Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52005DC0533

Beretning fra Kommissionen - 16. Årsberetning om strukturfondene gennemførelse 2004 {SEK(2005)1348}

/* KOM/2005/0533 endelig udg. */

52005DC0533

Beretning fra Kommissionen - 16. Årsberetning om strukturfondene gennemførelse 2004 {SEK(2005)1348} /* KOM/2005/0533 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 28.10.2005

KOM(2005) 533 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

16. ÅRSBERETNING OM STRUKTURFONDENEGENNEMFØRELSE 2004{SE K(2005)1348}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Analyse af gennemførelsen i 2004 3

3. Sammenhæng og koordinering 8

4. Evaluering 9

5. Kontrol 10

6. Udvalg og komitéer, der bistår kommissionen 12

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

16. ÅRSBERETNING OM STRUKTURFONDENE GENNEMFØRELSE 2004

Denne beretning fremlægges i henhold til artikel 45, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene. Det er den 16. beretning om gennemførelsen af strukturfondene, og den vedrører aktiviteterne i 2004.

Oplysningerne i denne beretning behandles mere detaljeret i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

1. INDLEDNING

2004 var præget af tre vigtige begivenheder for så vidt angår de igangværende EU-programmer: tildelingen af resultatreserven, midtvejsrevisionen af programmerne i EU-15 og udvidelsen af EU, som medfører iværksættelse af yderligere 43 programmer, hovedsagelig for de mindst udviklede regioner. For sidstnævntes vedkommende er der for perioden 2004-2006 øremærket en EU-støtte på i alt 24 mia. EUR (i løbende priser).

Uden for rammerne af de igangværende programmer blev der indledt forhandlinger om de nye regler, der skal være gældende for samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013. Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet bekræfter, at samhørighedspolitikken er EU’s vigtigste budgetinstrument til virkeliggørelse af konkurrencemålene fra Lissabon, og det forventes, at det for en 7-årig periode vil være nødvendigt at afsætte ca. 336,1 mia. EUR for at kunne nå målene på tre prioriterede områder: Konvergens i de mindst udviklede regioner, Konkurrenceevne og Beskæftigelse i de øvrige regioner og Europæisk territorialt samarbejde hen over landegrænserne.

2. ANALYSE AF GENNEMFØRELSEN I 2004

2.1. Gennemførelse af budgettet

2.1.1. Forpligtelser

Forpligtelsesbevillingerne til strukturfondene beløb sig i 2004 til 35 353 mio. EUR, dvs. 32 % af EU-budgettet. Forpligtelsesbevillingerne for de ti nye medlemsstater var på 3 812 mio. EUR. De faktisk indgåede forpligtelser udgjorde 35 212 mio. EUR eller næsten 100 % af de tilgængelige bevillinger (en følge af systemet med forpligtelser, der hovedsagelig indgås med en automatisk mekanisme). Der blev indgået forpligtelser for alle de bevillinger, der var fastsat i København-aftalen om EU-10-programmerne.

2.1.2. Betalinger

I 2004 var omfanget af betalinger på grundlag af forpligtelser det højeste, der nogensinde er registreret for strukturfondenes vedkommende. Der blev således udbetalt 31 516 millioner EUR eller 99 % af de tilgængelige betalingsbevillinger, hvilket var ensbetydende med en mærkbar fremskyndelse af gennemførelsen af den nuværende generation af programmer i programmeringsperiodens femte år.

Dette afspejlede en mere proaktiv forvaltning hos myndighederne på EU-plan og på nationalt og regionalt plan, som gjorde det muligt at holde programmerne på ret kurs med henblik på en vellykket gennemførelse over en syvårig periode, fra 2000 til 2006.

Hvad angår mål 2, blev 100 % af de tilgængelige bevillinger anvendt. For mål 1 og 3 samt EF-initiativerne lå tallet også tæt på 100 %. For FIUF (uden for mål 1-programmerne) var det tilsvarende tal 83 %, hvilket var en forbedring i forhold til de foregående år. Derimod gik tallet for nyskabende foranstaltninger og teknisk bistand tilbage fra 90 % i 2003 til 78 % i 2004. EFRU, EUGFL, Udviklingssektionen, og ESF nåede alle et højt betalingsniveau (mellem 98 og 100 % af de tilgængelige bevillinger). For FIUF var tallet 81 % i 2004 sammenholdt med 86 % i 2003.

Som forventet bestod betalingerne i de ti nye medlemsstater i 2004 af forskud til etablering af rullende fonde til fremme af programgennemførelsen[1]. De beløb sig til 1 550 mio. EUR. De samlede mellemliggende betalinger (udelukkende for mål 1-programmer) var på 23,7 mio. EUR.

2.1.3. Gennemførelse i medlemsstaterne (EU-15)

Den fremskyndede gennemførelse gjorde det i 2004 muligt at reducere de udestående forpligtelser i absolutte tal i syv ud af femten medlemsstater. Reduktionerne var størst i Spanien (500 mio. EUR) og Irland (361 mio. EUR). Der blev også opnået reduktioner i forbindelser med de samlede forpligtelser i Danmark, Finland, Luxembourg, Portugal og Sverige. Fem medlemsstater tegnede sig for næsten 75 % af alle betalinger, i første række Spanien og herefter Tyskland, Italien, Portugal og Grækenland. Blandt EU-15-landene er der tale om de vigtigste modtagere af EU's samhørighedsfondsmidler.

2.1.4. “N+2”-reglen[2]

Der var tale om mindre frigørelser af midler uden gyldig betalingsanmodning med de n+2-frister, der var fastsat ved udgangen af 2004, sammenholdt med de samlede afsatte ressourcer. For EFRU's vedkommende anslås frigørelserne at beløbe sig til 56,1 mio. EUR for 26 programmer. De fleste vedrørte INTERREG-programmer, som på grund af deres grænseoverskridende forvaltning, er sværere at gennemføre. Hvad angår EFRU, lå frigørelserne på kun 0,3 % af de årlige forpligtelser. Tallene bliver endelige, når de berørte medlemsstaters godkendelse er modtaget.

Skønnene for de andre strukturfonde gav lidt højere frigørelsessatser: for ESF var der tale om 123,5 mio. EUR eller 1,3 % af den årlige forpligtelse, for EUGFL 44,4 mio. EUR eller 1,5 % af den årlige forpligtelse og for FIUF var frigørelsesbeløbet endelig 70,2 mio. EUR eller 12,5 % af den årlige forpligtelse.

For alle fire fonde under ét bliver der sandsynligvis tale om en frigørelse på under 1 % (omkring 0,96 %) af den samlede årlige bevilling for 2002, hvilket synes at vise, at n+2-reglen virker efter hensigten og tilskynder til, at den finansielle gennemførelse fordeles mere jævnt på de enkelte år.

2.2. Programgennemførelse

2.2.1. Mål 1 og 2

2.2.1.1. EU-15

En vigtig begivenhed i 2004 var tildelingen af resultatreserven efter midtvejsevalueringen. Denne programnyskabelse for perioden 2000-2006 gjorde det også muligt for medlemsstaterne at tilpasse programmerne til ændringer i den generelle samfundsøkonomiske situation eller på arbejdsmarkedet og at tage hensyn til resultaterne af midtvejsevalueringerne. Den gjorde det generelt muligt at yde et større bidrag til at nå de mål, der er opstillet i den reviderede europæiske beskæftigelsesstrategi, og til at Lissabon-målene nås. Midtvejsevalueringen gjorde det også muligt for medlemsstaterne at foretage ændringer af programmernes struktur, f.eks. at forenkle deres gennemførelse.

2.2.1.2. De nye medlemsstater

Erfaringerne fra det første år med programgennemførelsen i EU-10, som indledtes i maj, tyder på, at projektudvælgelsen i de fleste tilfælde er godt i gang. Det var opmuntrende, at antallet af projektansøgninger til visse foranstaltninger oversteg de finansielle ressourcer, der var tilgængelige under programmerne. Tilbage står dog stadig visse udfordringer, f.eks. at højne projektkvaliteten, at sikre en afbalanceret geografisk dækning og at afhjælpe forvaltningsmangler.

2.2.2. Mål 3

En vigtig konklusion fra midtvejsevalueringsrapporterne er, at den strategi, der indledningsvis blev valgt for ESF-interventionerne, stadig er velegnet i de fleste tilfælde og fortsat bidrager til gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Anbefalingerne vedrørte navnlig finjustering af programmerne. Mange af de gennemførte ændringer tog sigte på at forenkle programmerne og gøre dem mere fleksible for at imødekomme de samfundsøkonomiske udfordringer eller begrænse tildelingen af ressourcer til foranstaltninger, hvor behovene synes at være mindre end forventet, f.eks. i forbindelse med underforbrug af midler.

2.2.3. Fiskeri uden for mål 1

Midtvejsevalueringen gjorde det muligt at tilpasse programmerne til de krav, der var affødt af reformen af den fælles fiskeripolitik, navnlig vedrørende ophævelse af støtten til fornyelse af fiskeriflåden og permanent overførsel af EU-fartøjer til tredjelande, som fra 2005 ikke længere er mulig, ændringer af betingelser og vilkår for, at medlemsstaterne kan yde støtte til fiskere og ejere af fartøjer, der midlertidigt indstiller deres fiskeri og endelig vedrørende ændringer af støtten til omskoling af fiskere, som udvides til at omfatte diversificering til andre aktiviteter, mens de fortsætter med deltidsfiskeri.

2.2.4. EF-initiativer

2.2.4.1. Interreg

Med ti nye medlemsstaters tiltrædelse blev der iværksat 11 nye grænseoverskridende programmer, og der blev foretaget ændringer af 17 programmer med henblik på at åbne adgang til deltagelse heri for de nye medlemsstater. De supplerende EFRU-finansieringsmidler til INTERREG for de nye medlemsstater beløber sig til 479 mio. EUR for perioden 2004-2006. Det er ensbetydende med, at EFRU’s INTERREG-budget sammen med indekseringsprovenuet for nævnte periode er nået op på ca. 5,8 mia. EUR. Mange programmer blev ændret i 2004 som følge af midtvejsevalueringen.

2.2.4.2. Leader+

I 2004 beløb betalingerne for de 73 Leader+-programmer sig til 238 mio. EUR fra EUGFL, Udviklingssektionen. De lokale aktionsgrupper har siden programmeringsperiodens begyndelse godkendt mere end 20 000 projekter, navnlig inden for turisme, støtte til små og mellemstore virksomheder, renovering og udvikling af landsbyer og beskyttelse af kulturarven, grundlæggende service til landbobefolkningen og til støtte for økonomien i landdistrikterne. De nye medlemsstater har mulighed for at gennemføre foranstaltninger af Leader+-typen under deres programmer til udvikling af landdistrikter.

2.2.4.3. URBAN

2004 var i stor udstrækning helliget arbejde med tematiske netværk (URBACT-programmet). Der er godkendt femten tematiske netværk, som alle vedrører forskellige områder. Der er en stor deltagelse: 150 partnerbyer, herunder 36 byer i de nye medlemsstater. Der blev offentliggjort nye resultater fra byundersøgelsen[3].

2.2.4.4. EQUAL

Den første runde i forbindelse med gennemførelsen af udviklingspartnerskaberne blev afsluttet i 2004, hvor også den anden runde blev sat i gang. Der blev foretaget en ny prioritering omfattende støtteaktiviteter til styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektivitet i de nationale EQUAL-forvaltningsteam. Der blev offentliggjort flere EQUAL-publikationer, som er tilgængelige via internet[4].

Der blev i 2004 truffet 27 nye beslutninger om at foretage ændringer som følge af midtvejsevaluering og indeksering eller om at fastlægge nye EF-initiativprogrammer for de nye medlemsstater.

2.2.5. Nyskabende aktioner

2.2.5.1. EFRU

Der blev vedtaget ca. 139 programmer med en samlet beløbsramme på 660 mio. EUR, heraf 344 mio. under EFRU. En vigtig begivenhed i 2004 var uddelingen af priser til vinderne i EU-konkurrencen vedrørende europæisk regional nyskabelse[5]. Der blev i løbet af 2004 udarbejdet omfattende tjeklister og modeller til ændring og eventuel afslutning af programmer som led i indsatsen for at sikre sund finansiel forvaltning og definere bedste praksis.

2.2.5.2. ESF

Der blev afsluttet ca. 35 projekter vedrørende arbejdsmarkedsdialogen. Der blev udvalgt 33 projekter i den første runde af en indkaldelse af forslag om ” Nyskabende fremgangsmåder til håndtering af forandringer ”. For at sikre udbredelsen af resultater iværksatte Kommissionen en indkaldelse af forslag om ” overførsel og formidling af innovativt indhold fra ESF artikel 6-projekter ”.

2.2.5.3. FIUF

2004 var især helliget gennemførelse af projekter, der var udvalgt de foregående år. Tre projekter blev afsluttet. Der blev indledt en efterfølgende evaluering af resultaterne fra projekter, der var udvalgt inden for området nyskabende foranstaltninger.

3. SAMMENHÆNG OG KOORDINERING

3.1. Sammenhæng med andre fællesskabspolitikker

3.1.1. Konkurrence

Ifølge forordning (EF) nr. 1260/1999 skal støtte, der godkendes af Kommissionen, omfatte alle de elementer, der er nødvendige for forudgående evaluering af statsstøttens forenelighed med fællesmarkedet. I løbet af 2004 koncentrerede Kommissionen sig derfor især om at sikre forenelighed med statsstøtteregler, i første række i programmer for de nye medlemsstater for 2004-2006 og i anden række i programmer for EU-15, herunder vurdering af konkurrencepolitiske aspekter i forbindelse med visse større projekter som fastsat i artikel 25 og 26 i forordning (EF) nr. 1260/1999.

3.1.2. Miljø

For de ti nye medlemsstaters vedkommende forventes det, at der vil blive anvendt ca. 720 mio. EUR på miljøprioriteter for perioden 2004-2006, hvilket udgør 4,8 % af de 15 mia. EUR fra strukturfondene, der er afsat til de nye medlemsstater, sammenholdt med 13 % af 196 mia. EUR til EU-15 for perioden 2000-2006. Alle de nye medlemsstater har prioriteret projekter vedrørende vand og affaldsforvaltning højt.

Det bliver en særligt vigtig opgave for de nye medlemsstater at gennemføre direktivet om vurdering af virkninger på miljøet og direktiverne om fugle og habitater (i forbindelse med Natura 2000-netværket).

3.1.3. Det indre marked

Der er indført øget decentralisering i forvaltningen af strukturfondene, og medlemsstaterne har fået et større ansvar for tildeling af kontrakter, der finansieres via EU's fonde. For at sikre at disse procedurer er i overensstemmelse med EU's regler har Kommissionen opfordret de nationale myndigheder til at træffe forskellige forebyggende foranstaltninger som f.eks. passende uddannelse af personale, der er inddraget i tildeling af kontrakter, og den har udstedt retningslinjer for de procedurer, der skal anvendes.

3.1.4. Transport

De reviderede EU-retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske net blev vedtaget den 29. april 2004[6]. Disse retningslinjer omfatter 30 prioriterede projekter af europæisk interesse i EU-25 med en omkostningsramme på 225 mia. EUR. Som projekter af europæisk interesse bidrager de til at koncentrere strukturfondsmidlerne på dette område, navnlig i mål 1-regioner.

3.2. Koordinering af instrumenter

3.2.1. Strukturfondene og Samhørighedsfonden

Der er nu 13 medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden (de ti nye medlemsstater, Portugal, Spanien og Grækenland). Irland har ikke været støtteberettiget siden 2003-revisionen, som viste, at landets BNP pr. indbygger havde overskredet den fastsatte grænse.

Det vigtigste redskab til koordinering af interventionerne under Samhørighedsfonden og strukturfondene er den strategiske referenceramme. De ti nye medlemsstater fremlagde deres referencerammer i løbet af første halvår af 2004.

3.2.2. Strukturfondene og EIB/EIF

I 2004 blev samarbejdet mellem Kommissionen og EIB styrket yderligere, hvad angår dialog og forberedende arbejde i den kommende programmeringsperiode 2007-2013. Banken bistod Kommissionen med at evaluere 15 større EFRU-projekter og 25 samhørighedsfondsprojekter. Ved udgangen af 2004 blev der indledt tekniske forhandlinger mellem Kommissionen og EIB om, hvordan samarbejdet kan styrkes for at tilbyde medlemsstaterne yderligere bistand til udarbejdelse af kvalitetsprojekter for at fremskynde programgennemførelsen. Forhandlingerne ventes afsluttet i 2005.

Den Europæiske Investeringsbank udlånte i 2004 i alt 43,2 mia. EUR (sammenlignet med 42,3 mia. EUR i 2003) til projekter, der skal sikre, at Den Europæiske Unions politiske mål nås. Finansieringsindsatsen i EU-25 beløb sig til 39,7 mia. EUR.

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) erhvervede i 2004 kapitalrettigheder til en værdi af 358 mio. EUR i venturekapitalfonde, hvilket bragte dens samlede portefølje op på 2,8. mia. EUR, og stillede garantier på i alt 1,4 mia. EUR for finansielle formidleres SMV-porteføljer.

Det samlede udlån på 28,5 mia. EUR til regional udvikling udgør ca. 72 % af EIB’s samlede udlån i EU-25.

4. EVALUERING

4.1. Midtvejsevaluering

Midtvejsevalueringerne var baseret på en blanding af metoder, herunder skrivebordsundersøgelse, mere dybtgående undersøgelser, og for større programmers vedkommende, anvendelse af makroøkonomiske modeller. Der skete en betydelig forbedring af evalueringernes kvalitet og omhyggelighed. Resultaterne blev anvendt til at forbedre anvendelsen af strukturfondene, navnlig med henblik på fastlæggelse af yderligere indikatorer, til at efterleve horisontale prioriteter og endelig til at forbedre projektudvælgelseskriterierne.

4.2. Resultatreserven

Resultatreserven er en fornyelse for perioden 2000-2006. Der blev i alt afsat 8 mia. til strukturfondsprogrammer (EF-initiativerne var udelukket)[7]. Resultaterne set i forhold til de enkelte programmer, prioriteter eller foranstaltninger blev vurderet på grundlag af finansielle indikatorer og indikatorer for effektivitet og forvaltning. Resultaterne var i de fleste tilfælde tilstrækkeligt gode til, at programmerne kunne bevilliges støtte fra reserven, selv om de pågældende beløb varierede betydeligt afhængigt af revisionsresultaterne.

En styrke ved processen var, at den fremmer kapacitetsbygning og god forvaltningspraksis. Der var visse forskelle med hensyn til medlemsstaternes metoder til at vurdere resultater og til at foretage tildelinger, der afspejler forskellige vilkår.

4.3. Andre evalueringer

Kommissionen foretog eller afsluttede i løbet af 2004 en række efterfølgende evalueringer og en strategisk evaluering af strukturfondenes bidrag til gennemførelsen af Lissabon-strategien.

5. KONTROL

5.1. EFRU

Der er for perioden 1994-1999 foretaget afsluttende revision af 56 programmer omfattende alle medlemsstater. I et begrænset antal tilfælde medførte kontrolresultaterne, at afslutningen af programmerne blev suspenderet.

Der blev iværksat en ny revision for perioden 2000-2006 for at sikre, at systemerne fungerer effektivt i praksis. Der blev i 2004 gennemført otte revisioner i forskellige medlemsstater.

Der blev afholdt koordineringsmøder i årets første halvdel med EU-15-medlemsstaterne for at diskutere kontrolspørgsmål med de nationale kontrolorganer for alle fonde.

Hvad angår de nye medlemsstater, drejede revisionsarbejdet sig om evaluering af de systembeskrivelser, der blev indsendt i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 438/2001.

5.2. ESF

Risikovurderingen for 2004 fokuserede navnlig på de programmer, som havde den største finansielle effekt. Der blev foretaget 42 systemrevisioner i EU-15-medlemsstaterne og afholdt 17 koordineringsmøder med de udpegede nationale artikel 10- og 15-kontrolmyndigheder.

Systembeskrivelserne blev revideret på grundlag af artikel 5-rapporterne, suppleret af fem kontrolbesøg på stedet i de nye medlemsstater. Der blev i løbet af året gennemført tre afsluttende revisioner af programmerne for perioden 1994-1999.

5.3. EUGFL

Der blev i 2004 gennemført fem kontrolbesøg i medlemsstaterne med henblik på afsluttende revision af programmerne for perioden 1994-1999, som også omfattede de største nationale programmer for mål 5a-foranstaltninger.

Der blev gennemført omkring 17 kontrolbesøg i medlemsstaterne for at afklare visse situationer, der ansås for utilfredsstillende (vedrørende 2-3 % af EUGFL-betalingerne i 2004), og som følges op med passende korrektioner.

5.4. FIUF

Der blev foretaget i alt otte kontroller på stedet i 2004. Fem kontroller på stedet vedrørte forvaltnings- og kontrolsystemer for programmerne for perioden 2000-2006 (407 mio. EUR) i fire medlemsstater. En FIUF-revision vedrørte afslutning af programmerne for 1994-1999 (1,1 mio. EUR). To projekter med nyskabende foranstaltninger blev revideret for så vidt angår en FIUF-støtte på 236 000 EUR. Der blev i alt revideret 19 strukturprojekter (5,35 mio. EUR) med en FIUF-støtte på 1,8 mio. EUR.

5.5. OLAF

I løbet af 2004 gennemførte OLAF 29 kontrolbesøg i medlemsstaterne. 22 af disse kontrolbesøg omfattede kontrol på stedet og blev foretaget af Kommissionen med henblik på at beskytte EU's finansielle interesser mod svindel og andre uregelmæssigheder. Syv andre kontrolbesøg vedrørte enten nationale administrationer eller de retlige myndigheder.

Seksten kontrolbesøg vedrørte ESF, tre EFRU, to FIUF og et EUGFL, Udviklingssektionen.

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1681/94 indberettede medlemsstaterne i 2004 selv 3037[8] sager med uregelmæssigheder vedrørende 431 mio. EUR i forbindelse med betalinger i perioderne 1994-1999 og 2000-2006. Både beløbene og antallet af sager er øget i forhold til 2003. Dette vil sandsynligvis få indflydelse på afslutningen af programmerne for perioden 1994-1999. Denne udvikling er samtidigt et glædeligt udtryk for, at medlemsstaterne er blevet mere bevidste om deres forpligtelser på dette område og har indført mere effektiv kontrol og indberetning som modtræk over for et voksende antal uregelmæssigheder.

6. UDVALG OG KOMITÉER, DER BISTÅR KOMMISSIONEN

6.1. Komitéen for Udvikling og Omstilling i Regionerne (CDCR)

CDCR afgav i sin egenskab af forvaltningskomité positive udtalelser om ændring af retningslinjerne for INTERREG III og INTERREG IIIC og om Kommissionens forordning (EF) nr. 448/2004, hvad angår støtteberettigelsen for udgifter til operationer, der medfinansieres af strukturfondene. CDCR tog i sin egenskab af rådgivende komité stilling til den faglige bistand, der er planlagt for 2005, godkendelse af lister over de områder, som er støtteberettigede under mål 2 i de ti nye medlemsstater, og godkendelse af programmeringsdokumenter for de nye medlemsstater.

6.2. ESF-udvalget

Udvalget vedtog tre udtalelser: om vedtagelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 448/2004, om de nye medlemsstaters programmeringsdokumenter og de fremtidige lovgivningsrammer for strukturfondene.

6.3. Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udviklingen af Landdistrikterne (STAR)

STAR-udvalget mødtes 11 gange i 2004 og afgav positive udtalelser om 52 ændringer af programmer til udvikling af landdistrikter iht. artikel 44, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 og 5 positive udtalelser om landdistriktudviklingsprogrammer iht. artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999.

6.4. Komitéen for Fiskeri og Akvakultur (CSFA)

Komitéen blev hørt om følgende anliggender: udkastet til forordning (EF) nr. 448/2004, FIUF-programmeringsdokumenter for de 10 nye medlemsstater, projekterne vedrørende nyskabende aktioner, konferencen om FIUF’s fremtid, fortolkning af artikel 16 i forordning (EF) 2797/1999 og om udkastet til komitéens forretningsorden.

[1] Forskuddene til EU-10-strukturfondsprogrammerne beløber sig til 16 % af de samlede forpligtelser på 16 mia. EUR for perioden 2004-2006, eller 2,56 mia. EUR fordelt på 2004 (10 %) og 2005 (6 %).

[2] Artikel 31, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 fastsætter “N+2”-reglen: Den del af en forpligtelse, som ikke er opfyldt ved et acontobeløb, eller som Kommissionen ikke har fået forelagt nogen gyldig betalingsanmodning for, jf. artikel 32, stk. 3, ved udgangen af det andet år efter forpligtelsesåret eller, i givet fald og for de pågældende beløb, efter datoen for en senere beslutning truffet af Kommissionen, som er nødvendig for at tillade en foranstaltning eller en operation, eller ved udløbet af den i artikel 37, stk. 1, nævnte frist for aflevering af den endelige rapport, frigøres ex officio af Kommissionen; fondenes deltagelse i denne intervention reduceres tilsvarende.

[3] (http://www.urbanaudit.org)

[4] www.europa.eu.int/equal

[5] http://europa.eu.int/comm/regional_policy/innovation/concours_en.htm

[6] Beslutning 884/2004/EF om ændring af beslutning 1692/96/EF.

[7] Jf. bilag - del 5: Resultatreserven: procentuel fordeling, mål 1 og mål 2.

7 Jf. også årsberetningen for 2004 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser – bekæmpelse af svindel, http://europa.eu.int/comm/anti_fraud/reports/index_en.html.

Top