52003XC0416(03)

Generelle retningslinjer for samarbejdet mellem CEN, Cenelec og ETSI og Europa-Kommissionen samt Den Europæiske Frihandelssammenslutning

28. marts 2003

(2003/C 91/04)

1. GENERELT

CEN, Cenelec og ETSI på den ene side og Europa-Kommissionen og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) på den anden side bekræfter, at standardisering er en frivillig, konsensusbaseret aktivitet, der udføres af og for de berørte parter selv, der bygger på åbenhed og gennemsigtighed inden for uafhængige og anerkendte standardiseringsorganer, og som fører til vedtagelsen af standarder, som det er frivilligt at overholde(1). De noterer sig, at standarder (EN'er) som følge af den offentlige anerkendelse(2) af de organer, der udsteder dem, og overholdelsen af særlige procedurer, herunder en offentlig høring og en afstemning, adskiller sig fra andre tekniske specifikationer udarbejdet på frivilligt grundlag.

CEN, Cenelec, ETSI, Europa-Kommissionen og EFTA anerkender, at standarderne skal være brugbare til formålet, have en høj grad af acceptabilitet som et resultat af, at alle relevante berørte parter inddrages fuldt ud i standardiseringsprocessen, være indbyrdes kohærente og give mulighed for teknologisk innovation og konkurrence. De bør derfor bygge på kvalificeret videnskabelig forskning, ajourføres regelmæssigt og så vidt muligt være resultatbaserede(3).

Selv om standardisering er en frivillig og uafhængig aktivitet, anerkender CEN, Cenelec, ETSI, Europa-Kommissionen og EFTA, at den har indvirkning på en række områder af offentlig interesse, som f.eks. industriens konkurrenceevne, det indre marked og miljøet. Ved forskellige lejligheder har EU-institutionerne og EFTA anerkendt, at standardisering kan spille en rolle i offentlig politik og virke til støtte for lovgivningen.

Denne erkendelse blev første gang formuleret i 1984 og indgår i de generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og CEN/Cenelec, der blev opnået enighed om den 13. november 1984, og som blev offentliggjort i CEN/Cenelec-memorandum nr. 4, del 1. Siden da har situationen imidlertid udviklet sig, og parterne er enige om, at disse retningslinjer bør ajourføres for at tage hensyn til denne udvikling.

Tilsvarende retningslinjer blev underskrevet af EFTA og CEN og Cenelec den 30. april 1985 (offentliggjort som CEN/Cenelec-memorandum nr. 4, del 2). En revideret udgave af disse blev vedtaget af EFTA-rådet den 30. oktober 1992, idet der især blev taget hensyn til den udvidede status for standarder i EFTA-landene som følge af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2. UDVIKLINGEN INDEN FOR EUROPÆISK STANDARDISERING

CEN, Cenelec, ETSI, Europa-Kommissionen og EFTA mener, at de nye retningslinjer skal tage hensyn til følgende elementer, der udgør væsentlige ændringer i forhold til situationen i henholdsvis 1984 og 1985:

- Mens der i 1984 kun fandtes to europæiske standardiseringsorganer, findes der efter anerkendelsen af European Telecommunications Standards Institute (ETSI) i direktiv 98/34/EF tre europæiske standardiseringsorganer, nemlig CEN, Cenelec og ETSI.

- Med EØS-aftalen forpligtede de lande, der indgik i aftalen, sig til at deltage i det indre marked med samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne. Aftalen skabte samme retsgrundlag for anvendelse af standarder i EFTA EØS-landene som det, der er gældende i EU.

- Standardiseringsarbejdet i Europa har i betydelig grad bevæget sig fra det nationale plan til det europæiske og det internationale plan. De nationale standardiseringsorganers rolle har derfor fået en ny dimension i sammenhæng med europæisk og international standardisering. De nationale standardiseringsorganer vil dog fortsat spille en vigtig rolle i den internationale og den europæiske standardisering. De bidrager på nationalt plan til konsensus, leverer i mange tilfælde støtte til det tekniske arbejde, udgør et permanent forbindelsesled mellem markedsaktører, især SMV'er, forbrugere og miljøorganisationer, og giver adgang til og rådgiver vedrørende både internationale og europæiske standarder. Den officielle vedtagelse gennem offentlig høring og formel afstemning om europæiske standarder (EN'er) foretages af de nationale standardiseringsorganer.

- Økonomiske og sociale interessegrupper og relevante organisationer, dvs. ngo'er, har vist stigende interesse for europæisk standardisering, og, da de er organiseret på europæisk plan, har de nu øgede muligheder for adgang til den europæiske standardiseringsproces og forskellige strukturer inden for CEN, Cenelec og ETSI. Dette formindsker dog ikke behovet for deres inddragelse på nationalt plan.

- Høje grader af miljø- og forbrugerbeskyttelse er blevet gjort til grundlæggende mål i EF-traktaten. Derfor skal miljø- og forbrugerhensyn integreres systematisk i andre politikker og andre samfundssektorer. Denne udvikling vedrører også europæisk standardisering.

- Det erkendes, at europæisk standardisering er en nøglefaktor i forbindelse med kandidatlandenes økonomiske og politiske integration i EU, og disse lande deltager derfor i stigende grad i de europæiske standardiseringsorganers arbejde.

- Med økonomiens globalisering er internationale standarder blevet en vigtig faktor for EU. Den betydning, som internationale standarder tillægges er blevet bekræftet af WTO, navnlig i WTO-aftalen om tekniske handelshindringer og WTO-beslutningen om principperne for udviklingen af internationale standarder anvendt i henhold til aftalen(4), og af Kommissionens tjenestegrene i arbejdsdokument SEK(2001) 1296 af 26. juli 2001 om europæiske politiske principper for international standardisering.

- Markedets behov for tekniske specifikationer har ændret sig og er forskelligt fra sektor til sektor. Desuden bliver industrisektorerne i stadig højere grad indbyrdes forbundne, og de traditionelle grænser mellem dem udviskes, hvilket øger behovet for et tæt samarbejde mellem de europæiske standardiseringsorganer med hensyn til den måde, som standarderne bliver til på.

- Anvendelsen af standarder i offentlig politik har udviklet sig. Bortset fra det fortsatte behov for at færdigudvikle det indre marked og derved fremme konkurrenceevnen og informationsteknologien, er der nye områder, hvor der i stadig større grad gøres brug af standarder, f.eks. sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugere og miljø, overførsel af forskningsresultater til markedet og etableringen af transeuropæiske net.

- Den hurtige udvikling af teknologi og processer inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har medført et behov for lige så hurtig udvikling af nye typer af publikationer. Under hensyntagen til denne udvikling har de europæiske standardiseringsorganer udviklet nye standardiseringsprodukter, som ikke har status af formelle standarder (EN).

- For så vidt angår en eventuel begrænsning af konkurrencen som følge af horisontale samarbejdsaftaler mellem selskaber, der opererer på samme markedsniveau (-niveauer) har Kommissionen offentliggjort en meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 81(5). I denne meddelelse anses standardiseringsaftaler for at være en slags horisontal samarbejdsaftale indgået mellem private virksomheder eller inden for offentlige organer eller myndigheder, der har fået pålagt at levere ydelser af almen økonomisk interesse, som f.eks. de standardiseringsorganer, der er fastsat i direktiv 98/34/EF. I meddelelsen anføres det også, at standardiseringsaftaler i princippet ikke begrænser konkurrencen, hvis de vedtages af anerkendte standardiseringsorganer, og er baseret på åbne og gennemsigtige procedurer, der ikke medfører forskelsbehandling.

- Standardisering har fået en høj politisk profil. Dette er et udtryk for standardernes særlige status i forhold til andre former for specifikationer, og det indebærer en tilsvarende større forpligtelse til at overholde principperne om gennemsigtighed, åbenhed, konsensus, uafhængighed, effektivitet og kohærens.

Af ovennævnte grunde ønsker CEN, Cenelec, ETSI, Europa-Kommissionen og EFTA at bekræfte deres fælles forståelse med hensyn til en række mål og standardernes rolle i denne sammenhæng, principperne for deres indbyrdes forbindelser og samarbejde samt deres nuværende hensigter med hensyn til opfyldelsen af disse mål.

3. FÆLLES MÅL

CEN, Cenelec, ETSI, Europa-Kommissionen og EFTA er enige om, at standardisering spiller en vigtig rolle for det europæiske marked, for virksomhedernes konkurrenceevne, og at den er et vigtigt redskab til støtte for en europæisk politik i almenhedens interesse. Målene for en europæisk standardiseringspolitik er derfor som følger:

- At spille en rolle i færdigudviklingen af det indre marked ved at fremme den frie bevægelighed for varer og tjenester og sikre en bæredygtig udvikling med en høj grad af sikkerhed og kvalitet under hensyntagen til alle økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Under den nye metode får man med de harmoniserede europæiske standarder tekniske løsninger, der indebærer formodning om overensstemmelse med lovgivningens krav. De udgør en fælles og gennemsigtig reference i forbindelse med offentlige indkøb. De bidrager til fjernelse af tekniske handelshindringer. De fremmer en miljømæssig sund udvikling af produkter. Endelig er de en kilde til fælles referencer for handel samt national og europæisk lovgivning, og de fremmer derved teknisk integration i Europa.

- At bidrage til at opfylde målet om en høj grad af miljøbeskyttelse.

- At udgøre et værktøj til fremme af den europæiske konkurrenceevne og at give mulighed for teknologisk innovation. Europæiske standarder fører til et fælles, og alligevel fleksibelt, teknisk miljø i hele det indre marked og udgør accepterede referencer for kvalitet, certificering og overensstemmelse med regler og bestemmelser; de fremmer teknisk samarbejder og udveksling af ekspertise, og de giver iværksættere muligheder for at udnytte stordriftsfordele.

- At tilbyde et gradueret udvalg af standardiseringsprodukter, der svarer til forskellige markedsbehov.

- At tilvejebringe en fleksibel og gennemsigtig mekanisme til skabelse af konsensus i Europa inden for nærmere definerede emneområder. Det konsensusgrundlag, der er nødvendigt for at opfylde de berørte parters behov (herunder de offentlige myndigheder), er forskelligt, afhængig af den pågældende industrisektor, forholdet til lovgivningsmiljøet og faktorer som f.eks. sikkerhed og den potentielle risiko for miljøforurening.

- Gennem de respektive medlemmers deltagelse i internationalt samarbejde at fremme Europas interesser i den globale økonomi og skabe betingelser for adgang til verdensmarkederne. Standarder udgør referencer i forbindelse med teknisk samarbejde, bistand og aftaler om gensidig anerkendelse med tredjelande. Det er meget vigtigt, at internationale standarder vedtages og anvendes på ensartet måde, når der derved kan opfyldes legitime mål, f.eks. beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed og sikkerhed.

- At give kandidatlandene og tilstødende lande et vigtigt værktøj til fremme af tilpasningen af deres økonomier til EU-markedet og at fremme en bæredygtig udvikling samt økonomisk og teknologisk integration eller samarbejde.

- At skabe en mekanisme for arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer i Europa og andre relevante interessegrupper, nemlig ngo'er, som måske ikke på anden måde er involveret, men som har en legitim interesse i resultaterne, til at indgå i standardiseringsprocessen. Dette er for dem en måde til at spille en aktiv rolle i relation til almenhedens interesser som f.eks. beskyttelse af miljø, arbejdstagere og forbrugere. Det giver dem mulighed for at bidrage til en bæredygtig udvikling og beskytte almenhedens interesser på områder, hvor samregulering eller selvregulering er at foretrække frem for direkte regulering.

4. PRINCIPPERNE FOR INDBYRDES FORBINDELSER OG SAMARBEJDE

For at opfylde ovenstående mål er CEN, Cenelec, ETSI, Europa-Kommissionen og EFTA enige om, at:

- Forholdet mellem de europæiske standardiseringsorganer og de offentlige myndigheder på europæisk plan bør baseres på deres anerkendelse af de fælles mål, der er nærmere beskrevet i punkt 3 ovenfor, idet parterne hele tiden er opmærksomme på deres særlige ansvar og kompetenceområder. De understreger, at en permanent, åben og gennemsigtig dialog mellem dem er et fundamentalt grundlag for samarbejde.

- CEN's og Cenelec's nationale medlemsorganisationer og ETSI's medlemmer spiller en vigtig rolle i samarbejdet mellem de europæiske standardiseringsorganer, Europa-Kommissionen og EFTA. Et samarbejde mellem alle de relevante organer og en fælles forståelse af målene i punkt 3 ovenfor er af afgørende betydning for disse retningslinjers succes.

- De institutionelle regler i de europæiske standardiseringsorganer bør sikre, at den europæiske standardisering, især hvor den understøtter europæiske politikker og fællesskabsbestemmelser, forbliver ansvarlig over for alle de berørte parter i Europa, dvs. at der ved udarbejdelsen af standarder og andre dokumenter skal tages hensyn til den bredest mulige vifte af synspunkter, og at procedurerne (under udvikling, høring og afstemning) skal være åbne og gennemsigtige.

- Det europæiske standardiseringssystem har et bredt ansvar over for alle interesser, herunder industrien, arbejdstagerne, forbrugerne, miljøinteresser og offentlige myndigheder, og må derfor ikke basere sig på særinteresser.

- Ved planlægningen, udførelsen og gennemførelsen af standardiseringsprogrammer og aktiviteter, der udføres af de europæiske standardiseringsorganer, skal der sikres kohærens på alle niveauer mellem de tre europæiske standardiseringsorganer, eventuelt ved godkendelses- og gennemførelsesaktiviteter på nationalt plan.

- Det er af afgørende betydning, at det europæiske standardiseringssystem reagerer hurtigt og på passende måde på forskellige markedsbehov i forskellige sektorer under overholdelse af de grundlæggende principper for europæisk standardisering, der er omhandlet i punkt 3 ovenfor. Navnlig kan forskellige markedsbehov kræve forskellige typer af standardiseringsprodukter. For alle typer af standardiseringsprodukter bør principperne om gennemsigtighed, adgang, åbenhed, effektivitet, kohærens og frivilligt arbejde og anvendelse dog stadig følges.

- International standardisering bør styrkes og Europas interesser sikres inden for dette system; internationale standarder bør anvendes ensartet, undtagen hvor dette ville være ineffektivt eller uhensigtsmæssigt for opfyldelsen af de tilstræbte mål.

- Der skal gøres en indsats for at støtte integrationen af kandidatlandenes økonomier i Fællesskabet.

- Anvendelsen af europæiske standarder bør yderligere fremmes som et instrument til økonomisk og teknologisk integration indenfor og udenfor det europæiske marked og som et instrument til at arbejde med markedet som et teknisk grundlag for lovgivning, især med hensyn til at fastlægge tekniske specifikationer for varer og tjenester og for prøvningsmetoder.

5. GENNEMFØRELSE

På baggrund af ovennævnte punkter, forventer de europæiske standardiseringsorganer, at Europa-Kommissionen og EFTA:

- opretholder gennemsigtige juridiske og politiske rammer for europæisk standardisering som en uafhængig, konsensus-baseret og frivillig aktivitet

- anvender europæiske standarder, hvor disse er egnede, som støtte for europæiske forskrifter og andre politikker, og viderefører en politik for en bredere anvendelse af standarder

- angiver juridiske og politiske krav til standarder i overensstemmelse med direktiv 98/34/EF

- afstår fra at udarbejde tekniske forskrifter på områder, som er omfattet af mandater til de europæiske standardiseringsorganer, undtagen hvis dette anses for at være nødvendigt i almenhedens interesse; anmoder i videst mulige omfang om de europæiske standardiseringsorganers og eventuelt deres medlemmers mening om spørgsmål vedrørende standardisering og, hvor det er relevant, om tekniske handelshindringer på europæisk og globalt niveau

- agter fortsat at yde målrettet økonomisk støtte til de europæiske standardiseringsorganer med forbehold af budgetmæssige begrænsninger med det formål at opretholde en passende infrastruktur for europæisk standardisering og forbedre de europæiske standardiseringsorganers effektivitet og synlighed

- hører de europæiske standardiseringsorganer vedrørende behovet for prænormativ forskning og udvikling, og stimulerer udnyttelsen af prænormativ forskning finansieret af Fællesskabet og/eller EFTA, både fra direkte og indirekte forskningsaktioner vedrørende europæiske standarder

- tilskynder dem, som deltager i europæiske F& U-programmer, til i hensigtsmæssigt omfang at underrette de europæiske standardiseringsorganer om deres resultater

- søger, hvor det er hensigtsmæssigt, de europæiske standardiseringsorganers råd og aktive samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af europæiske programmer for bistand til, og samarbejde med, tredjelande

- fremmer anvendelsen af standarder blandt Europas handelspartnere i deres politik og regulering.

Europa-Kommissionen og EFTA forventer på den anden side, at standardiseringsorganerne CEN, Cenelec og ETSI:

- opretholder standardiseringsinfrastrukturen og -procedurerne til opfyldelse af legitime behov (herunder sikkerhed, sundhed, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse) i Europa og samarbejder aktivt for at sikre, at interessenterne får størst mulig fordel af den europæiske standardiseringsinfrastruktur

- sikrer, at strukturer og procedurer giver mulighed for størst mulig grad af åbenhed, gennemsigtighed og repræsentativitet. Procedurerne bør være gennemsigtige og sikre uafhængighed af særinteresser. Der bør gøres en yderligere indsats for en større grad af deltagelse af berørte kredse, især offentlige myndigheder, fabrikanter, små og mellemstore virksomheder, forbrugere, arbejdstagere og miljøgrupper, på nationalt og europæisk niveau ved udarbejdelsen af udkast til standarder og andre standardiseringsprodukter og ved at sikre, at der tages behørigt hensyn til deres synspunkter

- sikrer, at alle de berørte parter, der deltager i udviklingsprocessen, har adgang til dokumenter, der muliggør en effektiv deltagelse

- tager hensyn til almenhedens interesser, især sikkerhed og sundhed, beskyttelse af arbejdstagere, forbrugere og miljø

- er i dialog med Kommissionen og EFTA, mens de udfører standardiseringsarbejdet

- sikrer, at miljøspørgsmål overvejes tilbundsgående og, hvis der er relevant, at der tages hensyn til miljøspørgsmål under udviklingen af standarder for at bidrage til et højt niveau af miljøbeskyttelse

- proaktivt støtter relevante interessenters deltagelse i standardiseringsarbejdet på nationalt, europæisk og internationalt plan

- fastlægger og opretholder institutionelle regler og procedurer, som sikrer kohærens, hurtig behandling og kvalitet ved fastlæggelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen af programmer, standarder og andre standardiseringsprodukter og aktiviteter til opfyldelse af behovene som følge af markedernes udvikling. Dette omfatter specifikt kohærente regler for status quo, meddelelse om aktiviteter, ensartet gennemførelse og tilbagetrækkelse af modstridende nationale standarder (for så vidt angår EN'er)

- sikrer at der, når der udstedes fælles mandater af Europa-Kommissionen og EFTA, anlægges en konsistent fremgangsmåde ved accept og udførelse eller afvisning af mandatet

- sikrer at reglerne for beslutningsprocedurerne fortsat bevarer ansvarligheden over for Det Europæiske Fællesskab, EFTA-landene og arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer, der berøres af det arbejde, der udføres efter et mandat fra Europa-Kommissionen og EFTA

- udfører deres opgaver med højeste effektivitet og kvalitet, herunder anvendelse af moderne metoder og teknologier til udarbejdelse og distribution af deres arbejde

- holder deres publikationer som helhed ajourført og på linje med den teknologiske udvikling gennem regelmæssig gennemgang, der fører til deres bekræftelse, ændring, revision eller tilbagetrækkelse

- tilpasser sammen med deres medlemmer deres strukturer, procedurer og publikationer til udviklingen inden for de berørte parters legitime behov; udvikler passende mekanismer til modtagelse af dokumenter fra interessegrupper og andre parter, og omarbejder dem, hvis hensigtsmæssigt, til standardiseringsprodukter fra de europæiske standardiseringsorganer

- sikrer at alle berørte parter har adgang til standarder gennem bred formidling af information om deres tilgængelighed og ved at sikre, at standarder - herunder eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder, som de måtte indeholde - kan anvendes af markedsaktører på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår

- gennemfører og støtter aktioner, der gør den europæiske standardisering mere synlig

- arbejder hen imod udviklingen og en bred anvendelse af et enkelt overensstemmelsesmærke for europæiske standarder, hvor dette er hensigtsmæssigt

- yder støtte til udviklingen af standardiseringsorganer i de lande, der har ansøgt om medlemskab af EU eller EFTA, så de kan deltage fuldt ud i og blive medlemmer af europæiske standardiseringsorganer; giver dem fuldt medlemsskab, når passende, godkendte betingelser er opfyldt

- samarbejder aktivt i det internationale standardiseringsarbejde; følger WTO's "Code of Good Practice for the Preparation, Adoption and Application of Standards"; promoverer de internationale standardiseringsorganisationer, fremmer anvendelsen af internationale standarder i deres eget arbejde og på globalt plan, når der derved kan opfyldes legitime mål, f.eks. beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed og sikkerhed; gør deres bedste for at støtte berørte kredses adgang til standardiseringsprocesser på internationalt plan

- samarbejder med Europa-Kommissionen og EFTA om udviklingen og gennemførelsen af fællesskabsprogrammer og EFTA-programmer for teknisk bistand og samarbejde med tredjelande, og sikrer, hvor det er muligt, at deres medlemsorganisationers politikker i relation hertil er kohærente

- opretholder og udvikler dialogen med Europa-Kommissionen og EFTA vedrørende alle spørgsmål af strategisk, politisk eller teknisk betydning for de fælles interesser.

(1) Rådets resolution af 28. oktober 1999 om standardiseringens rolle i Europa, punkt 11 (EFT C 141 af 19.5.2000).

(2) Rådets direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 204 af 21.7.1998).

(3) Rådets resolution af 28. oktober 1999 om standardiseringens rolle i Europa, punkt 12 (EFT C 141 af 19.5.2000).

(4) Bilag 4 til G/TBT/9 af 10.11.2000.

(5) EFT C 3 af 6.1.2001, s. 2.