follow-up White Paper) | European Commission | 2007 and beyond |

Expert group on Bank Accounts | European Commission | early 2007 |

External study, assessing whether EU-level action on bank accounts is advisable | European Commission | end 2007 |

Studying access to banking services throughout the EU | European Commission | 2006 and beyond |

Work on Credit Intermediaries, building on evaluations of insurance and securities intermediation: study | European Commission | 2008 |

THE EXTERNAL DIMENSION (V) |

Strive for an ambitious opening of global financial services markets in the WTO | European Commission | ongoing |

Further deepening the Financial Markets Regulatory Dialogue with the US | European Commission | ongoing |

Widen dialogues and cooperation with other countries, including Japan, China, Russia and India | European Commission | ongoing |

Improve representation and manage co-ordination of EU-positions in international bodies | European Commission | ongoing |

MONITORING PROGRESS (VI) |

Publication of annual Progress Report to monitor progress and main developments in financial services | European Commission | December 2005 + every year |

-o-

[1] Grønbog om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) offentliggjort den 3. maj 2005. Den er stadig en relevant baggrund for de valg, der er truffet. Se: http://europa.eu.int/comm/internal_market/finances/docs/actionplan/index/green_da.pdf Der blev afgivet over 150 bidrag under den offentlige høring frem til den 1. august 2005. Et feedbackdokument er offentliggjort sammen med denne hvidbog.

[2] http://europa.eu.int/comm/internal_market/finances/docs/actionplan/infosession/results_en.pdf

[3] Rapport forelagt EU’s finansministre den 2. juni 2004. Begrænset oplag.

[4] http://www.europarl.eu.int/meetdocs/2004_2009/documents/pr/553/553131/553131da.pdf

[5] "En fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program", KOM(2005) 330 endelig af 20.7.2005, http://europa.eu.int/growthandjobs/pdf/COM2005_330_da.pdf og "Working together for growth and jobs: Next steps in implementing the revised Lisbon strategy", SEK(2005) 622/2 af 29.4.2005, http://europa.eu.int/growthandjobs/pdf/SEC2005_622_en.pdf (foreligger ikke på dansk).

[6] Selv om det ligger uden for denne hvidbogs anvendelsesområde, vil udpegelsen af prioriteter for eventuelle kommende initiativer inden for venturekapital være af meget stor betydning og en afgjort prioritet for Kommissionen i de næste fem år.

[7] Se den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (EUT C 32 af 31.12.2003, s. 1) og konklusionerne fra Rådets (konkurrenceevne) samling om bedre regulering (9501/05).

[8] Hidtil har Kommissionen foretaget næsten 80 konsekvensanalyser, mens Parlamentet og Rådet kun har iværksat én. Der er ikke foretaget konsekvensanalyser af medlemsstaternes egne lovinitiativer inden for interne og retlige anliggender.

[9] http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/finances/actionplan

[10] Den næste statusrapport skal foreligge i januar 2006.

[11] http://europa.eu.int/comm/internal_market/finances/cross-sector/index_en.htm#monitor.

[12] http://europa.eu.int/comm/internal_market/finances/cross-sector/index_en.htm#interinstitutional.

[13] Lamfalussy-processen anvendes i sektorer som bankvæsen, forsikring og arbejdsmarkedspensioner, værdipapirer og UCITS. Horisontale emner som corporate governance og revision og regnskaber er i princippet ikke omfattet af Lamfalussy-processen, medmindre initiativer på disse områder specifikt omhandler finansielle tjenesteydelser.

[14] Ud over dem, hvis gennemførelsesfrist er senere end 2005.

[15] Kommissionen planlægger en workshop med økonomiske eksperter i efteråret 2006 for at forberede dette arbejde.

[16] Høringen om grønbogen pegede ikke på oplagte kandidater til øjeblikkelig ophævelse.

[17] Med hyperlinks til den nationale gennemførelseslovgivning. Se afsnit 2.3.

[18] http://europa.eu.int/comm/internal_market/finservices-retail/finuse_en.htm

[19] http://europa.eu.int/comm/internal_market/finservices-retail/finnet/index_en.htm

[20] Der er tale om et stigende antal sager (i 2001: 335 i 2002: 601 og i 2003: 796).

[21] Den 13. juni 2005 besluttede Kommissionen at indlede undersøgelser i sektoren for finansielle tjenesteydelser inden for detailbankvæsen og erhvervsforsikring. Man vil undersøge, om konkurrencen (især grænseoverskridende konkurrence) fungerer fuldt ud i disse sektorer.

[22] Kommissionen er ved at udvikle en fælles referenceramme som redskab til at skabe større ensartethed inden for europæisk kontraktlovgivning.

[23] http://europa.eu.int/comm/internal_market/finances/docs/cross-sector/mergers/cross-border-consolidation_en.pdf

[24] http://europa.eu.int/comm/internal_market/finances/docs/cross-sector/mergers/survey-results_en.pdf under B.1.2 Tax Barriers.

[25] Meddelelsen ‘Skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien’ (KOM(2005) 532 endelig).

[26] Inden for investeringsfonde er behandlingen af sammenlægning af fonde som en "skattepligtig begivenhed" den største hindring for en rationalisering af Europas overbefolkede fondslandskab.

[27] http://europa.eu.int/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/02/195&format=HTML&aged=1&language=EN&guiLanguage=en

[28] Kommissionen vil lancere en undersøgelse af likviditetsforvaltning i banker og medlemsstaternes tilsynskrav.

[29] Der vil blive holdt en konference om samordning af tilsyn i banksektoren i 2007.

[30] Der skal være tale om frivillige ordninger baseret på et fælles princip om en forpligtelse til at samarbejde. Fortrolighedskrav og begrænsningerne i de europæiske institutionelle rammer skal respekteres.

[31] Der kunne være offentlige.

[32] http://europa.eu.int/comm/consumers/cons_int/fina_serv/cons_directive/2ndproposal_da.pdf

[33] De såkaldte Giovannini-barrierer. Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser for at nedbryde disse barrierer for grænseoverskridende clearing og afvikling med hjælp fra forskellige grupper (CESAME, FISCO).

[34] Se http://europa.eu.int/comm/internal_market/finances/cross-sector/index_en.htm#obstacles og punkt 2.7.

[35] http://europa.eu.int/comm/internal_market/capital/docs/communication_en.pdf

[36] En multilateral traktat om retlige tvister om værdipapirer, der opbevares af en mellemmand.

[37] I sin beslutning fra oktober 2004 om europæisk aftaleret og revision af gældende EU-ret meddelte Kommissionen, at den vil foretage en konsekvensanalyse af valgfrie instrumenter.

[38] http://europa.eu.int/comm/internal_market/securities/docs/ucits/greenpaper_da.pdf

[39] Reaktionerne vil blive offentliggjort i efteråret 2006.

[40] Ud over de aspekter, der allerede er behandlet i initiativet om betalinger.

[41] Se afsnit 2.7.