Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52004AE0313

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Den generelle præferenceordning (GSP)«

OJ C 110, 30.4.2004, p. 34–39 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 110/34


Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Den generelle præferenceordning (GSP)«

(2004/C 110/10)

Den 20. januar 2003 anmodede Pascal Lamy, medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for handel, under henvisning til EF-traktatens artikel 262 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at udarbejde en udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som udpegede Antonello Pezzini til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 6. februar 2004.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 406. plenarforsamling den 25. februar 2004 følgende udtalelse med 117 stemmer for, en imod og ingen hverken for eller imod:

1.   Indledning

1.1

I de seneste årtier har EU i lyset af de skiftende omstændigheder konsekvent justeret og ajourført sin politik for handelspræferencer for udviklingslande. Den seneste omfattende revision af den generelle præferenceordning (GSP) trådte i kraft 1. januar 1995 og skulle gælde 10 år frem. Det vil sige, at ordningen udløber den 31. december 2004, og en ny revision er derfor påkrævet.

1.2

Retningslinjerne fra 1994 affødte en række vigtige ændringer. Den traditionelle metode med at give toldfri markedsadgang for begrænsede mængder afløstes af et modulationskoncept, som giver begrænsede præferencer for ubegrænsede mængder. Samtidigt blev der indført nye regler om graduering, hvorefter det blev muligt at udelukke visse eksportsektorer fra specifikke begunstigede lande.

1.2.1

Derefter blev der tilbudt yderligere præferencer gennem særlige ansporende ordninger, der skulle fremme følgende målsætninger:

bæredygtig udvikling,

støtte til de mindst udviklede lande,

bekæmpelse af narkotikaproduktion og –handel,

beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder,

miljøbeskyttelse.

1.2.2

Der findes bestemmelser om midlertidig tilbagetrækning af GSP-fordele for lande, der ikke overholder menneskerettighederne, er skyldige i alvorlig og systematisk overtrædelse af vigtige arbejdsnormer, har udvist utilstrækkelig kontrol, har lukket øjnene for narkotikahandel, har været involveret i svigagtig adfærd eller uredelig handelspraksis, har overtrådt internationale konventioner om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne eller har overtrådt et eller flere af en række øvrige krav. Denne sanktion har dog været benyttet så sjældent, at den stort set ikke har haft nogen effekt. Myanmar er for tiden det eneste land, der er underkastet denne sanktion.

1.3

For at lette gennemførelsen af GSP fremsatte Kommissionen i 1998 forslag (KOM(1998) 521 endelig), der samlede de meget divergerende bestemmelser for industri- og landbrugsprodukter i en ny forordning, der trådte i kraft den 1. januar 1999 og udløb den 31. december 2001. EØSU gav disse forslag (1) sin opbakning. De blev derefter indarbejdet i Rådets forordning (EF) 2820/98.

1.4

I 2001 fremsatte Kommissionen forslag (i KOM(2001) 293 endelig) til en ændret ordning for perioden 1. januar 2002 – 31. december 2004. EØSU støttede også disse forslag (2), der blev sat i kraft som Rådets forordning (EF) 2501/2001.

2.   Kommissionens forslag

2.1

Kommissionen planlagde oprindeligt at offentliggøre et dokument i september 2003, hvor den ville fremlægge forslag til den nye ordning, som skulle træde i kraft 1. januar 2005. Efterfølgende besluttede den at udsætte indførelsen af den nye ordning med et år og fremsætte et forslag til en overgangsordning for den mellemliggende periode, som viderefører de nuværende retningslinjer med nogle relativt små ændringer, hovedsagelig af teknisk art.

2.1.1

Beslutningen om at udsætte indførelsen af grundlæggende ændringer af ordningen skyldes bl.a. ønsket om at afvente resultaterne af Doha-runden i WTO-forhandlingerne og ikke at påvirke resultatet af disse forhandlinger. En yderligere grund var den klage, som Indien fremsatte mod EU, i WTO. Man fandt det endvidere hensigtsmæssigt først at indføre de nye retningslinjer et stykke tid efter EU's udvidelse for at give de nye medlemsstater mere tid til at tilpasse sig. En af disse (Cypern) er for tiden et GSP-begunstiget land.

2.1.2

Den nye ordnings tiårsperiode forventes nu at starte den 1. januar 2006. Selvom Doha-forhandlingsrunden ikke skulle være gennemført på det tidspunkt, har Kommissionen besluttet, at den ikke vil søge yderligere forlængelse af status quo. Cancun-forhandlingernes relative fiasko lover ikke godt for en vellykket afslutning af Doha-runden inden for denne tidsplan.

2.2

Kommissionens forslag for overgangsperioden blev offentliggjort i september 2003 (KOM(2003) 643 endelig), og EØSU billigede disse arrangementer (3).

2.3

I overensstemmelse med Pascal Lamys anmodning fremlægger EØSU nu sine bemærkninger og anbefalinger vedrørende den udformning, retningslinjerne for den nye endelige GSP-ordning, der skal indføres efter overgangsperiodens afslutning, bør have.

3.   EØSU's bemærkninger

3.1

EØSU mener, at målsætningerne for den nuværende ordning (som omtalt ovenfor) er værd at kæmpe for, og at de bør være fundamentet i enhver ny ordning, som skal afløse de nuværende arrangementer.

3.2

Udfordringen er nu at designe et system, der sikrer effektiv gennemførelse af EU's politikker på dette område.

3.3

EØSU konstaterer i denne forbindelse, at de særlige ansporende ordninger i vidt omfang ikke har haft den ønskede virkning. Ved den sidste opgørelse var kun et enkelt land (Republikken Moldova) omfattet af den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder (et andet land, Sri Lanka, kommer til i februar 2004), og der er slet ingen i den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet. Dette er et klart tegn på, at de særlige ansporende ordninger ikke har fungeret som incitamenter. EØSU mener derfor, at en kulegravning af disse mekanismer bør være en del af revisionsprocessen.

3.3.1

I en tidligere udtalelse (4) om dette emne bemærkede EØSU, at Kommissionens forslag til forbedring af disse arrangementer måske ikke var gået langt nok til at gøre incitamenterne attraktive for de begunstigede lande. Dette rejser spørgsmålet, om det inden for modulationsordningen med dens begrænsede præferencer er muligt at anspore de berørte lande til at opføre sig som ønsket.

3.3.2

Den ekstra ensartede nedsættelse af satsen med 3,5 procentpoint, som resulterer i en samlet nedsættelse på 7,0 procentpoint, kan meget vel være et utilstrækkeligt incitament i sammenligning med de enorme summer, der er involveret i narkotikahandel, eller de tårnhøje udgifter til gennemførelse af miljøprojekter, som de begunstigede landes statskasser må imødese.

3.3.3

Spørgsmålet er også, hvordan incitamentet bedst skrues sammen: om nedsættelsen skal gives efterfølgende som anerkendelse af, at et begunstiget land har opfyldt kravene, eller om det er bedre at tilbyde incitamentet forud for at tilskynde de berørte lande til at gennemføre den påkrævede politik. Ingen af disse fremgangsmåder vil imidlertid få den ønskede virkning, hvis ikke præferencerne er tilstrækkeligt store til at udgøre et virkeligt incitament.

3.4

Uanset hvilke foranstaltninger der træffes, skal de efter EØSU's mening være gennemsigtige, sammenhængende, objektive og ikke-diskriminerende. De bør bygge på internationalt vedtagne standarder og internationalt anerkendte kriterier, hvor sådanne findes, herunder ILO's otte vigtige arbejdsnormer. De skal også være forenelige med WTO-reglerne og andre traktatmæssige forpligtelser.

3.5

I sin tidligere udtalelse (5) påpegede EØSU, at Kommissionen i sin reform dengang ikke gik så vidt som til en fuldstændig harmonisering og sammenfatning af alle GSP-regler og -fremgangsmåder. EØSU håbede, at den store reform i 2004 ville give anledning til at forenkle, harmonisere, strømline, kodificere, slanke og sammenfatte hele systemet. EØSU genfremsætter nu sin tidligere erklæring og understreger, hvor stor betydning udvalget tillægger dette spørgsmål. Forenkling er en forudsætning for at forbedre GSP's funktionsmåde og for enhver udsigt til at gennemføre GSP's målsætninger. De nuværende arrangementer mangler klarhed, præcision og struktur.

3.6

En af de faktorer, der bidrager til de nuværende arrangementers kompleksitet, er gradueringsordningen, som indebærer, at specifikke eksportsektorer fra de enkelte begunstigede lande kan udelukkes med den begrundelse, at støtten til bestemte industrier i bestemte regioner ikke længere er påkrævet, og det ikke er berettiget at forlænge støtten i forbindelse med støtte til udviklingslande, heller ikke selvom støtten til andre industrier i det samme land forventes fortsat. EØSU bifaldt (6) ganske vist bevarelsen af gradueringsordningen i overgangsordningerne fra 1. januar 2002 til 31. december 2004, men mener, at denne fremgangsmåde bør tages op til nærmere overvejelse som en del af den mere dybtgående reform, der nu skal sættes i gang.

3.7

I en række udtalelser (7) fra de sidste år har EØSU understreget det store behov for, at lovforslag ledsages af en detaljeret konsekvensanalyse. Udvalget håber, at Kommissionen vil udarbejde en sådan konsekvensanalyse af sine forslag til reform af GSP-ordningen.

4.   Civilsamfundets synspunkter

4.1

Den 10. juni 2003 afholdt EØSU en høring af repræsentanter for civilsamfundet i sit hovedkvarter i Bruxelles. Inden mødet blev der sendt et spørgeskema til deltagerne. En kopi heraf findes i Bilag 1. De synspunkter, der fremlægges i dette afsnit, afspejler de modtagne skriftlige besvarelser og indlæggene på høringen.

4.2

Der var en udbredt følelse af, at den nuværende ordning ikke fungerede så godt, som den kunne. Mange udtrykte alvorlig tvivl om præferencetoldens effektivitet, men de kunne ikke underbygge denne formodning. Det var vanskeligt at evaluere ordningens succes, fordi der kun var få data til rådighed. Andre pegede på en ulige fordeling af fordele. 75 % af den samlede toldnedsættelse går til lande i Østasien, heraf en tredjedel til Kina. Der blev udtrykt bekymring over, at størsteparten af fordelene tilfaldt de mest avancerede udviklingslande og ikke de mindst udviklede lande. De mest begunstigede er ofte internationale virksomheder, ikke lande. Der var en generel følelse af, at GSP-ordningens virkningen ofte opvejedes af andre faktorer, som f.eks. ikke-toldmæssige hindringer.

4.3

Mange problemer blev indkredset:

Udhulning af toldpræferencerne svækker effekten af GSP. Da tolden generelt sættes ned, mindskes muligheden for at give udvalgte lande præferencefordele i betydeligt omfang. Når Doha-forhandlingerne er afsluttet, forventes der yderligere generelle nedsættelser.

Ordningen er sårbar over for svig. Det er relativt let for skrupelløse virksomheder i lande, der ikke er berettigede til præferentielle toldsatser, at eksportere deres varer til et præferenceberettiget land og derefter reeksportere dem til EU, som om de var produkter fra sidstnævnte land.

Selv hvor der ikke er tale om svig, er det en kompliceret sag at identificere oprindelseslandet, især hvad angår forarbejdede artikler, der indeholder flere materialer eller delkomponenter. I mange tilfælde pålægger dette EU-importøren uacceptable kontrolbyrder.

Reglerne, især om graduering, er for indviklede og medfører forvirring og strid.

Der savnes sammenhæng mellem GSP og andre EU-instrumenter. I nogle tilfælde kan lande få toldkontingenter via:

a)

en bilateral aftale med EU,

b)

autonome produktspecifikke kontingenter, der bevilges hvert år til alle tredjelande uanset oprindelse,

c)

præferentielle toldsatser under GSP-ordningen.

4.4

Der var meget forskellige meninger om, hvilke mål GSP-ordningen skulle følge i den næste tiårsperiode. Fagforbundene stod fast på den opfattelse, at vigtige arbejdsnormer, miljøbeskyttelse og bekæmpelse af narkotikaproduktion og –handel skulle være en væsentlig del af ordningen - og at man skulle gå så vidt som til at udelukke lande, der ikke opfyldte disse krav, uanset deres økonomiske status. Omvendt mente brancheforeningerne, at GSP ikke var det rette instrument til at behandle problemer af denne art, selvom de anerkendte deres store betydning, og at det ville besværliggøre gennemførelsen af præferenceordningen og føre til en vis retsusikkerhed, hvis de blev taget med.

4.5

Nogle af de udspurgte mente, at den nuværende liste over begunstigede lande var inkonsekvent, fordi:

a)

der er for stor spredning i de udviklingsniveauer, der er omfattet af listen,

b)

udviklingsøkonomier og overgangsøkonomier sammenblandes,

c)

flere begunstigede lande har også en præferentiel status via bilaterale og regionale handelsaftaler.

Andre var af den opfattelse, at BNP pr. indbygger ikke burde være definitionskriteriet, eftersom nogle lande med lavt BNP pr. indbygger havde en stærk, eller ligefrem dominerende stilling i verdenshandelen inden for bestemte industrisektorer. Fagforeningsrepræsentanter anførte, at tilslutning til vigtige arbejdsnormer, miljøbeskyttelse og bekæmpelse af narkotikahandel skulle være det eneste kriterium. Mange havde det synspunkt, at listen over begunstigede lande skulle begrænses til de 49 lande, der står på FN's liste over de mindst udviklede lande.

4.6

Der var almindelig enighed om, at basale præferencer skulle tildeles forud, men at særlige præferencer — hvis de overhovedet skulle bevilges — skulle tildeles efterfølgende.

4.7

Der blev bl.a. stillet følgende forslag til forenkling:

reduktion af listen over begunstigede lande,

reduktion af antallet af industrisektorer og produktkategorier,

udelukkelse af lande med en bilateral aftale med EU,

udelukkelse af lande, der får støtte fra en regional handelsaftale,

ophævelse af særlige præferencer eller reduktion af deres antal,

forenkling af reglerne om oprindelsesland,

forenkling eller ophævelse af gradueringsklausulen,

eliminering af al værditold på 3 % eller derunder og al specifik told på 5 EUR eller derunder.

Fortalerne for at begrænse de begunstigede lande til de 49 mindst udviklede lande påpegede, at dette i sig selv ville resultere i en større forenkling af ordningen.

4.8

Der var en generel fornemmelse af, at gradueringsklausulen ikke fungerede ordentligt og havde medført adskillige tvister. En af deltagerne gik så vidt som til at sige, at den nuværende ordning var totalt blind og uigennemsigtig. Det bemærkedes, at tab af GSP-status ofte førte til en nedskæring af de udenlandske direkte investeringer i det pågældende land, fordi investeringen havde baseret sig på tilstedeværelsen af de præferentielle toldsatser. De udelukkede lande blev således straffet dobbelt. Et andet problem er, at den referenceperiode, der anvendes til ajourføring af gradueringen, ligger langt fra tidspunktet for ajourføringen. Referenceperioden for 2003 er f.eks. 1997-1999.

4.9

Der er almindelig enighed om, at EU's generelle handels- og udviklingspolitikker ikke blot mangler sammenhæng, men også ind imellem er indbyrdes modstridende. Skal der rettes op på denne situation og findes en rimelig balance mellem de forskellige faktorer, der skal tages hensyn til, kræver det en koordineret indsats fra alle EU's institutioner samt aktiv deltagelse af en række generaldirektorater i Europa-Kommissionen.

5.   Tredjelandes synspunkter

5.1

Det samme spørgeskema blev sendt til regeringer og repræsentative organisationer i en række begunstigede lande. Desværre var der kun få, der svarede, og da besvarelsesprocenten var for lav til at udgøre et statistisk signifikant udsnit, blev de udelukket fra denne undersøgelse. EØSU er dog fortsat aktivt engageret i at bistå udviklingslandene med at opbygge deres kapacitet til at besvare forespørgsler af denne art.

6.   Særlige bemærkninger

6.1

Sandsynligvis vil GATT-forhandlingernes Doha-runde med dens uheldige start trække lige så meget i langdrag som de tidligere runder. EØSU bifalder derfor Kommissionens beslutning om at indføre den nye ordning fra 1. januar 2006 uden at afvente resultatet af Doha-runden på et eller andet uvist tidspunkt i fremtiden.

6.2

Det initiativ, som EU satte i værk i forbindelse med »alt undtagen våben«-aftalen for de 49 mindst udviklede lande, indebærer at disse er endegyldigt fjernet fra GSP-ordningen. Da de er berettiget til toldfrit at eksportere alle andre produkter (med visse overgangsundtagelser på landbrugsområdet) til EU i ubegrænsede mængder, gælder GSP ikke mere for dem, eftersom man ikke kan reducere noget, der allerede er nulstillet, gennem præferencer.

6.3

GSP er et element i EU's udviklingspolitik og må som sådant ikke være ude af trit med de andre elementer i denne politik. Ændringer i GSP-ordningen skal overvejes i lyset af den overordnede udviklingsstrategi. Dette kræver en høj grad af koordination mellem de relevante generaldirektorater i Kommissionen.

6.4

Når den nye ordning indføres, håber EØSU, at man vil benytte lejligheden til at harmonisere alle ordningens regler og procedurer.

6.5

GSP-ordningen sigter primært på at bistå udviklingslande med at udvikle deres økonomier. Den kan ikke være en patentløsning for alle problemer i disse lande.

6.6

Der er blevet rejst kritik af den nuværende GSP-ordning på flere punkter:

Ordningen omfatter for mange lande.

De særlige ansporende ordninger har spillet fallit.

Fordelene er ulig fordelt.

Gradueringsordningen er for indviklet.

Ordningen er sårbar over for svig.

Udhulning af toldpræferencerne har svækket ordningens effekt.

6.6.1

EØSU er enig i, at ordningen omfatter for mange lande. Den nuværende liste over begunstigede lande omfatter 174 lande, og blandt disse er der store forskelle mht. udviklingsniveau, handelens omfang, BNP pr. indbygger, industrialiseringsniveau, fattigdomsniveau og tilslutning til internationalt anerkendte normer for socialt ansvar.

6.6.1.1

På den ene side omfatter listen lande med stor samhandel som Kina, Indien, Den Russiske Føderation og Sydafrika, der er vægtige konkurrenter til EU inden for mange markedssektorer. I den anden ende af skalaen finder man fjerntliggende øsamfund med bitte små økonomier som Juleøen, Heard Island, McDonald Islands, South Georgia og De Sydlige Sandwichøer. Mellem disse to yderpunkter ligger skatteparadiser som Caymanøerne, olierige lande som Kuwait, lande med veludviklede økonomier som Egypten og lande med totalitære regimer som Zimbabwe.

6.6.1.2

EØSU er enig i forslaget om, at BNP pr. indbygger ikke bør være det eneste kriterium, der kvalificerer til optagelse i GSP-arrangementerne. Udvalget deler også den bekymring, der er givet udtryk for fra mange sider, nemlig at en uforholdsmæssig stor del af fordelene går til de lande, der har mindst brug for dem. For at sikre, at støtten fra GSP-ordningen koncentreres om de lande, der har størst behov for den, anbefaler EØSU, at de nye retningslinjer udelukker følgende kategorier fra deltagelse:

Lande, som ikke af FN er udpeget som »udviklingslande«.

Lande, der har bilaterale eller regionale handelsaftaler med EU.

Lande, der er medlemmer af OPEC.

Lande, der har atomvåbenprogrammer.

Lande, der fungerer som skatteparadiser.

6.6.1.3

For ikke at stille lande med bilaterale eller regionale handelsaftaler med EU ringere, bør det være muligt at ændre de eksisterende aftaler, så de konsoliderer enhver fordel, som disse lande er berettiget til under GSP-arrangementerne.

6.6.2

EØSU lægger meget stor vægt på at fremme overholdelsen af vigtige arbejdsnormer, beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af narkotikahandel, men det må erkendes, at den nuværende GSP-ordning har været totalt ineffektiv mht. at nå nogen af de opstillede mål. Kun et enkelt land er blevet optaget i den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, og ingen overhovedet i den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet. Der er intet tegn på, at de særlige ansporende ordninger for bekæmpelse af narkotikaproduktion og –handel, som 12 lande har været med i, har haft nogen som helst effekt på narkotikahandelen.

6.6.2.1

EØSU kan ikke se nogen idé i at forlænge en ordning, som på trods af de beundringsværdige målsætninger har spillet så grundigt fallit i praksis. Udvalget mener, at man bør finde frem til en mere effektiv måde at nå disse målsætninger på. Mener man, at GSP-ordningen bør bruges til dette formål, kan det bedst gøres ved i højere grad at anvende bestemmelsen om midlertidig tilbagetrækning (af GSP-fordele). Den er hidtil kun blevet brugt imod et enkelt land af de 174 på listen, til trods for at krænkelse af de fastsatte normer kan konstateres i adskillige tilfælde. Årsagen er ofte, at det skønnes uklogt at fornærme regeringerne i de pågældende lande eller støde dem fra sig. EØSU kan ikke tolerere, at principsager underordnes det politisk hensigtsmæssige.

6.6.2.2

EØSU anbefaler, at Kommissionen som en del af de nye retningslinjer fastlægger klare normer for beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, beskyttelse af miljøet, bekæmpelse af narkotikahandel, overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og andre områder såsom forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd. Lande, som i alvorlig grad og systematisk overtræder disse normer, bør i første omgang gøres opmærksom på deres lovbrud og mødes af krav om at korrigere det. Siddes dette krav overhørigt, skal der udstedes en offentlig advarsel om, at manglende opfyldelse af normerne på en fastlagt dato vil resultere i midlertidig tilbagetrækning af alle GSP-fordele. Lande, som ikke reager på disse advarsler, mister så alle præferencer, indtil de har opfyldt kravene. For at skabe den ønskede virkning, skal dette betragtes som en rutinemæssig foranstaltning, der anvendes, når det er nødvendigt, og ikke som et kampmiddel, der kun tages frem som en sidste udvej.

6.6.2.3

På områder, hvor der findes internationalt anerkendte normer (8), f.eks. ILO's vigtige arbejdsnormer, skal disse være grundlaget for de normer, EU anvender. Udformningen og anvendelsen af relevante EU-normer bør dog ikke hæmmes af fraværet af sådanne internationale normer. EU er berettiget til helt efter eget skøn at fastlægge betingelser for handelen på præferencevilkår. Fristelsen til at se gennem fingrene med narkotikahandel, vende det blinde øje til krænkelser af menneskerettighederne og overudnytte miljøet er stærk, og der må derfor skabes en tilstrækkelig stor modvægt. Det er samtidig vigtigt at understrege det moralske bud i disse spørgsmål for at imødegå beskyldningen om, at disse krav blot er en form for skjult hindring af ikke-toldmæssig art.

6.6.3

EØSU erkender, at den nuværende fordeling af fordele er ujævn, idet de mere avancerede udviklingslande begunstiges mest, og ikke de lande, som har størst behov for bistand. Efter udvalgets mening vil udelukkelse af de kategorier af lande, som nævnes i pkt. 6.6.1.2 ovenfor, være et skridt i retning af en genoprettelse af balancen. For at fremme økonomisk udvikling i de fattige lande bør der først fastsættes præferencer for produkter i overensstemmelse med de begunstigede landes interesser. Det ville i høj grad forenkle processen, hvis der skulle foretages en vis rationalisering af de industrisektorer og produktkategorier, som var omfattet af ordningen.

6.6.4

EØSU erkender, at den nuværende gradueringsordning er for kompleks, og at dette har medført megen strid og utilfredshed, især fra de landes side, som har været omfattet af den. En vis forbedring er selvfølgelig ønskelig, men EØSU er ikke enig med dem, som mener, at man skal holde op med at graduere. Graduering bør ikke betragtes som en sanktion, men som en erkendelse af det faktum, at præferencerne har virket, og at en bestemt industrisektor er nået frem til et punkt, hvor den ikke længere har brug for præferentiel bistand. At dette virkelig er tilfældet demonstreres af det faktum, at otte af de ni industrier, som hidtil er blevet gradueret, er fortsat med at øge omfanget af deres eksport til EU efter gradueringen. Den antagelse, at sektorer og lande på et tidspunkt vil nå dette trin, er indbygget i GSP-ordningen.

6.6.4.1

EØSU anbefaler, at gradueringsordningen forenkles, gøres mere gennemsigtig og kombinerer en statistisk økonomisk vurdering, baseret på et system af markedsindikatorer, med en seriøs markedsevaluering af den pågældende sektor. Generaldirektoratet for Erhvervspolitik kunne med fordel involveres i denne opgave, og den europæiske industris synspunkter burde også drøftes indgående. Desuden bør intervallet mellem tidspunktet for gradueringen og referenceperioden reduceres.

6.6.4.2

Bestemmelsen i overgangsordningen om, at gradueringsprocessen ikke skal anvendes på noget begunstiget land, hvis eksport til EU udgør mindre end 1 % af den samlede EU-import af produkter omfattet af EU-præferenceordningen i mindst et af referenceårene, bør efter EØSU's anbefaling også medtages i retningslinjerne for den nye ordning i sin endelige udformning. Udvalget mener, at det bør overvejes at sætte denne tærskel op.

6.6.5

EØSU er bekymret over forekomsten af svig og mener, at der bør træffes enhver tænkelig foranstaltning for at mindske den. Oprindelsesreglerne er for indviklede og vanskelige at anvende. De kan let misforstås og kræver indgående kendskab til en stor mængde lovtekster. De fungerer derfor både som en begrænsning af handelen og et incitament til svig. Alt for ofte bliver begunstigede lande blot brugt som kanal for ikke-begunstigede landes produkter. Forekomsten af ukorrekt udstedte eller forfalskede GSP-oprindelsescertifikater, formular A, i visse oprindelseslande i 1990'erne er et godt eksempel. Der skal være effektive inspektions-, kontrol- og gennemførelsesforanstaltninger. Dette vil kræve styrkelse af toldtjenesterne i EU og bedre koordination mellem dem.

6.6.5.1

Det bør også kræves af de begunstigede lande, at de skærper deres egen kontrol. Begunstigede lande, der lukker øjnene for svig ved at operere med ineffektive kontrolforanstaltninger, bør midlertidigt miste deres præference. Det koster EU over 2,2 mia. EUR årligt i mistede toldindtægter for at finansiere GSP-ordningen. Omvendt modtager de deltagende lande en samlet årlig præference på samme beløb. Hvis EU skal bevilge fordele i den størrelsesorden, er det også berettiget til at fastlægge vilkårene og betingelserne for modtagelsen af disse fordele.

6.6.5.2

Der er desuden behov for tættere kontakt og samarbejde mellem toldmyndighederne i EU og i oprindelseslandene. Det er måske nødvendigt med en finansiel indsats på EU-niveau for at etablere en forbindelse mellem EU-toldembedsmænd og deres kolleger i udviklingslandene. Der skal måske også fremskaffes uddannelsesfaciliteter til toldmyndighederne i disse lande. Oveni kommer sikkerhedsaspektet. I det nuværende klima må det erkendes, at EU's ydre grænser ikke kun følger medlemsstaternes grænser, men i stigende grad ligger i de lande, som EU's import kommer fra. EØSU arbejder i øjeblikket på en udtalelse om dette emne (9)

6.6.6

EØSU erkender, at GSP-præferencernes effektivitet konstant undermineres af gradvise generelle toldnedsættelser som følge af den ene GATT-forhandlingsrunde efter den anden. Udvalget betragter denne situation som uundgåelig og ikke nødvendigvis uønskelig. Globale toldnedsættelser har klart vist sig meget effektive til at stimulere verdenshandelen, og øget global samhandel kan kun være en fordel for alle handelsnationer. Som processen udvikler sig i øjeblikket, kan de nye retningslinjer, der skal gælde for en tiårsperiode, meget vel tænkes at blive EU's sidste anvendelse af en traditionel ordning med nedsat told.

6.7

EØSU synes, at de nuværende oprindelsesregler for præferencehandel er for indviklede. Det resulterer i unødvendige kontrolbyrder for EU-importørerne og skaber en ordning, der er kendetegnet ved uigennemsigtighed og forvirring. En sådan ordning kan kun bidrage til svig. EØSU ønsker disse regler afløst af nye regler, der udformes i lighed med de nuværende regler for ikke-præferentielle varer.

6.8

En anden forenkling kunne være at fjerne tolden i de tilfælde, hvor præferencebehandling medfører: værditold på 3 % eller derunder, specifik told på 5 EUR eller derunder.

6.9

For at give regeringerne i udviklingslandene og EU-importørerne tid til at tilpasse deres planlægning skal enhver ændring af et lands præferencebehandling offentliggøres et år inden dens ikrafttrædelse.

6.10

EØSU mener, at de nye retningslinjer skal være: enkle forudsigelige lette at administrere konsekvente gennemsigtige relevante retfærdige stabile på lang sigt.

7.   Konklusion

7.1

EØSU bifalder Kommissionens beslutning om at indføre den nye GSP-ordning fra 1. januar 2006.

7.2

EØSU opfordrer til, at man i de nye retningslinjer griber anledningen til at harmonisere, sammenfatte og strømline alle regler og procedurer i GSP-ordningen.

7.3

EØSU mener, at Kommissionen bør udsende en detaljeret konsekvensanalyse sammen med sine forslag til de nye retningslinjer.

7.4

EØSU erkender, at de særlige ansporende ordninger har vist sig ineffektive, og slår til lyd for, at de trækkes tilbage. I stedet bør Kommissionen fastlægge internationalt acceptable normer baseret på det europæiske samfunds fundamentale principper. Adgangen til alle præferentielle toldsatser bør suspenderes midlertidigt for lande, som overtræder en af disse normer.

7.5

EØSU er enig i, at GSP-ordningen omfatter for mange lande, og anfører, at antallet bør reduceres som skitseret i teksten.

7.6

EØSU anbefaler, at gradueringsordningen bevares, men at den forenkles og gøres mere gennemsigtig.

7.7

EØSU er bekymret over forekomsten af svig i den nuværende ordning og efterlyser indførelse af strammere kontrol.

7.8

EØSU anser de nuværende præferentielle oprindelsesregler for at være for indviklede og foreslår, at de forenkles i stil med de nuværende ikke-præferentielle oprindelsesregler.

7.9

EØSU mener, at forenkling af ordningen bør være en primær målsætning for de nye retningslinjer. Udvalget håber, at dets forslag om bl.a. at reducere antallet af begunstigede lande, erstatte de særlige ansporende ordninger med foranstaltningen om midlertidig tilbagetrækning på grundlag af klart definerede normer, erstatte de nuværende oprindelsesregler med regler baseret på de ikke-præferentielle oprindelsesregler, reducere intervallet mellem gradueringstidspunktet og referenceperioden og rationalisere de industrisektorer og produktkategorier, som er omfattet af ordningen, vil bringe opfyldelsen af denne målsætning et godt stykke nærmere.

7.10

Denne udtalelse, som er udarbejdet på Pascal Lamys foranledning, er et vigtigt første skridt i høringen af det civile samfund om dette spørgsmål. EØSU er af den overbevisning, at der i tide inden indførelsen af de nye retningslinjer bør foretages flere omfattende høringer om forslagene med deltagelse af de berørte parter både i EU og i udviklingslandene.

Bruxelles, den 25. februar 2004

Roger BRIESCH

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Udtalelse om Forslag til Rådets forordning (EF) om anvendelse af et flerårigt arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 1999 til 31. december 2001 (KOM(1998) 521 endelig — 98/0280 (ACC)) (EFT C af 15.2.1999).

(2)  Udtalelse om Forslag til Rådets forordning (EF) om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (KOM(2001) 293 endelig — 2001/0131 (ACC)) (EFT C 311 af 7.11.2001.

(3)  Udtalelse om Forslag til Rådets forordning om forlængelse indtil 31. december 2005 af gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 2501/2001 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 og om ændring af nævnte forordning (K0M(2003) 634 endelig — 2003/0259 ACC) (CES 1623/2003 af 10.12.2003).

(4)  Udtalelse om forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (KOM(2001) 293 endelig — 2001/0131 (ACC)) (EFT C 311 af 07.11.2001, punkt 3.6).

(5)  Udtalelse om forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (KOM(2001) 293 endelig — 2001/0131 (ACC)) (EFT C 311 af 07.11.2001).

(6)  Idem.

(7)  Udtalelse om Regelforenkling (EFT C 48 af 21.02.2002), Udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer (KOM(2001) 726 endelig) (EFT C 125 af 27.05.2002) samt Udtalelse om Regelforenkling (EUT C 133 af 6.6.2003).

(8)  ILO-normer: nr. 29, 87, 98, 100, 111, 138 og 182.

(9)  Udtalelse om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (KOM(2003) 452 endelig — 2003/0167 (COD)).


Top