EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52002DC0591
Report from the Commission - Thirteenth annual Report on the Structural Funds (2001)
Beretning fra kommissionen - 13. årsberetning om strukturfondene (2001)
Beretning fra kommissionen - 13. årsberetning om strukturfondene (2001)
/* KOM/2002/0591 endelig udg. */
Beretning fra Kommissionen - 13. årsberetning om strukturfondene (2001) /* KOM/2002/0591 endelig udg. */
BERETNING FRA KOMMISSIONEN - 13. årsberetning om strukturfondene (2001) INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ KAPITEL 1: Vigtigste begivenheder i 2001 1.1. Den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed og Samhørighedsforummet 1.2. Iværksættelse af nyskabende aktioner 1.3. Meddelelsen om programmeringsforhandlingerne vedrørende mål 1 KAPITEL 2: IVÆRKSÆTTELSE AF PROGRAMMERNE 2.1. Generel oversigt 2.1.1. Vedtagelse af nye programmer 2.1.2. Iværksættelse af mål 1, 2 og 3 2.1.3. Iværksættelse af EF-initiativerne 2.1.4. Nyskabende aktioner og teknisk bistand 2.2. Iværksættelse af programmerne i medlemsstaterne 2.2.1. BELGIEN 2.2.2. DANMARK 2.2.3. TYSKLAND 2.2.4. GRÆKENLAND 2.2.5. SPANIEN 2.2.6. FRANKRIG 2.2.7. IRLAND 2.2.8. ITALIEN 2.2.9. LUXEMBOURG 2.2.10. NEDERLANDENE 2.2.11. ØSTRIG 2.2.12. PORTUGAL 2.2.13. FINLAND 2.2.14. SVERIGE 2.2.15. DET FORENEDE KONGERIGE 2.3. Koordinering med de øvrige finansielle instrumenter 2.3.1. Samhørighedsfonden 2.3.2. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) 2.3.3. Finansiel støtte til TEN 2.4. Forenelighed med andre EF-politikker 2.4.1. Strukturfondene og beskæftigelsespolitikken 2.4.2. Strukturfondene, udviklingen af landdistrikter og fiskeripolitikken 2.4.3. Strukturfondene og miljøpolitikken 2.4.4. Strukturfondene og konkurrencepolitikken 2.4.5. Strukturfondene og offentlige udbud 2.4.6. Strukturfondene og ligestillingspolitikken 2.4.7. Strukturfondene og informationssamfundet KAPITEL 3: EVALUERING OG FINANSKONTROL 3.1. Evalueringer gennemført i 2001 3.2. Gennemført kontrol KAPITEL 4: DIALOG/INFORMATION 4.1. Europa-Parlamentet 4.2. Strukturfondskomitéer og -udvalg 4.3. Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget 4.4. Arbejdsmarkedets parter 4.5. Information/reklameaktiviteter FINANSIELLE BILAG Bilag 1: Finansiel gennemførelse efter mål Bilag 2: Finansiel gennemførelse af EF-initiativerne Bilag 3: Finansiel gennemførelse af den tekniske bistand Bilag 4: Budgetgennemførelse RESUMÉ Denne beretning fremlægges i medfør af artikel 45, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene. I beretningen gøres der status over strukturfondenes aktiviteter og indsatsen til koordinering af strukturfondene og de øvrige finansielle instrumenter i 2001. Beretningen er opbygget omkring tre hovedtemaer: - vigtigste begivenheder for hver enkelt fond og de øvrige finansielle instrumenter - koordinering med de øvrige EF-instrumenter og -politikker - evaluering af gennemførelsen. Vigtigste begivenheder i 2001 En af de vigtigste begivenheder i 2001 var afslutningen af forhandlingerne med medlemsstaterne om mål 1, som lægger beslag på 70% af strukturfondsbudgettet for perioden 2000-2006. Kommissionen gjorde i en meddelelse af 5. juli 2001 status over forhandlingerne om mål 1-programmerne. Trods enkelte vanskeligheder undervejs har forhandlingsforløbet i det store og hele været positivt. En af vanskelighederne var overskridelsen af den frist på fem måneder, der oprindelig var fastsat til forhandlingerne om og udarbejdelsen af programmeringsdokumenterne. Overskridelsen skyldtes ønsket om en programmering af høj kvalitet, som er vanskelig at opnå, når der kun er afsat fem måneder til den meget komplicerede proces, som, hvis målet er en effektiv programmering, nødvendigvis kræver inddragelse af mange partnere, hensyntagen til medlemsstaternes og Fællesskabets politikker samt indførelse af tilstrækkelige forvaltnings- og kontrolsystemer. Da alle enhedsprogrammeringsdokumenter/operationelle programmer var vedtaget, lykkedes det at disponere over samtlige forpligtelsesbevillinger og 70% af betalingsbevillingerne. Dette gælder såvel mål 1 som mål 2. Gennemførelsen af mål 3 blev derimod forsinket. Også gennemførelsen af EF-initiativerne er forløbet tilfredsstillende: INTERREG III: 54 af i alt 70 programmer er godkendt. URBAN II: alle 70 programmer er godkendt; der er disponeret over samtlige forpligtelsesbevillinger, og acontobeløbet er udbetalt. EQUAL: efter vedtagelsen af deres EF-initiativprogrammer har medlemsstaterne indkaldt forslag til projekter. Kommissionen har oprettet en fælles database, som gør det lettere at finde tværnationale partnere - databasen er tilgængelig via Europa-serveren. LEADER+: 56 af 73 programmer er godkendt. EF-initiativernes bevillinger, såvel forpligtelses- som betalingsbevillinger, er udnyttet med 89%. Med hensyn til nyskabende aktioner godkendte EFRU 81 af de 103 fremlagte projekter. ESF godkendte 37 af de 148 foreslåede projekter vedrørende "tilpasning til den nye økonomi" med en gennemsnitlig medfinansieringssats på 72%. Indkaldelsen af projekter vedrørende det andet tema: "lokal beskæftigelsesstrategi" blev iværksat den 31. oktober 2001. Hvad angår afslutningen af programmerne for perioden før 1994 blev de fleste af restbeløbene udbetalt i løbet af 2001. De uindfriede forpligtelser er således faldet fra 581 til 315 mio. EUR for mål 1, fra 144 til 88 mio. EUR for mål 2 og fra 146 til 62 mio. EUR for EF-initiativerne. Størstedelen af de uafsluttede sager er enten sager, der kræver yderligere kontrol, fordi der er stærke formodninger om uregelmæssigheder, eller sager, der skal afgøres ved retten. Koordinering med de øvrige EF-instrumenter og -politikker Samhørighedsfonden finansierer projekter vedrørende transportinfrastruktur samt miljøprojekter. Der er indført strategiske referencerammer, der sikrer koordineringen med de af strukturfondene finansierede foranstaltninger. Ved samarbejdsaftalen mellem EIB og Kommissionen for perioden 2000-2006 er der etableret en kontaktordning omfattende begge institutioners geografiske enheder, som er med til at forbedre koordineringen af de to institutioners interventioner. Endvidere har EIB deltaget i evalueringen af otte store projekter, hvortil der er søgt om strukturfondsstøtte. I lighed med tidligere er strukturfondsinterventionerne blevet gennemgået meget omhyggeligt for at sikre, at de er forenelige med Fællesskabets konkurrencelovgivning, især statsstøttebestemmelserne. Der er også gjort meget for at sikre sammenhængen mellem strukturfondenes interventioner og beskæftigelsespolitikken. Det skal dog bemærkes, at det på dette område kan være vanskeligt at bedømme ESF's virkninger, da de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen ikke er sammenlignelige. Endelig er der sket en forhåndsevaluering af strukturfondsinterventionerne for at sikre, at disse er forenelige med miljøbestemmelserne. Denne forhåndsevaluering har dog været vanskeliggjort af, at der for de fleste af programmernes vedkommende ikke foreligger harmoniserede data og indikatorer. Kommissionen har endvidere under forhandlingerne om programmeringen af strukturfondene været særlig opmærksom på gennemførelsen af Natura 2000-direktivet. Evaluering af gennemførelsen og kontrol I 2001 foretog EFRU 27 kontrolbesøg for at gennemgå medlemsstaternes forvaltningssystemer. Kontrolbesøgene, som er af forebyggende karakter, har vist, at medlemsstaterne er meget opmærksomme på kvaliteten af deres systemer og bl.a. har oprettet enheder, der er ansvarlige for den interne kontrol. Beklageligvis sker det dog endnu for ofte, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne foretager betalinger uden en reel kontrol af udgifternes rigtighed. Kontrolbesøgene har ligeledes vist, at myndighederne ikke optræder med tilstrækkelig autoritet over for de formidlende organer og de organer, der er ansvarlige for den praktiske gennemførelse, og som i øvrigt mangler præcise og ensartede procedureregler. ESF gennemførte 41 kontrolbesøg, mens FIUF gennemførte 12 kontrolbesøg. De 18 EUGFL-kontrolbesøg afdækkede først og fremmest en utilfredsstillende anvendelse af forordning nr. 2064/97, men herudover også en række tilfælde, hvor ikke-støtteberettigede udgifter var blevet finansieret, og alt for ofte en manglende overensstemmelse mellem de udgiftserklæringer, der var forelagt Kommissionen, og de tilsvarende transaktioner. KAPITEL 1: Vigtigste begivenheder i 2001 1.1. Den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed og Samhørighedsforummet Den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed med titlen "Et samlet Europa, en solidarisk befolkning, en geografisk mangfoldighed" blev vedtaget af Kommissionen i januar 2001. Rapporten redegør for den samhørighedspolitik, der er ført siden 1989, og udgør et første oplæg til en debat om den fremtidige samhørighedspolitik i et udvidet EU. Den 31. januar 2001 forelagde kommissæren med ansvaret for regionalpolitikken, Michel Barnier, rapporten for Europa-Parlamentet. Det fremgår af rapporten, at den nationale og regionale samhørighed er blevet mærkbart forbedret siden 1980'erne. Forskellene er mindsket med en tredjedel mellem medlemsstaterne og med næsten en femtedel mellem regionerne. I de tre mindst velstående medlemsstater (Grækenland, Spanien og Portugal) er indkomsten pr. indbygger steget fra 68% af EU-gennemsnittet i 1988 til 79% i 1999. Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i Irland har endvidere nærmet sig EU-gennemsnittet så meget, at Irland ikke længere er et såkaldt "samhørighedsland". De mindst velstående lande har ligeledes forbedret deres kommunikations- og telekommunikationsinfrastrukturer. Der er imidlertid flere medlemsstater, hvor der ikke er opnået en nævneværdig udligning af de regionale skævheder. Undertiden er ulighederne tværtimod blevet større, selv om de voksende tværregionale forskelle i samhørighedslandene ikke udelukker, at landenes regioner under ét kommer nærmere konvergensmålet målt i BNP pr. indbygger. Også andre indikatorer vidner om vedvarende regionale skævheder. F.eks. findes der store arbejdsløshedslommer i visse regioner (i Spanien, Italien eller de oversøiske franske departementer), ligesom de regionale forskelle fortsat består eller forøges inden for forskning, innovation og uddannelse. Rapporten omfatter tillige en analyse af ansøgerlandene. Situationen kan beskrives ganske kort: ved udvidelsen vil EU's areal og befolkning vokse med en tredjedel, mens det udvidede EU's bruttonationalprodukt blot vil stige med 5%. Landene i det udvidede EU vil fordele sig i tre hovedgrupper efter udviklingsniveau. Den første gruppe vil omfatte de 12 mest velstående lande (hvis BNP i dag er lig med eller overstiger EU-gennemsnittet). Den anden gruppe vil omfatte de tre såkaldte samhørighedslande (Grækenland, Spanien og Portugal) plus en række ansøgerlande (Cypern, Malta, Slovenien, Tjekkiet), hvis BNP vil ligge tæt på 80% af EU-gennemsnittet. Den tredje gruppe vil omfatte de øvrige ansøgerlande, dvs. otte lande, som tegner sig for ca. 16% af befolkningen i det udvidede EU, og hvis BNP vil udgøre omkring 40% af EU-gennemsnittet. Udvidelsen kræver en nyorientering af overvejelserne og indsatsen. Det afgørende spørgsmål er, hvilket kriterium der skal være retningsgivende for regionalpolitikken. Skal hovedkriteriet fortsat være BNP pr. indbygger, må det tages i betragtning, at EU's gennemsnitlige BNP vil falde, og helt automatisk vil en række af de nuværende mål 1-regioner blive udelukket fra fællesskabsstøtten. Det Andet Samhørighedsforum den 21. og 22. maj 2001 i Bruxelles havde 1 800 deltagere, som bidrog aktivt til debatten om den fremtidige regionalpolitik. Flere ministre fra medlemsstaterne og ansøgerlandene, europaparlamentarikere samt repræsentanter for EU's regionale myndigheder fik her lejlighed til at udveksle synspunkter og delagtiggøre hinanden i, hvad de forventer af og frygter ved den fremtidige regionale støttepolitik i et udvidet EU. Selv om hovedemnet for forummet ikke så meget var selve finansieringen af den fremtidige regionalpolitik i EU, men snarere hele filosofien bag regionalpolitikken, blev finansieringsspørgsmålet alligevel ofte rejst. Flere af talerne krævede således en opjustering af de to lofter over regionalstøtten: - EU's budgetloft: et beløb svarende til 0,45% af det samlede BNP - Loft over overførsler: 4% af det nationale BNP for hvert modtagerland. Den anden samhørighedsrapport handlede også om lokale og regionale emner som f.eks. byudvikling og diversificering af landdistrikterne, områder med naturlige og geografiske handicap samt omstillingsproblemer. Disse spørgsmål blev også taget op af mange af talerne under forummet, hvilket fik kommissær Michel Barnier til at foreslå en grundigere behandling af spørgsmålene i de to kommende år. 1.2. Iværksættelse af nyskabende aktioner I januar 2001 vedtog Kommissionen sine nye retningslinjer for EFRU-støttede nyskabende aktioner i perioden 2000-2006. Efter det nye system opfordres støtteberettigede regioner til at ansøge om et EFRU-bidrag på højst 3 mio. EUR til et regionalt program for nyskabende aktioner. Programmet skal være baseret på en regional innovationsfremmende strategi, der tager hensyn til de særlige regionale forhold og omfatter en række aktioner og ledsagende pilotprojekter, der skal udvælges af det kompetente regionale partnerskab. Formålet er at øge innovationsbevillingerne i mainstreamprogrammerne under mål 1 og 2, effektivisere bevillingsudnyttelsen og påvirke indholdet af andre regionaludviklingsprogrammer. Ud over de regionale programmer er der også mulighed for at godkende et begrænset antal specifikke netværksprogrammer med deltagelse af mindst fem regioner fra fem forskellige medlemsstater. Budgettet for nyskabende aktioner er for hvert af årene i perioden 2000-2006 på 0,4% af det årlige EFRU-budget, dvs. ca. 400 mio. EUR for hele perioden. 1.3. Meddelelsen om programmeringsforhandlingerne vedrørende mål 1 Den 5. juli 2001 vedtog Kommissionen en meddelelse [1], som redegør for hovedelementerne i de programmerede fællesskabsinterventioner til fordel for mål 1-regioner i den nye programmeringsperiode (2000-2006), med særlig vægt på forløbet af forhandlingerne med medlemsstaterne og den tilførte fællesskabsmerværdi. Efter halvandet års forhandlinger var der behov for at gøre status, selv om dette ikke er foreskrevet i grundforordningen. [1] KOM(2001) 378 endelig udg. af 5. juli 2001 og SEK(2001) 1140/2 af 18. juli 2001. Som bekendt besluttede Det Europæiske Råd på sit møde i Berlin at bevilge strukturfondene 195 mia. EUR for perioden 2000-2006, heraf næsten 70% svarende til 127,5 mia. EUR til regionaludviklingsprogrammer under mål 1. Disse midler forventes i 2006 at have ført til en væsentlig stigning i BNP i faste priser i de berørte medlemsstater (6% i Grækenland og Portugal, 2,4% i Spanien og 4% i delstaterne i den østlige del af Tyskland). Endvidere vil de nye programmer frem til 2006 have en mærkbar investeringsfremmende effekt (+20% i Grækenland, +14% i Portugal og +6% i delstaterne i den østlige del af Tyskland). Selv om resultaterne af forhandlingerne med de nationale og regionale myndigheder stort set har været positive, findes der stadig enkeltstående vanskeligheder, som Kommissionen har fremhævet i meddelelsen: - 5-månedersfristen for forhandlingerne om programmeringsdokumenterne har vist sig at være for kort (det har gennemsnitligt taget mellem otte måneder og ét år at få vedtaget programmerne), hvilket viser, hvor indgående drøftelserne er mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at forbedre kvaliteten. Der er en sammenhæng mellem den tid, forhandlingerne tager, og kvaliteten af det, de resulterer i, især med hensyn til aspekter som indførelse af passende forvaltnings- og kontrolsystemer, integrering af evaluering i beslutningsprocessen, høring af offentligheden som led i partnerskabet og overholdelse af fællesskabspolitikkerne, navnlig miljø- og konkurrencereglerne. Kommissionen vil overvåge overholdelsen af de forpligtelser, medlemsstaterne har indgået på dette område. - Programtillægget er undertiden blevet opfattet som et særskilt led i programmeringen, selv om formålet med det er at uddybe indholdet af de prioriterede felter i programmerne gennem en detaljeret beskrivelse af foranstaltningerne og en kvantificering af de hertil - og til resultatreserven - knyttede mål og indikatorer. Dette har i enkelte tilfælde skabt forvaltningsvanskeligheder, bl.a. fordi det ikke har været de samme myndigheder, der har udarbejdet programtillæggene og forhandlet om planerne og programmerne. - I flere medlemsstater er kun hovedlinjerne i de nye forvaltnings-, kontrol- og overvågningssystemer blevet fastlagt, men der skal også fastlægges nærmere regler for iværksættelsen af disse systemer, således at disse kan blive fuldt operationelle. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres indsats på disse væsentlige områder for at sikre en mere effektiv udnyttelse af strukturfondene i overensstemmelse med bestemmelserne i de nye gennemførelsesforordninger, især ved at indføre edb-styrede forvaltningssystemer, også for at hjælpe med til at forhindre forsinkelser i de mellemliggende betalinger. Kommissionen har i sinde at foretage en sammenlignende analyse af de finansielle forvaltningssystemer og kontrolsystemerne for at finde frem til den bedste praksis og fremme nye løsninger på problemer, der opstår på dette område. - Trods de fremskridt, der er sket med hensyn til inddragelse af partnerskabet i udarbejdelsen af planerne og programmerne, står det ikke altid klart, hvorledes partnerskabsprincippet vil fungere under iværksættelsen af interventionerne. Kommissionen vil bestræbe sig på at få partnerskaberne til at fungere på tilfredsstillende måde. De skal være så brede som muligt, være mere proaktive i forvaltningen af interventionerne og påtage sig et ansvar herfor. Disse mindre positive aspekter sætter ikke spørgsmålstegn ved principperne i strukturfondsforordningerne. Den resultatorienterede forvaltningsmodel, der er en af reformens grundpiller, har vist sig at være krævende og vanskelig at iværksætte, men den har allerede bidraget til at gøre programmeringen for perioden 2000-2006 bedre og mere gennemsigtig. Midtvejsevalueringen af programmerne vil vise, i hvilket omfang dette har slået igennem ved gennemførelsen af dem. Kommissionen vil tage ved lære af dette og især søge at forene enkelthed, kvalitet, effektivitet og gennemsigtighed. Meddelelsen blev drøftet af ministrene med ansvaret for regionalpolitikken på et uformelt ministermøde i Namur den 13. juli 2001. Drøftelserne vedrørte de foreløbige resultater af programmeringen under mål 1 og viste, at de regionale programmer var blevet meget mere "strategiske". Dette var opnået ved systematiske evalueringer, styrkelse af partnerskabet og hensyntagen til fællesskabsprioriteterne som f.eks. informationssamfundet og miljøet. Repræsentanterne for en række medlemsstater var bekymret for, om Kommissionens anvendelse af reglerne for finansforvaltning og kontrol ville forhindre den forenkling, man havde søgt at opnå gennem decentraliseringen. Efter disse drøftelser besluttede kommissionsmedlem Michel Barnier i snævert samarbejde med medlemsstaterne at iværksætte et initiativ med sigte på at forenkle gennemførelsen af strukturfondene under fuld overholdelse af principperne om sund og effektiv forvaltning. Erfaringerne med disse forhandlinger vedrørende mål 1 vil være til stor nytte ved udarbejdelsen af programmeringsdokumenterne for ansøgerlandene i midten af programmeringsperioden 2000-2006. Den tredje rapport om den økonomiske og sociale samhørighed, som Kommissionen efter planen skal fremlægge i slutningen af 2003, vil være en god anledning til at drøfte forbedringer af reglerne for strukturfondenes funktion efter 2006. KAPITEL 2: IVÆRKSÆTTELSE AF PROGRAMMERNE 2.1. Generel oversigt 2.1.1. Vedtagelse af nye programmer De mål 1-EPD'er og -OP'er, der ikke var blevet vedtaget i 2000, blev vedtaget i 2001. Det drejer sig om i alt 55 interventioner, især i Grækenland (25 OP'er) og Spanien (17 OP'er). Hvad angår de øvrige medlemsstater, der har mål 1-regioner, mangler kun enkelte interventioner at blive vedtaget. Samtlige planlagte mål 2-interventioner blev ligeledes vedtaget i 2001. Det drejer sig om i alt 86 EPD'er. Det vil erindres, at det i 2000 kun var lykkedes at få vedtaget EPD'erne for Danmark, Finland og Sverige, men de fleste af programmerne for de øvrige lande var dog klar til vedtagelse i slutningen af 2000, hvorfor det var berettiget at fremføre de pågældende bevillinger. Enkelte programmer for Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg og til dels Tyskland var dog ikke klar til vedtagelse i slutningen af 2000 og måtte tilpasses efter beslutningen om at genopføre de bevillinger, der var blevet annulleret i slutningen af 2000, på budgettet. Hvad angår mål 3 blev kun fire spanske OP'er, der manglede at blive vedtaget, godkendt i årets løb. FIUF uden for mål 1 Kommissionen udnyttede forpligtelsesbevillingerne fra anden tranche for ti af de elleve programmer for regioner uden for mål 1 svarende til 159,4 mio. EUR. Også første tranche af det italienske program svarende til 14 mio. EUR blev udnyttet (bevillinger fremført fra 2000). Det nederlandske program var stort set afsluttet ved udgangen af året, men Kommissionen kunne ikke nå et vedtage den nødvendige beslutning inden den 31. december 2001. Kommissionen besluttede derfor at fremføre de tilsvarende bevillinger, som var udnyttet inden den 31. marts 2002. Hvad angår EF-initiativerne blev samtlige de programmer, der ikke var blevet vedtaget i 2000, vedtaget i 2001: Det drejer sig bl.a. om 53 INTERREG III-programmer (del A og B), som blev vedtaget i 2001. Endvidere blev samtlige 70 programmer om revitalisering af byer (EF-initiativet URBAN II) vedtaget i løbet af 2001. 56 nationale og regionale LEADER+-programmer blev vedtaget i 2001. Medlemsstaterne havde i september 2000 fremlagt deres forslag til EQUAL-program(mer), der tilsammen repræsenterede en fællesskabsstøtte på 3,026 mia. EUR. Efter forhandlingerne med medlemsstaterne vedtog Kommissionen i perioden mellem den 8. marts og den 22. maj 2001 17 EQUAL-programmer, dvs. ét EF-initiativprogram pr. medlemsstat bortset fra Belgien og Det Forenede Kongerige, som fik vedtaget to hver [2]. [2] Ét for den fransk- og tysktalende del af Belgien og ét for den flamsktalende del; ét for Storbritannien og ét for Nordirland. I 2001 blev der vedtaget i alt [341] interventioner vedrørende de forskellige mål og EF-initiativer. Programmeringen for perioden 2000-2006, som stort set var tilendebragt i slutningen af 2001 (bortset fra INTERREG III-programmerne, del C), omfatter således [452] interventioner (EPD'er og OP'er). Til sammenligning omfattede programmeringen for den foregående periode (1994-1999) over 1 130 interventioner. 2.1.2. Iværksættelse af mål 1, 2 og 3 Mål 1: Forpligtelsesbevillingerne til mål 1 blev forøget med 5,375 mia. EUR fremført fra 2000 svarende til en forøgelse af de disponible bevillinger med 25,8%. Bevillingsfremførslen skyldtes, at en række programmer ikke havde været klar til at blive udmøntet i beslutninger før slutningen af 2000, således at Kommissionen ikke havde nået at vedtage alle de nødvendige beslutninger inden årets udgang. For disse programmer blev der derfor fremført forpligtelsesbevillinger svarende til de årlige trancher for 2000, således at disse kunne udnyttes i 2001. Betalingsbevillingerne til mål 1 blev forøget med 1,02 mia. EUR fremført fra 2000. Men under den samlede overførsel, der var godkendt af Budgetmyndigheden, blev i alt 209,7 mio. EUR flyttet til henholdsvis andre strukturfondskapitler (160 mio. EUR) og andre budgetafsnit (49,7 mio. EUR). De flyttede bevillinger repræsenterer 1,1% af betalingsbevillingerne til mål 1. I 2001 blev 100% af de disponible forpligtelsesbevillinger og 70% af de disponible betalingsbevillinger udnyttet. De ikke-udnyttede betalingsbevillinger blev annulleret i henhold til den generelle regel, der er fastsat i finansforordningen. Hvad angår afslutningen af programmerne for de foregående programmeringsperioder og indfrielsen af de uindfriede forpligtelser (UF) under mål 1 skete der store fremskridt i 2001: Udvikling i de uindfriede forpligtelser fra før 1994 for mål 1-programmerne: >TABELPOSITION> Ifølge artikel 52, stk. 5, i forordning nr. 1260/1999 skal de uindfriede forpligtelser vedrørende programmer, der var vedtaget af Kommissionen inden den 1. januar 1994, og for hvilke Kommissionen ikke havde modtaget nogen anmodning om endelig udbetaling inden fristens udløb den 31. marts 2001, automatisk frigøres senest den 30. september 2001. At der fortsat er uindfriede forpligtelser vedrørende programmer vedtaget inden den 1. januar 1994, skyldes ikke, at de i ovennævnte bestemmelse foreskrevne anmodninger om endelig udbetaling ikke er modtaget for de pågældende programmer, men at det - enten fordi programmerne har givet anledning til retssager, der endnu ikke er afsluttet - eller fordi formodede uregelmæssigheder er ved at blive undersøgt eller på grund af en kombination af disse to årsager ikke har været muligt at indfri de uindfriede forpligtelser. Mål 2: Da langt de fleste mål 2-programmer blev vedtaget i 2001, blev der fremført 2,652 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger fra 2000 til 2001 svarende til en stigning på 73,4% i bevillingerne. Trods denne stigning i de disponible bevillinger blev samtlige forpligtelsesbevillinger, herunder de fremførte bevillinger, udnyttet i 2001. Fra 2000 blev der fremført 150 mio. EUR i betalingsbevillinger, og ca. 70% af de samlede betalingsbevillinger blev udnyttet i 2001. De ikke-udnyttede betalingsbevillinger blev annulleret i henhold til den generelle regel, der er fastsat i artikel 7, stk. 2, i finansforordningen. Ud fra de foreliggende oplysninger fandt Kommissionen nemlig, at der var tilstrækkelige betalingsbevillinger til at dække de forventede behov. Ligesom for mål 1 skete der i 2001 store fremskridt med afslutningen af de tidligere programmer og indfrielsen af de uindfriede forpligtelser (UF): Udvikling i de uindfriede forpligtelser fra før 1994 for mål 2: >TABELPOSITION> Ifølge artikel 52, stk. 5, i forordning nr. 1260/1999 skal de uindfriede forpligtelser vedrørende programmer, der var vedtaget af Kommissionen inden den 1. januar 1994, og for hvilke Kommissionen ikke havde modtaget nogen anmodning om endelig udbetaling inden fristens udløb den 31. marts 2001, automatisk frigøres senest den 30. september 2001. At der fortsat er uindfriede forpligtelser vedrørende programmer vedtaget inden den 1. januar 1994, skyldes ikke, at de i ovennævnte bestemmelse foreskrevne anmodninger om endelig udbetaling ikke er modtaget for de pågældende programmer, men at det - enten fordi programmerne har givet anledning til retssager, der endnu ikke er afsluttet - eller fordi formodede uregelmæssigheder er ved at blive undersøgt eller på grund af en kombination af disse to årsager ikke har været muligt at indfri de uindfriede forpligtelser. Mål 3: Ved udgangen af 2001 beløb de samlede betalinger under mål 3 sig til 2,8 mia. EUR svarende til ca. 40% af de samlede forpligtelser for de to år 2000-2001. Dette kan til dels forklares ved, at mange programmer først kom sent i gang i 2000, en forsinkelse der dog i mange medlemsstater blev gradvis indhentet i 2001. Udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne lå over gennemsnittet i Østrig, Tyskland, Frankrig og Spanien. Ved udgangen af 2001 var 11% af samtlige betalingsbevillinger for programmeringsperioden 2000-2006 blevet udnyttet. Denne procentdel afspejler det forhold, at den første acontoudbetaling på 7% kun i enkelte medlemsstater blev efterfulgt af yderligere betalingsanmodninger i 2001. På grund af forsinkelserne har nogle af medlemsstaterne været bekymret for, om der var risiko for annullering af forpligtelser eller tilbagebetalinger, men bekymringen synes at være blevet formindsket ifølge de årlige møder, der fandt sted i efteråret 2001. En anden bekymring af lignende art vedrørte indvirkningen på programgennemførelsen af den økonomiske afmatning i 2001. Muligheden af en forebyggende revision af programmerne blev rejst af en række forvaltningsmyndigheder under efterårsmøderne, især på grund af vanskelighederne med at gennemføre visse aktiverende eller forebyggende foranstaltninger i et ugunstigt socioøkonomisk klima. 2.1.3. Iværksættelse af EF-initiativerne Efter vedtagelsen den 28. april 2000 [3] af retningslinjerne for INTERREG III for perioden 2000-2006 (4,875 mia. EUR i 1999-priser) blev medlemsstaterne opfordret til at fremlægge detaljerede forslag senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af den endelige meddelelse i EFT [4]. [3] EFT C 143/6 af 23. maj 2000. [4] EFT C 143/6 af 23. maj 2000. Selv om en betydelig del af programmerne (især de grænseoverskridende) allerede var blevet fremlagt i 2000, modtog Kommissionen yderligere 12 grænseoverskridende programmer (del A), ni tværnationale programmer (del B), de fire tværregionale programmer (del C) og et netværksprogram i henhold til punkt 53 i retningslinjerne (ORATE, observationscenter for EU's fysiske og funktionelle udvikling). Hvad angår både disse programmer og de programmer, der allerede var blevet fremlagt i 2000, påbegyndte Kommissionens tjenestegrene behandlingen samt forhandlingerne med de berørte nationale og regionale myndigheder for så hurtigt som muligt at få godkendt de forskellige programmer. I 2001 vedtog Kommissionens tjenestegrene 44 (af i alt 53) grænseoverskridende programmer, otte (af i alt 13) tværnationale programmer og to (af i alt fire) tværregionale programmer. Den egentlige iværksættelse "i marken" af en stor del af INTERREG III-programmerne begyndte derfor i 2001. Endvidere deltog Kommissionen som foreskrevet i den generelle strukturfondsforordning i en række møder i overvågningsudvalgene og i styreudvalgene, hvis dette var aktuelt, som foreskrevet i retningslinjerne for INTERREG III. EF-initiativet URBAN II vedrører den økonomiske og sociale revitalisering af kriseramte byer og forstæder med henblik på at fremme en bæredygtig byudvikling. URBAN II dækker perioden 2001-2006 og støtter 70 vanskeligt stillede byer og bydele, som er blevet foreslået af medlemsstaterne. EFRU's samlede bidrag beløber sig til 743,6 mio. EUR [5], hvortil kommer bidrag af samme størrelse fra den offentlige og den private sektor. Støtten skal bl.a. anvendes til renovering af bygninger og offentlige rum, beskæftigelsesfremmende initiativer, forbedring af uddannelsessystemerne for de dårligst stillede befolkningsgrupper, udvikling af miljøvenlig offentlig transport, indførelse af mere effektive forvaltningssystemer, udnyttelse af vedvarende energiformer samt udvikling af potentialet i informations- og kommunikationsteknologierne. I 2002 vil der tillige blive iværksat et program for udveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende revitalisering af byområder. [5] I løbende priser. Af de 70 programmer der først blev fremlagt i første halvår 2001, nåede Kommissionen at behandle, forhandle om, godkende og indgå forpligtelser for samtlige programmer i andet halvår 2001. Acontobeløbene blev ligeledes udbetalt. Samtlige berørte aktører (nationale, regionale og lokale) deltog i et meget bredt partnerskab, som sikrede, at foranstaltningerne kom i gang "i marken". >TABELPOSITION> Medlemsstaterne påbegyndte gennemførelsen af EQUAL-initiativet, navnlig ved at indkalde og modtage forslag samt udvælge EQUAL-projekterne på grundlag af de retningslinjer, der var fastsat i programmerne. Alle medlemsstater havde forpligtet sig til at overholde en fælles tidsplan for at fremme det tværnationale samarbejde, der er en af grundpillerne i EQUAL-initiativet. Den 15. november 2001 satte næsten 1 500 EQUAL-udviklingspartnerskaber, der var udvalgt i de respektive lande, således aktion 1 i gang. I to medlemsstater, Tyskland og Grækenland, var udvælgelsen af udviklingspartnerskaberne blevet forsinket, men forsinkelsen blev indhentet i januar. Detaljerede oplysninger om hvert EQUAL-udviklingspartnerskab er samlet i den fælles EQUAL-database, der er oprettet af Kommissionen, og som siden den 15. november 2001 regelmæssigt har fået tilført data fra medlemsstaterne. Databasen skal hjælpe udviklingspartnerskaberne med at finde tværnationale partnere, men skal også fungere som hovedinformationskilde under hele programmets løbetid. Der er adgang til databasen via EQUAL's websted på EUROPA-serveren. Under gennemførelsen af aktion 1 færdiggjorde udviklingspartnerskaberne deres nationale arbejdsprogram og etablerede et tværnationalt samarbejde med mindst ét udviklingspartnerskab i en anden medlemsstat. Ud over EQUAL-databasen findes andre EU-hjælpemidler som f.eks. "EQUAL-håndbogen om tværnationalitet" eller edb-applikationen "ETCIM", der gør det muligt for udviklingspartnerskaber fra forskellige lande at indgå tværnationale samarbejdsaftaler. Aktion 2 begynder den 15. maj 2002 og markerer den egentlige start for de 1 500 EQUAL-udviklingspartnerskaber i EU. To ansøgerlande, Tjekkiet og Ungarn, deltager i EQUAL-initiativet. Begge lande har udvalgt deres EQUAL-udviklingspartnerskaber, som deltager i programmet sammen med udviklingspartnerskaberne fra medlemsstaterne. 56 LEADER+-programmer blev godkendt i 2001, heraf 11 nationale programmer og 45 regionale programmer. De sidste 17 programmer vil blive godkendt i første kvartal 2002. Den samlede fællesskabsstøtte til LEADER+ vil for hele perioden 2000-2006 beløbe sig til 2 020 mio. EUR, som vil blive finansieret af EUGFL, Udviklingssektionen. Den største del af 2001 gik med at udvælge lokalaktionsgrupper på grundlag af retningslinjerne i programmerne, således at den egentlige iværksættelse "i marken" af LEADER+ endnu ikke var påbegyndt i slutningen af 2001. Gennemførelse af budgettet for EF-initiativerne: Der var ikke fremført nogen forpligtelsesbevillinger, idet man ved udgangen af 2000 ikke var nået tilstrækkelig langt med beslutningerne om vedtagelse af programmer til, at et sådant skridt kunne retfærdiggøres. Som følge af forsinkelser med vedtagelsen af programmer var der heller ikke fremført nogen betalingsbevillinger, selv om der nødvendigvis ville opstå mangel på betalingsbevillinger, såfremt samtlige programmer blev vedtaget så betids, at det første acontobeløb kan udbetales. Resultatet blev, at der i forbindelse med den årlige samlede overførsel, der var godkendt af Budgetmyndigheden, blev overført i alt 160 mio. EUR til dette kapitel fra mål 1. Men da en række forslag til INTERREG-programmer var behæftet med mangler, som havde gjort det umuligt at vedtage programmerne før udgangen af 2001, blev 75,75 mio. EUR (heraf 2,4 mio. EUR fra URBAN) i forpligtelsesbevillinger flyttet til andre strukturfondskapitler. Endelig foreslog Kommissionen at overføre disse bevillinger til programmerne for nyskabende EFRU-aktioner, idet de hertil afsatte bevillinger var utilstrækkelige til at dække samtlige de programmer, der var blevet udvalgt under gennemgangen af forslagene. Udnyttelsesgraden for såvel forpligtelsesbevillingerne som betalingsbevillingerne var på 89%. Det blev besluttet at fremføre de forpligtelsesbevillinger, der ved udgangen af året ikke var udnyttet, dvs. 161,8 mio. EUR, således at en række programmer, som ved årets udgang var næsten færdigbehandlede, kunne vedtages. Derimod blev de uudnyttede betalingsbevillinger annulleret i henhold til den generelle regel i finansforordningens artikel 7, stk. 2. Der blev i 2001 gjort store fremskridt hvad angår afslutningen af de tidligere interventioner og indfrielsen af de uindfriede forpligtelser (UF): Udvikling i de uindfriede forpligtelser fra før 1994 for EF-initiativerne: >TABELPOSITION> 2.1.4. Nyskabende aktioner og teknisk bistand Hvad angår EFRU ansøgte 103 regioner om et regionalt program i 2001. De enkelte ansøgninger blev gennemgået af GD Regionalpolitik og andre relevante GD'er ud fra de udvælgelseskriterier, der er fastlagt i retningslinjerne. Da der kun var et begrænset budget til rådighed, måtte Kommissionen udvælge de bedste støtteansøgninger og afvise en række ansøgninger, selv om disse var af forholdsvis god kvalitet. I disse tilfælde blev regionerne underrettet om manglerne og opfordret til at indgive en forbedret ansøgning det følgende år. I alt 81 af de 103 modtagne ansøgninger kunne imødekommes, og de pågældende programmer fik tildelt EFRU-støtte over det budget, der var til rådighed. Der blev i alt ydet EFRU-støtte på ca. 206 mio. EUR til godkendte programmer, som havde et samlet budget på ca. 393 mio. EUR. Med hensyn til ESF vedtog Kommissionen den 12. januar 2001 en "meddelelse om gennemførelsen af nyskabende foranstaltninger under artikel 6 i Den Europæiske Socialfonds forordning for programmeringsperioden 2000-2006" [6]. Af meddelelsen fremgår det, hvorledes Kommissionen påtænker at udnytte mulighederne i ESF-forordningens artikel 6 til at finde nye tilgange til problemerne og identificere eksempler på god praksis til støtte for ESF's mainstreamoperationer. Erfaringerne fra den tidligere programmeringsperiode viser, at nyskabende aktioner bør koncentreres om et begrænset antal tematiske emner med fokus på særlige spørgsmål. Meddelelsen angiver de prioriterede tematiske artikel 6-emner for 2001 og 2002: [6] KOM (2000) 894 endelig udg. - Tilpasning til den nye økonomi inden for rammerne af den sociale dialog - Lokale beskæftigelsesstrategier og innovation Tilpasning til den nye økonomi inden for rammerne af den sociale dialog En indkaldelse af forslag under dette prioriterede tematiske emne blev offentliggjort i EFT den 27. februar 2001 [7]. Sidste frist for indsendelse af forslag var den 18. maj 2001. [7] EFT C 62/5 af 27.2.2001. Det budget, der var til rådighed for denne indkaldelse, havde en øvre grænse på 30 mio. EUR. Den fællesskabsstøtte, der blev ansøgt om, skulle være på minimum 300 000 EUR og maksimum 3 mio. EUR for en toårsperiode. Ansøgerne skulle yde et (kontant) økonomisk bidrag til projektet, som dækkede mindst 5% af de samlede udgifter, mens loftet over bidragene i form af naturalydelser var sat til 10% af de samlede udgifter. Projekterne kunne sættes i gang mellem den 1. september og den 1. december 2001 og måtte højst løbe i 24 måneder, dog senest indtil den 30. november 2003. I henhold til Kommissionens meddelelse kunne ansøgningerne vedrøre et eller flere af fem emner under den generelle overskrift "Tilpasning til den nye økonomi inden for rammerne af den sociale dialog": - Foregribelse af økonomiske og sociale ændringer - Anvendelse af informationssamfundets redskaber i forbindelse med den sociale dialog - Nyskabende tiltag med henblik på socialt ansvar - Modernisering af arbejdets tilrettelæggelse - Fremme af livslang uddannelse. Indkaldelsen af forslag var møntet på en bred vifte af ansøgere. I princippet kunne ansøgerne, afhængig af hvilken tematisk prioritet der var tale om, være enten arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, private virksomheder, non-profitorganisationer eller uddannelsesorganisationer i EU. For at sikre overensstemmelse med det generelle tema blev projekter baseret på et partnerskab med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer under evalueringsproceduren dog prioriteret højst. Inden fristens udløb var der indkommet 148 ansøgninger, og efter behandlingen af ansøgningerne blev 35 udvalgt med henblik på ESF-støtte. Det gennemsnitlige ESF-bidrag til enkeltprojekter beløber sig til 785 135 EUR svarende til 72% af de gennemsnitlige samlede projektomkostninger. Lokale beskæftigelsesstrategier samt innovation En indkaldelse af forslag vedrørende det prioriterede emne "Lokale beskæftigelsesstrategier samt innovation" blev offentliggjort i EFT den 31. oktober 2001 [8]. Der var to tidsfrister for indsendelse af ansøgninger, nemlig enten den 22. februar 2002 eller den 31. januar 2003. At der er to ansøgningsfrister, der udløber i to på hinanden følgende år, afspejler den betydning, Kommissionen tillægger dette emne, og sikrer, at støtten til projekter vedrørende udvikling og gennemførelse af lokale beskæftigelsesstrategier vil fortsætte i 2003. [8] EFT C 306 af 31.10.2001. Denne indkaldelse af forslag tager sigte på at støtte nyskabende aktioner med henblik på udarbejdelse af lokale beskæftigelsesstrategier, der kan forbedre gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi på lokalt plan. Ansøgningerne skal vedrøre lokale beskæftigelsesstrategier, der tager hensyn til prioriteringen i den nationale handlingsplan for beskæftigelse for et bestemt geografisk område. Indkaldelsen af forslag sigter derfor mod en medfinansiering af nyskabende projekter, som (bl.a.) kan omfatte følgende aktiviteter: - Analyse af den nuværende lokale beskæftigelsessituation - Udvikling af partnerskaber på lokalt niveau, der omfatter relevante aktører fra forskellige sektorer - Relevante undersøgelser og relevant forskning til forberedelse af lokale beskæftigelsesstrategier - Udarbejdelse og gennemførelse af lokale beskæftigelsesstrategier - Overvågning, benchmarking samt evaluering - Udveksling af informationer, udbredelse af kendskabet hertil samt etablering af netværk. Principielt er de ansvarlige offentlige myndigheder og de regionale offentlige organer, som arbejder i regioner på NUTS 2-niveau eller NUTS 3-niveau, berettigede til at indgive ansøgninger. Det budget, der er til rådighed for denne indkaldelse, har en øvre grænse på 40 mio. EUR i 2002 og 40 mio. EUR i 2003. Kommissionen vil medfinansiere op til 75% af de samlede støtteberettigede udgifter inden for en ramme af minimum 300 000 EUR og maksimum 3 mio. EUR for en toårsperiode. Ansøgerne skal yde et (kontant) økonomisk bidrag til projektet på 25% af de samlede udgifter. Det er hensigten, at de støtteaftaler, som den første runde af ansøgninger resulterer i, vil blive underskrevet i oktober 2002, således at projekterne kan starte mellem den 1. november 2002 og den 31. december 2002. Projekterne må højst løbe i 24 måneder og skal være afsluttet senest den 31. december 2004. Hvad angår FIUF blev programmet for teknisk bistand gennemført som planlagt i 2001. Der blev indgået forpligtelser for i alt 1,127 mio. EUR. Derimod var det ikke muligt at udnytte nogen af forpligtelsesbevillingerne til nyskabende aktioner i 2001, og arbejdsprogrammet blev udskudt til 2002. 2.2. Iværksættelse af programmerne i medlemsstaterne 2.2.1. BELGIEN Perioden 1994-1999 Den foreløbige opgørelse over forpligtelserne i henhold til mål 1-EPD'et for Hainaut viser en udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillingerne på over 98%. Støtten fra de fire strukturfonde blev især anvendt til foranstaltninger vedrørende direkte virksomhedsstøtte (støtte til investeringer og forskning), indirekte støtte til økonomisk udvikling (etablering af industriområder) samt udnyttelse af menneskelige ressourcer. Etableringen af og leveringen af udstyr til forskningscentre og "centre for fremragende forskning" blev fortsat med succes. Jobskabelseseffekten har været positiv, og ud fra de foreliggende evalueringsresultater er det rimeligt at forvente et endeligt resultat på 12 000 nye arbejdspladser. Indsatsen for at modernisere undervisningen blev videreført, og samtidig blev der afholdt kurser for underviserne, som lærte om de nye teknologier. Uddannelserne i de nye informations- og kommunikationsteknologier (NIKT) kom ikke alene de unge til gode, men også ældre jobsøgende og ansatte i SMV'er. NIKT-foranstaltningen har medført oprettelse af nye strukturer som f.eks. CEMI (Center for Forskning i Industriel Vedligeholdelse), Centeret for Avanceret Teknologi og CEQUAL. Hertil kommer oprettelsen af fem meget effektive kompetencecentre, som skal forsyne Hainaut med højt kvalificeret arbejdskraft. De foranstaltninger, der var fastsat i mål 2-EPD'et for Meuse-Vesdre, blev videreført, og de fleste af infrastrukturprojekterne (adgangsveje, virksomhedsinfrastrukturer, F&U, turistprojekter og oprensning af industrigrunde) blev afsluttet. Hvad angår EPD'et for Aubange er telematikcenteret snart færdigbygget, ligesom projekterne vedrørende økonomisk udvikling er ved at blive afsluttet. I Vlaanderen blev alle disponible forpligtelsesbevillinger udnyttet. Gennemførelsen af de to mål 2-programmer (Limburg og Turnhout) følger tidsplanen. For begge regioner fokuserer programmerne på at fremme servicesektoren, især den del, der skal skabe nye arbejdspladser for kvinder. De integrerede ESF/EFRU-aktioner til styrkelse af forskningscentrene opnåede tilfredsstillende resultater under mål 2 og 5b, mens en række aktioner vedrørende menneskelige ressourcer, nemlig specialuddannelsen af arbejdstagere og jobsøgere samt uddannelserne i de nye teknologier blev en virkelig succes. Foranstaltningerne til fremme af udviklingen af den tredje sektor forventes at give et nogenlunde tilfredsstillende resultat, der dog langt fra lever op til forventningerne. Mål 3: Samtlige midler til de fem belgiske programmer blev anvendt, bl.a. til aktioner for langtidsledige, tidligere indsatte, indvandrere, handicappede og personer med utilstrækkelig skolegang eller et lavt kvalifikationsniveau. Indførelsen af indslusningsforløb fortsatte. Uddannelsescentrene ("Carrefours Formation") udfylder deres rolle som informations- og rådgivningsværktøjer og sikrer således et gennemsigtigt udbud samt formidling af oplysninger til aktørerne "i marken". Under mål 4 blev der gjort en stor indsats for at uddanne arbejdstagere. I partnerskab med sektorfondene fik konsulenter til opgave at fremme egnede uddannelsesforanstaltninger i virksomhedsregi. Walloniets Overvågningscenter for Beskæftigelsen, der blev oprettet med mål 4-støtte, samt overvågningscenteret for Bruxelles gennemførte undersøgelser vedrørende de sektorer, der er under omstilling, og de nye sektorer. De forskellige SMV-foranstaltninger, f.eks. PLATO-projektet, som kombinerer en uddannelse for ledere og ansatte i SMV'er med en "følordning", hvor ledere af større virksomheder fungerer som vejledere, og hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og knowhow mellem virksomheder, var vellykkede. Trods succesen kan det dog allerede nu forudses, at ikke alle bevillinger til de fem mål 4-programmer vil være udnyttet, når den endelige opgørelse finder sted den 30. juni 2002. Hvad angår strukturprogrammet for fiskerisektoren (mål 5a fiskeri) er næsten alle FIUF-forpligtelsesbevillinger på 25,4 mio. EUR blevet udnyttet. Ifølge de foreløbige oplysninger var programmet næsten tilendebragt i slutningen af 2001. Perioden 2000-2006 Programtillægget til mål 1-EPD'et for Hainaut blev godkendt af overvågningsudvalget efter en række ændringer, der skulle gøre dokumentet mere oplysende og klart, og som tog hensyn til Kommissionens bemærkninger til den første udgave, der var blevet forelagt den i slutningen af 2000, Et år efter godkendelsen af EPD'et er over 150 EFRU-projekter blevet godkendt. Disse projekter støttes af strukturfondene med over 410 mio. EUR svarende til mere end to tredjedele af det disponible budget for dette program. De vigtigste foranstaltninger, som det er besluttet at yde støtte til, er foranstaltningerne vedrørende støtte til industri- og serviceinvesteringer, finansieringsteknik, forskningscentre og udnyttelse af det turistmæssige og kulturelle potentiale. Der er endnu kun disponeret over 30 mio. EUR svarende til 5% af de disponible betalingsbevillinger. Der blev godkendt to mål 2-programmer for den wallonske region, nemlig et vedrørende Meuse-Vesdre-bassinet (EFRU- og ESF-støtte på 158,3 mio. EUR) og et vedrørende landdistriktet Dinant-Philippeville (EFRU- og ESF-støtte på 58,4 mio. EUR). Hovedformålet med mål 2-planen for 2000-2006 for Meuse-Vesdre-bassinet er at øge dette støtteberettigede områdes økonomiske og sociale velstand ved at gennemføre foranstaltninger, der bekræfter områdets status som storbyområde. Mål 2-EPD'et omfatter fem prioriterede felter, hvortil kommer den tekniske bistand. De fem foreslåede prioriterede felter er: felt 1: diversificering af erhvervsgrundlaget, felt 2: optagelse i vidensamfundet, felt 3: styrkelse af beskæftigelsesegnethed og knowhow, felt 4: konsolidering af den internationale funktion, felt 5: fremme af en bæredygtig byudvikling. Mål 2-planen for Dinant-Philippeville har som overordnet mål at stimulere og styre udnyttelsen af distriktets udviklingspotentiale. Planen omfatter tre prioriterede felter, hvortil kommer teknisk bistand: felt 1: stimulere og støtte udviklingen af lokalområdets kommercielle potentiale, felt 2: strukturere landdistriktet, felt 3: styrkelse af beskæftigelsesegnethed og knowhow. I 2001 afsluttedes forhandlingerne med de flamske regionale myndigheder om vedtagelsen af de fire flamske forslag til mål 2-programmer og overgangsstøtten under mål 2 og 5b. De fire EPD'er blev godkendt af Kommissionen i maj og juni 2001, mens de fire programtillæg blev accepteret i september og november. Overvågningsudvalgene holdt deres møder, således at programmerne kunne sættes i gang straks efter afslutningen af forhandlingerne med Kommissionen. Vlaanderen vil i den nuværende programmeringsperiode få tildelt fællesskabsstøtte på i alt 186,4 mio. EUR, heraf 148,2 mio. EUR til deling mellem de egentlige mål 2-områder og 38,2 mio. EUR som overgangsstøtte. Strukturaktionen tager sigte på områder under omstilling, bl.a. det tidligere flamske kulmineområde og den belgiske kyst, vanskeligt stillede byområder (Antwerpen og Gent) samt landdistrikter. Der er foreslået fire programmer (et for hver provins bortset fra Vlaams Brabant), som blev færdigbehandlet i februar/marts 2001. De endelige beslutninger blev vedtaget i maj/juni 2001. Det skal bemærkes, at hvert af de fire "provinsprogrammer" på en måde er opdelt i to klart adskilte underprogrammer. Limburg: Dette program repræsenterer en økonomisk støtte fra EU på i alt 92,7 mio. EUR (82,1 mio. EUR fra EFRU og 10,6 mio. EUR fra ESF). Ud over EU-støtten indebærer programmet investeringer til et beløb af 119 mio. EUR fra den offentlige sektor i Vlaanderen og 28,7 mio. EUR fra den private sektor, hvilket repræsenterer udgifter på i alt 240,4 mio. EUR. Programmet omfatter følgende prioriterede felter: initiativer til fremme af private investeringer og beskæftigelse, optimering af vilkårene for det lokale erhvervsliv og integreret udvikling af landdistriktet Haspengouw. Kustgebied-Westhoek (West Vlaanderen): Dette program modtager økonomisk støtte på i alt 33 mio. EUR (30,5 mio. EUR fra EFRU og 2,5 mio. EUR fra ESF) fra EU. Programmet vedrører dels kystområdet, som har særlige vanskeligheder som følge af nedgangen i fiskerisektoren og derfor er berettiget til mål 2-støtte fra strukturfondene, dels Westhoek, et tidligere mål 5b-område, der nu modtager overgangsstøtte. Ud over EU-støtten indebærer programmet offentlige flamske investeringer på 70,6 mio. EUR og 13,7 mio. EUR i private investeringer, hvilket repræsenterer udgifter på i alt 117,4 mio. EUR. Programmet omfatter følgende prioriterede felter: udvikling af turismen, styrkelse af den lokale erhvervsstruktur, bæredygtig tværsektoriel udvikling og kvalitativ forbedring af leve- og arbejdsvilkårene i området, uddannelse samt arbejdsmarked. Oost Vlaanderen: EU's økonomiske støtte til dette program beløber sig til 13,6 mio. EUR (kun fra EFRU). Til denne EU-støtte skal lægges 32 mio. EUR i offentlige flamske investeringer og 13,5 mio. EUR i private investeringer, hvilket repræsenterer udgifter til programmet på i alt 59,1 mio. EUR. De prioriterede felter er følgende: udvikling af erhvervs- og beskæftigelsesinitiativer, forbedring af levedygtigheden og livskvaliteten i byerne og landdistrikterne samt stimulering af udviklingen af turismen i landdistrikterne. Provinsen Antwerpen: EU støtter dette program med 47 mio. EUR (41,6 mio. EUR fra EFRU og 5,5 mio. EUR fra ESF). Hertil kommer 81,5 mio. EUR i offentlige flamske investeringer og 7,3 mio. EUR i private investeringer, hvilket repræsenterer udgifter til programmet på i alt 135,8 mio. EUR. Programmet omfatter to geografisk definerede prioriterede felter: Kempen: udvikling og revitalisering af industriområder, udvikling af samarbejdet mellem de lokale SMV'er, fremme af NIKT og innovation, bl.a. ved udveksling af viden mellem virksomheder og etablering af netværk, udvikling af uddannelses- og forskningsinfrastrukturer samt en mere integreret indsats på turistområdet. Den nordøstlige del af Antwerpen: fremme af uddannelse og forbedring af kvalifikationer for den lokale befolkning, retablering af byens offentlige rum, der skal gøres mere attraktive, forbedring af kvaliteten af de lokale offentlige tjenester og fremme af synergien i de for lokalområdet vigtige sektorer som f.eks. levnedsmiddelindustrien, mode og design. Kommissionen har godkendt fem belgiske mål 3-EPD'er vedrørende erhvervsuddannelse og beskæftigelse til et beløb af i alt 765 mio. EUR og et program vedrørende overgangsstøtten til Hainaut, hvortil ESF bidrager med 192 mio. EUR. Disse seks programmer er et led i gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i Belgien. EPD Forbundsarbejdsministeriet: 69,1 mio. EUR. Halvdelen af budgettet er afsat til erhvervsmæssig reintegrering af dårligt stillede grupper. Andre foranstaltninger vedrører konsolidering af beskæftigelsen i lokalmiljøet (børnepasning, ældrepleje mv.) og foranstaltninger til fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. EPD Vlaanderen: 376,2 mio. EUR. Det flamske arbejdsmarked er præget af mangel på kvalificeret arbejdskraft, en lav beskæftigelsesgrad for ældre arbejdstagere og en forholdsvis høj arbejdsløshed blandt unge, kvinder og indvandrere. EPD'et tager sigte på at afhjælpe disse problemer. EPD Wallonie/Bruxelles (ekskl. Hainaut): 285,5 mio. EUR. Her er bekæmpelse af arbejdsløsheden prioriteret højest. Endvidere rammer den sociale og erhvervsmæssige udstødelse mange personer, både mænd og kvinder, og forebyggelse heraf er også højt prioriteret i dette EPD. EPD Bruxelles Capitale: 23,7 mio. EUR. Selv om denne region er det største beskæftigelsesområde i landet, har regionen den højeste arbejdsløshed i Belgien (16,5%). De vedtagne foranstaltninger tager sigte på social og erhvervsmæssig integrering af de jobsøgende. EPD for det tysksprogede fællesskab: 10,7 mio. EUR. Støtten har til formål at mindske langtidsledigheden, fremme den erhvervsmæssige integrering af dårligt stillede grupper, fremme uddannelse, udvikle tilpasningsevnen og iværksætterkulturen og endelig fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. EPD Hainaut: 191,9 mio. EUR i ESF-støtte. Disse midler går primært til to prioriterede felter: forebyggende indsats på arbejdsmarkedet og erhvervsmæssig og social integrering. Samtlige ESF's interventioner i Belgien forløber nu stort set tilfredsstillende og i overensstemmelse med de fastsatte mål. I 2001 blev der disponeret over mere end 90% af den programmerede ESF-støtte. Blandt de mange aktioner skal nævnes oprettelsen af den enhed, der skal stå for omskolingen af de mange tusinde arbejdstagere, der blev ramt af SABENA's konkurs. FIUF uden for mål 1: Det vedtagne program omfatter en bevilling på 35,3 mio. EUR til forarbejdning af fisk og fornyelse og modernisering af fiskerflåden. Hertil kommer en akvakulturforanstaltning i EPD'et for Hainaut. 2.2.2. DANMARK Mål 2: Perioden 1994-1999 En række af programmerne fra den foregående programmeringsperiode blev afsluttet i 2001, således at der nu kun mangler den endelige afrapportering og formelle afslutning. Det drejer sig om: Mål 2-programmerne for Lolland og Nordjylland for 1997-99. Det samlede fællesskabsbidrag til disse programmer beløb sig til 68,2 mio. EUR. De overordnede mål for Nordjylland-programmet (54,4 mio. EUR) var at styrke vækstmulighederne for regionens erhvervsliv og derved bevare og forøge antallet af arbejdspladser. For at nå dette mål var der fastlagt en globaliseringsstrategi, dvs. en styrkelse af virksomhedernes internationale konkurrenceevne gennem innovation, omstillingsevne og opkvalificering og gennem en styrkelse af rammevilkårene for uddannelse og andre infrastrukturer. De overordnede mål for Lolland-programmet (13,8 mio. EUR) var at fremme regionens udviklingspotentiale, udvide erhvervsgrundlaget, bevare og forøge antallet af arbejdspladser på kort og længere sigt samt øge regionens samlede indtægter. Begge programmer forløb godt i perioden 1997-1999 hvad angår både finansiel og faktisk gennemførelse. Med hensyn til f.eks. jobskabelse blev programmernes mål overgået. Programmerne var også meget populære, og der var derfor ved udgangen af 1999 disponeret over samtlige de forpligtelsesbevillinger, der var til rådighed. Perioden 2000-2006 Den 9. november 2000 traf Kommissionen den endelige beslutning om det danske mål 2-program for perioden 2000-2006. Programmet har et samlet budget på 617 mio. EUR, hvoraf EU bidrager med 189 mio. EUR, mens 206 mio. EUR hidrører fra den offentlige sektor i Danmark og 222 mio. EUR fra den private sektor. 27 mio. EUR er afsat til udfasningsregionerne. Programmet tager sigte på at skabe betingelserne for en selvbærende vækst i de danske regioner med strukturproblemer. Programmet kombinerer EFRU- og ESF-aktioner, som modtager henholdsvis 71% og 29% af Fællesskabets bidrag. Programtillægget, der beskriver strategien nærmere, blev færdiggjort i efteråret 2001. Programtillægget består af en "paraply", der dækker de generelle aspekter, og fem afsnit, som hvert dækker en af de fem geografiske underregioner Bornholm (mål 2), Lolland, Falster og Møn (mål 2), dele af Viborg-, Århus- og Ringkøbing-amt samt dele af Sønderjyllands Amt (mål 2 og udfasningsregioner), Sydfyn og øer, der ikke er omfattet af ovennævnte regioner (mål 2). EPD'et beskriver den generelle strategi for hele mål 2-regionen, mens de subregionale afsnit behandler de specifikke forhold i underregionerne. Hvert af disse subregionale afsnit kan betragtes som et "underprogram", der analyserer de specifikke behov og muligheder i de enkelte regioner og angiver, hvad de i EPD'et fastlagte interventioner skal fokusere på. Denne model er primært valgt på grund af Danmarks ringe størrelse kombineret med, at der findes støtteberettigede (og for de flestes vedkommende sammenhængende) områder i forskellige dele af landet, som hver har deres specifikke sociale og økonomiske særpræg I 2001 blev der afholdt to møder i overvågningsudvalget. På det første møde, der fandt sted den 6. marts 2001, var hovedpunkterne på dagsordenen partnerskabets og overvågningsudvalgets funktion og fastlæggelse af de administrative og praktiske retningslinjer for gennemførelsen af programmet. Det andet møde, der blev afholdt den 2. oktober 2001, fokuserede primært på vedtagelsen af programtillægget og bestræbelserne på at indhente forsinkelserne i udnyttelsen af bevillingerne for 2000 og 2001. På mødet blev også mulighederne for at medtage aktiviteter inden for filmindustrien behandlet, og man besluttede at høre Kommissionen. Der er endnu ikke fremsat konkrete forslag. Det årlige møde mellem forvaltningsmyndighederne og Kommissionen blev afholdt den 22. oktober 2001. Det var den generelle opfattelse, at programmet forløb meget tilfredsstillende hvad angår den finansielle og fysiske gennemførelse (både EFRU- og ESF-delen). Ved udgangen af 2001 havde EFRU-delen af de vedtagne projekter næsten absorberet tildelingerne for de første to år, dvs. at den forsinkelse, der var opstået i starten, stort set er blevet indhentet. Men udbetalingerne til projekterne udgjorde kun ca. en tredjedel af tildelingen for det første år, således at to tredjedele skulle betales i 2002 (helst sammen med en væsentlig del af tildelingen for 2002), for at der ikke skulle gå tildelinger tabt som følge af n+2-reglen. Der synes dog ikke at være væsentlige problemer i så henseende. Mål 3 Den 24. oktober 2000 godkendte Kommissionen et syvårigt uddannelses- og beskæftigelsesprogram for Danmark med et budget på 379 mio. EUR. I programmet angives fem prioriterede felter, som afspejler målene for Danmarks nationale handlingsplan for beskæftigelsen for 1999: styrkelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik for at forebygge langtidsledighed og forbedre arbejdsmarkedsstrukturerne, fremme af lige muligheder for alle med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet, opkvalificering og erhvervsuddannelse samt fremme af iværksætterkultur og innovationsevne. Yderligere 3% af budgettet (12 mio. EUR) er afsat til teknisk bistand med henblik på forvaltning og gennemførelse af programmet og evaluering af resultaterne. Det er Arbejdsmarkedsstyrelsen under Arbejdsministeriet, der har det daglige ansvar for koordinering, forvaltning og overvågning af programmet. Amternes regionale socialfondsudvalg har ansvaret for implementeringen af de decentrale fonde, som tegner sig for ca. 75% af det samlede budget. Overvågningsudvalgets konstitueringsmøde fandt sted den 16. januar 2001. Det første årlige møde med forvaltningsmyndigheden blev afholdt den 26. november 2001. Forvaltningsmyndigheden har gjort en stor indsats for at promovere det danske program, og dette har medført et stort antal projektansøgninger. I alt er der ansøgt om projektstøtte, der svarer til mere end fem gange det disponible budget. Forpligtelserne for 2000 og 2001 er indgået. Ved udgangen af 2001 beløb de samlede betalinger sig til 7,12% af de samlede disponible betalingsbevillinger - inklusive den første acontobetaling. Fiskeriprogrammet uden for mål 1: Den 8. august 2000 vedtog Kommissionen strukturprogrammet for perioden 2000-2006. FIUF bidrager med 205 mio. EUR, og de samlede investeringer er budgetteret til 1 000 mio. EUR. Der fokuseres især på forarbejdning, havnefaciliteter og fiskerflåden, som har behov for modernisering for at forbedre arbejdsvilkårene og hygiejneforholdene samt gøre fiskegrejet mere "selektivt". Efter overvågningsudvalgets første møde den 27. oktober 2000 og Kommissionens endelige godkendelse af støtteordningerne i begyndelsen af januar 2001 startede programgennemførelsen som forventet. Nogle af støtteordningerne blev dog først vedtaget af de danske myndigheder i slutningen af 2001 og kunne derfor først igangsættes efter dette tidspunkt. Dette gælder f.eks. modernisering og oplægning af fiskerfartøjer. 2.2.3. TYSKLAND Perioden 1994-1999 I slutningen af 1999 var der disponeret over 99,95% af forpligtelsesbevillingerne for samtlige programmer og 99,91% af bevillingerne til EF-initiativerne. Der kunne generelt foretages udbetalinger til støttemodtagerne indtil den 31. december 2001. Restbeløb var allerede blevet betalt for et mål 3-program (Baden-Württemberg), mens gennemførelsen af de resterende 138 programmer fra denne periode fortsatte. Samtlige bevillinger til disse programmer skulle være udnyttet inden udgangen af 2001. For seks EF-initiativers eller mål 2-programmers vedkommende finder GD REGIO, at ansøgningerne om forlængelse er berettigede, enten som følge af fejl fra Kommissionens side, eller som følge af naturkatastrofer. For de fleste af de øvrige tilfælde var det muligt at finde alternative løsninger sammen med forvaltningsmyndighederne. Afslutningsproceduren for ét EF-initiativ blev påbegyndt i 2001 (KONVER II i Hamburg). For samtlige programmer, inklusive EF-initiativerne, udbetalte Kommissionen i 2001 347 mio. EUR. Betalingerne vedrørende et mål 2-program blev suspenderet, fordi regionen først skulle forpligte sig til at stramme kontrollen. Perioden 2000-2006 Mål 1: Den tyske EFSR blev vedtaget i juni 2000 og har resulteret i ni operationelle programmer (seks for delstaterne og tre horisontale programmer, som forbundsmyndighederne er ansvarlige for). Kommissionen havde vedtaget sine beslutninger om de regionale programmer og det horisontale fiskeriprogram inden udgangen af 2000. De to sidste operationelle programmer (transport og et ESF-støttet forbundsprogram) under EFSR'en (EF-støtte på i alt 20,7 mia. EUR, heraf 748 mio. EUR til udfasningsområder i Berlin) blev godkendt af Kommissionen i februar 2001. Der blev indgået forpligtelser for samtlige bevillinger og programmer. Efter den krævede kontrol har Kommissionen erklæret, at programtillæggene for Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen-Anhalt, Sachsen og Thüringen er i overensstemmelse med forordning nr. 1260/99. Men især kapitlerne om udvikling af menneskelige ressourcer i programtillæggene for Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern skulle ændres på væsentlige punkter for at blive brat i overensstemmelse med de tilsvarende kapitaler i de respektive operationelle programmer. De ni operationelle programmer, der er omfattet af EFSR'en, har til formål at skabe eller bidrage til at skabe i alt 370 000 faste fuldtidsstillinger og yderligere midlertidige stillinger svarende til 265 000 fuldtidsstillinger. Ca. 1,35 millioner personer vil være omfattet af ESF-støttede uddannelses- eller beskæftigelsesforanstaltninger. Finansieringstabellerne (national medfinansiering) for den tyske EFSR blev efter anmodning fra de tyske myndigheder ændret, dog uden en samtidig ændring af aktionernes mål og rækkevidde. Der blev ligeledes anmodet om en ændring af Sachsen-programmet. Alle OP-overvågningsudvalg holdt møder, nogle op til seks gange på et år. Overvågningsudvalget for EFSR'en blev indkaldt to gange. Arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer blev i stigende grad inddraget og vil deltage i fremtidige møder på EFSR-niveau. Helt fra begyndelsen var arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer formelt inddraget i OP-overvågningsudvalgenes arbejde, og i en del tilfælde med stemmeret. Kommissionen har taget en række initiativer til at stimulere de regionale myndigheders deltagelse i arbejdet vedrørende den europæiske beskæftigelsesstrategi og den nationale handlingsplan (NHP) og styrke bidraget fra de regionale programmers kapitler om udvikling af menneskelige ressourcer til den tyske NHP-proces. Den første udveksling af synspunkter om jobaktiveringsloven (revisionen af den tyske arbejdsmarkedspolitiske lovgivning) og dens følger for de operationelle programmer har fundet sted, og drøftelserne fortsætter i 2002. Et stort projekt blev fremlagt i slutningen af året som led i det horisontale transportprogram. Transportprojekterne er ofte koncentreret om det transeuropæiske net (TEN), og der ydes især støtte til transportforbindelserne til ansøgerlandene. Programtillæggene viser, at finansieringsteknik indgår i de fleste af de regionale programmer, og støtten til disse foranstaltninger er fire gange større end i den foregående periode. Kommissionen kontrollerede på et tidligt tidspunkt finanskontrolsystemerne. For tiden drøftes revisionen af den finanskontrolaftale, der siden 1997 har eksisteret mellem Tyskland og Kommissionen. Kommissionen har anmodet om og modtaget handlingsplanerne for kommunikationsindsatsen fordelt på programmer. Information og kommunikation vil være et vigtigt element i programforvaltningen. I forbindelse med flere programmer er man f.eks. begyndt at udpege et "månedens projekt", som promoveres særlig kraftigt. EFRU og ESF udbetalte i alt henholdsvis 981 mio. EUR og 1 003 mio. EUR i form af acontobetalinger eller mellemliggende betalinger til mål 1-programmerne. I landbrugssektoren er alle de EUGFL-foranstaltninger, der blev vedtaget i 2000, nu i gang. For hele perioden beløber EUGFL-udgifterne sig til 188,7 mio. EUR for mål 1 og 2. Fiskeriprogrammet inden for mål 1-regioner omfatter en FIUF-tildeling på 105,2 mio. EUR og fokuserer især på forarbejdning og investeringer i fiskerihavne. Gennemførelsen af programmet begyndte i andet halvår 2000 og fortsatte i 2001 som planlagt. Mål 2: I Tyskland er der frem til 2006 3 096 mio. EUR til rådighed for mål 2 og yderligere 530 mio. EUR for udfasningsområderne. Tyskland har fremlagt 11 mål 2-programmer. Bortset fra programmerne for Baden-Württemberg, Bremen, Hamburg og Hessen (kun EFRU) er der tale om flerfondsprogrammer (EFRU og ESF). Kommissionen godkendte 11 programmer i 2002 og fastslog for seks af programmernes vedkommende, at programtillæggene er i overensstemmelse med forordning nr. 1260/99 (Baden-Württemberg, Bremen, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland). Der blev lagt særlig vægt på forhandlingerne om komplementaritet mellem mål 2-programmerne og andre EU-programmer. Således lykkedes det f.eks. at kæde Baden-Württembergs mål 2-program sammen med mål 3 og URBAN-programmet for Mannheim-Ludwigshafen. Foranstaltningerne i de tre programmer koordineres, således at dobbeltarbejde undgås. To store Nordrhein-Westfalen-projekter blev fremlagt. Kommissionen foretog acontoudbetalinger på i alt 229 mio. EUR til mål 2-programmer for perioden 2000-2006. Endvidere modtog Kommissionen de manglende årsrapporter for samtlige programmer bortset fra programmerne for Hamburg, Berlin og Baden-Württemberg. Mål 3: Efter vedtagelsen den 10. oktober 2000 af mål 3-EPD'et vedtog overvågningsudvalget den 30. januar 2001 principperne i udkastet til programtillæg, som efter færdiggørelsen blev videresendt den 18. april til Kommissionen, som godkendte det den 23. maj. Under overvågningsudvalgets møde den 4.-5. juli 2001, hvor der blev fokuseret på EPD'ets bidrag til de nationale handlingsplaner for beskæftigelse og social integrering, blev de vigtigste resultater af støtteindsatsen i 2000 fremlagt. I 2000 blev 61,5% af årets samlede bevillinger og 37,1% af ESF-bevillingerne udbetalt. Endvidere blev 87% af ESF's disponible forpligtelsesbevillinger for 2000 udnyttet. I betragtning af, hvor sent EPD-beslutningen blev vedtaget, levede ESF-resultaterne for alle prioriterede felter under ét stort set op til forventningerne. Ca. 170 000 personer (heraf 42% kvinder) - svarende til 96% af det planlagte deltagerantal - havde deltaget i forskellige foranstaltninger, og heraf havde to tredjedele deltaget i foranstaltninger gennemført af Forbundsarbejdsministeriet. Ser man på de enkelte prioriterede felter og foranstaltninger, må det fastslås, at ikke alle delstaterne havde været lige hurtige til at påbegynde deres aktioner, og at aktionerne ikke alle var lige omfattende. Dette skyldtes visse økonomiske flaskehalse, men især, at særlig aktioner under prioriteret felt 4 (tilpasningsevne og iværksætterkultur) krævede mere intense forberedelser end andre foranstaltninger, f.eks. foranstaltningerne under prioriteret felt 1 (aktiv arbejdsmarkedspolitik og forebyggende indsats på arbejdsmarkedet). Ved udgangen af 2001 var der i alt blevet udbetalt 830 mio. EUR (332 mio. EUR i acontoudbetaling og 498 mio. EUR som tilbagebetaling) for mål 3-programmet, dvs. 17,5% af det samlede EPD. Programmet for fiskeri uden for mål 1 blev vedtaget af Kommissionen den 28. september 2000. Programmet indebærer en samlet FIUF-tildeling på 111,1 mio. EUR for hele perioden og fokuserer især på forarbejdning og afsætning af fisk samt fornyelse og modernisering af fiskerflåden. Gennemførelsen af programmet blev påbegyndt i 2001. 2.2.4. GRÆKENLAND Perioden 2000-2006 Efter at EFSR'en var blevet godkendt i november 2000, blev næsten alle de operationelle programmer godkendt i perioden mellem februar og april 2001, bortset fra miljøprogrammet, der blev godkendt i juli, og programmet for teknisk bistand, der blev fremlagt af de græske myndigheder i oktober og godkendt af Kommissionen i december 2001. I december 2001 godkendte Kommissionen endvidere yderligere bevillinger på 165 mio. EUR til miljøprogrammet. Af de 26 nuværende OP'er er 13 regionale, mens 13 er nationale. ESF har en "majoritetsinteresse" i de tre nationale programmer: "beskæftigelsesfremme og erhvervsuddannelse", "almen uddannelse og erhvervsfaglig grunduddannelse" samt "sundhed og forebyggelse", der blev godkendt i marts og april 2001. Fællesskabets samlede bidrag til disse programmer under ét er på 21 320,6 mio. EUR, mens ESF's bidrag er på 4 241 mio. EUR, hvilket svarer til 19,8% af de samlede strukturfondsbevillinger for perioden 2000-2006. De tre programmer vedrørende menneskelige ressourcer tager sigte på at modernisere de offentlige arbejdsformidlinger for at fremme en mere personlig behandling og følge retningslinjerne i den europæiske beskæftigelsespolitik, skabe en sammenhæng mellem den erhvervsfaglige grunduddannelse og efter- og videreuddannelse, promovere livslang uddannelse, fortsætte moderniseringen af uddannelsessektoren, reformere sundhedssektoren for at opnå en bedre budgetforvaltning og kvalitetsydelser samt bekæmpe den sociale udstødelse. OP'et vedrørende informationssamfundet har til formål at gøre aktionerne af denne type mere horisontale og fremme integreringen af dimensionen "menneskelige ressourcer" i alle planlagte aktioner. I princippet skal gennemførelsen af aktionerne decentraliseres, og det anbefales systematisk at høre samtlige aktører. De 13 regionale OP'er omfatter aktioner til fremme af lokale udviklings- og beskæftigelsesinitiativer. Der er gjort en særlig indsats for at sikre, at ligestillingsdimensionen indarbejdes i såvel EFSR-aktionerne som de specifikke aktioner. I EFSR'en for mål 1 er det bestemt, at EUGFL, Udviklingssektionen, skal bidrage til medfinansieringen af det prioriterede felt landbrug og udvikling af landdistrikter med i alt 2 260,3 mio. EUR for hele perioden 2000-2006. EUGFL, Udviklingssektionen, finansierer hele gennemførelsen af det operationelle program vedrørende udvikling af landdistrikter (1 233,4 mio. EUR). EUGFL, Udviklingssektionen, bidrager endvidere sammen med de øvrige fonde til finansieringen af det prioriterede felt vedrørende regionaludvikling med 1 026,9 mio. EUR. Målene for de vigtigste foranstaltninger: - Forbedring af landbrugets konkurrenceevne gennem integreret driftsstøtte, støtte til forarbejdning, standardisering og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter samt støtte til landbrugsprodukter generelt - Bæredygtig og integreret udvikling af landdistrikter og genoprettelse af den sociale ligevægt gennem en bedre alderssammensætning for landbrugsbefolkningen, forbedring af de mekanismer, der fremmer informationen og bevidstgørelsen af landbrugsbefolkningen samt integrerede planer for landdistriktudvikling - Beskyttelse af landbefolkningens miljø og sociale samhørighed ved at udvikle og beskytte naturressourcerne og miljøet. I 2001 blev der disponeret over 341,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger fra EUGFL-U og 261,1 mio. EUR i betalingsbevillinger ligeledes fra EUGFL-U. Fiskeriprogrammet (FIUF-bidrag på 211,1 mio. EUR) blev vedtaget den 28. marts 2001. Hovedlinjerne i programmet svarer til hovedlinjerne i det foregående program (38% til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden, 17% til akvakultur og 18% til forarbejdning og afsætning) bortset fra, at der i det nye program lægges større vægt på at forbedre kvaliteten af landbrugsprodukterne og arbejdsvilkårene samt forebygge miljøforurening. Tildelingen for 2000 er blevet reallokeret til efterfølgende år. Efter godkendelsen af EFSR'en og langt de fleste af de operationelle programmer holdt EFSR-overvågningsudvalget sit første møde den 23. og 24. april. Efter dette møde i april afholdt samtlige overvågningsudvalg for de godkendte operationelle programmer deres første møder i de følgende måneder før sommerferien. Her blev programtillæggene og de årlige rapporter om gennemførelsen for år 2000 godkendt, før de blev forelagt Kommissionen. Samtlige årlige rapporter for 2000 blev forelagt Kommissionen før fristens udløb den 30. juni 2001. Som følge af den generelt sene godkendelse af de græske OP'er gik ingen af de årlige rapporter for 2000 meget i dybden, idet de især handlede om forberedelsen af programmeringen og retningslinjerne for forvaltning og gennemførelse, men næsten ikke om den finansielle gennemførelse. De første årlige møder vedrørende EFSR-programmerne for perioden 2000-2006 fandt sted den 23. og 24. november 2001. Drøftelserne på dette møde omhandlede EFSR generelt og ikke mindst iværksættelsen af de horisontale prioriterede felter, forvaltningsmyndighedernes funktion, overvågnings- og kontrolsystemet samt opfølgningen af de forpligtelser, der var indgået i forbindelse EFSR'en. Kommissionen arrangerede den 6. og 7. december 2001 to meget velbesøgte og påskønnede workshops for forvaltningsmyndighederne for EFSR'en og alle de operationelle programmer samt formidlende organer, endelige støttemodtagere og arbejdsmarkedets parter. Emnerne var gennemførelsesmekanismer for lokale og regionale udviklingsprojekter (inklusive lokale beskæftigelsesinitiativer, innovation og informationssamfund i regionerne samt integrerede aktioner til fordel for by- og bjergområder) samt information og reklameaktiviteter under gennemførelsen af EFSR'en. Endelig påbegyndte Kommissionen en undersøgelse i henhold til artikel 24 i forordning nr. 2082/93 om finansieringen af et projekt om etablering af et matrikelregister i Grækenland inden for rammerne af EFSR'en for 1994-1999. Efter undersøgelsen besluttede Kommissionen i december 2001 at foretage en finansiel korrektion på 57,9 mio. EUR, som skulle tilbagebetales i to rater. I 2001 blev der disponeret over i alt 623,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for samtlige OP'er, ligesom acontobeløbet på 7% blev udbetalt. 2.2.5. SPANIEN Mål 1 Perioden 1994-1999 Hvad angår programmerne for 1994-1999 er der disponeret over samtlige forpligtelsesbevillinger, mens der på betalingssiden kun mangler de endelige udbetalinger af restbeløb. For tre OP'er, nemlig EUGFL-U-OP'et for Castilla la Mancha, EFRU-OP'et for Extremadura og EFRU-OP'et for Asturias, er der ansøgt om forlængelse af betalingsfristen. Kommissionen har kun imødekommet de to første af disse ansøgninger. Perioden 2000-2006 Kommissionen godkendte i 2001 18 OP'er, således at der med de fem andre OP'er, der allerede var blevet vedtaget i 2000, nu er i alt 23 OP'er under den spanske EFSR for perioden 2000-2006. 12 af disse er integrerede regionale programmer for de enkelte mål 1-regioner, mens de sidste programmer er tværregionale. De integrerede regionale programmer tegner sig for ca. 66% af fællesskabsstøtten i henhold til EFSR'en. De Kanariske Øer, sammen med de andre områder i den yderste periferi af EU som defineret i traktatens artikel 299, nyder godt af Rådets afgørelse af 28. juni 2001, i henhold til hvilken der kan ydes støtte efter højere medfinansieringssatser på en række områder. Ud over et betydeligt fald i de regionale programmer i forhold til den foregående periode (23 mod 73) skal især nævnes følgende positive elementer: - Integreringen af de forskellige fonde og den heraf følgende bedre koordinering "i marken". Forvaltningsmyndigheden er således forpligtet til regelmæssigt at underrette overvågningsudvalget om koordineringsindsatsen på dette område - Garanti for en bedre integrering af de horisontale miljø- og ligestillingsprioriteter som følge af, at repræsentanter for miljømyndighedernes nationale netværk og for de kompetente ligestillingsorganer deltager i overvågningsudvalgenes møder - Styrkelse af partnerskabsprincippet ved at inddrage repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer i overvågningsudvalgene for programmerne, dog med tre væsentlige undtagelser: de selvstyrende samfund Castilla y León og Valencia samt byen Melilla, som har ønsket at deltage mindre aktivt i partnerskaberne - Øget og mere afbalanceret samarbejde mellem de centrale og regionale forvaltninger som følge af det medansvarsprincip, der er fulgt ved udpegningen af forvaltningsmyndighederne. Bortset fra informationssamfundsprogrammet, som de spanske myndigheder havde fremsendt senere end de øvrige programmer, og som Kommissionen godkendte i december 2001, fandt de første møder i overvågningsudvalgene, hvor programtillæggene blev godkendt, sted i første halvår. Forvaltningsmyndigheden forelagde Kommissionen programtillæggene til orientering, og Kommissionen kontrollerede deres overensstemmelse med de gældende regler. For at være bedre rustet til at træffe beslutninger og for hurtigt at kunne træffe forberedelser til den midtvejsevaluering, der er foreskrevet i forordningen, oprettede overvågningsudvalgene - såvel for EFSR'en som for hvert af de 23 operationelle programmer - endvidere i oktober 2001 de "tekniske evalueringsgrupper", der er omhandlet i programmeringsdokumenterne. De tekniske evalueringsgrupper skal primært sikre, at midtvejsevalueringen og dennes ajourføring bliver gennemsigtig og uafhængig, får tilstrækkelig høj kvalitet til at garantere resultaternes troværdighed og finder sted inden for de i forordningen fastsatte frister. Endvidere vil de tekniske evalueringsgrupper, hvis medlemmer får direkte evalueringsansvar, fungere som fælles platform for udveksling af evalueringsidéer og -erfaringer. De årlige møder mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne fandt sted i januar 2002 på grundlag af programmeringstillæggene, de årlige rapporter om gennemførelsen for 2000 og andre forhåndenværende oplysninger. Disse møder var anledning til en frugtbar dialog mellem Kommissionens tjenestegrene og den spanske forvaltning om programmeringens strategiske aspekter, overholdelsen af fællesskabets prioriteringer, kvaliteten af gennemførelsen af interventionerne og analyse af de første opnåede resultater. Formålet med møderne var at forbedre den fysiske og finansielle gennemførelse, forvaltningen, overvågningen og kontrollen af de medfinansierede aktioner. På landbrugsområdet er der fra region til region stor forskel på, hvor langt EUGFL-U-foranstaltningerne er nået. Gennemførelsesgraden er således 100% for det horisontale OP "forbedring af strukturerne", 57,4% for Cantabria og Castilla y León, 28,7% for Galicia, 22,9% for Andalucía, 9% for Extremadura, 9,3% for Murcia, 4,8% for Valencia, 0,1% for Canarias og 0% for Asturias, Castilla-La Mancha og den tekniske bistand. På fiskeriområdet regnes der med investeringer på i alt 3 122 mio. EUR, heraf 1 504 mio. EUR fra FIUF. Investeringerne vedrører først og fremmest forarbejdning og afsætning af fiskeriprodukter samt omstrukturering og fornyelse af fiskerflåden. Mål 2 Perioden 1994-1996 Samtlige OP'er er afsluttet. Hvad angår EFRU er alle fællesskabsbevillinger for de syv interventioner udnyttet. Perioden 1997-1999 I 2001 blev de to sidste omprogrammeringsbeslutninger (OP'erne for Cataluña og Madrid) underskrevet. Mange af betalingerne til disse OP'er blev foretaget i 2001, således at kun anmodningerne om udbetaling af restbeløb manglede at blive behandlet ved årets udgang. Hvad angår EFRU var den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne til EFSR'en 87% af den samlede EFRU-tildeling. Perioden 2000-2006 Kommissionen traf principbeslutning om seks EPD'er den 29. december 2000 og om Madrid-EPD'et den 17. januar 2001. Beslutningerne blev endeligt vedtaget den 15. februar for EPD Aragón, Baleares, Cataluña og Navarra og den 7. marts for EPD Madrid, La Rioja og País Vasco. Hvert af de syv EPD'er omfatter både områder, der ikke modtager overgangsstøtte, og områder, der modtager overgangsstøtte. Fællesskabsstøtten til de førstnævnte områder udgør 2 649 mio. EUR i løbende priser eksklusive resultatreservetildelingen (reserven beløber sig til 115 mio. EUR for årene 2004-2006). Tildelingen til resultatreserven udgør 12,9% af EU's samlede støtte til mål 2-områder, der ikke modtager overgangsstøtte. Støttebeløbet er fordelt pro rata mellem de syv EPD'er efter den enkelte regions andel af den samlede spanske befolkning. Fællesskabsstøtten til de områder, der modtager overgangsstøtte, er på 99 mio. EUR i løbende priser eksklusive resultatreservetildelingen (reserven er på 4 mio. EUR for årene 2004-2005). Overgangsstøtten udgør 3,6% af EU's samlede støtte til områder, der er omfattet af en overgangsordning. De syv OP'er er bygget op omkring fem prioriterede felter samt et sjette prioriteret felt vedrørende teknisk bistand: 1. Forbedring af konkurrenceevnen og beskæftigelsen og udvikling af erhvervsstrukturen 2. Miljø, naturligt miljø og vandressourcer 3. Vidensamfund (innovation, F&U, informationssamfund) 4. Udvikling af kommunikations- og energinet 5. Lokal- og byudvikling 6. Teknisk bistand. De regionale og lokale forvaltninger medvirker ved iværksættelsen af stort set alle prioriterede felter, og de er ansvarlige for mellem 65% og 75% af den samlede EFRU-tildeling til hvert EPD. Centralforvaltningen er derimod kun involveret i tre prioriterede felter: felt 3 (hvor centralforvaltningen bidrager med udvikling af infrastrukturer og støtte til projekter vedrørende videnskab-teknologi-innovation) og i meget begrænset omfang felt 1 (hvor centralforvaltningen søger at fremme virksomhedernes internationalisering) og 6 (teknisk bistand). ESF's medfinansiering for seks af EPD'erne beløber sig kun til henholdsvis 5% (fem interventioner) og 7% (EPD'et for Madrid) af den samlede tildeling uden for overgangsordningen. De pågældende aktioner henhører under centralforvaltningens kompetenceområde og er koncentreret om felt nr. 3. ESF's andel udgør derimod mere end 21% i EPD'et for Cataluña, hvor aktiviteterne under de prioriterede felter 1, 3 og 5 gennemføres af den offentlige central-, regional- og lokalforvaltning. Mens 2000 var det år, hvor EPD'erne blev forberedt og udarbejdet, var 2001 året, hvor alle de øvrige forskriftsmæssige overvågningselementer kom på plads (programtillæg, overvågningsudvalg, årlige rapporter og årlige møder). De første møder i overvågningsudvalgene fandt sted i regionerne mellem den 27. april og den 5. juli med deltagelse af de pågældende nationale offentlige forvaltninger, Kommissionens administrative tjenestegrene og det udvidede partnerskab (økonomiske interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, lokale myndigheder, regionale repræsentanter med ansvar for miljøbeskyttelse og forbedring af miljøet samt ligestilling). På disse møder blev udvalgenes forretningsordener godkendt, ligesom programtillæggene blev gennemgået. Programtillæggene blev officielt tilsendt til Kommissionen mellem den 6. august og den 25. oktober, og Kommissionen kunne herefter fastslå, at reglerne var overholdt. Rapporterne om gennemførelsen for 2000 blev gennemgået og godkendt af overvågningsudvalgene i oktober. I midten af november videresendte forvaltningsmyndigheden rapporterne til Kommissionen, som fandt dem tilfredsstillende. På grundlag af de årlige rapporter samt de øvrige dokumenter vedrørende EPD'erne afholdtes de første årlige møder vedrørende disse interventioner den 19. og 20. december i form af et indledende plenarmøde (om de aspekter, der var fælles for de syv EPD'er) og syv særlige møder. Forvaltningsmyndigheden og Kommissionen gennemgik sammen med de pågældende regionale forvaltninger de vigtigste resultater for det første gennemførelsesår. Gennemgangen førte til en række konklusioner om forbedring af gennemførelsen og overvågningen af samt kontrollen med interventionerne. Forvaltningsmyndigheden modtog disse konklusioner i begyndelsen af 2002. Den nationale koordinationsstruktur, der er den ad hoc-instans, forvaltningsmyndigheden har oprettet for at koordinere visse informations-, overvågnings- og evalueringsaspekter af EPD'erne, holdt sit første møde den 20. december i Madrid. På dette møde behandledes de indledende forberedelser til midtvejsevalueringen, ligesom der blev fremlagt økonomiske oplysninger om EPD'erne og de øvrige strukturfondsinterventioner i mål 2-regionerne. Mål 3 EFSR'en for mål 3 gennemføres ved 12 operationelle programmer (syv regionale og fem tværregionale/tematiske). Da forhandlingerne var blevet afsluttet i slutningen af 2000, kunne fire tværregionale OP'er godkendes i januar 2001. Fællesskabets samlede støtte til disse programmer udgør 1 338 mio. EUR svarende til 60,2% af ESF's samlede mål 3-støtte for perioden 2000-2006. Programmerne vedrører udvikling og forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne, støtte til erhvervsmæssig integrering og reintegrering af arbejdsløse med hovedvægten lagt på forebyggelse, indslusningsforløb og støtte til lokale beskæftigelsesinitiativer, fremme af kvinders erhvervsfrekvens, bekæmpelse af kønsdiskriminering, erhvervsmæssig integrering af dårligt stillede grupper samt fremme af iværksætterkulturen og den livslange uddannelse for ansatte. Møderne i overvågningsudvalgene for de regionale OP'er fandt sted i januar og februar 2001. Der blev oprettet et fælles overvågningsudvalg for de fire tværregionale programmer, som holdt møde den 4. maj 2001. Programtillæggene blev godkendt under disse første møder i overvågningsudvalgene. Da de spanske OP'er for perioden 2000-2006 først blev godkendt i slutningen af 2000 og i begyndelsen af 2001, modtog Kommissionen de årlige rapporter om gennemførelsen for 2000 med nogen forsinkelse, således at fristen, den 30. juni, ikke blev overholdt. De årlige rapporter for 2000 blev først godkendt af overvågningsudvalgene og videresendt til Kommissionen i andet halvår 2001. Hvad angår OP'erne "iniciativa empresarial" og "formación continua" (mål 1 og 3) blev de årlige rapporter for 2000 godkendt af overvågningsudvalget i slutningen af 2001 og forelagt Kommissionen i januar 2002. De første årlige møder vedrørende OP'erne for programmeringsperioden 2000-2006 fandt sted i slutningen af 2001. Den 17. og 18. december 2001 afholdtes det årlige møde vedrørende mål 3-OP'erne (bortset fra "formento del empleo" og "iniciativa empresarial", hvor det årlige møde fandt sted den 7. februar 2002) samt mål 1-OP'erne "sistema de formación profesional" og "lucha contra la discriminación". De vigtigste emner for møderne var iværksættelse af de horisontale prioriteter, integrering af den europæiske beskæftigelsesstrategi i OP'erne, revision og forbedring af udvælgelseskriterierne, oprettelse af de tekniske evalueringsgrupper for OP'erne samt generel forbedring af oplysningerne i de årlige rapporter. I perioden mellem januar og maj 2001 blev der disponeret over i alt 318 065 EUR i forpligtelsesbevillinger under mål 3. I oktober og november 2001 modtog Kommissionen 18 anmodninger om mellemliggende betalinger for mål 1- og mål 3-OP'erne, hvoraf otte blev imødekommet inden årets udgang, således at der blev betalt 118 509 527 EUR svarende til 9% af beløbene i de betalingsoverslag, Spanien havde udarbejdet og videresendt til Kommissionen i april 2001. FIUF uden for mål 1 De aftalte investeringer beløber sig til i alt 824,5 mio. EUR, hvoraf 207,5 mio. EUR medfinansieres af FIUF. I 2001 blev der disponeret over henholdsvis 17% og 7,8% af de samlede forpligtelses- og betalingsbevillinger til EPD'et vedrørende fiskeri. Investeringerne vedrører de samme prioriterede felter som under mål 1. 2.2.6. FRANKRIG Mål 1 Ud over de to regioner i udfasningskategorien, Korsika og Nord Pas de Calais (fransk Hainaut) omfatter mål 1 i Frankrig de fire oversøiske departementer (OD). For de sidstnævnte områder samt de andre områder i den yderste periferi af EU som defineret i traktatens artikel 299 kan der efter Rådets afgørelse af 28 juni 2001 ydes støtte efter højere medfinansieringssatser til investeringer i infrastrukturer, SMV, forbedringer af landbrugsbedrifter samt i forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter. I disse bestemmelser tager hensyn til de handicap, der er specifikke for områderne i den yderste periferi. Det samlede beløb for EFRU i de seks mål 1 regioner i Frankrig udgør 2 215 mio. EUR for perioden 2002-2006, hvoraf 1 908 EUR (86 %) for de fire oversøiske departementer. I 2001 udbetalte EFRU 68 481 mio. EUR til disse regioner. Dette beløb andrager 64 466 mio. EUR, der svarer til forskuddet på 7 % til Martinique, Guyana og Nord-Pas-de-Calais og en midtvejsudbetaling på 4 015 mio. EUR. Kommissionen modtog ingen anmodning om ændring af EPD'erne for de oversøiske departementer i 2001 i henhold til Rådets afgørelse af 28. juni 2001. Hvad angår ESF-delen startede gennemførelsen af mål 1-programmerne i 2001. Ved udgangen af 2001 var der udbetalt ESF-støtte på 124,36 mio. EUR (inklusive det forskriftsmæssige acontobeløb) svarende til 13% af den samlede tildeling for perioden. De prioriterede felter vedrører bl.a. uddannelse af lønmodtagere, bekæmpelse af udstødelse (herunder aktioner mod analfabetisme), lærlingeuddannelser og kompetencegivende foranstaltninger for unge (herunder militærtjeneste med henblik på uddannelse) samt tilskyndelse til større faglig mobilitet blandt arbejdsløse og unge. Der blev lagt særlig vægt på NIKT og overholdelse af ligestillingsprincippet. Med hensyn til støtte til udviklingen af landdistrikter beløber Udviklingssektionens bevillinger til de fire oversøiske departementer samt Corse og Hainaut français sig til i alt 680 mio. EUR. I 2001 blev programtillæggene behandlet og godkendt bortset fra programtillægget for Martinique, der mangler at blive officielt godkendt. Der er indgivet anmodninger om mellemliggende betalinger for fem regioner: Guadeloupe (to anmodninger), Réunion, Corse og Hainaut français i 2001 og Martinique i februar 2002. I 2001 var det dog kun muligt at foretage de mellemliggende betalinger for Guadeloupe og Réunion. De undtagelser fra EF-forordningerne (niveauet for den offentlige støtte til landbrugsbedrifter og agrolevnedsmiddelindustrien samt statsskovenes støtteberettigelse), der blev vedtaget af Rådet den 28. juni 2001, har gjort det nødvendigt at ændre programtillæggene for de fire oversøiske departementer samt EPD'erne. Ændringerne af EPD'erne forventes gennemført i første halvår 2002. De fire oversøiske departementer samt Corse er omfattet af specifikke fiskeriforanstaltninger, som FIUF støtter med 40,7 mio. EUR. De prioriterede felter vedrører især opretholdelse af beskæftigelsen, forbedring af havnefaciliteterne og udvikling af akvakulturen. Mål 1 og 2 Perioden 1994-1999 Kommissionen modtog i 2001 ca. 33 anmodninger om forlængelse af betalingsfristen (oprindeligt fastsat til den 31. december 2001). I de fleste af tilfældene (20) indrømmede Kommissionen en yderligere frist på nogle måneder (højst ni måneder), idet anmodningerne kunne tilskrives force majeure eller lignende. Seks anmodninger blev afvist, mens de øvrige anmodninger endnu ikke var færdigbehandlet den 31. december 2001. Perioden 2000-2006 I marts vedtog Kommissionen formelt samtlige beslutninger vedrørende de 21 regionale mål 2-EPD'er for perioden 2000-2006 samt de to beslutninger vedrørende PNI (Programme National d'Informatisation) for mål 1- og 2-regionerne for samme programmeringsperiode. Kommissionen godkendte ligeledes de franske myndigheders forslag vedrørende PNAT (Programme National d'Assistance Technique) for mål 1- og mål 2-regionerne. Kommissionen disponerede endvidere over forpligtelses- og betalingsbevillingerne for 2000 og 2001 for disse programmer (7% af de samlede bevillinger til hvert af programmerne). Kommissionen modtog samtlige 26 programtillæg for de regionale EPD'er og PNI-programmet. 18 af disse programtillæg blev fundet i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1260/99, mens de øvrige programtillæg endnu er under behandling. Kommissionen modtog tillige i 2001 25 årlige rapporter for 2000 for disse 27 programmer, hvoraf 21 blev fundet tilfredsstillende og i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, i forordning nr. 1260/99. Kommissionens tjenestegrene er ved at gennemgå de øvrige rapporter. For at sikre en forskriftsmæssig gennemførelse af den nye generation af programmer afholdt Kommissionens tjenestegrene i tæt samarbejde med de franske nationale og regionale myndigheder tre seminarer om programstyring, hvor deltagerne også fik lejlighed til at udveksle synspunkter. To af seminarerne vedrørte mål 1-regioner (Guadeloupe og Corse), mens ét vedrørte mål 2-regioner (Rhône-Alpes). På seminarerne behandledes følgende emner: evaluering, overvågning og resultatreserven, anvendelse af det fælles edb-system for forvaltning af EPD'erne, forvaltnings- og kontrolsystemer, proceduren for de finansielle korrektioner, indholdet af de årlige rapporter, beslutningsprocedure i forbindelse med store projekter, globaltilskud, gennemførelse af EPD'ernes lokale og regionale kapitler samt udarbejdelse og gennemførelse af kommunikationsplaner. Mål 2 Med godkendelsen af de sidste programmer og af de franske myndigheders forslag om en forøgelse af bevillingerne til EPD'erne for Bretagne og Picardie som følge af de oversvømmelser, der ramte disse regioner i efteråret, er samtlige de bevillinger, Frankrig har til rådighed for perioden 2000-2006, blevet fordelt. Samtlige overvågningsudvalg for programmerne blev oprettet i årets løb. I 2001 besluttede Kommissionen endvidere at give tilladelse til et EFRU-bidrag til finansieringen af to store projekter som defineret i artikel 26 i forordning nr. 1260/99. EFRU-bidraget til det første projekt, "PORT 2000 - LE HAVRE", der er indeholdt i EPD'et for regionen Haute-Normandie, blev fastsat til 38 099 846 EUR svarende til 25% af de samlede støtteberettigede udgifter på 152 399 384 EUR. Projektet vil få væsentlige følger for hele regionen, især for beskæftigelsen (skabelse af 3 500 direkte arbejdspladser). Det andet store projekt vedrører Route Nationale 106. Det er meningen, at den eksisterende vej mellem Alès og Nîmes i Gard-departementet, som er nævnt i EPD'et for regionen Languedoc-Roussillon, på strækningen Boucarain-La Calmette (10,7 km) skal udvides til to dobbelte vejbaner. Vejen er den vigtigste vejforbindelse til industriområdet i Alès og indgår i et effektivt netværk med motorvejene A54 og A9 samt lufthavnen i Nîmes. EFRU bidrager med 16,07 mio. EUR svarende til 25% af de samlede støtteberettigede udgifter på 64,29 mio. EUR. For fem programmer vedrørende menneskelige ressourcer blev der i 2001 fremlagt en første udgiftserklæring, der medførte tilbagebetaling af 4,45 mio. EUR i ESF-bevillinger. Mål 3 ESF bidrager med 4 713 mio. EUR til finansieringen af mål 3. Programmet omfatter seks prioriterede felter, hvis andele af de samlede bevillinger er følgende: aktiv arbejdsmarkedspolitik (20,5%), lige muligheder, social integrering (26%), almen uddannelse og livslang uddannelse (23%), fremme af arbejdstagernes tilpasningsevne, virksomhedskultur, forskning, innovation og teknologi (22,5%), forøgelse af kvinders erhvervsfrekvens (4%) og tværgående aktioner (4%). Ved udgangen af 2001 beløb ESF-betalingerne sig til 585 mio. EUR (inklusive det forskriftsmæssige acontobeløb) svarende til 12% af den samlede tildeling for perioden. Da der i mål 3-EPD'et er givet høj prioritet til forebyggelse, er det felt 1 og 3, der har den højeste bevillingsudnyttelsesgrad. Dette gælder bl.a. de interventioner under prioriteret felt 1, som har til formål at give jobsøgende en "ny start" for at forebygge langtidsledighed. Der er sket en kraftig mobilisering af den offentlige arbejdsformidling, som yder de jobsøgende en meget personlig service i de første måneder af arbejdsløsheden. Denne service indebærer vejledning, overvågning under uddannelsesperioden og hjælp til at finde beskæftigelse. Overvågningsudvalget besluttede på sit møde i juni 2001, at den personlige service skulle udbredes til samtlige arbejdsløse, og at servicetilbuddet skulle forbedres. Hvad angår felt 3 var interventionerne koncentreret om programmerne for lærlingeuddannelse, som regionalrådene har ansvaret for, og om "relæklasserne" beregnet til elever, der risikerer at blive marginaliseret i skolen. Som et supplement til møderne i det nationale overvågningsudvalg blev der i alle regioner afholdt møder i de regionale styreudvalg i overensstemmelse med princippet om decentral forvaltning af EPD'et. FIUF uden for mål 1 I EPD'et for de franske regioner uden for mål 1 for 2000-2006 er der fastsat en FIUF-tildeling på 233,7 mio. EUR (et første acontobeløb på 16,4 mio. EUR er blevet betalt). De strategiske prioriteter er forvaltning af fiskeressourcerne på langt sigt, modernisering af virksomhederne for at øge den genererede merværdi samt forbedring af de sociale og økonomiske rammevilkår for fiskeriafhængige områder. Den 31. december 2001 var der disponeret over 18 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger - især til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden. FIUF-tildelingen for perioden 1994-1999 udgjorde 197 mio. EUR. Ved udgangen af 2000 var der disponeret over 87% af forpligtelsesbevillingerne til programmet. At tallet ikke er højere, skyldes, at programmet var længe om at komme i gang, at der var indført nye procedurer, og at programmet i begyndelsen ikke havde fået tilstrækkelig høj prioritet. Den 31. oktober 2001 var der disponeret over 67% af betalingsbevillingerne, især bevillingerne til fornyelse og modernisering af fiskerflåden. 2.2.7. IRLAND Perioden 1994-1999 For de fleste af de operationelle programmer og EF-initiativerne for programmeringsperioden 1994-1999 var den sidste frist for udnyttelse af betalingsbevillingerne den 31. december 2001. Efter anmodning fra de irske myndigheder godkendte Kommissionen i en række tilfælde korte forlængelser af betalingsfristen og fristen for fremlæggelse af de årlige rapporter. Perioden 2000-2006 Seks irske mål 1-programmer, der var blevet godkendt i 2000, var under gennemførelse i 2001. Programmerne vedrører økonomisk og social infrastruktur, beskæftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer, erhvervssektoren, teknisk bistand, Border, Midland and Western-regionen, samt Southern and Eastern-regionen. Fællesskabets bidrag til finansieringen af de seks programmer beløber sig til 3 066 mio. EUR, hvoraf der ved udgangen af 2001 var disponeret over 1 205 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 449 i betalingsbevillinger. I marts 2001 vedtog Kommissionen PEACE II-programmet for 2000-2004, som vedrører Northern Ireland og Border (NUTS III)-regionen i Irland. I programmet er fællesskabsstøtten til Border-regionen fastsat til 106 mio. EUR. Med hensyn til operationer vedrørende infrastruktur og erhvervssektoren følges tidsplanen stort set for veje, offentlig transport og miljøinfrastruktur. Udviklingen af turismen, vedvarende energi og bredbåndskapaciteten (e-handel) er blevet noget forsinket. Hvad angår forskning og udvikling har den kraftige afmatning i den højteknologiske sektor medført en væsentlig reduktion af den private sektors medfinansiering for den type projekter, der er fastsat i OP'et for erhvervssektoren. Derfor godkendte Kommissionen efter forslag fra de irske myndigheder en overførsel af ca. 51 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for 2001 og 2002 fra det prioriterede felt "forskning og udvikling" i OP'et for erhvervssektoren til det prioriterede felt "offentlig transport" i OP'et vedrørende økonomisk og social infrastruktur. Også hvad angår udvikling af menneskelige ressourcer har den økonomiske afmatning påvirket Irland og ført til afskedigelser og virksomhedslukninger i den elektroniske sektor. Endvidere har Irland mærket følgerne af mund- og klovsygekrisen, som især har påvirket landbruget og turismen. Beskæftigelsesmæssigt har dette betydet en langsommere stigning i beskæftigelsen og endog en nedgang i nogle sektorer, et større antal fyringer og kollektive afskedigelser, et lavere rekrutteringsniveau, en reduktion af mangelen på arbejdskraft, også den højt kvalificerede arbejdskraft, større arbejdsløshed, større vanskeligheder med at finde arbejde (især for de mindre beskæftigelsesegnede grupper) og et fald i nettoindvandringen. Trods den forringede beskæftigelsessituation har gennemførelsen af OP'et vedrørende menneskelige ressourcer gjort tilfredsstillende fremskridt. Således sker der gode fremskridt med de prioriterede felter "beskæftigelsesegnethed" og "tilpasningsevne", mens der har været vanskeligheder med felterne "iværksætterkultur" og "ligestilling". Problemerne med uddannelserne i virksomhederne blev behandlet på mødet den 13. november 2001 mellem Koordineringsudvalget for Beskæftigelse og Udvikling af Menneskelige Ressourcer og interesseorganisationer, og en midlertidig bevillingsoverførsel blev aftalt for at lette problemet, indtil der blev fundet en varig løsning. Hvad angår ligestillingssøjlen godkendte overvågningsudvalget en bevillingsoverførsel fra Uddannelses- og Videnskabsministeriet til Justitsministeriet, der samtidig er Ministerium for Ligestilling og Lovreform. Af væsentlige ændringer på de forskellige politikområder kan nævnes innovative ændringer i foranstaltningen vedrørende den nationale arbejdsformidling, bl.a. udvidelsen af Callnet- og Jobconnect-programmerne og FAS's udvidelse af Callnet-tjenesten til også at omfatte ledige stillinger i Northern Ireland. Lærlinge- og trainee-uddannelserne blev fortsat udbygget, og indførelsen af en trainee-uddannelse i børnepasning forventes at fremme kvinders deltagelse i trainee-programmet. Endelig skal nævnes et vigtigt og innovativt initiativ i forbindelse med foranstaltningen til bekæmpelse af analfabetismen blandt voksne, nemlig den meget succesrige tv- og radioserie "Read Write Now", som i september 2001 blev afløst af en ny tv-serie i samme stil. Efter de irske myndigheders fremlæggelse af programtillægget og kommunikationshandlingsplanen foretog Kommissionen en første mellemliggende betaling på ca. 76 mio. EUR. Forvaltningsmyndigheden fremlagde den første årlige rapport om gennemførelsen for 2000, som blev accepteret af Kommissionens tjenestegrene. Endelig fandt det første årlige møde om gennemførelsen i 2000 sted i december 2001. Der er i de senere år gjort store fremskridt med hensyn til at integrere kønsdimensionen i alle politikområder. Dette er nu et krav til alle politikker og programmer under den irske nationale udviklingsplan for 2000-2006. Ligestillingsaspektet indgår nu i alle undtagen seks foranstaltninger i den nationale udviklingsplan, ligesom der er indgået en række andre forpligtelser til at fremme lige muligheder i henhold til udviklingsplanen. Et praktisk eksempel på denne mainstreaming er den række uddannelseskurser, der er udviklet for planlæggerne og implementeringsorganerne, og som forklarer kravene til mainstreamingprocessen inden for f.eks. turisme, transport og lokaludvikling og uddyber, hvorledes mainstreaming kan gennemføres i praksis. I landbrugssektoren gør betalingerne til skovbrugsforanstaltninger gode fremskridt, mens andre foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikter og landbruget i øvrigt blev forsinket af de restriktioner, der blev indført som følge af mund- og klovsygen. Kommissionen modtog de årlige rapporter for 2000. Gennemførelsen af de operationelle programmers foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikter blev hæmmet af mund- og klovsygerestriktionerne og personalerokeringerne i begyndelsen af 2001. Alle medfinansierede foranstaltninger er nu i gang, og de irske myndigheder har udvalgt lokalaktionsgrupper til brug for gennemførelsen af foranstaltningerne vedrørende områdebaseret udvikling. I fiskerisektoren bidrager FIUF til de tre berørte programmer med i alt 67,6 mio. EUR (42 mio. EUR til OP'et vedrørende erhvervssektoren, 16 mio. EUR til Border, Midland and Western-regionen, 9,6 mio. EUR til Southern and Western-regionen). 2.2.8. ITALIEN Perioden 1994-1999 og tidligere perioder I begyndelsen af 2001 manglede endnu 51 interventioner fra perioden før 1989 og 1989-1993 at blive afsluttet, hvoraf de 31 blev afsluttet i årets løb. De resterende interventioner forventes afsluttet i 2002. Hvad angår den finansielle gennemførelse for programmeringsperioden 1994-1999 viser de oplysninger, den italienske regering har indhentet gennem sit finansielle overvågningssystem, en udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne pr. 30. september 2001 på 87,7% for mål 1, 76% for mål 2 (perioden 1997-1999), 77,6% for mål 5b og 54,1% for EF-initiativerne. Ved jordskælvet i 1997 blev en meget stor del af regionerne Umbria og Marche ramt af ødelæggelser, således at gennemførelsen af mål 5b-programmerne er stødt på alvorlige vanskeligheder. Efter anmodning fra de italienske myndigheder vedtog Kommissionen to beslutninger (den 5. september 2001 for Umbria og den 9. oktober 2001 for Marche) om forlængelse indtil den 31. september 2002 af fristen for betalingerne til de endelige støttemodtagere for ikke at afbryde genopbygningsarbejdet i landdistrikterne. Kommissionen indrømmede ligeledes en forlængelse af betalingsfristen indtil den 30. september 2002 for mål 5b-EPD'et og mål 5a-OP'et for regionen Piemonte på grund af de forsinkelser, der var opstået som følge af oversvømmelserne i denne region i oktober 2000. Perioden 2000-2006 Mål 1 De to sidste af Italiens mål 1-OP'er (teknisk bistand og transport) blev godkendt i henholdsvis marts og september 2001, hvilket betyder, at godkendelsen er gået væsentligt hurtigere end i perioden 1994-1999. Det andet møde i overvågningsudvalgene for EFSR'en og for de godkendte programmer fandt for de flestes vedkommende sted i første halvår 2001, og det tredje møde blev i de fleste tilfælde afholdt i december. Overvågningsudvalgene godkendte reviderede udgaver af programtillæggene, som tog hensyn til Kommissionens bemærkninger under gennemgangen af de første udgaver, der var blevet godkendt i 2000. Bemærkningerne vedrørte især sammenhængen mellem programtillæggene og de tilsvarende programmer, angivelsen af udvælgelseskriterierne for projekterne samt unøjagtighederne på det finansielle plan. I flere tilfælde godkendte udvalgene en tredje udgave af tillæggene. Men for transportprogrammet og programmet "teknisk bistand og systemaktioner" er de første udgaver af programtillæggene endnu ikke blevet fremsendt. De første årlige møder fandt sted den 5. - 8. november 2001, og Kommissionen fik her mulighed for indgående drøftelser med forvaltningsmyndighederne om kritiske aspekter af gennemførelsen, særlig overensstemmelsen mellem forvaltningsmyndighedernes og betalingsmyndighedernes administrative og operationelle strukturer, udarbejdelsen inden for de frister, der er fastsat i EFSR'en, af regionale strategier vedrørende f.eks. transport, informationssamfund, forskning og innovation, miljø samt forbedring af overvågnings- og kontrolsystemerne. Italiens finansielle overvågningssystem er fuldt ud operationelt. Det fysiske overvågningssystem blev indført inden årets udgang, og dets funktion vil blive gennemgået i de første måneder af 2002. Identificeringen og kvantificeringen af resultat- og effektindikatorerne i programtillæggene, som Kommissionen tillægger stor vægt, er afsluttet. Hvad angår midtvejsevalueringen blev bedømmerne for alle programmer undtagen tre udvalgt inden årets udgang, hvilket er væsentligt hurtigere end i perioden 1994-1999. Retningslinjerne for gennemførelsen af kontrollen er behæftet med store mangler. Fremlæggelsen af den beskrivelse af forvaltnings- og betalingsmyndighedernes organisation, der kræves i henhold til artikel 5 i forordning nr. 438/2001, er derfor generelt blevet forsinket i forhold til den tremånedersfrist, der er fastsat i samme forordning. Indførelsen af de yderligere kontrolsystemer (og gennemførelsen i almindelighed af bestemmelserne i forordning nr. 438/2001) er blevet ramt af væsentlige forsinkelser, som hurtigst muligt skal indhentes. Pr. 31. december 2001 repræsenterede forpligtelserne og betalingerne henholdsvis 29% og 7% af de samlede EFSR-udgifter. I 2001 blev tre udgiftserklæringer vedrørende EFRU forelagt Kommissionen. Ved ESF-interventionerne i de italienske mål 1-regioner i 2001 søgte man i praksis at anvende samtlige de principper i beskæftigelsesstrategien, der er indarbejdet i de operationelle programmer. Dette gælder især de regioner, hvor Rådets henstillinger til Italien om beskæftigelsespolitikken medførte en klar ændring af den måde, hvorpå fællesskabsmidlerne blev anvendt. I denne fase blev der lagt særlig vægt på arbejdsløsheden, som er søgt nedbragt ved en forebyggende indsats. Der er givet høj prioritet til forbedringen af erhvervsuddannelsessystemet og uddannelsen i virksomhederne. Endvidere skal nævnes støtten til reformen af den offentlige arbejdsformidling, et område, hvor mål 1-regionerne trods de udfoldede bestræbelser halter bagefter, især hvad angår investeringer i menneskelige ressourcer og strukturinvesteringer. Situationen på dette område er værre end i de øvrige italienske regioner, hvilket formentlig kan tilskrives en ringere udgangssituation for mål 1-regionerne. Blandt de nyskabende initiativer skal nævnes de tværregionale projekter, især projekterne vedrørende syd-nord-mobiliteten, som skal forbedre arbejdstagernes beskæftigelse. Hvad angår akkrediteringen af uddannelsescentrene har samtlige regioner forbedret deres systemer gennem en række lovgivningsinitiativer. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at akkrediteringssystemet supplerer fornyelsen af ordningen for adgang til ESF-ressourcer, idet samtlige regioner er blevet anmodet om at udvælge projekterne vedrørende erhvervsuddannelse efter offentlige udbud. Anvendelsen af strategien vedrørende lige muligheder og bekæmpelse af "sort" arbejde er blevet noget forsinket, idet det har vist sig vanskeligt at nå frem til en konkret udmøntning af strategien, selv om enkeltelementerne i strategien blev godkendt for alle programmers vedkommende under forhandlingerne. På landbrugsområdet godkendte Kommissionen den 18. december 2001 OP'et for Calabria, som indebærer tilpasning af flere foranstaltninger, herunder foranstaltningen vedrørende virksomhedsstøtte, især støtten til små bedrifter og bedrifter med strukturproblemer. De syv mål 1-regioner modtog det første acontobeløb på 7% svarende til i alt 208,8 mio. EUR. Ifølge de italienske regioners årsrapporter for 2000 er udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne til de af EUGFL, Udviklingssektionen, medfinansierede foranstaltninger meget lav. I fiskerisektoren opererer OP'et vedrørende fiskeri med en FIUF-tildeling på 122 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden. De strategiske prioriteter omfatter bl.a. tilpasning af fiskeriindsatsen til de disponible fiskeressourcer, fornyelse og modernisering af fiskerflåden samt teknisk bistand. Særskilte programmer for hver af de berørte regioner indeholder andre fiskeriforanstaltninger for mål 1-regionerne, nemlig programmerne for Calabria, Campania, Molise, Puglia, Sardegna og Sicilia, hvor FIUF's medfinansiering beløber sig til 164 mio. EUR. Mål 2 De italienske myndigheder fremsendte i slutningen af november 2000 de 14 programmer for Midt- og Norditalien, som var blevet forsinket på grund af den sene godkendelse af zoneinddelingen under mål 2. Efter partnerskabsforhandlingerne, som påbegyndtes i slutningen af februar 2001, traf Kommissionen principbeslutning om disse programmer i juni og juli 2001, hvorefter programmerne blev vedtaget endeligt af Kommissionen i perioden mellem september og november 2001 i form af enkeltfonds-EPD'er (EFRU). Som bekendt udgør EFRU's støtte til mål 2-områderne for perioden 2000-2006 ca. 2,6 mia. EUR, heraf ca. 0,4 mia. EUR i form af overgangsstøtte. De vejledende samlede udgifter til samtlige disse EPD'er andrager ca. 10 mia. EUR. Overvågningsudvalgene afholdt deres første møder i november og december 2001, hvor de godkendte programtillæggene. Mål 3 Ved gennemførelsen af ESF-interventionerne er principperne i beskæftigelsesstrategien, som er indarbejdet i de operationelle programmer, blevet anvendt. Iværksættelsen af beskæftigelsespolitikkerne, som påhviler regionerne, er sket under hensyntagen til den europæiske beskæftigelsesstrategi efter tilpasning heraf til lokale forhold. De 15 programmer, der i dag omfatter mål 3-regionerne, kom rigtig i gang i 2001. Hvad angår den finansielle gennemførelse er der disponeret over i alt 18,73% af forpligtelsesbevillingerne for hele programmeringsperioden svarende til 66,07% af forpligtelsesbevillingerne for 2000 og 2001. De fleste af forvaltningsmyndighederne har gjort meget ud af de vigtigste punkter i strategien, nemlig social udstødelse samt fremme af lige muligheder. De forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløsheden, hvortil der er fastsat en betydelig bevilling i EFSR'en, forløber tilfredsstillende hvad angår udnyttelsen af forpligtelsesbevillingerne, hvilket ligeledes er tilfældet for de "helbredende" foranstaltninger, som fortsat har stor strategisk betydning for gennemførelsen af de regionale programmer. Derimod går det generelt langsomt med at omorganisere arbejdsformidlingerne, hvilket sandsynligvis bl.a. kan tilskrives en tung og bureaukratisk administration. Aktiviteterne vedrørende videregående uddannelser forløber bedre end de andre aktiviteter i samme prioriteret felt, f.eks. opgraderingen af erhvervsuddannelsessystemet og undervisningen samt bekæmpelsen af frafald. Vanskelighederne på dette område skyldes til dels de igangværende reformer i Italien samt den nye kompetencefordeling mellem staten og regionerne, som har krævet en forfatningsreform. Hvad endelig angår forbedringen af uddannelsen i virksomhederne, især i de små og mellemstore virksomheder, er resultaterne acceptable. Der er til en vis grad tale om en videreførelse af den tidligere programmeringsperiodes mål 4. Der er dog opstået problemer med hensyn til uddannelsen i videnskabelig forskning og teknologisk udvikling samt støtten til fremme af virksomhedskulturen, som giver anledning til bekymring, og som formentlig skyldes, at det er første gang, sådanne foranstaltninger indgår i ESF-programmeringen. Der er tillige vanskeligheder med at identificere de aktiviteter, der skal gennemføres. Alt i alt har den støtte, der er ydet til opfyldelsen af de to EFSR-mål, nemlig forøgelse af beskæftigelsesindholdet i den økonomiske vækst og forbedring af den erhvervsmæssige integrering af dårligt stillede grupper, haft et så stort omfang, at den må forventes at få en betydelig beskæftigelsesfremmende virkning. FIUF uden for mål 1: I EPD'et er der fastsat en FIUF-tildeling på 99,6 mio. EUR, hvoraf 46 mio. EUR er afsat til flådeforanstaltninger (det første acontobeløb på 7 mio. EUR er blevet betalt). 2.2.9. LUXEMBOURG Perioden 1994-1999 Mål 2 og 5 b: Indsatsen for at fremme væksten og udnyttelsen af det lokale potentiale gennem udvikling af menneskelige ressourcer har vakt stor interesse. Ifølge den foreløbige udgave af den endelige rapport er næsten alle disponible bevillinger blevet udnyttet. Den endelige opgørelse og udgiftsattesteringen forventes at foreligge inden for de fastsatte frister. Mål 3 og 4: Samtlige projekter fra denne programmeringsperiode er nu afsluttet, og ifølge den foreløbige opgørelse er hele ESF-støtten på 23 mio. EUR blevet anvendt. Den endelige opgørelse og udgiftsattesteringen forventes at foreligge inden for de fastsatte frister. Perioden 2000-2006 Mål 2 Ved en beslutning af 25. februar 2000 vedtog Kommissionen listen over de tre støtteberettigede områder. EPD'et omfattende de foranstaltninger, der skal gennemføres i de tre pågældende områder samt i det område, der modtager overgangstøtte, blev godkendt af Kommissionen den 27. december 2001. Det drejer sig om en enkeltfondsintervention (EFRU). Mål 3 I overensstemmelse med den nationale handlingsplan for beskæftigelsen er det vedtagne program koncentreret om erhvervsuddannelse, modernisering af arbejdsformidlingen og uddannelsesstøtte til arbejdstagerne. Fællesskabsstøtten hertil beløber sig til 39 mio. EUR. Trods en stigning i beskæftigelsen, der ligger over EUR15-gennemsnittet, er der fortsat en række problemer på det luxembourgske arbejdsmarked, herunder den lave beskæftigelsesgrad for ældre arbejdstagere, den store andel af personer i den arbejdsdygtige alder, der modtager invaliditetsydelser eller førtidspension og derfor har forladt arbejdsmarkedet før tiden. Programmet for Luxembourg omfatter fire hovedprioriteter: 1) forebyggelse af arbejdsløsheden og reduktion af antallet af personer på overførselsindkomst som f.eks. førtidspension og invaliditetsydelser, 2) fremme af den sociale integrering, herunder uddannelse, om muligt edb-uddannelse, og støtte til integrering i den tredje sektor og på det åbne arbejdsmarked, 3) fremme af undervisning og livslang uddannelse samt af iværksætterkulturen og 4) større ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. På det første årlige møde i december 2001 oplyste de luxembourgske myndigheder, at trods en forholdsvis langsom start er resultatet af de første offentlige indkaldelser af projekter, at 80% af forpligtelsesbevillingerne for 2000/2003 allerede er udnyttet. Den foreløbige udgiftsopgørelse viser, at kun 25% af de disponible ESF-betalingsbevillinger fra budgettranchen for 2000 er udnyttet. Det kan således ikke udelukkes, at der ved slutningen af perioden N+2 vil ske en automatisk frigørelse af de resterende bevillinger for 2000, selv om samtlige partnere er fast besluttet på at anvende hele støtten, ikke mindst fordi Luxembourg i andet halvår 2001 på ny har kunnet registrere en vis arbejdsløshed. 2.2.10. NEDERLANDENE Perioden 1994-1999 Mål 1 Ved udgangen af 2000 var 75% af betalingsbevillingerne for programmeringsperioden udnyttet, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til det foregående år. Det er dog næsten sikkert, at den endelige opgørelse vil vise, at ikke alle disponible EU-midler til programmet er blevet anvendt. Generelt synes programmet at have haft stor gennemslagskraft. Bruttonationalproduktet pr. indbygger nærmer sig nu målet på 85% af EU-gennemsnittet. De private investeringer og beskæftigelsen stiger støt med en stigningstakt, der ligger over det nederlandske gennemsnit. Antallet af nye virksomheder og størrelsen af de nybebyggede industriområder overstiger langt de oprindelige mål, hvorimod målet for udviklingen af turismen ikke er opfyldt. Mål 2 I perioden 1994-1999 var der fem nederlandske mål 2-programmer (Zuid-Limburg, Zuidoost-Brabant, Arnhem-Nijmegen, Twente og Groningen-Drenthe). For mål 2-programmet for Arnhem-Nijmegen er der ansøgt om en forlængelse af betalingsfristen. For alle de øvrige programmer forventes de endelige rapporter og anmodningen om betaling af restbeløbet af foreligge senest i juni 2002. Udnyttelsen af betalingsbevillingerne og den fysiske gennemførelse af programmerne gjorde store fremskridt i forhold til det foregående år, men ligger i mange tilfælde stadig klart under de oprindeligt fastsatte mål. Mål 3 De uregelmæssigheder, der var konstateret ved en række ESF-projekter, voldte fortsat vanskeligheder. Efter anmodning fra Kommissionen undersøgte de nederlandske myndigheder stikprøvevis projekterne fra perioden 1994-1996, en periode, der ikke tidligere var blevet kontrolleret. Ud fra resultaterne af denne undersøgelse besluttede Kommissionen at fastsætte graden af uregelmæssighed til 31,3% og at anvende denne sats som grundlag for sin "artikel 24-beslutning" om at kræve tilbagebetaling af et betydeligt beløb. Nederlandene har endnu ikke fremsat anmodninger om endelig betaling for årene 1997-1999. Det forventes, at de nederlandske myndigheder vil anmode Kommissionen om tilladelse til i overensstemmelse med forordningen at forlænge betalingsfristen for perioden 1994-1999 til udgangen marts 2003. Perioden 2000-2006 Mål 1 Udfasningsprogrammet for Flevoland 2000-2006 blev vedtaget i juli 2000, men var forholdsvis lang tid om at komme i gang, bl.a. på grund af en revision af principperne for de lokale statsstøtteordninger. Programtillægget blev accepteret, og den første årlige rapport blev fremlagt i løbet af 2001. Der blev brugt megen tid på udviklingen og gennemførelsen af kommunikations- og informationsstrategien, der blev anvendt som et eksempel på god praksis i andre mål 1-regioner. Overvågningsudvalgene holdt møde i maj og november for at gøre status over programgennemførelsen. På novembermødet vedtoges bl.a. de nødvendige ordninger for lokale risikokapitalfonde, som forventes at komme til at spille en væsentlig rolle i programmet. EPD'ets FIUF-tildeling beløber sig til 6,0 mio. EUR, hvoraf kun en ubetydelig del nåede at blive udnyttet inden udgangen af 2001 Den påtænkte investering vedrører primært tilpasningen af fiskeriindsatsen samt forarbejdning og afsætning af fiskeriprodukter. Mål 2 Af de fire enhedsprogrammeringsdokumenter for mål 2-regionerne "Noord", "Steden", "Zuid" og "Oost" blev det første vedtaget i juli 2001, det andet i marts 2001 og de sidste to i august 2001. "Noord"-programmet omfatter støtteberettigede områder i Friesland,- Groningen- og Drenthe-provinserne. "Steden"-programmet omfatter vanskeligt stillede byområder i ni store og mellemstore byer. "Zuid"-programmet vedrører Brabant, Limburg og et lille område i Zeeland, mens "Oost"-programmet dækker Gelderland, Overijsel og et mindre område i Utrecht-provinsen. Forhandlingerne om de to sidstnævnte EPD'er, som i vid udstrækning omfatter landdistrikter, trak ud, fordi det var nødvendigt at foretage en klar sondring mellem de aktiviteter, der medfinansieres under disse programmer, og de aktiviteter, der finansieres under planen for landdistriktudvikling. Samtlige nederlandske mål 2-programmer finansieres udelukkende af EFRU. I 2001 blev de første årlige rapporter vedrørende samtlige programmer fremlagt. Da reglerne for den første række af rapporter er ret fleksible, og fordi de fleste programmer kom sent i gang, var oplysningerne om 2000 forholdsvis generelle, og rapporterne indeholdt ikke mange informationer vedrørende den finansielle og fysiske gennemførelse. Ved udgangen af året havde overvågningsudvalgene vedtaget de fire programtillæg. Der blev arbejdet meget med gennemførelsen af de organisatoriske aspekter af programmerne, især programforvaltningssystemerne. I januar 2002 holdt Kommissionen og de nederlandske myndigheder deres første årlige møde for at gennemgå programgennemførelsen i 2001. Hovedkonklusionen var, at programgennemførelsen stort set forløb tilfredsstillende, idet der dog var visse forskelle mellem programmerne. Særlig det største program, "Noord"-programmet, som også modtager store bevillinger fra et specifikt nationalt program for denne region, gør gode fremskridt. Mål 3 Det nye program kom først i gang i juli 2001 efter offentliggørelsen af de nye nationale ESF-støtteregler i den nederlandske statstidende. Bevillingsudnyttelsen har hidtil været meget skuffende. På grund af de mange uløste problemer med uregelmæssigheder i forbindelse med det tidligere program tøver initiativtagerne med at ansøge om støtte til projekter under det nye program. For at forbedre udnyttelsen fik alle 536 kommuner adgang til mål 3-programmet. Hidtil er der modtaget 63 ansøgninger om støtte til et beløb af i alt 150 mio. EUR. I 2001 blev der kun vedtaget otte beslutninger med tilbagevirkende kraft for 2000. FIUF uden for mål 1 Strukturprogrammet for fiskerisektoren for regionerne uden for mål 1 blev forelagt Kommissionen den 29. december 2000 og opererer med en FIUF-tildeling på 32,1 mio. EUR. Programmet blev først godkendt den 17. januar 2002. 2.2.11. ØSTRIG Perioden 1995-1999 Mål 1 For Østrigs eneste mål 1-program (Burgenland) i programmeringsperioden 1995-1999 skal 2001 betragtes som et "driftssår", hvor tidligere vedtagne projekter blev overvåget og afsluttet, idet betalingsperioden sluttede den 31. december 2001. Af den samlede strukturfondsstøtte var 100% af forpligtelsesbevillingerne og 93% af betalingsbevillingerne udnyttet inden udgangen af 2001. Efter et kontrolbesøg vedrørende gennemførelsen af ESF-foranstaltningerne i Burgenland blev det besluttet at suspendere betalingerne og lade det ansvarlige Økonomi- og Arbejdsministerium gennemføre en samlet revision. Mål 2 For de fire østrigske mål 2-programmer (Oberösterreich, Niederösterreich, Steiermark og Vorarlberg) var 2001 også det sidste gennemførelsesår, således at der kun blev foretaget betalinger. Tidligere godkendte projekter blev overvåget og afsluttet. Hvad angår de større mål 2-programmer som f.eks. Steiermark og Niederösterreich viste indikatorerne, at målene klart var blevet nået og i de fleste tilfælde endog overgået. Således var målet for mål 2-programmet for Steiermark 1 000 nye arbejdspladser, mens der faktisk blev skabt i alt 3 200 nye arbejdspladser, dvs. tre gange flere end forventet. Af den samlede strukturfondsstøtte for alle fire mål 2-programmer var 100% af forpligtelsesbevillingerne og 83% af betalingsbevillingerne udnyttet inden udgangen af 2001. Den endelige støttemodtager i henhold til mål 3-programmet var Arbeitsmarktservice, mens Ministeriet for Beskæftigelse, Sundhed og Sociale Anliggender koordinerede indsatsen. Forbundskontorerne for sociale anliggender og handicappede blev sammen med Arbeitsmarktservice inddraget i spørgsmål vedrørende handicappede. 88% af midlerne blev anvendt af Arbeitsmarktservice og 11% af ovennævnte forbundskontorer. Det lykkedes at nå målgrupperne for programmet. Ca. 50% af de støttede personer var kvinder. Mål 4-programmet havde tilsyneladende modstridende mål, og resultatet var, at det i de fleste tilfælde var virksomhederne, der skulle beslutte, hvem af deres ansatte der kunne deltage i foranstaltninger vedrørende kvalifikationstilpasning (tilpasning af arbejdstagerne til industrielle ændringer og ændringer i produktionssystemerne). Det var således virksomhedsinteresserne, der blev tilgodeset. Problemgrupperne som f.eks. personer, der trues af arbejdsløshed, fik ikke deres interesser tilgodeset i samme omfang. Som positiv virkning kan fremhæves den betydelige ekstrastøtte til tilpasningen af især SMV-ansattes faglige kvalifikationer. Som negativ virkning kan nævnes de større virksomheders uforholdsmæssig store andel af finansieringen. Perioden 2000-2006 Mål 1 Der blev allerede i 2001 foretaget to ændringer af mål 1-EPD'et for Burgenland. Ændringerne blev besluttet i maj og december 2001 og vedrørte især finansierings- og statsstøttetabellerne. På finansieringssiden blev det nationale bidrag til ESF-delen nedsat af budgetmæssige årsager, mens strukturfondsbidraget til den tekniske bistand blev nedjusteret i mindre omfang. Hvad angår statsstøtte blev listen over statsstøtteordninger ændret, således at den kom til at omfatte alle de ordninger, der er nødvendige for gennemførelsen. Programtillægget blev godkendt på det andet møde i overvågningsudvalget i juni 2001 og blev den 20. juli 2001 af Kommissionen - som det vigtigste instrument til gennemførelse af EPD'et - erklæret i overensstemmelse med forordning nr. 1260/99. Den første årlige rapport for den nye programmeringsperiode, som vedrørte 2000, blev forelagt Kommissionen i juli 2001 og accepteret i august. Af de fremlagte finansielle oplysninger fremgår det, at programmet havde en forholdsvis god start, især hvad angår menneskelige ressourcer, infrastruktur, forskning og udvikling samt markedsføring på turistområdet. Det anvendte programovervågningssystem forventes at sikre, at positive eller negative ændringer i udviklingen opdages på et tidligt stadium, således at programforvaltningen kan reagere øjeblikkeligt på ændringerne. Systemet indebærer, at alle godkendte og anbefalede projekter, herunder projekter under forberedelse, registreres. I EPD'et er der afsat 41,3 mio. EUR til landbrugsforanstaltninger og udvikling af landdistrikter, som medfinansieres af EUGFL. I slutningen af 2001 havde Kommissionen foretaget en første betaling af 2,8 mio. EUR og en første tilbagebetaling på 1,8 mio. EUR. I EPD'et er der afsat 0,8 mio. EUR til FIUF-foranstaltninger, især akvakulturforanstaltninger. De første aktioner blev iværksat i 2001. Mål 2 EPD'erne for mål 2-regionerne Kärnten, Niederösterreich, Oberösterreich, Salzburg, Steiermark, Vorarlberg og Tirol blev godkendt af Kommissionen i marts 2001. Mål 2-programmet for Wien godkendtes i juli 2001. For de første syv programmer var udgifterne støtteberettigede pr. 1. januar 2000, mens støtteberettigelsen for udgifterne i Wien-programmet først startede den 4. juli 2000 som følge af dette programs forsinkede forelæggelse for Kommissionen. Bortset fra møderne vedrørende Wien fandt de første møder i overvågningsudvalgene sted i maj 2001 i St. Pölten og Salzburg, og her blev programtillæggene for samtlige syv programmer godkendt. Overvågningsudvalget for mål 2-programmet for Wien afholdt møde i september 2001. Programtillæggene blev accepteret af Kommissionen i juli 2001, for Wien dog først i december 2001. De første årlige rapporter for alle nævnte programmer bortset fra Wien-programmet blev modtaget af Kommissionen i juli 2001 og accepteret i august 2001. Hvad angår mål 2-programmet for Wien skal den første rapport foreligge senest den 30. juni 2002, idet støtteberettigelsen af udgifterne under dette EPD starter senere end den 1. januar 2000. Da reglerne for den første række af rapporter er meget fleksible, er oplysningerne om 2000 meget generelle, idet de især består af en beskrivelse af planlægningsprocessen og af tilrettelæggelsen af programgennemførelsen. Kun for få foranstaltningers vedkommende nåede man frem til den finansielle gennemførelse, men forskellene fra program til program er forholdsvis store. Ifølge de første årlige rapporter for mål 2-programmet for Tirol er der kun afgivet erklæring om støtteberettigede udgifter for to ud af 20 foranstaltninger. De tilsvarende tal for Kärnten er 5 ud af 11 og for Niederösterreich 12 ud af 22 (særlig i sektorerne "FTU", "regionaludvikling" og "blød støtte"). Tre af programmerne indeholder en ESF-del (Kärnten, Steiermark og Wien). Hidtil har kun Kärnten afgivet erklæring om støtteberettigede udgifter. De første anmodninger om mellemliggende betalinger for syv mål 2-programmer blev modtaget i efteråret 2001, og betalingerne fandt sted ved årsskiftet. Den 22. november 2001 afsluttedes det første årlige møde med forvaltningsmyndighederne for de østrigske mål 1- og mål 2-programmer. På den første del af mødet behandledes udviklingen i EU's regionalpolitik på baggrund af udvidelsen og dennes betydning for grænseområderne. På mødets anden del behandledes administrative emner, idet alle nødvendige spørgsmål om årlige rapporter, programforvaltning/første erfaringer, dataudveksling og revisionsrapporter var blevet drøftet både med forvaltningsmyndighederne for mål 1 og mål 2 og med de ansvarlige nationale organer. Mål 3 Kommissionen godkendte mål 3-programmet den 8. august 2000. På det årlige møde mellem Europa-Kommissionen og de østrigske forvaltningsmyndigheder, der fandt sted i Wien den 21. november 2001, blev der gjort status over programgennemførelsen. Af de fire endelige støttemodtagere (Arbeitsmarktservice, Forbundsministeriet for Økonomiske Anliggender og Beskæftigelse, Forbundsministeriet for Uddannelse, Videnskab og Kultur samt Socialministeriet) modtager Arbeitsmarktservice størstedelen af ESF-midlerne (ca. 60%). Ca. 17% af de disponible ESF-midler er øremærket til henholdsvis Socialministeriet (til fordel for handicappede) og Ministeriet for Uddannelse, Videnskab og Kultur (til fordel for livslang læring). Delstaterne som sådanne er omfattet af de lokale og regionale beskæftigelsespagter og modtager alene 2%-3%. Forbundsministeriet for Økonomiske Anliggender og Beskæftigelse er primært beskæftiget med mainstreaming. Arbeitsmarktservice forventes at have udnyttet samtlige bevillinger i 2001. For Socialministeriet regnes der kun med en udnyttelsesgrad på indtil 60% i 2001, idet dette ministerium også forvalter særprogrammer, ligestillingsprogrammet og programmet "en milliard til handicappede" (Behindertenmilliarde). For Ministeriet for Uddannelse, Videnskab og Kultur, der er ansvarligt for skoler, voksenuddannelse og universiteter, har udnyttelsesgraden hidtil været mindre, dels fordi skoler kræver årlig planlægning, dels fordi projekterne i de fleste tilfælde følger skoleåret. Der var allerede tidligere oprettet en række støtteorganer under Forbundsministeriet for Økonomiske Anliggender og Beskæftigelse, der beskæftiger sig med lokale og regionale beskæftigelsespagter, mainstreaming, PR, løbende evaluering af ESF og ligestilling. Der er tale om privatretlige organer oprettet efter udbud på EU-plan. Den planlagte løbende evaluering afviger fra den evaluering, der er forskrevet i forordning nr. 1260/1999, og har til formål at levere direkte "feedback" om programgennemførelsen. FIUF uden for mål 1-regioner Kommissionen vedtog strukturprogrammet for den østrigske fiskerisektor den 30. oktober 2000. I programmet er der fastsat en FIUF-tildeling for hele perioden på 4,2 mio. EUR. Efter vedtagelsen af programmet godkendte Kommissionen tillige den nationale støtteordning, der var fremlagt af Østrig. Gennemførelsen af programmet i 2000 og 2001 forløb planmæssigt. 2.2.12. PORTUGAL Tidligere programmeringsperioder I 2001 blev en intervention fra før 1989 og en fra perioden 1989-1993 afsluttet. Alle øvrige uafsluttede interventioner skal afsluttes i løbet af 2002. Hvad angår den finansielle gennemførelse for perioden 1994-1999 ligger gennemførelsesgraden for hele perioden nu på ca. 99%. FIUF-bidraget for 1994-1999 blev reduceret fra de oprindelige 182 mio. EUR til 164 mio. EUR, og 1999-tranchen tegner sig for 44% af det samlede FIUF-bidrag. Perioden 2000-2006 Det meste arbejde i 2001 var koncentreret om færdiggørelsen af programmeringen og etableringen af forvaltnings-, overvågnings- og kontrolstrukturerne. For Madeira og Azorerne og områderne i den yderste periferi af EU som defineret i traktatens artikel 299 åbner Rådets afgørelse af 28. juni 2001 mulighed for at yde støtte efter højere medfinansieringssatser på en række områder. Der var blevet vedtaget 18 OP'er i 2000. Programmet vedrørende teknisk bistand, som blev vedtaget den 20. marts 2001, opererer med et fællesskabsbidrag på 81,31 mio. EUR, heraf 36,4 mio. EUR fra EFRU og 44,9 mio. EUR fra ESF. Programmet støtter iværksættelsen af EFSR'en og fondsforvaltningen og omfatter tillige aktioner til forbedring af den tekniske og pædagogiske kvalitet af erhvervsuddannelserne. Programmet støtter endvidere de tematiske arbejdsgrupper for at forbedre indsatsen på de områder, der anses for prioriteter. For hvert OP blev der afholdt to møder i overvågningsudvalgene i 2001. På møderne i første halvår blev de endelige udgaver af programtillæggene, hvoraf de første udgaver var blevet forelagt overvågningsudvalgene i andet halvår 2000, godkendt. Efter forberedelser gennemført i partnerskab med Kommissionens tjenestegrene forbedrede forvaltningsmyndighederne programtillæggene, især hvad angår følgende aspekter: projektudvælgelseskriterier for visse foranstaltninger, fastlæggelse af en række resultatindikatorer og indikatorer for fordeling af resultatreserven samt sammenhængen mellem programtillæggene og de tilsvarende programmer. I 2001 blev bl.a. arbejdet med indførelsen af informationssystemet for de af strukturfondene medfinansierede projekter fortsat. Denne database skal gøre det muligt at sikre ikke alene den finansielle overvågning af interventionerne, men også overvågningen af projekternes fysiske gennemførelse og af resultaterne af de forskellige foranstaltninger. Systemet, der har været fuldt funktionsdygtigt siden begyndelsen af 2002, er en væsentlig hjælp til den samlede koordinering af EFSR'en og vil således være af stor betydning for midtvejsevalueringen og for fordelingen af resultatreserven i begyndelsen af 2004. De første årlige møder med forvaltningsmyndighederne fandt sted i oktober 2001, og Kommissionen fik her lejlighed til med udgangspunkt i rapporterne om gennemførelsen for 2000 og oplysningerne fra bl.a. overvågningsudvalgene at drøfte de mest relevante aspekter af gennemførelsen med forvaltningsmyndighederne, nemlig: anvendelse af et sæt projektudvælgelseskriterier, der er tilpasset prioriteringen på foranstaltningsniveau, forbedring af overvågnings- og kontrolsystemerne, de værktøjer, der tænkes anvendt for at sikre overholdelsen af de vedtagne finansieringsplaner, samt overvågningen af støtteordningerne. Med henblik på midtvejsevalueringen er der oprettet tekniske evalueringsgrupper for hvert program. Disse grupper, hvor Kommissionen er repræsenteret, har fastlagt en detaljeret tidsplan for midtvejsevalueringen. Grupperne har endvidere identificeret en række elementer, der er fælles for alle evalueringer, dels for at sikre sig, at de nødvendige oplysninger foreligger, når EFSR'en skal evalueres, dels for at sikre konsekvensen. For at forbedre synligheden af strukturfondsindsatsen til fordel for Portugal arrangerede Kommissionen i november 2001 i partnerskab med de portugisiske myndigheder et informationsseminar der skulle forbedre kendskabet hos forvalterne af og de ansvarlige for EFSR- og OP-kommunikationsplanerne til anvendelsen af forordning (EF) nr. 1159/2000 og til god praksis på informations- og reklameområdet i andre medlemsstater. Det går for langsomt med at indføre kontrolsystemerne, og denne forsinkelse skal snarest indhentes af de portugisiske myndigheder. Der er imidlertid ikke de nødvendige menneskelige ressourcer med de nødvendige kvalifikationer til rådighed for at sikre den praktiske gennemførelse af kontrollen, men denne situation forventes afhjulpet i første halvår 2002. Hvad angår den finansielle gennemførelse har de fleste af OP'erne gjort gode fremskridt. Kommissionen modtog i 2001 61 udgiftserklæringer vedrørende EFRU. For samtlige programmer undtagen programmet for teknisk bistand er der indgivet betalingsanmodninger. De mellemliggende betalinger i 2001 beløb sig til i alt ca. 988 mio. EUR (EFRU-bevillinger). Forvaltningsmyndighederne for OP'erne har i henhold til forordning nr. 1260/1999 besluttet at medfinansiere store projekter under programmerne. I 2001 modtog - og godkendte - Kommissionen syv store projekter vedrørende dels oplagring af naturgas (to projekter), dels transportinfrastrukturer (fem projekter). Med hensyn til menneskelige ressourcer blev ESF's bidrag til de europæiske beskæftigelsesstrategier og den sociale integrering analyseret på de årlige møder vedrørende beskæftigelses- og uddannelsesprogrammerne. De nationale myndigheder har i partnerskab med Kommissionen udarbejdet et dokument indeholdende specifikke henstillinger om, at de ESF-støttede foranstaltninger i de forskellige programmer bliver evalueret. På landbrugsområdet er samtlige de årlige rapporter vedrørende de otte EUGFL-U-programmer modtaget og fundet tilfredsstillende. Der er foretaget tre betalinger vedrørende OP'erne for landbruget og udviklingen af landdistrikter, heraf én i 2000 på 76,8 mio. EUR (acontobeløb på 7%) og to i 2001 til et beløb af i alt 47 mio. EUR, dvs. i alt 11,3% af EUGFL-U-tildelingen til dette program. I fiskerisektoren udgør FIUF's bidrag til det operationelle program vedrørende fiskeri 163 mio. EUR (et første acontobeløb på 11,4 mio. EUR er blevet betalt), heraf 64 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden og 56 mio. EUR til beskyttelse og udvikling af vandbaserede ressourcer, havnefaciliteter, forarbejdning og afsætning. Ud over dette specifikke program er der seks regionale programmer, der omfatter fiskeriforanstaltninger: Açores, Madeira, Alentejo, Algarve, Centro og Norte, til et samlet beløb af 54,5 mio. EUR. De prioriterede felter er først og fremmest udvikling af akvakultur og forbedring af kvaliteten af fiskeriprodukterne. 2.2.13. FINLAND Perioden 1995-1999 2001 var det sidste gennemførelsesår for de resterende projekter i regionaludviklingsprogrammerne for 1995-1999. Den sidste frist for betalinger til projekter var den 31. december 2001. De årlige rapporter for 2000 for mål 6- og mål 2- (1997-1999) programmerne blev godkendt af overvågningsudvalgene og videresendt til Kommissionen, som modtog dem i oktober 2001. Af rapporterne fremgår det, at en væsentlig del af EU-budgettet var blevet udbetalt til projekter ved udgangen af 2000, især til mål 6-projekter (næsten 90%). I 2001 sendte Kommissionen de efterfølgende evalueringer for mål 2- og mål 6-programmerne i udbud. Arbejdet med den efterfølgende evaluering af mål 2-programmerne begyndte i slutningen af 2001, mens den efterfølgende evaluering for mål 6 forventes at begynde i begyndelsen af 2002. Perioden 2000-2006 Mål 1 og 2 Der er to mål 1-programmer for selve Finland (Østfinland og Nordfinland) og to mål 2-programmer for selve Finland (Sydfinland og Vestfinland) samt ét mål 2-program for de svensktalende Ålandsøer. I maj og juni 2001 afholdtes de første møder i overvågningsudvalgene for programmerne for selve Finland. Et af hovedpunkterne på dagsordenen var godkendelsen af de første årlige rapporter om gennemførelsen for perioden 2000-2006, dvs. de årlige rapporter for 2000. Også den anden samhørighedsrapport blev fremlagt af Kommissionen og drøftet på møderne. Det første møde i overvågningsudvalget for Ålandsøerne (mål 2) blev afholdt i februar 2001 med henblik på at lancere programmet, herunder færdiggøre programtillægget. Det andet møde i overvågningsudvalgene for programmerne for selve Finland blev afholdt i december. På møderne i mål 1-overvågningsudvalgene drøftede man de første nødvendige ændringer til programmet. Udvalgene godkendte referencerammen og udbudsbekendtgørelsen for midtvejsevalueringen, som var udarbejdet af den nationale styregruppe. Styregruppen - der består af repræsentanter for regionerne, ministerierne og Kommissionen - blev oprettet i 2000 af overvågningsudvalgene for at forberede midtvejsevalueringen af mål 1- og mål 2-programmerne. Styregruppen holdt tre møder i 2001. De fleste af møderne i overvågningsudvalgene omfattede projektbesøg eller -præsentationer, ligesom der blev arrangeret en række pressekonferencer. Desuden blev der i forbindelse med juni-møderne i mål 1-overvågningsudvalgene afholdt et internationalt seminar om udveksling af erfaringer og fremtidige samhørighedspolitikker i Joensuu, Østfinland, med deltagelse af ca. 100 repræsentanter for andre europæiske mål 1-regioner og ansøgerlandene. I tilknytning til møderne i mål 2-overvågningsudvalgene i Helsinki i december blev der arrangeret et endagsseminar om byanliggender. Programmeringsfasen sluttede, da Kommissionen modtog de færdige programtillæg i juni 2001. Bortset fra enkelte tekniske fejl bekræftede Kommissionen, at tillæggene var i overensstemmelse med kravene i Rådets forordning nr. 1260/1999. Kommissionen modtog de årlige rapporter for både mål 1- og mål 2-programmerne i slutningen af juni 2001. Efter at have gennemgået dem bedømte Kommissionen dem som tilfredsstillende under hensyntagen til de særlige omstændigheder, der var knyttet til det første gennemførelsesår. Ifølge rapporterne var såvel mål 1- som mål 2-programmerne kommet godt i gang i 2000. Overvågningsdata for 2001 viser, at udnyttelsen af såvel forpligtelsesbevillingerne (projektbeslutninger) som betalingsbevillingerne til projekterne i mål 1- og mål 2-områderne samt i udfasningsområderne under mål 2 gjorde gode fremskridt. Det første årlige møde mellem Kommissionen og forvaltningsmyndigheden for mål 1- og mål 2-programmerne for selve Finland blev afholdt den 23. november 2001 i Bruxelles, hvor man gennemgik de vigtigste programmeringsfaser, de årlige rapporter for 2000, de væsentligste begivenheder og resultater for 2000, opfølgningen heraf, overvågningen, operationelle ændringer og ændringer i den socioøkonomiske situation samt ændringernes eventuelle følger for gennemførelsen og endelig udviklingen i forbindelse med den fremtidige samhørighedspolitik. Det blev bl.a. aftalt at udvide den årlige rapportering og fremme tematiske diskussioner og politikdrøftelser i overvågningsudvalgene. Det blev også taget til efterretning, at GD REGIO efter den anden samhørighedsrapport fra 2001 havde modtaget to programerklæringer fra henholdsvis de finske regioner og Sammenslutningen af Lokale og Regionale Myndigheder. Den 27. november 2001 afholdtes det årlige møde med forvaltningsmyndigheden for mål 2-programmet for Ålandsøerne. Da gennemførelsen først var startet i begyndelsen af foråret 2001, var drøftelserne på dette første møde koncentreret om gennemførelsens startfase. Kommissionen modtog forvaltningsmyndighedernes første anmodninger om mellemliggende betalinger i slutningen af september 2001 (mål 1-programmerne for selve Finland) og i slutningen af oktober 2001 (mål 2-programmerne for selve Finland) samt i slutningen af november (mål 2-programmet for Ålandsøerne), således at den foreskrevne 18-månedersfrist fra tidspunktet for godkendelsen af programmerne i alle tilfælde blev overholdt. De første mellemliggende EFRU-betalinger blev foretaget i december 2001 for mål 1-programmerne. Hvad angår menneskelige ressourcer fandt det første årlige møde mellem Kommissionen og forvaltningsmyndigheden sted i Bruxelles den 23. november. Mødet vedrørte såvel mål 1 som mål 2, og man drøftede sammenhængen mellem ESF og den europæiske beskæftigelsesstrategi samt komplementariteten mellem ESF i mål 2 og 3. På landbrugsområdet blev der i Østfinland vedtaget i alt 1 390 og i Nordfinland 971 projektbeslutninger. Foranstaltningen "investeringer i landbrugsbedrifter" er den foranstaltning, der skrider hurtigst frem. Ved udarbejdelsen af mål 1-EPD'erne har Finland delvist ladet sig inspirere af LEADER-modellen. I fiskerisektoren beløber FIUF's bidrag til Nordfinland sig til 2,65 mio. EUR (et første acontobeløb på 0,19 mio. EUR er blevet betalt), der især er bevilget til forarbejdning, fiskerihavne og akvakultur. For den anden mål 1-region (Østfinland) udgør FIUF-bidraget 4,2 mio. EUR (et første acontobeløb på 0,3 mio. EUR er blevet betalt). Støtten er især beregnet på forarbejdning og fiskerihavne. Mål 3 ESF-støtten til mål 3-EPD'et (ekskl. Ålandsøerne) beløber sig til i alt 416 mio. EUR. EPD'et omfatter fire prioriterede felter, der er i overensstemmelse med ESF's referenceramme: 1. udnyttelse af efterspørgslen efter arbejdskraft og forbedring af beskæftigelsesegnetheden (29% af ESF-tildelingen), 2. fremme af ligestilling og lige muligheder på arbejdspladsen (19% af ESF-tildelingen), 3. forbedring af kvaliteten og effektiviteten af uddannelserne, fremme af den faglige mobilitet og styrkelse af integrationen af uddannelse og arbejdsliv (19% af ESF-tildelingen) og 4. udvikling af den menneskelige kapital for at støtte iværksætterkulturen, forbedre kvaliteten af arbejdslivet samt udnytte resultaterne inden for forskning og teknologi. (29% af ESF-tildelingen). Herudover er teknisk bistand et prioriteret felt (4% af ESF-tildelingen). De vigtigste arbejdsmarkedsproblemer, der søges løst gennem mål 3-programmet, er følgende: høj arbejdsløshed, truslen om visse gruppers (f.eks. langtidslediges, unge arbejdsløses, ældres og handicappedes) udstødelse fra arbejdsmarkedet og de voksende flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Det første årlige møde fandt sted i oktober i Helsinki, hvor følgende spørgsmål blev behandlet: sammenhængen med den foreslåede strategi, sammenhængen med den europæiske beskæftigelsesstrategi, implementering af de horisontale prioriteter, økonomiske spørgsmål, forvaltnings- og finanskontrolsystemer, overvågning, evaluering og overensstemmelse med fællesskabspolitikker. Der var enighed om, at forvaltningsmyndigheden skulle foretage det nødvendige for at forbedre programgennemførelsen. Situationen for det særskilte mål 3-program for de selvstyrende Ålandsøer (2,6 mio. EUR i støtte fra ESF) er følgende (pr. 31. december 2001): ESF-forpligtelser: 20%, ESF-betalinger: 8%, antal projekter: 28, og antal deltagere: 750 personer. Den årlige gennemgang foregik som en brevveksling om støtteimplementeringen. FIUF uden for mål 1-regionerne FIUF-bidraget for perioden 2000-2006 udgør 32 mio. EUR (et første acontobeløb på 2,25 EUR er blevet betalt). 55% af beløbet er afsat til beskyttelse og udvikling af vandbaserede ressourcer, akvakultur, fiskerihavnefaciliteter, forarbejdning og afsætning af fiskeriprodukter samt indlandsfiskeri. 11% er øremærket til Ålandsøerne, som har deres egen plan. 2.2.14. SVERIGE Perioden 1995-1999 Kommissionen modtog de årlige rapporter for 2000 i perioden mellem juli og oktober 2001. Ifølge den årlige rapport vedrørende mål 6-programmet var der ved udgangen af 2000 disponeret over 78% af betalingsbevillingerne. Hvad angår de fem mål 2-programmer lå udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne mellem 68% og 83% af de samlede EU-bevillinger. De hidtidige resultater viser, at programmerne vil føre til nye arbejdspladser og virksomheder, der ligger langt over de fastsatte mål. I 2001 sendte Kommissionen de efterfølgende evalueringer af mål 2- og mål 6-programmerne i udbud. Mål 6-evalueringen forventes påbegyndt i begyndelsen af 2002. De svenske myndigheder har yderligere besluttet at gennemføre supplerende nationale efterfølgende evalueringer for mål 2 og mål 6. Forberedelserne hertil blev påbegyndt i 2001, og udbudsprocedurerne vil blive afsluttet i første halvår 2002. Perioden 2000-2006 Mål 1 og 2 Der findes to mål 1-programmer (Norra Norrland og Södra Skogslänsregionen) og fire mål 2-programmer (Norra, Södra, Västra og Öarna) i Sverige. I 2001 blev der for hvert program afholdt to møder i overvågningsudvalgene. De første møder vedrørende mål 1 fandt sted i marts, og begge møder omfattede projektbesøg. Den anden møderunde fandt sted i oktober. Den første række af møder i overvågningsudvalgene for mål 2 blev afholdt i april, og den anden række af møder i september/oktober. De fleste af møderne omfattede enten projektbesøg eller drøftelser om programtillæggene, mens den anden række af møder var koncentreret om dels de efterfølgende evalueringer og midtvejsevalueringer, dels den obligatoriske rapportering om færdiggørelsen af programgennemførelsen. I forbindelse med de møder, der omfattede projektbesøg, blev der arrangeret pressekonferencer. I 2001 blev der oprettet en arbejdsgruppe for mål 1-programmerne og en arbejdsgruppe for mål 2-programmerne. Medlemmerne blev udnævnt af de respektive overvågningsudvalg, idet Kommissionen havde en repræsentant i hver arbejdsgruppe. Disse arbejdsgruppers vigtigste opgave vil være at følge de efterfølgende evalueringer og midtvejsevalueringerne. Hver arbejdsgruppe holdt i slutningen af 2001 møde for at fastlægge hovedlinjerne for midtvejsevalueringerne. Hovedlinjerne vil blive forelagt samtlige overvågningsudvalg til godkendelse i begyndelsen af 2002. Hvert enkelt program har herudover sin egen arbejdsgruppe, som vil fokusere på særlige spørgsmål, som udvalgene bringer op. De første årlige rapporter for 2000 blev godkendt af overvågningsudvalgene og herefter videresendt til Kommissionen i slutningen af juni. Efter at have gennemgået rapporterne på baggrund af den generelle strukturfondsforordning bedømte Kommissionen rapporterne som tilfredsstillende under hensyntagen til de særlige omstændigheder, der var knyttet til det første gennemførelsesår. De årlige rapporter for 2000 for mål 1 dækkede en gennemførelsesperiode på kun få måneder. Forvaltningsmyndighederne måtte i begyndelsen behandle et stort antal ansøgninger, da mange ansøgere havde ventet på, at ansøgningsprocessen skulle blive indledt. De første projektbeslutninger var først blevet truffet i efteråret 2000, således at der i 2000 ikke blev foretaget nogen betalinger. Da mål 2-programmerne først blev godkendt henholdsvis den 15. og den 20. december 2000, kunne den faktiske programgennemførelse først begynde i 2001. Programmeringsfasen blev afsluttet i september/oktober 2001, da Kommissionen bekræftede, at programtillæggene for mål 1 og mål 2 opfyldte kravene i forordningen. De første udgaver af programtillæggene, som Kommissionen modtog, indeholdt ikke alle nødvendige oplysninger, og en stor del af 2001 blev derfor brugt til at udarbejde endelige og fuldstændige programtillæg med fyldestgørende finansieringsplaner og indikatorer. De første anmodninger om mellemliggende betalinger for mål 1-programmer blev modtaget i oktober 2001, dvs. inden for den fastsatte 18-månedersfrist. Det første årlige møde mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne for mål 1 og mål 2 blev afholdt den 3. december 2001 i Bruxelles. Den første del af mødet var fælles for samtlige programmer. Om eftermiddagen blev der gennemført særskilte møder for mål 1 og mål 2. Hovedpunkterne på dagsordenen var forvaltnings- og betalingsprocedurer, kontrol, datasystemer og datatransmission (herunder årlige rapporter for 2000, en kvalitativ vurdering af den hidtidige gennemførelse og de hidtidige resultater, partnerskaber, inddragelse af den private sektor, betalingsanmodninger osv.). Der blev ikke bragt nogen specifikke problemer omkring programgennemførelsen op under mødet, bortset fra at det blev påpeget, at 5%-kontrollen endnu ikke var påbegyndt for alle programmer. Kommissionen fremhævede derfor betydningen af, at denne kontrol blev påbegyndt så hurtigt som muligt for at overholde artikel 10 i forordning nr. 438/2001. I juni 2001 blev der under det svenske formandskab og i samarbejde med Kommissionen arrangeret en konference om "Regional affolkning, en strukturpolitisk udfordring" i Lycksele (Nordsverige). Under konferencen blev der udvekslet erfaringer og formidlet eksempler på god praksis, og konklusionerne fra konferencen vil fungere som oplæg til debat blandt planlæggerne om effektive strukturpolitiske foranstaltninger og de strukturpolitiske implikationer efter 2006 såvel på nationalt plan som på EU-plan. I landbrugssektoren blev gennemførelsen af de EUGFL-støttede foranstaltninger i 2001 betragtet som acceptabel. Generelt var der god gang i investeringerne i landbrugsbedrifter og støtten til etablering af unge landbrugere, mens støtteordningerne for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter kun tiltrak et forholdsvis begrænset antal ansøgninger. I fiskerisektoren blev der vedtaget to programmer. I programmet for Norra Norrland beløber FIUF-tildelingen sig til 5,8 mio. EUR, mens de samlede investeringer i fiskerisektoren beløber sig til 13 mio. EUR. Strategien for udvikling af fiskerisektoren omfatter en bred vifte af FIUF-foranstaltninger, men investeringerne i akvakultur samt forarbejdning, beskyttelse og udvikling af vandbaserede ressourcer tegner sig alene for ca. 50% af FIUF-bevillingerne. Södra Skogslänregionen vil modtage et FIUF-bidrag på 5,7 mio. EUR, mens de samlede investeringer er budgetteret til 13 mio. EUR. Ifølge den strategi, der er lagt for fiskerisektoren, vil tre fjerdedel af samtlige FIUF-bevillinger blive anvendt til udvikling af akvakultur og forarbejdningsvirksomheder. Gennemførelsestempoet for disse programmer har hidtil været langsommere end forventet, men ifølge foreløbige oplysninger modtaget i slutningen af 2001 er gennemførelsestempoet blevet forøget. Mål 3 Mål 3-EPD'et, som er resultatet af syv måneders forhandlinger mellem de svenske myndigheder og Kommissionen, blev godkendt af Kommissionen den 27. september 2000. Hvis man ser bort fra mål 1-regionerne, er Sverige berettiget til 747 mio. EUR i ESF-støtte (samlet budget: 2 780 mio. EUR, heraf 729 mio. EUR i national offentlig finansiering og 1 303 mio. EUR fra private kilder). De fem prioriterede felter er: "opkvalificering af ansatte", "fremme af beskæftigelsesegnethed og iværksætterkultur", "integration, mangfoldighed og lige muligheder", "lokaludvikling" samt "teknisk bistand". I 2001 kom programmet for alvor i gang, og i slutningen af 2001 var forsinkelsen som følge af den sene start i 2000 blevet indhentet. Udnyttelsesgraden lå på 98% for forpligtelsesbevillingerne og 48% for betalingsbevillingerne svarende til, at i alt 423 000 personer deltog i programmet (en lille overvægt af kvinder). I det første fulde gennemførelsesår blev målet langt overgået hvad angår foranstaltningerne vedrørende opkvalificering af ansatte og fremme af beskæftigelsesegnethed, mens især foranstaltningerne vedrørende jobrotation i starten stødte på vanskeligheder. Det første årlige møde blev afholdt den 7. november 2001. Kommissionen konkluderede, at den finansielle rapportering skete for langsomt, og fremhævede behovet for at skabe incitamenter, der kan fremskynde rapporteringsproceduren. På grund af startvanskelighederne vil det endvidere være nødvendigt at foretage en grundig vurdering af jobrotationsforanstaltningen, før der vedtages yderligere foranstaltninger. Da programmet skal betragtes som en helhed, skal det nøje overvåges, at det udvikler sig på en afbalanceret måde. Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter bør fremmes ved yderligere at udvikle arbejdsmetoderne. Midtvejsevalueringen begyndte med udvælgelsen af bedømmeren i slutningen af året. FIUF uden for mål 1-regionerne Sveriges strukturprogram for perioden 2000-2006 var blevet vedtaget af Kommissionen den 15. december 2000. FIUF-bidraget udgør 62 mio. EUR, og de samlede investeringer beløber sig til 360 mio. EUR, som primært skal anvendes til omstrukturering af forarbejdningsindustrien og modernisering af fiskerflåden. Moderniseringen af fiskerflåden er nødvendig for at forbedre arbejds- og hygiejneforholdene, gøre fiskegrejet mere "selektivt" og reducere fiskeriets miljøskadelige virkninger. Overvågningsudvalget holdt sit første møde den 9. februar 2001, og her blev de nærmere enkeltheder i programmet vedtaget. 2.2.15. DET FORENEDE KONGERIGE Perioden 1994-1999 Mål 1 Tre programmer var ved at blive gennemført og skulle afsluttes inden den 31. december 2001, mens fristen for fremlæggelsen af den endelige rapport og de endelige udgiftsopgørelser er fastsat til den 30. juni 2002. Kommissionen imødekom en anmodning fra Det Forenede Kongeriges myndigheder om at forlænge gennemførelsesperioden for Merseyside-programmet til den 30. juni 2002. Der er disponeret over 91,9% af de samlede betalingsbevillinger. Mål 2 Gennemførelsen af samtlige programmer undtagen ét blev afsluttet inden den 31. december 2001, og den endelige rapport og udgiftsopgørelse skal fremlægges inden den 30. juni 2002. Kommissionen imødekom en anmodning om at forlænge gennemførelsesperioden for North East England-programmet til den 30. juni 2002. Perioden 2000-2006 Efter de vellykkede forhandlinger i 1999-2000 blev seks mål 1- og 14 mål 2-programmer godkendt og sat i gang. Mål 1 Fem programmer, der var blevet godkendt i 2000, var under gennemførelse i 2001. De vedrører de engelske regioner Cornwall og Isles of Scilly, Merseyside og South Yorkshire, Wales (West Wales og the Valleys) samt Scotland (overgangsprogram for Highlands and Islands). Hvert program omfatter mellem fire og seks prioriterede felter samlet omkring fem hovedtemaer: støtte til SMV'er, støtte til modernisering af erhvervslivet, økonomisk genopretning i lokalsamfundene, udvikling af menneskelige ressourcer og udvikling af en strategisk infrastruktur. Tre store projekter om oprettelse af risikokapitalfonde fik en positiv bedømmelse. De tre projekter er (med angivelse af den godkendte EFRU-støtte i parentes): "South Yorkshire Investment Fund" (37 mio. EUR), "Merseyside Special Investment Fund" (60 mio. EUR) og "Finance Wales" (32,6 mio. EUR). I 2001 blev ét overgangsprogram for mål 1 for Northern Ireland vedtaget, nemlig programmet "opbygning af bæredygtig velstand", der er et operationelt program under EFSR'en for Northern Ireland. Northern Ireland er en region, der modtager overgangsstøtte, og som er ved at bevæge sig fra konflikt til fred. Formålet med det operationelle program for Northern Ireland er at opbygge en bæredygtig velstand og et konkurrencedygtigt erhvervsliv ved at fokusere på omstrukturering og modernisering af erhvervslivet og en opkvalificering af befolkningen, som sætter denne i stand til at tage de højteknologiske udfordringer op. Hovedsigtet med og dermed også de højst prioriterede punkter i dette program er således økonomisk vækst og konkurrenceevne samt beskæftigelse. I marts 2001 vedtog Kommissionen det andet EU-program for fred og forsoning (PEACE II-programmet for 2000-2004). 80% af programmet dækker Northern Ireland, mens 20% dækker Border-regionen i Irland. Programmet bygger på erfaringerne fra den særlige støtteproces efter Belfast-aftalen. Med det nye program søges de økonomiske og sociale problemer skabt af konflikten løst, ligesom projekter, der udnytter de muligheder, freden giver, søges fremmet. Programmet skal også ses som et forsøg på at bane vej for forsoning mellem protestanter og katolikker ved at finansiere projekter, der kræver engagement fra begge sider. Fiskerisektoren. Den samlede FIUF-støtte til fiskeriet i Cornwall og på Isles of Scilly beløber sig til 16,99 mio. EUR svarende til 3% af den samlede fællesskabsstøtte til programmet. Fra april 2001 kunne der indgives ansøgninger fra fiskeri- og akvakultursektorerne, og inden udgangen af december 2001 var 34 ansøgninger blevet godkendt (FIUF-bidrag: 2,8 mio. EUR). Fem forslag fra Cornwall blev godkendt under den engelske oplægningsordning. Der blev oprettet en "Fisheries Priority Management Group", som regelmæssigt mødtes for at gennemgå fremskridtene og godkende ansøgninger. Fremskridtene i 2001 var meget tilfredsstillende. I Merseyside er den samlede FIUF-støtte til fiskerisektoren lille, kun 0,4 mio. EUR for perioden 2000-2006. I mål 1-området omfatter fiskeriaktiviteterne havfiskeri for trawlere, der lander deres fangst i Canada, fartøjer til kystfiskeri for ca. 25 fiskere samt muslinge- og hesterejefiskeri. Hertil kommer Stanley-markedet og en række forædlingsvirksomheder. I Highlands & Islands (overgangsordning under mål 1) beløber den samlede FIUF-støtte til fiskerisektoren for perioden 2000-2006 sig til 27,76 mio. EUR svarende til 9% af den samlede fællesskabsstøtte til programmet. Highlands & Islands Fisheries Management Group blev oprettet og mødtes regelmæssigt for at gøre status over gennemførelsen. Der var stor interesse fra fiskeindustrien, især for akvakulturdelen, som er blevet kraftigt overtegnet. Efter to udbudsrunder blev der tildelt kontrakter for 54 projekter med en samlet FIUF-støtte på 8 mio. EUR. Hertil kom en FIUF-tildeling på 0,80 mio. EUR til den "skotske" oplægningsordning. Det meste af støtten blev ydet til projekter i fjerntliggende områder, hvis økonomier er stærkt afhængige af akvakultur og fiskeri. Der er således vedtaget seks tilskudsordninger omfattende modernisering af fiskerfartøjer, akvakultur, havnefaciliteter, operationer iværksat af erhvervet, nyskabende foranstaltninger samt forarbejdning og afsætning. Fordelingen af FIUF-støtten mellem disse ordninger vil blive revideret i 2002. I Northern Ireland (overgangsordning under mål 1) vil FIUF-støtten på i alt 27,76 mio. EUR, selv om den kun udgør en mindre del af de samlede bevillinger til dette overgangsprogram under mål 1, få mærkbare følger for fiskeindustrien. Flerfondsprogrammet blev først godkendt i begyndelsen af 2001, og der er stadig en række uafklarede fiskerispørgsmål. Ligesom i Scotland var der en livlig politisk debat om, hvorledes fiskebestandene bedst kunne genoprettes. I stedet for en ordning med midlertidigt aktivitetsophør blev der indført en oplægningsordning for fiskerfartøjer. De første ansøgninger om deltagelse i ordningen indgik i årets løb. Ordningen, der blev medfinansieret af FIUF (i alt ca. 8 mio. EUR til rådighed), blev kraftigt overtegnet og vil sandsynligvis resultere i ca. 30 færre fiskerfartøjer. For Wales er FIUF-bevillingen for perioden 2000-2006 på 15,2 mio. EUR, hvilket er et væsentligt større beløb end det, der tidligere er blevet afsat til Wales' fiskeindustri. Efter Kommissionens godkendelse er programmet dog kun kommet langsomt i gang, især fordi fiskeriet nu forvaltes af det nyoprettede Welsh European Funding Office, som har haft brug for tid til at fremskaffe og indføre den dokumentation, de procedurer og de ordninger, der er nødvendige for at gennemføre FIUF-programmet. Der forventes fortsat en langsom bevillingsudnyttelse, men i et forsøg på at fremskynde processen er der ansat konsulenter, som nu har fremsat en række henstillinger. Der er således behov for en meget mere proaktiv tilgang til problemerne. Mål 2 14 programmer blev godkendt og sat i gang i 2001, heraf ti vedrørende engelske regioner og Gibraltar, tre vedrørende Scotland og ét vedrørende Wales. Hvert program omfatter i gennemsnit tre prioriterede felter fordelt på tre hovedtemaer: udvikling af et mangfoldigt, dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsgrundlag, strategisk fysisk planlægning samt revitalisering af lokalsamfund og økonomisk og social udvikling. Mål 1 og 2 Som foreskrevet i forordningen gennemgik Kommissionen og Det Forenede Kongeriges forvaltningsmyndigheder de vigtigste resultater af programgennemførelsen i 2000 på fem møder, der blev afholdt i Bruxelles i perioden mellem den 27. november og den 14. december 2001. Gennemgangen var baseret på de årlige rapporter om gennemførelsen og andre oplysninger fremkommet under de regelmæssige kontakter mellem Kommissionen og Det Forenede Kongeriges myndigheder samt resultaterne af overvågningsudvalgenes arbejde. På møderne blev det bekræftet, at der generelt var overensstemmelse såvel mellem programstrategierne og de politikker og økonomiske rammer, der var gældende under gennemførelsen, som mellem programforanstaltningerne og Fællesskabets politikker. Konklusionen af gennemgangen var, at gennemførelsen generelt forløb på en måde, der var i overensstemmelse med resultat- og betalingsmålene. Kommissionen og Det Forenede Kongeriges myndigheder blev enige om en strategi og et arbejdsprogram med henblik på midtvejsevalueringerne. Det forventes, at arbejdet "i marken" kan påbegyndes i andet halvår 2002, og at evalueringsresultaterne kan foreligge, være godkendt og klar til brug i andet halvår 2003. Mål 3 Det Forenede Kongeriges mål 3-program for 2000-2006 vil blive udmøntet i en ESFR for Det Forenede Kongerige og særskilte operationelle programmer for England, Scotland og Wales. Som et resultat af den generelt faldende tendens i antallet af arbejdsløse i Det Forenede Kongerige er der i forhold til perioden 1994-1999 sket en markant styrkelse (fra 31,6% til 40,0%) af indsatsen til fremme af livslang læring, tilpasningsevne og iværksætterkultur. Samtidig er der fortsat afsat et væsentligt beløb (53%) til at bekæmpe arbejdsløshed og fremme social integrering. Andelen af bevillinger til specifikke ligestillingsaktioner er næsten fordoblet (fra 3,6% til 7,0%). Det engelske OP's opbygning følger mønsteret i ESF-forordningen med de fem politikområder og i EFSR'en for Det Forenede Kongerige. Department for Work and Pensions (Sheffield) styrer programmet. Projektudvælgelsen og betalingerne vil hovedsagelig blive varetaget af ni regionalforvaltningskontorer og overvågningsudvalg. Programmet har et samlet budget på 4 111 mio. EUR svarende til 87% af Det Forenede Kongeriges samlede mål 3-tildeling. Efter anmodning fra de engelske myndigheder har Kommissionen foretaget en første mellemliggende betaling på ca. 94,9 mio. EUR. I 2001 fortsatte de engelske myndigheder arbejdet med medfinansieringssystemet. Ifølge forslagene skal regionalforvaltningskontorerne forhandle om kontrakter med et mindre antal større offentlige udbydere af uddannelse - medfinansieringsorganisationer (CFO'er), f.eks. "Learning and Skills Councils", og arbejdsformidlingen. Disse forhandlinger vil i høj grad fremme de fremtidige medfinansieringsorganisationers mulighed for at vise, at de tilgodeser såvel den regionale og lokale prioritering som den nationale prioritering. Efter at have sikret sig finansiering fra regionalforvaltningskontorerne vil medfinansieringsorganisationerne indgå kontrakter med udbyderne af uddannelser. Af kontrakterne skal det fremgå, nøjagtig hvilke kvalitetskriterier der er opstillet, hvilke resultater der kræves, og hvorledes resultaterne skal attesteres, hvorefter regionalforvaltningskontorerne skal indgå kontrakter med udbyderne på grundlag af en resultatbaseret finansiering, der beregnes ud fra satser aftalt på nationalt plan ("formelbaseret finansiering"). Det skotske OP har et budget på 498 mio. EUR og lægger stor vægt på de problemer med social udstødelse, der eksisterer i de indre bydele, især i Glasgow. Fordelingen mellem de politikområder, der er fastsat i ESF-forordningen, er følgende: forbedring af beskæftigelsesegnethed (23%), bekæmpelse af social udstødelse (37%), livslang læring (10%), en konkurrencedygtig økonomi (22%), udligning af kønsskævheder (7%) samt teknisk bistand (1%). De skotske myndigheder har anmodet om den første mellemliggende betaling på i alt 19,5 mio. EUR, som vil blive udbetalt af Kommissionen efter godkendelsen af det skotske programtillæg for mål 3. Det samlede budget for OP'et for Wales beløber sig til 132 mio. EUR, og i dette OP lægges der større vægt på iværksætterkultur og tilpasningsevne end i de øvrige OP'er. Fordelingen mellem politikområder er: aktiv arbejdsmarkedspolitik (25%), fremme af social integrering (21%), livslang læring (22%), tilpasningsevne og iværksætterkultur (23%), forbedring af kvinders erhvervsfrekvens (7%) samt teknisk bistand (2%). Efter anmodning fra de walisiske myndigheder har Kommissionen foretaget en første mellemliggende betaling på ca. 4,3 mio. EUR. Forvaltningsmyndighederne for henholdsvis det engelske, skotske og walisiske OP fremlagde den første årlige rapport om gennemførelsen for 2000. Endelig fandt de første årlige møder om gennemførelsen i 2000 sted i november 2001 for disse tre OP'er. Den generelle konklusion fra møderne var, at gennemførelsen af alle tre programmer var begyndt på tilfredsstillende måde, og at den fortsat følger strategien i de enkelte operationelle programmer. FIUF uden for mål 1-regionerne For perioden 2000-2006 omfatter Det Forenede Kongeriges fiskeriprogram uden for mål 1 alle ikke-mål 1-områder i Det Forenede Kongerige. Programmet dækker således det meste af England, hele Scotland bortset fra Highlands & Islands og en meget lille del af Wales. Den samlede FIUF-tildeling for perioden 2000-2006 udgør 125,5 mio. EUR, hvoraf næsten 50% er øremærket til Scotland. Da programmet først var blevet godkendt i december 2000, måtte forvaltningerne i 2001 fastlægge de forskellige procedurer og skaffe den dokumentation, der er nødvendig i henhold til fiskeriforordningerne. Der blev oprettet et overvågningsudvalg omfattende repræsentanter for alle dele af fiskeindustrien samt medlemmer med en særlig interesse for miljøspørgsmål, som holdt to møder i årets løb. Der blev endvidere udarbejdet FIUF-tilskudsordninger, programtillæg, ansøgningsformularer og vejledninger, ligesom der blev udstedt godkendelser af statsstøtte. Der blev også fastlagt særskilte tilskudsordninger for England, Scotland og Wales. Tidligt på året fandt der intense drøftelser sted, især i det skotske parlament, om fiskeindustriens problemer og det fortsatte fald i fiskebestandene. Der var mange fortalere for en ordning med midlertidigt aktivitetsophør for fiskerfartøjerne som en hjælp til at bevare bestandene. I marts offentliggjorde det skotske ministerium imidlertid i stedet en større oplægningsordning omfattende hele Scotland, der ville medføre udgifter på 40 mio. EUR (medfinansieret af FIUF), for at bidrage til sikringen af heltlingfiskeriet og den skotske havfiskeindustris overlevelse på længere sigt. Senere præsenterede DEFRA sin egen oplægningsordning for England med et budget på maksimalt 10 mio. EUR (medfinansieret af FIUF), igen med sigte på en varig reduktion af fiskerikapaciteten. Ordningerne er udbudsbaserede, således at de ejere af fiskerfartøjer, der er villige til at modtage en lavere kompensation for at oplægge deres fartøjer, får en fortrinsstilling. I årets løb blev den nødvendige lovgivning og dokumentation udarbejdet, og de fartøjer, der skulle oplægges, blev udvalgt. Fiskerierhvervet reagerede positivt, og ansøgningerne oversteg de disponible midler. Der var tale om engangsordninger. Selv om oplægningsordningerne fik størst opmærksomhed, indkom der i årets løb også ansøgninger om deltagelse i andre ordninger med tilskud til modernisering af fiskerflåden, akvakultur, forarbejdning og afsætning, havnefaciliteter, operationer iværksat af erhvervet og nyskabende foranstaltninger. Udnyttelsen af FIUF-bevillingerne går hurtigst i Scotland. 2.3. Koordinering med de øvrige finansielle instrumenter 2.3.1. Samhørighedsfonden Samhørighedsfondsstøtten muliggør en finansiering af infrastrukturprojekter på transportområdet, som bidrager til gennemførelsen af de transeuropæiske net, samt miljøprojekter, der gør det muligt for de pågældende lande at nærme sig EU's miljøpolitiske mål. Samhørighedsfonden giver de fire omfattede medlemsstater mulighed for at opretholde et højt offentligt investeringsniveau på disse to områder af fælles interesse og samtidig overholde de mål med hensyn til nedbringelse af budgetunderskuddene, der er fastsat i de konvergensprogrammer, som blev vedtaget med henblik på oprettelse af Den Økonomiske og Monetære Union. Det vigtigste instrument til koordinering af Samhørighedsfondens og strukturfondenes interventioner er den strategiske referenceramme. Medlemsstaternes forelæggelse for Kommissionen af en strategisk referenceramme er en logisk følge af de nye bestemmelser, Samhørighedsfondens operationer er underlagt. Det hedder nemlig i forordning nr. 1685/99, at "medlemsstaterne også (skal) forelægge resultaterne af evalueringen af miljøpåvirkningen i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og deres overensstemmelse med en generel territorial eller sektoriel miljø- eller transportstrategi". Endvidere er det i den vejledning for perioden 2000-2006, der er udsendt til de nationale forvaltninger i de fire samhørighedslande, bl.a. bestemt, at "denne strategi (formelt skal) fastlægges i et sæt retningslinjer, som vil udgøre "referencerammen" for Samhørighedsfondens interventioner. Denne referenceramme, der skal fastlægges på det mest hensigtsmæssige niveau, skal omfatte følgende elementer: fastlæggelse af målene på langt sigt; angivelse af enkeltprojekter; specificering af de delmål, der skal være opnået i 2006; identificering af de projekter, der skal gennemføres for at opnå delmålene; for hvert enkelt projekt en foreløbig angivelse af investeringsudgifterne og en vejledende planlægning af finansieringskilderne". De fire medlemsstater, der er omfattet af Samhørighedsfonden, fremlagde deres strategiske referencerammer for miljø og transport ved et informationsmøde, som Kommissionen afholdt for medlemsstaterne den 18. december 2000. I nogle af tilfældene er disse strategiske referencerammer indarbejdet i de operationelle programmer, der blev godkendt i forbindelse med strukturfondsprogrammeringen for perioden 2000-2006, hvilket styrker koordineringen mellem Samhørighedsfondens og strukturfondenes interventioner. 2.3.2. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) I overensstemmelse med aftalen mellem Kommissionen og EIB om strukturpolitisk samarbejde i perioden 2000-2006 er der etableret en kontaktordning mellem Kommissionens tjenestegrene og EIB. Ordningen har fungeret tilfredsstillende og har medført specifikke kontakter, der har gjort det muligt at koordinere dels de store transportprojekter (Spanien og Grækenland), dels initiativet "innovation 2000" (Portugal). Som resultat af mødet på højt niveau den 4. december 2000 har de to institutioner indledt et samarbejde om grænseoverskridende spørgsmål (EU og ansøgerlande) og om byudvikling (URBAN). I medfør af rammeaftalen mellem Kommissionen (GD Regionalpolitik) og EIB for perioden 2000-2006 om EIB's evaluering af visse store projekter, hvortil modtagerlandene har ansøgt om støtte fra strukturfondene, er der gennemført otte "hurtige evalueringer". Hvad angår samarbejdsprioriteterne blev der især fokuseret på de store transportprojekter, initiativet "i2i" samt nyskabende finansielle produkter, dvs. risikovillig kapital og globallån som led i den første prioritet: effektiv støtte til regionaludvikling. Med hensyn til EIB's aktiviteter i 2001 kan nævnes, at banken anvendte 31,2 mia. EUR (mod 30,6 mia. EUR i 2000) på projekter gennemført i EU. I ansøgerlandene har EIB finansieret investeringer, der fremmer forberedelserne til udvidelsen (2,7 mia. EUR). EIB's støtte til de dårligst stillede regioner beløb sig til 14,5 mia. EUR i form af enkeltlån og 5 mia. EUR i form af globallån. Hovedmodtagerne af EIB's lån var Tyskland, Italien, Spanien, Det Forenede Kongerige og Frankrig. >TABELPOSITION> Hvad angår "EIB-gruppen" beskæftiger EIF sig nu udelukkende med garantitransaktioner til fordel for SMV'er samt risikokapitaltransaktioner (EF-midler og EIB/EIF-midler). Inden for sine indsatsområder deltog EIF i 2001 i ca. 100 transaktioner, heraf 57 risikokapitaltransaktioner, med en samlet støtte på 800 mio. EUR. De interventioner, der blev vedtaget i 2001, beløber sig til i alt 1,75 mia. EUR. De interventioner, der vedrørte regionaludvikling, forskning og især bioteknologi, omfattede ligeledes ansøgerlandene. I 2001 blev MAP-programmet for perioden 2001-2005 vedtaget. Programmet skal under EIF's ledelse gennemføres i EU-medlemsstaterne og ansøgerlandene og har til formål at styrke finansieringen af "væksthuse" for virksomheder og startkapitalfonde. Kommissionen sørger for, at interventionerne til fordel for regionaludvikling tilgodeses. Endelig blev der i andet halvår taget initiativ til at forbedre samarbejdet mellem Kommissionen og EIF om de støttede regioner. Der arbejdes nu på at give initiativet konkret form. 2.3.3. Finansiel støtte til TEN Koordineringen mellem budgettet for TEN-transport og -energi på den ene side og strukturfondene, især EFRU-budgettet, på den anden side har stor betydning for mål 1- og mål 2-områderne og samhørighedslandene (Spanien, Portugal, Grækenland og Irland), idet disse EF-instrumenter tager hensyn til nødvendigheden af at forbinde de EF-regioner, der er strukturelt handicappede som følge af deres status som øer, indlandsregioner eller perifere regioner, med de centrale regioner. Mens såvel TEN-transport- som TEN-energiprojekter af fælles interesse finansieres over TEN's budget, har Samhørighedsfonden mulighed for specifikt at støtte investeringer i transportinfrastruktur, ligesom EFRU kan støtte såvel transport- som energiforanstaltninger. I artikel 2 i EFRU-forordningen (forordning (EF) nr. 1783/1999) er det bestemt, at EFRU i mål 1-regionerne skal bidrage til finansieringen af investeringer i infrastruktur, som bidrager til oprettelsen og udviklingen af transeuropæiske net. I denne forbindelse fremmer Fællesskabet også offentlige/private partnerskaber, bl.a. ved at tilbyde en højere interventionssats i de tilfælde, hvor støtten ikke ydes i form af kontant tilskud. TEN-forordningen tillader ikke, at den samme fase af et enkelt projekt finansieres over både TEN's budget og andre EF-budgetter, men i nogle tilfælde kan feasibilityundersøgelser, der er finansieret over TEN's budget, efterfølges af støtte fra EFRU og EIB til (del-)finansiering især af anlægsfasen. Ofte finansierer EFRU på transportområdet anlægsarbejder, der skal give "adgang" til det transeuropæiske transportnet, og hvis enkelte elementer er finansieret over TEN's budget og/eller Samhørighedsfondens budget. Finansforordningen for TEN (EF nr. 2236/95) blev ændret ved forordning (EF) nr. 1655/1999, som indeholder bestemmelser om planlægning på mellemlangt sigt gennem et vejledende flerårigt investeringsprogram (FIP), tilskyndelse til at etablere offentlige/private partnerskaber samt anvendelse af en mindre del af budgetmidlerne (1%-2%) til at støtte projekter, der involverer risikovillig kapital. I FIP-forslaget for 2001-2006, der blev vedtaget af Kommissionen i september 2001, er der fastsat i alt ca. 2,8 mia. EUR til 11 prioriterede projekter (Essen-projekterne), projektet vedrørende globale navigationssatellitsystemer ("Galileo") og fire grupper projekter af "fælles interesse". I 2001 blev der afsat i alt 563 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til TEN-transportprojekter under FIP, Galileo-projektet og projekter af fælles interesser uden for FIP. Hvad angår fordelingen af støtten for 2001 mellem de forskellige transportformer går langt den største del af EU's bevillinger til transportsektoren i henhold til TEN-transportbudgettet til jernbaneprojekter (næsten 55%) efterfulgt af Galileo (20,6%) og veje (12%). Kommissionen vedtog den 12. september 2001 en hvidbog om transport [9], hvor en reduktion af overbelastningen, miljøforureningen og ulykker er opstillet som de vigtigste transportpolitiske mål. For at opnå disse mål kræves en bedre balance mellem transportformerne, hvilket bl.a. kan sikres ved følgende aktioner: [9] Hvidbog: Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - de svære valg. KOM(2001)370 endelig udg. af 12.9.2001. - modernisering af jernbanetransporten gennem en reguleret åbning af markederne og promovering af søtransport og transport ad indre vandveje samt intermodalitet - etablering af nye infrastrukturer, især jernbaneinfrastrukturer, for at fjerne flaskehalsene - en prissætningspolitik, således at prisen for at anvende infrastrukturerne bedre afspejler omkostningerne for samfundet og bidrager til finansieringen af infrastrukturerne. For at opnå disse ambitiøse mål vil Kommissionen bl.a. gøre brug af finansieringsmulighederne i TEN-transportbudgettet, Samhørighedsfondens budget og EFRU-budgettet samt ISPA (det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument) i ansøgerlandene. I hvidbogen fremhæves især, at "i lyset af den nye strategi for bæredygtig udvikling bør denne samfinansiering med EU-midler omlægges, så der lægges langt større vægt på sporbaseret transport, søtransport og transport af indre vandveje [10]", hvilket især gælder EFRU-støtten til regionerne i centrum af EU, hvor overbelastningen er meget alvorlig. Hvad angår finansieringen af TEN-infrastrukturerne fremhæver hvidbogen ligeledes nødvendigheden af "i højere grad at gøre EU-støtten betinget af foranstaltninger, der garanterer, at de pågældende infrastrukturer hænger sammen, at de er interoperable og at de bidrager til et opsving i intermodal transport og til at øge sikkerheden. Hvis dette princip ikke overholdes, skal støtten tilbagebetales [11]". [10] Side 9. [11] Side 62. Ved at medtage disse forslag i hvidbogen imødekommer Kommissionen opfordringen i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg om "hvor det er relevant, at prioritere infrastrukturinvesteringer til offentlig transport og jernbaner, indre vandveje, kystnær skibsfart, intermodal transport og effektive kombinationsmuligheder". På telekommunikationsområdet havde Generaldirektoratet for Informationssamfundet og Generaldirektoratet for Regionalpolitik, som allerede nævnt i beretningen for 2000, i 1997 taget et fælles initiativ med det formål at forbedre kvaliteten af den lokale information om turisme og SMV'er gennem en kritisk masse af pålidelige data, der kan kombineres på kryds og tværs. Som led i dette initiativ blev 15 projekter medfinansieret af TEN-telekomprogrammet. Efter den tekniske evaluering af disse projekter blev den finansielle evaluering af 12 af projekterne afsluttet i 2001, mens den finansielle evaluering af de tre sidste projekter (Intourism, Tommy og Toursax) vil blive afsluttet i løbet af 2002. Initiativet har medført oprettelse af arbejdsgrupper, udvikling af pilotprojekter på forsøgsbasis og tekniske tiltag. Disse resultater er blevet hilst velkommen af de nationale turistudvalg, som tilskynder Det Europæiske Turistforbund til at udnytte resultaterne. Også Media Group, forbundets europæiske økonomiske firmagruppe, som forsker i anvendelsen af de nye medier i turistsektoren, opfordres til at anvende resultaterne. 2.4. Forenelighed med andre EF-politikker 2.4.1. Strukturfondene og beskæftigelsespolitikken I overensstemmelse med Amsterdam-traktaten aftalte stats- og regeringscheferne på Luxembourg-topmødet i november 1997 en ramme for en indsats baseret på medlemsstaternes forpligtelse til at opstille en række fælles beskæftigelsespolitiske mål bygget omkring fire søjler: beskæftigelsesegnethed, iværksætterkultur, tilpasningsevne og lige muligheder. Den såkaldte Luxembourg-proces er baseret på flere elementer: de retningslinjer for beskæftigelsen, medlemsstaterne skal følge i deres beskæftigelsespolitik, medlemsstaternes nationale handlingsplaner, den fælles rapport om beskæftigelsen og landespecifikke henstillinger. Således foregår Luxembourg-processen som et "rullende" program med årlig planlægning, overvågning, gennemgang og justering. De nationale handlingsplaner er vigtige, fordi de giver mulighed for at aflægge rapport om sammenhængen mellem strukturfondsindsatsen og beskæftigelsesstrategien. Mens de nationale handlingsplaner for 2000 indeholdt oplysninger om hovedlinjerne i planerne for programmeringsperioden 2000-2006, indeholdt de fleste af de nationale handlingsplaner for 2001 opdaterede oplysninger om de samlede udgifter vedrørende ESF og hermed nært beslægtede instrumenter i en form, der følger opbygningen i ESF-programmerne. Dette afspejler, at ESF anerkendes som et vigtigt instrument for gennemførelsen af de nationale handlingsplaner og derfor indgår som et væsentligt led i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, hvilket også var hensigten med den nye ESF-forordning. Rapporterne er imidlertid ikke udformet efter fælles retningslinjer, hvorfor det er vanskeligt at fastslå ESF's reelle bidrag til aktivering og innovation. En større sammenlignelighed vil kunne opnås, hvis rapporteringsmåderne standardiseres, således at præsentationen af oplysningerne bliver mere ensartet. Dette problem er blevet drøftet i ESF-udvalget. Udvalget har anmodet Kommissionen om bedre vejledning i, hvorledes medlemsstaterne skal rapportere om sammenhængen mellem den europæiske beskæftigelsesstrategi og ESF. Endvidere har udvalget henstillet, at rapporterne om ESF ikke kun kommer til at indeholde kvantitative data om antal projekter og budgetdata, men også kvalitative oplysninger. Kommissionen har taget hensyn til denne henstilling i sine retningslinjer for de nationale handlingsplaner for 2002, som alle medlemsstater har fået tilsendt. Det skal her nævnes, at der er ved at blive gennemført en større evaluering af virkningerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi, hvis resultater vil påvirke de fremtidige mål for denne strategi. Dette kan muligvis få betydning for strukturfondenes bidrag til den europæiske beskæftigelsesstrategi. 2.4.2. Strukturfondene, udviklingen af landdistrikter og fiskeripolitikken Strukturpolitikken for fiskerisektoren, der er en del af den fælles fiskeripolitik, har primært til formål at skabe en bæredygtig balance mellem fiskeressourcerne og udnyttelsen heraf. Strukturpolitikken skal også bidrage til fiskerivirksomhedernes overlevelse og bæredygtige udvikling, forbedre forsyningen med og udnyttelsen af fiskeri- og akvakulturprodukter og endelig bidrage til at revitalisere de fiskeriafhængige områder. EF-støtten eller den nationale støtte til fiskerflåden må under ingen omstændigheder bidrage til at forøge fiskeriindsatsen. Ud over støtten til endelig oplægning af fartøjer, som stadig ydes, ydes der også offentlig støtte til bygning af nye fiskerfartøjer, men kun, såfremt der uden offentlig støtte sker mindst en tilsvarende og gerne en væsentlig større kapacitetsindskrænkning. De af FIUF medfinansierede interventioner skal endvidere hjælpe alle dele af fiskerisektoren (fiskerflåde, forarbejdning og afsætning af produkter, akvakultur, havnefaciliteter) med at leve op til udfordringerne: globalisering af økonomierne, øgede kvalitetskrav hos forbrugerne, strengere hygiejnekrav og forbedring af arbejdsvilkårene om bord på fartøjerne. Udviklingspolitikken for landdistrikter indgår til dels i strukturfondspolitikken for mål 1- og mål 2-regionerne, nærmere bestemt i programmeringen af disse mål. En del af udviklingspolitikken for landdistrikter finansieres af EUGFL, Garantisektionen, nemlig ledsageforanstaltningerne til den fælles landbrugspolitik: tidlig indstilling af landbrugsaktiviteter, landbrugsmiljøforanstaltninger, skovrejsning i landbrugsområder samt udligningsgodtgørelser for landbrugsvirksomhed i ugunstigt stillede områder og områder, der er underkastet miljøkrav. I mål 2-regionerne er disse foranstaltninger integreret med de øvrige foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikter (investeringer i landbrugsbedrifter, etablering af unge landbrugere, uddannelse, forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugs- og skovbrugsprodukter samt tilpasning og udvikling af landdistrikterne), idet begge typer foranstaltninger i samtlige medlemsstater med undtagelse af Frankrig indgår i de samme planer for landdistriktudvikling (jf. forordning (EF) nr. 1257/1999), således at sammenhængen mellem foranstaltningerne er sikret. I mål 1-regionerne sørger Kommissionens tjenestegrene for, at den del af foranstaltningerne vedrørende udvikling af landdistrikter, der er omfattet af strukturfondsprogrammeringen, og som finansieres af EUGFL, Udviklingssektionen, har sammenhæng med den del, der finansieres af EUGFL, Garantisektionen. 2.4.3. Strukturfondene og miljøpolitikken Årsberetningen for 2000 beskrev rammerne og retningslinjerne for miljøets integrering i strukturfondene. Effektiviteten af denne integrationsproces var i 2001 genstand for en første vurdering: Forudgående miljøevaluering: For samtlige programmer skal der foretages en forudgående miljøevaluering. Denne var særdeles grundig for nogle af programmerne, men for næsten alle programmers vedkommende blev der konstateret en mangel på grundlæggende harmoniserede miljødata og -indikatorer. Direkte miljøinvesteringer: Af de 195 mia. EUR i strukturfondsbevillinger for 2000-2006 er ca. 20 mia. EUR (over 10%) afsat til direkte miljøinvesteringer (vand, spildevand, affald, jordbund og naturbeskyttelse), hovedsagelig i de sydlige lande. Hertil skal lægges Samhørighedsfondens miljøstøtte på 9 mia. EUR (50% af de samlede bevillinger), således at den samlede støtte til miljøinfrastruktur når op på 29 mia. EUR. Dette er en fordobling i absolutte tal i forhold til den foregående programmeringsperiode (1994-1999). Forbedring af gennemførelsen af miljølovgivningen: Kommissionen har søgt at sikre en bedre gennemførelse af miljølovgivningen ikke alene gennem den direkte finansiering, der er nævnt ovenfor, men også ved at gøre en korrekt gennemførelse af visse EF-miljødirektiver til betingelse for at modtage støtte til en række foranstaltninger. Dette gælder såvel de tematiske direktiver med en stærk lokal og regional dimension (f.eks. direktiverne om natur, affaldshåndtering og spildevand) som direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM). Udarbejdelsen af EF-lister over beskyttede levesteder til brug for Natura 2000-netværket er fortsat højt prioriteret af Kommissionen. Kommissionen har taget initiativ til at kæde forhandlingerne om strukturfondsprogrammerne sammen med fremsendelsen af listerne over Natura 2000-levesteder (som skulle have været fremsendt allerede i 1995), hvilket i høj grad har fremskyndet fremlæggelsen af listerne. I de tilfælde, hvor der fortsat er væsentlige mangler, er der truffet egnede afhjælpningsforanstaltninger. I årets løb vurderede Kommissionen Natura 2000-foranstaltningerne i de forskellige programmer og programtillæg, især hvad angår medfinansieringen af aktioner til bevarelse og forvaltning af levestederne. Kommissionen vurderede endvidere overensstemmelsen mellem ansøgningerne om medfinansiering og artikel 6 i "habitat"-direktivet. Herudover nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe, der ud fra artikel 8 i "habitat"-direktivet skulle fastslå finansieringsbehovet i forbindelse med Natura 2000-netværket og muligheden af at anvende fællesskabsmidler til dette formål. Noget lignende gør sig gældende for affaldsplanerne [12], hvor Kommissionen i 1997 havde anlagt sag mod næsten alle medlemsstaterne, fordi de ikke havde fremsendt affaldsplaner. I de tilfælde, hvor der ikke er aftalt nogen affaldsplan, opstår der finansieringsvanskeligheder. For tiden verserer der kun sådanne retssager mod enkelte medlemsstater. [12] Direktiv 75/442/EØF, som ændret ved 91/156/EØF. På spildevandsområdet skal såvel direktivet om byspildevand [13] som nitratdirektivet [14] overholdes. Projekter vedrørende rensning af byspildevand kan kun finansieres op til det relevante niveau (primær, sekundær eller tertiær rensning afhængig af områdernes følsomhed), jf. direktivet om byspildevand. Forhandlingerne om planerne for landdistriktudvikling medførte, at tempoet for udpegningen af følsomme områder i henhold til nitratdirektivet blev kraftigt accelereret. [13] Direktiv 91/271/EØF. [14] Direktiv 91/676/EØF. Forhandlingerne om strukturfondsprogrammerne har gjort det lettere at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, idet der er indført varierende støttesatser [15]. Anvendelsen af princippet vil blive yderligere fremmet, når rammedirektivet om Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger [16] bliver gennemført. [15] GD REGIO's arbejdspapir nr. 1, anvendelse af princippet "forureneren betaler". [16] Direktiv 2000/60/EF. Integrering: Integreringen af miljødimensionen i sektorpolitikkerne for industri, energi, transport, turisme, landbrug, menneskelige ressourcer og byudvikling er et fremtrædende element i de nye programmer. Det er nu berettiget at tale om en bæredygtig regionaludvikling i stedet for blot at tale om økonomisk udvikling. Da forvaltningen af strukturfondene er decentral, har miljømyndighederne ofte sammen med ngo'er på miljøområdet ansvaret for gennem forvaltnings- og overvågningsudvalgene at sikre integreringen. I en række lande som f.eks. Spanien, Portugal og Italien er der etableret netværk af regionale og nationale miljømyndigheder for at fremme overvågningen og integreringen. Netværkene er blevet finansieret over budgetterne for teknisk bistand. Der er bestræbelser i gang for at etablere tilsvarende netværk i andre medlemsstater. Miljølovgivning og -politik i 2001 og strukturfondene Kommissionen offentliggjorde i januar 2001 sit forslag til sjette miljøhandlingsprogram "Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar" (sjette MHP) [17], som blev godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet i juni 2002 [18]. I programmet foreslås en strategi til opfyldelsen af miljømålsætningerne, som omfatter gennemførelse af eksisterende miljølovgivning, integrering af miljødimensionen i andre politikker, udnyttelse af markedsmekanismer, opfordring til borgerne om at yde en indsats samt afgørelser om arealanvendelse og -forvaltning. I programmet fokuseres der endvidere på fire prioriterede indsatsområder: håndtering af klimaændringer, natur og biodiversitet, miljø og sundhed samt bæredygtig anvendelse af naturressourcerne og affaldshåndtering. Alle disse strategier og prioriteter har tilknytning til strukturfondene. [17] Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det sjette miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab, Europa-Parlamentets og Rådets forslag om miljøhandlingsprogrammet for Fællesskabet 2001-2010, KOM(2001)31 endelig udg. af 24.01.2001. [18] EFT-reference skal tilføjes. Et andet kendetegn ved sjette MHP er kravet om udarbejdelse af tematiske strategier på følgende områder: beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, beskyttelse af jordbunden, luftforurening, bæredygtig anvendelse af pesticider, bymiljø, bæredygtig udnyttelse og forvaltning af ressourcer samt genbrug af affald. Disse strategier skal ses som en helhed. Direktivet om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet blev godkendt i 2001 [19]. Da dette direktiv vil gælde for planer og programmer, vil det supplere det eksisterende direktiv om vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM), som gælder for projekter [20]. Direktivet vil først efter 2006 finde anvendelse på strukturfondene og planerne om landdistriktudvikling. [19] Direktiv 2001/42/EF. [20] Direktiv 97/11/EF af 03.03.97 om ændring af direktiv 85/337/EØF. 2.4.4. Strukturfondene og konkurrencepolitikken Fællesskabet har påbegyndt udviklingen af en økonomisk samhørighedspolitik, som især tager sigte på at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og de dårligst stillede regioners efterslæb. Men da en væsentlig del af strukturfondsinterventionerne er til direkte fordel for virksomhederne, er det vigtigt at sikre, at Fællesskabets regionalpolitik overholder konkurrencebestemmelserne. I 2001 færdiggjorde Kommissionen derfor undersøgelsen af foreneligheden med traktaten af de foranstaltninger, der er fastsat i enhedsprogrammeringsdokumenterne vedrørende strukturfondsinterventionerne i mål 2-regionerne for perioden 2000-2006. Komplementariteten og synergien mellem de to politikker kommer også til udtryk, når regionalstøtteordningernes forenelighed med det indre marked undersøges. I denne forbindelse er Kommissionen særlig opmærksom på de potentielle fordele ved støtten til fremme af den økonomiske udvikling i de dårligst stillede regioner, som dog ikke må påvirke konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstater på en måde, der er i strid med den fælles interesse. Der tages hensyn til disse principper ikke alene ved gennemgangen af de specifikke ordninger, men også ved gennemgangen af horisontale bestemmelser. Således er der i de nye EF-rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse [21] og i meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital [22] fastsat lempeligere betingelser, når støtten ydes til regioner, der i forvejen modtager støtte. [21] EFT C 37 af 3.2.2001. [22] EFT C 235 af 21.8.2001. Endelig har Kommissionen i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 994/98 [23] om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på visse former for horisontal statsstøtte fortsat sin revision af de fremgangsmåder, der skal følges ved ydelse af mindre konkurrencefordrejende støtte. Således blev der i 2001 vedtaget undtagelsesforordninger om de minimis-støtten [24], uddannelsesstøtte [25] og støtten til små og mellemstore virksomheder [26], som bl.a. forventes at medføre en forenkling af procedurerne for Fællesskabets medfinansiering af visse støtteordninger i den nuværende programmeringsperiode. [23] EFT L 142 af 14.05.1998. [24] EFT L 10 af 13.1.2001. [25] EFT L 10 af 13.1.2001. [26] EFT L 10 af 13.1.2001. 2.4.5. Strukturfondene og offentlige udbud I artikel 12 i den generelle strukturfondsforordning (EF) nr. 1260/1999 er det bestemt, at operationer, der medfinansieres af Fællesskabet, "skal være forenelige med traktaten og de retsakter, der er udstedt i henhold til denne, samt med Fællesskabets politikker og aktioner, herunder dem, der vedrører [...] offentlige udbud". Der er indført en kraftigere decentralisering af strukturfondsforvaltningen, idet medlemsstaterne og især forvaltningsmyndighederne har fået et større ansvar for indgåelsen af EF-finansierede kontrakter. For at sikre foreneligheden mellem disse procedurer og EF-bestemmelserne har Kommissionen, uden at dette dog berører dens ret til at gribe ind ved overtrædelser af fællesskabsretten, tilskyndet medlemsstaterne til at træffe forebyggende foranstaltninger som f.eks. passende uddannelse af det personale, der er involveret i indgåelsen af disse kontrakter, og udarbejdelse af vejledninger i indgåelse af kontrakter. Kommissionen sørger for, at fremgangsmåderne for indgåelse af kontrakterne er forenelige med fællesskabsretten ved at kontrollere, at de pågældende EF-direktiver bliver gennemført, og ved at udøve sine beføjelser til at gribe ind i tilfælde af overtrædelser. 2.4.6. Strukturfondene og ligestillingspolitikken Fremme af ligestilling mellem kønnene er blevet bedre forankret i den nye strukturfondsforordning, som opererer med en integreret ligestillingsstrategi. Sideløbende med den horisontale integrering af lige muligheder ("mainstreaming"] er der behov for specifikke foranstaltninger til fordel for kvinder for at reducere de uligheder, der stadig består. Denne nye lovgivningsmæssige ramme er af væsentlig betydning som hjemmel for og incitament til at gennemføre integreringen af ligestillingsdimensionen i strukturfondene. Kommissionen har udarbejdet et teknisk dokument om dette spørgsmål, som indeholder retningslinjer for den praktiske integrering af princippet om lige muligheder for kvinder og mænd i operationer, der medfinansieres af strukturfondene [27]. Ligestillingsdimensionen er ligeledes blevet indarbejdet i de metodebeskrivelser, der er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene vedrørende programmering, forhåndsevaluering overvågning og evaluering [28]. [27] Teknisk dokument 3 "Integrering af princippet om lige muligheder for kvinder og mænd i strukturfondsprogrammer og -projekter" (http ://inforegio.cec.eu.int). [28] Bilag 4 til arbejdspapir 2 "Forhåndsevaluering af strukturfondsinterventioner" behandler ligestillingen mellem kvinder og mænd. Datablad I i arbejdspapir 3 "Overvågnings- og evalueringsindikatorer" (http ://inforegio.cec.eu.int). Retningslinjer vedrørende overvågnings- og evalueringssystemer til brug for ESF-støtten i perioden 2000-2006. I forhandlingerne med medlemsstaterne om indholdet af de nye programmer understregede Kommissionen nødvendigheden af en mere effektiv ligestillingsindsats. Der er ved udarbejdelsen af de nye EF-støtterammer (EFSR'er) og enhedsprogrammeringsdokumenter (EPD'er) taget større hensyn til kønsdimensionen, ligesom der er indført specifikke ligestillingsforanstaltninger. I tråd med den europæiske beskæftigelsesstrategi følger ESF-programmerne en dobbeltstrategi omfattende dels specifikke foranstaltninger til fremme af ligestilling, dels en mere generel forpligtelse til "mainstreaming" i alle aktioner og prioriterede felter. I forhold til den foregående programmeringsperiode er kønsproblemerne herved blevet mere synlige, ligesom der tages mere hensyn til kønsaspektet i programmerne i alle faser fra udarbejdelsen over gennemførelsen til evalueringen. Kommissionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre, at disse mål faktisk nås og ikke blot bliver stående som principerklæringer. Nu, hvor gennemførelses fasen er begyndt, giver de årlige rapporter om gennemførelsen af strukturfondsprogrammerne og de årlige møder mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne oplysninger om de fremskridt, der gøres, og de hindringer, der mødes, i bestræbelserne på at opnå ligestilling. Med henblik på en mere effektiv overvågning af gennemførelsen af mainstreamingprincippet i strukturfondsoperationerne har Kommissionen styrket sine samarbejds- og koordineringsmekanismer og nedsat en arbejdsgruppe under Kommissionens tværtjenstlige ligestillingsgruppe. Arbejdsgruppen forbereder for tiden to vigtige begivenheder, som vil finde sted i 2002: "Tredje konference om integrering af kønsaspektet (mainstreaming) i strukturfondene" i juni 2002 samt Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af mainstreaming i strukturfondenes programmeringsdokumenter. Både konferencen og meddelelsen forventes at give et overblik over fremskridtene i mainstreamingprocessen i den nye programmeringsperiode og over de områder, hvor der ikke sker væsentlige fremskridt. Konferencen og meddelelsen vil beskrive vellykkede mainstreaming projekter og -instrumenter i strukturfondssammenhæng og udgøre et vigtigt input til midtvejsvurderingen af strukturfondene i 2003. For at få et bedre indblik i programmeringsdokumenterne og i ligestillingsforpligtelserne har Generaldirektoraterne for Beskæftigelse og Regionalpolitik iværksat omfattende undersøgelser af dette spørgsmål. Resultaterne af undersøgelserne forventes at foreligge i første halvår 2002 og vil danne grundlag for Kommissionens meddelelse. I 2002 vil der blive oprettet et netværk mellem de personer i medlemsstaterne, der har ansvaret for strukturfondenes ligestillingsaspekter, som i høj grad vil fremme udvekslingen af erfaringer og eksempler på god mainstreamingpraksis i strukturfondsoperationerne i hele EU. 2.4.7. Strukturfondene og informationssamfundet Udviklingen af informationssamfundet er en integrerende del af strukturfondspolitikken for 2000-2006. På topmødet i Lissabon blev der fastlagt en ambitiøs strategi (e-Europe), der inden 2010 skulle gøre EU til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed". I strukturfondsbudgettet for perioden 2000-2006 er der afsat 6 mia. EUR til udvikling af informationssamfundet. Den procentdel af EFRU- og ESF-bevillingerne, der er afsat til informationssamfundet i mål 1-regionerne for programmeringsperioden 2000-2006, varierer mellem 10,5% i Italien og 7,8% i Grækenland, mens procentdelen for Spanien og Portugal er henholdsvis 9,4% og 8,5% (selv om støtten til innovation og F&U er medregnet i disse to lande). Informationssamfundet er også højt prioriteret i de horisontale initiativer som f.eks. programmet for nyskabende aktioner og andre strukturfondsprogrammer som f.eks. URBAN II og INTERREG III. I 2001 blev der således i næsten alle mål 1-regioner (og ofte også i mål 2-regionerne) udarbejdet nationale og regionale strategier til fremme af informationssamfundet. De regionale og nationale operationelle programmer, der blev fremlagt i 2001, viser, at bevillingerne til aktioner vedrørende informationssamfundet udgør en væsentlig del af strukturfondenes samlede budget. Kommissionens tjenestegrene bidrager aktivt til indsatsen ved at deltage i de arbejdsgrupper vedrørende informationssamfundet, der er oprettet under overvågningsudvalgene, og ved at sikre, at initiativerne koordineres på national, regionalt og lokalt plan og har sammenhæng med e-Europe-målene. Der er ligeledes iværksat et særligt initiativ for regionerne i den yderste periferi. Der blev således i 2001 gennemført en undersøgelse om informationssamfundet og regionerne i den yderste periferi, og undersøgelsesresultaterne vil blive udnyttet til at fremme udviklingen af informationssamfundet i disse regioner. Endelig fremmes anvendelse af de evalueringsindikatorer (benchmarking) for e-Europe, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i november 2000 som middel til at vurdere virkningen af strukturfondsstøtten til informationssamfundet i medlemsstaterne. KAPITEL 3: EVALUERING OG FINANSKONTROL 3.1. Evalueringer gennemført i 2001 EFRU: I 2001 iværksatte GD REGIO syv undersøgelser om emner af regional- og strukturpolitisk relevans. Samtlige undersøgelser vil blive afsluttet i 2002. De syv undersøgelser er: - Efterfølgende evaluering af mål 1, 1994-1999, som har til formål at fastslå strukturfondenes effektivitet, omkostningseffektivitet og gennemslagskraft i mål 1-regionerne, påvise EF-merværdien og give en viden, der kan udnyttes såvel i programmeringsperioden 2000-2006 som i perioden efter 2006 - Efterfølgende evaluering af mål 2, 1994-1999, som har lignende formål som mål 1-evalueringen, men vedrører mål 2 - Efterfølgende evaluering af mål 6, 1994-1999, igen med samme formål som mål 1- og mål 2-evalueringerne - En input-output-undersøgelse, som har til formål at kvantificere de økonomiske virkninger af samtlige mål 1-interventionerne for alle medlemsstater i perioden 2000-2006 ved hjælp af en dynamisk input-output-model - En undersøgelse om informationssamfundet og den økonomiske og sociale samhørighed skal gøre det muligt at bedømme strukturfondenes økonomiske og strategiske bidrag til udviklingen af informationssamfundet (IS) i Europa. Undersøgelsen vil omfatte omfanget af ulighederne mellem regioner og socialgrupper på IS-området, strukturfondenes vigtigste IS-mål og -strategier og strukturfondenes faktiske og potentielle bidrag til udviklingen af informationssamfundet - En tematisk evaluering af de regionale og lokale beskæftigelsespagter vil være anledning til at undersøge relevansen, katalysatoreffekten og gennemslagskraften, omkostningseffektiviteten, merværdien og erfaringerne i almindelighed med beskæftigelsespagtmodellen, som er blevet anvendt i 89 områder mellem 1997 og 2001 - En tematisk evaluering af strukturfondenes bidrag til den bæredygtige udvikling gennemføres med henblik på at udvikle metoder, indikatorer og fremgangsmåder til brug for evalueringen af den bæredygtige udvikling i regionerne, påvise måder, hvorpå strukturfondene kan skabe bedre projekter, som fremmer den bæredygtige udvikling, og identificere de vigtigste eksplicitte eller implicitte strategiske afvejninger i forbindelse med regionaludviklingspolitikken. ESF: Hvad angår ESF blev de fleste af de endelige evalueringsrapporter for mål 1, 3 og 4 (Employment og Adapt) modtaget i 2000, og de sidste rapporter blev godkendt af overvågningsudvalgene i 2001. Efter modtagelsen af de sidste rapporter kunne resultaterne sammenfattes (de vigtigste resultater er allerede anført i strukturfondsberetningen for 2000). Resultaterne er nu offentliggjort i "Konklusioner af de endelige ESF-evalueringer", Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, oktober 2001, ISBN 92-894-1793-5. Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet referencerammen for den efterfølgende evaluering foretaget af eksterne bedømmere. Medlemsstaterne er blevet hørt under partnerskabsmøderne i forbindelse med ESF-evalueringen. Den efterfølgende evaluering skal gøre det muligt at måle resultaterne og virkningerne af ESF's mål 3- og mål 4-interventioner og af EF-initiativerne Employment og Adapt i perioden 1994-1999 i forhold til de fastsatte mål og at analysere EF-projektets bidrag til specifikke strukturproblemer samt indsatsens effektivitet. Også ESF-foranstaltningerne under EFSR'en for mål 1 vil blive gennemgået og senere blive genstand for en ny efterfølgende stikprøvevis evaluering med henblik på at måle virkningerne af strukturfondenes mål 1-indsats. Denne efterfølgende evaluering skal gøre det muligt dels at måle interventionernes virkninger for personer (de endelige støttemodtagere) og systemer (herunder indirekte støttemodtagere) i de forskellige medlemsstater, dels - så vidt muligt - at belyse Fællesskabets vurdering af interventionerne. Den horisontale prioritet "lige muligheder for mænd og kvinder" vil ikke blive genstand for en selvstændig evaluering, men bør behandles særskilt i hver af de nedennævnte evalueringer. Selv om evalueringen omfatter programmeringsperioden 1994-1999, vil evalueringsresultaterne og -erfaringerne kunne bidrage til: - udarbejdelsen af den næste situationsrapport om virkeliggørelsen af den økonomiske og sociale samhørighed - gennemførelsen af ESF 2000-2006 (mellemliggende evaluering i 2003 og opdatering heraf i 2005) - idéer til, hvorledes ESF kan udvikle sig efter 2006 - forhandlingerne om ESF-programmerne med nye medlemsstater efter udvidelsen - gennemgangen af ESF's bidrag til såvel den europæiske beskæftigelsesstrategi som den sociale integrationsproces (ifølge de nationale handlingsplaner). Evalueringen af 1998-pilotprojekterne vedrørende lokal socialkapital var emnet for den anden foreløbige rapport, der udkom i slutningen af 2001, mens den endelige rapport forventes at foreligge i slutningen af 2002. I forvaltningen af nyskabende foranstaltninger er indbygget et system for udnyttelse og formidling af projektresultater og erfaringer. Vellykket innovation skal "kapitaliseres" for at kunne udnyttes optimalt i planlægningen og eventuelt integreres i strukturfondenes mål 1-, mål 2- og mål 3-programmer samt de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen. Evalueringen tager sigte på at måle gennemslagskraften, det nyskabende indhold og effektiviteten af de opnåede resultater og muligheden for at formidle disse. Der vil også blive foretaget en evaluering af aktionerne vedrørende den sociale dialog i den nye økonomi. Evaluering af ESF-støttede programmer i perioden 2000-2006 Bestemmelserne om overvågning og evaluering er blevet skærpet for perioden 2000-2006. Hvad angår mål 1 og 3 har GD EMPL samarbejdet med medlemsstaterne om gennemførelsen af de retningslinjer, som var blevet udarbejdet og aftalt med medlemsstaterne i 1999 [29]. [29] Retningslinjer for overvågning og evaluering af ESF-støttede programmer for perioden 2000-2006 - juli 1999. I 2001 blev der først og fremmest arbejdet med evalueringsmekanismerne og etableret tekniske styregrupper for 2001. Styregrupperne udarbejdede mandaterne for midtvejsevalueringerne, hvis resultater forventes at foreligge i andet halvår 2003. Over halvdelen af de eksterne bedømmere af ESF-programmerne er blevet rekrutteret efter udbud. Evaluering af programmerne under EF-initiativet EQUAL Før påbegyndelsen af selve evalueringen af EQUAL-initiativet blev EF-retningslinjerne for denne evaluering [30] uddybet. Evalueringen skal foregå på tre niveauer: [30] "Key issues for the mid-term evaluation of EQUAL CIP in the Member States", EF's Generaldirektorat for Beskæftigelse og Sociale Anliggender - enhed EMPL/G.5, juli 2001. - en selvevaluering for hvert projekt, der gennemføres direkte af det udviklingspartnerskab, der forvalter projektet - en national evaluering af hvert program gennemført af uafhængige bedømmere - en evaluering på europæisk niveau af samtlige programmer, der også skal gennemføres af en uafhængig bedømmer, som primært skal vurdere det tværnationale samarbejde, effektiviteten af det europæiske netværk og følgerne for den politiske proces. Ligesom det var sket for mål 1 og 3, indførtes i 2001 diverse evalueringsmekanismer. Kommissionens tjenestegrene udarbejdede referencerammer til brug for et udbud vedrørende evalueringen på europæisk niveau. Hjælp til ansøgerlandene med henblik på evaluering af programmerne De fleste af ansøgerlandene har påbegyndt arbejdet med udviklingsplaner for at kunne modtage strukturfondsstøtte. Der har fundet bilaterale kontakter sted med Kommissionens tjenestegrene for at forberede udarbejdelsen af programmeringsdokumenterne. I denne forbindelse er forhåndsevalueringen et værdifuldt værktøj til forbedring af kvaliteten af strukturstøtten. Der er endvidere afholdt seminarer for at overføre knowhow til ansøgerlandenes forvaltninger. EUGFL-Udviklingssektionen: Efterfølgende evalueringer (1994-1999) vedrørende mål 5a, 5b og LEADER II: Medlemsstaterne og regionerne fremlagde et stort antal evalueringsundersøgelser vedrørende strukturfondsforanstaltningerne i perioden 1994-1999: Etablering af unge landbrugere, ugunstigt stillede områder, investeringer i landbrugsbedrifter, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, mål 5b-programmer samt EF-initiativet LEADER II. Undersøgelserne var gennemført af medlemsstaterne selv efter Kommissionens retningslinjer, men Kommissionen sammenfatter oplysningerne for at kunne drage konklusioner på EF-plan. Foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikter samt LEADER+ i perioden 2000-2006: Arbejdet med at fastlægge og udbrede kendskabet til en koordineret fremgangsmåde for evalueringen af EUGFL-programmerne i perioden 2000-2006 fortsatte, herunder udarbejdelse af retningslinjer for evaluering af EF-initiativet for landdistrikter, LEADER+. Som en del af forslagene til LEADER+-programmer modtog Kommissionen også forhåndsevalueringer. Den efterfølgende evaluering af programmerne for perioden 1994-1999 finder først sted i 2002-2003, men i 2001 påbegyndtes en evaluering af FIUF-støttens følger for forarbejdningsindustrien. 3.2. Gennemført kontrol EFRU i perioden 2000-2006 I 2001 foretog GD REGIO 27 kontrolbesøg for at kontrollere medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer for perioden 2000-2006. Hovedformålet var navnlig at forebygge, nemlig ved at undersøge, om systemerne opfyldte kravene i de nye forordninger nr. 1260/1999, nr. 438/2001 og nr. 448/2001, samt at hjælpe medlemsstaterne med at løse praktiske problemer med gennemførelsen af de nye bestemmelser. Til brug for kontrollen blev der udvalgt stikprøver af programmerne, hovedsagelig mål 1-programmer, men også enkelte mål 2-programmer, i alle 15 medlemsstater. Kontrolbesøgene varede normalt en uge og fordelte sig som følger: - ét besøg i Danmark, Tyskland, Irland, Nederlandene, Luxembourg og Østrig - to besøg i Belgien, Finland, Frankrig, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige - tre besøg i Grækenland, Italien og Portugal. GD REGIO udførte tillige en række kontroller på stedet af kortere varighed af artikel 7- og artikel 10-projekter (se nedenfor). Kravene om adskilte forvaltnings- og betalingsmyndigheder, attestering af mellemliggende udgiftsanmeldelser samt om en attest fra en uafhængig revisor ved programmernes afslutning skal opfyldes inden for vidt forskellige nationale forvaltningssystemer. Det har taget nogen tid at gennemføre de krævede ændringer, og arbejdet hermed er endnu ikke tilendebragt i alle lande. Hovedvanskeligheden har været at adskille funktionerne "udgiftsattestering" og "uafhængig revision" fra forvaltningsfunktionen, idet dette kræver en ny arbejdstilrettelæggelse - ofte samtidig med personalenedskæringer. Blandt problemerne med programforvaltningen kan nævnes: - Manglende autoritet over for formidlende organer og andre enheder, der udfører væsentlige funktioner, for hvilke forvaltningsmyndigheden i sidste instans er ansvarlig. Der er ofte tale om andre ministerier, som kan rangere højere i forvaltningshierarkiet end forvaltningsmyndigheden. Der er også tilfælde, hvor forvaltningsmyndighedens arbejde udføres af en enhed i et direktorat eller en afdeling, mens andre enheder i den samme afdeling og på samme niveau udøver andre funktioner, f.eks. som forvaltningsmyndighed, formidlende organer for visse foranstaltninger eller som interne revisorer, og hvor disse andre enheder traditionelt refererer ikke til forvaltningsmyndighedsenheden men til afdelingschefen - I mange tilfælde har forvaltningsmyndighederne endnu ikke givet de formidlende organer tilstrækkelig vejledning og instruktion om EU-bestemmelser, udgiftserklæringer, de nødvendige procedurer og checklister. Dette sker gradvis, men foreløbig er kravene til og procedurerne i de formidlende organer ikke standardiseret, således at forvaltningen af EU-midler varierer i kvalitet - En række formidlende organer har endnu ikke fastlagt de nødvendige procedurer, og ofte foreligger der ikke checklister og vejledninger. Det samme er tilfældet for jobbeskrivelser og personaleuddannelse. Der sker dog fremskridt på disse områder - Det er konstateret, at nogle af medlemsstaterne er begyndt at oprette interne revisionsenheder, der skal gennemgå systemernes funktion. Disse enheder kan yde forvaltnings- og betalingsmyndighederne stor støtte, især hvis det samtidig kan sikres, at enheder på et givet hierarkisk niveau kan få adgang til de systemer, der anvendes af enhederne umiddelbart derunder. Hvad angår betalingsmyndigheder skal bl.a. nævnes følgende: - Ikke alle forstår vigtigheden af betalingsmyndighedens attesteringsfunktion og det ansvar, denne funktion medfører. Betalingsmyndigheden udfylder ikke sin rolle, hvis den alene lægger udgiftsopgørelserne fra de formidlende organer til grund - Vejledningerne, checklisterne og uddannelserne var lige så mangelfulde hos betalingsmyndigheden som i resten af organisationen. Myndighederne var imidlertid klar over behovet for standardprocedurer og passende tilsyn i forbindelse med betalinger ud fra princippet om, at "to par øjne ser bedre end ét". Der er også fortsat problemer med informationssystemerne, selv om de nye systemer er en væsentlig forbedring i forhold til tidligere. F.eks. kan nævnes erklæringer til Kommissionen, der ikke har sammenhæng med de underliggende databaser, ufuldstændige moduler og utilstrækkeligt personale. I slutningen af 2001 manglede endnu enkelte planlagte undersøgelser af systemerne for 2000-2006, men undersøgelserne vil blive foretaget i første halvår 2002. Skrivebordskontrol af systembeskrivelser (artikel 5 i forordning nr. 438/2001) Ifølge forordning nr. 438/2001 skal medlemsstaterne senest tre måneder efter forordningens ikrafttræden eller godkendelsen af det pågældende program, afhængigt af hvilken af disse to frister der falder sidst, forelægge Kommissionen en beskrivelse af de anvendte forvaltnings- og kontrolsystemer for de nye programmer I de fleste tilfælde overholdt medlemsstaterne fristerne, og Kommissionen havde i slutningen af 2001 modtaget over 100 beskrivelser, idet lande med en centraliseret forvaltning dog ofte valgte muligheden for at fremlægge en fælles generel beskrivelse omfattende mange eller samtlige programmer. I andet halvår gennemgik GD REGIO ca. en tredjedel af beskrivelserne og gav tilbagemelding til de pågældende medlemsstater, som i mange tilfælde blev anmodet om yderligere oplysninger og uddybninger. GD REGIO forventer at være færdig med gennemgangen og tilbagemeldingerne i midten af 2002. Beskrivelserne betragtes af GD REGIO som en del af den forebyggende systemrevision, som kan advare medlemsstaterne om åbenbare problemer i tilfælde, hvor Kommissionen måske ikke vil være i stand til at foretage en kontrol på stedet inden for en overskuelig fremtid Artikel 7 og 10 i forordning nr. 2083/93 (direkte udgifter) kontrolundersøgelser Rækkevidde og formål: Ud over kontrolbesøgene og forberedelserne gennemført af GD REGIO i 2000 gennemførte artikel 7- og 10-revisionsholdet i 2001 i tre omgange finansiel kontrol og overensstemmelseskontrol af teknisk bistand og pilotprojekter som omhandlet i artikel 7 og 10. En stor del af kontrollen blev udført af eksterne revisorer og overvåget af Kommissionens personale. Kontrollen omfattede i alt et beløb på over 90 mio. EUR, hvilket skal sammenholdes med EU's forpligtelsesbevillinger på i alt ca. 145 mio. EUR. Formålene med samtlige artikel 7- og 10-projektkontroller var at kontrollere udgifternes overensstemmelse med Fællesskabets og medlemsstaternes regler samt at få bekræftet, at de i tilskudsskrivelserne fastsatte betingelser var overholdt. Gennemførelse: De første kontroller omfattede 39 kontrolbesøg i Danmark, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Irland, Spanien, Finland og Det Forenede Kongerige. Kontrollen blev udført i foråret 2001, og de endelige rapporter blev accepteret i juli og august efter en kvalitetsvurdering. De næste kontroller blev udført, efter at GD REGIO den 31. juli 2001 havde indgået en rammeaftale med et revisionsfirma. Kontrollerne omfattede 36 projekter, som gav anledning til 37 kontrolbesøg i Østrig, Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien og Sverige. Kontrollen på stedet blev afsluttet i slutningen af november 2001. Men på grund af vedvarende forsinkelser hos det kontraherede revisionsfirma foreligger en del af de endelige rapporter endnu ikke på støttemodtagernes officielle sprog. Skrivelserne til støttemodtagerne er ikke blevet sendt ud som planlagt, og i skrivende stund kan kontrolundersøgelsen ikke anses for afsluttet for disse projekters vedkommende. Endelig foretog GD REGIO's personale og eksterne revisorer en fælles kontrol af syv artikel 7-kontrakter om teknisk bistand. Arbejdet blev færdigt i januar 2002, og de endelige udgaver af rapporterne forventes at foreligge inden udgangen af marts 2002. Resultater: Resultaterne af artikel 7- og 10-undersøgelsen er stadig foreløbige. Der blev især (i næsten halvdelen af tilfældene) konstateret manglende eller ufuldstændig dokumentation for de registrerede beløb. Reglerne om regnskabsføring og udgifter til kontrolpersonale og eksperter var ikke fuldstændig overholdt for ca. en tredjedel af de kontrollerede projekter. For et stort antal projekters vedkommende kunne revisorerne også konstatere fejl som f.eks. forkert klassificering af udgifter eller forkert bogføring af investeringer. Det er først muligt at komme med et pålideligt skøn over størrelsen af de finansielle korrektioner som følge af kontrolundersøgelsen, når korrespondancen med støttemodtagerne om kontrolresultaterne er afsluttet. En af sagerne er blevet videregivet til OLAF med henblik på videre undersøgelser. Forordninger Den 2. marts 2001 godkendte Kommissionen forordning nr. 438/2001 og nr. 448/2001 om forvaltnings- og kontrolsystemerne til brug for programmerne for 2000-2006 og procedurerne for finansielle korrektioner. Forordningerne havde i 2000 været genstand for intense drøftelser med de nationale myndigheders repræsentanter i strukturfondsudvalgene. Samtidig godkendte Kommissionen interne retningslinjer for de finansielle korrektioner, den eventuelt selv skulle foretage, især på basis af ekstrapolation eller en fast sats. ESF-kontrol I 2001 blev der gennemført 41 kontrolbesøg i samtlige medlemsstater. Kontrolbesøgene kan opdeles i følgende undergrupper: Systemrevision: 21 Særlig kontrol: 3 Kontrol med anvendelsen af forordning nr. 2064/97: 11 Forebyggende kontrol: 1 Kontrol af artikel 6-projekter: 5 I princippet vil hver medlemsstat fra 2001 modtage et årligt besøg. I 2001 blev der lagt særlig vægt på kontrol med anvendelsen af forordning nr. 2064/97. Kontrolbesøgene fandt sted i regioner, hvor dette punkt ikke havde været omfattet af de tidligere systemrevisioner. Der var relativt store forskelle i kvaliteten af de nationale kontrolmyndigheders kontrolarbejde. Det planlagte antal forebyggende kontroller i forbindelse med den første evaluering af beskrivelserne af forvaltnings- og kontrolsystemerne (artikel 5 i forordning nr. 438/2001) måtte reduceres som følge af store arbejdsmængder eller manglende beskrivelser. De forebyggende kontroller vil være en væsentlig del af kontrollerne i 2002. Enheden for systemrevision og efterfølgende kontrol har fra 2001 fået tættere kontakt med medlemsstaternes kontrolmyndigheder, idet koordinationsmøderne med fem medlemsstater blev udvidet med bilaterale møder. Princippet om mindst to kontakter om året blev bekræftet, og der var kontakt med tre kontrolmyndigheder i 2001. EUGFL-kontrol Den samlede kontrolaktivitet i 2001 kan sammenfattes således: Indtil den 1. maj 2001 var der foretaget fire kontrolbesøg (tre i Italien og ét i Spanien), hvor der især blev fokuseret på kontrollen af de anmeldte udgifters støtteberettigelse, oftest som følge af anmeldelser af uregelmæssigheder modtaget af GD AGRI. I andet halvår 2001 blev der gennemført yderligere 14 kontrolbesøg (tre i Tyskland, tre i Italien, to i Spanien og ét i henholdsvis Belgien, Frankrig, Grækenland, Portugal, Irland og Det Forenede Kongerige), hvor programmerne for perioden 1994-1999 blev kontrolleret. Kontrollen var især koncentreret om en evaluering af de af medlemsstaterne anvendte forvaltnings- og kontrolsystemer. Der var sat særlig fokus på overholdelsen af kontrolkravene i forordning nr. 2064/97, kvaliteten af revisionssporet og de procedurer, medlemsstaterne følger i praksis for at sikre, at udgiftserklæringerne til Kommissionen er pålidelige og korrekte. Hyppigt afdækkede problemer vedrørte: - For sen eller utilfredsstillende anvendelse af forordning nr. 2064/97 - Vanskeligheder med at afstemme de til Kommissionen anmeldte udgifter med de underliggende transaktioner - Tilfælde af ikke-støtteberettigede udgiftsposter eller projekter. Kontrollen af programmerne for 1994-1999 vil fortsætte i 2002, således at programmerne kan blive afsluttet. Med hensyn til FIUF-programmer har GD FISH følgende opgaver: - Gennemgang af medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, for så vidt fiskerisektoren har udviklet og anvendt egne systemer - Planlægning, gennemførelse og opfølgning af efterfølgende kontrol på stedet i medlemsstaterne - Afholdelse af et møde med én medlemsstat om koordinering af finanskontrollen samt deltagelse i koordineringsmøderne for de øvrige medlemsstater. Et andet væsentligt led i forberedelsen af kontrollen på stedet er gennemgangen af medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, der normalt foretages som en skrivebordskontrol på grundlag af beskrivelser. Derfor har det også været nødvendigt at ændre procedurerne for kontrollen på stedet, og denne ledsages nu ofte af en gennemgang og evaluering af systemerne. I 2001 gennemførte GD FISH 12 kontroller på stedet (Østrig, Danmark, Frankrig, Grækenland, Portugal og Sverige). Kontrollerne omfattede især projekter vedrørende akvakultur, forarbejdning samt modernisering af fiskerfartøjer. Det blev endvidere kontrolleret, om de nationale programkontroller opfyldte finanskontrolbestemmelserne i EF-forordningerne. I ét tilfælde (Østrig) omfattede kontrollen på stedet en gennemgang og evaluering af forvaltnings- og kontrolsystemerne for programmerne for perioden 2000-2006. Den kontrol, der er nødvendig for at afslutte programmerne for perioden 1994-1999, samt gennemgangen af de nye forvaltnings- og kontrolsystemer fortsætter i 2002. Kontrol foretaget af OLAF I 2001 påbegyndte Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 65 nye undersøgelser af svig eller mistanke om svig (26 vedrørende EFRU, 29 vedrørende ESF, fem vedrørende EUGFL-Udviklingssektionen og fem vedrørende FIUF) og gennemførte 23 kontrolbesøg med henblik på at kontrollere strukturindsatsen - enten alene eller i enkelte tilfælde sammen med de pågældende tjenestegrene. Halvdelen af disse kontrolbesøg vedrørte undersøgelser, der var sat i gang i de foregående år, mens den anden halvdel vedrørte nye undersøgelser. Næsten samtlige kontrolbesøg skete med hjemmel i forordning (EF) nr. 2185/96 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af EF's finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder. Over halvdelen af kontrolbesøgene vedrørte især ESF-området, og to tredjedele af disse kontrolbesøg var resultatet af nye undersøgelser påbegyndt i 2001. Endelig vedrørte ét kontrolbesøg en FIUF-sag, der blev sat i gang i 2001, mens to besøg vedrørte undersøgelser påbegyndt i 1997 i sager vedrørende EUGFL, Udviklingssektionen. Undersøgelserne afdækkede tilfælde med en række problemer såsom støttemodtagernes manglende delfinansiering, overtrædelse af reglerne for offentlige indkøb, ikke-støtteberettigede udgifter og anmeldelse af udgifter før deres faktiske afholdelse. Der var også eksempler på betalingsanmodninger, hvor der ikke kunne etableres en forbindelse til projekterne i marken. For 2001 underrettede medlemsstaterne i medfør af forordning (EF) nr. 1681/94 endvidere Kommissionen om ca. 1 190 tilfælde af uregelmæssigheder eller svig omfattende et beløb på i alt 199 120 000 EUR. Det fremgår, at antallet af uregelmæssigheder har stabiliseret sig i forhold til 2000, men at større beløb var involveret i 2001. Det skal også understreges, at de anmeldte uregelmæssigheder ikke nødvendigvis udgør tilfælde af svig, der kræver påvisning af forsætlig svig. Det skal ligeledes bemærkes, at selv om der i de senere år er konstateret væsentlige fremskridt hvad angår anvendelsen af ovennævnte forordnings artikel 5, hvorefter medlemsstaterne i hvert enkelt tilfælde skal meddele Kommissionen, hvorledes de har behandlet de afdækkede uregelmæssigheder, findes der mange eksempler på indberettede tilfælde, som ikke er blevet fulgt op, selv om fristerne for afslutningen af de pågældende programmer er udløbet. Ved afslutningen af programmerne for perioden 1994-1999 vil samtlige tilfælde, hvorom Kommissionen er blevet underrettet i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1681/94, endvidere normalt skulle være færdigbehandlet bortset fra de tilfælde, hvor sagerne er suspenderet på grund af retslig forfølgning. Punkt 10 i Kommissionens afgørelse om retningslinjerne for den finansielle afslutning af strukturfondenes operationelle interventioner (1994-1999) finder anvendelse på sidstnævnte sager. Den nye forordning (EF) nr. 448/2001 knytter således den finansielle korrektion sammen med de rapporter, der fremlægges i henhold til forordning (EF) nr. 1681/94, og forpligter medlemsstaterne til én gang om året at sende Kommissionen en oversigt over indledte tilbagebetalingsprocedurer, hvilket vil lette den fremtidige finansielle overvågning og gøre det lettere at drage medlemsstaten til ansvar for beløb, der er gået tabt som følge af medlemsstatens forsømmelighed. Derfor er det af største betydning for medlemsstaterne, at forordningen anvendes korrekt. KAPITEL 4: DIALOG/INFORMATION 4.1. Europa-Parlamentet Dialogen med Europa-Parlamentet foregår først og fremmest under møder med Parlamentets udvalg, især Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme. Dette udvalg traf to lovgivningsmæssige beslutninger og afgav to initiativbetænkninger, som blev vedtaget på plenarmøder: - Den 14. juni 2001: Lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (Markov-betænkningen) - Den 20. september 2001: - Lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1267/1999 om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (Folias-betænkningen) - Den 11. årsberetning om strukturfondene 1999 (Nogueira Román-betænkningen) - Årsrapport for Samhørighedsfonden 1999 (Marques-betænkningen). Kommissær Michel Barnier, som har ansvaret for regionalpolitikken, har regelmæssigt og personligt underrettet Europa-Parlamentet om udviklingen i de regionalpolitiske sager. Således fremlagde Michel Barnier den 30. januar 2001, dvs. samme dag, som den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed blev vedtaget, et resumé af dette dokument under Parlamentets plenarmøde og startede debatten om den fremtidige samhørighedspolitik i et udvidet EU. Han fremkom ligeledes med en udtalelse om den fremtidige samhørighedspolitik på plenarmødet den 19. september 2001. På møder i Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme den 25. januar og 9. oktober 2001 fremlagde Michel Barnier sit arbejdsprogram og gjorde status over det første år i programmeringsperioden 2000-2006, programmeringen under mål 1 og 2 samt budgetgennemførelsen. Den 25. marts 2001 forelagde han endvidere udvalget den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed. Flere gange i løbet af året hastebehandlede Europa-Parlamentet de forskellige naturkatastrofer, nogle af medlemsstaterne var blevet ramt af, nemlig oversvømmelserne i Portugal (behandlet den 15. februar 2001) og oversvømmelserne i Frankrig (behandlet den 17. maj 2001). Forbindelserne mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet, og især med Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme, styres i det væsentlige af den adfærdskodeks for gennemførelsen af strukturpolitikken, der blev underskrevet den 6. maj 1999 af formændene for de to institutioner, Santer og Gil Robles. I løbet af 2001 fortsatte Kommissionen fremsendelsen af programmeringsdokumenterne vedrørende mål 1 og 2 (EFSR'er, OP'er og EPD'er) for samtlige medlemsstater til Europa-Parlamentet. Kommissionen fremsendte ligeledes de afgørelser, der var truffet af Komitéen for Udvikling og Omstilling i Regionerne og Forvaltningskomitéen for Førtiltrædelsesinstrumentet. Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter følger nøje alle EF-initiativer vedrørende udvikling af landdistrikter og har ofte i sine beslutninger og udtalelser generelt udtalt sig til fordel for en styrkelse af den anden søjle (udvikling af landdistrikter) i den fælles landsbrugspolitik. I 2001 vedtog Parlamentet to initiativbetænkninger vedrørende udvikling af landdistrikter. Den ene betænkning vedrørte landbrug i bjergområder, og heri opfordrede Parlamentet til at være særlig opmærksom på denne del af Europas landbrug. Den anden betænkning vedrørte situationen for unge landbrugere i Fællesskabet. Da lovgivningsrammen for perioden 2000-2006 allerede var fastlagt, behandlede Parlamentet i 2001 kun ét lovforslag om udvikling af landdistrikter. Forslaget vedrørte en forhøjelse af loftet over offentlig støtte til en række strukturforanstaltninger til fordel for de franske oversøiske departementer, Açores, Madeira og Canarias. 4.2. Strukturfondskomitéer og -udvalg Komitéen for Udvikling og Omstilling i Regionerne (KUOR), der fungerer både som forvaltningskomité og som rådgivende komité i henhold til artikel 48 i Rådets forordning nr. 1260/1999 af 21. juni 1999, holdt 11 møder i 2001. KUOR ændrede sin forretningsorden for at bringe den i overensstemmelse med den standardforretningsorden, der er vedtaget af Kommissionen. Som forvaltningskomité udtalte KUOR sig positivt om det tværregionale samarbejde INTERREG III C, om ændringerne af INTERREG-retningslinjerne og om retningslinjerne for de nyskabende EFRU-aktioner for perioden 2000-2006. Som rådgivende komité udtalte KUOR sig om revisionen af listen over mål 2-områder, de former for teknisk bistand, der er omhandlet i forordningens artikel 23, om EPD'erne og om EFSR'erne. KUOR afgav ligeledes positiv udtalelse om de forordninger vedrørende gennemførelsen af forordning nr. 1164/94, der vedrører retningslinjerne for forvaltning og kontrol og de finansielle korrektioner (Samhørighedsfonden). KUOR tog positivt imod den anden samhørighedsrapport og INTERACT-programmet for etablering af et netværk inden for rammerne af INTERREG-initiativet med henblik på at udveksle oplysninger og erfaringer og indføre et samarbejde. KUOR havde mange drøftelser om anvendelsen af de forskellige forordninger, bl.a. vedrørende: - Proceduren for den finansielle afslutning af de operationelle interventioner under programmerne for perioden 1994-1999 (generelle regler, forlængelse af betalingsfristen, bestemmelser om de retlige procedurer, der er omhandlet i artikel 52, stk. 5, og artikel 8 i forordning nr. 2064/97 osv.) - Programmeringen af strukturfondene for perioden 2000-2006 (resultater af programmeringen for mål 1, fremlæggelse af de årlige rapporter om gennemførelsen, behandling og kontrol af programtillæg, resultatreserve, betalingsanmodninger, beskrivelse og kontrol af forvaltnings- og kontrolsystemer, betalinger til de endelige støttemodtagere, regler for beregning af tilbagebetalinger, medfinansiering af lån med rentegodtgørelser, der løber ud over programmeringsperioden, anvendelse af bilag IV til forordning nr. 438/2001). Endelig oprettede KUOR en arbejdsgruppe for lokal-, regional- og byudvikling, som holdt fem møder. I overensstemmelse med sin forretningsorden aflagde arbejdsgruppen rapport over for KUOR, den eneste instans, der er beføjet til at træffe beslutninger. Arbejdsgruppen drøftede spørgsmål vedrørende lokal-, regional- og byudvikling (EF-politikkernes lokale og regionale følger og ulemperne ved den manglende koordinering, resultat af byanalyserne og gennemgangen af byanliggender, den lokale, regionale og bymæssige dimension af mål 1- og mål 2-programmerne for programmeringsperioden 2000-2006, hvidbog om transport, konklusioner fra og opfølgning af mødet den 9. oktober 2001 i Det Politiske Råd for Storbyer, netværk til brug for udveksling af erfaringer (URBAN), det europæiske forskningsrum og det sjette rammeprogram). ESF-udvalget holdt fire møder i 2001. I fortsættelse af arbejdet i 2000 blev den nye ESF-programmering for 2000-2006 (hensyntagen til Socialfondens prioritering og den nye beskæftigelsesstrategi samt sammenhængen med de nationale handlingsplaner) for de medlemsstater, der ikke var blevet behandlet i 2000, fremlagt. Andre aspekter af Socialfonden blev drøftet, f.eks. meddelelsen om nyskabende foranstaltninger og lokaludvikling, forløbet af EQUAL-programmeringen og god praksis i EQUAL-anliggender samt ESF's rolle i gennemførelsen af de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen. Året igennem blev medlemmerne af udvalget orienteret om den generelle udvikling i de forskellige aspekter af beskæftigelsesstrategien og om alle strategiens implikationer for Socialfonden. Udvalgsmedlemmerne blev ligeledes løbende underrettet om udviklingen i udvidelsesforhandlingerne, især de forskellige aspekter, der behandles i gruppen på højt niveau. Kommissionen forelagde ESF-udvalget en situationsrapport vedrørende evalueringerne og rapporten om aktionerne i henhold til ESF-forordningens artikel 6. ESF-udvalget drøftede ligeledes rapporten om den økonomiske og sociale samhørighed, meddelelsen om ESF's støtte til den europæiske beskæftigelsesstrategi og rapporten om "e-inclusion" samt arbejdet i Dublin-instituttet om industrielle forandringer. Udvalget udvekslede også synspunkter om en række temaer som f.eks. kvalifikationer og mobilitet, livslang uddannelse og grønbogen om virksomhedernes sociale ansvar. STAR-komitéen (landbrug og udvikling af landdistrikter) holdt 12 møder i 2001. Komitéen fungerede som forvaltningskomité efter fremgangsmåden i artikel 47, stk. 3, i følgende spørgsmål: - Forordning (EF) nr. 1750/99 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1257/99 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra EUGFL. Komitéen afgav positiv udtalelse om to ændringer og én undtagelse - Forordning (EF) nr. 2603/99 om overgangsregler for forordning nr. 1257/99. Komitéen afgav positiv udtalelse om én ændring - Forordning (EF) nr. 1268/99 om førtiltrædelsesinstrumentet SAPARD. Komitéen afgav positiv udtalelse om én ændring - Forordning (EF) nr. 2759/99 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1268/99 og førtiltrædelsesinstrumentet SAPARD. Komitéen afgav positiv udtalelse om én ændring - Komitéen afgav positiv udtalelse om 38 planer for landdistriktudvikling i henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/99, én ændring vedrørende en plan for landdistriktudvikling i medfør af artikel 4 i forordning (EF) 1268/99 for Letland samt to ændringer af støtteprogrammer vedrørende miljøbeskyttelse i henhold til artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2078/92. Komitéen for Fiskeri og Akvakultur afholdt fire møder i 2001 og behandlede følgende spørgsmål: - drøftelse og udtalelse efter afstemning (efter fremgangsmåden i artikel 47, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/1999) om udkastet til Kommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser for de i forordning (EF) nr. 2792/1999 fastlagte aktioner. Komitéen afgav positiv udtalelse med kvalificeret flertal - drøftelse og udtalelse efter afstemning (efter fremgangsmåden i artikel 18 i forordning (EF) nr. 3760/1992) om udkastene til Kommissionens afgørelser om godkendelse af de permanente ordninger for kontrol med fornyelsen og moderniseringen af fiskerflåderne - drøftelse og udtalelse efter afstemning om to afgørelser vedtaget af Kommissionen om nedsættelse af støtten til to projekter vedrørende oprettelse af blandede selskaber i fiskerisektoren (et dansk og et spansk projekt). Forvaltningskomitéen afgav med kvalificeret flertal positiv udtalelse om begge afgørelser - drøftelse og udtalelse efter afstemning om to afgørelser vedtaget af Kommissionen om nedsættelse af støtten til to projekter vedrørende oprettelse af blandede selskaber i fiskerisektoren (et portugisisk og et spansk projekt). Forvaltningskomitéen afgav med kvalificeret flertal positiv udtalelse om begge afgørelser. 4.3. Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Som led i dialogen med ØSU i 2001 underskrev formændene for de to institutioner, Prodi og Frerichs, den 24. september en samarbejdsprotokol, som fastlægger forbindelserne mellem Kommissionen og ØSU fremover. Kommissionen fulgte fortsat nøje arbejdet i ØSU. På det regionalpolitiske område afgav ØSU en række udtalelser, herunder udtalelser om "ændringer af de generelle bestemmelser om strukturfondene" (Mengozzi-rapporten), "integreret kystplanlægning" (Bento Gonçalves-rapporten) og "europæisk politik vedrørende grænseoverskridende samarbejde og erfaringer med INTERREG-programmet" (Barros Vale-rapporten). ØSU vedtog to initiativudtalelser om henholdsvis den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed og Kommissionens meddelelse om resultaterne af strukturfondsprogrammeringen for perioden 2000-2006 (mål 1) (Christie-rapporterne). ØSU behandlede endvidere årsberetningen om strukturfondene for 1999 (Burani-rapporten) og årsrapporten om Samhørighedsfonden for 1999 (Pezzini-rapporten). På ØSU's plenarmøde den 31. maj 2001 kom kommissær Michel Barnier med et indlæg om EU's fremtid. ØSU afgav 13 udtalelser vedrørende landbrugsområdet i 2001. GD AGRI fulgte fortsat nøje ØSU's beslutninger og havde et tæt samarbejde med de særlige studiegrupper og afdelingen "landbrug, udvikling af landdistrikter og miljø". I sin udtalelse om finansieringen af den fælles landbrugspolitik udtrykker ØSU tilfredshed med forslaget om at ændre de "negative udgifter" til "allokerede indtægter", fordi sidstnævnte kan anvendes til at finansiere de af EUGFL, Garantisektionen, afholdte udgifter uden at medføre en ekstra belastning for det fælles budget. I sin udtalelse "ny økonomi, vidensamfund og udvikling af landdistrikter: udsigter for unge landbrugere" anfører ØSU, at i et Europa under hastig udvikling som følge af globaliseringen og "den nye økonomi" gør man sig tanker om fremtiden for landbruget og landdistrikterne og om de nye generationers forventninger hertil. ØSU ønsker, at Kommissionen og medlemsstaterne gennem de normale EF-finansieringskanaler, bl.a. strukturfondene, fremmer støtten til samarbejds- og udvekslingsprojekter mellem virksomheder, skoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner, universiteter og forskningscentre om spørgsmål af interesse for landbruget og landdistrikterne. ØSU opfordrer også til at støtte decentrale lokale og regionale handlingsplaner og oprettelse af lokale kontorer til fremme af udviklingen af landbruget og lokalsamfundene i landdistrikterne. ØSU har med henblik her på fremsat en række forslag til konkrete initiativer. På sit 382. plenarmøde den 30. og 31. maj 2001 vedtog ØSU enstemmigt en udtalelse om den "11. årsberetning om strukturfondene (1999)" (KOM(2000)698 endelig udg. - bind I og II). ØSU fastslog, at der på landbrugsområdet var sket forbedringer hvad angår mål 5a (modernisering af landbrugsstrukturerne), idet udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillinger nu ligger på 96% og for betalingsbevillinger 70%. Bevillingsudnyttelsen under mål 5b (udvikling af landdistrikter) var også accelereret kraftigt i 1999 (99% for forpligtelsesbevillingerne og 68% for betalingsbevillingerne). Dialogen med arbejdsmarkedets parter om udviklingen af landdistrikter foregår i Den Rådgivende Komité for Udvikling af Landdistrikterne, som er nedsat af Kommissionen i henhold til afgørelse 98/235/EF. Denne rådgivende komité afholdt to møder i 2001, nemlig den 31. maj og den 15. november. Under begge møder udvekslede Kommissionen og repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i EU erfaringer og synspunkter om det første gennemførelsesår for programmerne vedrørende udvikling af landdistrikter (EUGFL, Garantisektionen) og om LEADER+. Den 31. maj drøftede man god landbrugspraksis og udvekslede herefter synspunkter om udkastet til Rådets konklusioner om integrering af miljøaspekter og aspekter vedrørende bæredygtig udvikling i den fælles landbrugspolitik. Endvidere underrettede Kommissionen Den Rådgivende Komité om opdateringen af aktiviteterne vedrørende udviklingen af landdistrikter samt om de fælles regler for den fælles landbrugspolitiks direkte støtteordninger, der er indeholdt i Rådets forordning (EF) nr. 1259/99. Af andre punkter, der blev taget op på mødet den 15. november, skal nævnes en situationsrapport om LEADER+-overvågningscenteret. Den 6. februar og den 29. november 2001 mødtes også den faste arbejdsgruppe vedrørende kvinder i landdistrikterne, der er nedsat under Den Rådgivende Komité for Udvikling af Landdistrikterne, for at drøfte emner som f.eks. kvalitet og promovering af landbrugsprodukter og lige muligheder i strukturfondene og LEADER+. Endvidere holdt to ad hoc-arbejdsgrupper under Den Rådgivende Komité for Udvikling af Landdistrikterne, der har 12 eksperter som medlemmer, møder henholdsvis den 15. marts og den 3. oktober for at drøfte LEADER+-projekternes karakter og indlede en diskussion om det fremtidige Overvågningscenter for Landdistrikterne samt det tværterritoriale samarbejde. Den 3. oktober drøftedes gennemførelsen af den horisontale forordning nr. 1259/99, især forordningens krav med hensyn til miljøbeskyttelse (artikel 3) og bestemmelserne om graduering (artikel 4). Ligesom for ØSU's vedkommende vedtog formændene Prodi og Chabert et samarbejdsprotokollat den 20. september 2001. Dette protokollat fastlægger forbindelserne mellem Kommissionen og Regionsudvalget (RU). Regionsudvalget behandlede og vedtog over ti udtalelser fra sit udvalg nummer 1 om GD REGIO's kompetenceområde. RU udarbejdede et arbejdsdokument (Zaplana Hernandez-Soro-rapporten) samt en udtalelse om den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (Zaplana Hernandez-Soro- og Tindemans-rapporten). RU fortsatte endvidere sit arbejde med det grænseoverskridende samarbejde, idet det drøftede et informationsnotat den 9. april og et initiativ taget af Rombouts. Udvalget afgav tillige udtalelse om 1999-beretningen vedrørende strukturfondene (Tillich-rapporten) og 1999-rapporten om Samhørighedsfonden (Bree-rapporten). I øvrigt fulgte GD REGIO i 2001 op på 17 udtalelser fra RU vedrørende regionalpolitikken, herunder om "byanalyser", "EU's regionalpolitiske struktur og mål på baggrund af udvidelsen og globaliseringen" samt den "anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed". Kommissæren med ansvaret for regionalpolitikken, Michel Barnier, deltog med et indlæg på RU's plenarforsamling den 14. februar 2001. Han gjorde bl.a. status over programmeringen og fremlagde den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed. På det landbrugspolitiske område vedtog Regionsudvalget i 2001 seks udtalelser. GD AGRI's eksperter deltog i udarbejdelsen af udtalelserne for at redegøre for Kommissionens holdning, informere og besvare medlemmernes spørgsmål. I sin udtalelse om "de regionale konsekvenser af EU's landbrugspolitik og politik vedrørende udvikling af landdistrikter" afgav udvalget en politisk bedømmelse af situationen og drøftede grundelementerne i en integreret politik for udvikling af landdistrikter samt gennemførelsen af de hertil knyttede programmer. I udtalelsen "projekter for de unge i europæisk landbrug" er det anført, at aldringen af EU's landbrugere har alvorlige konsekvenser og i flere regioner udgør en trussel mod udviklingen af landdistrikter, fysisk planlægning, miljøbeskyttelse og landskabsbeskyttelse. RU har herudover nævnt, at aldringen især i bjergområderne og de ugunstigt stillede områder skader mulighederne for en effektiv gennemførelse af den nye politik for udvikling af landdistrikter. Derfor finder RU det absolut nødvendigt at råde over værktøjer, der gør det muligt at analysere dataene, finde frem til årsagerne og bidrage til løsningerne. 4.4. Arbejdsmarkedets parter Dialogen om regionaludvikling med arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer fortsatte, og det årlige møde, der er foreskrevet i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1260/99, fandt sted den 14. marts 2001. Der blev afholdt to andre møder i årets løb, hvor der var lejlighed til en grundig behandling af mange emner: - Kommissionen gjorde status med hensyn til partnerskabernes inddragelse i programmeringen. Det fremgik klart heraf, at de forskellige medlemsstater følger forskellig praksis. Det anerkendes dog, at der trods en generel tilbøjelighed til ikke at gøre en større indsats, end bestemmelserne foreskriver, er sket fremskridt i forhold til den foregående periode - Der blev afholdt et ad hoc-møde efter fremlæggelsen af den anden samhørighedsrapport, hvor rapporten blev grundigt behandlet. Parterne blev endvidere opfordret til at deltage i Samhørighedsforummet i Bruxelles i maj - Parterne interesserer sig stadig mere for følgerne af udvidelsen. Dette punkt blev taget op ikke alene under hovedmødet, men også på et særligt møde, hvor Kommissionens tjenestegrene præsenterede ISPA og SAPARD og havde lejlighed til indgående at diskutere spørgsmålet med parterne. Parterne var meget tilfredse med de hyppige møder med Kommissionen. Denne praksis vil blive videreført, idet man på møderne vil koncentrere sig om bestemte emner: ISPA, ESDP, mål 2 osv. Det blev aftalt at stile efter hyppigere møder fra 2002, når programmerne for den nye programmeringsperiode er vedtaget. Gennem de regelmæssige møder med ESF-udvalget underrettes arbejdsmarkedets parter løbende om Fællesskabets initiativer inden for menneskelige ressourcer, ligesom parterne inddrages i gennemførelsen af ESF-interventionerne. På denne måde deltager de aktivt i støtten til den europæiske beskæftigelsesstrategi. Der er endvidere gjort en indsats for at styrke arbejdsmarkedets parters input til de kommende ESF-støtteprogrammer i ansøgerlandene. Under henvisning til ESF-forordningens artikel 6 (jf. punkt 1.2. i denne beretning) er der under overskriften "tilpasning til den nye økonomi inden for rammerne af den sociale dialog" udvalgt 35 nyskabende projekter for perioden 2001-2002 i samarbejde med partnere fra forskellige medlemsstater. Projekterne fokuserer på spørgsmål som f.eks. nye modeller for virksomhedernes sociale ansvar, fremme af livslang læring og uddannelse, en mere moderne tilrettelæggelse af arbejdet, foregribelse af økonomiske og sociale forandringer samt anvendelse af IT-værktøjer i den sociale dialog. 4.5. Information/reklameaktiviteter Da 2001 var det første egentlige gennemførelsesår i den nye programmeringsperiode for ESF, blev der gjort meget ud af at informere om og gøre reklame for de nye programmer, der blev iværksat, for at sikre gennemsigtigheden og skabe et ESF- image, der er fælles for alle medlemsstater. Bl.a. er der lagt en bred vifte af oplysninger ud på nettet via ESF's og EQUAL's hjemmesider. Pressemeddelelser om vedtagelsen af ESF- og EQUAL-programmer samt oplysninger om ESF i medlemsstaterne i særdeleshed og EQUAL i almindelighed blev udleveret til de akkrediterede journalister i Bruxelles og gennem Kommissionens kontorer sendt til pressen i medlemsstaterne. De nye programmer fik stor mediedækning i den nationale, regionale og lokale presse, men dækningens omfang varierede fra medlemsstat til medlemsstat. I overensstemmelse med forordning nr. 1159/2000 arrangerede Kommissionen i juni 2001 i Bruxelles det 8. møde for det uformelle netværk for ESF-informationsmedarbejdere (INIO) for at støtte disses indsats for at gøre offentligheden bekendt med ESF. På dette møde fremlagde Kommissionen en undersøgelse, som var gennemført i begyndelsen af 2001 for at vejlede medlemsstaterne i, hvorledes de kan udvikle og evaluere deres egne informations- og reklameaktiviteter. En forkortet og letlæselig version af denne undersøgelse vil foreligge i begyndelsen af 2002 på alle 11 sprog til brug for ESF-informationsmedarbejdere og initiativtagere til ESF-projekter i medlemsstaterne. For at følge op på det 8. møde oprettede Kommissionen endvidere et INIO-websted på et ekstranet for at forbedre udvekslingen af erfaringer og eksempler på god praksis samt kommunikationen i tidsrummene mellem møderne. Desuden er udvidelsesprocessen blevet støttet gennem regelmæssige kontakter med et uformelt netværk for ESF-informationsmedarbejdere i de ti PHARE-lande, som vil blive løbende underrettet om de vigtigste ESF-begivenheder i EU. Kendskabet til regionaludviklingsprogrammerne er blevet forbedret gennem en væsentlig forøgelse af antallet af informationsbærende medier: 500 "success-stories" på INFOREGIO's websted, temahæfter om øer og transport, landebrochurer (ti nye lande er blevet dækket), vægkort over støtteberettigede områder og en CD-ROM og en video om den nye programmeringsperiode. I samarbejde med GD PRESS er der udarbejdet en brochure med titlen "I regionernes tjeneste", som præsenterer regionalpolitikken for den brede offentlighed og er offentliggjort i 800 .000 eksemplarer i serien "Europa i bevægelse". Der er også udarbejdet andet materiale om specifikke dele af regionalpolitikken, f.eks. partnerskabsmanualen for INTERREG/TACIS-programmerne, RECITE-bladet om det tværregionale samarbejde i EU og evalueringer af programmerne. Der er ligeledes udsendt et stort antal foldere med oplysninger om generaldirektoratets aktiviteter og publikationer. Nyhedsbrevet INFOREGIO NEWS udgives fortsat på alle 11 EU-sprog i lighed med kvartalsbladet Panorama, der trykkes på fem sprog og findes på nettet på 11 sprog. Der er endvidere udarbejdet INFOREGIO-datablade, som sammenfatter retningslinjerne for de nyskabende regionaludviklingsaktioner for 2000-2006 og strukturfondsforvaltningen: "En god strukturfondsforvaltning, en satsning for EU's udvikling". I øvrigt besøges INFOREGIO's websted nu over 100 000 gange om måneden. Denne stigning skyldes især oprettelsen af en interaktiv diskussionsplatform, hvor der er mulighed for at diskutere Samhørighedspolitikken i et udvidet EU. Ud over online-debatten giver denne platform adgang til en række dokumenter, bl.a. den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed, resultaterne af ca. ti undersøgelser, der er bestilt af Kommissionen til brug for rapporten, korte redegørelser om den fremtidige samhørighedspolitik, en sammenfatning af en onlinediskussion (internet-chat) om samme emne mellem kommissær Michel Barnier og internetbrugerne samt alle dokumenter vedrørende Samhørighedsforummet (program, indlæg, dokumenter osv.). INFOREGIO's websted samt hjemmesiderne vedrørende regionalpolitik på EUROPA-serveren blev opdateret meget regelmæssigt, og mange links til forvaltningsmyndighedernes nationale og regionale hjemmesider blev tilføjet eller ændret. Alle de gennemførelsesforordninger for strukturfondene, der blev vedtaget i årets løb, blev løbende lagt ud på internettet. Datablade om reglerne for de informations- og reklameaktiviteter, medlemsstaterne skal gennemføre, er også tilgængelige online. Kommissionen lagde endvidere sine egne arbejdsdokumenter ud på nettet for at gøre det lettere for medlemsstaterne og regionerne at foretage programmeringen. Kommissionen offentliggjorde også sin midtvejsstatus over generaldirektoratets forvaltningsplan for 2001. Med hensyn til informationsformidling blev dokumentationscenteret "Inforegio service", som er en sammenlægning af det tidligere ressourcecenter og biblioteket, oprettet. Inforegio service omfatter desuden otte terminaler til brug for offentligheden samt en konferencesal, der benyttes af grupper af besøgende. På mediesiden påbegyndtes i 2001 i forbindelse med Samhørighedsforummet etableringen af et netværk af regionale journalister. Der blev oprettet en database med navnene på 500 journalister, og der blev etableret formel kontakt med sammenslutninger af regionale aviser i Frankrig, Spanien og Grækenland. Gennem GD PRESS indledtes i samarbejde med Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne en storstilet indsats for at fastlægge retningslinjerne for samarbejde med den regionale presse, og i 2002 forventes et mere interaktivt netværk etableret. Af vigtige begivenheder i årets løb kan nævnes: - Konferencen om "ansvarsfordeling" i forbindelse med finansforvaltningen af mål 2 (Bruxelles, den 29. januar 2001), hvori deltog over 450 forvaltere fra de pågældende medlemsstater - Informationsdagen vedrørende EFRU's nyskabende aktioner 2000-2006 (Bruxelles, den 19. februar 2001) - Det Europæiske Samhørighedsforum (Bruxelles, den 21. og 22. maj 2001), hvori deltog ca. 1 800 højtstående politikere fra medlemsstaterne og ansøgerlandene. Her startede en debat om samhørighedspolitikken i et udvidet EU, som fik næring fra mange sider gennem hele 2001 og blev sammenfattet i den første delrapport om samhørigheden, som Kommissionen vedtog den 30. januar 2002. I forbindelse med forummet fik offentligheden endvidere adgang til generaldirektoratet, som holdt "åbent hus" den ene af dagene - Fire møder på nationalt plan i henholdsvis Sverige, Italien, Portugal og Grækenland om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1159/2000, som gav forvaltningsmyndighedernes informationschefer mulighed for en første udveksling af synspunkter - Det svenske formandskabs konference (Lycksele, den 12. og 13. juni 2001) om strukturpolitiske udfordringer i forbindelse med afvandringen fra regionerne. På landbrugsområdet afholdt Den Rådgivende Komité om Udvikling af Landdistrikterne to møder i 2001, nemlig den 31. maj og den 15. november. På disse to møder udvekslede Kommissionen og repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i EU oplysninger og synspunkter om det første gennemførelsesår for programmerne for udvikling af landdistrikter (EUGFL, Garantisektionen) samt om LEADER+. Den 31. maj drøftedes dels spørgsmål om god landbrugspraksis, dels udkastet til Rådets konklusioner om integrering af miljøaspekter og aspekter vedrørende den bæredygtige udvikling i den fælles landbrugspolitik. Kommissionens tjenestegrene informerede tillige komitéen om opdateringen af aktiviteterne vedrørende udviklingen af landdistrikter og om regler for gennemførelse af Rådets forordning nr. 1259/99. Af andre punkter, der blev behandlet under mødet den 15. november, skal nævnes en situationsrapport om LEADER+-overvågningscenteret. Den 6. februar og den 29. november 2001 afholdtes to møder i den faste arbejdsgruppe vedrørende kvinder i landdistrikterne, som behandlede emner som f.eks. kvalitet og promovering af landbrugsprodukter og lige muligheder i strukturfondene og LEADER+. Endvidere holdt to ad hoc-arbejdsgrupper under Den Rådgivende Komité for Udvikling af Landdistrikterne, der har 12 eksperter som medlemmer, møder henholdsvis den 15. marts og den 3. oktober 2001 for at drøfte LEADER+-projekternes karakter og indlede en diskussion om det fremtidige Overvågningscenter for Landdistrikter samt det tværterritoriale samarbejde. Den 3. oktober drøftedes gennemførelsen af den horisontale forordning nr. 1259/99, især forordningens krav med hensyn til miljøbeskyttelse (artikel 3) og bestemmelserne om graduering (artikel 4). Hvad angår fiskeri- og akvakultursektoren blev informationsaktiviteterne vedrørende strukturstøtten gennemført som led i den omfattende debat, Kommissionen indledte efter fremlæggelsen i marts 2001 af grønbogen om den fremtidige fælles fiskeripolitik. Den 5.-7. juni 2001 fandt en offentlig høring sted i Bruxelles med deltagelse af ca. 400 repræsentanter for sektoren og for andre kredse, der berøres af den fælles fiskeripolitik. Debatten resulterede i over 300 skriftlige bidrag indeholdende idéer og forslag til de ændringer, der angiveligt var nødvendige for at gøre den fælles fiskeripolitik mere effektiv og bedre i stand til at tage fiskerisektorens udfordringer op. Her tænktes bl.a. på den forværrede situation for bestandene af en række vigtige fisk, fiskerflådens overkapacitet i forhold til de disponible ressourcer, sektorens faldende lønsomhed og konsekvenserne heraf for beskæftigelsen, den utilstrækkelige kontrol, den øgede konkurrence på verdensmarkedet og tabet af fiskerimuligheder i tredjelandes farvande. Endvidere fortsatte en række målrettede aktioner som f.eks. deltagelsen i den internationale messe "European Seafood" (Bruxelles, den 24.-26. april 2001) med temaet "forarbejdning og afsætning af fiskeri- og akvakulturprodukter", formidlingen af oplysninger via tidsskriftet "La Pêche européenne" og webstedet, hvor der kan findes oplysninger om den fælles fiskeripolitik. På dette websted blev der oprettet et særligt link, der skal lette adgangen til oplysninger om Fællesskabets strukturstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren. Her kan interesserede finde oplysninger om de planlagte og faktiske udgifter for programmeringsperioden 1994-1999 fordelt på indsatsområder, lande og regioner. FINANSIELLE BILAG Bilag 1: Finansiel gennemførelse efter mål Bilag 2: Finansiel gennemførelse af EF-initiativerne Bilag 3: Finansiel gennemførelse af den tekniske bistand Bilag 4: Budgetgennemførelse BILAG 1 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> BILAG 3 Forpligtelser vedrørende EFRU's tekniske bistand i 2001 (Artikel 23 i Rådets forordning nr. 1260/1999) TYPE FORANSTALTNING // Indgåede forpligtelser (i EUR) A. Undersøgelser, herunder generelle undersøgelser af fondenes indsats 1. Rapport om den økonomiske og sociale samhørighed // 13.000,00 2. Støtte til Eurostat // 2.297.051,00 3. Undersøgelser af særlige problemer: arbejdsmarkedet på nationalt, lokalt eller sektorielt plan // 610.700,00 4. Andre undersøgelser // 92.950,00 I ALT // 3.013.701,00 B. Indsats i form af teknisk bistand samt udvekslinger af erfaringer og information rettet til partnerne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed 1. Rammeaftaler vedrørende informations- og kommunikationsopgaverne // 3.900.000,00 2. Publikationer fra Publikationskontoret og andre publikationer // 1.600.000,00 3. Seminarer, konferencer, kollokvier og stande // 1.013.170,48 4. Tilskud: deltagelse i finansieringen af undersøgelser, arrangementer, netværk, kurser i interventionsreglerne gennemført sammen med medlemsstaterne osv. // 76.900,00 5. Kontrakter med kontorerne for teknisk bistand, bl.a. med henblik på forvaltning af nyskabende aktioner // 29.684,00 6. Anden teknisk og administrativ bistand: rammeaftaler og anden knowhow i forbindelse med fondens aktioner // 1.469.088,00 7. Udarbejdelse af kort // 130.300,00 I ALT // 8.219.142,48 C. Etablering, drift og indbyrdes sammenkobling af edb-styrede forvaltnings-, overvågnings- og evalueringssystemer 1. Udvikling og vedligeholdelse af edb-programmer // 698.401,50 2. Installering af og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for det udstyr (hardware og software), der er nødvendigt for at gennemføre aktiviteterne // 532.698,12 3. Teknisk bistand til den daglige drift af systemerne samt brugeruddannelse og -assistance // 903.981,64 4. Anden teknisk bistand og andet udstyr // 170.599,00 I ALT // 2.305.680,26 D. Forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område 1. Tematiske evalueringer // 1.049.900,00 2. Forhåndsevalueringer og opstilling af metoder // 83.600,00 3. Efterfølgende evalueringer: rapporter // 1.798.400,00 I ALT // 2.931.900,00 I ALT // 16.470.423,74 LAND // Indgåede forpligtelser (i EUR) Østrig // 126.630,00 Belgien // 3.546.595,71 Finland // 238.150,00 Grækenland // 29.684,00 Italien // 312.005,00 Luxembourg // 1.360.208,00 Sverige // 76.900,00 EU i øvrigt // 10.780.251,03 I ALT // 16.470.423,74 BILAG 3 Forpligtelser vedrørende EUGFL's tekniske bistand i 2001 (Artikel 23 i Rådets forordning nr. 1260/1999) TYPE FORANSTALTNING // Indgåede forpligtelser (i EUR) A. Undersøgelser, herunder generelle undersøgelser af fondenes indsats 1. // 2. // 3. // ... // I ALT // B. Indsats i form af teknisk bistand samt udvekslinger af erfaringer og information rettet til partnerne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed 1. // 2. // 3. // ... // I ALT // C. Etablering, drift og indbyrdes sammenkobling af edb-styrede forvaltnings-, overvågnings- og evalueringssystemer 1. // 2. // 3. // ... // I ALT // D. Forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område 1. // 2. // 3. // ... // I ALT // I ALT // BILAG 3 Forpligtelser vedrørende ESF's tekniske bistand i 2001 (Artikel 23 i Rådets forordning nr. 1260/1999) TYPE FORANSTALTNING // Indgåede forpligtelser (i EUR) A. Undersøgelser, herunder generelle undersøgelser af fondenes indsats B. Indsats i form af teknisk bistand samt udvekslinger af erfaringer og information rettet til partnerne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed C. Eksternt personale a) Udlånte nationale eksperter b) Vikarer c) Hjælpeansatte I ALT >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> D. Andre udgifter a) Tjenesterejser b) Møder c) Evaluering d) Diverse udgifter I ALT E. Direkte infrastrukturer (udgifter til edb-drift) F. Information og publikationer I ALT // EUR BILAG 3 Forpligtelser vedrørende FIUF's tekniske bistand i 2001 (Artikel 23 i Rådets forordning nr. 1260/1999) TYPE FORANSTALTNING // Indgåede forpligtelser (i EUR) A. Undersøgelser, herunder generelle undersøgelser af fondenes indsats 1. Undersøgelse af fiskerisektorens socioøkonomiske indikatorer (sammen med Eurostat) // 44.050 I ALT // 44.050 B. Indsats i form af teknisk bistand samt udvekslinger af erfaringer og information rettet til partnerne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed 1. Diverse publikationer om strukturfondene // 80.000 2. Register over lovgivningen vedrørende akvakultur, forarbejdning og afsætning // 50.000 3. Konference om grønbogen vedrørende den fælles fiskeripolitik 2002 // 158.086 4. Andre konferencer/seminarer // 94.776 5. Deltagelse i "European Seafood Exhibition" // 94.508 6. Diverse møder // 100.000 I ALT // 577.370 C. Etablering, drift og indbyrdes sammenkobling af edb-styrede forvaltnings-, overvågnings- og evalueringssystemer 1. Udarbejdelse og ajourføring af kartoteket over fiskerflåden // 221.410 2. Hjælpeprogrammer (vedligeholdelse og udvikling af INFOSYS-systemet) // 90.000 I ALT // 311.410 D. Forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område 1. Evalueringsundersøgelse om virkninger af FIUF-støtten til forarbejdningsindustrien // 194.580 I ALT // 194.580 I ALT // 1.127.410 >TABELPOSITION>