52002AE0514

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999"

(KOM(2001) 617 endelig (BIND I) - 2001/0256 (CNS))

(2002/C 149/04)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 22. november 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 36 og 37 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Lutz Ribbe til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 4. april 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 390. plenarforsamling af 24.-25. april 2002, mødet den 24. april 2002, følgende udtalelse med 89 stemmer for og 2 stemmer imod.

1. Indledning

1.1. Med Rådets forordning (EF) nr. 1467/94 om bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget blev der i 1994 iværksat et femårigt handlingsprogram, der udløb den 31. december 1999. Dermed tog Kommissionen bolden op fra Europa-Parlamentet, som allerede i 1980'erne i forskellige beslutninger beskæftigede sig med problemet med genetisk erosion og foreslog fællesskabsinitiativer for at vende udviklingen.

1.2. Forskellige initiativer blev finansieret via handlingsprogrammet. Flertallet af projekterne vedrørte især beskrivelse (evaluering) af genressourcer i ex situ-samlinger. Deltagerne var især genbanker, videnskabelige institutter og brugere. I visse tilfælde har de videnskabelige institutter også inddraget ngo'er.

1.3. Som fastsat i forordning (EF) nr. 1467/94 blev handlingsprogrammet efterfølgende vurderet af en uvildig ekspertgruppe. Gruppens rapport blev forelagt Rådet og Europa-Parlamentet. Heri forholder gruppen sig generelt positivt til handlingsprogrammet, idet den henstiller, at foranstaltningen bevares og udbygges med følgende aspekter in mente:

- der bør skabes bedre balance mellem "planteprojekter" og "dyreprojekter",

- bevarelse in situ/on farm bør indføres for at opfylde internationale forpligtelser og tage større hensyn til "økoregionernes" kendetegn,

- ngo'erne bør tildeles en mere aktiv rolle,

- koordineringen mellem medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med forhandlinger og foranstaltninger i FAO bør styrkes, og

- foranstaltningen bør generelt udvikles således, at medlemsstaternes engagement styrkes.

1.4. Med det foreliggende forslag til forordning lægger Kommissionen op til et nyt femårigt EU-handlingsprogram.

2. Generelle bemærkninger

2.1. ØSU finder det yderst positivt, at Kommissionen fremlægger et nyt EU-handlingsprogram. ØSU understreger, at tabet af genetiske ressourcer i landbruget langt fra er standset, og at der således er behov for en yderligere indsats for på den ene side at beskrive, katalogisere og bevare genressourcerne og for på den anden side fortsat at anvende den genetiske mangfoldighed på landbrugsbedrifterne.

2.2. Det er kun mangelfuldt klarlagt, hvilke egenskaber - det vil sige hvilket genetisk potentiale - der ligger i de kendte arter, der for en dels vedkommende er stærkt truede eller i fare for at uddø. En potentiel udnyttelse af hidtil ukendte egenskaber udgør således en vigtig begrundelse for at bevare alle genressourcer.

2.3. Der er store huller i databankernes registrering af genpotentialet og i samarbejdet mellem de eksisterende databanker, og desuden er reglerne for adgangen til og retten til at benytte de relevante databanker uklare.

2.4. På den ene side har man en videnskabelig tilgang, hvis formål er at sikre bevarelse af genpotentialet med henblik på eventuel senere anvendelse. Dertil behøves teoretisk set kun genbanker eller bevarelse af et relativt beskedent antal levende eksemplarer i en slags "botaniske eller zoologiske haver".

2.5. Udviklingen i den biologiske mangfoldighed i planteverdenen, især inden for landbruget, hænger uden tvivl sammen med økonomiske kriterier, men også med de klimatiske betingelser, nye sygdommes opdukken i Europa og en positiv udvikling af de plantesundhedsmæssige forhold. Men mindst lige så vigtig som denne videnskabelige tilgang er det at sikre fortsat udnyttelse af mangfoldigheden af genetiske ressourcer i landbruget ved under den fælles landbrugspolitiks anden søjle at fremme en praksis, der respekterer miljøet, som f.eks. vekseldrift. Desuden bør der træffes foranstaltninger til at sikre fortsat hold af sjældne husdyrracer.

2.6. Det er uden tvivl både i offentlighedens og i EU's interesse at bevare denne mangfoldighed. ØSU har tidligere i sin udtalelse om "Natur og naturbeskyttelse i Europa: En tilstandsrapport"(1) fastslået, at bevarelse af vildtlevende dyre- og plantearter er en europæisk opgave, selv om en del arter kun forekommer i bestemte regioner. Det samme gælder ikke-vildtlevende dyre- og plantearter, som er andet og mere end gensekvenser med et videnskabeligt potentiale: De er et udtryk for den bevarelsesværdige mangfoldige europæiske landbrugs- og landskabskultur.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Det springer i øjnene, at der er forløbet næsten to år efter udløbet af den gamle foranstaltning (den 31. december 1999), før der nu fremlægges forslag om en ny foranstaltning. Det lader formode, at videreførelsen af foranstaltningen har været genstand for grundige overvejelser i Kommissionen.

3.2. ØSU bifalder, at bevillingerne til foranstaltningen, der tidligere udgjorde i alt 20 mio. euro, nu forøges til 10 mio. euro pr. år. Det turde dog være klart, at en sådan sum nok kan bruges til at finansiere værdifulde foranstaltninger inden for videnskabelig registrering, beskrivelse og arkivering af genressourcer, men at der ikke kan ydes støtte til en bredt anlagt udnyttelse af økonomisk mindre interessante arter inden for landbruget.

3.2.1. ØSU bifalder derfor, at ordene "foranstaltninger til bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget" ifølge forslagets artikel 9 indføjes i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1258/1999.

3.2.2. Det er dog vigtigt, at medlemsstaterne forpligtes til at tilbyde hertil egnede programmer og foranstaltninger; disse programmer og foranstaltninger må ikke - som hidtil - begrænses til arter, hvoraf der kun findes restbestande, og som dermed er truet af akut uddøen.

3.3. Det er ØSU's opfattelse, at Kommissionen, selv om den foreslår et nyt handlingsprogram, ikke fuldt ud erkender betydningen af, at Fællesskabet direkte beskæftiger sig med dette emne. Modsat hvad der var tilfældet under den tidligere aktion, indledes og gennemføres der således ingen fællesskabsprojekter fremover. Aktionen skal udelukkende gennemføres via medlemsstaternes foranstaltninger, som dog til dels foregår inden for rammerne af multinationale programmer. Programmerne, som finansieres ved hjælp af Fællesskabets midler, skal ikke engang godkendes i Bruxelles; medlemsstaterne skal blot give Kommissionen meddelelse om programmerne og eventuelle ændringer heraf (artikel 4, stk. 1). Kommissionen fraskriver sig dermed muligheden for at træffe fællesskabsforanstaltninger i de sektorer, hvor medlemsstaterne ikke tager noget initiativ. Det er en mangel.

3.4. Den planlagte ophævelse af forordning (EF) nr. 1467/94, som gør det muligt at iværksætte egne projekter, bør overvejes endnu en gang. Der bør også lægges vægt på, at Kommissionens vigtige koordinerende funktion på dette område bevares. Den rækker videre end det område, som dækkes af denne forordnings foranstaltninger, og omfatter f.eks. også koordination mellem medlemsstaterne på internationalt plan.

3.5. Finansieringen af foranstaltningerne sker ifølge artikel 7 på den måde, at medlemsstaterne bærer mindst 15 % af omkostningerne, mens Fællesskabet bidrager med 35 %. Det vil sige, at initiativtageren til et projekt selv må skaffe 50 %. I forbindelse med programmer som disse, hvor der ikke altid er nogen direkte økonomisk interesse til stede, er der derfor risiko for, at visse projekter, der kan være af betydning for bevarelsen og navnlig for udnyttelsen af de genetiske ressourcer, ikke iværksættes.

3.6. I det hele taget står det ikke ØSU klart, hvordan det forholder sig med kontinuiteten i Kommissionens engagement på dette vigtige område. Kommissionen bør med en særlig meddelelse informere de europæiske organer og offentligheden om planlagte foranstaltninger og aktiviteter, der er nødvendige af hensyn til opgavens omfang, og som bør række langt videre end det foreliggende konkrete femårsprogram.

3.7. Det står ikke ØSU klart, hvad der menes med "økoregioner" (artikel 4, stk. 1, litra c)). Hvem fastlægger disse regioner (og efter hvilke kriterier)?

3.7.1. Kommissionen bør udarbejde en rapport, hvori det undersøges, hvordan forordning (EF) nr. 1257/99 om støtte til udvikling af landdistrikter skal udformes for yderligere at fremme dyrkning af sjældne plantesorter og hold af sjældne husdyrracer som led i det multifunktionelle landbrug og som led i et omfattende program til bevarelse og udnyttelse af genressourcer.

Bruxelles, den 24. april 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) ØSU's udtalelse om "Natur og naturbeskyttelse i Europa: En tilstandsrapport", EFT C 221 af 7.8.2001, s. 130-137.