EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52003AE0927

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter" (KOM(2003) 117 endelig — 2003/0052 (COD))

OJ C 234, 30.9.2003, p. 33–36 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52003AE0927

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter" (KOM(2003) 117 endelig — 2003/0052 (COD))

EU-Tidende nr. C 234 af 30/09/2003 s. 0033 - 0036


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter"

(KOM(2003) 117 endelig - 2003/0052 (COD))

(2003/C 234/10)

Rådet for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 26. marts 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 37, 95 og 152 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Giacomina Cassina til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 27. juni 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 401. plenarforsamling den 16. juli 2003, følgende udtalelse med 110 stemmer for, 1 imod og 5 hverken for eller imod.

1. Forslagets baggrund og formål

1.1. Hovedformålene med Kommissionens forslag til forordning er at minimere sundheds- og miljørisikoen ved brug af pesticider og at fortsætte harmoniseringen på EU-niveau af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester for alle plantebeskyttelsesmidler. Den nuværende lovgivning giver nemlig mulighed for, at medlemsstaterne fastsætter forskellige maksimalgrænseværdier i de enkelte nationale lovgivninger.

1.2. Forslaget falder inden for det sjette miljøhandlingsprograms brede ramme og skal også ses i lyset af Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, "Mod en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider"(1), som EØSU har afgivet en overvejende positiv udtalelse(2) om, og hvortil der henvises for en mere dybtgående analyse.

1.3. Det foreliggende forslag er udformet som et forslag til én enkelt forordning, der skal erstatte de fire nugældende EU-direktiver om emnet(3). Kommissionen har under forberedelsen af sit forslag taget hensyn til problemerne med at indarbejde de fire direktiver i national lovgivning, og den har inddraget henstillingerne fra Kommissionens femte foranstaltning for enklere lovgivning for det indre marked (SLIM V) angående deres gennemførelse. Den har endvidere integreret retningslinjerne fra Rådets møde (landbrugsministrene) den 20. november 2001 og Rådets møde (miljøministrene) den 12. december 2001 samt Europa-Parlamentets beslutning af 30. maj 2002.

1.4. Kommissionen skal i gennemførelsen af den foreliggende forordning være hovedansvarlig for risikoforvaltningen i forbindelse med brug af pesticider, og i overensstemmelse med bestemmelserne i hvidbogen om fødevaresikkerhed vil Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet gennem sit netværk af eksperter i de enkelte medlemsstater skulle fremskaffe de nødvendige oplysninger for en risikovurdering og fremlæggelse uafhængige videnskabelige udtalelser om emnet(4).

1.5. Ved overgangen fra den nuværende vurderingsprocedure til proceduren i det foreliggende forordningsforslag vil endnu ikke harmoniserede maksimalgrænseværdier for eksisterende og nye stoffer, som hidtil er blevet fastsat på nationalt plan, blive samlet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, undersøgt for deres risikofrihed og fastsat som midlertidige maksimalgrænseværdier. Efterfølgende vil de blive vurderet enkeltvis på baggrund af bestemmelserne i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler Det sidstnævnte direktiv vil fortsat være den vigtigste EF-retsforskrift, også selv om det efter planen snart skal ajourføres.

1.5.1. Forordningsforslaget, der fra sin endelige ikrafttrædelsesdato forhindrer medlemsstaterne i at fastsætte individuelle maksimalgrænseværdier, ligger tidsmæssigt tæt på fristen for tilbagetrækning fra markedet af mere end 400 plantebeskyttelsesmidler, hvis anvendelse i henhold til den nuværende lovgivning vil være definitivt forbudt senest med udgangen af 2004.

1.5.2. Forslaget åbner mulighed for at fastsætte maksimalgrænseværdier på grundlag af overvågningsdata i specielle tilfælde, hvor der ikke er nogen godkendte anvendelser for ikke-nedbrydelige stoffer, som eventuelt kan give problemer med rester, eller stoffer, der anvendes til mindre vigtige produkter, som f.eks. krydderier.

1.5.3. Ligeledes tages der hensyn til bestemmelserne i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol.

1.6. For at opnå optimal forbrugerbeskyttelse er hele forordningsforslaget baseret på et grundlæggende princip om en standardmaksimalgrænseværdi, som ikke tillader et restindhold på over 0,01 mg/kg, og i de tilfælde, hvor denne maksimalgrænseværdi kan udgøre en sundhedsrisiko for forbrugerne, fastsættes der lavere en maksimalgrænseværdi.

1.7. Kommissionen mener, at efter overgangsperioden vil gennemførelsen af forordningsforslagets bestemmelser kunne betegne et stort fremskridt i konsolideringen og forenklingen af den nuværende lovgivning ved såvel at fjerne de ikke-toldmæssige barrierer, der er opstået i handelen på det indre marked og med tredjelande, og ved at yde et konkret bidrag til beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed og af miljøet.

2. Generelle bemærkninger

2.1. EØSU mener, at forslaget om én enkelt forordning som erstatning for fire nugældende direktiver er et vigtigt bidrag til gennemførelsen af strategien for bæredygtig anvendelse af pesticider, i det omfang det med forordningen lykkes at forene beskyttelsen af menneskers sundhed med den nødvendige beskyttelse af afgrøderne. EØSU mener desuden, at forordningen kan forhindre, at der opstår konkurrenceforvridning på det indre marked.

2.2. Med udgangspunkt i ovenstående giver EØSU endnu en gang sin generelle støtte til en bæredygtig anvendelse af pesticider og til en begrænsning af brugen af og/eller risikoen i forbindelse med anvendelsen af kemikalier i landbruget med det formål i videst mulige omfang at respektere de naturlige processer, der regulerer landbrugsproduktionen, og støtter derfor denne fællesskabsstrategi. Den foreslåede EU-forordning er et nødvendigt skridt i retningen af harmonisering og sundhedsbeskyttelse og falder helt i tråd med meddelelsen om "Mod en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider"(5) EØSU bemærker med tilfredshed, at en væsentlig del af bemærkningerne i udvalgets udtalelse om denne meddelelse er medtaget i det foreliggende forordningsforslag.

2.3. EØSU mener, at der er valgt et passende og effektivt retsgrundlag (EF-traktatens artikel 37, stk. 2, tredje afsnit, artikel 95, stk. 1, og artikel 152, stk. 4, litra b), idet det dækker alle de forskellige emner, der kædes sammen i forslaget. Især finder EØSU det positivt, at forordningen er direkte bindende i samtlige medlemsstater fra den 1. januar 2005 for friske produkter og fra den 1. juli 2005 for oplagrede produkter.

2.4. I forbindelse med disse indledende bemærkninger af overordnet karakter erkender EØSU som også tidligere sagt, at en forstandig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fortsat kan være vigtig i mange forskellige sammenhænge, fortrinsvis på landbrugsområdet, begyndende med beskyttelse af planter og planteprodukter - pga. de dermed betydelige økonomiske fordele - men der bør sendes et klart signal om, at man holder fast i målsætningen om at fuldføre arbejdet med at erstatte farlige (kemiske stoffer eller/og metoder) med sikrere alternative stoffer(6) i takt med de videnskabelige og tekniske fremskridt.

2.5. I den forbindelse og i betragtning af emnets strategiske relevans understreger EØSU, at det med udgangspunkt i det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling er vigtigt at afsætte økonomiske ressourcer og forskningspersonale til EU-forskningsprojekter vedrørende identifikation og efterfølgende anvendelse af erstatningsstoffer og alternative produktionsmetoder, som kan sikre et højt beskyttelsesniveau for afgrøderne, og som indebærer mærkbare miljø- og sundhedsfordele generelt set.

2.6. EØSU mener, at en mere omhyggelig og ansvarlig forvaltning af brugen af kemiske stoffer i EU kan blive en vigtig reference for de kommende medlemsstater, men især for udviklingslandene, hvis landbrugsproduktion er koncentreret om de basale landbrugsprodukter for at imødegå hungersnød, og som helt fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i en optimal miljøbeskyttelse og et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed.

3. Særlige bemærkninger

3.1. EØSU ser positivt på forslaget om normalt at fastsætte maksimalgrænseværdien til 0,01 mg/kg, og bemærker, at denne maksimalgrænseværdi allerede anvendes i reglerne om babymad, der pr. definition skal være næsten 100 % sikker, iht. vurderingen fra levnedsmiddelkomiteen.

3.1.1. Selv om de nuværende analysemetoder ikke kan påvise den ønskelige "nulværdi" for rester, bør der for visse potentielt farlige stoffer i hvert fald være en klar tendens til gradvist at sænke maksimalgrænseværdierne ved hjælp af en løbende ajourføring af analysemetoderne - hvilket allerede sker i nogle sammenhænge - på baggrund af de tekniske og videnskabelige fremskridt og gennem en konsekvent anvendelse af forsigtighedsprincippet.

3.2. For at kunne regne med et stort, repræsentativt videnskabeligt grundlag håber EØSU, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet snart bliver operationel, eftersom den vil skulle udføre nogle vigtige opgaver inden for støtte og videnskabelig koordinering. EØSU håber specielt, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, selv om den endnu ikke er fuldt operationel, vil sætte spørgsmålet om pesticider højt på dagsordenen.

3.3. EØSU sætte pris på, at gennemførelsen af forordningen bygger på en række allerede afprøvede procedurer som f.eks. komitéproceduren, og mener, at disse gennemførelsesmekanismer for forordningsforslaget, selv om de i nogen grad er en byrde for visse aktører, sikrer en væsentlig forenkling af den nuværende lovgivning, hvilket kun kan bidrage til et velfungerende indre marked.

3.4. EØSU vil gerne vide, hvilken risiko der er forbundet med at overlade overvågningen til de enkelte medlemsstater, hvis gennemførelsesbetingelserne for overvågningen adskiller sig væsentligt fra land til land, og ønsker derfor, at Kommissionen udarbejder nogle retningslinjer for at fjerne denne risiko. Specielt er det i perioden umiddelbart efter udelukkelsen af de i direktiv 91/414 omhandlede produkter vigtigt at foretage målrettede undersøgelser for at sikre sig mod tilstedeværelsen af forbudte stoffer.

3.4.1. Medlemsstaterne bør i øvrigt forpligtes til at dokumentere bæredygtig bortskaffelse af lagre af forældede produkter.

3.4.2. I overgangsperioden fra et regelsæt til et andet (de sidste 6 måneder af 2003 og hele 2004) opfordrer EØSU til, at der iværksættes passende ordninger for oplysning og faglig uddannelse, således at operatører på alle niveauer hurtigt kan tilpasse sig de ændrede betingelser under den nye lovgivning.

3.4.3. Det er ligeledes vigtigt, at de nationale laboratorier tilpasser deres undersøgelsesmetoder og -kriterier til en fælles referenceramme.

3.5. I samme forbindelse skal man fortsat være særdeles opmærksom på sikkerhedsbetingelserne for de mest udsatte brugere (arbejdstagere), deres uddannelse, klarheden og forståeligheden af oplysningerne på produkterne og på placeringen af ansvaret på dette område. Disse spørgsmål er delvist lagt fast i direktiv 91/414, men EØSU gentager, at det er tvingende nødvendigt at styrke og tilpasse disse regler for at tage hensyn til ovenstående bekymringer.

3.6. Hvis man går ud fra, at der tages passende hensyn til bemærkningerne i de to foregående punkter, vil det også være nødvendigt at skabe en klar og gennemsigtig sanktionsordning, der gælder for samtlige medlemsstater, og som består af et klart sæt ensartede sanktioner, der er effektive, står i forhold til overtrædelsens alvor og virker afskrækkende og dermed ikke åbner yderligere muligheder for nye konkurrenceforvridninger.

3.7. For snarest muligt at kunne gennemføre overgangen fra midlertidig til endelig fastsættelse af maksimalgrænseværdier mener EØSU, at det er afgørende at garantere tidsmæssigt sammenfald og fuldstændig overensstemmelse mellem vedtagelsen af det foreliggende forordningsforslag og revisionen af direktiv 91/414. EØSU vil med opmærksomhed følge revisionsforslaget, som forventes fremlagt i anden halvdel af indeværende år, og som det venter at få forelagt til udtalelse.

3.8. De fødevarer fra tredjelande, der importeres i EU, skal opfylde de samme krav til sundhed, kvalitet og fødevaresikkerhed, som stilles til EU-produkter. Derfor er EØSU forundret over, at der på grundlag af artikel 29 (fastsættelse af importtolerancer) kan fastsættes maksimalgrænseværdier, som adskiller sig fra grænseværdierne for EU-produkter, for at tage højde for, at god landbrugspraksis i disse lande kan være anderledes. Udvalget kan kun acceptere, at der fastsættes maksimalgrænseværdier for importerede varer, som der ikke fremstilles tilsvarende af i EU.

3.9. For så vidt angår de nye medlemsstater, er de forpligtede til at overholde den gældende EU-ret på området. Eftersom de metoder og produkter, som disse lande - selv i den seneste tid - har anvendt i landbruget, adskiller sig væsentligt fra dem, der anvendes i EU-området, foreslår EØSU, at man giver dem en særlig støtte (rådgivning og knowhow), så de kan tilpasse sig den nuværende forordning og den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider inden for de fastsatte tidsfrister. EØSU henleder specielt opmærksomheden på, at der i Central- og Østeuropa findes enorme mængder af forældede pesticider, som ikke længere kan anvendes. Det er afgørende at hjælpe de nye medlemsstater med at skaffe sig af med disse produkter på en miljømæssigt forsvarlig måde.

3.10. Som tidligere sagt tror EØSU, at forordningsforslaget kan få stor betydning i relation til tredjelande, specielt udviklingslandene, og det vil pege på initiativprogrammet vedrørende pesticider inden for rammerne af samarbejdet med AVS-landene(7) som et godt eksempel. Det er afgørende, at man fortsætter med at udvikle denne slags initiativer - med passende finansiering - også med andre partnere, f.eks. inden for rammerne af Euromed og samarbejdet med Mercosur.

3.11. Ved fastlæggelsen af de nye harmoniserede grænseværdier skal Kommissionen bestræbe sig på at overholde Codex Alimentarius-kommissionens maksimalgrænseværdier i henhold til de WTO-regler, der blev indført sidst i 1990'erne. Mange af disse maksimalgrænseværdier er ikke acceptable for EU, og hvert enkelt tilfælde bør nøje undersøges. EØSU ønsker at fremhæve, at overholdelsen af disse internationale forpligtelser ikke bør føre til, at man slækker på EU-kravene, og beder Kommissionen bestræbe sig på at opretholde det samme høje niveau for sundhedsbeskyttelse som hidtil.

Bruxelles, den 16. juli 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2002) 349 endelig af 1.7.2002.

(2) EUT C 85 af 28.4.2003.

(3) Direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF.

(4) KOM(1999) 719 endelig - EFT C 204 af 18.7.2000.

(5) KOM(2002) 349 endelig af 1.7.2002.

(6) Se bl.a. udtalelse NAT/156, EUT C 85 af 28.4.2003.

(7) "Initiativprogrammet vedrørende pesticider"; For yderligere information om programmet se: www.coleacp.org.

Top