DA

|| KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 20.3.2003

KOM(2003) 124 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling Årsrapport 2002

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling Årsrapport 2002

Resumé........................................................................................................................................ 5

1........... Et europæisk forskningsrum under opbygning............................................................. 6

1.1........ Samordning af forskningspolitikkerne.......................................................................... 6

1.2........ Forskermobilitet............................................................................................................ 8

1.3........ Forbindelsen mellem forskning og innovation.............................................................. 8

1.4........ Les infrastrutures de recherche................................................................................... 11

1.5........ Les questions de Science et société............................................................................ 12

1.6........ Den internationale og den regionale dimension.......................................................... 14

2........... Forberedelse af det sjette rammeprogram................................................................... 17

2.1........ Den interinstitutionelle forhandling............................................................................ 17

2.2........ Gennemførelsesinstrumenter...................................................................................... 19

3........... Gennemførelse og virkning af det femte rammeprogram i 2001................................ 21

3.1........ Gennemførelse af det femte rammeprogram.............................................................. 21

3.2........ Fællesskabsforskningens virkninger........................................................................... 22

3.3........ Internationalt samarbejde........................................................................................... 26

3.4........ Evaluering af rammeprogrammet................................................................................ 28

4........... Rådgivning og kontrol................................................................................................ 30

4.1........ Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST).................................... 30

4.2........ De rådgivende ekspertgrupper.................................................................................... 30

4.3........ Programudvalgene...................................................................................................... 30

4.4........ Grupper på højt niveau............................................................................................... 31

4.5........ Videnskabelig rådgivning........................................................................................... 31

5........... Fremtidsudsigter......................................................................................................... 33

Bilag I....................................................................................................................................... 34

Bilag II...................................................................................................................................... 62

Retsgrundlag for årsrapporten

Artikel 173 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab: "I begyndelsen af hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport omhandler navnlig de aktiviteter, der har fundet sted det foregående år inden for forskning og teknologisk udvikling og resultatformidling, samt arbejdsprogrammet for det igangværende år."

Artikel 5 i afgørelsen om femte FTU-rammeprogram (182/1999/EF, EFT L 26 af 1.2.1999): "Kommissionen orienterer regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om de generelle fremskridt i gennemførelsen af rammeprogrammet og særprogrammerne."

Artikel 24 i afgørelsen om regler for deltagelse (1999/65/EF, EFT L 26 af 1.2.1999): "Den årlige rapport, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 173, skal indeholde oplysninger om gennemførelsen af denne afgørelse."

Andre informationskilder

– De årlige tilsynsrapporter (systematisk og løbende gennemgang): de offentliggøres hvert år og omhandler både rammeprogrammet og de enkelte særprogrammer; de giver koncis og uafhængig feedback om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af programmerne, og om kvaliteten af denne gennemførelse.

– Femårige evalueringsrapporter: de offentliggøres hvert fjerde år og omhandler både rammeprogrammet og de enkelte særprogrammer; de rummer en uafhængig, retrospektiv evaluering af EU's FTU-programmers relevans, effektivitet, resultater og virkning.

– Den europæiske rapport om indikatorer for videnskab og teknologi: den indeholder redegørelser, statistikker og grundige analyser af europæisk og national FTU i en international kontekst.

– Forskning og udvikling: årlige statistikker (Eurostat): den udgives en gang om året og indeholder internationalt sammenlignelige statistikker om F&U-bevillinger, F&U-udgifter, F&U-personale og patenter i medlemsstaterne, fordelt efter regionerne.

– Statistik om F&U og innovation i kandidatlandene og Den Russiske Føderation (Eurostat).

– "Statistics on Science and Technology in Europe" - Offentliggjort i serien: "Panorama of the European Union" (Eurostat).

– "Statistics in focus" Emne: Vidensskab og teknologi (Eurostat).

– Kommissionens årlige budgetrelaterede dokumenter: det foreløbige budgetforslag, budgettet, det konsoliderede forvaltningsregnskab og balancen.

– Undersøgelser og analyser, der offentliggøres i forbindelse med FTU-programmerne, og som omhandler spørgsmål, der er specifikke for de FTU-områder, de dækker.

De fleste af disse dokumenter kan fås eller bestilles på Kommissionens internetadresser:

– Kommissionens generelle EUROPA-netsted: http://europa.eu.int

– Cordis-netstedet med informationer om FTU-rammeprogrammet: http://www.cordis.lu

– GD for Erhvervspolitik's netsted: http://europa.eu.int/comm/enterprise/

– GD for Informationssamfundet's netsted: http://europa.eu.int/information_society/

– GD for Erhvervspolitik's netsted: http://europa.eu.int/comm/enterprise/

– Det Fælles Forskningscenters (FFC) netsted: http://www.jrc.org

– Eurostats netsted: http://europa.eu.int/comm/eurostat

I overensstemmelse med Kommissionens politik for åbenhed og information kan man i øvrigt også finde meget fyldestgørende oplysninger om Den Europæiske Unions politikker og specielt på Cordis-netstedet, der er forbeholdt FTU-rammeprogrammet; på GD Forskning's og de øvrige berørte tjenestegrenes netsteder findes alle referencedokumenter, ordlyden af forslagsindkaldelserne og en lang række andre oplysninger.

Desuden henvises der til et bilag, der for hver især af særprogrammerne under det femte rammeprogram viser de videnskabelige og tekniske aktiviteter for 2001 og udsigterne for 2002, og som kan læses online på følgende internetadresse: http://europa.eu.int/comm/research/report2002.html

Resumé

Denne årsrapport omfatter perioden fra januar 2001 til marts 2002, der har været præget af en helt enestående udvikling i Fællesskabets forskningspolitik. Kommissionen har uddybet sine overvejelser om det europæiske forskningsrums forskellige dimensioner, og den har udformet et rammeprogram, der til fulde kan bidrage til realiseringen af dette forskningsrum.

I tidsrummet mellem februar og september 2001 vedtog Kommissionen forslagene vedrøren­de det sjette rammeprogram og midlerne til at gennemføre det. Efter førstebehandlingen af rammeteksten nåede Rådet og Parlamentet i det store og hele til enighed om det samlede beløb, strukturen, prioriteringerne og gennemførelsesinstrumenterne. Kommissionen har æn­dret sine forslag, hvad angår midlerne til at gennemføre det, med det formål at tilpasse teksterne efter den enighed, der var opnået, og for at sikre en hurtig vedtagelse af det sjette rammeprogram.

Sideløbende hermed udarbejdede Kommissionen de nærmere regler for iværksættelsen af gennemførelsesinstrumenterne, især de integrerede projekter, ekspertisenettene og deltagelsen i forskningsprogrammer, der gennemføres af flere medlemsstater. Hvad angår sidstnævnte har Kommissionen efter opfordring fra Rådet indhentet forslag fra medlemsstaterne med henblik på at finde frem til de områder, der eventuelt kan ydes fællesskabsstøtte til.

Flere vigtige etaper i opbygningen af det europæiske forskningsrum er blevet tilbagelagt med offentliggørelsen af de første resultater i forbindelse med benchmarkingen af de nationale FTU-politikker, kortlægningen af fremragende kompetence inden for forskning og teknolo­gisk udvikling i Europa, vedtagelsen af en strategi for forskermobilitet, den europæiske innovationsresultattavle, handlingsplanen "Videnskab og samfund" og meddelelserne om det europæiske forskningsrums internationale og regionale dimensioner.

Sideløbende hermed blev der undertegnet en rammeaftale om samarbejde på forsknings­området mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, og det europæiske forskningsnetværk GÉANT blev operationelt.

Gennemførelsen af det femte rammeprogram fortsatte med vellykkede resultater i 2001, hvor der blev iværksat hen ved 5000 kontrakter, der tilsammen omfatter over 23 000 deltagere, og hvor Fællesskabets finansielle bidrag udgør over 3,7 mia. EUR. Det, at man har udviklet værktøjer og uddybet analysen for bedre at kunne kvantificere fællesskabsforskningens samfundsøkonomiske virkning, har gjort det muligt at konstatere nye fremskridt mod de mål, der tager sigte på at øge andelen af små og mellemstore virksomheders deltagelse, kvindernes deltagelse i forskningen og en bedre hensyntagen til etiske aspekter.

Det internationale samarbejde er blevet styrket bl.a. gennem undertegnelsen af aftaler med Malta, Ukraine, Rusland og Indien og med udbygningen af de "bi-regionale" forbindelser med Asien, Latinamerika, de caribiske lande og Balkan-landene.

Endelig har de rådgivningsstrukturer, hvorigennem Kommissionen får bistand til gennemfø­rel­sen af forskningsaktiviteterne, fuldtud opfyldt deres formål i kraft af de rapporter og udtalelser, der er forelagt af CREST, de rådgivende ekspertgrupper og de grupper på højt niveau, der blev nedsat af Kommissær Busquin i 2001. Disse strukturer er blevet styrket gennem nedsættelsen af Det Europæiske Rådgivende Forskningsudvalg (EURAB), som startede arbejdet i andet halvår af 2001.

1.           Et europæisk forskningsrum under opbygning

Projektet om at skabe et europæiske forskningsrum blev undfanget som et resultat af et initiativ fra Kommissionens[1] side og Det europæiske Råds viljesytring om, at forsknings­aktiviteterne og forskningspolitikkerne burde integreres og samordnes bedre, både på nationalt og på europæisk plan, som blev fremsat første gang i Lissabon. Realiseringen af projektet går frem efter "den åbne samordningsmetode", der består i, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen går sammen efter behov og i forskellige sammensætninger, med henblik på at gennemføre konkrete tiltag, der kan bidrage til realiseringen af den serie målsætninger, der er anført nedenfor.

De fremskridt, der er gjort med realiseringen af det europæiske forsknings- og innovations­rum, er behandlet i den første statusrapport[2], der blev udarbejdet til Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001.

1.1.        Samordning af forskningspolitikkerne

1.1.1.     Benchmarking af forskningspolitikkerne

Baseret på en metode og tyve indikatorer, som blev fastlagt i partnerskab med medlems­staterne[3], koncentreredes benchmarkingen af de nationale forskningspolitikkers resultater om fem temaer, som Rådet udvalgte i juni 2000, nemlig offentlige og private investeringer i forskning og udvikling, videnskabelig og teknologisk produktivitet, forskningens indflydelse på erhvervslivets konkurrenceevne og beskæftigelsen, menneskelige ressourcer og fremme af en videnskabskultur og videnskabelig forståelse i befolkningen. Analysen af resultaterne er blevet overdraget til fem ekspertgrupper. De disponible data for de femten første indikatorer er blevet offentliggjort i juni 2001[4], og arbejdet med bearbejdningen af de fem resterende er blevet fortsat i samarbejde med EUROSTAT. Den første statusrapport blev offentliggjort i juni 2002[5] De første resultater af benchmarkingen[6] blev delt ud på industri- og forsknings­mini­strenes seminar i Girona den 1. februar 2002 og forlagt ITRA-udvalget i Europa-Parlamentet den 26. februar 2002; de er blevet offentliggjort på CORDIS[7], således at de i vid udstrækning kan blive drøftet og suppleret.

Benchmarkingen af de nationale forskningspolitikkers resultater er blevet gennemført parallelt med udarbejdelsen af "European Trend Chart on Innovation", hvor der hvert år offentliggøres en "europæisk innovationsresultattavle" (se punkt 1.3.1).

1.1.2.     Kortlægning af videnskabelig ekspertise i Europa

Formålet med at kortlægge videnskabelig ekspertise er at finde frem til, hvor i Europa der findes FTU-kapacitet på bestemte områder, også mindre kendte og/eller små kapaciteter, og at vurdere deres kvalitet. Det skulle gøre det muligt at øge disses synlighed på tværs af grænserne ved at formidle kortlægningsresultaterne bredt til politikere, forskere, erhvervsliv og investorer. Derudover kunne resultatet blive, at netværkssamarbejdet intensiveres, mobili­teten og videnoverførslen i Europa øges, og at Europa bliver et mere tiltrækkende sted at forske. På foranledning af Det Europæiske Råd, som opfordrede hertil på Lissabon-mødet, og i forlængelse af Rådets møde d. 15. juni 2000 har Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab fastlagt en metode[8] for et pilotforsøg med kortlægning af fremragende videnska­belig kompetence i Europa, i første omgang på tre områder: biovidenskaber, nanoteknologi og økonomi. Forsøget blev derefter udvidet til lande, der er associeret med rammeprogrammet. Forsøgets mål er at vurdere metodemæssige fordele og ulemper og at indarbejde erfaringerne i en konsolideret og generaliseret metode, som så kan benyttes til fortsat kortlægning fra 2003 og fremefter. I første fase vil der naturligvis blive frembragt et mindre antal kortlægninger, men de vil føre til brugbare og interessante resultater.

De første resultater for økonomi foreligger allerede og blev drøftet med interessenter i november 2001. Hvad angår kortlægning inden for biovidenskaber og nanoteknologi, er der gennemført forberedende undersøgelser med hjælp fra ekspertgrupper, som har sonderet forskellige alternativer og tilvejebragt et solidt grundlag for gennemførelse af forsøget. I marts 2002 blev der nedsat et interessentpanel, som skal bistå Kommissionens tjenestegrene med at styre resten af forsøget og fremsætte anbefalinger med henblik på en mulig generalisering af metoden. Kontrahenter, der er udvalgt efter et åbent udbud[9] udfører bibliometriske analyser og patentanalyser inden for biovidenskaber og nanoteknologi og udvikler redskaber til at fremlægge resultaterne på måder, der kan bruges af de forskellige brugerkategorier. Ved udgangen af 2002 forventes de endelige resultater af forsøget med kompetencekortlæg­ning at foreligge. Generaliseringen af metoden og strategien for gennemførelse af næste runde af denne kortlægning tages op i fjerde kvartal 2002 i tæt samarbejde med medlemsstaterne i lyset af brugernes behov og resultatet af forsøget.

1.1.3.     Etablering af netsamarbejde mellem de nationale forskningsprogrammer

Etablering af netsamarbejde mellem de forskningsaktiviteter, der gennemføres på nationalt og regionalt plan og gensidig åbning af programmerne, er en af målsætningerne for det fælles forskningsrum. Som det første skridt lancerede Kommissionen en forundersøgelse om etablering af et integreret informationssystem for forskning i Europa, der skulle gøre det lettere at iværksætte samordningsaktiviteter. Desuden blev der den 30. maj 2001[10] offentliggjort en meddelelse om iværksættelse af artikel 169 og etablering af netsamarbejde mellem de nationale forskningsprogrammer. Som opfølgning på Rådets konklusioner af 30. oktober 2001 har Kommissionen intensiveret dialogen med de nationale og internationale myndigheder med henblik på at få fastlagt gennemførelsesbestemmelser for de støtteforan­staltninger til samordningen, der er forudset under det sjette rammeprogram, og få udformet pilotprogrammer, der er egnede til anvendelse af artikel 169.

Konkrete forslag med henblik på at sætte skub i den gensidige åbning af de nationale FTU-programmer blev drøftet på industri- og forskningsministrenes uformelle seminar i Girona den 1. og 2. februar 2002. De første udvalgte temaer var havforskning, plantegenomer, kompleksitet og komplekse systemer samt kemi. Den gradvise iværksættelse har siden været genstand for supplerende arbejde inden for CREST.

1.2.        Forskermobilitet

Som opfølgning af rapporten[11] fra en gruppe højtstående repræsentanter for forskningsmini­strene vedtog Kommissionen i juni 2001 en meddelelse[12] om "En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum", hvor den fremlægger en strategi for forskermobilitet i det europæiske forskningsrum.

I meddelelsen stilles der forslag om en serie foranstaltninger for at forbedre annonceringen af ledige stillinger og orienteringen om administrative og lovgivningsmæssige forhold i landene (f.eks. en webportal) og bistå forskere i udlandet og deres familier (f.eks. et net af mobilitetscentre) samt foranstaltninger, der skal forbedre forskernes og deres familiers situation på områder, der berører dem direkte (adgangsvilkår, social sikring, beskatning m.v.). Til den ende er der nedsat en styringsgruppe sammen med medlemsstaterne og kandidatl­andene, hvor der løbende skal udveksles synspunkter på gennemførelsen af meddelelsens initiativer. Den holdt sit første møde i marts 2002.

I Bruxelles blev der i 2001 holdt en stor konference under titlen "An enlarged Europe for researchers" og en rundbordsdiskussion om forskermobilitet. Derudover blev der givet støtte til det belgiske formandskabs konference "For a European research opened on the world".

1.3.        Forbindelsen mellem forskning og innovation

Overvejelserne om, hvordan man kan styrke forbindelsen mellem forskning og innovation, er blevet videreført i 2001. De går ud på at finde frem til, hvordan EU kan skabe vilkår, som kan tilskynde den private sektor til at yde en mere dynamisk forskningsindsats og fremme en bedre erhvervsmæssig nyttiggørelse af den frembragte viden.

1.3.1.     Den europæiske resultattavle for innovation

Efter anmodning fra Det Europæiske Råd udsendte Kommissionen i september 2001 den første komplette udgave af den årlige europæiske innovationsresultattavle ("European Innovation Scoreboard"[13]), et af de tre hovedelementer i the European Trend Chart on Innovation, som er midlet til at gennemføre "metoden med åben koordinering" på innovationsområdet.

Her vurderes innovationsevnen i medlemsstaterne hver for sig og i EU som helhed på fire hovedområder: menneskelige ressourcer på innovationsområdet, videnproduktion, formidling og udnyttelse af viden samt finansiering, resultater og markeder på innovationsområdet.

De 17 resultatindikatorer skulle kunne indfange nogle af de vigtigste målestokke for innovation: de grundlæggende forudsætninger, som f.eks. reserver af uddannede forskere og af risikovillig kapital, foreløbige resultater som f.eks. højteknologiske patenter, og endelige resultater som f.eks. innovative produkters andel af salget og markeder for højteknologiske produkter som informations- og kommunikationsteknologisk udstyr og internetadgang[14].

Anden udgave af resultattavlen blev udsendt i oktober 2001[15] og foreligger også som et interaktivt værktøj på Trend Chart-netstedet[16]. Sammenstillingen af tal er ledsaget af dybtgående analyser af resultater og udviklingslinjer; styrkerne og svaghederne i de enkelte landes præstationer belyses, og for hver indikator vurderes konvergenser og divergenser på europæisk plan:

– For mange af de 17 innovationsindikatorer udviser de førende lande i EU betydelige forspring i forhold til USA og Japan[17], hvad der peger på et betydeligt potentiale for udveksling af god forvaltningspraksis og for læring inden for EU. Forskellene mellem medlemsstaterne er særlig store for fire indikatorer: livslang læring, F&U i erhvervsvirksomheder, højteknologipatenter og andelen af små og mellemstore virksomheder, der er engageret i innovationssamarbejde. Interessant nok er der større forskelle mellem landene, hvor private beslutninger spiller ind, og mindre for indikatorer, der påvirkes kraftigt af det offentlige, f.eks. videregående uddannelse eller offentlige investeringer i F&U. Det gør udfordringen til det offentlige langt vanskeligere: hvordan tilskyndes private investeringer og forretningsstrategier til at fokusere på innovation?

– Ud over at pege på problemer på nationalt plan viser innovationsresultattavlen også, at EU som helhed klarer sig dårligt i forhold til USA og Japan på to centrale områder: F&U i erhvervsvirksomheder og højteknologipatenter. Over for disse forhold peger resultattavlens ledsagedokumenter på to politiske indsatsområder: For det første er der behov for, at medlemsstaterne tilrettelægger eller øger incitamenter for virksomhedsbaseret F&U. For det andet er der behov for at forske i årsagerne til EU's ringe præstationer inden for højteknologipatenter; spørgsmålet er om de skyldes mangel på grundlæggende kompetence i de højteknologiske sektorer eller europæiske firmaers måde at beskytte deres opfindelser på. Én årsag til svagheden inden for højteknologipatenter kan måske være, at europæiske universiteter og offentlige forskningsinstitutioner patenterer deres opfindelser og sælger deres teknologi i for ringe omfang.

1.3.2.     Stimulering af forskningsinvesteringer

Igangsat af impulsen fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon er arbejdet på at stimulere private investeringer i forskning fortsat ad to forskellige spor i 2001:

– Med udgangspunkt i det igangværende arbejde med at benchmarke offentlige og private forskningsinvesteringer har man søgt at finde midler til at øge effektiviteten af offentlige finansieringsmekanismer til støtte for private forskningsinvesteringer.

Myndighederne har flere virkemidler at benytte sig af; når de anvendes effektivt og i en passende blanding, kan de være med til at stimulere til øget privat investering. Virkemidlerne omfatter også direkte foranstaltninger som f.eks. tilskud, skatteord­ninger, låne- og kapitalgarantier og støtte til risikovillig kapital. I denne forbindelse er målet med resultattavlen at finde frem til effektive måder at udnytte virkemidlerne på, både hver for sig og i kombination med andre.

På grundlag af det foreløbige arbejde med resultattavlen har Kommissionen i sin meddelelse til Det Europæiske Råds møde i Barcelona foreslået, at der opstilles et mål for offentlige og private forsknings- og udviklingsinvesteringer tilsammen på 3% af BNP, at nå inden årtiets udgang. Heraf bør den erhvervsfinansierede andel stige fra de nuværende 55% til omkring to tredjedele. Dette arbejde har også leveret input til notatet, der blev udarbejdet for at stimulere debatten på det uformelle seminar for forsknings- og industriministre i Girona den 1.-2. februar 2002. Heri blev der redegjort for midlerne til at øge F&U-udgifterne til 3% af BNP i 2010.

– Med udgangspunkt i den centrale rolle, som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) spiller for tilvejebringelsen af investeringsmidler til forsknings- og innovationsprocessen, har der fundet drøftelser sted for at identificere mulige synergier, der kan fremme denne proces og munde ud i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB.

Et struktureret samarbejde mellem Kommissionen og EIB skulle gøre det lettere for Kommissionen, EIB og EIF at kombinere deres finansiering med det formål at maksimere effekten af deres indsats på EU-plan og at tiltrække privat investering i forskning. Kommissionen og EIB-gruppen arbejder på at skaffe sig midlerne hertil.

Den 7. juni 2001 undertegnede forskningskommissær Philippe Busquin og formand for Den Europæiske Investeringsbank Philippe Maystadt et fælles memorandum om forskning[18]. Deri fastlægges der en ramme for samarbejdet med det sigte at øge komple­mentariteten mellem finansieringsmidler fra Fællesskabets forskningsramme­program og Den Europæiske Investe­ringsbanks og Den Europæiske Investe­ringsfonds Innovation 2000 Initiative ("i2i").

EIB har deltaget i målrettede seminarer om f.eks. bioteknologi og er med i forberedelsen af det sjette rammeprogram. Hvad angår nye finansieringsordninger for forskning og innovation, er der gjort fremskridt med at finde frem til eksisterende finansielle ydelser, der egner sig til at finansiere forskning og innovation, og med at udtænke måder at kombinere dem på.

1.3.3.     Intellektuel ejendom

Det mål, der går ud på at sørge for en bedre omsætning af viden til økonomisk værdi gennem bedre beskyttelse, forvaltning og overførsel af intellektuel ejendomsret som f.eks. patenter og ophavsrettigheder, har man forfulgt på følgende måde i 2001:

– Der er udarbejdet forslag til retsakter om intellektuel ejendomsret inden for bioteknologi og beskyttelse af opfindelser, der implementeres på computere, og der er gjort visse fremskridt i forhandlingerne om et EF-patenter[19], omend centrale problemer som valg af værneting til løsning af stridigheder, sprogordning og de nationale patentmyndigheders rolle ikke er løst.

– På workshopper og i ekspertgrupper er der gjort fremskridt med at identificere, fremme og formidle bedste praksis for udnyttelse af intellektuel ejendom i forskning og innovation. Der har været holdt høringer, som har mundet ud i tre ekspertudarbejdede rapporter, som har leveret input til tilrettelæggelsen af EU-politik (f.eks. meddelelser og handlingsplaner for biovidenskaber og bioteknologi) og vejledning til forskere. Der er iværksat nye aktiviteter (undersøgelser og ekspertgrupper) om sammenhængen mellem nationale regler for intellektuel ejendom i forbindelse med offentligt finansieret forskning, optimal udnyttelse af intellektuel ejendom i forskningssamarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv og intellektuel ejendoms betydning for forskning, der bygger på informations- og kommunikationsteknologi. Som led i denne proces er samarbejdet blevet intensiveret med både Det Europæiske Patentkontor og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret.

– På grundlag af resultater fra ekspertgrupper og workshopper er udarbejdelsen af vejledninger i videnforvaltning påbegyndt til støtte for fastlæggelsen af regler om intellektuel ejendom i sjette rammeprogram.

1.4.        Forskningsinfrastruktur

1.4.1.     Opbygning af en europæisk tilgang til forskningsinfrastruktur

På grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon og med yderligere opbakning fra Rådet af forskningsministre har Kommissionens tjenestegrene udarbejdet et arbejdsdokument med titlen "A European research area for infrastructures"[20], hvori der foreslås retningslinjer for en europæisk politik for forskningsinfrastruktur ud fra en analyse af tidligere resultater og nuværende mangler. Det anbefales særlig, at der tilvejebringes nye mekanismer for videnskabelig rådgivning og politiske beslutninger på infrastrukturområdet, og at midlerne til opbygning af ny central infrastruktur kombineres. Endelig drøftes det, hvordan eksisterende infrastruktur kan udnyttes bedre.

I juni 2001 opfordrede Rådet i erkendelse af fordelene ved en europæisk indfaldsvinkel til forskningsinfrastruktur inden for rammerne af det europæiske forskningsrum Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at sondere behovet for nye ordninger til støtte for forskningsinfrastrukturrelaterede strategier. Som reaktion på denne opfordring indkaldte Kommissionen en ekspertgruppe med repræsentanter udpeget af alle medlemsstater.

Ekspertgruppen konkluderede, at udformningen af politikker for forskningsinfrastruktur af europæisk betydning har gennemgået en støt udvikling hen mod det mere og mere komplekse og mindre og mindre effektive, og at der nu ganske rigtigt er behov for en mere kollektiv fremgangsmåde, som kan vejlede politikudformningen i medlemsstaterne. Ekspertgruppen holdt flere møder i 2001. I slutrapporten, som blev udsendt i begyndelsen af 2002, anbefalede den, at medlemsstaterne nedsætter et "europæisk strategiforum for forskningsinfrastruktur", som skal støtte en sammenhængende og strategistyret tilgang til politikudformning vedrørende forsknings­infrastruktur i Europa, og at det gøres lettere at tage multilaterale initiativer, der fører til bedre udnyttelse og udbygning af forskningsinfrastruktur.

1.4.2.     Opbygning af elektroniske højhastighedsnet for videnskabelig kommunikation

Kommissionen har i samarbejde med medlemsstaterne arbejdet aktivt hen imod målet fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon. Europa har nu indtaget førstepladsen på verdensplan hvad angår forskningsnet.

Figur 1: Adgangskapacitet for nationale forsknings- og uddannelsesnet til Géant-hovednettet (juni og december 2001)

Siden 1. november 2001 har Europa rådet over et fuldt funktionsdygtigt transeuropæisk net (Géant), der kører med 10 Gbps og forbinder 32 nationale forsknings- og uddannelsesnet (NRENs: National Research and Education Networks). Det er 16 gange så meget som i 2000. Sideløbende hermed er de nationale net blevet opgraderet, hvad der har ført til en betydelig stigning i adgangskapaciteten hos alle europæiske forskningsinstitutter og universiteter. Den­ne forbedring i de forskellige nationale nets adgang til de transeuropæiske net i perioden juni til december 2001 er afbildet i figur 1.

Géant og andre projekter fremskynder også en udbredt indførelse af den nye internetprotokol, IPv6, i Europa, idet akademiske institutioner og erhvervsvirksomheder arbejder sammen på prøveanlæg i stor skala, som aktivt støtter europæisk politik på området.

For særlig krævende forskningsområder (f.eks. højenergifysik, astronomi, molekylærbiologi og miljø) opbygges derudover forsøgsnet af Grid-typen. Grid-konceptet handler om ved hjælp af et teknologilag i form af et stykke middleware at muliggøre effektiv udnyttelse af data og databehandlingsressourcer på verdensplan og at give enhver bruger på internettet sømløs adgang til dem som til en enkelt ressource. Géant og Grid-net anses for at være vigtige byggesten til internettets næste generation.

1.5.        Spørgsmål om videnskab og samfund

Efter udsendelsen i november 2000 af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Videnskab, samfund og borgere i Europa" blev der lanceret en omfattende høring om forholdet mellem forskning og samfund via et online-forum[21]. Dokumentet behandlede særlig forbindelsen mellem forskningspolitik og samfundsmæssige målsætninger, risikohåndtering og forsigtighedsprincippet, etik inden for videnskab og forskning, dialog mellem forskere og borgere, offentlig forståelse af videnskab og kvindernes plads og rolle inden for videnskaben. Da den offentlige debat sluttede (20. juni 2001), havde 182 personer meldt sig, og der var kommet 69 indlæg, hvoraf mange omfattede mere end ét emne.

1.5.1.     Handlingsplanen "Videnskab og samfund"

Kommissionen fulgte den 4. december 2001 op på en resolution fra Rådet[22] med vedtagelsen af handlingsplanen "Videnskab og samfund", som blev præsenteret for Rådet af forsknings­ministre den 10. december 2001. Den omfatter 38 "aktioner", hvis formål er at fremme viden­skabelig oplysning og uddannelse og videnskabskultur, at gøre videnskabspolitikken mere borgernær og at placere ansvars­bevidst forskning centralt i den politiske beslutnings­proces.

Planen er et forvaltningsredskab, hvor alle aktiviteter vedrørende videnskab og samfund præ­senteres i en sammenhængende helhed; den omfatter en generel tidsplan for gennemførelsen og værktøjer til overvågning af denne gennemførelse, vurdering af effekten og tilpasning af aktionerne til eventuelle nye behov.

1.5.2. Den etiske ramme om forskningen

Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi (EGE) har arbejdet videre med forskningens etiske rammer med henblik på at indarbejde dem i sjette rammeprogram.

Den fortsatte dialog med EGE, Europarådet og repræsentanter for medlemsstaterne har ført til, at handlingsplanen "Videnskab og samfund" kom til at omfatte seks aktioner vedrørende etik:

– oprettelse af et informations- og dokumentationsobservatorium for videnskabsetik

– igangsætning af en offentlig dialog om videnskabsetik

– højnelse af forskeres opmærksomhed på etiske spørgsmål

– fremme af lokale og nationale netværk mellem etiske komitéer

– opdyrkning af en international dialog om etiske principper

– beskyttelse af dyr, der bruges i forskning.

I meddelelsen "Biovidenskaber og bioteknologi - en strategi for Europa" vedtog Kommis­sionen den 27. januar 2002 følgende aktioner:

– Fællesskabets støtte til forskning vedrørende socioøkonomiske og etiske spørgsmål og til formidlingen af resultater styrkes og koncentreres, herunder kriterierne for at vurdere fordelene ved at anvende bioteknologi i levnedsmiddelproduktionen, med henblik på at lette fremtidig rapportering og at levere en god basis for samfunds­mæssige beslutninger om anvendelse af bioteknologi og biovidenskab.

– Forskningsstøtten kanaliseres over mod en mere systematisk kortlægning af fordele og ulemper/risici, som bør omfatte en større indsats med hensyn til formidling af information og debat.

– Det skal sikres, at etiske, juridiske og sociale konsekvenser tages i betragtning på så tidligt et stadium som muligt af fællesskabsstøttet forskning.

– Sammen med Europa-Parlamentet udvikles foranstaltninger med henblik på at informere om analysen af etiske spørgsmål på EU-plan.

– Der skal samarbejdes med offentlige og private partnere med henblik på at afdække områder, hvor det er muligt at skabe konsensus om etiske retningslinjer/normer eller bedste praksis, f.eks. stamcelleforskning, biobanker, xenotransplantation, genetisk testning og anvendelse af dyr i forskningsøjemed.

Kommissionens tjenestegrene har fulgt - og i givet fald deltaget i - aktiviteterne i relevante internationale organisationer som f.eks. Europarådet (arbejdsgruppe om biomedicinsk forskning, hvor der udarbejdes en protokol om biomedicinsk forskning, arbejdsgruppe om bioteknologi, arbejdsgruppe om humangenetik, hvor der udarbejdes en protokol om humangenetik, og styringskomitéen om bioetik), UNESCO og FN.

1.5.3.     Udvikling af et fælles teknisk-videnskabeligt referencesystem

I forlængelse af konferencen om videnskab og styreformer i oktober 2000 blev der i marts 2001 holdt en workshop tilrettelagt af arbejdsgruppen “Democratising expertise and establishing scientific reference systems”, som har bidraget til udarbejdelsen af hvidbogen om styreformer i EU. I forbindelse hermed indkom der over 200 besvarelser på et spørgeskema, der blev lagt ud på internettet mellem marts og maj 2001

Der blev oprettet et netværk om styreformer bestående af embedsmænd fra medlemsstaterne med henblik på diskussion og udveksling af god praksis vedrørende samspillet mellem videnproducenter (det videnskabelige samfund), politiske planlæggere og civilsamfund. Sigtet er også at udvikle et videnskabeligt referencesystem.

I 2001 påbegyndtes også udviklingen af et sæt retningslinjer for Kommissionens egen praksis, hvad angår udvælgelse og udnyttelse af ekspertbistand ved tilrettelæggelse af politikker, hvor hensigten er senere at fremsætte et forslag til en fælles fremgangsmåde, som også skal gælde for andre institutioner og medlemsstaterne. Desuden startedes udarbejdelsen af en plan for europæiske fælles videnskabelige referencesystemer (ECSRS, European Common Scientific Reference Systems) og erfaringsudveksling mellem forskningsorganer og myndigheder, der beskæftiger sig med risikospørgsmål. Dette blev fulgt op med udsendelsen af retningslinjer og forslag vedrørende risikohåndtering, anvendelse af forsigtighedsprincippet og risikokom­munikation.

1.6.        Den internationale og den regionale dimension

1.6.1.     Det europæiske forskningsrums internationale dimension

I meddelelsen "Det europæiske forskningsrums internationale dimension"[23] af 25. juni 2001 udstikkes hovedretningslinjerne for en ny international samarbejdspolitik på det videnskabe­lige og teknologiske område, der er i overensstemmelse med de strategiske mål, som går ud på at lukke det europæiske forskningsrum op over for resten af verden. Medlemsstaterne og Fællesskabet skal i fællesskab iværksætte samarbejdspolitikken under hensyntagen til målene for EU's politikker på det videnskabelige og teknologiske område og på det udenrigspolitiske område.

Denne åbning bør gøre det muligt for EU-landene at drage fordel af et internationalt samar­bejde på det videnskabelige og teknologiske område, som baner vejen for tættere politiske og økonomiske forbindelser med kandidatlandene og EØS-landene. Den nye strategi for interna­tio­nalt samarbejde gør det også muligt at udbygge forbindelserne mellem EU og tredjelan­dene[24] og bidrager til at opnå en bedre dialog mellem visse lande[25] og til at styrke forskning og teknologiudvikling i Europa.

1.6.2.     Det europæiske forskningsrums regionale dimension

På initiativ fra kommissærerne Philippe Busquin og Michel Barnier vedtog Kommissionen i oktober 2001[26] en meddelelse om det europæiske forskningsrum regionale dimension, hvor det undersøges, hvilken rolle regionerne spiller i forsknings- og innovationsindsatsen i Euro­pa; heri fremlægges også en strategi, der tager sigte på at integrere forskningspolitikken og regionalpolitikken i Europa og på at forbedre regionernes forskningskapacitet. Iværksættelsen af denne strategi understøttes af en bred vifte af fællesskabsinstrumenter:

– Det sjette rammeprogram, som åbner mulighed for samarbejde på tværs af regioner­ne (bl.a. gennem etablering af netsamarbejde mellem forskningsprogrammer og forskningsinitiativer på regionalt plan), en mere sammenhængende udvikling af de regionale politikker (bl.a. gennem regionalt fremsyn), særlige foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder (kooperativ og kollektiv forskning), stipendier (specielt møntet på forskere fra de mindre udviklede regioner eller fra kandidatlandene), samt gennem ekspertisenettene og de integrerede projekter. Deltagere fra regioner under mål 1[27] har der også mulighed for at kombinere finansiering fra rammeprogrammet med støtte fra strukturfondene (EFRU).

– De regionale innovationsaktiviteter, der er iværksat under det femte rammeprogram, som i synergi med strukturfondenes innovationsaktiviteter tager sigte på at støtte netværksdannelse mellem aktører og initiativer på regionalt plan, at fremme strate­gier for vidensamfundet og at lette informationsudvekslingen. Samspillet mellem regioner, der er langt fremme, og de mere tilbagestående, herunder regioner i kandidatlandene, vil især blive fremmet inden for netværket af nyskabende regioner i Europa (IRE)[28].

– Strukturerende og mere langsigtede aktiviteter, der vil blive iværksat på Kommissionens foranledning, f.eks. i form af særlige serviceydelser til regionerne (teknologirevision, benchmarking, udveksling af god praksis osv.), forbedring af forbindelserne mellem videnskabelige eksperter og politiske beslutningstagere samt tilvejebringelse af en regional dimension i de fremtidige informationssystemer om forskning og innovation i Europa.

Resultaterne af en undersøgelse om emnet "Inddragelse af regionerne i det europæiske forsk­ningsrum" forelå i januar 2002 og er allerede blevet offentliggjort af Kommissionen. Ved udgangen af 2001 blev der iværksat en anden undersøgelse vedrørende de yderste regioners forskningskapacitet[29]. Kommissionens tjenestegrene har desuden ved besøg på ste­det og for­mid­ling af dokumenter enten i papirform eller online indledt en bred informa­tions­kampagne over for de forskellige aktører med det formål at bevidstgøre dem om budskabet i meddelelsen.

2.           Forberedelse af det sjette rammeprogram

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 Rådet til ved fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet at vedtage sjette rammeprogram for forskning inden udgangen af juni 2002, idet det navnlig understregede nødvendigheden af at gøre fuld brug af de nye instrumenter (ekspertisenet, integrerede projekter og deltagelse i forskningsprogrammer, der gennemføres af flere medlemsstater), samtidig med, at der tages hen­syn til behovet for at styrke samhørigheden og støtte de små og mellemstore virk­somheder.

Kommissionen vedtog i løbet af 2001 forslagene til det sjette rammeprogram og derefter forslagene vedrørende midlerne til dets gennemførelse, nemlig særprogrammerne og deltagel­sesreglerne. Disse forslag er nyskabende, især hvad angår målet, som er at gøre det sjette rammeprogram til det vigtigste instrument til realiseringen af det europæiske forskningsrum ved at styrke den virkning og strukturende effekt, som fællesskabsforskningen har, og fordi for­slagene fastlægger enklere og mere gennemskuelige gennemførelsesbestem­melser og en forenklet forvaltning.

2.1         Den interinstitutionelle forhandling

Året gik i vid udstrækning med førstebehandlingen af forslagene vedrørende det sjette rammeprogram (for henholdsvis EF og Euratom). Forhandlingerne skred hurtigt frem og var præget af sammenfaldende holdninger inden for de forskellige institutioner, der bl.a. accepterede det samlede budget, som Kommissionen havde forslået.

2.1.1.     Rammeprogrammet

Forslagene til afgørelserne om det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (for henholdsvis EF og Euratom)[30] blev vedtaget den 21. februar 2001. Med et samlet foreslået budget på 17,5 mia. EUR afspejler de foreslåede aktioner hovedretnings­linjerne for realiseringen af det fælles forskningsrum.

Forslaget til rammeprogrammet var genstand for den første udveksling af synspunkter mellem forskningsministrene den 3. marts og en orienterende debat på Rådets møde d. 26. juni 2001.

Den 30. oktober 2001 nåede Rådet til enighed om en fælles indstilling til det sjette ramme­program, som bl.a. stadfæstede strukturen i og forvaltningsbestemmelserne for særpro­gram­merne. De vigtigste ændringer af Kommissionens forslag vedrører indholdet af det udvalgte tema "genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste", tilrettelæggelsen af det udvalgte tema "bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosystemer" omfanget af den finansielle støtte, der stilles til rådighed for ny forskningsinfrastruktur samt budgettet til og gennemførelsesbestemmelserne for området "Foregribelse af EU's videnskabelige og teknologiske behov".

Som led i førstebehandlingen vedtog Europa-Parlamentet den 14. november 2001 sin udta­lelse, som indeholdt en række ændringsforslag til Kommissionens forslag, der bl.a. tog sigte på indførelse af en "vej til topkvalitet" som et supplerende instrument til de integrerede projekter og ekspertisenettene, en styrkelse de etiske principper, som den europæiske forskning skal overholde og en betydelig reduktion af budgetandelen til området "Foregri­belse af EU's videnskabelige og teknologiske behov".

For at inkorporere en lang række af Parlamentets ændringsforslag ændrede Kommissionen sine forslag til rammeprogrammet den 22. november 2001[31]. De ændrede forslag afspejler således Europa-Parlamentets udtalelse, især hvad angår de etiske principper, der skal overholdes, og nødvendigheden af at sikre overgangen til de nye instrumenter i overens­stemmelse med "vejen til topkvalitet", samtidig med at den generelle balance i den oprindelige fordeling af budgettet opretholdes.

Rådet afsluttede sin førstebehandling af forslagene til rammeprogrammet (henholdsvis for EF og Euratom), idet der den 10. december 2001 opnåedes politisk enighed om et kompromis, hvori det blev stadfæstet, at de nye instrumenter skulle spille en fremtrædende rolle, mens fastlæggelsen af de etiske principper blev overført til særprogrammerne, og der blev foretaget en justering af fordelingen af budgettet på de forskellige udvalgte temaer og aktiviteter.

Den fælles holdning, som formaliserede den politiske enighed, blev vedtaget af Rådet den 28. januar 2002 og i vid udstrækning godkendt af Kommissionen den 30. januar 2002[32].

Efter førstebehandlingen af forslagene til rammeprogrammet var der således opnået bred enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet, for så vidt angår det overordnede budget og fordelingen heraf, programstrukturen, de videnskabelige og teknologiske prioriteringer og gennemførelsesmidlerne. Der er kun divergerende synspunkter med hensyn til, hvordan man skal håndtere problemet med de etiske principper, der skal overholdes, og som Europa-Parlamentet ønsker eksemplificeret i en liste over forskningsemner, der bør udelukkes.

2.1.2.     Særprogrammerne

Kommissionen vedtog den 30. maj 2001 forslagene til beslutningerne om særprogrammerne til gennemførelse af rammeprogrammet (henholdsvis for EF og Euratom)[33]. Kommissionen ændrede senere, nemlig den 17. oktober 2001, forslaget til særprogrammet om "integrering og styrkelse af det europæiske forskningsrum"[34] for at præcisere indholdet og gennemførelses­bestemmelserne for kapitlet om foregribelse af EU's videnskabelige og teknologiske behov.

Med udgangspunkt i den brede overensstemmelse mellem Europa-Parlamentets udtalelse og Rådets fælles holdning om forslagene til afgørelserne om det sjette rammeprogram ændrede Kommissionen den 30. januar 2002 sine forslag vedrørende særprogrammerne[35] for at drage konsekvenserne af de ændringer, der var blevet foretaget i rammeprogrammet under første­behandlingen, og som vedrørte de forskningsaktiviteter, der skal gennemføres, fordelingen af det samlede budget og de dertil svarende midler

På forskningsministrenes møde i Rådet den 11. marts var der en orienterende debat om særprogrammerne, hvor man fortrinsvis behandlede spørgsmålet om, hvor mange særpro­gram­mer der skulle være, og tre udvalgsrelaterede aspekter, nemlig udvalgstype, udvalgenes beføjelser og funktionsmåde, især med henblik på gennemførelsen af de to EF-sær­programmer.

2.1.3.     Deltagelsesreglerne

Den 10. september 2001 vedtog Kommissionen forslaget til afgørelse om reglerne for deltagelse og formidling af resultater[36], som den derefter ændrede den 10. januar 2002 for at tage hensyn til den politiske enighed, der var opnået i Rådet den 10. december 2001 om forslagene til det sjette rammeprogram.

På mødet i Rådet den 11. marts havde forskningsministrene en orienterende debat om reglerne for deltagelse og formidling af resultater, der var koncentreret dels om mindsteantal af delta­gere i forskningsaktioner, evaluering og udvælgelse af projektforslag, solidarisk hæftelse for deltagerne og supplerende finansiering til særprogrammerne, dels om det finansielle bidrag til termonuklear fusion (Euratom).

2.2.        Gennemførelsesinstrumenter

Det meste af 2001 er gået med at udarbejde gennemførelsesbestemmelser for integrerede pro­jekter, ekspertisenet og fællesskabsbidrag til programmer, der iværksættes af flere medlems­stater (artikel 169), og med den efterfølgende indkredsning af emneområder, der egner sig særligt til sidstnævnte.

2.2.1.     Integrerede projekter og ekspertisenet

Der er gjort en stor kommunikationsindsats, både internt og eksternt: det første seminar om instrumenterne den 20. april, regelmæssige informationsmøder for de udførende generaldirek­torater, talrige arrangementer over for omverdenen, som hovedsagelig har været henvendt til forskningsaktører over hele Europa. Der blev nedsat en særlig taskforce om instrumenterne med repræsentanter for forskellige direktorater i GD Forskning og for andre GD'er, der er involveret i gennemførelsen af rammeprogrammet (INFSO, ENTR, TREN, FISH), med det formål at drøfte spørgsmål i forbindelse med instrumenterne.

Der er udarbejdet arbejdsdokumenter om bestemmelserne vedrørende gennemførelse af integrerede projekter og ekspertisenet, som er lagt ud på GD Forsknings netsted, så det viden­skabelige samfund kan følge de seneste overvejelser i Kommissionens tjenestegrene. Over for forskningsverdenen blev der påbegyndt en stor kommunikationsindsats, som resulterede i, at der i begyndelsen af 2002 blev afholdt syv seminarer, hvor de nye instrumenter blev præsenteret for "informationsformidlere" inden for hvert af de udvalgte forskningstemaer.

2.2.2.     Artikel 169

I meddelelsen af 30. maj 2001[37] sonderede Kommissionen muligheden for at gøre brug af generelle rammebestemmelser til at iværksætte Fællesskabets deltagelse i forsknings­pro­grammer, der gennemføres af flere medlemsstater. Under de efterfølgende drøftelser viste det sig, at der var et udtalt ønske om at vedtage specifikke beslutninger om anvendelse af artikel 169 for hver sag. Derfor opfordrede Rådet den 30. oktober medlemsstaterne til i snævert samarbejde med Kommissionen at identificere specifikke områder med henblik på udform­ning af et begrænset antal pilotprogrammer og til sammen med Kommissionen at undersøge eventuelle gennemførelsesbestemmelser til forslag til fælles programmer; endvidere anmodede det Kommissionen om at forelægge forslag til Fællesskabets deltagelse i pilotprogrammerne.

I januar 2002 fremlagde Kommissionen en oversigt over de specifikke områder, der kunne tænkes at interessere medlemsstaterne, og overlod det til en særlig taskforce at foretage gennemgangen af dem. Kun forslaget vedrørende "platformen for kliniske forsøg" for de tre fattigdomsrelaterede sygdomme, der indgår i målene for rammeprogrammet, blev vurderet til at være tilstrækkeligt "modent" og gjort til genstand for efterfølgende behandling med henblik på udformning af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning.

3.           Gennemførelse og virkning af det femte rammeprogram i 2001

3.1.        Gennemførelse af det femte rammeprogram

Der blev underskrevet hen ved 5000 kontrakter i 2001, hvilket repræsenterede en fællesskabs­støtte på over 3,7 mia. EUR fordelt på over 23.000 deltagere. På grundlag af en statistisk analyse af dataene vedrørende disse kontrakter kan det konstateres, at det femte rammepro­gram har været en stor succes i 2001 med deltagelses- og finansieringsniveauer pr. aktions­type og pr. program svarende til tallene for 2000.

De mere detaljerede erfaringer, der kan drages heraf, er følgende:

– Aktioner med omkostningsdeling, navnlig aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling, er og bliver den fremherskende indsatsmåde, der kan tilskynde til videnskabeligt samarbejde og frembringelse af viden på fællesskabsplan; disse aktioner udgør over 82 % af budgetforpligtelserne i 2001 og omfatter over 70 % af deltagelserne i rammeprogrammet i 2001. Forsknings- og teknologiudviklingsprojekterne har modtaget 87 % af finansieringen og udgør over 78 % af deltagelserne i aktioner med omkostningsdeling, hvilket er mindre end i 2000. Resten er fordelt mellem demonstrationsprojekter, kombinerede projekter, støtte til adgang til forskningsinfrastruktur og specifikke foranstaltninger til fordel for små og mellemstore virksomheder.

– Det gennemsnitlige finansielle bidrag pr. underskrevet kontrakt (aktioner med omkostningsdeling) ligger på 1,17 mio. EUR i 2001, hvilket er en mindre nedgang i forhold til 2000 (1,29 mio. EUR), mens det gennemsnitlige antal deltagere pr. aktion faldt fra 6,5 i 2000 til 6,26 i 2001. Sammenlagt er det gennemsnitlige finansielle bidrag stadig dalende.

– Den gennemsnitlige projektudvælgelsesprocent ligger over 48, hvilket er en kraftig stigning i forhold til 2000 (28%). Det bør bemærkes, at for mange af de projekter, der blev udvalgt 2001, er kontrakterne først blevet underskrevet i 2002.

– Fællesskabets finansielle støtte fordeler sig fortsat næsten ligeligt mellem forskningsorganisationer, højere uddannelsesinstitutioner og industrien; denne ligelige fordeling viser sig også i det antal kontrakter, der er indgået med disse tre kategorier af deltagere i rammeprogrammet.

– Deltagelsesniveauet i medlemsstaterne og de associerede lande forbliver stabilt; således stammer næsten 86 % af deltagerne i rammeprogrammet fra EU. De associerede landes samlede deltagelse udgør over 10% af den samlede deltagelse, og blandt disse er kandidatlandenes deltagelse steget fra 46% til lidt over 50% i 2001.

– I kraft af de kontrakter, der er underskrevet i 2001, er der etableret flere samarbejdsforbindelser end i 2000; der er således etableret hen ved 85 000 forbindelser mellem retlige enheder fra medlemsstaterne og over 20 000 med de associerede lande. Sidstnævnte har samtidig etableret næsten 2 600 indbyrdes samarbejdsforbindelser.

– Betydningen af støtten til forskeruddannelse og -mobilitet i Europa, bekræftes ved, at der gennem systemet med Marie Curie-stipendier er tildelt 1116 stipendier, som udgør et fællesskabsbidrag på næsten 150 mio. EUR. Næsten 200 projekter vedrørende videnskabelige konferencer på højt niveau har ligeledes modtaget finan­sieringstilskud, som har gjort det muligt at tilrettelægge møder mellem erfarne videnskabsfolk og unge europæiske forskere.

3.2         Fællesskabsforskningens virkninger

3.2.1.     Samfundsøkonomiske virkninger

Vurderingen af den samfundsøkonomiske virkning af Fællesskabets forskningsaktiviteter i 2001 blev foretaget både gennem nationale undersøgelser og ved undersøgelser af særpro­gram­mernes effekt på fællesskabsplan.

Der blev lavet undersøgelser af Østrig, Irland, Tyskland og den flamske region i Belgien. Af resultater kan nævnes, at rammeprogrammet i Tyskland har udviklet sig til en central del af den offentligt finansierede forskning og omfatter over 40% af firmaerne i fremstillingssek­toren. Hvert andet konsortium har tyske deltagere. Rammeprogrammet ansås for at have afgørende betydning for stimuleringen af netsamarbejdet i europæisk forskning. I nogle af de andre undersøgelser har det vist sig, at EU-finansieringen og irske forskeres evne til at udnytte denne har være afgørende for fremvæksten i Irland af et antal særdeles succesrige virksomheder, som nu har stjernestatus i forskerverdenen i kraft af deres præstationer. I Østrigs tilfælde blev det konkluderet, at rammeprogrammet tiltrækker eliten i den østrigske erhvervssektor.

Blandt hovedpunkterne i undersøgelsen[38] af virkninger på fællesskabsplan var, at programmet havde haft god effekt på videnskabeligt og teknisk plan og ved at fremme visse EU-politikker, som f.eks. miljøpolitikken. På mere bredtfavnende politikområder som beskæftigelse og regionaludvikling var det sværere at vurdere virkningerne. Undersøgelserne viste, at det er afgørende for projekternes samfundsmæssige og økonomiske effekt, at de fra starten råder over den rette videnskabelige, tekniske og administrative kompetence og lægger planer for resultatudnyttelsen.

En større undersøgelse af de samfundsøkonomiske virkninger, som Kommissionen havde bestilt, blev færdig i årets løb[39]. Undersøgelsen blev udført af førende akademikere fra europæiske forskningscentre og sigtede mod at opnå bedre forståelse af, hvordan virkningerne af rammeprogrammer bør konstateres, afgrænses og måles. Undersøgelsen faldt i fire dele: en gennemgang af begrundelserne for offentligt finansieret FTU, en gennemgang af evaluerings­praksis under rammeprogrammerne, casestudier og betragtninger over den fremtidige evalue­ringsstrategi. Denne undersøgelse er et referencedokument for tilrettelæggelsen af den kommende tids politik.

Den 4. marts 2002 blev der holdt et workshopmøde med cirka 40 eksperter fra medlemsstaterne for at fremlægge undersøgelsens resultater og tage hul på en dialog om Fællesskabets fremtidige evalueringspolitik. Formålet hermed skal være at gennemgå det nuværende evalueringssystem på baggrund af de kommende store ændringer i forsknings­systemet, herunder det europæiske forskningsrum, det sjette rammeprogram og de nye instrumenter.

3.2.2.     Små og mellemstore virksomheders adgang til forskning

Det fælles kontaktpunkt, der er forbeholdt små og mellemstore virksomheder, har i 2001 behandlet over 3.000 henvendelser. Kontaktpunktet har yderligere forbedret kvaliteten af den service, der ydes[40], især takket være indførelsen af en onlineservice "SME TechWeb"[41]. Der er afholdt 4 møder under NCP-nettet (systemet af nationale kontaktpunkter for små og mellemstore virksomheder) i 2001 med henblik på udveksling af god praksis, der kan fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i rammeprogrammet. Der er lanceret støtteaktiviteter med det formål yderligere at forbedre nettets ydeevne.

Der har været flere ansøgninger vedrørende de specifikke foranstaltninger for små og mellem­store virksomheder (sonderingspræmier og kooperative forskningsprojekter "CRAFT") i 2001 end for det foregående år, idet der er modtaget næsten 900 ansøgninger om sonderingspræmier og ca. 850 CRAFT-forslag. Ca. 37 % af disse projekter er blevet udvalgt til finansiering. I 77% af tilfældene drejer det sig om små virksomheder med under 50 ansatte og i 42 % af tilfældene er der under 10 ansatte. Præmierne har gjort det muligt for 1200 små og mellemstore virksomheder at fremsætte forslag i begyndelsen af 2002, og de har især tiltrukket virksomheder fra de associerede lande. Forslagsstillerne er blevet underrettet om resultaterne inden for 6 uger.

De 53 kontrakter vedrørende økonomiske og teknologiske undersøgelsesforanstaltninger, der blev underskrevet i 2000, har i 2001 dannet grundlag for 1000 forskningsprojekter med inddragelse af små og mellemstore virksomheder.

Ud af det samlede antal forskningsaktioner under rammeprogrammet er der næsten 4.600 små og mellemstore virksomheder, som har underskrevet en kontrakt i 2001. Små og mellemstore virksomheder repræsenterer over 23% af deltagelserne i de fire tematiske programmer, og de har modtaget finansiel støtte svarende til over 15% af den støtte, der er tildelt i henhold til disse programmer.

Inden for kollektiv forskning har en indkaldelse af interessetilkendegivelser tiltrukket over 100 forslag med deltagelse fra cirka 340 erhvervssammenslutninger eller ‑grupperinger. Det har bekræftet, at denne nye foranstaltning i det sjette rammeprogram har potentiale til at opfylde forskningsbehov i store grupperinger af små og mellemstore virksomheder.

Som led i samarbejdsaftalen mellem Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation blev der organiseret et netværk af regionale og nationale virksomhedskuvøser i rumfarts­sektoren. Målet er at stimulere start af nye virksomheder, tilskynde til teknologioverførsel og fremme samarbejdsprojekter. På det belgiske formandskabs initiativ blev der den 19. novem­ber 2001 holdt en konference i Liège om små og mellemstore virksomheder i det europæiske forskningsrum. Her udvekslede SMV'er, politiske planlæggere og formidlere synspunkter om det sjette rammeprogram.

I 2001 blev der udsendt 50 nye eksempler på vellykkede forskningsprojekter med SMV-deltagelse og to udgaver af nyhedsbrevet "SME Update". Deres sigte var at henlede europæ­iske små og mellemstore virksomheders opmærksomhed på deres muligheder for at få udbytte af rammeprogrammet. Cirka 100 artikler blev offentliggjort i videnskabelige, regionale eller brancheorienterede blade, og en aktiv mediekampagne forstærkede deres gennemslagskraft.

3.2.3.     Kvindernes rolle i fællesskabsforskningen

Et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, udsendt den 15. maj 2001[42], sammenfatter en række anbefalinger, der er fremkommet som følge af forskellige aktiviteter siden meddelelsen "Kvinder og videnskab: Mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning"[43], nemlig at styrke ekspertgruppen (Policy Forum), berige overvågningssystemet for mainstreamingen og at øge forståelsen for spørgsmålet om "køn og videnskab". Kommissionen har bestilt en undersøgelse vedrørende udvælgelse og indsamling af statistiske indikatorer for kvinder og videnskab. Undersøgelsens data er bekendtgjort gennem flere publikationer og vil blive lagt ud på internettet[44].

Den såkaldte Helsinki-gruppe har tilveje­bragt de kønsopdelte indikatorer, som der er brug for under overvågningen af, hvilke fremskridt der gøres med kvinders placering i videnskaben, og til at vurdere horisontal og vertikal segregering. Desuden arbejder den på at færdiggøre en rapport om forskellige nationale strategier for at styrke kvinder inden for forskningen. Dermed vil der for første gang foreligge nationale statistiske profiler for alle de 30 lande, der deltager i Helsinki-gruppen.

Kommissionen har fortsat den aktive udnyttelse af overvågningssystemet "Kvinder og videnskab", som vil blive yderligere udbygget under det sjette rammeprogram for at forbedre inddragelsen af kønsaspektet i forskningspolitikken generelt:

– Kommissionen har arbejdet frem mod målet om at få 40% kvindelige deltagelse på alle niveauer under gennemførelsen og forvaltningen af forskningsprogrammerne. I 2001 var der 30% kvinder i de grupper, som konstant og systematisk undersøger programmerne, 28% i de eksterne rådgivende grupper, 22% i programudvalgene og 27% blandt evalueringseksperterne for projekter under særprogrammerne. Disse tal viser, at der er gjort fremskridt hen mod Kommissionens mål i forhold til tidligere år. Kvindeandelen blandt de videnskabelige medarbejdere, der har stået for kontraktunderskrivelse i 2001, anslås groft til 16%, men der foreligger kun meget ufuldstændige tal.

– Der har under hele rammeprogrammet været gennemført konsekvensanalyser for kønsligestilling. Konklusionerne fra disse undersøgelser er udgivet som en række slutrapporter og en sammenfattende oversigtsrapport[45].

På konferencen "Gender & Research" (køn og forskning), afholdt i Bruxelles den 8. og 9. november 2001, mødtes politiske beslutningstagere og repræsentanter for det videnskabelige samfund med det formål at sætte fornyet skub i inddragelsen af kønsaspektet i europæisk forskning, særlig under etableringen af det europæiske forskningsrum. Konferencen tiltrak omkring 600 deltagere og bekræftede, at der er et stærkt politisk engagement i Europa for at øge kvinders rolle i videnskaben. Kommissionen havde her lejlighed til at forelægge resultaterne af indsatsen siden 1999, herunder de kønspolitiske konsekvensanalyser og Helsinki-gruppens resultater.

3.2.4.     Fællesskabsforskningens etiske aspekter

Etisk screening af forskningsprojekter blev først kun gennemført for projekter under sær­programmet "Livskvalitet og forvaltning af bioressourcer", men derpå også inden for tre andre særprogrammer: "Konkurrence- og bæredygtig vækst", "Befæstelse af EF-forskningens interna­tionale rolle" og "Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase". Der blev nedsat en intern kontaktgruppe, som skulle infor­mere repræsentanter for de forskellige programmer, drøfte deres opfattelse af etik med dem og forklare den etiske screeningproces. I alt blev omkring 60 projekter evalueret mellem marts og december 2001.

Under det femte rammeprogram, programmet vedr. livskvalitet, blev der efter indkaldelsen i 2001 ydet støtte til 11 forskningsprojekter og 2 ledsageforanstaltninger om etik for samlet et beløb på 6,3 mio. EUR. De udvalgte projekter svarer til de prioriterede emner, der er fastlagt i arbejdsprogrammet 2001 for den generiske aktivitet "bioetik" i livskvalitetsprogrammet:

– Etiske aspekter af videnskabelige og teknologiske udviklinger

– Etiske rammer for biovidenskaberne

– Offentlige politikker, lovgivning og bioetik

– Infrastrukturer og metodologi for bioetik.

Der blev gjort en betydelig indsats for at øge opmærksomheden i kandidatlandene på etikkens betydning i forskningen. Der blev afholdt workshopper under mødet i Europarådets styrings­komité for bioetik i november 2001 og på Bled-forummet i december 2001, hvor IPTS'[46] initiativer under betegnelsen "Enlargement Futures Project" blev forelagt for ministrene. I februar 2002 blev der holdt en større konference i Bratislava under titlen "Ethics in Research and Science: Situation and Perspectives of the Candidate Countries to the European Union", som tog kandidatlandenes særlige behov og fremtidige initiativer op.

3.2.5.     Virkninger på den økonomiske samhørighed i Europa

Aktiviteterne under særprogrammet for "Innovation og fremme af små og mellemstore virksomheders deltagelse" har i samarbejde med Kommissionens tjenestegrene med ansvar for regionalpolitikken bidraget til, at der er blevet fastlagt regionale strategier for innovation, overførsel af teknologi og etablering af netværk mellem de berørte regioner.

De såkaldte "samhørighedslande" (Grækenland, Spanien, Irland og Portugal), har i 2001 fortsat modtaget betydelig fællesskabsstøtte til forskning. Disse lande udgør lidt over 16% af medlemsstaternes deltagelser i de kontrakter, der er indgået i 2001 (14,5% i 1999 og 16,5% i 2000). I penge er 12,2% af fællesskabsbidragene gået til samhørighedslandene (13,3 % i 2000). Endelig har samhørighedslandene deltaget i næsten 29% af de samarbejdsforbindelser, der er etableret mellem enheder fra medlemsstaterne, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2000.

3.3.        Internationalt samarbejde

Det internationale FTU-samarbejde gennemføres inden for femte rammeprogram på to måder, der indbyrdes supplerer hinanden:

– foranstaltninger til fremme under det videnskabelige og teknologiske samarbejde, der gennemføres af de forskellige programmer, og som omfatter regionale og bilaterale dialoger og navnlig samarbejdsaftaler inden for videnskab og teknologi

– de specifikke foranstaltninger under programmet "Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle" (INCO).

Derudover administrerer afdelingen for internationalt samarbejde den europæiske indsats i International Science and Technology Centre i Moskva (ISTC) og i Science and Technology Centre in Ukraine (STCU).

3.3.1.     De associerede ansøgerlandes deltagelse

Kommissionen har gjort sig forskellige bestræbelser på at forbedre kandidatlandenes delta­gelse i det femte rammeprogram. Der er afsat et særligt budget hertil og har været udsendt flere særlige indkaldelser af forslag:

– Særlige indkaldelser for temaprogrammer: de var henvendt til koordinatorer af løbende kontrakter og tilskyndede dem til at overveje muligheden af at samarbejde med ekstra partnere fra førtiltrædelseslande. Denne foranstaltning vedrørte fire programmer: Informationssamfund, Livskvalitet, Vækst samt Energi, miljø og bæredygtig udvikling. Budget: 45 mio. EUR.

– Fælles indkaldelse for Livskvalitet, Vækst, Energi og miljø og Informationssamfund: Integration af kandidatlande i det europæiske forskningsrum - en ledsageforanstalt­ning af "ekspertisecenter"-typen. Budget: 35 mio. EUR.

– Ny indkaldelse for Internationalt samarbejde: strategisk aktion vedrørende uddan­nelse og ekspertise - mobilitetsordning. Stipendium for kursusperiode(r) i en EU-institution plus hjemvendelsesstøtte. Budget: 2 mio. EUR.

– Ændret indkaldelse vedrørende Internationalt samarbejde: støtte til deltagelse fra forskere fra kandidatlande i konferencer, der organiseres i Vesteuropa og til afhol­delse af konferencer i kandidatlande (med mulighed for at finansiere informa­tionsdage). Budget: 0,9 mio. EUR.

– RIS-NAC-indkaldelse: 16 regioner i 9 kandidatlande begyndte at tilrettelægge regionale innovationsstrategiske projekter i begyndelsen af 2002 for at opbygge konsensusbaseret innovationspolitik på regionalt plan. Budget: 5.25 mio. EUR.

En række møder er blevet holdt med repræsentanter for medlemsstaterne i kandidatlandene om integration af kandidatlandene i det europæiske forskningsrum. Der har været holdt flere møder med personlige repræsentanter for forskningsministre fra kandidatlande samt et uformelt ministermøde med forskningsministre fra medlemsstaterne og kandidatlandene.

Proceduren for udarbejdelse af kandidatlandenes aftaler om associering med det sjette rammeprogram blev sat i værk i 2001. Den følger en enklere og hurtigere metode, hvor "individuelle" associeringsrådsbeslutninger eller aftaler for hvert land erstattes af:

– et "rammeinstrument" der omfatter landets deltagelse i alle programmer, hvor det er muligt og

– en serie aftalememorandummer, hvori der fastlægges nærmere bestemmelser for deltagelsen i hvert program.

3.3.2.     Andre lande, der er associeret med rammeprogrammet

De tre lande, der er associeret med rammeprogrammet i henhold til EØS-traktaten (Norge, Island og Liechtenstein), og Israel tegnede sig for omkring 700 deltagelser i rammeprogram­met i 2001. Schweiz havde i nærheden af 500 deltagelser i temaprogrammerne, som de medfinansierede projekt for projekt.

3.3.3.     Tredjelande

Ikke-kandidatlande i Centraleuropa: Hidtil har der været forbindelser med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Det Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. I slutningen af 2000 havde udviklingen i denne region gjort det muligt at foreslå en specifik foranstaltning til fordel for "genintegrering af Balkan-landene". En indkaldelse af forslag med et EU-bidrag på 4 mio. EUR blev udsendt i 2001. Den resulterede i finansiering af otte kontrakter om miljø- og sundhedsrelaterede emner med partnere fra alle disse lande. Dertil kommer, at der den 23. oktober 2001 i Bruxelles blev holdt et første møde med højtstående repræsentanter fra de fire vestlige Balkan-lande, hvor der blev ført en uformel VITEK-politisk dialog og opnået enighed om hovedområder for regionalt samarbejde.

Nye uafhængige stater: Møderne om anvendelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne gav lejlighed til at drøfte, hvilke temaer det videnskabelige og teknologiske samarbejde skulle omfatte. VITEK-aftalen med Rusland trådte i kraft den 10. maj 2001. I november 2001 blev en VITEK-aftale med Ukraine paraferet.

Topmødet mellem EU og Rusland i oktober 2001 om partnerskabs- og samarbejdsaftalen blev indledningen til VITEK-dialogen med Rusland og mundede ud i enighed om en handlingsplan, der skal fremme russiske videnskabsfolks deltagelse i rammeprogrammet.

ISCT- og STCU-centrene har bidraget til ikkespredning af masseødelæggelsesvåben gennem omskoling af militærforskere fra de nye uafhængige stater til civile aktiviteter. Fællesskabsfinansierede projekter har stimuleret til et frugtbart samarbejde som kan blive udbytterigt for forskningsorganisationer fra medlemsstaterne i betragtning af den store dygtighed og ekspertise, der på mange felter kendetegner forskere fra disse lande.

Nye vækstøkonomier og industrialiserede lande: Mellem EF og Indien blev der underskrevet en samarbejdsaftale i november 2001[47] og mellem EF og Chile blev der paraferet en teknisk-videnskabelig samarbejdsaftale samme måned[48], mens forhandlingerne om en tilsvarende aftale med Brasilien fortsatte ind i 2002. Samarbejdet med USA blev øget, bl.a. via administrative ordninger mellem Kommissionen og de relevante amerikanske styrelser inden for ikke-nuklear energi og miljø. Samarbejdet har fortsat gjort solide fremskridt med de fælles beslutning om at fokusere på bestemte prioriterede VITEK-områder. I forholdet til Japan baner vedtagelsen af en ambitiøs handlingsplan på EU-Japan-topmødet vej for øget VITEK-samarbejde, bl.a. med mulighed for forhandlinger om en teknisk-videnskabelig samarbejdsaftale.

Middelhavslande: I juni 2001 holdt Styringskomitéen for det teknisk-videnskabelige Euro-Middelhavs-samarbejde sit ottende møde i Stockholm. Styringskomitéen nedsatte et ad hoc-udvalg til gennemførelse af dens henstillinger i tæt samarbejde med Kommissionen. En række workshopper om risikohåndtering og ‑forebyggelse på områderne miljø, vand, kulturarv og kystzoner har fundet sted mellem oktober og december 2001 og fremsat anbefalinger om kommende teknisk-videnskabeligt samarbejde i regionen. Endelig er det blevet vedtaget, at der i 2002 skal afholdes fire andre VITEK-workshopper om integreret forvaltning af begræn­sede vandressourcer, sundhed, beskyttelse og restaurering af kulturarv samt vedvarende energi for at fastlægge en fælles forskningsdagsorden for de prioriterede områder, Styrings­komitéen har udpeget.

Udviklingslandene: Kommissionen har deltaget i omlægningen af landbrugsforskningen på verdensplan og navnlig i Afrika syd for Sahara. Rammeprogrammet har ligeledes været en kilde til initiativer vedrørende strategiske temaer for udviklingslandene såsom udvikling af akvakultur, bekæmpelse af ørkendannelse og bevarelse af regnskovene. Der blev i 2001 lanceret et initiativ, der sigter mod at øge forskningen i tre fattigdomsrelate­rede sygdomme (malaria, tuberkulose og aids).

3.3.4.     Regionale, bilaterale dialoger og internationale forpligtelser

Fællesskabet har i forbindelse med dets tværregionale forbindelser videreført sine bilaterale og regionale dialoger på FTU-området med Asien (ASEM), Afrika, Middelhavsområdet (Styringsudvalget og opfølgning af topmødet i Kairo) samt Latinamerika og de caribiske lande (REALC). Ikke mindst blev der gjort vigtige fremskridt med det teknisk-videnskabelige samarbejde mellem EU og Latinamerika/Caribien, da Brasilia-erklæringen om videnskab og teknologi blev vedtaget i marts 2002. Dialogerne fokuserer på problemer af regional betydning og indgår i EU's udenrigspolitik, der går ud på at styrke partnerskabet med disse regioner inden for rammerne af det fremspirende vidensamfund og inden for rammerne af støtten til regional integration.

3.4.        Evaluering af rammeprogrammet

I 2001 begyndte man den næste femårsevaluering af Fællesskabets forskningsprogram­mer med at fastlægge en overordnet tidsplan for denne aktivitet, herunder for de undersøgel­ser, der skal foretages i forbindelse med den. Under planlægningen har man nøje noteret sig læren fra tidligere femårsevalueringer, konklusionerne fra ETAN-ekspertgruppen vedr. vurdering af de samfundsøkonomiske virkninger[49], samt drøftelserne i CREST.

I 2001 udvidedes overvågningen af forskning og teknologiudvikling til at omfatte særskilt overvågning af realiseringen af det europæiske forskningsrum. Overvågningen blev yderligere styrket med nye fremgangsmåder, som skulle forbedre samspillet mellem overvågningen af rammeprogrammet og særprogrammerne[50]. Disse ændringer blev gennemført både for at afspejle den ændrede politiske kontekst, som Lissabon-strategien resulterede i, og Kommis­sionens reformproces, hvor bestræbelserne går mod øget effektivitet og åbenhed.

Resultaterne og anbefalingerne fra den generelle overvågning omfattede bl.a. følgende punkter: der er behov for en detaljeret strategi og handlingsplan for et europæisk forskningsrum; der bør lægges vægt på kandidatlandenes deltagelse og internationalt samarbejde i forbindelse med det europæiske forskningsrum; det bør undersøges nærmere, hvordan små og mellemstore virksomheder fungerer inden for rammeprogrammet; kønsrelevante aspekter bør betones yderligere i rammeprogrammet, kvinders rolle i videnska­ben bør fremmes; der er behov for mere viden til at understøtte planlægning og gennemfø­relse, særlig i forbindelse med de nye instrumenter; og der er et presserende behov for at instal­lere et centralt administrativt informationssystem. Overvågningspanelet for rammepro­gram­met lagde særlig vægt på behovet for mere effektiv dataindsamling allerede fra starten af sjette rammeprogram og for en mere sammenhængende strategi for evaluering og overvåg­ning af alle områder inden for rammeprogrammet.

På grundlag af en grundig analyse af disse anbefalinger vil Kommissionens tjenestegrene følge op og reagere på hvert af de fremsatte punkter.

4.           Rådgivning og kontrol

4.1.        Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST)

I 2001 har arbejdet i CREST været præget af udarbejdelsen af en rapport om spørgsmål i forbindelse med "Videnskab og samfund"[51] og afgivelsen af to udtalelser om det viden­skabelige og tekniske indhold i Kommissionens forslag til det sjette ramme­pro­gram[52]. Sidstnævnte er udarbejdet efter anmodning fra Rådet med det formål at give stof til debat i dets instanser og muliggøre en hurtig vedtagelse af teksterne.

CREST er blevet hørt regelmæssigt i forbindelse med de aktioner, der bidrager til opbyg­ningen af det europæiske forskningsrum, f.eks. aktionen "Kvinder og videnskab", arbejdet i de grupper på højt niveau. der behandler samordning og benchmarking af forskningsak­tiviteterne samt forskermobilitet. Det er også blevet holdt underrettet om, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af femte rammeprogram.

På foranledning af ministerseminaret i Girona den 1.2. 2002 gik udvalget i gang med at fastlægge tematiske pilotområder og gennemførelsesprocedurer med henblik på den gensidige åbning af de nationale forskningsprogrammer.

Belgiens og Sveriges nationale FTU-politikker er ligeledes blevet præsenteret for udvalget. Siden maj 2001 har CREST indbudt de associerede kandidatlande til at deltage i møderne med observatørstatus.

4.2.        De rådgivende ekspertgrupper

De 17 ekspertgrupper, der yder Kommissionen bistand vedrørende indholdet i og retningslinjerne for de forskellige nøgleaktioner under det femte rammeprogram, har fortsat deres arbejde i overensstemmelse med deres mandat. De har bl.a. fremsat forslag til en nyorientering for 2002 af arbejdsprogrammerne til særprogrammerne. Drøftelserne med de berørte tjenestegrene i Kommissionen har båret frugt i form af væsentlige bidrag til refleksionen om, hvilke nye mål forskningen i Europa skal forfølge.

Den 21. marts 2001 foretog Kommissionen nyudpegelse af medlemmerne af ekspertgrup­perne for rammeprogrammets resterende løbeperiode, hvor der bl.a. blev taget hensyn til associeringsaftalerne med landene i Øst- og Centraleuropa og Cypern. Tre fjerdedele af de afgående medlemmer blev udpeget til en ny mandatperiode. Det var ikrafttrædelsen af associeringsaftalen mellem Fællesskabet og Republikken Malta og tilbagetrædelsen af flere af ekspertgruppernes medlemmer, der gav anledning til denne delvise fornyelse i marts 2002.

4.3.        Programudvalgene

I løbet af 2001 har der været over tredive møder i de ni programudvalg og udvalget vedrørende reglerne for deltagelse og formidling af resultaterne. De er på Kommissionens foranledning blevet hørt omkring trehundrede gange, hovedsageligt om forslag til afgørelser om udvælgelse af forslag. Alle de afgivne udtalelser har været positive. Kommissionen har ligeledes rettet uformelle henvendelser til udvalgene med henblik på udveksling af synspunkter eller orientering. I alt har disse konsultationer resulteret i, at Kommissionen har vedtaget over 200 dokumenter til gennemførelse af særprogrammerne.

Udvalgene er blevet holdt underrettet om, hvor langt man var nået med gennemførelsen af særprogrammerne, og de er blevet hørt inden vedtagelsen af de tilhørende arbejdsprogrammer. Kommissionen har også forelagt dem sine forslag med henblik på det sjette rammeprogram og holdt dem underrettet om, hvordan de interinstitionelle forhandlinger skred frem.

4.4.        Grupper på højt niveau

Den gruppe på højt niveau, der har fået til opgave at forestå benchmarkingen af de nationale forskningspolitikker, kortlægningen af videnskabelig ekspertise i Europa og etableringen af et netværk mellem de nationale forskningsprogrammer, har fortsat sit arbejde i 2001; bl.a. har den fulgt arbejdet med de analyser og undersøgelser, der er gennemført af Kommissionens tjenestegrene og ekspertgrupperne. Den leverer oplysningerne om de nationale politikker og medlemsstaternes behov og godkender Kommissionens analyser og forslag til de næste etaper. Siden den 14. februar 2002 har den modtaget repræsentanter med observatørstatus fra alle de lande, der er associeret med rammeprogrammet.

Gruppen på højt niveau, der har til opgave at vurdere situationen omkring forskermobilitet i Europa og finde frem til, hvilke hindringer der er for mobiliteten, og hvordan de kan afhjælpes, afsluttede sit arbejde i april 2002 med offentliggørelsen af en rapport om forbedring af forskermobiliteten. Denne rapport har dannet grundlag for meddelelsen "En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum", som Kommissionen vedtog den 20. juni 2001[53]. Som følge af Rådets resolution af 10. december 2001, hvori det opfordrede Kommissionen til at fortsætte iværksættelsen af denne strategi, blev der i januar 2002 nedsat en styringsgruppe, bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og kandidatlandene, som skal følge iværksættelsen og bidrage til gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes for at fremme forskermobiliteten. Gruppen holdt sit første møde i marts 2002.

4.5.        Videnskabelig rådgivning

4.5.1.     Nedsættelse af Det Europæiske Rådgivende Forskningsudvalg (EURAB)

I 2001 blev Det Europæiske Rådgivende Forskningsudvalg nedsat. Det er et uafhængigt rådgivende udvalg på højt plan, som Kommissionen har nedsat for at få rådgivning om tilrettelæggelse og gennemførelse af Fællesskabets forskningspolitik. Det er sammensat af 45 topeksperter fra lande i og uden for EU. Dets medlemmer udnævnes personligt og kommer fra et bredt spektrum af akademiske og erhvervsmæssige miljøer og som repræsentanter for andre samfundsinteresser. Udnævnelserne bygger på indstillinger fra UNICE, ESF og Kommissionens tjenestegrene. Dets opmærksomhed vil særlig blive rettet mod realiseringen af det europæiske forskningsrum og anvendelsen af virkemidlerne til gennemførelse af den lagte politiske linje som f.eks. rammeprogrammet, og det vil yde rådgivning og fremsætte udtalelser om særlige forhold, enten efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ.

Forskningsudvalget holdt to plenarmøder i 2001. I september valgte det en formand (Helga Nowotny, ETH Zürich) og to næstformænd (Horst Soboll, DaimlerChrysler og Ian Halliday, Particle Physics and Astronomy Research Council, UK) og drøftede sine hovedopgaver. I december vedtog det sin forretningsorden og nedsatte seks arbejdsgrupper, der skal udarbejde rapporter på hver sit område. Alle arbejdsgrupper forventes at aflægge rapport i 2002.

Der blev iværksat en undersøgelse som skulle udpege og redegøre for typeeksempler på de instanser (f.eks. akademier, forskningsråd), der medvirker i den videnskabelige rådgivning af europæiske, nationale og eventuelt regionale myndigheder, når disse skal træffe beslutninger. Analysen vil omfatte EU-landene og lande, der er associeret med rammeprogrammet samt transnationale institutioner (f.eks. European Science Advisory Council, European Science Foundation). Som sammenligningsgrundlag vil der blive redegjort for hovedtræk ved tilsvarende videnskabelige rådgivningsinstanser i USA, Canada og Japan. Denne redegørelse forventes at blive en af Forskningsudvalgets baggrundsreferencer og bistå Kommissionen i dens indsats for at strukturere det europæiske forskningsrum.

4.5.2.     Oprettelse af et europæisk støttenetværk for videnskabelig rådgivning

I juni 2001 oprettede Kommissionens tjenestegrene et netværk af europæiske eksperter i videnskabelig rådgivning. Det skulle kunne udgøre et forum for diskussion og udveksling af god praksis om metoder til vurdering af virkningen af videnskabelig rådgivning, når som helst der er behov for det. Netværket holdt to møder i 2001.

4.5.3    SINAPSE-nettet (Scientific INformAtion for Policy Support in Europe)

Der blev iværksat forberedelser til udviklingen af SINAPSE-nettet (SINAPSE e-network). Nettet er åbent for alle forskere og videnskabelige organisationer og skal først og fremmest forbedre formidlingen og udnyttelsen af videnskabelig rådgivning. Det giver Kommissionens tjenestegrene mulighed for at gennemføre uformelle konsultationer af det videnskabelige samfund og tilbyde sine medlemmer et system for tidlig varsling og et sæt kommunikations­kanaler.

4.5.4.     Kontakter med nationale forskningsråd og akademier

Generaldirektoratet har besøgt nationale rådgivende organer for at knytte tættere kontakter og udveksle viden om god praksis for, hvordan man kan yde støtte til rådgivende organer sammensat af højtstående eksperter.

5.           Fremtidsudsigter

Perioden fra marts til december 2002 var præget af arbejdet med at få afsluttet processen for vedtagelsen af det sjette rammeprogram og særprogrammerne og fastlæggelsen af de forskellige arbejdsprogrammer til sidstnævnte. Rammerne for og midlerne til iværksættelsen af det sjette rammeprogram blev fastlagt med henblik på udsendelsen af de første forslagsindkaldelser.

Med det formål at puste nyt liv i realiseringen af det fælles forskningsrum blev der sideløbende hermed gjort status over, hvilke tiltag der var indledt. Det er blevet klarlagt, hvad der skal gøres for at skabe de nødvendige betingelser for en virkelig samordning af forskningspolitikkerne, for at opnå en bedre udnyttelse af de retlige instrumenter, der er til rådighed, for at opnå den bedst mulige effekt af de europæiske samarbejdsinitiativer og for at sikre kandidatlandenes fuldstændige inddragelse.

Som opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona har Kommissionen endelig ved at identificere de politikker og hovedmål, der skal forfølges på en sammenhængende måde, leveret stof til debatten om, hvordan de fastsatte investeringsmål for forskning og udvikling kan nås.

BILAG I

Tabel 1A: Indkomne forslag i 2001.......................................................................................... 36

Tabel 1B: Forslag, der er udvalgt til finansiering i 2001........................................................... 37

Tabel 1C: Kontrakter, der er indgået i 2001............................................................................. 38

Tabel 2A: Fordeling på aktionstype af kontrakter indgået i 2001 (i mio. EUR)...................... 39

Tabel 2B: Fordeling på aktionstype af kontrakter indgået i 2001 (i %).................................... 42

Tabel 3A - Fordeling på modtagertype af kontrakter indgået i 2001 (i mio. EUR)................. 45

Tabel 3B - Fordeling på modtagertype af kontrakter indgået i 2001 (i %)............................... 48

Tabel 4 - Fordeling pr. land af forslag indkommet i 2001 - Deltagelser pr. særprogram.......... 51

Tabel 5A - Fordeling pr. land af kontrakter indgået i 2001 - Deltagelser pr. særprogram........ 53

Tabel 5B - Fordeling pr. land af kontrakter indgået i 2001 - Deltagelser pr. aktionstype og pr. modtagertype        55

Tabel 6: Samarbejdsforbindelser mellem landene i kontrakter indgået i 2001......................... 57

Tabel 7: Finansiering af det femte rammeprogram................................................................... 58

Tabel 8A: Forpligtelser til fællesskabsforskningen i perioden 1984-2002 (Løbende priser).... 59

Tabel 8B: Forpligtelser til fællesskabsforskningen i perioden 1984-2002 (faste 2000-priser).. 60

Tabel 9: Anvendte landekoder.................................................................................................. 61

FORKLARINGER

– I gruppen "kandidatlande og associerede lande" er Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien både kandidatlande og associerede lande. Tyrkiet er kandidatland, men ikke associeret land. Island, Liechtenstein og Norge er associerede lande i henhold til EØS-aftalen og Schweiz og Israel er associerede lande i henhold til en associeringsaftale.

– Data vedrørende antal forslag, der er modtaget, udvalgt og finansieret, gør det ikke muligt at måle medlemsstaternes "succesrate". Et forslag, som udvælges i år (n), kan være indkommet i år (n-1) eller blive finansieret i år (n+1).

– Data vedrørende stipendiekontrakter angår antal forslag, der er modtaget, udvalgt og finansieret. I henhold til stipendiets art kan der ydes støtte til en eller flere stipen­diater, uden at antallet af stipendiater dog svarer til antallet af deltagere i kontrakten.

– Et givet lands repræsentation i de modtagne forslag er lig med antallet af forslag, hvor mindst én enhed fra det pågældende land deltager. Derimod er et lands deltagelse i de indgåede kontrakter det samlede antal gange, enheder fra dette land indgår i kontrakterne. Deltagelsen er med andre ord højere end repræsentationen.

– Der består en samarbejdsforbindelse mellem to enheder, hvis de deltager i samme projekt. Denne samarbejdsforbindelse registreres en gang, når de to enheder kommer fra samme land (på diagonalen i tabellen over samarbejdsforbindelser) og to gange, når enhederne kommer fra forskellige lande: en gang som samarbejdsforbindelse mellem land A og land B, en gang som samarbejdsforbindelse mellem land B og land A. Det samlede antal samarbejdsforbindelser er med andre ord summen af forbindelser mellem enheder i samme land og halvdelen af forbindelserne mellem forskellige lande.

Tabel 1A:  Indkomne forslag i 2001

|| INDKOMNE FORSLAG I 2001

A || B || C=B/A || D || E=D/A

Antal forslag || Antal deltagelser || Gennemsnitligt antal deltagelser pr. forslag || Ansøgt finansielt bidrag (mio. EUR) || Ansøgt gennemsnitligt finansielt bidrag pr. forslag (mio. EUR)

Aktioner med omkostningsdeling || 8.961 || 64.843 || 7,24 || 14241,33 || 1,59

- heraf F&U-projekter || 6.657 || 52.173 || 7,84 || 11848,96 || 1,78

- heraf demonstrationsprojekter || 276 || 2.074 || 7,51 || 972,91 || 3,53

- heraf kombinerede projekter || 242 || 1.873 || 7,74 || 749,93 || 3,1

- heraf støtte til infrastruktur || 114 || 114 || 1,00 || 123,67 || 1,08

- heraf samarbejdsforskning || 858 || 6.868 || 8,00 || 527,93 || 0,62

- heraf sonderingspræmier || 814 || 1.741 || 2,14 || 17,94 || 0,02

Stipendier || 3.729 || 8.021 || 2,15 || 1249,95 || 0,34

Støtte til netværk || 721 || 10.022 || 13,90 || 1011,34 || 1,4

Samordnede aktioner || 19 || 183 || 9,63 || 12,73 || 0,67

Ledsageforanstaltninger || 2129 || 8.477 || 3,98 || 1208,39 || 0,57

I alt || 15.559 || 91.546 || 5,88 || 17723,74 || 1,14

Tabel 1B:  Forslag, der er udvalgt til finansiering i 2001

|| FORSLAG, DER ER UDVALGT TIL FINANSIERING I 2001

A || B || C=B/A || D || E=D/A

Antal forslag || Antal deltagelser || Gennemsnitligt antal deltagelser pr. forslag || Ansøgt finansielt bidrag (mio. EUR) || Ansøgt gennemsnitligt finansielt bidrag pr. forslag (mio. EUR)

Aktioner med omkostningsdeling || 4.679 || 34.087 || 7,29 || 6381,42 || 1,36

- heraf F&U-projekter || 2.854 || 24.769 || 8,68 || 5424,87 || 1,9

- heraf demonstrationsprojekter || 51 || 455 || 8,92 || 211,49 || 4,15

- heraf kombinerede projekter || 35 || 313 || 8,94 || 99,3 || 2,84

- heraf støtte til infrastruktur || 114 || 114 || 1,00 || 123,67 || 1,08

- heraf samarbejdsforskning || 817 || 6.709 || 8,21 || 504,29 || 0,62

- heraf sonderingspræmier || 808 || 1.727 || 2,14 || 17,81 || 0,02

Stipendier || 1.416 || 2.807 || 1,98 || 450,59 || 0,32

Støtte til netværk || 393 || 6.261 || 15,93 || 732,33 || 1,86

Samordnede aktioner || 9 || 116 || 12,89 || 6,54 || 0,73

Ledsageforanstaltninger || 1037 || 3.065 || 2,96 || 480,56 || 0,46

I alt || 7.534 || 46.336 || 6,15 || 8051,45 || 1,07

Tabel 1C:  Kontrakter, der er indgået i 2001

|| KONTRAKTER, DER ER INDGÅET I 2001

A || B || C=B/A || D || E=D/A

Antal indgåede kontrak­ter || Antal deltagelser || Gennemsnitligt antal deltagelser pr. kontrakt || Samlet finansielt bidrag (mio. EUR) || Gennemsnitligt finansielt bidrag pr. kontrakt (mio. EUR)

Aktioner med omkostningsdeling || 2.628 || 16.457 || 6,26 || 3082,59 || 1,17

- heraf F&U-projekter || 1.854 || 12.947 || 6,98 || 2686,94 || 1,45

- heraf demonstrationsprojekter || 55 || 431 || 7,84 || 149,3 || 2,71

- heraf kombinerede projekter || 80 || 777 || 9,71 || 119,84 || 1,5

- heraf støtte til infrastruktur || 59 || 59 || 1,00 || 29,62 || 0,5

- heraf samarbejdsforskning || 178 || 1.435 || 8,06 || 88,01 || 0,49

- heraf sonderingspræmier || 402 || 808 || 2,01 || 8,88 || 0,02

Stipendier || 1.116 || 1.122 || 1,01 || 149,29 || 0,13

Støtte til netværk || 199 || 2.585 || 12,99 || 151,93 || 0,76

Samordnede aktioner || 71 || 855 || 12,04 || 44,86 || 0,63

Ledsageforanstaltninger || 965 || 2.414 || 2,50 || 306,97 || 0,32

I alt || 4.979 || 23.433 || 4,71 || 3735,63 || 0,75

Tabel 2A:  Fordeling på aktionstype af kontrakter indgået i 2001 (i mio. EUR)

|| Alle indgåede kontrakter || Aktioner med omkostningsdeling || Stipendier || Støtte til netværk || Samordnede aktioner || Ledsage-foranstaltninger

A || B || C=B/A || D || E=D/A || F || R || H || I || J || K || L || M || N || O

Antal indgåede kontrak­ter || Antal deltagel­ser || Gennem­snitligt antal deltagel­ser. pr. kontrakt || Finansielt. bidrag fra EF (mio. EUR) || Gennem­snitligt finansielt bidrag pr. kontrakt (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR)

LIVSKVALITET || 892 || 4531 || 5,08 || 750,15 || 0,84 || 564 || 674,38 || 213 || 29,33 || 13 || 11,58 || 42 || 25,31 || 60 || 9,55

Fødevarer, ernæring og sundhed || 133 || 637 || 4,79 || 94,85 || 0,71 || 106 || 90,03 || 20 || 2,87 || 1 || 0,75 || 1 || 0,74 || 5 || 0,46

Bekæmpelse af infektionssygdomme || 94 || 560 || 5,96 || 79,37 || 0,84 || 58 || 70,44 || 24 || 3,43 || 0 || 0,0 || 8 || 5,31 || 4 || 0,19

Cellefabrikken || 128 || 599 || 4,68 || 130,0 || 1,02 || 90 || 124,17 || 36 || 5,55 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 2 || 0,27

Miljø og sundhed || 41 || 230 || 5,61 || 38,74 || 0,94 || 33 || 35,28 || 3 || 0,37 || 1 || 1,94 || 3 || 1,03 || 1 || 0,12

Bæredygtig forvaltning af landbrug, fiskeri og skovbrug || 203 || 1038 || 5,11 || 159,61 || 0,79 || 146 || 147,32 || 28 || 3,55 || 1 || 1,15 || 8 || 5,61 || 20 || 1,99

Befolkningens aldring og handicap || 60 || 327 || 5,45 || 62,73 || 1,05 || 37 || 55,35 || 8 || 0,88 || 2 || 1,57 || 7 || 3,62 || 6 || 1,31

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 214 || 946 || 4,42 || 137,48 || 0,64 || 82 || 112,37 || 94 || 12,68 || 4 || 2,17 || 13 || 7,47 || 21 || 2,79

Støtte til infrastrukturer || 19 || 194 || 10,21 || 47,36 || 2,49 || 12 || 39,43 || 0 || 0,0 || 4 || 3,99 || 2 || 1,53 || 1 || 2,42

INFORMATIONSSAMFUNDET || 755 || 4076 || 5,40 || 867,65 || 1,15 || 467 || 714,93 || 4 || 0,87 || 42 || 24,46 || 0 || 0,0 || 242 || 127,38

Systemer og tjenester for borgerne || 116 || 765 || 6,59 || 140,19 || 1,21 || 90 || 123,13 || 0 || 0,0 || 7 || 7,71 || 0 || 0,0 || 19 || 9,36

Nye arbejdsmetoder og e-handel || 128 || 682 || 5,33 || 103,49 || 0,81 || 55 || 55,94 || 4 || 0,87 || 15 || 8,62 || 0 || 0,0 || 54 || 38,06

Multimedieindhold og -værktøjer || 155 || 738 || 4,76 || 129,13 || 0,83 || 78 || 105,77 || 0 || 0,0 || 10 || 4,62 || 0 || 0,0 || 67 || 18,73

Vigtige teknologier og infrastrukturer || 201 || 1071 || 5,33 || 299,58 || 1,49 || 134 || 255,93 || 0 || 0,0 || 2 || 1,37 || 0 || 0,0 || 65 || 42,28

Fællestemaer for hele programmet || 60 || 409 || 6,82 || 96,93 || 1,62 || 40 || 77,68 || 0 || 0,0 || 3 || 1,15 || 0 || 0,0 || 17 || 18,1

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 92 || 351 || 3,82 || 78,58 || 0,85 || 67 || 76,75 || 0 || 0,0 || 5 || 0,98 || 0 || 0,0 || 20 || 0,86

Støtte til infrastrukturer || 3 || 60 || 20,00 || 19,74 || 6,58 || 3 || 19,74 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

BÆREDYGTIG VÆKST || 765 || 6489 || 8,48 || 1035,16 || 1,35 || 649 || 877,6 || 25 || 3,38 || 60 || 74,73 || 2 || 1,95 || 29 || 77,5

Innovative produkter, processer og organisation || 300 || 2452 || 8,17 || 274,39 || 0,91 || 260 || 240,37 || 11 || 1,68 || 21 || 28,98 || 0 || 0,0 || 8 || 3,35

Bæredygtig mobilitet og intermodalitet || 41 || 496 || 12,10 || 147,51 || 3,6 || 22 || 68,06 || 0 || 0,0 || 5 || 5,77 || 1 || 1,1 || 13 || 72,58

Land- og søtransportteknologier || 78 || 730 || 9,36 || 103,35 || 1,32 || 71 || 97,57 || 0 || 0,0 || 5 || 5,37 || 0 || 0,0 || 2 || 0,41

Nye perspektiver for luftfarten || 63 || 735 || 11,67 || 263,76 || 4,19 || 57 || 260,19 || 0 || 0,0 || 3 || 2,81 || 0 || 0,0 || 3 || 0,75

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 267 || 1849 || 6,93 || 222,9 || 0,83 || 239 || 211,41 || 14 || 1,7 || 10 || 8,54 || 1 || 0,85 || 3 || 0,41

Støtte til infrastrukturer || 16 || 227 || 14,19 || 23,25 || 1,45 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 16 || 23,25 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

|| Alle indgåede kontrakter || Aktioner med omkostningsdeling || Stipendier || Støtte til netværk || Samordnede aktioner || Ledsage-foranstaltninger

A || B || C=B/A || D || E=D/A || F || R || H || I || J || K || L || M || N || O

Antal indgåede kontrak­ter || Antal deltagel­ser || Gennem­snitligt antal deltagel­ser. pr. kontrakt || Finansielt. bidrag fra EF (mio. EUR) || Gennem­snitligt finansielt bidrag pr. kontrakt (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR)

ENERGI OG MILJØ || 436 || 3332 || 7,64 || 500,18 || 1,15 || 317 || 462,82 || 0 || 0,0 || 12 || 11,74 || 10 || 9,34 || 97 || 16,29

MILJØ || 285 || 2530 || 8,88 || 333,85 || 1,17 || 238 || 312,17 || 0 || 0,0 || 7 || 8,78 || 9 || 8,89 || 31 || 4,01

Bæredygtig forvaltning og vandkvalitet || 86 || 642 || 7,47 || 88,49 || 1,03 || 80 || 85,93 || 0 || 0,0 || 1 || 1,29 || 0 || 0,0 || 5 || 1,26

Global forandring, klima og biodiversitet || 71 || 563 || 7,93 || 85,93 || 1,21 || 52 || 81,42 || 0 || 0,0 || 2 || 1,34 || 3 || 1,38 || 14 || 1,78

Bæredygtig forvaltning af marine økosystemer || 38 || 315 || 8,29 || 49,77 || 1,31 || 32 || 48,11 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 1 || 1,42 || 5 || 0,23

Fremtidens by og kulturarven || 41 || 481 || 11,73 || 49,75 || 1,21 || 37 || 45,29 || 0 || 0,0 || 1 || 2,39 || 1 || 1,72 || 2 || 0,35

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 33 || 298 || 9,03 || 34,97 || 1,06 || 27 || 34,2 || 0 || 0,0 || 1 || 0,4 || 0 || 0,0 || 5 || 0,38

Støtte til forskningsinfrastrukturer || 16 || 231 || 14,44 || 24,95 || 1,56 || 10 || 17,22 || 0 || 0,0 || 2 || 3,36 || 4 || 4,37 || 0 || 0,0

ENERGI || 151 || 802 || 5,31 || 166,33 || 1,1 || 79 || 150,65 || 0 || 0,0 || 5 || 2,96 || 1 || 0,45 || 66 || 12,28

Renere energisystemer, herunder vedvarende energikilder || 54 || 345 || 6,39 || 69,54 || 1,29 || 41 || 64,92 || 0 || 0,0 || 1 || 0,6 || 1 || 0,45 || 11 || 3,57

Økonomisk, effektiv energi || 52 || 341 || 6,56 || 91,29 || 1,76 || 37 || 85,35 || 0 || 0,0 || 4 || 2,36 || 0 || 0,0 || 11 || 3,59

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 3 || 15 || 5,00 || 0,77 || 0,26 || 1 || 0,37 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 2 || 0,4

OPET[54] || 42 || 101 || 2,40 || 4,73 || 0,11 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 42 || 4,73

NUKLEAR ENERGI || 414 || 1195 || 2,89 || 152,43 || 0,37 || 367 || 141,02 || 0 || 0,0 || 19 || 6,77 || 9 || 3,13 || 19 || 1,52

Kontrolleret termonuklear fusion || 317 || 323 || 1,02 || 100,4 || 0,32 || 317 || 100,4 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

Nuklear fission || 75 || 643 || 8,57 || 44,43 || 0,59 || 45 || 37,9 || 0 || 0,0 || 11 || 3,67 || 7 || 2,1 || 12 || 0,75

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 11 || 57 || 5,18 || 3,43 || 0,31 || 3 || 1,85 || 0 || 0,0 || 2 || 1,01 || 0 || 0,0 || 6 || 0,57

Støtte til infrastrukturer || 11 || 172 || 15,64 || 4,18 || 0,38 || 2 || 0,87 || 0 || 0,0 || 6 || 2,09 || 2 || 1,02 || 1 || 0,2

|| Alle indgåede kontrakter || Aktioner med omkostningsdeling || Stipendier || Støtte til netværk || Samordnede aktioner || Ledsage-foranstaltninger

A || B || C=B/A || D || E=D/A || F || R || H || I || J || K || L || M || N || O

Antal indgåede kontrak­ter || Antal deltagel­ser || Gennem­snitligt antal deltagel­ser. pr. kontrakt || Finansielt. bidrag fra EF (mio. EUR) || Gennem­snitligt finansielt bidrag pr. kontrakt (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt. bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR)

INTERNATIONAL ROLLE || 320 || 1186 || 3,71 || 120,57 || 0,38 || 100 || 77,9 || 8 || 0,18 || 11 || 4,97 || 8 || 5,13 || 193 || 32,38

Lande i førtiltrædelsesfasen || 29 || 47 || 1,62 || 4,99 || 0,17 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 29 || 4,99

NIS og CØEL i førtiltrædelsesfasen || 25 || 107 || 4,28 || 30,56 || 1,22 || 13 || 6,62 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 1 || 0,78 || 11 || 23,17

Partnerlande i Middelhavsområdet || 19 || 109 || 5,74 || 6,88 || 0,36 || 8 || 5,42 || 0 || 0,0 || 2 || 0,65 || 1 || 0,39 || 8 || 0,42

Udviklingslande || 116 || 771 || 6,65 || 75,64 || 0,65 || 79 || 65,86 || 0 || 0,0 || 9 || 4,32 || 6 || 3,96 || 22 || 1,49

Vækstøkonomier og industrialiserede lande || 11 || 26 || 2,36 || 1,37 || 0,12 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 11 || 1,37

Stipendier til udviklingslande || 8 || 14 || 1,75 || 0,18 || 0,02 || 0 || 0,0 || 8 || 0,18 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

Stipendier til forskere fra EU || 0 || 0 || 0,0 || 0,0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

Koordination || 112 || 112 || 1,00 || 0,94 || 0,01 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 112 || 0,94

INNOVATION - SMV || 59 || 310 || 5,25 || 51,42 || 0,87 || 29 || 33,53 || 0 || 0,0 || 13 || 4,79 || 0 || 0,0 || 17 || 13,1

Fremme af innovation || 29 || 211 || 7,28 || 33,53 || 1,16 || 29 || 33,53 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

Fællesaktiviteter, innovation/SMV || 30 || 99 || 3,30 || 17,89 || 0,6 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 13 || 4,79 || 0 || 0,0 || 17 || 13,1

Økonomisk og teknologisk information || 0 || 0 || 0,0 || 0,0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

MENNESKELIGE POTENTIALE || 1338 || 2314 || 1,73 || 258,07 || 0,19 || 135 || 100,42 || 866 || 115,52 || 29 || 12,89 || 0 || 0,0 || 308 || 29,25

Uddannelsesnet for forskere || 0 || 0 || 0,0 || 0,0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

Marie Curie-stipendier || 866 || 866 || 1,00 || 115,52 || 0,13 || 0 || 0,0 || 866 || 115,52 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

Adgang til forskningsinfrastrukturer || 81 || 236 || 2,91 || 54,38 || 0,67 || 75 || 51,79 || 0 || 0,0 || 6 || 2,6 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

Samfundsøkonomisk forskning || 104 || 665 || 6,39 || 56,83 || 0,55 || 57 || 47,54 || 0 || 0,0 || 12 || 5,66 || 0 || 0,0 || 35 || 3,63

Offentlighedens forståelse || 24 || 108 || 4,50 || 7,31 || 0,3 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 4 || 1,24 || 0 || 0,0 || 20 || 6,06

Støtte til VITEK-politikker || 20 || 115 || 5,75 || 7,63 || 0,38 || 3 || 1,09 || 0 || 0,0 || 7 || 3,39 || 0 || 0,0 || 10 || 3,15

Fremme af VITEK-ekspertise || 207 || 249 || 1,20 || 12,45 || 0,06 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 207 || 12,45

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 0 || 0 || 0 || 0,0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0

Ledsageforanstaltninger || 36 || 75 || 2,08 || 3,95 || 0,11 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 36 || 3,95

I ALT RP5 I 2001 || 4979 || 23433 || 4,71 || 3735,63 || 0,75 || 2628 || 3082,59 || 1116 || 149,29 || 199 || 151,93 || 71 || 44,86 || 965 || 306,97

Tabel 2B:  Fordeling på aktionstype af kontrakter indgået i 2001 (i %)

|| Alle indgåede kontrakter || Aktioner med omkostningsdeling || Stipendier || Støtte til netværk || Samordnede aktioner || Ledsage-foranstaltninger

A || B || C=B/A || D || E=D/A || F || R || H || I || J || K || L || M || N || O

Antal indgåede kontrak­ter || Antal deltagel­ser || Gennem­snitligt antal deltagel­ser. pr. kontrakt || Finansielt. bidrag fra EF (mio. EUR) || Gennem­snitligt finansielt bidrag pr. kontrakt (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (mio. EUR)

LIVSKVALITET || 892 || 4531 || 5,08 || 750,15 || 0,84 || 63,23% || 89,90% || 23,88% || 3,91% || 1,46% || 1,54% || 4,71% || 3,37% || 6,73% || 1,27%

Fødevarer, ernæring og sundhed || 133 || 637 || 4,79 || 94,85 || 0,71 || 79,70% || 94,92% || 15,04% || 3,03% || 0,75% || 0,79% || 0,75% || 0,78% || 3,76% || 0,48%

Bekæmpelse af infektionssygdomme || 94 || 560 || 5,96 || 79,37 || 0,84 || 61,70% || 88,75% || 25,53% || 4,32% || 0,00% || 0,00% || 8,51% || 6,69% || 4,26% || 0,24%

Cellefabrikken || 128 || 599 || 4,68 || 130,0 || 1,02 || 70,31% || 95,52% || 28,13% || 4,27% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 1,56% || 0,21%

Miljø og sundhed || 41 || 230 || 5,61 || 38,74 || 0,94 || 80,49% || 91,05% || 7,32% || 0,96% || 2,44% || 5,02% || 7,32% || 2,67% || 2,44% || 0,31%

Bæredygtig forvaltning af landbrug, fiskeri og skovbrug || 203 || 1038 || 5,11 || 159,61 || 0,79 || 71,92% || 92,30% || 13,79% || 2,22% || 0,49% || 0,72% || 3,94% || 3,51% || 9,85% || 1,25%

Befolkningens aldring og handicap || 60 || 327 || 5,45 || 62,73 || 1,05 || 61,67% || 88,23% || 13,33% || 1,40% || 3,33% || 2,51% || 11,67% || 5,77% || 10,00% || 2,09%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 214 || 946 || 4,42 || 137,48 || 0,64 || 38,32% || 81,73% || 43,93% || 9,22% || 1,87% || 1,58% || 6,07% || 5,44% || 9,81% || 2,03%

Støtte til infrastrukturer || 19 || 194 || 10,21 || 47,36 || 2,49 || 63,16% || 83,25% || 0,00% || 0,00% || 21,05% || 8,42% || 10,53% || 3,23% || 5,26% || 5,10%

INFORMATIONSSAMFUNDET || 755 || 4076 || 5,40 || 867,65 || 1,15 || 61,85% || 82,40% || 0,53% || 0,10% || 5,56% || 2,82% || 0,00% || 0,00% || 32,05% || 14,68%

Systemer og tjenester for borgerne || 116 || 765 || 6,59 || 140,19 || 1,21 || 77,59% || 87,83% || 0,00% || 0,00% || 6,03% || 5,50% || 0,00% || 0,00% || 16,38% || 6,67%

Nye arbejdsmetoder og e-handel || 128 || 682 || 5,33 || 103,49 || 0,81 || 42,97% || 54,05% || 3,13% || 0,84% || 11,72% || 8,33% || 0,00% || 0,00% || 42,19% || 36,77%

Multimedieindhold og -værktøjer || 155 || 738 || 4,76 || 129,13 || 0,83 || 50,32% || 81,92% || 0,00% || 0,00% || 6,45% || 3,58% || 0,00% || 0,00% || 43,23% || 14,50%

Vigtige teknologier og infrastrukturer || 201 || 1071 || 5,33 || 299,58 || 1,49 || 66,67% || 85,43% || 0,00% || 0,00% || 1,00% || 0,46% || 0,00% || 0,00% || 32,34% || 14,11%

Fællestemaer for hele programmet || 60 || 409 || 6,82 || 96,93 || 1,62 || 66,67% || 80,14% || 0,00% || 0,00% || 5,00% || 1,19% || 0,00% || 0,00% || 28,33% || 18,67%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 92 || 351 || 3,82 || 78,58 || 0,85 || 72,83% || 97,66% || 0,00% || 0,00% || 5,43% || 1,25% || 0,00% || 0,00% || 21,74% || 1,09%

Støtte til infrastrukturer || 3 || 60 || 20,00 || 19,74 || 6,58 || 100,00% || 100,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

BÆREDYGTIG VÆKST || 765 || 6489 || 8,48 || 1035,16 || 1,35 || 84,84% || 84,78% || 3,27% || 0,33% || 7,84% || 7,22% || 0,26% || 0,19% || 3,79% || 7,49%

Innovative produkter, processer og organisation || 300 || 2452 || 8,17 || 274,39 || 0,91 || 86,67% || 87,60% || 3,67% || 0,61% || 7,00% || 10,56% || 0,00% || 0,00% || 2,67% || 1,22%

Bæredygtig mobilitet og intermodalitet || 41 || 496 || 12,10 || 147,51 || 3,6 || 53,66% || 46,14% || 0,00% || 0,00% || 12,20% || 3,91% || 2,44% || 0,75% || 31,71% || 49,20%

Land- og søtransportteknologier || 78 || 730 || 9,36 || 103,35 || 1,32 || 91,03% || 94,41% || 0,00% || 0,00% || 6,41% || 5,19% || 0,00% || 0,00% || 2,56% || 0,39%

Nye perspektiver for luftfarten || 63 || 735 || 11,67 || 263,76 || 4,19 || 90,48% || 98,65% || 0,00% || 0,00% || 4,76% || 1,07% || 0,00% || 0,00% || 4,76% || 0,29%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 267 || 1849 || 6,93 || 222,9 || 0,83 || 89,51% || 94,84% || 5,24% || 0,76% || 3,75% || 3,83% || 0,37% || 0,38% || 1,12% || 0,18%

Støtte til infrastrukturer || 16 || 227 || 14,19 || 23,25 || 1,45 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 100,00% || 100,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

|| Alle indgåede kontrakter || Aktioner med omkostningsdeling || Stipendier || Støtte til netværk || Samordnede aktioner || Ledsage-foranstaltninger

A || B || C=B/A || D || E=D/A || F || R || H || I || J || K || L || M || N || O

Antal indgåede kontrak­ter || Antal deltagel­ser || Gennem­snitligt antal deltagel­ser. pr. kontrakt || Finansielt. bidrag fra EF (mio. EUR) || Gennem­snitligt finansielt bidrag pr. kontrakt (mio. EUR) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt. bidrag fra EF (%) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (%) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (%) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (%) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (%)

ENERGI OG MILJØ || 436 || 3332 || 7,64 || 500,18 || 1,15 || 72,71% || 92,53% || 0,00% || 0,00% || 2,75% || 2,35% || 2,29% || 1,87% || 22,25% || 3,26%

MILJØ || 285 || 2530 || ‑{}‑8,88 || 333,85 || 1,17 || 83,51% || 93,51% || 0,00% || 0,00% || 2,46% || 2,63% || 3,16% || 2,66% || 10,88% || 1,20%

Bæredygtig forvaltning og vandkvalitet || 86 || 642 || 7,47 || 88,49 || 1,03 || 93,02% || 97,12% || 0,00% || 0,00% || 1,16% || 1,46% || 0,00% || 0,00% || 5,81% || 1,43%

Global forandring, klima og biodiversitet || 71 || 563 || 7,93 || 85,93 || 1,21 || 73,24% || 94,76% || 0,00% || 0,00% || 2,82% || 1,56% || 4,23% || 1,60% || 19,72% || 2,07%

Bæredygtig forvaltning af marine økosystemer || 38 || 315 || 8,29 || 49,77 || 1,31 || 84,21% || 96,67% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 2,63% || 2,86% || 13,16% || 0,47%

Fremtidens by og kulturarven || 41 || 481 || 11,73 || 49,75 || 1,21 || 90,24% || 91,03% || 0,00% || 0,00% || 2,44% || 4,80% || 2,44% || 3,47% || 4,88% || 0,70%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 33 || 298 || 9,03 || 34,97 || 1,06 || 81,82% || 97,77% || 0,00% || 0,00% || 3,03% || 1,14% || 0,00% || 0,00% || 15,15% || 1,08%

Støtte til forskningsinfrastrukturer || 16 || 231 || 14,44 || 24,95 || 1,56 || 62,50% || 69,01% || 0,00% || 0,00% || 12,50% || 13,48% || 25,00% || 17,51% || 0,00% || 0,00%

ENERGI || 151 || 802 || 5,31 || 166,33 || 1,1 || 52,32% || 90,57% || 0,00% || 0,00% || 3,31% || 1,78% || 0,66% || 0,27% || 43,71% || 7,38%

Renere energisystemer, herunder vedvarende energikilder || 54 || 345 || 6,39 || 69,54 || 1,29 || 75,93% || 93,37% || 0,00% || 0,00% || 1,85% || 0,86% || 1,85% || 0,64% || 20,37% || 5,13%

Økonomisk, effektiv energi || 52 || 341 || 6,56 || 91,29 || 1,76 || 71,15% || 93,49% || 0,00% || 0,00% || 7,69% || 2,58% || 0,00% || 0,00% || 21,15% || 3,93%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 3 || 15 || 5,00 || 0,77 || 0,26 || 33,33% || 48,04% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 66,67% || 51,96%

OPET || 42 || 101 || 2,40 || 4,73 || 0,11 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 100,00% || 100,00%

NUKLEAR ENERGI || 414 || 1195 || 2,89 || 152,43 || 0,38 || 88,65% || 92,51% || 0,00% || 0,00% || 4,59% || 4,44% || 2,17% || 2,05% || 4,59% || 1,00%

Kontrolleret termonuklear fusion || 317 || 323 || 1,02 || 100,4 || 0,32 || 100,00% || 100,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

Nuklear fission || 75 || 643 || 8,57 || 44,43 || 0,59 || 60,00% || 85,31% || 0,00% || 0,00% || 14,67% || 8,27% || 9,33% || 4,73% || 16,00% || 1,69%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 11 || 57 || 5,18 || 3,43 || 0,31 || 27,27% || 53,86% || 0,00% || 0,00% || 18,18% || 29,43% || 0,00% || 0,00% || 54,55% || 16,71%

Støtte til infrastrukturer || 11 || 172 || 15,64 || 4,18 || 0,38 || 18,18% || 20,80% || 0,00% || 0,00% || 54,55% || 50,01% || 18,18% || 24,46% || 9,09% || 4,73%

|| Alle indgåede kontrakter || Aktioner med omkostningsdeling || Stipendier || Støtte til netværk || Samordnede aktioner || Ledsage-foranstaltninger

A || B || C=B/A || D || E=D/A || F || G || H || I || J || K || L || M || N || O

Antal indgåede kontrak­ter || Antal deltagel­ser || Gennem­snitligt antal deltagel­ser. pr. kontrakt || Finansielt. bidrag fra EF (%) || Gennem­snitligt finansielt bidrag pr. kontrakt (%) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (%) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (%) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (%) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (%) || Antal indgåede kontrak­ter || Finansielt bidrag fra EF (%)

INTERNATIONAL ROLLE || 320 || 1186 || 3,71 || 120,57 || 0,38 || 31,25% || 64,61% || 2,50% || 0,15% || 3,44% || 4,12% || 2,50% || 4,25% || 60,31% || 26,86%

Lande i førtiltrædelsesfasen || 29 || 47 || 1,62 || 4,99 || 0,17 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 100,00% || 100,00%

NIS og CØEL i førtiltrædelsesfasen || 25 || 107 || 4,28 || 30,56 || 1,22 || 52,00% || 21,66% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 4,00% || 2,54% || 44,00% || 75,80%

Partnerlande i Middelhavsområdet || 19 || 109 || 5,74 || 6,88 || 0,36 || 42,11% || 78,69% || 0,00% || 0,00% || 10,53% || 9,51% || 5,26% || 5,66% || 42,11% || 6,14%

Udviklingslande || 116 || 771 || 6,65 || 75,64 || 0,65 || 68,10% || 87,08% || 0,00% || 0,00% || 7,76% || 5,71% || 5,17% || 5,24% || 18,97% || 1,98%

Vækstøkonomier og industrialiserede lande || 11 || 26 || 2,36 || 1,37 || 0,12 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 100,00% || 100,00%

Stipendier til udviklingslande || 8 || 14 || 1,75 || 0,18 || 0,02 || 0,00% || 0,00% || 100,00% || 100,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

Stipendier til forskere fra EU || 0 || 0 || 0,0 || 0,0 || 0,0 || 0,0% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

Koordination || 112 || 112 || 1,00 || 0,94 || 0,01 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 100,00% || 100,00%

INNOVATION - SMV || 59 || 310 || 5,25 || 51,42 || 0,87 || 49,15% || 65,20% || 0,00% || 0,00% || 22,03% || 9,32% || 0,00% || 0,00% || 28,81% || 25,48%

Fremme af innovation || 29 || 211 || 7,28 || 33,53 || 1,16 || 100,00% || 100,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

Fællesaktiviteter, innovation/SMV || 30 || 99 || 3,30 || 17,89 || 0,6 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 43,33% || 26,78% || 0,00% || 0,00% || 56,67% || 73,22%

Økonomisk og teknologisk information || 0 || 0 || 0,0 || 0,0 || 0,0 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

MENNESKELIGE POTENTIALE || 1338 || 2314 || 1,73 || 258,07 || 0,19 || 10,09% || 38,91% || 64,72% || 44,76% || 2,17% || 4,99% || 0,00% || 0,00% || 23,02% || 11,33%

Uddannelsesnet for forskere || 0 || 0 || 0,0 || 0,0 || 0,0 || 0,0 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

Marie Curie-stipendier || 866 || 866 || 1,00 || 115,52 || 0,13 || 0,00% || 0,00% || 100,00% || 100,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

Adgang til forskningsinfrastrukturer || 81 || 236 || 2,91 || 54,38 || 0,67 || 92,59% || 95,23% || 0,00% || 0,00% || 7,41% || 4,77% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

Samfundsøkonomisk forskning || 104 || 665 || 6,39 || 56,83 || 0,55 || 54,81% || 83,65% || 0,00% || 0,00% || 11,54% || 9,96% || 0,00% || 0,00% || 33,65% || 6,39%

Offentlighedens forståelse || 24 || 108 || 4,50 || 7,31 || 0,3 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 16,67% || 17,02% || 0,00% || 0,00% || 83,33% || 82,98%

Støtte til VITEK-politikker || 20 || 115 || 5,75 || 7,63 || 0,38 || 15,00% || 14,29% || 0,00% || 0,00% || 35,00% || 44,43% || 0,00% || 0,00% || 50,00% || 41,27%

Fremme af VITEK-ekspertise || 207 || 249 || 1,20 || 12,45 || 0,06 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 100,00% || 100,00%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 0 || 0 || 0,0 || 0,0 || 0,0 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

Ledsageforanstaltninger || 36 || 75 || 2,08 || 3,95 || 0,11 || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 100,00% || 100,00%

I ALT RP5 I 2001 || 4979 || 23433 || 4,71 || 3735,63 || 0,75 || 52,78% || 82,52% || 22,41% || 4,00% || 4,00% || 4,07% || 1,43% || 1,20% || 19,38% || 8,22%

Tabel 3A:  Fordeling på modtagertype af kontrakter indgået i 2001 (i mio. EUR)

|| MODTAGERTYPER || heraf SMV

Højere uddannelsesinstitutioner || Forskningscentre (inkl. FFC) || Virksomhedssektor || Andre[55] || I ALT

Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser

LIVSKVALITET || 355,84 || 1.792 || 294,25 || 1.574 || 58,86 || 819 || 41,2 || 346 || 750,15 || 4.531 || 55,98 || 760

Fødevarer, ernæring og sundhed || 44,93 || 196 || 34,46 || 190 || 11,48 || 223 || 3,98 || 28 || 94,85 || 637 || 7,96 || 190

Bekæmpelse af infektionssygdomme || 35,8 || 231 || 30,61 || 203 || 6,75 || 68 || 6,2 || 58 || 79,37 || 560 || 3,04 || 44

Cellefabrikken || 69,73 || 260 || 43,14 || 196 || 14,38 || 130 || 2,75 || 13 || 130,0 || 599 || 15,62 || 136

Miljø og sundhed || 18,71 || 88 || 17,42 || 95 || 1,45 || 30 || 1,17 || 17 || 38,74 || 230 || 2,23 || 36

Bæredygtig forvaltning af landbrug, fiskeri og skovbrug || 65,61 || 329 || 65,41 || 346 || 12,5 || 259 || 16,09 || 104 || 159,61 || 1038 || 11,64 || 243

Befolkningens aldring og handicap || 38,08 || 159 || 16,53 || 104 || 4,22 || 33 || 3,9 || 31 || 62,73 || 327 || 3,32 || 30

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 71,69 || 466 || 54,38 || 335 || 6,16 || 58 || 5,24 || 87 || 137,48 || 946 || 9,35 || 68

Støtte til infrastrukturer || 11,29 || 63 || 32,29 || 105 || 1,92 || 18 || 1,86 || 8 || 47,36 || 194 || 2,82 || 13

INFORMATIONSSAMFUNDET || 236,47 || 1.075 || 167,32 || 685 || 382,0 || 1.641 || 81,86 || 675 || 867,65 || 4.076 || 171,67 || 904

Systemer og tjenester for borgerne || 22,02 || 124 || 23,3 || 111 || 74,97 || 344 || 19,9 || 186 || 140,19 || 765 || 40,49 || 206

Nye arbejdsmetoder og e-handel || 21,79 || 142 || 15,7 || 88 || 48,22 || 306 || 17,77 || 146 || 103,49 || 682 || 30,58 || 209

Multimedieindhold og -værktøjer || 39,41 || 207 || 21,79 || 107 || 48,82 || 244 || 19,11 || 180 || 129,13 || 738 || 31,9 || 180

Vigtige teknologier og infrastrukturer || 74,16 || 269 || 64,8 || 209 || 151,45 || 518 || 9,18 || 75 || 299,58 || 1071 || 38,38 || 171

Fællestemaer for hele programmet || 20,25 || 82 || 21,11 || 70 || 44,28 || 180 || 11,3 || 77 || 96,93 || 409 || 24,89 || 111

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 53,88 || 235 || 17,93 || 85 || 4,69 || 25 || 2,09 || 6 || 78,58 || 351 || 1,91 || 12

Støtte til infrastrukturer || 4,97 || 16 || 2,68 || 15 || 9,57 || 24 || 2,52 || 5 || 19,74 || 60 || 3,52 || 15

BÆREDYGTIG VÆKST || 192,22 || 1.095 || 265,92 || 1.620 || 521,85 || 3.426 || 55,16 || 348 || 1035,16 || 6.489 || 193,94 || 2.055

Innovative produkter, processer og organisation || 55,41 || 348 || 82,32 || 545 || 128,62 || 1.471 || 8,04 || 88 || 274,39 || 2452 || 71,2 || 934

Bæredygtig mobilitet og intermodalitet || 12,45 || 74 || 26,89 || 122 || 76,98 || 214 || 31,19 || 86 || 147,52 || 496 || 35,08 || 144

Land- og søtransportteknologier || 21,48 || 100 || 29,1 || 148 || 48,06 || 429 || 4,71 || 53 || 103,35 || 730 || 16,77 || 235

Nye perspektiver for luftfarten || 28,98 || 131 || 41,07 || 171 || 189,79 || 413 || 3,92 || 20 || 263,76 || 735 || 21,8 || 128

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 69,78 || 395 || 75,02 || 546 || 73,64 || 841 || 4,47 || 67 || 222,9 || 1849 || 45,89 || 586

Støtte til infrastrukturer || 4,13 || 47 || 11,53 || 88 || 4,76 || 58 || 2,84 || 34 || 23,25 || 227 || 3,2 || 28

|| MODTAGERTYPER || heraf SMV

Højere uddannelsesinstitutioner || Forskningscentre (inkl. FFC) || Virksomhedssektor || Andet || I ALT

Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser

ENERGI OG MILJØ || 147,61 || 889 || 157,97 || 1.139 || 125,76 || 737 || 68,84 || 567 || 500,18 || 3.332 || 69,43 || 572

MILJØ || 136,07 || 804 || 144,03 || 1.012 || 34,62 || 451 || 19,13 || 263 || 333,85 || 2.530 || 31,82 || 399

Bæredygtig forvaltning og vandkvalitet || 36,19 || 185 || 35,71 || 202 || 12,31 || 192 || 4,27 || 63 || 88,49 || 642 || 12,32 || 180

Global forandring, klima og biodiversitet || 38,05 || 227 || 43,56 || 292 || 1,42 || 25 || 2,9 || 19 || 85,93 || 563 || 1,85 || 22

Bæredygtig forvaltning af marine økosystemer || 23,5 || 128 || 20,52 || 125 || 4,84 || 50 || 0,91 || 12 || 49,77 || 315 || 3,88 || 45

Fremtidens by og kulturarven || 16,35 || 99 || 17,17 || 139 || 9,36 || 115 || 6,86 || 128 || 49,75 || 481 || 9,42 || 101

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 13,91 || 100 || 13,42 || 117 || 5,26 || 58 || 2,38 || 23 || 34,97 || 298 || 3,22 || 42

Støtte til infrastrukturer || 8,07 || 65 || 13,65 || 137 || 1,44 || 11 || 1,8 || 18 || 24,95 || 231 || 1,13 || 9

ENERGI || 11,54 || 85 || 13,94 || 127 || 91,14 || 286 || 49,7 || 304 || 166,32 || 802 || 37,61 || 173

Renere energisystemer, herunder vedvarende energikilder || 3,89 || 32 || 5,7 || 44 || 36,36 || 137 || 23,59 || 132 || 69,54 || 345 || 20,75 || 87

Økonomisk, effektiv energi || 7,48 || 48 || 6,57 || 56 || 53,82 || 129 || 23,42 || 108 || 91,29 || 341 || 15,99 || 65

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 0,04 || 1 || 0,29 || 5 || 0,17 || 5 || 0,27 || 4 || 0,77 || 15 || 0,21 || 6

OPET || 0,13 || 4 || 1,38 || 22 || 0,79 || 15 || 2,42 || 60 || 4,72 || 101 || 0,66 || 15

NUKLEAR ENERGI || 8,81 || 102 || 105,73 || 432 || 3,11 || 186 || 34,8 || 475 || 152,44 || 1.195 || 40,30 || 40

Kontrolleret termonuklear fusion || 2,56 || 36 || 80,98 || 205 || 0,49 || 52 || 16,37 || 30 || 100,4 || 323 || 0,86 || 3

Nuklear fusion || 4,95 || 61 || 22,5 || 211 || 2,62 || 130 || 14,36 || 241 || 44,43 || 643 || 39,44 || 37

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 0,64 || 4 || 1,21 || 12 || 0,0 || 4 || 1,58 || 37 || 3,43 || 57 || 0,0 || 0

Støtte til infrastrukturer || 0,66 || 1 || 1,04 || 4 || 0,0 || 0 || 2,49 || 167 || 4,18 || 172 || 0,0 || 0

INTERNATIONAL ROLLE || 42,75 || 505 || 45,61 || 475 || 3,43 || 75 || 28,78 || 131 || 120,57 || 1.186 || 4,16 || 60

Lande i førtiltrædelsesfasen || 1,31 || 13 || 3,42 || 16 || 0,03 || 2 || 0,23 || 16 || 4,99 || 47 || 0,03 || 2

NIS og CØEL, ikke i tiltrædelsesfasen || 2,77 || 38 || 3,64 || 50 || 0,57 || 10 || 23,58 || 9 || 30,56 || 107 || 0,63 || 15

Partnerlande i Middelhavsområdet || 3,22 || 36 || 2,23 || 38 || 0,72 || 16 || 0,7 || 19 || 6,88 || 109 || 0,58 || 12

Udviklingslande || 34,63 || 338 || 35,57 || 319 || 1,71 || 37 || 3,72 || 77 || 75,64 || 771 || 2,61 || 23

Vækstøkonomier og industrialiserede lande || 0,13 || 5 || 0,37 || 10 || 0,36 || 7 || 0,51 || 4 || 1,37 || 26 || 0,28 || 5

Stipendier til udviklingslande || 0,13 || 8 || 0,05 || 5 || 0,0 || 1 || 0,0 || 0 || 0,18 || 14 || 0,0 || 1

Stipendier til forskere fra EU || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0

Koordination || 0,56 || 67 || 0,32 || 37 || 0,02 || 2 || 0,04 || 6 || 0,94 || 112 || 0,02 || 2

|| MODTAGERTYPER || heraf SMV

Højere uddannelses­institutioner || Forskningscentre (inkl. FFC) || Virksomhedssektor || Andet || I ALT

Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser

INNOVATION - SMV || 8,22 || 23 || 9,97 || 56 || 17,39 || 119 || 15,84 || 112 || 51,42 || 310 || 21,02 || 141

Fremme af innovation || 3,58 || 16 || 8,68 || 49 || 11,89 || 88 || 9,38 || 58 || 33,53 || 211 || 14,53 || 109

Fællesaktiviteter, innovation/SMV || 4,64 || 7 || 1,29 || 7 || 5,51 || 31 || 6,46 || 54 || 17,89 || 99 || 6,49 || 32

Økonomisk og teknologisk information || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0

MENNESKELIGE POTENTIALE || 136,92 || 1.257 || 100,6 || 829 || 12,0 || 108 || 8,55 || 120 || 258,07 || 2.314 || 11,93 || 126

Uddannelsesnet for forskere || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0

Marie Curie-stipendier || 68,9 || 545 || 37,6 || 272 || 8,61 || 45 || 0,41 || 4 || 115,52 || 866 || 5,64 || 34

Adgang til forskningsinfrastrukturer || 19,01 || 88 || 34,55 || 135 || 0,66 || 9 || 0,16 || 4 || 54,38 || 236 || 0,74 || 8

Samfundsøkonomisk forskning || 35,55 || 392 || 17,95 || 227 || 0,39 || 9 || 2,94 || 37 || 56,83 || 665 || 1,94 || 21

Offentlighedens forståelse || 1,7 || 21 || 2,06 || 37 || 1,32 || 22 || 2,23 || 28 || 7,31 || 108 || 1,27 || 21

Støtte til VITEK-politikker || 3,09 || 50 || 3,19 || 40 || 0,6 || 13 || 0,75 || 12 || 7,63 || 115 || 0,98 || 9

Fremme af VITEK-ekspertise || 6,89 || 131 || 4,2 || 96 || 0,02 || 1 || 1,34 || 21 || 12,45 || 249 || 1,14 || 28

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0 || 0,0 || 0

Ledsageforanstaltninger || 1,78 || 30 || 1,05 || 22 || 0,39 || 9 || 0,73 || 14 || 3,95 || 75 || 0,21 || 5

I ALT || 1128,83 || 6.738 || 1147,36 || 6.810 || 1124,41 || 7.111 || 335,03 || 2.774 || 3735,64 || 23.433 || 528,13 || 4.658

Tabel 3B:  Fordeling på modtagertype af kontrakter indgået i 2001 (i %)

|| MODTAGERTYPER || heraf SMV

Højere uddannelsesinstitutioner || Forskningscentre (inkl. FFC) || Virksomhedssektor || Andre[56] || I ALT

Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser

LIVSKVALITET || 47,44% || 39,55% || 39,23% || 34,74% || 7,85% || 18,08% || 5,49% || 7,64% || 100,00% || 100,00% || 7,46% || 16,77%

Fødevarer, ernæring og sundhed || 47,37% || 30,77% || 36,33% || 29,83% || 12,10% || 35,01% || 4,20% || 4,40% || 100,00% || 100,00% || 8,40% || 29,83%

Bekæmpelse af infektionssygdomme || 45,11% || 41,25% || 38,57% || 36,25% || 8,50% || 12,14% || 7,82% || 10,36% || 100,00% || 100,00% || 3,83% || 7,86%

Cellefabrikken || 53,64% || 43,41% || 33,19% || 32,72% || 11,06% || 21,70% || 2,11% || 2,17% || 100,00% || 100,00% || 12,01% || 22,70%

Miljø og sundhed || 48,28% || 38,26% || 44,96% || 41,30% || 3,74% || 13,04% || 3,02% || 7,39% || 100,00% || 100,00% || 5,75% || 15,65%

Bæredygtig forvaltning af landbrug, fiskeri og skovbrug || 41,11% || 31,70% || 40,98% || 33,33% || 7,83% || 24,95% || 10,08% || 10,02% || 100,00% || 100,00% || 7,29% || 23,41%

Befolkningens aldring og handicap || 60,70% || 48,62% || 26,35% || 31,80% || 6,73% || 10,09% || 6,22% || 9,48% || 100,00% || 100,00% || 5,30% || 9,17%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 52,15% || 49,26% || 39,56% || 35,41% || 4,48% || 6,13% || 3,81% || 9,20% || 100,00% || 100,00% || 6,80% || 7,19%

Støtte til infrastrukturer || 23,84% || 32,47% || 68,17% || 54,12% || 4,06% || 9,28% || 3,93% || 4,12% || 100,00% || 100,00% || 5,94% || 6,70%

INFORMATIONSSAMFUNDET || 27,25% || 26,37% || 19,28% || 16,81% || 44,03% || 40,26% || 9,43% || 16,56% || 100,00% || 100,00% || 19,79% || 22,18%

Systemer og tjenester for borgerne || 15,71% || 16,21% || 16,62% || 14,51% || 53,48% || 44,97% || 14,19% || 24,31% || 100,00% || 100,00% || 28,88% || 26,93%

Nye arbejdsmetoder og e-handel || 21,06% || 20,82% || 15,17% || 12,90% || 46,60% || 44,87% || 17,17% || 21,41% || 100,00% || 100,00% || 29,55% || 30,65%

Multimedieindhold og -værktøjer || 30,52% || 28,05% || 16,88% || 14,50% || 37,81% || 33,06% || 14,80% || 24,39% || 100,00% || 100,00% || 24,70% || 24,39%

Vigtige teknologier og infrastrukturer || 24,75% || 25,12% || 21,63% || 19,51% || 50,55% || 48,37% || 3,06% || 7,00% || 100,00% || 100,00% || 12,81% || 15,97%

Fællestemaer for hele programmet || 20,89% || 20,05% || 21,78% || 17,11% || 45,68% || 44,01% || 11,65% || 18,83% || 100,00% || 100,00% || 25,68% || 27,14%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 68,56% || 66,95% || 22,82% || 24,22% || 5,97% || 7,12% || 2,66% || 1,71% || 100,00% || 100,00% || 2,43% || 3,42%

Støtte til infrastrukturer || 25,15% || 26,67% || 13,58% || 25,00% || 48,49% || 40,00% || 12,78% || 8,33% || 100,00% || 100,00% || 17,85% || 25,00%

BÆREDYGTIG VÆKST || 18,57% || 16,87% || 25,69% || 24,97% || 50,41% || 52,80% || 5,33% || 5,36% || 100,00% || 100,00% || 18,74% || 31,67%

Innovative produkter, processer og organisation || 20,19% || 14,19% || 30,00% || 22,23% || 46,87% || 59,99% || 2,93% || 3,59% || 100,00% || 100,00% || 25,95% || 38,09%

Bæredygtig mobilitet og intermodalitet || 8,44% || 14,92% || 18,23% || 24,60% || 52,18% || 43,15% || 21,15% || 17,34% || 100,00% || 100,00% || 23,78% || 29,03%

Land- og søtransportteknologier || 20,78% || 13,70% || 28,16% || 20,27% || 46,50% || 58,77% || 4,55% || 7,26% || 100,00% || 100,00% || 16,22% || 32,19%

Nye perspektiver for luftfarten || 10,99% || 17,82% || 15,57% || 23,27% || 71,96% || 56,19% || 1,48% || 2,72% || 100,00% || 100,00% || 8,26% || 17,41%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 31,30% || 21,36% || 33,65% || 29,53% || 33,04% || 45,48% || 2,00% || 3,62% || 100,00% || 100,00% || 20,59% || 31,69%

Støtte til infrastrukturer || 17,74% || 20,70% || 49,58% || 38,77% || 20,48% || 25,55% || 12,19% || 14,98% || 100,00% || 100,00% || 13,76% || 12,33%

|| MODTAGERTYPER || heraf SMV

Højere uddannelsesinstitutioner || Forskningscentre (inkl. FFC) || Virksomhedssektor || Andet || I ALT

Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser

ENERGI OG MILJØ || 29,51% || 26,68% || 31,58% || 34,18% || 25,14% || 22,12% || 13,76% || 17,02% || 100,00% || 100,00% || 13,88% || 17,17%

MILJØ || 40,76% || 31,78% || 43,14% || 40,00% || 10,37% || 17,83% || 5,73% || 10,40% || 100,00% || 100,00% || 9,53% || 15,77%

Bæredygtig forvaltning og vandkvalitet || 40,90% || 28,82% || 40,36% || 31,46% || 13,91% || 29,91% || 4,83% || 9,81% || 100,00% || 100,00% || 13,92% || 28,04%

Global forandring, klima og biodiversitet || 44,28% || 40,32% || 50,69% || 51,87% || 1,65% || 4,44% || 3,38% || 3,37% || 100,00% || 100,00% || 2,15% || 3,91%

Bæredygtig forvaltning af marine økosystemer || 47,22% || 40,63% || 41,23% || 39,68% || 9,72% || 15,87% || 1,83% || 3,81% || 100,00% || 100,00% || 7,80% || 14,29%

Fremtidens by og kulturarven || 32,87% || 20,58% || 34,51% || 28,90% || 18,82% || 23,91% || 13,80% || 26,61% || 100,00% || 100,00% || 18,94% || 21,00%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 39,77% || 33,56% || 38,38% || 39,26% || 15,04% || 19,46% || 6,82% || 7,72% || 100,00% || 100,00% || 9,21% || 14,09%

Støtte til infrastrukturer || 32,33% || 28,14% || 54,71% || 59,31% || 5,76% || 4,76% || 7,20% || 7,79% || 100,00% || 100,00% || 4,53% || 3,90%

ENERGI || 6,94% || 10,60% || 8,38% || 15,84% || 54,80% || 35,66% || 29,88% || 37,91% || 100,00% || 100,00% || 22,61% || 21,57%

Renere energisystemer, herunder vedvarende energikilder || 5,59% || 9,28% || 8,19% || 12,75% || 52,29% || 39,71% || 33,93% || 38,26% || 100,00% || 100,00% || 29,84% || 25,22%

Økonomisk, effektiv energi || 8,20% || 14,08% || 7,20% || 16,42% || 58,95% || 37,83% || 25,65% || 31,67% || 100,00% || 100,00% || 17,52% || 19,06%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 5,19% || 6,67% || 37,65% || 33,33% || 22,44% || 33,33% || 34,72% || 26,67% || 100,00% || 100,00% || 27,50% || 40,00%

OPET || 2,69% || 3,96% || 29,19% || 21,78% || 16,82% || 14,85% || 51,30% || 59,41% || 100,00% || 100,00% || 13,94% || 14,85%

NUKLEAR ENERGI || 5,78% || 8,54% || 69,36% || 36,15% || 2,04% || 15,56% || 22,83% || 39,75% || 100,00% || 100,00% || 26,43% || 3,35%

Kontrolleret termonuklear fusion || 2,55% || 11,15% || 80,66% || 63,47% || 0,49% || 16,10% || 16,30% || 9,29% || 100,00% || 100,00% || 0,86% || 0,93%

Nuklear fusion || 11,14% || 9,49% || 50,64% || 32,81% || 5,90% || 20,22% || 32,32% || 37,48% || 100,00% || 100,00% || 88,77% || 5,75%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 18,66% || 7,02% || 35,28% || 21,05% || 0,00% || 7,02% || 46,06% || 64,91% || 100,00% || 100,00% || 0,00% || 0,00%

Støtte til infrastrukturer || 15,74% || 0,58% || 24,77% || 2,33% || 0,00% || 0,00% || 59,49% || 97,09% || 100,00% || 100,00% || 0,00% || 0,00%

INTERNATIONAL ROLLE || 35,46% || 42,58% || 37,83% || 40,05% || 2,84% || 6,32% || 23,87% || 11,05% || 100,00% || 100,00% || 3,45% || 5,06%

Lande i førtiltrædelsesfasen || 26,19% || 27,66% || 68,55% || 34,04% || 0,67% || 4,26% || 4,60% || 34,04% || 100,00% || 100,00% || 0,67% || 4,26%

NIS og CØEL, ikke i tiltrædelsesfasen || 9,07% || 35,51% || 11,90% || 46,73% || 1,88% || 9,35% || 77,15% || 8,41% || 100,00% || 100,00% || 2,08% || 14,02%

Partnerlande i Middelhavsområdet || 46,84% || 33,03% || 32,44% || 34,86% || 10,48% || 14,68% || 10,24% || 17,43% || 100,00% || 100,00% || 8,49% || 11,01%

Udviklingslande || 45,79% || 43,84% || 47,03% || 41,37% || 2,27% || 4,80% || 4,92% || 9,99% || 100,00% || 100,00% || 3,46% || 2,98%

Vækstøkonomier og industrialiserede lande || 9,36% || 19,23% || 27,17% || 38,46% || 26,54% || 26,92% || 36,94% || 15,38% || 100,00% || 100,00% || 20,18% || 19,23%

Stipendier til udviklingslande || 73,00% || 57,14% || 27,00% || 35,71% || 0,00% || 7,14% || 0,00% || 0,00% || 100,00% || 100,00% || 0,00% || 7,14%

Stipendier til forskere fra EU || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0%

Koordination || 59,03% || 59,82% || 34,21% || 33,04% || 2,15% || 1,79% || 4,61% || 5,36% || 100,00% || 100,00% || 2,15% || 1,79%

|| MODTAGERTYPER || heraf SMV

Højere uddannelsesinstitutioner || Forskningscentre (inkl. FFC) || Virksomhedssektor || Andet || I ALT

Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser || Bidrag || Deltagel­ser

INNOVATION - SMV || 15,98% || 7,42% || 19,39% || 18,06% || 33,83% || 38,39% || 30,81% || 36,13% || 100,00% || 100,00% || 40,87% || 45,48%

Fremme af innovation || 10,67% || 7,58% || 25,89% || 23,22% || 35,45% || 41,71% || 27,98% || 27,49% || 100,00% || 100,00% || 43,32% || 51,66%

Fællesaktiviteter, innovation/SMV || 25,93% || 7,07% || 7,20% || 7,07% || 30,78% || 31,31% || 36,09% || 54,55% || 100,00% || 100,00% || 36,27% || 32,32%

Økonomisk og teknologisk information || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0%

MENNESKELIGE POTENTIALE || 53,05% || 54,32% || 38,98% || 35,83% || 4,65% || 4,67% || 3,31% || 5,19% || 100,00% || 100,00% || 4,62% || 5,45%

Uddannelsesnet for forskere || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00% || 0,00%

Marie Curie-stipendier || 59,64% || 62,93% || 32,55% || 31,41% || 7,46% || 5,20% || 0,35% || 0,46% || 100,00% || 100,00% || 4,88% || 3,93%

Adgang til forskningsinfrastrukturer || 34,96% || 37,29% || 63,53% || 57,20% || 1,22% || 3,81% || 0,29% || 1,69% || 100,00% || 100,00% || 1,37% || 3,39%

Samfundsøkonomisk forskning || 62,55% || 58,95% || 31,59% || 34,14% || 0,69% || 1,35% || 5,17% || 5,56% || 100,00% || 100,00% || 3,42% || 3,16%

Offentlighedens forståelse || 23,26% || 19,44% || 28,18% || 34,26% || 18,05% || 20,37% || 30,52% || 25,93% || 100,00% || 100,00% || 17,42% || 19,44%

Støtte til VITEK-politikker || 40,46% || 43,48% || 41,84% || 34,78% || 7,89% || 11,30% || 9,81% || 10,43% || 100,00% || 100,00% || 12,83% || 7,83%

Fremme af VITEK-ekspertise || 55,36% || 52,61% || 33,71% || 38,55% || 0,17% || 0,40% || 10,76% || 8,43% || 100,00% || 100,00% || 9,15% || 11,24%

FTU-aktiviteter af generisk karakter || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0% || 0%

Ledsageforanstaltninger || 45,03% || 40,00% || 26,51% || 29,33% || 9,84% || 12,00% || 18,61% || 18,67% || 100,00% || 100,00% || 5,24% || 6,67%

I ALT || 30,22% || 28,75% || 30,71% || 29,06% || 30,10% || 30,35% || 8,97% || 11,84% || 100,00% || 100,00% || 14,14% || 19,88%

Tabel 4:     Fordeling pr. land af forslag indkommet i 2001 - Deltagelser pr. særprogram

|| DEN EUROPÆISKE UNION

BE || DK || DE || EL || ES || FR || IE || IT || LU || NL || AT || PT || FI || SV || UK || I alt

Livskvalitet || 787 || 663 || 2564 || 697 || 1558 || 2189 || 279 || 2199 || 18 || 1299 || 567 || 465 || 502 || 886 || 2755 || 17428

Informationssamfun­det || 505 || 190 || 1859 || 1238 || 1294 || 1292 || 218 || 1768 || 46 || 513 || 396 || 268 || 335 || 402 || 1444 || 11768

Bæredygtig vækst || 658 || 287 || 2609 || 619 || 1439 || 1837 || 139 || 1786 || 23 || 1068 || 400 || 472 || 366 || 628 || 1934 || 14265

Energi-miljø || 737 || 862 || 3143 || 1215 || 1843 || 2174 || 246 || 2162 || 30 || 1473 || 767 || 655 || 529 || 858 || 2709 || 19403

- heraf miljø || 422 || 431 || 1735 || 722 || 1069 || 1330 || 143 || 1452 || 22 || 861 || 398 || 407 || 334 || 478 || 1670 || 11474

- heraf energi || 315 || 431 || 1408 || 493 || 774 || 844 || 103 || 710 || 8 || 612 || 369 || 248 || 195 || 380 || 1039 || 7929

Nuklear energi || 74 || 12 || 193 || 13 || 87 || 159 || 5 || 48 || 0 || 71 || 13 || 2 || 62 || 72 || 132 || 943

- heraf fission || 74 || 12 || 190 || 12 || 87 || 158 || 5 || 48 || 0 || 70 || 13 || 2 || 60 || 72 || 132 || 935

- heraf fusion || 0 || 0 || 3 || 1 || 0 || 1 || 0 || 0 || 0 || 1 || 0 || 0 || 2 || 0 || 0 || 8

International rolle || 102 || 49 || 166 || 79 || 145 || 234 || 14 || 192 || 1 || 127 || 86 || 74 || 18 || 55 || 214 || 1556

Innovation - SMV || 71 || 87 || 412 || 123 || 304 || 213 || 51 || 327 || 15 || 98 || 85 || 119 || 49 || 52 || 275 || 2281

Menneskeligt potentiale || 339 || 203 || 1281 || 274 || 575 || 1280 || 111 || 903 || 5 || 610 || 246 || 165 || 128 || 296 || 1528 || 7944

I ALT || 3273 || 2353 || 12227 || 4258 || 7245 || 9378 || 1063 || 9385 || 138 || 5259 || 2560 || 2220 || 1989 || 3249 || 10991 || 75588

|| KANDIDATLANDE OG ASSOCIEREDE LANDE

bg || cy || cz || ee || hu || lv || lt || mt || pl || ro || sk || si || tr || is || li || no || ch || il || I alt ||

Livskvalitet || 80 || 47 || 304 || 84 || 291 || 56 || 57 || 16 || 373 || 78 || 123 || 130 || 24 || 68 || 2 || 387 || 451 || 274 || 2845 ||

Informationssamfun­det || 98 || 112 || 223 || 37 || 148 || 29 || 34 || 4 || 252 || 125 || 70 || 82 || 5 || 20 || 3 || 157 || 272 || 191 || 1862 ||

Bæredygtig vækst || 79 || 21 || 286 || 20 || 146 || 30 || 27 || 7 || 398 || 130 || 71 || 135 || 7 || 10 || 3 || 265 || 231 || 132 || 1998 ||

Energi-miljø || 159 || 77 || 350 || 114 || 296 || 56 || 69 || 57 || 586 || 189 || 133 || 216 || 41 || 42 || 6 || 639 || 453 || 177 || 3660 ||

- heraf miljø || 107 || 52 || 211 || 83 || 218 || 40 || 46 || 41 || 381 || 136 || 93 || 121 || 30 || 39 || 2 || 409 || 252 || 117 || 2378 ||

- heraf energi || 52 || 25 || 139 || 31 || 78 || 16 || 23 || 16 || 205 || 53 || 40 || 95 || 11 || 3 || 4 || 230 || 201 || 60 || 1282 ||

Nuklear energi || 7 || 0 || 55 || 1 || 38 || 1 || 0 || 0 || 8 || 11 || 31 || 7 || 0 || 0 || 0 || 8 || 45 || 0 || 211 ||

- heraf fission || 7 || 0 || 55 || 1 || 38 || 0 || 0 || 0 || 8 || 11 || 31 || 7 || 0 || 0 || 0 || 8 || 43 || 0 || 209 ||

- heraf fusion || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 2 || 0 || 2 ||

International rolle || 23 || 5 || 14 || 2 || 30 || 3 || 3 || 7 || 23 || 14 || 5 || 27 || 27 || 0 || 0 || 26 || 26 || 9 || 244 ||

Innovation - SMV || 17 || 12 || 57 || 27 || 58 || 16 || 19 || 5 || 62 || 16 || 30 || 33 || 0 || 7 || 0 || 38 || 14 || 46 || 457 ||

Menneskeligt potentiale || 50 || 14 || 101 || 18 || 96 || 15 || 17 || 6 || 158 || 41 || 29 || 39 || 6 || 10 || 0 || 103 || 257 || 100 || 1060 ||

I ALT || 513 || 288 || 1390 || 303 || 1103 || 206 || 226 || 102 || 1860 || 604 || 492 || 669 || 110 || 157 || 14 || 1623 || 1749 || 929 || 12337 ||

Tabel 5A:  Fordeling pr. land af kontrakter indgået i 2001 - Deltagelser pr. særprogram

|| DEN EUROPÆISKE UNION

BE || DK || DE || EL || ES || FR || IE || IT || LU || NL || AT || PT || FI || SV || UK || I alt

Livskvalitet || 149 || 186 || 559 || 137 || 295 || 589 || 83 || 403 || 5 || 322 || 114 || 80 || 128 || 203 || 724 || 3977

Informationssamfun­det || 177 || 60 || 586 || 296 || 273 || 516 || 52 || 520 || 12 || 194 || 108 || 79 || 97 || 124 || 494 || 3588

Bæredygtig vækst || 281 || 144 || 1013 || 192 || 494 || 850 || 76 || 680 || 7 || 431 || 157 || 157 || 171 || 243 || 1019 || 5915

Energi-miljø || 120 || 149 || 417 || 157 || 237 || 372 || 32 || 286 || 6 || 255 || 109 || 74 || 91 || 141 || 391 || 2837

- heraf miljø || 90 || 99 || 322 || 112 || 169 || 298 || 25 || 245 || 3 || 189 || 65 || 57 || 64 || 94 || 315 || 2147

- heraf energi || 30 || 50 || 95 || 45 || 68 || 74 || 7 || 41 || 3 || 66 || 44 || 17 || 27 || 47 || 76 || 690

Nuklear energi || 97 || 14 || 200 || 7 || 92 || 184 || 4 || 82 || 0 || 49 || 20 || 10 || 49 || 65 || 127 || 1000

- heraf fission || 64 || 4 || 97 || 0 || 57 || 111 || 0 || 29 || 0 || 19 || 3 || 2 || 27 || 13 || 74 || 500

- heraf fusion || 16 || 5 || 82 || 4 || 16 || 37 || 1 || 44 || 0 || 15 || 12 || 7 || 15 || 42 || 28 || 324

International rolle || 47 || 15 || 67 || 17 || 44 || 70 || 11 || 64 || 0 || 61 || 14 || 27 || 21 || 21 || 96 || 575

Innovation - SMV || 13 || 5 || 42 || 12 || 33 || 25 || 5 || 44 || 1 || 5 || 9 || 8 || 2 || 15 || 36 || 255

Menneskeligt potentiale || 92 || 53 || 315 || 63 || 140 || 354 || 30 || 205 || 3 || 151 || 58 || 44 || 33 || 81 || 450 || 2072

I ALT || 976 || 626 || 3199 || 881 || 1608 || 2960 || 293 || 2284 || 34 || 1468 || 589 || 479 || 592 || 893 || 3337 || 20219

|| KANDIDATLANDE OG ASSOCIEREDE LANDE

bg || cy || cz || ee || hu || lv || lt || mt || pl || ro || sk || si || tr || is || li || no || ch || il || I alt ||

Livskvalitet || 8 || 5 || 33 || 13 || 31 || 11 || 8 || 1 || 33 || 8 || 15 || 8 || 1 || 29 || 0 || 111 || 113 || 72 || 500 ||

Informationssamfun­det || 15 || 24 || 26 || 6 || 28 || 14 || 10 || 0 || 48 || 16 || 3 || 19 || 5 || 3 || 2 || 46 || 117 || 48 || 430 ||

Bæredygtig vækst || 16 || 1 || 37 || 5 || 35 || 4 || 3 || 2 || 81 || 27 || 22 || 28 || 1 || 4 || 3 || 125 || 105 || 52 || 551 ||

Energi-miljø || 15 || 10 || 39 || 16 || 32 || 10 || 10 || 2 || 39 || 17 || 15 || 19 || 3 || 11 || 1 || 105 || 59 || 22 || 425 ||

- heraf miljø || 10 || 7 || 32 || 11 || 26 || 7 || 9 || 2 || 30 || 11 || 13 || 14 || 2 || 11 || 0 || 81 || 44 || 22 || 332 ||

- heraf energi || 5 || 3 || 7 || 5 || 6 || 3 || 1 || 0 || 9 || 6 || 2 || 5 || 1 || 0 || 1 || 24 || 15 || 0 || 93 ||

Nuklear energi || 5 || 1 || 35 || 0 || 31 || 5 || 0 || 0 || 7 || 9 || 24 || 5 || 0 || 0 || 0 || 2 || 55 || 0 || 179 ||

- heraf fission || 5 || 1 || 22 || 0 || 20 || 2 || 0 || 0 || 3 || 0 || 21 || 2 || 0 || 0 || 0 || 0 || 34 || 0 || 110 ||

- heraf fusion || 0 || 0 || 2 || 0 || 6 || 3 || 0 || 0 || 0 || 3 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 15 || 0 || 29 ||

International rolle || 3 || 2 || 4 || 3 || 10 || 1 || 1 || 3 || 11 || 7 || 7 || 5 || 6 || 2 || 0 || 14 || 8 || 7 || 94 ||

Innovation - SMV || 4 || 2 || 8 || 2 || 6 || 3 || 1 || 0 || 10 || 2 || 3 || 7 || 0 || 2 || 0 || 3 || 0 || 2 || 55 ||

Menneskeligt potentiale || 13 || 2 || 17 || 13 || 37 || 6 || 4 || 1 || 26 || 9 || 8 || 14 || 1 || 1 || 0 || 29 || 36 || 18 || 235 ||

I ALT || 79 || 47 || 199 || 58 || 210 || 54 || 37 || 9 || 255 || 95 || 97 || 105 || 17 || 52 || 6 || 435 || 493 || 221 || 2469 ||

Tabel 5B:  Fordeling pr. land af kontrakter indgået i 2001 - Deltagelser pr. aktionstype og pr. modtagertype

Antal deltagelser pr. aktionstype || DEN EUROPÆISKE UNION

BE || DK || DE || EL || ES || FR || IE || IT || LU || NL || AT || PT || FI || SV || UK || I alt

Aktioner med omkostningsdeling || 637 || 455 || 2390 || 662 || 1199 || 2147 || 201 || 1635 || 26 || 1022 || 411 || 341 || 424 || 642 || 2185 || 14377

- heraf F&U-projekter || 525 || 345 || 1879 || 551 || 832 || 1820 || 148 || 1260 || 18 || 734 || 287 || 231 || 350 || 516 || 1684 || 11180

- heraf demonstrationsprojekter || 10 || 30 || 64 || 5 || 43 || 53 || 6 || 28 || 2 || 42 || 18 || 7 || 3 || 26 || 52 || 389

- heraf kombinerede projekter || 28 || 16 || 112 || 31 || 57 || 87 || 9 || 73 || 2 || 75 || 43 || 12 || 20 || 35 || 93 || 693

- heraf støtte til infrastruktur || 2 || 3 || 9 || 1 || 4 || 10 || 1 || 3 || 1 || 5 || 0 || 0 || 1 || 5 || 9 || 54

- heraf samarbejdsforskning || 43 || 39 || 196 || 35 || 179 || 126 || 26 || 171 || 2 || 101 || 40 || 54 || 35 || 47 || 229 || 1323

- heraf sonderingspræmier || 29 || 22 || 130 || 39 || 84 || 51 || 11 || 100 || 1 || 65 || 23 || 37 || 15 || 13 || 118 || 738

Stipendier || 32 || 24 || 146 || 23 || 67 || 194 || 13 || 78 || 0 || 100 || 23 || 6 || 7 || 41 || 326 || 1080

Støtte til netværk || 142 || 84 || 301 || 76 || 142 || 241 || 31 || 242 || 0 || 165 || 48 || 65 || 74 || 107 || 425 || 2143

Samordnede aktioner || 37 || 27 || 66 || 25 || 63 || 80 || 11 || 70 || 1 || 53 || 20 || 14 || 31 || 49 || 104 || 651

Ledsageforanstaltninger || 128 || 36 || 296 || 95 || 137 || 298 || 37 || 259 || 7 || 128 || 87 || 53 || 56 || 54 || 297 || 1968

I alt || 976 || 626 || 3199 || 881 || 1608 || 2960 || 293 || 2284 || 34 || 1468 || 589 || 479 || 592 || 893 || 3337 || 20219

|| || || || || || || || || || || || || || || ||

Antal deltagelser pr. modtagertype || BE || DK || DE || EL || ES || FR || IE || IT || LU || NL || AT || PT || FI || SV || UK || I alt

Højere uddannelsesinstitutioner || 289 || 153 || 772 || 263 || 418 || 504 || 134 || 557 || 1 || 410 || 163 || 135 || 168 || 338 || 1437 || 5667

Forskningscentre (inkl. FFC) || 266 || 201 || 980 || 238 || 418 || 1186 || 44 || 703 || 8 || 478 || 146 || 116 || 218 || 185 || 586 || 5773

Virksomhedssektor || 256 || 192 || 1175 || 304 || 551 || 957 || 76 || 767 || 20 || 426 || 174 || 159 || 146 || 241 || 980 || 6424

Andre[57] || 165 || 80 || 272 || 76 || 221 || 313 || 39 || 257 || 5 || 154 || 106 || 69 || 60 || 129 || 334 || 2280

I alt || 976 || 626 || 3199 || 881 || 1608 || 2960 || 293 || 2284 || 34 || 1468 || 589 || 479 || 592 || 893 || 3337 || 20219

heraf SMV || 174 || 132 || 663 || 212 || 406 || 499 || 65 || 553 || 16 || 313 || 134 || 123 || 84 || 150 || 635 || 4159

Antal deltagelser pr. aktionstype || KANDIDATLANDE OG ASSOCIEREDE LANDE

bg || cy || cz || ee || hu || lv || lt || mt || pl || ro || sk || si || tr || is || li || no || ch || il || I alt

Aktioner med omkostningsdeling || 42 || 32 || 122 || 41 || 123 || 27 || 18 || 1 || 166 || 54 || 52 || 55 || 7 || 40 || 5 || 295 || 372 || 178 || 1630

- heraf F&U-projekter || 34 || 27 || 104 || 35 || 96 || 15 || 15 || 1 || 127 || 46 || 47 || 43 || 6 || 24 || 4 || 226 || 337 || 139 || 1326

- heraf demonstrationsprojekter || 1 || 0 || 1 || 0 || 3 || 2 || 1 || 0 || 2 || 1 || 0 || 4 || 0 || 1 || 0 || 12 || 9 || 1 || 38

- heraf kombinerede projekter || 1 || 0 || 5 || 3 || 6 || 2 || 0 || 0 || 9 || 1 || 2 || 4 || 1 || 5 || 0 || 23 || 13 || 5 || 80

- heraf støtte til infrastruktur || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 3 || 0 || 2 || 5

- heraf samarbejdsforskning || 3 || 3 || 4 || 1 || 11 || 5 || 0 || 0 || 17 || 0 || 2 || 0 || 0 || 7 || 0 || 25 || 13 || 20 || 111

- heraf sonderingspræmier || 3 || 2 || 8 || 2 || 7 || 3 || 2 || 0 || 11 || 6 || 1 || 4 || 0 || 3 || 1 || 6 || 0 || 11 || 70

Stipendier || 1 || 1 || 1 || 0 || 1 || 1 || 0 || 0 || 2 || 0 || 0 || 2 || 0 || 0 || 0 || 12 || 6 || 9 || 36

Støtte til netværk || 12 || 4 || 35 || 2 || 33 || 4 || 5 || 3 || 21 || 13 || 18 || 20 || 4 || 7 || 0 || 72 || 57 || 14 || 324

Samordnede aktioner || 2 || 0 || 11 || 1 || 10 || 2 || 3 || 1 || 9 || 5 || 10 || 2 || 1 || 3 || 0 || 23 || 25 || 5 || 113

Ledsageforanstaltninger || 22 || 10 || 30 || 14 || 43 || 21 || 11 || 4 || 57 || 23 || 17 || 26 || 5 || 2 || 1 || 33 || 33 || 15 || 367

I alt || 79 || 47 || 199 || 58 || 210 || 55 || 37 || 9 || 255 || 95 || 97 || 105 || 17 || 52 || 6 || 435 || 493 || 221 || 2470

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Antal deltagelser pr. modtagertype || BG || CY || CZ || EE || HU || LV || LT || MT || PL || RO || SK || SI || TR || IS || LI || NO || CH || IL || I alt

Højere uddannelsesinstitutioner || 20 || 11 || 44 || 28 || 42 || 13 || 10 || 0 || 86 || 22 || 18 || 35 || 8 || 14 || 0 || 98 || 196 || 85 || 730

Forskningscentre (inkl. FFC) || 26 || 4 || 68 || 9 || 89 || 11 || 13 || 1 || 80 || 34 || 44 || 30 || 5 || 18 || 0 || 149 || 123 || 42 || 746

Virksomhedssektor || 20 || 15 || 40 || 9 || 47 || 15 || 5 || 2 || 42 || 18 || 16 || 19 || 2 || 13 || 4 || 148 || 135 || 81 || 631

Andet || 13 || 17 || 47 || 12 || 32 || 16 || 9 || 6 || 47 || 21 || 19 || 21 || 2 || 7 || 2 || 40 || 39 || 13 || 363

I alt || 79 || 47 || 199 || 58 || 210 || 55 || 37 || 9 || 255 || 95 || 97 || 105 || 17 || 52 || 6 || 435 || 493 || 221 || 2470

heraf SMV || 17 || 15 || 33 || 9 || 42 || 14 || 4 || 2 || 33 || 18 || 10 || 24 || 1 || 11 || 0 || 83 || 90 || 55 || 461

Tabel 6:     Samarbejdsforbindelser mellem landene i kontrakter indgået i 2001

|| || Den Europæiske Union || Associerede lande og kandidatlande || I alt || ||

|| || BE || DK || DE || EL || ES || FR || IE || IT || LU || NL || AT || PT || FI || SV || UK || I alt || BG || CY || CZ || EE || HU || LV || LT || MT || PL || RO || SK || SI || TR || IS || LI || NO || CH || IL || ||

Den Europæi­ske U­nion || BE || 305 || 236 || 1267 || 321 || 657 || 1306 || 123 || 805 || 20 || 668 || 189 || 194 || 226 || 309 || 1295 || 7921 || 22 || 8 || 96 || 12 || 97 || 7 || 19 || 6 || 88 || 41 || 57 || 48 || 8 || 13 || 1 || 150 || 191 || 59 || 8844 || BE || Den Europæiske Union

DK || 236 || 203 || 741 || 206 || 360 || 610 || 102 || 500 || 9 || 504 || 135 || 120 || 214 || 314 || 959 || 5213 || 11 || 6 || 51 || 14 || 55 || 15 || 16 || 4 || 69 || 25 || 18 || 30 || 3 || 18 || 0 || 232 || 142 || 33 || 5955 || DK

DE || 1267 || 741 || 2562 || 899 || 1739 || 3713 || 328 || 2639 || 39 || 1827 || 880 || 550 || 693 || 1143 || 4555 || 23575 || 88 || 30 || 309 || 33 || 267 || 87 || 48 || 7 || 332 || 101 || 170 || 136 || 20 || 45 || 9 || 535 || 790 || 238 || 26820 || DE

EL || 321 || 206 || 899 || 442 || 604 || 825 || 99 || 1012 || 11 || 436 || 180 || 228 || 269 || 237 || 1047 || 6816 || 69 || 55 || 64 || 18 || 65 || 11 || 14 || 6 || 64 || 67 || 39 || 31 || 17 || 13 || 1 || 184 || 137 || 109 || 7780 || EL

ES || 657 || 360 || 1739 || 604 || 1032 || 1993 || 208 || 1859 || 12 || 751 || 262 || 399 || 324 || 526 || 2102 || 12828 || 44 || 38 || 134 || 17 || 106 || 18 || 17 || 7 || 121 || 51 || 57 || 74 || 11 || 35 || 2 || 262 || 290 || 95 || 14207 || ES

FR || 1306 || 610 || 3713 || 825 || 1993 || 2828 || 282 || 2540 || 36 || 1529 || 464 || 513 || 554 || 785 || 3538 || 21516 || 52 || 28 || 227 || 19 || 165 || 28 || 53 || 9 || 262 || 108 || 72 || 85 || 17 || 32 || 4 || 589 || 668 || 199 || 24133 || FR

IE || 123 || 102 || 328 || 99 || 208 || 282 || 51 || 262 || 5 || 189 || 61 || 57 || 79 || 106 || 529 || 2481 || 3 || 1 || 24 || 7 || 41 || 6 || 4 || 2 || 27 || 13 || 15 || 21 || 3 || 10 || 1 || 74 || 41 || 20 || 2794 || IE

IT || 805 || 500 || 2639 || 1012 || 1859 || 2540 || 262 || 1819 || 28 || 1128 || 352 || 526 || 452 || 726 || 2967 || 17615 || 84 || 40 || 164 || 20 || 141 || 24 || 16 || 13 || 199 || 61 || 71 || 125 || 12 || 21 || 2 || 421 || 444 || 191 || 19664 || IT

LU || 20 || 9 || 39 || 11 || 12 || 36 || 5 || 28 || 2 || 16 || 12 || 9 || 7 || 15 || 34 || 255 || 1 || 1 || 2 || 1 || 2 || 3 || 3 || 1 || 4 || 1 || 1 || 2 || 0 || 1 || 0 || 10 || 6 || 1 || 295 || LU

NL || 668 || 504 || 1827 || 436 || 751 || 1529 || 189 || 1128 || 16 || 787 || 324 || 323 || 399 || 575 || 2086 || 11542 || 38 || 13 || 146 || 24 || 157 || 18 || 19 || 6 || 158 || 63 || 76 || 68 || 8 || 26 || 0 || 351 || 272 || 120 || 13105 || NL

AT || 189 || 135 || 880 || 180 || 262 || 464 || 61 || 352 || 12 || 324 || 333 || 93 || 149 || 240 || 547 || 4221 || 32 || 4 || 68 || 10 || 120 || 17 || 14 || 3 || 58 || 54 || 72 || 44 || 4 || 12 || 3 || 91 || 121 || 22 || 4970 || AT

PT || 194 || 120 || 550 || 228 || 399 || 513 || 57 || 526 || 9 || 323 || 93 || 159 || 118 || 134 || 659 || 4082 || 17 || 7 || 40 || 6 || 45 || 4 || 11 || 1 || 58 || 24 || 18 || 21 || 4 || 13 || 1 || 149 || 99 || 31 || 4631 || PT

FI || 226 || 214 || 693 || 269 || 324 || 554 || 79 || 452 || 7 || 399 || 149 || 118 || 227 || 366 || 708 || 4785 || 24 || 3 || 48 || 30 || 69 || 16 || 13 || 2 || 70 || 22 || 44 || 25 || 2 || 23 || 0 || 238 || 114 || 40 || 5568 || FI

SV || 309 || 314 || 1143 || 237 || 526 || 785 || 106 || 726 || 15 || 575 || 240 || 134 || 366 || 331 || 1354 || 7161 || 21 || 6 || 72 || 31 || 67 || 11 || 21 || 2 || 79 || 20 || 31 || 46 || 3 || 38 || 0 || 287 || 170 || 61 || 8127 || SV

UK || 1295 || 959 || 4555 || 1047 || 2102 || 3538 || 529 || 2967 || 34 || 2086 || 547 || 659 || 708 || 1354 || 3110 || 25490 || 52 || 36 || 303 || 43 || 234 || 45 || 42 || 11 || 307 || 98 || 182 || 177 || 9 || 64 || 3 || 962 || 568 || 199 || 28825 || UK

I alt || 7921 || 5213 || 23575 || 6816 || 12828 || 21516 || 2481 || 17615 || 255 || 11542 || 4221 || 4082 || 4785 || 7161 || 25490 || 84846 || 558 || 276 || 1748 || 285 || 1631 || 310 || 310 || 80 || 1896 || 749 || 923 || 933 || 121 || 364 || 27 || 4535 || 4053 || 1418 || 105063 || I alt

Associerede lande og kandidatlande || BG || 22 || 11 || 88 || 69 || 44 || 52 || 3 || 84 || 1 || 38 || 32 || 17 || 24 || 21 || 52 || 558 || 20 || 5 || 21 || 6 || 22 || 7 || 7 || 2 || 14 || 41 || 17 || 11 || 4 || 1 || 0 || 16 || 14 || 3 || 769 || BG || Associerede lande og kandidatlande

CY || 8 || 6 || 30 || 55 || 38 || 28 || 1 || 40 || 1 || 13 || 4 || 7 || 3 || 6 || 36 || 276 || 5 || 11 || 7 || 4 || 5 || 2 || 2 || 4 || 12 || 5 || 2 || 5 || 3 || 1 || 0 || 1 || 2 || 25 || 372 || CY

CZ || 96 || 51 || 309 || 64 || 134 || 227 || 24 || 164 || 2 || 146 || 68 || 40 || 48 || 72 || 303 || 1748 || 21 || 7 || 52 || 11 || 60 || 11 || 8 || 3 || 36 || 27 || 53 || 23 || 2 || 2 || 0 || 38 || 42 || 16 || 2160 || CZ

EE || 12 || 14 || 33 || 18 || 17 || 19 || 7 || 20 || 1 || 24 || 10 || 6 || 30 || 31 || 43 || 285 || 6 || 4 || 11 || 16 || 10 || 18 || 11 || 3 || 16 || 6 || 6 || 9 || 1 || 5 || 0 || 13 || 4 || 4 || 428 || EE

HU || 97 || 55 || 267 || 65 || 106 || 165 || 41 || 141 || 2 || 157 || 120 || 45 || 69 || 67 || 234 || 1631 || 22 || 5 || 60 || 10 || 47 || 10 || 10 || 3 || 48 || 35 || 49 || 24 || 2 || 2 || 0 || 38 || 42 || 11 || 2049 || HU

LV || 7 || 15 || 87 || 11 || 18 || 28 || 6 || 24 || 3 || 18 || 17 || 4 || 16 || 11 || 45 || 310 || 7 || 2 || 11 || 18 || 10 || 18 || 23 || 2 || 22 || 9 || 6 || 5 || 0 || 4 || 0 || 11 || 4 || 4 || 466 || LV

LT || 19 || 16 || 48 || 14 || 17 || 53 || 4 || 16 || 3 || 19 || 14 || 11 || 13 || 21 || 42 || 310 || 7 || 2 || 8 || 11 || 10 || 23 || 3 || 2 || 23 || 7 || 5 || 5 || 1 || 2 || 0 || 13 || 4 || 3 || 439 || LT

MT || 6 || 4 || 7 || 6 || 7 || 9 || 2 || 13 || 1 || 6 || 3 || 1 || 2 || 2 || 11 || 80 || 2 || 4 || 3 || 3 || 3 || 2 || 2 || 0 || 4 || 3 || 1 || 4 || 2 || 1 || 0 || 1 || 2 || 4 || 121 || MT

PL || 88 || 69 || 332 || 64 || 121 || 262 || 27 || 199 || 4 || 158 || 58 || 58 || 70 || 79 || 307 || 1896 || 14 || 12 || 36 || 16 || 48 || 22 || 23 || 4 || 83 || 30 || 25 || 22 || 3 || 3 || 0 || 56 || 45 || 10 || 2348 || PL

RO || 41 || 25 || 101 || 67 || 51 || 108 || 13 || 61 || 1 || 63 || 54 || 24 || 22 || 20 || 98 || 749 || 41 || 5 || 27 || 6 || 35 || 9 || 7 || 3 || 30 || 18 || 29 || 23 || 4 || 1 || 0 || 15 || 13 || 5 || 1020 || RO

SK || 57 || 18 || 170 || 39 || 57 || 72 || 15 || 71 || 1 || 76 || 72 || 18 || 44 || 31 || 182 || 923 || 17 || 2 || 53 || 6 || 49 || 6 || 5 || 1 || 25 || 29 || 29 || 28 || 2 || 2 || 0 || 18 || 31 || 3 || 1229 || SK

SI || 48 || 30 || 136 || 31 || 74 || 85 || 21 || 125 || 2 || 68 || 44 || 21 || 25 || 46 || 177 || 933 || 11 || 5 || 23 || 9 || 24 || 5 || 5 || 4 || 22 || 23 || 28 || 26 || 2 || 3 || 0 || 23 || 25 || 7 || 1178 || SI

TR || 8 || 3 || 20 || 17 || 11 || 17 || 3 || 12 || 0 || 8 || 4 || 4 || 2 || 3 || 9 || 121 || 4 || 3 || 2 || 1 || 2 || 0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 2 || 2 || 0 || 0 || 0 || 1 || 3 || 8 || 159 || TR

IS || 13 || 18 || 45 || 13 || 35 || 32 || 10 || 21 || 1 || 26 || 12 || 13 || 23 || 38 || 64 || 364 || 1 || 1 || 2 || 5 || 2 || 4 || 2 || 1 || 3 || 1 || 2 || 3 || 0 || 18 || 0 || 46 || 5 || 5 || 465 || IS

LI || 1 || 0 || 9 || 1 || 2 || 4 || 1 || 2 || 0 || 0 || 3 || 1 || 0 || 0 || 3 || 27 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 2 || 0 || 29 || LI

NO || 150 || 232 || 535 || 184 || 262 || 589 || 74 || 421 || 10 || 351 || 91 || 149 || 238 || 287 || 962 || 4535 || 16 || 1 || 38 || 13 || 38 || 11 || 13 || 1 || 56 || 15 || 18 || 23 || 1 || 46 || 0 || 241 || 93 || 28 || 5187 || NO

CH || 191 || 142 || 790 || 137 || 290 || 668 || 41 || 444 || 6 || 272 || 121 || 99 || 114 || 170 || 568 || 4053 || 14 || 2 || 42 || 4 || 42 || 4 || 4 || 2 || 45 || 13 || 31 || 25 || 3 || 5 || 2 || 93 || 131 || 36 || 4551 || CH

IL || 59 || 33 || 238 || 109 || 95 || 199 || 20 || 191 || 1 || 120 || 22 || 31 || 40 || 61 || 199 || 1418 || 3 || 25 || 16 || 4 || 11 || 4 || 3 || 4 || 10 || 5 || 3 || 7 || 8 || 5 || 0 || 28 || 36 || 72 || 1662 || IL

I alt || 8844 || 5955 || 26820 || 7780 || 14207 || 24133 || 2794 || 19664 || 295 || 13105 || 4970 || 4631 || 5568 || 8127 || 28825 || 105063 || 769 || 372 || 2160 || 428 || 2049 || 466 || 439 || 121 || 2348 || 1020 || 1229 || 1178 || 159 || 465 || 29 || 5187 || 4551 || 1662 || 107663 ||

|| || BE || DK || DE || EL || ES || FR || IE || IT || LU || NL || AT || PT || FI || SV || UK || I alt || BG || CY || CZ || EE || HU || LV || LT || MT || PL || RO || SK || SI || TR || IS || LI || NO || CH || IL || I alt || ||

|| || Den Europæiske Union || Kandidatlande og associerede lande || ||

Tabel 7:     Finansiering af det femte rammeprogram

|| Beløb 1999-2002 (mio. EUR) || Forpligtelser 2001 (mio. EUR)

Livskvalitet og forvaltning af bioressourcer || 2413 || 635

Et brugervenligt informationssamfund || 3600 || 936

Konkurrence- og bæredygtig vækst || 2705 || 702,6

Energi, miljø og bæredygtig udvikling || 2125 || 570,2

      Miljø og bæredygtig udvikling || 1083 || 291,6

      Energi || 1042 || 278,6

Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle || 475 || 135,9

Fremme af innovation og tilskyndelse til små og mellemstore virksomheders deltagelse || 363 || 110

Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase || 1280 || 325,3

Direkte aktioner (FFC) || 739 || 181

I alt 5.RP-EF || 13700 || 3596

Nuklear forskning || 979 || 255,3

      Kontrolleret termonuklear fusion || 788 || 199,0

      Nuklear fission || 191 || 56,3

Direkte aktioner (FFC) || 281 || 68,7

I alt 5.RP-Euratom || 1260 || 324

I ALT 5.RP EF+EURATOM || 14960 || 3920

Tabel 8A:  Forpligtelser til fællesskabsforskningen i perioden 1984-2002 (Løbende priser)

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || Opgørelse pr. 12.9.2002. ||

ÅR || 84 || 85 || 86 || 87 || 88 || 89 || 90 || 91 || 92 || 93 || 94 || 95 || 96 || 97 || 98 || 99 || 00 || 01[58] || 02[59] || I ALT ||

RP 1984-87 || 593,0 || 735,0 || 874,0 || 701,8 || 260,8 || 101,1 || 4,9 || || || || || || || || || || || || || 3270,6 ||

RP 1987-91 || || || || 188,1 || 810,6 || 1241,3 || 1596,9 || 1270,7 || 230,9 || 14,8 || 3,9 || 0,2 || || || || || || || || 5357,4 ||

RP 1990-94[60] || || || || || || || || 296,0 || 2160,5 || 2079,5 || 2014,7 || 1,0 || || || || || || || || 6551,7 ||

RP 1994-98 || || || || || || || || || || || || 2982,5 || 3153,5 || 3485,6 || 3499,3 || || || || || 13120,9 ||

RP 1998-02 || || || || || || || || || || || || || || || || 3337,5 || 3607,4 || 3870,8 || 4055,0 || 14870,7 ||

FTU-PROGRAMMER || 593,0 || 735,0 || 874,0 || 889,9 || 1071,4 || 1342,4 || 1601,8 || 1566,7 || 2391,4 || 2094,3 || 2018,6 || 2983,7 || 3153,5 || 3485,6 || 3499,3 || 3337,5 || 3607,4 || 3870,8 || 4055,0 || 43171,3 ||

APAS || || || || 49,4 || 56,6 || 69,8 || 113,1 || 168,8 || 308,4 || 440,2 || 571,8 || 2,1 || || || || || || || || 1780,2 ||

FTU+APAS || 593,0 || 735,0 || 874,0 || 939,3 || 1128,0 || 1412,2 || 1714,9 || 1735,5 || 2699,8 || 2534,5 || 2590,4 || 2985,8 || 3153,5 || 3485,6 || 3499,3 || 3337,5 || 3607,4 || 3870,8 || 4055,0 || 44951,5 ||

SPRINT || || || || || || || 16,0 || 16,0 || 17,0 || || || || || || || || || || || 49,0 ||

EKSF || || || || || || || 17,5 || 17,5 || 17,5 || 17,5 || 17,5 || || || || || || || || || 87,5 ||

80% af THERMIE || || || || || || || 36,0 || 118,4 || 128,9 || 139,2 || 145,6 || || || || || || || || || 568,1 ||

Forskning i alt[61] || 593,0 || 735,0 || 874,0 || 939,3 || 1128,0 || 1412,2 || 1784,4 || 1887,4 || 2863,2 || 2691,2 || 2753,5 || 2985,8 || 3153,5 || 3485,6 || 3499,3 || 3337,5 || 3607,4 || 3870,8 || 4055,0 || 45656,1 ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| 4269 dvs. 2,42% af budgettet || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || 7151 dvs. 3,18% af budgettet || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || 11980 dvs. 4,05% af budgettet || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || 15878 dvs. 4,02% af budgettet || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || 18370 dvs. 4,16% af budgettet || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

EF-BUDGET (løbende priser) || 28905 || 29925 || 35842 || 38392 || 43080 || 42569 || 45057 || 56111 || 61232 || 67760 || 65929 || 75355 || 82125 || 85028 || 86523 || 91645 || 74907 || 92116 || 96846 || ||

FTU-programmer i % af budget || 2,1 || 2,5 || 2,4 || 2,3 || 2,5 || 3,2 || 3,6 || 2,8 || 3,9 || 3,1 || 3,1 || 4,0 || 3,8 || 4,1 || 4,0 || 3,6 || 4,8 || 4,2 || 4,2 || ||

Forskning i alt i % af budgettet || 2,1 || 2,5 || 2,4 || 2,4 || 2,6 || 3,3 || 4,0 || 3,4 || 4,7 || 4,0 || 4,2 || 4,0 || 3,8 || 4,1 || 4,0 || 3,6 || 4,8 || 4,2 || 4,2 || ||

Tabel 8B:  Forpligtelser til fællesskabsforskningen i perioden 1984-2002 (faste 2000-priser)

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || Opgørelse pr. 12.9.2002.

ÅR || 84 || 85 || 86 || 87 || 88 || 89 || 90 || 91 || 92 || 93 || 94 || 95 || 96 || 97 || 98 || 99 || 00 || 01[62] || 02[63] || I ALT

RP 1984-87 || 986,7 || 1153,8 || 1326,3 || 1030,5 || 369,9 || 136,4 || 6,3 || || || || || || || || || || || || || 5009,9

RP 1987-91 || || || || 276,2 || 1149,8 || 1675,2 || 2063,2 || 1561,1 || 274,2 || 17,3 || 4,5 || 0,2 || || || || || || || || 7021,7

RP 1990-94 || || || || || || || || 363,6 || 2565,9 || 2435,0 || 2315,7 || 1,1 || || || || || || || || 7681,3

RP 1994-98[64] || || || || || || || || || || || || 3385,4 || 3465,4 || 3727,9 || 3679,6 || || || || || 14258,3

RP 1998-02 || || || || || || || || || || || || || || || || 3426,6 || 3607,4 || 3802,4 || 3906,6 || 14743,0

FTU-PROGRAMMER || 986,7 || 1153,8 || 1326,3 || 1306,7 || 1519,7 || 1811,6 || 2069,5 || 1924,7 || 2840,1 || 2452,3 || 2320,2 || 3386,7 || 3465,4 || 3727,9 || 3679,6 || 3426,6 || 3607,4 || 3802,4 || 3906,6 || 48714,2

APAS || || || || 72,5 || 80,3 || 94,2 || 146,1 || 207,4 || 366,3 || 515,5 || 657,2 || 2,4 || || || || || || || || 2141,9

FTU+APAS || 986,7 || 1153,8 || 1326,3 || 1379,2 || 1600,0 || 1905,8 || 2215,6 || 2132,1 || 3206,4 || 2967,8 || 2977,4 || 3389,1 || 3465,4 || 3727,9 || 3679,6 || 3426,6 || 3607,4 || 3802,4 || 3906,6 || 50856,1

SPRINT || || || || || || || 20,7 || 19,7 || 20,2 || || || || || || || || || || || 60,6

EKSF || || || || || || || 22,6 || 21,5 || 20,8 || 20,5 || 20,1 || || || || || || || || || 105,5

80% af THERMIE || || || || || || || 46,5 || 145,5 || 153,1 || 163,0 || 167,4 || || || || || || || || || 675,5

Forskning i alt[65] || 986,7 || 1153,8 || 1326,3 || 1379,2 || 1600,0 || 1905,8 || 2305,4 || 2318,8 || 3400,5 || 3151,3 || 3164,9 || 3389,1 || 3465,4 || 3727,9 || 3679,6 || 3426,6 || 3607,4 || 3802,4 || 3906,6 || 51697,7

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| 6446 dvs. 2,41% af budgettet || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || 9509 dvs. 3,15% af budgettet || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || 14341 dvs. 4,04% af budgettet || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || 17427 dvs. 4,02% af budgettet || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || 18423 dvs. 4,15% af budgettet || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

EF-BUDGET (2000-priser) || 48095 || 46978 || 54388 || 56376 || 61106 || 57448 || 58213 || 68932 || 72722 || 79344 || 75780 || 85533 || 90247 || 90939 || 90981 || 94091 || 74907 || 90487 || 93301 || ||

FTU-programmer i % af budget || 2,1 || 2,5 || 2,4 || 2,3 || 2,5 || 3,2 || 3,6 || 2,8 || 3,9 || 3,1 || 3,1 || 4,0 || 3,8 || 4,1 || 4,0 || 3,6 || 4,8 || 4,2 || 4,2 || ||

Forskning i alt i % af budgettet || 2,1 || 2,5 || 2,4 || 2,4 || 2,6 || 3,3 || 4,0 || 3,4 || 4,7 || 4,0 || 4,2 || 4,0 || 3,8 || 4,1 || 4,0 || 3,6 || 4,8 || 4,2 || 4,2 || ||

Deflationsfaktorer[66] || 0,601 || 0,637 || 0,659 || 0,681 || 0,705 || 0,741 || 0,774 || 0,814 || 0,842 || 0,854 || 0,87 || 0,881 || 0,91 || 0,935 || 0,951 || 0,974 || 1,000 || 1,018 || 1,038 || ||

Årlig inflation % || || 6,0 || 3,5 || 3,3 || 3,6 || 5,1 || 4,5 || 5,2 || 3,5 || 1,4 || 1,9 || 1,3 || 3,3 || 2,7 || 1,7 || 2,4 || 2,7 || 1,8 || 2,0 || ||

Tabel 9: Anvendte landekoder

Den Europæiske Union

BE || Belgien

DK || Danmark

DE || Tyskland

EL || Grækenland

ES || Spanien

FR || Frankrig

IE || Irland

IT || Italien

LU || Luxembourg

NL || Nederlandene

AT || Østrig

PT || Portugal

FI || Finland

SV || Sverige

UK || Det Forenede Kongerige

Kandidatlande og associerede lande

BG || Bulgarien

CY || Cypern

CZ || Den Tjekkiske Republik

EE || Estland

HU || Ungarn

LV || Letland

LT || Litauen

MT || Malta

PL || Polen

RO || Rumænien

SK || Slovakiet

SI || Slovenien

TR || Tyrkiet

IS || Island

LI || Liechtenstein

NO || Norge

CH || Schweiz

IL || Israel

BILAG II

KOM(2000) 6 af 18. januar 2000:

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Mod et europæisk forskningsrum"

KOM(2000) 612 af 4. oktober 2000:

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Realisering af det europæiske forskningsrum: retningslinjer for EU's indsats inden for forskning (2002-2006)"

KOM(2001) 94 af 21. februar 2001:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs flerårige rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2002-2006) som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum.

Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse (2002-2006) som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum.

SEC(2001) 356 af 27. februar 2001:

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "A European Research Area for Infrastructures"

SEK(2001) 434 af 12. marts 2001:

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Kortlægning af fremragende kompetence inden for forskning og teknologisk udvikling i Europa"

SEK(2001) 771 af 15. maj 2001:

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Kvinder og videnskab - kønsperspektivet som løftestang for en reform af videnskaben"

KOM(2001) 282 af 30. maj 2001:

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Rammeprogrammet og det europæiske forskningsrum: iværksættelse af artikel 169 og etablering af netsamarbejde mellem de nationale forskningsprogrammer"

KOM(2001) 279 af 30. maj 2001:

Forslag til Rådets beslutninger om særprogrammer til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration 2002-2006

Forslag til Rådets beslutning om særprogrammer til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse 2002-2006

KOM(2001) 331 af 20. juni 2001:

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet "En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum"

SEK(2001) 1002 af 20. juni 2001:

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Rapport om benchmarking af national forskningspolitik"

KOM(2001) 346 af 25. juni 2001:

Meddelelse fra Kommissionen "Det europæiske forskningsrums internationale dimension"

KOM(2001) 500 af 10. september 2001:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram 2002-2006

SEK(2001) 1414 af 14. september 2001:

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Innovationsresultattavle for 2001"

KOM(2001) 549 af 3. oktober 2001:

Meddelelse fra Kommissionen "Det europæiske forskningsrums regionale dimension"

KOM(2001) 594 af 17. oktober 2001:

Ændret forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration 2002-2006 med henblik på integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum

SEK(2000) 1973 af 14. november 2000:

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Videnskab, samfund og borgere i Europa"

KOM(2001) 709 af 22. november 2001:

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning, teknologiudvikling og demonstration 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum (2002-2006)

Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum (2002-2006)

KOM(2002) 43 af 30. januar 2002:

Ændret forslag til Rådets beslutning om særprogrammer til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2002-2006)

Ændret forslag til Rådets beslutning om særprogrammer til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette rammeprogram for forskning og demonstration (2002-2006)

SEK(2002) 129 af 30. januar 2002:

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Benchmarking af national FTU-politik: de første resultater"

[1]               KOM(2000)6.

[2]               SEK(2001)465.

[3]               SEC(2000)1842

[4]               Key Figures 2001: ISBN 92-894-1183-X og http://www.cordis.lu/rtd2002.indicators.scoreboard.htm

[5]               SEK (2001)1002.

[6]               SEK(2002)129.

[7]               http://www.cordis.lu/rtd2002/era-developments/benchmarking.htm#results

[8]               SEK(2001)434.

[9]               2001/S165.

[10]             KOM(2001)282.

[11]             Ekspertgruppe på højt plan om forbedring af forskernes mobilitet http://europa.eu.int/comm/research/fp5/pdf/finalreportmobilityhleg.pdf - http://europa.eu.int/comm/research/fp5/

[12]             KOM(2001)331.

[13]             Et første forsøg på en resultattavle blev i september 2000 udsendt som bilag til KOM(2000)567.

[14]             Nogle af indikatorerne er identiske med Europa-Kommissionens "strukturelle" hovedindikatorer, mens andre af resultattavlens indikatorer bygger på snævrere afgrænsede definitioner end strukturindikatorer­ne for at fokusere på netop innovation.

[15]             SEK(2001)1414.

[16]             http://trendchart.cordis.lu/

[17]             For eksempel er UK, Frankrig og Irland førende på verdensplan inden for produktion af kandidater i naturvidenskab og teknik, Finland, Nederlandene og Sverige inden for offentlige udgifter til F&U, Sverige inden for erhvervslivets udgifter til F&U og Nederlandene, Sverige og Danmark inden for husholdningers adgang til internettet.

[18]             http://europa.eu.int/comm/research/press/2001/memorandum-eib-fr.pdf

[19]             KOM(2000)412.

[20]             SEC(2001)356.

[21]             http://www.cordis.lu/science-society

[22]             9980/01 RECH 76, juni 2001.

[23]             KOM(2001)346.

[24]             Partnerlandene i Middelhavsområdet, Balkanlandene, Rusland, de nye uafhængige stater, udviklings­landene, industrilandene og vækstøkonomilandene.

[25]             F.eks. har israelske, palæstinensiske og jordanske forskningsinstitutioner fundet sammen i VITEK-samarbejdsprojekter vedrørende integreret forvaltning af vandressourcer og folkesundhed.

[26]             KOM(2001)549.

[27]             Med de begrænsninger, der er fastsat i fællesskabsreglerne for statsstøtte.

[28]             http://www.innovating-regions.org

[29]             http://www.erup.net

[30]             KOM(2001)94.

[31]             KOM(2001)709.

[32]             SEK (2002)105.

[33]             KOM(2001)279.

[34]             KOM(2001)594.

[35]             KOM(2002)43.

[36]             KOM(2001)500.

[37]             KOM(2001)282.

[38]             Særprogramundersøgelser blev foretaget på områderne biovidenskab, fremstillings- og industriteknolgi, materialer og transport, ikke-nuklear energi og internationalt samarbejde (INCO). Desuden blev der igangsat en undersøgelse på miljøområdet.

[39]             PREST et. al., Assessing the Economic Impacts of the Framework Programme, maj 2002. http://www.cordis.lu/fp5/monitoring/studies.htm

[40]             Over 95 % af henvendelserne er blevet behandlet inden for et døgn.

[41]             http://sme.cordis.lu/home/index.cfm

[42]             SEK(2001)771.

[43]             KOM(1999)76.

[44]             http://www.cordis.lu/rtd2002/science-society/women.htm

[45]             http://europa.eu.int/comm/research/science-society/women/wssi/index_en.html

[46]             Det Fælles Forskningscenters Institut for Teknologiske Fremtidsstudier.

[47]             Understøttende økonomisk udvikling og bestræbelserne for en vidensbaseret økonomi som specielt dækker miljø, bioteknologi, nanoteknologi, samt informations- og kommunikationsteknologi.

[48]             Dækkende de forskellige aspekter af bæredygtig udvikling (specielt sikkerhed og kvalitet af fødevarer, helbredsrelaterede anvendelser af genomforskning, bæredygtig forvaltning af økosystemer) og styrkelse af industriel konkurrenceevne.

[49]             ETAN Working paper, Options and Limits for Assessing the Socio-Economic Impact of European RTD Programmes, 1999.

[50]             Rapporter foreligger på: http://www.cordis.lu/fp5/monitoring

[51]             CREST 1206/01

[52]             CREST 1207/01 og CREST 1214/01

[53]             KOM(2001) 331 af 20.06.2001:

[54]             Organisationer til fremme af energiteknologier (Organisations for the Promotion of Energy Technologies)

[55]             Denne kategori omfatter deltagelser, som ikke har kunnet medtages under de første tre kategorier.

[56]             Denne kategori omfatter deltagelser, som ikke har kunnet medtages under de første tre kategorier.

[57]             Denne kategori omfatter deltagelser, som ikke har kunnet medtages under de første tre kategorier.

[58]             Foreløbige betalinger i 2001.

[59]             Budget for 2002.

[60]             For RP 1994-1998 er anført beløbene som vedtaget efter EU's udvidelse.

[61]             FTU + THERMIE +EKSF + SPRINT + APAS

[62]             Foreløbige betalinger i 2001.

[63]             Budget for 2002.

[64]             For RP 1994-1998 er anført beløbene som vedtaget efter EU's udvidelse.

[65]             FTU + THERMIE +EKSF + SPRINT + APAS

[66]             Fra og med 1995 er der anvendt deflatorer, hvor der er taget hensyn til EU's udvidelse fra 12 til 15 medlemsstater. (KOM(96)65). De er skønsmæssige for 2002.