52002PC0246

Forslag til RÅDETS FORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indonesien og om afslutning af antidumpingproceduren for så vidt angår importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indien

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Den 18. maj 2001 gav Kommissionen meddelelse om indledningen af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indien og Indonesien og indledte en undersøgelse.

2. Da der - særlig i betragtning af den igangværende omstrukturering af de klagende fællesskabsproducenter - var behov for yderligere undersøgelser i forbindelse med visse aspekter vedrørende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser, blev der ikke pålagt nogen midlertidig antidumpingtold på ringmekanismer med oprindelse i Indien og Indonesien.

3. Bilagte forslag til Rådets forordning er baseret på de endelige undersøgelsesresultater vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser.

4. Det fremgik af undersøgelsen, at importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indien ikke fandt sted til dumpingpriser, mens importen med oprindelse i Indonesien fandt sted til dumpingpriser og forvoldte skade for erhvervsgrenen i Fællesskabet. Det er endvidere blevet fastslået, at der ikke er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre sådanne foranstaltninger.

5. Det foreslås derfor, at Rådet vedtager bilagte forslag til forordning, der skal træde i kraft ved offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende senest den 18. juni 2002.

Forslag til RÅDETS FORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indonesien og om afslutning af antidumpingproceduren for så vidt angår importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab [1], særlig artikel 9,

[1] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1, senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2000 (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2).

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af Det Rådgivende Udvalg [2], og

[2] EFT C [...] af [...], s. [...]

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Tidligere procedure vedrørende importen af ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Malaysia

(1) I januar 1997 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 119/97 [3] endelig antidumpingtold på importen af ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt "Kina") og Malaysia.

[3] EFT L 22 af 24. 1. 1997, s. 1.

(2) I september 2000 ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 2100/2000 [4] den endelige antidumpingtold på importen af ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, efter at der var indledt en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (i det følgende benævnt "grundforordningen").

[4] EFT L 250 af 5. 10. 2000, s. 1.

(3) I januar 2002 indledte Kommissionen en fornyet undersøgelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af ringmekanismer med oprindelse i Kina [5] i henhold artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. Der blev ikke modtaget nogen anmodning om en fornyet undersøgelse af foranstaltningerne over for Malaysia, der derfor udløb i januar 2002.

[5] EFT C 21 af 24. 1. 2002, s. 25.

2. Nærværende procedure

(4) Den 18. maj 2001 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (i det følgende benævnt "indledningsmeddelelsen") i De Europæiske Fællesskabers Tidende [6] om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse ringmekanismer med oprindelse i Indien og Indonesien.

[6] EFT C 147 af 18. 5. 2001, s. 2.

(5) Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 3. april 2001 af følgende producenter i Fællesskabet: Koloman Handler AG, Østrig, og Krause Ringbuchtechnik GmbH & Co. KG, Tyskland (i det følgende benævnt henholdsvis "Koloman" og "Krause", under ét "klagerne"); disse selskaber tegner sig for en væsentlig del af produktionen af ringmekanismer i Fællesskabet, nemlig over 90%. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(6) Samme dag blev der offentliggjort en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende [7] om indledning af en sideløbende antisubsidieprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af samme vare med oprindelse i de samme lande.

[7] EFT C 147 af 18. 5. 2001, s. 4.

(7) Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, eksportører og importører, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanterne for de pågældende eksportlande, klagerne og alle andre kendte producenter og brugere i Fællesskabet om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(8) En eksporterende producent i hvert af de pågældende lande tilkendegav sine synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som angav, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(9) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, der vidstes at være berørt, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra en af de to klagende EF-producenter, fra en eksporterende producent i Indien og fra den dermed forretningsmæssigt forbundne eksportør uden for Fællesskabet samt fra en bruger og to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a) Producenter i Fællesskabet

- Koloman Handler AG, Østrig

b) Eksporterende producenter i Indien

- ToCheungLee Stationery Mfg Co. Pvt. Ltd., Tiruvallore

c) Forretningsmæssigt forbundne eksportører uden for Fællesskabet (i Hongkong)

- ToCheungLee (BVI) Limited / World Wide Stationery Mfg. Co., Ltd. (endeligt holdingselskab)

d) Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører

- Bensons International Systems Ltd., Det Forenede Kongerige

- Bensons International Systems BV, Nederlandene

e) Bruger

- Esselte, Det Forenede Kongerige.

(10) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2000 til 31. marts 2001 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden"). Med henblik på at analysere udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade har Kommissionen undersøgt oplysninger vedrørende perioden fra 1. januar 1998 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt "den betragtede periode").

3. Midlertidige foranstaltninger

(11) Da der - særlig i betragtning af klagernes igangværende omstrukturering - var behov for yderligere undersøgelser af visse aspekter vedrørende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser, blev der ikke indført midlertidig antidumpingtold på ringmekanismer med oprindelse i Indien og Indonesien.

4. Efterfølgende procedure

(12) Alle parter blev underrettet om beslutningen om ikke at indføre midlertidige foranstaltninger. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den fandt nødvendige med henblik på at træffe endelige afgørelser. Navnlig blev der foretaget yderligere undersøgelser hos en bruger af ringmekanismer i Fællesskabet og hos to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet.

(13) Alle parter blev informeret om de centrale kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen agtede at anbefale indførelse af endelig antidumpingtold. De fik også en frist til at gøre indsigelse efter denne meddelelse. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og hvor det var relevant, er konklusionerne blevet ændret i overensstemmelse hermed.

B. Den pågældende vare og samme vare

1. Den pågældende vare

(14) Den pågældende vare er visse ringmekanismer. De tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 8305 10 00. D-formede mekanismer, der henhører under samme KN-kode, er ikke omfattet af denne undersøgelse.

(15) Ringmekanismer består af to rektangulære plader eller tråde af stål, hvortil der er fastgjort mindst fire halvringe af tråd af stål, og som holdes sammen af et dæksel af stål. De kan åbnes enten ved at trække i halvringene eller med en lille udløsningsmekanisme af stål, der er fastgjort til ringmekanismen. Ringene kan have forskellige former, hvoraf de mest almindelige er runde, rektangulære eller D-formede.

(16) Ringmekanismer benyttes til arkivering af forskellige former for dokumenter eller papirer. De anvendes bl.a. af producenter af ringbind, software- og tekniske manualer, foto- og frimærkealbum, kataloger og brochurer.

(17) Der solgtes flere hundrede forskellige modeller af ringmekanismer i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Modellerne var forskellige med hensyn til ringenes størrelse, form og antal, grundpladens størrelse og det system, der blev benyttet til at åbne ringene (træk eller udløser). Da der ikke er nogen klar skillelinje i sortimentet af ringmekanismer, og da de alle har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, og da modellerne af ringmekanismer inden for visse intervaller kan erstatte hinanden, fandt Kommissionen, at alle ringmekanismer udgør en og samme vare i forbindelse med nærværende undersøgelse.

2. Samme vare

(18) Kommissionen fandt, at ringmekanismer fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Indien og ringmekanismer eksporteret til Fællesskabet fra Indien havde samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(19) Kommissionen fandt også, at der ikke var forskelle mellem de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål for de ringmekanismer med oprindelse i Indien, som importeres til Fællesskabet, og de af EF-erhvervsgrenen fremstillede ringmekanismer, som sælges på fællesskabsmarkedet.

(20) I betragtning af, at ingen indonesisk producent samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen. Da der ikke forelå andre oplysninger for landet, fandt Kommissionen det i denne forbindelse hensigtsmæssigt at gøre brug af oplysningerne i klagen, ifølge hvilke ringmekanismer fremstillet og solgt i Indonesien eller eksporteret til Fællesskabet og ringmekanismer fremstillet af de klagende EF-producenter og solgt på fællesskabsmarkedet er identiske.

(21) Det konkluderes derfor, at ringmekanismer fremstillet og solgt af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet, ringmekanismer med oprindelse i Indien og Indonesien, der eksporteres til Fællesskabet, og ringmekanismer fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Indien og Indonesien alle er samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(22) I undersøgelsesperioden var den pågældende vare pålagt en konventionel told, der i både 2000 og 2001 udgjorde 2,7%. I henhold til GSP-ordningen var den pågældende vare, der importeredes fra Indien og Indonesien, i 2000 og 2001 omfattet af en nedsættelse af den konventionelle told med 100%. Som følge deraf blev der i begge disse år anvendt en toldsats på 0%.

C. DUMPING

1. Indien

(23) Et selskab besvarede spørgeskemaet for eksporterende producenter. Et selskab uden for Fællesskabet, som var forretningsmæssigt forbundet med denne eksporterende producent, besvarede også spørgeskemaet. Det fremgik af Eurostats oplysninger om importen, at denne eksporterende producent tegnede sig for Indiens samlede eksport til Fællesskabet.

a) Normal værdi

(24) Med henblik på at fastsætte den normale værdi blev det først undersøgt, om den eneste samarbejdsvillige indiske eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg af ringmekanismer var repræsentativt i forhold til dens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget ikke anset for repræsentativt, hvis den eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet udgjorde mindre end 5% af det pågældende selskabs samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(25) Da der ikke forelå et repræsentativt hjemmemarkedssalg, da ingen anden eksporterende producent havde haft noget salg på hjemmemarkedet, og da den eksporterende producent ikke havde haft noget andet salg i samme generelle varekategori, måtte den normale værdi beregnes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen, nemlig på grundlag af produktionsomkostningerne plus et rimeligt beløb til dækning af salgs-, administrations- og generalomkostninger (SAG-omkostninger) samt fortjeneste.

(26) Selskabets egne SAG-omkostninger og dets fortjeneste på hjemmemarkedssalget af den pågældende vare blev lagt til fremstillingsomkostningerne for de eksporterede modeller. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i grundforordningen blev de af den eksporterende producent oplyste SAG-omkostninger justeret, så de afspejlede selskabets reviderede regnskaber.

(27) Efter meddelelsen om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at indføre endelige foranstaltninger, fremførte den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent, at da der ikke forelå et repræsentativt salg på hjemmemarkedet, kunne dets SAG-omkostninger og fortjeneste på hjemmemarkedssalget ikke benyttes ved beregningen af den normale værdi, og at fortjenstmargenen ikke var rimelig i forhold til den fortjenstmargen, der blev benyttet ved beregningen af skadesafhjælpningsniveauet og i tidligere undersøgelser, og som faktisk blev opnået på eksportsalget.

(28) For så vidt angår SAG-omkostningerne blev den indiske eksporterende producents argumenter ikke støttet af dokumentation for, at selskabets egne SAG-omkostninger ville have været væsentligt anderledes, hvis hjemmemarkedssalget havde svaret til mere end 5% af eksporten. Denne påstand blev derfor afvist.

(29) For så vidt angår fortjeneste blev situationen taget op til fornyet undersøgelse på baggrund af nye oplysninger om det indiske hjemmemarked. På grundlag af disse nye oplysninger blev det fastslået, at en rimelig fortjeneste, der ikke oversteg den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter opnåede på salget af den samme generelle kategori af varer på hjemmemarkedet i oprindelseslandet Indien, ikke ville ligge over 5%. Beregningen blev derfor revideret på dette grundlag.

b) Eksportpris

(30) Hele eksportsalget til Fællesskabet fandt sted til uafhængige importører i Fællesskabet, og eksportprisen blev i henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales.

c) Sammenligning

(31) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(32) Salget til Fællesskabet fandt sted gennem et forretningsmæssigt forbundet selskab i Hongkong. Dette selskab udførte et handelsselskabs funktioner, og det eksportpris blev justeret ved fradrag af en provision fra eksportprisen, så der blev taget hensyn til de funktioner, som selskabet udførte.

(33) Der blev foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, pakning og kreditter, når dette var relevant og berettiget.

d) Dumpingmargen

(34) Som fastsat i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ab fabrik for hver tilsvarende type af den pågældende vare og i samme handelsled.

(35) Sammenligningen viste, at selskabet ikke eksporterede ringmekanismer fremstillet af den samarbejdsvillige eksporterende producent til dumpingpriser i undersøgelsesperioden. Den endelige dumpingmargen udgør følgende af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

- ToCheungLee Stationery Mfg. Co. Pvt. Ltd.: 0,0%

(36) Da den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for hele den indiske eksport til Fællesskabet af den pågældende vare, besluttedes det at fastsætte restdumpingmargenen med samme niveau som den dumpingmargen, der konstateredes for den samarbejdsvillige eksporterende producent, nemlig 0,0%.

2. Indonesien

(37) Den eneste kendte eksporterende producent i Indonesien og den med dette selskab forretningsmæssigt forbundne importør besvarede ikke spørgeskemaet. I overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen blev dette selskab underrettet om, at hvis det ikke samarbejdede, ville undersøgelsesresultaterne for dets vedkommende blive baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Trods dette samarbejdede selskabet stadig ikke i forbindelse med undersøgelsen. Der blev ikke aflagt kontrolbesøg hos denne eksporterende producent, jf. artikel 16, stk. 1, i grundforordningen.

a) Normal værdi og eksportpris

(38) Ved anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger og i mangel på andre pålidelige oplysninger om landet fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at basere sine beregninger på de oplysninger, der indgik i klagen. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 5, i grundforordningen blev disse oplysninger afstemt med oplysninger fra andre uafhængige kilder, hvor dette var muligt.

(39) Den normale værdi blev beregnet for fem forskellige typer ringmekanismer i Indonesien på grundlag af fremstillingsomkostningerne plus et rimeligt beløb til dækning af SAG-omkostninger og fortjeneste.

(40) Eksportprisen blev for hver af de fem typer fastsat på grundlag af prisen ved salg til den første ikke-forretningsmæssigt forbundne køber i Fællesskabet. Der blev foretaget justeringer for SAG-omkostninger og en rimelig fortjeneste på grundlag af oplysninger i klagen.

(41) Den eneste kendte eksporterende producent i Indonesien fremførte, at den normale værdi, som var fastsat på grundlag af klagen, ikke var repræsentativ for den korrekte normale værdi, og at Kommissionen i øvrigt i henhold til artikel 18, stk. 5, skulle kontrollere oplysningerne i klagen på grundlag af uafhængige kilder, herunder offentliggjorte prislister, officielle statistikker eller andre uafhængige officielle oplysninger.

(42) Som ovenfor nævnt fremlagde denne eksporterende producent ingen oplysninger vedrørende beregningen af den normale værdi. Det blev i videst muligt omfang forsøgt at finde alternative informationskilder og efterkontrollere oplysningerne i klagen gennem søgning på internettet, undersøgelse af oplysninger fra en uafhængig importør og analyse af oplysninger fra Eurostat. I denne forbindelse inkluderede klagen fem specifikke modeller med forskellige prisintervaller for den normale værdi og sammenlignede disse priser med de tilsvarende eksportpriser for de samme modeller. En sammenligning af hver individuel normal værdi eller et enkelt gennemsnit af de normale værdier fra klagen med Eurostats vejede gennemsnitlige eksportpris ville ikke have givet et meningsfuldt grundlag for en konklusion. Der fandtes derfor ingen oplysninger om den normale værdi eller eksportprisen, der kunne anses for at være mere pålidelige end oplysningerne i klagen.

b) Sammenligning

(43) Der blev foretaget justeringer for transport- og distributionsomkostninger, hvor dette var nødvendigt for at muliggøre en retfærdig sammenligning. Justeringerne var ligeledes baseret på oplysninger i klagen, der kontrolleredes.

c) Dumpingmargen

(44) Som fastsat i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev de normale værdier for hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med de eksportpriserne ab fabrik for hver tilsvarende type af varen.

(45) Sammenligningen viste, at der forekom dumping for så vidt angik Indonesien. Dumpingmargenen udgør følgende af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, for alle indonesiske eksporterende producenter:

(46) Alle eksportører: 144,0%

D. SKADE

1. Indledende bemærkninger

(47) Da kun én indisk eksporterende producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og da EF-erhvervsgrenen kun består af én virksomhed, er konkrete oplysninger vedrørende disse virksomheder blevet indekseret eller angivet inden for et interval, således at de fremlagte oplysninger i henhold til artikel 19 i grundforordningen forbliver fortrolige.

2. Produktionen i Fællesskabet

(48) Det konstateredes, at den pågældende vare ikke kun blev fremstillet af de to klagende fællesskabsproducenter, men også i Italien og Spanien. Selv om det berørte italienske selskab ikke gav Kommissionen fuldstændige oplysninger, bekræftede de modtagne oplysninger, at det i undersøgelsesperioden tegnede sig for omkring 10% af den samlede produktion i Fællesskabet. For så vidt angår det spanske selskab, der ikke afgav fuldstændige oplysninger til Kommissionen, konstateredes det, at det i 2001 kun havde fremstillet ubetydelige mængder af den pågældende vare, men havde importeret en stor del af de varer, det solgte, fra et af de pågældende lande. Det konkluderedes derfor, at det skulle betragtes som importør og ikke som producent.

(49) Det konstateredes også, at et selskab i Det Forenede Kongerige tidligere havde fremstillet en bestemt type ringmekanismer. Dette selskab bekræftede skriftligt, at det havde indstillet produktionen af den pågældende vare for nogle år siden. Der kendes ikke andre producenter i Fællesskabet.

(50) Som det fremgår af ovenstående, udgør klagerernes og den anden i Italien beliggende fællesskabsproducents produktion den samlede produktion i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

3. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

a) Erhvervsgrenen i Fællesskabet

(51) En af de to klagende producenter (Krause) besvarede ikke spørgeskemaet og blev anset for ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Denne producent blev derfor ikke betragtet som en del af EF-erhvervsgrenen, selv om den støttede klagen. For så vidt angår den anden producent (Koloman), fandtes det, at dette selskab ikke blot fremstillede samme vare i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, men også fremstillede dele af den i Ungarn Ud over sin produktion i Fællesskabet forhandlede Koloman de ungarske varer i Fællesskabet og benyttede også dele fremstillet i Ungarn i forbindelse med sin produktion i Fællesskabet. Endvidere skete der en udflytning af en del af den samarbejdsvillige fællesskabsproducents produktion i begyndelsen af 2000, idet visse maskiner blev flyttet fra Østrig til Ungarn. Trods ovenstående forblev dette selskabs centrale aktiviteter, dvs. hovedkontor, lager, salgskontor, produktionen af en betydelig del af varesortimentet samt en betydelig teknisk og salgsmæssig viden, i Fællesskabet. Importsalget supplerede varesortimentet for samme vare og påvirkede derfor ikke Kolomans status som EF-producent. For så vidt angår produktionen af dele i Ungarn og deres efterfølgende indarbejdelse i den færdige vare fremgik det af undersøgelsen, at disse inkorporerede dele kun tegnede sig for en mindre del af omkostningerne til fremstilling af de færdige varer og derved af værditilvæksten. Producentens status som EF-producent påvirkes derfor ikke af denne import.

(52) Det fremgik af undersøgelsen, at den eneste samarbejdsvillige EF-producent tegnede sig for mere end 25% af den samlede produktion af ringmekanismer i Fællesskabet og derfor opfylder kravene i artikel 5, stk. 4, i grundforordningen. Den anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt "EF-erhvervsgrenen") i henhold til artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

b) Begivenheder efter undersøgelsesperioden

(53) I november 2001, altså efter afslutningen af undersøgelsesperioden, kom den samarbejdsvillige fællesskabsproducent Koloman under konkursbehandling og blev som følge af en likvideringsprocedure overtaget af et østrigsk selskab, hvis moderselskab, der er beliggende i Det Forenede Kongerige, også overtog Kolomans ungarske datterselskab.

(54) Køberne bekræftede over for Kommissionen, at de fortsat støtter klagen.

c) Forbruget i Fællesskabet

(55) Det synlige forbrug i Fællesskabet fastsattes på grundlag af EF-erhvervsgrenens salg på Fællesskabets marked, oplysningerne i klagen om de øvrige EF-producenters salg på fællesskabsmarkedet, behørigt justeret for så vidt angår undersøgelsesperioden, oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent samt tal fra Eurostat vedrørende importens omfang. Der blev taget hensyn til, at KN-kode 8305 10 00 også omfatter varer, der ikke er omfattet af denne procedure. I betragtning af det manglende samarbejde fra de indonesiske eksportørers side blev de foreliggende faktiske oplysninger, nemlig Eurostats tal, imidlertid anvendt for dette land. På grundlag af klagen, der udgjorde de bedste foreliggende oplysninger, blev al import under den ovennævnte KN-kode i denne forbindelse anset for at vedrøre den pågældende vare. Den ikke-samarbejdsvillige indonesiske producent hævdede, at dens eksport til fællesskabsmarkedet var omkring 15% lavere end de importmængder, der blev benyttet. Denne påstand kunne imidlertid ikke bekræftes, og forskellen var af en sådan størrelse, at den kunne forklares ved det forholdstal, der benyttes til at konvertere de statistiske oplysninger fra Eurostat (der er i tons) til enheder. På dette grundlag steg forbruget i Fællesskabet med 5% mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Mere detaljeret set var det forholdsvis stabilt fra 1998 til 1999 og steg derefter støt indtil udgangen af undersøgelsesperioden, hvor det fandtes at udgøre omkring 348 mio. enheder.

4. Import fra det pågældende land

(56) Det skal erindres, at proceduren mod Indien er afsluttet. Derfor er kun importen fra Indonesien analyseret som importen fra det resterende pågældende land.

a) Dumpingimportens omfang

(57) Selv om importen med oprindelse i Indonesien faldt mellem 1998 og 2000 og derefter igen steg svagt mellem 2000 og undersøgelsesperioden, skal det bemærkes, at skønt importen fra det pågældende land først blev påbegyndt i 1997, var den allerede betydelig i 1998 og udgjorde 32 mio. enheder i undersøgelsesperioden.

b) Dumpingimportens markedsandel

(58) Den indonesiske imports markedsandel fandtes at udgøre mellem 8% og 13% og at være faldet med ca. 2 procentpoint siden 1998.

c) Dumpingimportens priser

i) Prisudvikling

(59) De vejede gennemsnitlige importpriser for importerede varer med oprindelse i Indonesien faldt med 5% mellem 1998 og undersøgelsesperioden, dvs. fra 105 ECU pr. tusind enheder til 99 EUR pr. tusind enheder. Faldet var særlig udtalt mellem 1998 og 1999, hvor priserne faldt med 3%, og mellem 2000 og undersøgelsesperioden, hvor de faldt med 2%.

ii) Underbud

(60) I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra indonesiske eksportørers side blev prissammenligningen foretaget på grundlag af oplysninger fra Eurostat, behørigt justeret for told og omkostninger efter importen og sammenlignet i samme handelsled med EF-producenternes priser ab fabrik.

(61) På dette grundlag blev prisunderbuddet revideret og om nødvendigt ændret på grundlag af oplysninger, der blev afgivet under de supplerende kontrolbesøg. For Indonesiens vedkommende blev EF-erhvervsgrenens priser underbudt med mellem 30% og 40%. Det skal også bemærkes, at der var tale om pristryk, da EF-erhvervsgrenen ikke var rentabel.

5. EF-erhvervsgrenens situation

a) Produktion

(62) EF-erhvervsgrenens produktion faldt med ca. 25% mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Der forekom et betydeligt fald mellem 1998 og 1999 (-15%). Produktionen faldt også væsentligt mellem 1999 og 2000, mens produktionen efterfølgende var stabil indtil udgangen af undersøgelsesperioden.

b) Kapacitet og kapacitetsudnyttelsesgrad

(63) Produktionskapaciteten fulgte samme udvikling som produktionen og faldt med 26% mellem 1998 og undersøgelsesperioden.

(64) Kapacitetsudnyttelsesgraden var således stabil i den betragtede periode.

c) Lagre

(65) EF-erhvervsgrenens ultimolagre faldt med 12% mellem 1998 og undersøgelses perioden.

d) Salget i Fællesskabet

(66) Trods en stigning i forbruget i Fællesskabet faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængde betydeligt mellem 1998 og undersøgelsesperioden, nemlig med 25%. Mellem 1998 og 1999 udgjorde faldet 10%, mens det var endnu større (15%) mellem 1999 og 2000.

e) Markedsandel

(67) EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med over 4 procentpoint mellem 1998 og undersøgelsesperioden og fulgte således samme tendens som for den solgte mængde.

f) Priser

(68) EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige nettosalgspriser faldt med 4% mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Faldet var særlig stort (6%) mellem 1998 og 1999, altså hvor det pågældende lands importpriser faldt betydeligt som anført i betragtning (59).

g) Rentabilitet

(69) EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige rentabilitet faldt med 10 procentpoint mellem 1998 og undersøgelsesperioden, og fra 2000 var der tale om tab. Som følge af denne ugunstige udvikling måtte EF-erhvervsgrenen som nævnt i betragtning (53) tages under konkursbehandling.

h) Likviditet og evne til at tilvejebringe kapital

(70) Udviklingen i den likviditet, som EF-erhvervsgrenen frembringer i forbindelse med salget af ringmekanismer, minder meget om udviklingen i rentabiliteten, dvs. et betydeligt fald mellem 1998 og undersøgelsesperioden.

(71) Undersøgelsen fastslog, at det blev vanskeligere for EF-erhvervsgrenen at tilvejebringe kapital på dette tidspunkt som følge af dens finansielle situation, særlig dens forværrede rentabilitet.

i) Beskæftigelse, lønninger og produktivitet

(72) Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen i forbindelse med produktionen af ringmekanismer faldt med 30% mellem 1998 og undersøgelsesperioden. De samlede lønudgifter fulgte en tilsvarende udvikling og faldt med 27% i samme periode, hvilket førte til en stigning i gennemsnitslønnen på 5% mellem 1998 og undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens produktivitet målt som produktion pr. ansat steg med 8% mellem 1998 og undersøgelsesperioden.

j) Rentabilitet og afkast af investeringer

(73) Investeringerne faldt med 39% mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Faldet var særlig stort mellem 1999 og 2000. Det fremgik af undersøgelsen, at hovedparten af disse kapitaludgifter vedrørte udskiftning eller vedligeholdelse af eksisterende faciliteter.

(74) Afkastet af investeringerne, udtrykt som forholdet mellem EF-erhvervsgrenens nettofortjeneste og den bogførte nettoværdi af dens investeringer, fulgte rentabilitetsudviklingen meget nøje og blev negativ i 2000.

k) Vækst

(75) Forbruget i Fællesskabet steg med 5% mellem 1998 og undersøgelsesperioden, mens EF-erhvervsgrenens salg målt i mængde faldt med omkring 25%, og importen var fortsat betydelig. EF-erhvervsgrenen kunne derfor ikke drage fordel af den svage stigning i efterspørgslen på fællesskabsmarkedet.

l) Dumpingmarginens størrelse

(76) For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra det pågældende land.

m) Genrejsning fra virkningerne af tidligere dumping

(77) EF-erhvervsgrenen er stadig vil at rejse sig efter virkningerne af den tidligere dumpingimport af ringmekanismer med oprindelse i Kina og Malaysia. Som nævnt blev forordning (EF) nr. 119/97 [8] om indførelse af endelige foranstaltninger ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2100/2000 [9] for at tage hensyn til resultaterne af en antiovervæltningsprocedure mod Kina. Foranstaltningerne mod Malaysia udløb i januar 2002, men der er desuden indledt en fornyet undersøgelse vedrørende importen af ringmekanismer fra Kina.

[8] EFT L 22 af 24. 1. 1997, s. 1.

[9] EFT L 250 af 5. 10. 2000, s. 1.

6. Udflytning af en del af produktionen

(78) For at bekræfte, at forværringen af EF-erhvervsgrenens situation ikke skyldtes en ændring af produktionsmønstret i Fællesskabet, blev det også undersøgt, om den i betragtning (51) nævnte udflytning af en del af produktionen (ved overførsel af maskiner fra Østrig til Ungarn), der fandt sted i begyndelsen af 2000, havde påvirket EF-erhvervsgrenens situation. Den negative udvikling for visse skadesindikatorer (produktion, produktionskapacitet og salgsmængde) er blevet forværret af denne udflytning, men udviklingen forbedredes med hensyn til kapacitetsudnyttelse og gennemsnitlige salgspriser, hvilket har ført til en begrænsning af tabene. Det er f.eks. blevet skønnet, at omkring 60% af produktionsfaldet og omkring 80% af faldet i salgsmængde har forbindelse med udflytningen, mens prisfaldet uden denne udflytning ville have været tre gange større, og rentabiliteten ville have været yderligere 7 procentpoint mindre. I betragtning af ovenstående konkluderedes det, at forværringen af EF-erhvervsgrenens situation ikke skyldtes en ændring i Fællesskabets produktionsmønster.

(79) Det blev fremført, at EF-erhvervsgrenens centrale aktivitet ikke længere er i Fællesskabet, da udflytningen til Ungarn angiveligt medførte et fald på 60% i dens produktion i Fællesskabet og et fald på 80% i den salg af varer fremstillet i Fællesskabet.

(80) Som allerede anført i betragtning (78) medførte udflytningen ikke et sådant fald i EF-erhvervsgrenens produktion, men kun et fald på 15% i dens produktion i Fællesskabet og et fald på 20% i dens salg af varer fremstillet i Fællesskabet. Konklusionen i betragtning (51) om EF-erhvervsgrenens centrale aktiviteter bekræftes derfor.

7. Konklusioner vedrørende skade

(81) Det konstateredes (efter at den i betragtning (78) omhandlede udflytning var taget i betragtning), at EF-erhvervsgrenens situation blev forværret i den betragtede periode.

(82) Selv om antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af ringmekanismer med oprindelse i Kina og Malaysia førte til et betydeligt fald i denne import efter 1998, kunne EF-erhvervsgrenen ikke drage fuld nytte af denne udvikling. De fleste skadesindikatorer, nemlig produktion, salgsmængder, priser, markedsandel, rentabilitet, afkast af investeringer, likviditet og beskæftigelse, udviklede sig negativt fra og med 1998. Navnlig havde faldet i EF-erhvervsgrenens salgspriser en negativ virkning på dens rentabilitet.

(83) Mens EF-erhvervsgrenens salg faldt mellem 1998 og undersøgelsesperioden, var importen med oprindelse i Indonesien desuden betydelig. Det fremgik af undersøgelsen, at de indonesiske importvarer i undersøgelsesperioden blev solgt til priser, der lå 30% til 40% under EF-erhvervsgrenens priser. Der forekom desuden pristryk.

(84) Det konstateredes således, at EF-erhvervsgrenens situation var blevet forværret i en sådan grad, at det må konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

(85) Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenens dårlige finansielle situation førte til, at den efter undersøgelsesperioden kom under konkursbehandling.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(86) I henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgtes det, om importen med oprindelse i Indonesien som følge af dens mængde og virkning på priserne på fællesskabsmarkedet for ringmekanismer havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten fra Indonesien.

2. Virkningerne af dumpingimporten

(87) Dumpingimporten faldt målt i mængde med 14%, mellem 1998 og undersøgelsesperioden, og dens markedsandel i Fællesskabet faldt i samme periode med 2 procentpoint. Den var imidlertid fortsat betydelig og havde i hele tidsrummet mellem 1998 og undersøgelsesperioden en markedsandel på mellem 8% og 13%. Denne imports priser lå også betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med over 4 procentpoint. Samtidig faldt de gennemsnitlige salgspriser med 4%. Det faktiske prisfald var endnu større, som beskrevet i betragtning (78).

(88) I samme periode (mellem 1998 og undersøgelsesperioden) forværredes EF-erhvervsgrenens situation som illustreret ved faldet i salg, markedsandel og priser samt den betydelige forringelse af dens rentabilitet, der udviklede sig til tab. EF-erhvervsgrenen kunne således ikke drage væsentlig fordel af indførelsen af de nævnte foranstaltninger over for Kina og Malaysia.

(89) Det blev fremført af en indonesisk eksportør, at eksporten fra Indonesien ikke kunne have forvoldt skade, da den faldt mellem 1999 og 2000 og havde en ubetydelig markedsandel. Det samme selskab hævdede, at importen fra Indonesien ikke kunne have haft nogen reel indvirkning på EF-erhvervsgrenen, da produktionen i Fællesskabet var fem eller seks gange større end den mængde, der importeredes fra Indonesien.

(90) Det skal imidlertid erindres, at selv om importen fra Indonesien faldt mellem 1998 og 2000, steg den svagt mellem 2000 og undersøgelsesperioden uden dog at nå niveauet fra 1998. Som allerede nævnt i betragtning (58) havde importen fra Indonesien mellem 1998 og undersøgelsesperioden desuden en markedsandel på mellem 8% og 13%, hvilket er meget og klart over ubetydelighedsgrænsen. Endelig skal det også erindres, at EF-erhvervsgrenen er klart defineret i betragtning (52), og at dens produktion har et omfang, der ligger langt under det niveau, som anføres af det indonesiske selskab.

(91) Det kan derfor konkluderes, at dumpingimporten med oprindelse i Indonesien har undergravet virkningerne af de antidumpingforanstaltninger, der blev vedtaget i 1997 mod Kina og Malaysia og ændret i 2000 for så vidt angår Kina, og at den negative udvikling, der er opsummeret i de foregående afsnit, kan tilskrives denne import.

3. Andre faktorers indvirkning

a) Import fra andre tredjelande

(92) Det blev overvejet, om andre faktorer end dumpingimporten fra Indonesien kan have forårsaget eller bidraget til den skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og særlig, om importen fra andre lande end Indonesien kan have bidraget til denne situation.

(93) Importen fra andre tredjelande steg målt i mængde med 17% mellem 1998 og undersøgelsesperioden, mens dens markedsandel steg med mere end 5 procentpoint i samme periode. Denne stigning skyldes i vid udstrækning væksten i importen med oprindelse i Indien, Ungarn og Thailand, hvorimod importen med oprindelse i Kina og Malaysia faldt betydeligt som følge af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført i 1997.

(94) De gennemsnitlige enhedspriser på varer importeret fra tredjelande faldt med 16% mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Priserne på varer fra næsten alle tredjelande faldt i denne periode, undtagen priserne på varer importeret fra Kina, der på grund af antidumpingforanstaltningerne steg betydeligt, omend de først nåede samme niveau som de ungarske priser i undersøgelsesperioden.

(i) Indien

(95) Det blev først undersøgt, om importen med oprindelse i Indien kan have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Selv om importen fra Indien steg betydeligt mellem 1998 og undersøgelsesperioden, fandtes denne import dog at være underbudt af importen fra Indonesien, hvis priser konstateredes at ligge 2% til 30% under priserne på importen fra Indien mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Desuden skal det bemærkes, at da importen fra Indien blev indledt i 1998, lå priserne på denne import mere end 40% over priserne på tilsvarende mængder ringmekanismer importeret fra Indonesien. Siden da er priserne på varer importeret fra Indien faldet støt, men de har altid ligget over de indonesiske priser og lå stadig mere end 5% over de indonesiske priser i undersøgelsesperioden. Det konkluderes derfor, at selv om importen fra Indien har haft negative virkninger for EF-erhvervsgrenens situation, var de negative virkninger af dumpingimporten fra Indonesien ikke desto mindre isoleret set betydelige. Indonesien er en indflydelsesrig og vigtig aktør i Fællesskabet. Landets eksport til Fællesskabet var mindre end eksporten fra Indien, men havde stadig et betydeligt omfang. Den indonesiske eksport underbød EF-erhvervsgrenens priser i endnu højere grad end den indiske eksport. Det bemærkes også, at ovennævnte analyse vanskeliggjordes betydeligt ved, at Indonesien ikke samarbejdede, og der forelå derfor ingen oplysninger om de varetyper og markedssegmenter, som eksporten fra Indonesien repræsenterede.

(ii) Folkerepublikken Kina

(96) Det blev også overvejet, om overvæltningen af de antidumpingforanstaltninger, der i 1997 blev indført over for importen fra Kina, kunne have forårsaget eller bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at selv om overvæltningen af tolden på importen fra Kina har undergravet virkningerne på salgspriserne af de foranstaltninger, der blev indført i 1997, førte disse foranstaltninger alligevel til en betydelig begrænsning af importen fra Kina allerede i 1998. Desuden skal det bemærkes, at selv om importen fra Indonesien først blev påbegyndt i 1997, havde den allerede i 1998 nået omtrent samme omfang som importen fra Kina. Siden da er importen fra Kina faldet stærkt, mens importen fra Indonesien i meget mindre grad faldt indtil undersøgelsesperioden, hvor importen fra sidstnævnte land stadig var mere end tre gange større end importen fra Kina. Da importen fra Kina i undersøgelsesperioden havde et langt mindre omfang end importen fra Indonesien, konkluderedes det, at denne import ikke havde haft en så alvorlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation som dumpingimporten fra Indonesien.

(iii) Ungarn

(97) For at afgøre, hvorvidt importen fra Ungarn isoleret set forvoldte EF-erhvervsgrenen skade, undersøgte Kommissionen importens omfang og dens priser på fællesskabsmarkedet.

(98) Analysen af importen fra Ungarn mellem 1998 og undersøgelsesperioden var baseret på oplysninger i besvarelsen af spørgeskemaet fra den EF-producent, hvis fabrik i Ungarn repræsenterer den eneste ungarske producent.

(99) I den betragtede periode steg importen af ringmekanismer med oprindelse i Ungarn målt i mængde. EF-erhvervsgrenens priser på fællesskabsmarkedet for dens importvarer fra Ungarn faldt i den betragtede periode, men lå højest blandt priserne på varer importeret fra andre tredjelande og lå over priserne på de fra Indonesien importerede varer.

(100) EF-erhvervsgrenens ungarske produktion af ringmekanismer blev analyseret og sammenlignet med den østrigske produktion. Det fandtes, at der kun var meget begrænset overlapning mellem de modeller, der fremstilledes i Østrig og Ungarn.

(101) I betragtning af de begrænsede antal modeller, der fremstilles både i Østrig og i Ungarn, konkluderedes det, at de ungarske varer supplerede EF-erhvervsgrenens varesortiment og gjorde det muligt for den at tilbyde kunderne et bredere udvalg af modeller, og at de ikke påvirkede EF-erhvervsgrenens situation negativt.

(102) Det konkluderedes derfor, at importen fra Ungarn ikke bidrog væsentligt til at forværre EF-erhvervsgrenens situation.

(iii) Thailand

(103) I Rådets forordning (EF) nr. 2100/2000 hed det, at "nogle af varerne af kinesisk oprindelse blev [...] til de nationale toldmyndigheder angivet som værende af thailandsk oprindelse, hvorved de undgik betaling af normalt forfalden antidumpingtold", og Kommissionen fandt det derfor også relevant at vurdere virkningerne af importerede varer, der var afsendt fra Thailand.

(104) I denne forbindelse voksede importen fra Thailand betydeligt i den betragtede periode, idet den blev påbegyndt i 1998 med omkring 1 mio. enheder og steg til mere end 23 mio. enheder i undersøgelsesperioden. På grundlag af tal fra Eurostat blev det desuden fastslået, at salgspriserne på de fra Thailand importerede varer generelt var lavere end priserne på varer importeret fra Indonesien.

(105) Selv om de thailandske priser fandtes at være omkring 20% lavere end priserne på varer importeret fra Indonesien, skal det dog erindres, at den sidstnævnte import er over en tredjedel større end importen fra Thailand udtrykt i mængde. Da importen fra Thailand stadig havde et betydeligt mindre omfang end importen fra Indonesien, konkluderedes det derfor, at denne import ikke kunne have haft væsentlige konsekvenser i forhold til virkningerne af dumpingimporten fra Indonesien.

(106) Analysen vedrørende Thailand er blevet anfægtet af en indonesisk eksportør, der ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Dette selskab fremførte i denne forbindelse, at importen fra Indonesien har et mindre omfang og højere priser end importen fra Thailand. Der skal imidlertid erindres, at selv om de thailandske priser var lavere end priserne på de varer, der importeredes fra Indonesien, var importen fra Indonesien udtrykt i mængde mere end 30% større end importen fra Thailand. Konklusionen i betragtning (105) bekræftes derfor.

b) Yderligere faktorer

(107) Det blev også undersøgt, om andre faktorer end de ovennævnte kan have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(108) Det er blevet fremført af de samarbejdsvillige importører, at ringmekanismebranchen er ekstremt prisfølsom, og at producenterne derfor må sælge store mængder for at være konkurrencedygtige. De samme parter fremførte også, at EF-erhvervsgrenen kun er afhængig af det europæiske marked i stedet for verdensmarkedet, der ville gøre det muligt for erhvervsgrenen at blive mere omkostningseffektiv. I denne forbindelse skal det erindres, at forholdet mellem EF-erhvervsgrenens salg i og uden for Fællesskabet ikke ændredes væsentligt mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Selv om EF-erhvervsgrenen var stærkt orienteret mod fællesskabsmarkedet, betød dens eksportsalg ikke desto mindre, at den var rentabel i 1998, hvor importen fra Indonesien var betydelig.

(109) En bruger fremførte, at skaden var forvoldt af den stærke konkurrence inden for kontorforsyningsbranchen. Denne konkurrence førte angiveligt til pristryk mod EF-erhvervsgrenen fra brugerne og distributørerne af den pågældende vare med et prisfald til følge. I denne forbindelse understreges det, at dumpingimporten må have forværret pristrykket fra brugerne i Fællesskabet betydeligt og derved have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.

(110) Det blev desuden undersøgt, om pristrykket kunne tilskrives den normale udvikling af handelen med ringmekanismer, da priserne fra næsten alle forsyningskilder faldt mellem 1998 og undersøgelsesperioden.

(111) I denne forbindelse skal det erindres, at det generelle prisfald skal ses i lyset af en vedvarende illoyal praksis først fra Kina og Malaysia og derefter fra Indonesien, som har påvirket fællesskabsmarkedet.

(112) Som nævnt i betragtning (108) er markedet for ringmekanismer desuden yderst prisfølsomt. Da priserne på de indonesiske importerede varer fandtes at være dumpingpriser og lavere end den gennemsnitlige enhedspris på al anden import af ringmekanismer mellem 1998 og undersøgelsesperioden, kan det derfor konkluderes, at importen fra Indonesien, der havde en markedsandel i Fællesskabet på mellem 8% og 13% i undersøgelsesperioden, trykkede priserne på dette marked.

(113) Det blev endelig undersøgt, om den ikke-samarbejdsvillige fællesskabsproducent, Krause, havde en prisadfærd, der kunne have bidraget til den skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen. Det fremgik af den yderligere undersøgelse af oplysningerne vedrørende Krause, at denne fællesskabsproducents situation også var blevet forværret i den betragtede periode, særlig med hensyn til salgspriser og rentabilitet. Den har derfor tilsyneladende ikke bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, men er blevet lige så negativt ramt af importen fra Indonesien og er lige som EF-erhvervsgrenen blevet tvunget til at sænke sine priser.

(114) Af alle de ovennævnte årsager konkluderedes det, at pristrykket på fællesskabsmarkedet ikke skulle betragtes som et udtryk for en normal udvikling i handelen, men snarere som en konsekvens af Indonesiens uredelige handelspraksis.

(115) De indonesiske myndigheder hævdede, at den indonesiske eksport var begrænset til at forsyne en italiensk producent af ringbind med henblik på at supplere dens varesortiment.

(116) Denne påstand fandtes imidlertid at være i modstrid med erklæringen fra den ikke-samarbejdsvillige indonesiske eksportør, der fremførte, at det eneste marked, hvor den indonesiske producent har en betydelig markedsandel, er Det Forenede Kongerige. Dette bekræftes også af Eurostat.

(117) Sidstnævnte producent hævdede, at denne indonesiske eksport ikke kunne forvolde skade, da dens vigtigste marked er Det Forenede Kongerige, hvor EF-erhvervsgrenen ikke har nogen væsentlige aktiviteter. Ud over det forhold, at denne antagelse er i modstrid med de indonesiske myndigheders påstand, skal det imidlertid også erindres, at skadesanalysen foretages for Fællesskabet som helhed og ikke på regionalt grundlag.

4. Konklusion vedrørende årsagssammenhængen

(118) I betragtning af ovenstående konkluderes det, at den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og som er kendetegnet ved en negativ udvikling i produktion, salgsmængde, priser, markedsandel, rentabilitet, afkast af investeringer, likviditet og beskæftigelse, behørigt justeret for at tage hensyn til udflytningen til Ungarn, er forvoldt af den pågældende dumpingimport. Importen fra Indien, Thailand og Kina samt den delvise udflytning af produktionen i Fællesskabet havde tilsammen kun en begrænset indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(119) En indonesisk eksportør, der ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, fremførte også, at der er et modsætningsforhold mellem konklusionen i betragtning (118) og det forhold, at der er tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse vedrørende Kina.

(120) I denne forbindelse skal det erindres, at formålet med en udløbsundersøgelse er at analysere situationen på fællesskabsmarkedet for så vidt angår sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade, hvis de gældende foranstaltninger ophæves. Det forhold, at forværringen af EF-erhvervsgrenens situation i denne undersøgelsesperiode er blevet tilskrevet Indonesien, påvirker derfor ikke analysen af de kinesiske eksportørers fremtidige adfærd på fællesskabsmarkedet og dens sandsynlige virkninger på EF-erhvervsgrenens situation. Det skal også erindres, at den kinesiske markedsandel var meget begrænset i de sidste to år af den betragtede periode.

(121) I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for virkningerne af alle kendte faktorer på EF-erhvervsgrenens situation og skelnet mellem de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det, at disse andre faktorer ikke i sig selv ændrer det forhold, at den konstaterede væsentlige skade må tilskrives dumpingimporten.

F. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledende bemærkninger

(122) Det blev undersøgt, om der var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til artikel 21, stk. 1, i grundforordningen overvejede Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(123) For at vurdere, hvilke virkninger det sandsynligvis ville få, hvis der henholdsvis indførtes og ikke indførtes foranstaltninger, blev alle interesserede parter anmodet om at indgive oplysninger. Der blev sendt spørgeskemaer til de to klagende EF-producenter, to andre selskaber kendt som producenter i Fællesskabet, ni ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, 49 brugere og en brugersammenslutning. En klagende fællesskabsproducent (Koloman), to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører samt en bruger, der var forretningsmæssigt forbundet med de pågældende importører, besvarede spørgeskemaet. En anden bruger fremsatte bemærkninger uden at besvare spørgeskemaet.

(124) Disse besvarelser og bemærkninger dannede grundlag for analysen af Fællesskabets interesser.

2. EF-erhvervsgrenens interesser

a) Indledende bemærkning

(125) Flere producenter af ringmekanismer i Fællesskabet har indstillet produktionen af den pågældende vare i de seneste år. For så vidt angår de resterende selskaber fremgik det af undersøgelsen, at et selskab i Det Forenede Kongerige også indstillede sin produktion for nogle år siden (se betragtning (49)). For så vidt angår selskabet i Italien fandtes det, at det ikke tegnede sig for en væsentlig del af produktionen af ringmekanismer i Fællesskabet, og at det importerede en betydelig del af de varer, det solgte. For så vidt angår det spanske selskab fandtes det, at det burde betragtes som importør snarere end producent, da det kun fremstillede ubetydelige mængder af den pågældende vare, mens det importerede mere end 90% af de varer, det solgte, fra Indonesien. Det konkluderes derfor, at de to klagende selskaber er de eneste producenter af ringmekanismer i Fællesskabet, der stadig har en betydelig produktion.

(126) Det skal erindres, at de to klagende EF-producenter allerede tidligere er blevet alvorligt skadet af importen af ringmekanismer med oprindelse i Kina og Malaysia, der som beskrevet i forordning (EF) nr. 119/97 [10] bl.a. førte til, at 28% af deres arbejdspladser gik tabt mellem 1992 og oktober 1995. Som nævnt i betragtning (72) faldt antallet af arbejdspladser i EF-erhvervsgrenen med yderligere 30% mellem 1998 og undersøgelsesperioden.

[10] EFT L 22 af 24. 1. 1997, s. 1.

(127) I betragtning af den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, konkluderes det, at hvis EF-erhvervsgrenen ikke genrejser sig efter den illoyale dumpingpraksis, er det sandsynligt, at produktionen i Fællesskabet fuldstændig vil ophøre, og at brugerne i væsentlig grad vil blive afhængige af importerede varer.

b) EF-erhvervsgrenens finansielle situation

(128) EF-erhvervsgrenens finansielle situation udviklede sig så negativt i den betragtede periode, at den efter undersøgelsesperioden som nævnt i betragtning (53) måtte under konkursbehandling. Det skal bemærkes, at EF-erhvervsgrenens tabsgivende situation er et resultat af dens problemer med at konkurrere med dumpingimporten til lave priser. Det forhold, at den samarbejdsvillige producent i Fællesskabet er blevet overtaget af en andet selskab viser, at produktionen af ringmekanismer i Fællesskabet er ved at blive omstruktureret, og at der udfoldes kraftige bestræbelser for at bevare denne erhvervsgrens levedygtighed og gøre den rentabel.

c) Virkningerne for EF-erhvervsgrenen af en eventuel indførelse af foranstaltninger

(129) Efter en indførelse af foranstaltninger vil genskabelsen af redelige markedsvilkår gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde tabte markedsandele og med øget kapacitetsudnyttelse mindske produktionsomkostningerne pr. enhed og øge rentabiliteten. Desuden forventes foranstaltningerne at have en positiv virkning på EF-erhvervsgrenens priser. Konkluderende kan det forventes, at stigningen i produktionen og salgsmængden på den ene side og det yderligere fald i enhedsomkostningerne på den anden side, eventuelt kombineret med en beskeden prisstigning, vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at forbedre sin finansielle situation.

(130) Hvis der derimod ikke indføres antidumpingforanstaltninger, er det sandsynligt, at EF-erhvervsgrenen vil være nødt til at sænke sine priser yderligere og/eller fortsat tabe markedsandel. I begge tilfælde er det sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil blive forværret. Som en yderligere konsekvens er det sandsynligt, at produktionen i Fællesskabet inden for en kortere periode vil blive endeligt indstillet.

(131) Da EF-erhvervsgrenen ikke blot fremstiller den pågældende vare, men også andre varer, der tegner sig for omkring en tredjedel af dens omsætning, er det desuden meget sandsynligt, at lukningen af produktionslinjer, der fremstiller ringmekanismer, vil påvirke levedygtigheden for hele fabrikken og føre til lukning af alle produktionslinjer med deraf følgende videre negative konsekvenser for beskæftigelsen og investeringerne.

d) Mulig udflytning af EF-erhvervsgrenens produktion

(132) Det blev undersøgt, om foranstaltninger kunne anses for ikke at være i Fællesskabets interesse i betragtning af udflytningen af en del af EF-erhvervsgrenens produktion til et tredjeland. Muligheden for en yderligere udflytning blev også undersøgt.

(133) For det første skal det erindres, at som nævnt i betragtning (78) gjorde udflytningen, der fandt sted i 2000, det muligt for EF-erhvervsgrenen at begrænse dens tab. I denne forbindelse var det en strategisk beslutning, som blev truffet for at eliminere virkningerne af dumpingen. Desuden er det sandsynligt, at denne udflytning ved at forbedre EF-erhvervsgrenens situation har haft den indirekte følge at gøre den mere tiltrækkende for den nye investor, der for nylig overtog selskabet.

(134) For så vidt angår risikoen for yderligere udflytning modtog Kommissionen tilfredsstillende bekræftelse af, at EF-erhvervsgrenen ikke påtænker en sådan udflytning. Desuden er der ingen grund til at antage, at et sådant skridt er sandsynligt, da omstruktureringsbestræbelserne og indførelsen af antidumpingtold burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen igen at opnå en rentabel situation.

3. Importørernes interesser

(135) Visse importører, der imidlertid ikke købte ringmekanismer fra Indonesien, fremførte, at en ændring af forsyningskilder kunne medføre yderligere omkostninger eller overgangsproblemer. Nærmere bestemt understregede importørerne, at de på grund af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført i 1997, allerede havde været tvunget til at ændre leverandører.

(136) Det skal imidlertid erindres, at formålet med antidumpingforanstaltninger ikke er at tvinge importørerne eller brugerne til at ændre deres leveringskilder, men at genskabe redelige konkurrencevilkår på fællesskabsmarkedet. Desuden erkendte disse importører også, at en række andre tredjelande let kunne fremstille ringmekanismer, og de forudså ingen problemer med hensyn til at fremskaffe varen fra et land, der ikke var omfattet af antidumpingforanstaltninger. De kan endvidere også købe varer fremstillet af producenter i Fællesskabet. Eventuelle problemer i forbindelse med en ændring af leverandører er derfor sandsynligvis midlertidige og vil næppe ophæve de positive virkninger for EF-erhvervsgrenen af antidumpingforanstaltninger over for skadevoldende dumping.

4. Brugernes og forbrugernes interesser

a) Brugerne

(137) Både de samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og brugere (producenter af ringbind) har hævdet, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger ville have alvorlige negative følger for brugernes finansielle situation.

(138) I denne forbindelse vurderede Kommissionen de sandsynlige virkninger af antidumpingforanstaltningerne mod Indonesien på brugernes produktionsomkostninger. Der blev foretaget en vurdering af virkningerne af de foreslåede foranstaltninger mod Indonesien på en bruger, der som eneste forsyningskilde havde importen fra Indonesien (det værst tænkelige scenarie). På dette grundlag vurderedes det, at de foranstaltninger, der er foreslået over for Indonesien, ville medføre en stigning i produktionsomkostningerne på omkring 4%. Som allerede nævnt er dette er ganske hypotetisk, da ingen bruger, som kun fremskaffede den pågældende vare fra Indonesien, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(139) På denne baggrund fandt Kommissionen, at virkningerne af en antidumpingtold ville være ubetydelige for brugerne. Mere generelt er det i betragtning af andre brugeres manglende samarbejdsvilje sandsynligt, at der også kun vil være ubetydelige omkostningsmæssige virkninger for alle de øvrige brugere.

(140) Den samarbejdsvillige bruger hævdede, at antidumpingforanstaltninger mod importen med oprindelse i Indonesien ville øge priserne på et produktionsomkostningselement, hvilket kunne medføre en yderligere flytning af dens produktion af ringbind ud af Fællesskabet og/eller lukning af de pågældende fabrikker, ligesom det var sket for tre år siden, hvor den havde været nødt til at flytte en del af sin produktion uden for Fællesskabet og lukke tre fabrikker, efter at der blev indført antidumpingforanstaltninger mod ringmekanismer med oprindelse i Kina og Malaysia. Der var risiko for, at dette ville påvirke alle dette selskabs aktiviteter, dvs. også produktionen af andre varer, hvis produktionsanlæg også ville blive flyttet, og at dette ville medføre betydelige tab af arbejdspladser i Fællesskabet.

(141) Det skal generelt bemærkes, at risikoen for udflytning af aftagerindustrien som følge af antidumpingforanstaltningerne mindskes af, at en del af markedet for ringbind er rettet mod handel mellem virksomheder, og at det er afgørende, at brugerne befinder sig tæt på deres kunder, har en fleksibel produktion, der er parat til at dække efterspørgslen, og har godt kendskab til markedet. Det fremgik faktisk af undersøgelsen, at de vigtigste kriterier, som ringbindsproducenternes kunder tager hensyn til ved deres valg, er pris, kvalitet og service samt hurtig levering. Som allerede nævnt i betragtning (137) og (138) fandt Kommissionen desuden, at de finansielle virkninger af antidumpingforanstaltningerne på aftagerindustrien ville være ubetydelige. Endelig synes det forhold, at kun én producent af ringbind samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, at bekræfte konklusionen om, at antidumpingforanstaltninger ikke vil have nogen afgørende virkning for brugerne.

(142) Desuden gav visse interesserede parter udtryk for, at den udflytning af en række brugere, der har fundet sted i de seneste år, skyldtes høje produktionsomkostninger i Fællesskabet. Dette bekræfter, at enhver udflytning skal ses på baggrund af den samlede omkostningsstruktur, hvori antidumpingforanstaltninger som allerede nævnt kun tegner sig for en ubetydelig del af omkostningerne.

(143) For så vidt angår den samarbejdsvillige brugers specifikke situation fremgik det af undersøgelsen, at selv om denne bruger flyttede en del af sin produktion uden for Fællesskabet mellem 1998 og undersøgelsesperioden, altså efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod Kina og Malaysia, skiftede denne bruger faktisk leveringskilde efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne mod Kina og Malaysia og købte ringmekanismer fra de samarbejdsvillige importører, der fra og med 1998 igen var begyndt at foretage deres import hovedsagelig fra Indien til skade for Kina. Det synes derfor vanskeligt at etablere en sammenhæng mellem udflytningen af denne brugers produktion af ringbind til uden for Fællesskabet og indførelsen af antidumpingtold på importen fra Kina og Malaysia. Som allerede påvist i betragtning (139) har antidumpingtold endvidere en ubetydelig indvirkning på brugernes produktionsomkostninger.

(144) Det fandtes, at den ovenfor beskrevne udflytning snarere skulle ses som en følge af den eksternt orienterede strategi hos den pågældende bruger, der i de seneste år har erhvervet en række selskaber. Denne strategi har ført til en konsolidering og omstrukturering af de forskellige enheder i koncernen, hvoraf visse er blevet lukket. Flytningen af visse fabrikker til tredjelande skal ses som en del af denne strategi, der har til sigte at styrke den pågældende brugers stilling på fællesskabsmarkedet og øge dens tilstedeværelse i det østlige Europa.

(145) På ovennævnte baggrund og i betragtning af den ubetydelige virkning, som tolden sandsynligvis vil have for den pågældende bruger, forekommer det usandsynligt, at antidumpingforanstaltningerne mod Indonesien i sig selv vil medføre en yderligere udflytning fra Fællesskabet af dette selskabs produktion af ringbind.

(146) For så vidt angår lukningen af fabrikker og risikoen for yderligere lukninger i forbindelse med en indførelse af udligningsforanstaltninger mod Indonesien fandt Kommissionen, at den samarbejdsvillige bruger havde lukket tre fabrikker i de seneste tre år, mens foranstaltningerne mod Kina og Malaysia havde været i kraft. I betragtning af foranstaltningernes ubetydelige indvirkning på den pågældende brugers produktionsomkostninger og finansielle situation (jf. betragtning (144)) er det usandsynligt, at foranstaltningerne over for Kina og Malaysia i sig selv havde ført til lukningen af disse fabrikker, og at udligningsforanstaltningerne mod importen fra Indonesien ville føre til lukning af andre fabrikker.

b) Forbrugerne

(147) Det skal bemærkes, at den pågældende vare ikke sælges i detailleddet, og at ingen forbrugersammenslutning gav sig til kende og deltog i undersøgelsen.

(148) Den samarbejdsvillige bruger fremførte også, at antidumpingforanstaltninger ville øge den pris, som den endelige kunde, dvs. forbrugerne, skulle betale for ringbind. I betragtning af ovenstående redegørelse for virkningerne på ringbindsproducenterne er det imidlertid ikke sandsynligt, at stigningen i den endelige salgspris for forbrugerne af ringbind vil blive væsentlig.

(149) Desuden fremgik det af undersøgelsen, at den samarbejdsvillige bruger hovedsagelig sælger sine varer til distributører. I det værst tænkelige tilfælde, hvor en omkostningsstigning for brugerne i fuldt omfang overvæltes på den endelige forbruger, vil der være tale om en prisstigning på højst 4% for den endelige forbruger. Dette er imidlertid usandsynligt, da de generelle erfaringer viser, at hvert led i distributionskæden sandsynligvis vil afholde en del af omkostningsstigningerne for at forblive konkurrencedygtige på markedet.

(150) På grundlag af ovenstående fandtes virkningerne for brugere af ringmekanismer og forbrugere af ringbind ikke at være en tvingende grund til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger, da de eventuelle negative virkninger sandsynligvis ikke vil ophæve de positive følger for EF-erhvervsgrenen af antidumpingforanstaltninger mod skadevoldende dumping.

c) Virkninger for konkurrencen

(151) Det blev også undersøgt, om en indførelse af antidumpingforanstaltninger mod importen fra Indonesien kunne føre til en situation, hvor EF-erhvervsgrenen kunne drage fordel af en dominerende stilling på fællesskabsmarkedet, særlig i betragtning af antidumpingforanstaltningerne fra 1997 mod importen fra Kina og Malaysia og i betragtning af omstruktureringen af EF-erhvervsgrenen.

(152) For det første skal det erindres, at EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden havde en markedsandel, der kun lå mellem 10% og 15%. De to klagende fællesskabsproducenter havde i undersøgelsesperioden tilsammen en markedsandel på mellem 32% og 37%. Selv hvis Kolomans import inkluderes i de to klageres samlede markedsandel, ville denne markedsandel have udgjort mellem 47% og 52% i undersøgelsesperioden. Desuden skal det erindres, at selv om Kommissionen indledte en fornyet undersøgelse af foranstaltningerne mod Kina, vedrører denne fornyede undersøgelse ikke importen fra Malaysia. Ringmekanismer kan stadig importeres fra Indien. Det anses derfor for meget usandsynligt, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger over for Indonesien vil have negative konkurrencemæssige følger for EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet. Det skal endelig erindres, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod importen fra Kina og Malaysia heller ikke førte til nogen form for dominans for EF-erhvervsgrenen, heller ikke selv om der på daværende tidspunkt ikke var andre forsyningskilder end disse to lande

(153) På den anden side er det som nævnt i betragtning (130) sandsynligt, at produktionen i Fællesskabet inden for et kort tidsrum ikke længere vil være levedygtig og derfor ophøre, hvis dumpingimportens virkninger ikke afhjælpes gennem foranstaltninger. Det vil bestemt ikke være i brugernes interesse, at EF-erhvervsgrenen indstiller sin produktion af den pågældende vare. På den ene side købte den eneste samarbejdsvillige bruger mellem 20% og 50% af sine ringmekanismer fra EF-erhvervsgrenen mellem 1998 og undersøgelsesperioden. På den anden side vil brugerne i betydelig grad blive afhængige af importerede varer, hvis EF-erhvervsgrenen endeligt indstiller produktionen af ringmekanismer.

(154) Hvis der bliver indført foranstaltninger, vil der stadig være en række alternative leveringskilder. Ringmekanismer indkøbes eller kan købes fra EF-erhvervsgrenen, de øvrige producenter i Fællesskabet, Indien og Hongkong. Desuden er det sandsynligt, at importen fra Malaysia vil blive genoptaget, da foranstaltningerne over for dette land for nylig er udløbet. Endvidere fremgår det af undersøgelsen, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod importen fra Kina og Malaysia ikke medførte nogen mangel på den pågældende vare. Endelig skal det erindres, at virkningerne af foranstaltningerne på brugerne fandtes at være ubetydelige, og at den pågældende vare derfor sandsynligvis stadig ville blive importeret fra Indonesien.

5. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(155) På baggrund af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre antidumpingtold.

G. ENDELIGE FORANSTALTNINGER

1. Skadeafhjælpningsniveau

(156) På grundlag af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der træffes endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten påfører EF-erhvervsgrenen yderligere skade.

(157) Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen, hvilket toldniveau der ville være tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen som følge af dumping. I denne forbindelse fandtes det, at der skulle beregnes et prisniveau baseret på EF-producenternes produktionsomkostninger plus en rimelig fortjeneste.

(158) Kommissionen fandt, at en fortjeneste på 5% af omsætningen kunne anses for at være et passende minimum under hensyntagen til behovet for langfristede investeringer og nærmere bestemt til den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kunne forvente, hvis der ikke forekom skadelig dumping.

(159) I betragtning af manglen på samarbejdsvilje fandt Kommissionen, at skadesafhjælpningsniveauet skulle dække forskellen mellem den beregnede pris og cif-priserne, justeret som beskrevet i betragtning (60).

(160) Det konstaterede skadesafhjælpningsniveau udgjorde 42,3% for importen fra Indonesien.

2. Endelige antidumpingforanstaltninger

(161) I betragtning af ovenstående og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen finder Kommissionen, at der normalt burde indføres endelig antidumpingtold med niveauet for skadesmargenen for Indonesien.

(162) For så vidt angår den sideløbende antisubsidieprocedure må ingen vare imidlertid pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering, jf. artikel 24, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 [11] (i det følgende benævnt "antisubsidiegrundforordningen") og artikel 14, stk. 1, i grundforordningen. I den foreliggende undersøgelse fandtes det, at der bør indføres antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Indonesien, og det er derfor nødvendigt at afgøre, om og i hvilket omfang subsidie- og dumpingmargenerne kan tilskrives samme situation.

[11] EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1.

(163) I den sideløbende antisubsidieprocedure er der i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i antisubsidiegrundforordningen blevet indført en udligningstold for Indonesien svarende til subsidiebeløbet, nemlig 10%. Nogle af de subsidieordninger, der blev undersøgt i Indonesien, var eksportsubsidier, jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i antisubsidiegrundforordningen. Disse subsidier kunne således kun påvirke de indonesiske eksporterende producenters eksportpris og dermed medføre højere dumpingmargener. De dumpingmargener, der er fastsat for de indonesiske producenter, kan med andre ord delvis tilskrives eksportsubsidierne. Det bemærkes imidlertid, at skadesmargenen var betydeligt lavere end dumpingmargenen, også når denne var justeret for eksportsubsidierne. Under disse omstændigheder anses det ikke for rimeligt både at indføre udligningstold og antidumpingtold af et omfang, der fuldt ud modsvarer de fastlagte subsidie- og dumpingmargener. Den kombinerede told bør derfor ikke overstige skadesmargenen. Da en del af skadesmargenen svarende til 42,3% vil blive dækket ved indførelsen af udligningstolden, der er på 10%, bør antidumpingtolden ikke overstige den resterende skadesmargen på 32,3%.

>TABELPOSITION>

(164) Det er blevet fremført, at artikel 14, stk. 1, i grundforordningen ville være overtrådt, da ingen vare må pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering. Det skal imidlertid erindres, at tolden som nævnt i betragtning (162) og (163) er blevet justeret i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i grundforordningen. Argumentet afvistes derfor.

(165) For at overholde fristen i artikel 6, stk. 9, i grundforordningen bør denne forordning træde i kraft på den dato, hvor den offentliggøres -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer henhørende under KN-kode ex 8305 10 00 (Taric-kode 8305 10 00 10 og 8305 10 00 20) og med oprindelse i Indonesien. I forbindelse med denne forordning består ringmekanismer af to rektangulære plader eller tråde af stål, hvortil der er fastgjort mindst fire halvringe af tråd af stål, og som holdes sammen af et dæksel af stål. De kan åbnes enten ved at trække i halvringene eller med en lille udløsningsmekanisme af stål, der er fastgjort til ringmekanismen.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer med oprindelse i:

Land // Endelig told

(%)

Indonesien // 32,3%

3. Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

4. Proceduren vedrørende importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indien afsluttes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den ...

På Rådets vegne

[...]

Formand