52000PC0323

Forslag til RÅDETS BESLUTNING om vedtagelse af et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af udvikling og brug af europæisk digitalt indhold på de globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet (Forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Mens teknologien har muliggjort Internetrevolutionen, spiller tjenester og produkter baseret på digitalt indhold en stadig større rolle i den "nye økonomi", der er ved at opstå. De digitale tjenesters og produkters indvirkning på økonomien og samfundet er kolossal: Dette bliver stadig tydeligere inden for mange sektorer i samfundet lige fra uddannelse til detailhandel. Dette bør være godt nyt for Europa med vores store indholdspotentiale og stærke position inden for udnyttelse af traditionelt indhold [1]. Men hidtil har amerikanske virksomheder lagt sig i spidsen for digitale applikationer. Trafikken på Internet stammer i øjeblikket i uforholdsmæssig høj grad fra USA, hvor det store flertal af hjemmesider er beliggende i øjeblikket. De fleste hjemmesider er på engelsk, og de fleste servere står i USA. Af de 100 mest besøgte hjemmesider befinder de 94 sig rent fysisk i USA.

[1] Det foreslåede program er rettet mod visse aspekter af den digitale indholdssektor og ikke de mere traditionelle områder for anvendelse af indhold (f.eks. forlagsvirksomhed). Dette forslag supplerer forslaget vedrørende den audiovisuelle sektor (for en beskrivelse af Kommissionen politik på av-området henvises til dokumentet KOM(1999) 657 endelig udg. af 14.12.1999), MEDIAplus (KOM(1999) 658 endelig udg.).

Mulighederne for de europæiske indholdsindustrier, der er opstået som følge af omdannelsen af Internettet til et massemedium, ligger stadig åbne. Dette blev understreget på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000, hvor man enedes om Unionens nye strategiske mål i det næste årti: at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi. Hvis Europa ønsker at blive lige så konkurrencedygtig inden for den nye vidensbaserede økonomi som inden for nogle af de mere traditionelle segmenter (f.eks. forlagsvirksomhed), må det handle nu. Markederne befinder sig stadig i en udviklingsfase. Inden for nogle få år, når markedspositionerne er blevet fastlagt, vil det blive utroligt kostbart hvis ikke umuligt at indhente de førende. Man må nu gribe til handling for at afvikle de hindringer på markedet, som forhindrer de europæiske virksomheder i at nå op på samme niveau som deres amerikanske konkurrenter. Derfor indeholder dette dokument forslag til fællesskabsforanstaltninger inden for tre vigtige områder:

- Fremme af udnyttelsen af information i den offentlige sektor

- Fremme af sproglig og kulturel tilpasning

- Støtte til katalysatorer på markedet.

Målet er at bidrage til at skabe et gunstigt miljø for forretningsinitiativer, hvor Europas kreativitet, kulturelle mangfoldighed og teknologiske styrke kan udnyttes kommercielt. I Lissabon understregede Det Europæiske Råd navnlig betydningen af indholdsindustrier, der "skaber værditilvækst ved at udnytte og forbinde den europæiske kulturelle mangfoldighed via netværk" [2]. Den politiske udfordring består i at frigive markedspotentialet i de uudnyttede ressourcer og vende de svage punkter, man har identificeret, til stærke.

[2] Det Europæiske Råds møde i Lissabon, formandsskabets konklusioner, Lissabon 23.-24. marts 2000.

De aktioner, der foreslås i Rådets vedlagte afgørelse, hænger direkte sammen med eEurope-initiativet, der sigter mod at fremskynde indførelsen af digitale teknologier over hele Europa og sikre, at alle europæere har den nødvendige kompetence til at udnytte dem.

2. Baggrunden for forslaget

Det foreslåede program sigter specifikt mod udvikling og brug af bestemte kategorier af europæisk digitalt indhold samt på at fremme den sproglige mangfoldighed i informationssamfundet. Begrebet digitalt indhold er uafhængigt af et bestemt medium eller format, men afspejler processen med teknologisk konvergens inden for edb-, telekommunikations- og medieindustrierne. Det kan leveres via en lang række eksisterende og nye kanaler, herunder nye og hurtigtvoksende tjenester og platforme som mobilinternet (f.eks. WAP [3], GPRS [4], UMTS [5]).

[3] Wireless Application Protocol.

[4] General Packet Radio Service.

[5] Universal Mobile Telecommunications System.

Det foreliggende forslag til et program til fremme af udviklingen af dette hurtigtvoksende og dynamiske markedssegment hviler på tre søjler: markedsunder søgelser som CONDRINET-undersøgelsen [6], hvor man analyserede indholdets potentiale som drivkraft for e-handel; en omfattende høring af industrien (1998-1999); og erfaringerne med programmerne INFO2000 [7] og MLIS [8]. Interimsevalueringerne af disse programmer, som blev udført af paneler bestående af eksterne eksperter, var positive og indeholdt entydige anbefalinger til et opfølgningsprogram.

[6] Gemini Consulting, september 1998.

[7] INFO2000, (1996-1999) et program til stimulering af udvikling og brug af multimedieindhold. Rådets beslutning 96/339/EF af 20.5.96 i (EFT L 129 af 30.5.96, s. 24).

[8] Program for sproglig mangfoldighed i informationssamfundet (1996-1999) Rådets afgørelse 96/664/EF af 21.11.96, (EFT L 306 af 28.11.1996, s. 40).

Endvidere er de specifikke forslag til hver af de tre hovedaktionslinjer i programmet blevet formet gennem reaktionerne på grønbogen om information i den offentlige sektor i informationssamfundet (aktionslinje 1) og adskillige kontakter med repræsentanter for sprogindustrierne (aktionslinje 2), kontakter med erhvervslivet og navnlig aktører på finansmarkederne (aktionslinje 3).

3. Det digitale indholds betydning for Europa

Hvorfor er digitalt indhold så vigtigt- Hvorfor er de brancher, der fremstiller, pakker og distribuerer erhvervs- og forbrugerinformation, fritidsprodukter og -tjenester, værd at gøre en indsats for på europæisk plan- Det er deres indvirkning på økonomien og samfundet, der gør dem vigtige. De sætter tempoet i informations samfundet og bygger bro mellem nye teknologier og brugere.

3.1. Den økonomiske udfordring

Størrelsen af den samlede indholdssektor anslås [9] til 412 milliarder euro eller 5% af Europas BNP og ligger dermed foran både telekommunikation (221 milliarder euro) og hardware/softwaresektoren (189 milliarder euro). Det betyder, at omkring fire millioner europæere er beskæftiget inden for denne sektor. Indholdsproduktion har givet anledning til en hurtig jobskabelse gennem de senere år og gør det fortsat. Hvis forhindringerne for vækst fjernes, vil de digitale medieindustrier kunne vokse med 20% om året i løbet af de næste 10 år, mere end dobbelt så meget som de traditionelle kreative brancher [10]. Og det er ikke kun de blotte størrelse af indholdsindustrierne, der gør dem interessante, men ligeledes kvaliteten af arbejdspladserne i denne sektor. Udarbejdelse af indhold er arbejdskraftintensivt og kræver et højt kvalifikationsniveau samt anvendelse af nye kvalifikations kombinationer.

[9] European Information Technology Observatory, 2000. Indholdsdata omfatter sektorerne forlagsvirksomhed, markedsføring og reklame. Tallene for markedets størrelse og beskæftigelsesdata bekræftes af OECD-rapporter.

[10] Digital Media Alliance, Recommendation for growth, 1998.

De fleste af de nye arbejdspladser skabes i små, nystartede virksomheder og øger dynamikken på det europæiske marked og arbejdsmarked. Mindre virksomheder arbejder ofte sammen i netværk, der betjener større forsyningskæder. Disse vidensnetværk vil få stadig større betydning i udviklingen hen imod en vidensøkonomi.

Trods de imponerende væksttal er de ekstra arbejdsplader ikke nødvendigvis udtryk for en nettofremgang i beskæftigelsen. Nye arbejdspladser inden for de elektroniske medier skal sammenholdes med nedlæggelse af arbejdspladser inden for trykkeribranchen. I Det Forenede Kongerige er antallet af arbejdspladser inden for den traditionelle trykkeribranche f.eks. faldet fra 160.000 i 1990 til 132.000 i 1996 [11]. Det er bekymrende, at Europa synes at stå stærkere inden for de mere traditionelle brancher, mens positionen er svagere inden for de mere hurtigtvoksende segmenter (figur 1 [12]).

[11] Creative Industries Task Force, Mapping Document, UK, 1998.

[12] Information som råstof for innovation, Bundesministerium für Bildung, Wissenschaft, Forschung und Technologie, 1998.

Skabelse af vækst i hele økonomien. Digitalt indhold har også en kraftig indirekte virkning på den økonomiske vækst og beskæftigelsen.

- For det første er netværkstjenester nøglen til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne inden for alle de øvrige sektorer. Omkostningsreduktion inden for informationsudveksling både internt i virksomheden og over for kunderne giver konkurrencefordele ved at være bestemmende for effektiviteten og produktiviteten for virksomheder og administrationer verden over.

- For det andet er indhold i almindelighed en vigtig katalysator inden for informationssamfundet og for den økonomiske aktivitet på de globale net. Det er en vigtig drivkraft for udviklingen af elektronisk handel, idet kvalitetsbetonet indhold på nettene tiltrækker potentielle købere.

- For det tredje trækker de digitale indholdsindustrier andre dele af IKT-industrien med sig (f.eks. netværk, udstyr og softwareapplikationer) ved at skabe efterspørgsel efter båndbredde og slutbrugerudstyr. Salget af hardware til tjenester på Internet (e-mail, hjemmesider) har udvist vækstrater over gennemsnittet på et marked til en værdi af 13,6 milliarder i 1999.

3.2. Indvirkningen på samfundet

De samfundsmæssige virkninger af Internetrevolutionen og det tilhørende behov for indholdsprodukter og -tjenester er betydelig. Nogle eksempler:

Kvalifikationer. Multimediebaseret uddannelse kan resultere i, at flere mennesker hurtigere erhverver bedre kvalifikationer og bevarer større viden end inden for traditionel underviserstyret uddannelse. Den kan sikre en effektiv omlægning af overførslen af den viden og de færdigheder, som de ansatte behøver for at udføre deres arbejde. Derfor kan den yde et vigtigt bidrag til Den Europæiske Unions mål for ansættelsesegnethed [13].

[13] Det Europæiske Råds møde om beskæftigelse, 20.-21. november 1997, Luxembourg.

Kultur. I de senere år har de nye medier vist sig særligt velegnede til at fremme Europas kulturelle arv og mangfoldighed og inddrager store grupper af borgere i kulturelle spørgsmål. Internet giver mulighed for at styrke Europas kulturelle identitet og samtidig styrke udtrykkene for Europas kulturelle mangfoldighed. Der er behov for mere digitalt indhold af europæisk oprindelse som modvægt til markedspenetrationen af produkter og tjenester med amerikansk baggrund. Ved at bringe europæisk kulturelt indhold ud på Internettet kan man styrke Fællesskabets indsats på det kulturelle område [14].

[14] Kultur 2000-programmet, Rådets afgørelse 2000/508/EF, 14. februar 2000 (EFT L 63 af 10.3.2000, s. 1).

Sproglig mangfoldighed. Eksistensen af indhold på mange forskellige sprog fremmer borgernes ligelige adgang til informationssamfundet. Det bør ikke være nødvendigt at mestre det engelske sprog for at finde frem til interessant indhold på Internettet. Endvidere vil tilstedeværelsen af forskellige sprog på Internettet bidrage til at bevare den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union. Samtidig åbner behovet for sproglig og kulturel tilpasning eksportmarkeder, som kan udnyttes yderligere af indholdsindustrierne.

Udvidelsen. For potentielle nye medlemsstater har adgangen til informationssamfundets værktøjer og ressourcer stor betydning for udnyttelsen af deres økonomiske og sociale potentiale. Lydhøre indholdsindustrier, der leverer produkter og tjenester på de lokale sprog, vil lette de potentielle nye medlemsstaters deltagelse i informationssamfundet og lette deres integration i Unionen.

4. Yderst turbulente markeder

Digitaliseringen af indhold og eksplosionen i brugen af Internet sætter tempoet for de grundlæggende omlægninger, der finder sted inden for indholdsindustrierne. Hæderkronede aktører bliver udfordret, og nye alliancer opstår.

Resultatet er et flygtigt marked, hvor ændringernes hastighed og omfang udgør en udfordring for de etablerede aktører og giver nytilkomne mulighed for en markedsandel. Som følge af de markedsbarrierer, der findes i Europa, er det logisk, at amerikanske aktører klarer sig bedre inden for dette dynamiske segment, hvor en snæver konkurrencefordel kan betyde forskellen mellem succes og fiasko.

4.1. En hurtig udvidelse af det digitale indholdsmarked

For blot få år siden befandt platforme som CD-ROM og Internet sig i en pionerfase, nu vokser markedet hurtigt. Information bliver i stadig højere grad digitaliseret, klar til at blive offentliggjort, overført og udvekslet på de globale net. Overgangen fra analog til digital transmission sker stadig hurtigere, og mobile multimedier er i færd med at tage sine første skridt. Men hvad indholdet angår halter Europa bagefter USA. Antallet af europæiske hjemmesider er mindre end en tredjedel af antallet af amerikanske. Endvidere er de hjemmesider, som oftest besøges af europæerne, næsten alle amerikanske med tjenesteudbydernes sider som de eneste undtagelser.

Antallet af mobile terminaler (GSM, WAP, GPRS, UMTS osv.) ventes at overstige antallet af personlige computere inden for nogle få år. De fleste vil give mulighed for Internetadgang, hvilket skaber yderligere behov for, at indholdet kan skræddersys til det nye udstyr. Mens Europa halter bagefter USA med hensyn til fastnet med stor båndbredde, indtager det en førerrolle inden for trådløs kommunikation.

Efterspørgslen vokser hastigt. Ved siden af business-to-business-markedet er markedet mellem virksomheder og forbrugere i støt udvikling. Antallet af Internetbrugere i februar 2000 anslås til 275 millioner (figur 2 [15], 136 millioner i USA og Canada og 72 millioner i Europa). Antallet af brugere i EU er mere end firedoblet mellem 1995 og 2000 og stiger stadig. I USA, hvor penetrationen er højere, skønnes væksten at blive en smule mere moderat. I absolutte tal vil forskellen i forhold til Europa måske alligevel blive større. Endvidere påvirker Internettet i stigende grad hverdagen for mange amerikanere i modsætning til situationen i Europa. Det er ikke kun et spørgsmål om markedspenetration, men snarere et spørgsmål om langsom udbredelse. Den foreliggende udfordring består i at skabe de rette betingelser for at flytte Europas traditionelle styrke over i nye digitale tjenester og igangsætte en positiv cirkel med udbredelse af og forbrugerefterspørgsel på Internettjenester. Lokalisering af udbuddet, stor anvendelighed, udvidelse af udbuddet ved at lette adgangen til og udnyttelsen af information i den offentlige sektor, en positiv cirkel med investering, vækst og kreativitet er nøglen til at frigive potentialet.

[15] NUA Internet Surveys, http://www.nua.ie.

4.2. Ændring af de industrielle strukturer

Det industrielle landskab omkring det digitale indhold ventes at ændre sig drastisk i løbet af de næste par år. Forskellige faktorer spiller ind her:

Konvergens mellem teknologierne [16]. Som et resultat af konvergensen er digitalt indhold ikke længere begrænset til et bestemt medium eller format, men kan fremstilles og distribueres i forskellige former og gennem forskellige kanaler. Konkurrencen er stigende mellem sektorer, der traditionelt ikke har bevæget sig ind på hinandens område. Etablerede indholdsleverandører udfordres af brancher, der ikke tidligere havde noget med indhold at gøre, såsom telekommunikation, softwarevirksomheder osv. Mens kredsløbene og økonomien for produktion og distribution af forskellige typer indhold (forlagsvirksomhed, av osv.) stadig er adskilt, kan dette forhold ændre sig med tiden.

[16] Se: Mod en informationssamfundsstrategi, grønbog om konvergensen mellem telekommunikations sektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren og de lovgivningsmæssige implikationer heraf, KOM(1997) 623 af 3.12.1997. Den fremsatte analyse underbygges med resultaterne af en omfattende offentlig høring, som fulgte efter offentliggørelsen af grønbogen, SEK(1998) 1284 endelig udg.

Fusioner og opkøb. Store medievirksomheder, tv, radio, forlag, pladeselskaber og andre virksomheder er i færd med at ændre den måde, hvorpå indholdet leveres. Gennem fusioner og opkøb søger de at differentiere deres tilbud og formidle det via forskellige medieplatforme, hvor de kombinerer ejendomsretten til indholdet og kontrollen med distributionskanalerne (portaler osv.).

Globalisering og lokalisering. Store virksomheder vil i stadig højere grad operere globalt i et forsøg på at omsætte deres stordriftsfordele til konkrete markedsresultater. Samtidig har mindre virksomheder mulighed for at finde nicher på markedet og udnytte en geografisk placering eller et specialprodukt.

Målrettede politiske initiativer kan lette problemerne, som skyldes de strukturelle ændringer inden for sektoren og de nuværende hindringer på markedet. Deres rolle er at fungere som katalysator for ændringerne og fremskynde tilpasningsfasen. Den foreliggende politiske udfordring består i at lempe de eksisterende hindringer på markedet og sikre, at europæiske virksomheder af alle størrelser er opmærksomme på markedets turbulente karakter og har midlerne til at eksperimentere på de forskellige platforme, der findes side om side.

5. Hindringer for udvikling og muligheder i Europa

En række hindringer kan stadig virke som kraftige bremser på udviklingen og mulighederne for indholdsproducenter i Europa. Gennem høringer inden for industrien har man identificeret tre hovedproblemer, der hindrer udnyttelsen af nye forretningsmuligheder:

- underudnyttelse af information i den offentlige sektor i Europa, hvilket skyldes vidt forskellige regler og praksis for adgangen til og den kommercielle udnyttelse af disse oplysninger. De økonomiske gevinster ved salgbar information ville blive ledsaget af de samfundsgavnlige virkninger såsom gennemsigtighed og demokrati i borgernes adgang til information;

- potentialet i kulturel og sproglig tilpasning til reduktion af handels hindringer mellem SMV'er og deres potentielle kunder, lettere igangsætning af grænseoverskridende handel, eksport af europæiske kulturværdier og skabelse af et flersproget miljø på de globale net;

- utilstrækkelige investeringer og gennemsigtighed på det europæiske marked. Som et resultat af dette kanaliseres kun en lille procentdel af den risikovillige kapital over i indholdsvirksomheder, navnlig nystartede Internetvirksomheder og SMV'er. Dette fører igen til langsommere vækst og jobskabelse.

Samtidig findes der fortsat en række praktiske problemer med hensyn til handel med intellektuelle ejendomsrettigheder til digitalt indhold. Et velfungerende system for handel med rettigheder er vigtigt for skabelsen af nye, digitale indholdsprodukter, der anvender indholdsressourcer, hvortil ejendomsretten ejes af andre aktører på markedet.

Dette er de primære hindringer eller uudnyttede muligheder, der hindrer udnyttelse af de økonomiske og sociale fordele ved netøkonomien i Europa. Andre faktorer som høje telekommunikationspriser og usikkerhed med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder i den digitale verden opfattes som yderligere hindringer, der kan bremse leveringen af indhold og indførelsen af nye tjenester. Disse søges imidlertid allerede løst gennem Kommissionens initiativer af retlig art, navnlig revisionen af de lovgivningsmæssige rammer for elektronisk kommunikation [17] og udkastet til direktiv om ophavsrettigheder i informationssamfundet [18].

[17] Fastlæggelse af nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester. Revurdering af kommunikationslovgivningen i 1999, KOM(1999) 539 endelig udg. af 10.11.1999, KOM(2000) 239 endelig udg. af 26.4.2000.

[18] KOM(1997) 628 endelig udg. af 10.12.1997.

Telekommunikationstakster. Priserne på de grundlæggende telekommunikations tjenester udgør stadig en stor hindring for brugen af digitale tjenester, da udgifterne i EU stadig er langt højere end i USA. Liberaliseringen af sektoren (1. januar 1998 [19]) og den deraf følgende konkurrence har medført begyndende prissænkninger. Men indtil overgangen til helt fri konkurrence er afsluttet, vil priserne på telekommunikation fortsat have en negativ indvirkning på brugen af globale net i Europa.

[19] Gennemførelsen af denne pakke overvåges nøje (f.eks. femte beretning om gennemførelsen af lovgivningspakken på telekommunikationsområdet af 11.11.1999).

Intellektuelle ejendomsrettigheder. I en overgangsfase bliver stabile juridiske rammer særligt vigtige. Online-indhold er stadig omgivet af stor juridisk usikkerhed, dels som følge af historiske forskelle i reguleringen af de forskellige sektorer. Internettets globale dimension og konvergensen mellem teknologierne hindrer overtagelsen af nationale eller sektormæssige ordninger for netværksaktiviteterne, hvis man samtidig vil undgå risikoen for at skade dem alvorligt. Direktivudkastet omfatter spørgsmål som ophavsret, herunder problemerne med den nye digitale verden. Det sigter mod at skabe et indre marked for ophavsret med særligt fokus på nye produkter og tjenester samt at opnå en meningsfuld harmonisering, samtidig med man bevarer en rimelig balance mellem alle involverede rettigheder og interesser.

5.1. Udnyttelse af information i den offentlige sektor

De vanskeligheder, som europæiske indholdsvirksomheder støder ind i med hensyn til at opnå adgang til, anvende og udnytte information i den offentlige sektor udgør den største hindring for deres vækstpotentiale. En omfattende kommerciel udnyttelse af denne information kunne føre til en betydelig udvidelse af efterspørgselssiden på markedet og give forbrugerne adgang til tjenester med værditilvækst.

Samtidig er mange af oplysningerne i den offentlige sektor kommercielt attraktive og rummer mulighed for udnyttelse på markedet. Nye teknologier letter indsamlingen, opbevaringen, behandlingen af og adgangen til information. De giver ikke blot regeringerne mulighed for at forbedre deres informationsstyring, styrke forbindelserne med borgere og virksomheder, men de giver også mulighed for at udnytte datasamlinger kommercielt og gøre dem til digitale produkter og tjenester med værditilvækst.

I Europa udnyttes dette potentielle aktiv for informationsindustrierne stort set ikke, hvorved man går glip af muligheder for økonomisk vækst og beskæftigelse. Vidt forskellige nationale regler og praksis vanskeliggør udnyttelsen på EU-plan. Der findes ingen fælles principper for alle medlemsstater, og der er store forskelle med hensyn til priser, levering, formater, ophavsret, metadata [20] osv. Amerikanske indholdsvirksomheder har derimod fordel af de klare regler på området, der er fremmende for udnyttelsen i henhold til loven om informationsfrihed. Dette betyder, at den europæiske industri befinder sig i en dårligere konkurrencesituation over for sine amerikanske konkurrenter.

[20] Metadata er "data om data", der er udformet med henblik på at identificere og lokalisere eksisterende information.

Geografisk information (GI) er et eksempel på information med et stort potentiale, som det offentlige ligger inde med. Markedsværdien af information, som det offentlige ligger inde med, på dette område skønnes at være 10 milliarder euro i de 15 medlemsstater [21] med titusinder af ansatte. Derfor ses GI som en væsentlig kilde til synergi mellem private og offentlige institutioner.

[21] Ekstrapolation af franske data, foretaget af Kommissionens tjenestegrene, 1999.

Ud over disse systemiske problemer vanskeliggør en række praktiske faktorer udnyttelsen af information i den offentlige sektor i Europa. Den sproglige mangfoldighed er et eksempel. Behovet for oversættelse og manglen på en fælles terminologi udgør en ekstra byrde for de europæiske indholdsvirksomheder. Adgangen til indhold via mobile terminaler i løbet af de kommende år vil kræve en yderligere indsats.

I januar 1999 offentliggjorde Europa-Kommissionen en grønbog om information i den offentlige sektor [22] for at indlede en diskussion om adgangen til og udnyttelsen af information i den offentlige sektor. De mange reaktioner på grønbogen har været bevis på emnets betydning, og Kommissionens initiativ er blevet hilst velkommen. I reaktionerne har man foreslået forskellige former for opfølgning. Blandt disse fik tværnationale offentlige/private demonstrationsprojekter bred opbakning. Disse projekter kan udgøre et vigtigt bidrag med hensyn til at demonstrere, hvorledes de eksisterende hindringer kan overvindes, og de informationer, som det offentlige ligger inde med - og finansierer - kan gøres let tilgængelige for borgere og virksomheder.

[22] KOM(1998) 585.

5.2. Sproglig og kulturel tilpasning

Trods det indre marked og euroens indførelse har ingen europæiske virksomheder umiddelbar adgang til et marked med 370 millioner kunder, der taler samme sprog eller har samme forbrugeradfærd. Alligevel tvinger Internettet virksomhederne til at bevæge sig uden for deres nationale markeder og begynde at eksportere. Derfor kan sproglig og kulturel mangfoldighed være et særligt betydningsfuldt spørgsmål for digitale indholdsvirksomheder. Udgifterne til og problemerne med sprogforskelle bremser væksten og kan hæmme den samlede udvikling for de europæiske brancher, der beskæftiger sig med digitalt indhold.

I øjeblikket er omkring 70% af alt indhold på Internettet stadig på engelsk. Visse skøn peger imidlertid på, at denne andel vil falde til under 50% i de kommende år. Fra en nærmest ensproget start (engelsk) er de globale net nu langsomt ved at blive præget af væksten inden for et antal sprogområder, der knap nok kommunikerer med hinanden.

Selvom den sproglige mangfoldighed kan udgøre en hindring for de europæiske indholdsvirksomheder, kan det vendes til en fordel. Lokalisering, defineret som tilpasning af produkter til de sproglige og kulturelle behov og forbrugernes ønsker, kan åbne nye markeder for SMV'er og forøge deres eksportpotentiale. Denne form for tilpasning kan betale sig og kan udgøre en væsentlig del af en vellykket udvidelsesstrategi.

Sproglig og kulturel tilpasning er ikke blot væsentlig for indholdsvirksomhederne, men også for andre brancher, der frembringer store mængder af digital information og laver forretninger over Internettet. En målrettet lokaliseringsstrategi kan betyde forskellen mellem global succes eller fiasko. Strategerne ser et tydeligt og voksende behov for lokalisering, efterhånden som aktiviteterne bevæger sig i retning af elektronisk handel.

Den sproglige og kulturelle tilpasning af information og transaktioner er ikke blot vigtig set ud fra et økonomisk synspunkt, ganske enkelt spørgsmålet om forbrugernes præferencer, men har også betydningsfulde sociale følger. Sproglig mangfoldighed på Internettet betyder øget adgang til informationssamfundets værktøjer for mange europæiske borgere, der ellers ville have stået udenfor. Sproglig tilpasning af indholdsprodukter til ikke-engelsktalende kunder kan være en effektiv metode til at udbrede brugen af Internet i Europa. Den kommende udvidelse af Unionen understreger også betydningen af lokalisering. Adgangen til informationstjenester på modersmålet vil hjælpe borgerne i de nye medlemsstater på vejen mod deres fuldstændige integration i informationssamfundet og EU.

Nøglespørgsmålet her er, hvordan man kan gribe de muligheder, som den sproglige tilpasning tilbyder, og sikre, at indholdet kan flyde imellem sprogblokkene. Dette forudsætter adgang til tjenester, der kan administrere og levere flersproget indhold. Bestræbelserne bør være koncentreret om at sikre den bredest mulige indførelse af værktøjer, der afsøger hele horisonten for informationsudbud, lige fra fuldstændig oversættelse over sammenfatning til uddragelse af nøgleord. Det er vigtigt med kommercielle partnerskaber mellem de digitale indholdsindustrier og sprogindustrierne, der leverer de nødvendige værktøjer og tjenester. Dette bør suppleres af tilstedeværelsen af en solid, grundlæggende, sproglig infrastruktur (f.eks. leksika), der er koblet sammen i netværk og let tilgængelige, og som kan lette tilpasningsarbejdet i alle processens faser, uanset om der er tale om efterfølgende oversættelse eller flersproget tekstforfatning.

5.3. Manglende investeringer i digitalt indhold

Adgang til kapital i Europa. Kapitalmarkedet i EU-landene, der støtter risikobetonede virksomheder og projekter er inde i en støt udvikling. I de sidste par år er der kommet fart i aktiviteterne i Europa, hvilket afspejles i oprettelsen af en slags udveje, der giver risikoinvestorerne mulighed for at realisere deres investeringer såsom: EASDAQ, AIM, METIM, Nouveau Marché og Neue Markt. Alligevel findes der stadig hindringer på markedet, der er særligt tydelige inden for digitalt indhold vedrørende Internettet. Denne sektor er kendetegnet af mange nystartede virksomheder og mellemstore virksomheder, der har behov for at ekspandere ud over landegrænserne. I den meget turbulente markedssituation er investorerne tilbageholdende med at stille kapital til rådighed for mellemsigtede, risikobetonede projekter og virksomheder. De traditionelle investorer ser på manglen på fysiske produkter, der kan bruges som sikkerhed for lånene. Endvidere har den kapital, der kommer fra de traditionelle institutioner, ofte form af rentebærende lån, hvilket ikke er ideelt for Internetrelaterede virksomheder, der kan have brug for op til 5 år til at blive rentable.

Desuden er der store regionale forskelle inden for Europa med hensyn til adgangen til kapital.

Samtidig foretrækker etablerede indholdsvirksomheder, der har midlerne til at finansiere nye projekter med interne ressourcer, ofte at investere i mere sikre og mere traditionelle produkter med garanteret udbytte.

Denne situation medfører, at USA har en konkurrencefordel, hvor digitalt indhold og Internetudvikling har været de foretrukne mål for investorerne i den senere tid. Amerikanske Internetiværksættere skønnes at have 3-4 gange lettere adgang til risikovillig kapital end i Europa [23].

[23] eEurope-situationsrapport, Lissabon 23.-24. marts 2000.

Den offentlige sektor kan spille en rolle med hensyn til at forbedre denne situation ved at øge gennemsigtigheden på det europæiske marked (at skabe kontakt mellem udbud og efterspørgsel), ved at hjælpe nystartede virksomheder med at præsentere sig over for potentielle investorer på konferencer og i særlige sammenhænge. Nystartede Internetvirksomheder, der er aktive inden for produktion, pakning og distribution af digitalt indhold, vil blive de første, der får gavn af disse foranstaltninger.

6. Prioriterede områder for EU-politikken: et forslag til foranstaltninger

Det er klart, at hovedansvaret for udvikling af, investering i og eksport af europæisk indhold ligger hos den digitale indholdsindustri selv. Men for at fjerne hindringerne og udnytte mulighederne, der blev beskrevet i ovenstående afsnit, foreslår Kommissionen et initiativ til støtte for europæisk digitalt indhold på de globale net.

Følgende foranstaltninger foreslås:

(1) Fremme af udnyttelsen af information i den offentlige sektor

(2) Fremme af sproglig og kulturel tilpasning

(3) Støtte til katalysatorer på markedet.

De tre foreslåede aktionslinjer vedrører specifikke faktorer, der bremser investeringerne i digitalt indhold. Der findes en stærk indbyrdes sammenhæng. Information i den offentlige sektor kan f.eks. tilpasses til multinationale samfund, tilpasningsvirksomhederne vil få hjælp til at skaffe sig adgang til kapital osv.

6.1. Udvidelse af informationsudbuddet: fremme af udnyttelsen af information i den offentlige sektor

Reaktionerne på grønbogen om information i den offentlige sektor har understreget betydningen af eksperimenter med konkrete partnerskaber mellem offentlige og private organisationer. Derfor bør de eksperimenter, der indledtes under INFO2000-programmet, fremskyndes og udvides. De vil blive til eksempler på "god praksis" med hensyn til offentligt/privat samarbejde på europæisk plan og sætte fokus på de praktiske vanskeligheder.

I første række vil eksperimentalprojekter blive fremmet ved at samle offentlige og private parter, som kan udnytte information i den offentlige sektor af europæisk interesse og omfang. De foreløbige aktioner, der indledtes under INFO2000, hvor man støttede en række pilot- og demonstrationsprojekter, skabt en bred markedsrespons og tiltrukket projektforslag til mange gange det beløb, der var til rådighed til finansiering. Disse eksperimenter vil blive fremskyndet og udvidet, både med hensyn til emneområder og geografisk dækning, herunder til ansøgerlandene.

Pilotprojekterne, der beskrives ovenfor, dækker normalt et begrænset geografisk område inden for Europa. Men manglen på fuldstændige datasæt på europæisk plan er en af hindringerne for udnyttelse af indholdsmaterialet. Derfor vil der ud over eksperimentalprojekterne blive ydet tilskud til etablering af europæiske datasamlinger gennem økonomisk støtte til arbejdet med paneuropæiske metadata for information i den offentlige sektor og gennem projekter, der dækker et betydeligt antal af EU's medlemsstater. Interessen og engagementet hos de private partnere vil blive afgørende for udvælgelsen af den datatype og de områder, der skal dækkes.

Sprogværktøjer kan yde et stort bidrag til udnyttelsen af information i den offentlige sektor, som normalt kun forefindes på originalsproget. Derfor vil anvendelsen af sprogteknologi blive fremmet blandt medlemsstaternes myndigheder og ligeledes i selve EU. Ansøgerlandenes deltagelse i disse initiativer vil fremme den senere integration. Udvidelsen af mobiltjenester ventes også at øge efterspørgslen efter offentlig information med dedikerede portaler med flere adgangsveje, med WAP og talebaseret adgang. Informationssøgning og strategiske undersøgelser på dette område vil supplere de samfinansierede projekter.

Aktionerne på dette område vil give et vigtigt bidrag til gennemførelsen af målene med "myndighederne online"-delen af eEurope-initiativet.

6.2. Tilpasning af informationsindhold: fremme af sproglig og kulturel tilpasning

Støtte til sproglig tilpasning af digitale produkter og tjenester vil bidrage til de europæiske indholdsvirksomheders eksportpotentiale. Samtidig vil det lette alle europæiske borgeres deltagelse i informationssamfundet.

Tilstrækkelig støtte til adgangen til og udvekslingen af flersproglig og tværkulturel information er en vigtig katalysator for udviklingen af et europæisk massemarked for informationsprodukter og -tjenester. De rent teknologiske aspekter af denne proces dækkes udmærket inden for det femte rammeprogram. FTU-aktiviteterne vedrører imidlertid ikke det grundlæggende spørgsmål om at omsætte de teknologiske fremskridt til forbedrede forretningsmuligheder og markedspenetration. Under programmet vil der blive ydet støtte til oprettelse af et tættere samarbejde mellem de europæiske indholds- og sprogindustrier, hvorved man løser problemet med den sproglige fragmentering af de europæiske markeder og styrker begge sektorers globale konkurrenceevne. Disse aktioner udgør en naturlig opfølgning på de aktioner, der gennemføres inden for MLIS-programmet, tilpasset behovene i et stadig mere digitaliseret og netværksbaseret miljø. SMV'er og nystartede virksomheder vil få særlig opmærksomhed, og det samme gælder de mindre udbredte EU-sprog og sprogene i de potentielle nye medlemsstater.

Fremme af nye partnerskaber og indførelse af flersprogede strategier. Målet er at udvikle nye omkostningseffektive, flersprogede løsninger og processer ved at fremme nye former for partnerskaber mellem den digitale indholdsindustri og sprogindustrien. Private og offentlige indholdsleverandører og distributører vil blive stimuleret til at stille deres produkter og tjenester til rådighed på et større antal sprog i hele udformnings-, tekstforfatnings- og offentliggørelseskæden. IT-sælgere og teleoperatører vil blive tilskyndet til at tilbyde nye værktøjer og digitale leveringskanaler for adgang til og levering af flersproget information. Leverandørerne af sprogtjenester og værktøjer vil blive tilskyndet til at tilpasse deres tilbud for at opfylde behovene hos en stadig bredere kundebase inden for indholdsindustrierne.

Mobile informations- og transaktionstjenester har i øjeblikket tendens til at være begrænset til forholdsvis sporadiske oplysninger (eksempler herpå er vejrudsigter, turistinformation, børsinformationer osv.) Mere avancerede, flersprogede tjenester ventes at blive nødvendige, når der kommer kraftigere terminaler på markedet (fra 2002). Det foreslåede program vil udgøre et betydningsfuldt bidrag til disse udviklingstendenser.

Styrkelse af den sproglige infrastruktur. Adgangen til en hensigtsmæssig sproglig infrastruktur er en absolut forudsætning for en relevant og omkostningseffektiv udarbejdelse og udnyttelse af flersproget indhold. Den udgør det strukturelle grundlag for enhver længerevarende internationalisering og lokalisering, navnlig for de mindre udbredte sprog, hvor markedskræfterne ofte viser sig at være utilstrækkelige. En styrkelse af den sproglige infrastruktur indebærer etableringen af åbne rammer med standardiserede og interoperable flersprogede ressourcer, herunder f.eks. elektroniske leksika, korpora, oversættelseshukommelser og terminologi samlinger. Disse ressourcer vil blive lagt sammen til samlinger, hvortil der er bred adgang, og som kan udnyttes af indholdsleverandører og - distributører samt af leverandører af sprogtjenester.

Arbejdet på dette område er baseret på resultaterne af det tredje og fjerde rammeprogram, der førte til den nødvendige ekspertise og de nødvendige teknologiske værktøjer.

6.3. Støtte til katalysatorer på markedet: finansieringskløften og handel med rettigheder

Et sæt ad hoc-foranstaltninger til fremme og støtte af en hurtigere og mere globalt konkurrencedygtig udvikling på det digitale indholdsmarked fuldender forslagene i programmet. De foreslåede foranstaltninger vedrører en række kløfter på markedet og sigter mod at skabe de nødvendige forudsætninger for:

- Brobygning over finansieringskløften ved at lette adgangen til risikovillig kapital

- Fremme af processen for handel med rettigheder over hele EU.

Broslagning over finansieringskløften. Trods den senere tids positive markedsudvikling og initiativerne på europæisk og nationalt plan mangler der stadig investeringer i indhold, der er velegnet til markedsføring. Investering i nye digitale tjenester og produkter er hovedsagelig et anliggende for industrien. Tilskud fra det offentlige kan ikke erstatte den private sektors rolle. Man må bestræbe sig på at bidrage til en omdirigering af de eksisterende kapitalstrømme i retning af indholdssektoren med henblik på at slå bro over den eksisterende investeringskløft i forhold til USA. Mens der findes investeringskapital og gode ideer inden for indholdssektoren, er der en skævhed på markedet, der fører til et lavere antal investeringer i nystartede virksomheder. Formålet her er at lette adgangen til risikovillig kapital og ikke at skabe nye fonde eller mekanismer, men at rette op på skævheden mellem de eksisterende økonomiske ressourcer og den måde, indholdssektoren bruger dem på. Den foreslåede aktion vil slå bro mellem virksomheder, der producerer digitalt indhold, og potentielle investorer.

Handel med rettigheder. Handel med rettigheder danner grundlaget for skabelse af produkter, der er en blanding af tekst, billeder og lyd. Effektiviteten i handelen med multimedierettigheder har en stærk og direkte indvirkning på indholdsindustriernes funktion. Integrationen af og samarbejdet mellem specialiserede, distribuerede handelstjenester på europæisk plan blev fremmet under INFO2000 gennem feasibilitystudier, prototyper samt udvikling af standarder og pilotsystemer. Der er behov for yderligere investeringer for at nå frem til en konsekvent metode for handel med europæiske rettigheder under hensyntagen til de nuværende juridiske rammer og deres videre udvikling. Fokus for fremtidige aktioner vil ligge på en udvidelse af pilotprojekter for handel med rettigheder og specifikke støtteforanstaltninger. Pilotprojekterne skal dække ansøgerlandene, mindre avancerede sektorer og specifikke anvendelsesområder inden for den offentlige sektor.

7. Sammenhæng med andre fællesskabsinitiativer

Forslaget er et vigtigt aktiv med hensyn til opfyldelsen af ambitionerne i eEurope-initiativet, som vil blive styrket med konkrete værktøjer på europæisk plan. Det nye program supplerer initiativer, der er taget inden for andre EU-programmer, blandt andet:

Det femte rammeprogram for FTU. Der er tale om en kraftig synergivirkning mellem aktionerne i det foreslåede program og aktionerne inden for det femte rammeprogram. Ingen af de hindringer på markedet, som tages op i dette forslag, kan afvikles på tilfredsstillende vis i IST-programmet. Endvidere er det foreslåede program bedre egnet til at tiltrække og betjene nystartede og hurtigtvoksende virksomheder inden for Internetindustrierne, som ikke kan klare procedurerne og tidsfristerne inden for IST-programmet. Aktionerne inden for IST-programmet er teknologiorienterede, mens initiativerne inden for rammerne af dette forslag er markedsorienterede. Dette medfører bl.a. forskellige målgrupper (forskningscentre og større virksomheder inden for IST-programmet, mikrovirksomheder og små virksomheder i dette forslag samt forskellige tidshorisonter for markedslanceringen (mindst tre år for forskningsresultater, fra seks måneder til øjeblikkeligt for dette område).

Aktionerne i det foreslåede MEDIA PLUS-program og i den foreslåede opfølgning på INFO2000/MLIS supplerer hinanden. MEDIA Plus er rettet mod uddannelse af av-fagfolk samt mod udvikling og distribution af europæiske audiovisuelle værker. Det foreslåede program er beregnet på at lette investeringer på europæisk plan i Internetvirksomheder i deres første faser, at fremme udnyttelsen af information i den offentlige sektor og at fremme den sproglige og kulturelle tilpasning. Der er ikke tale om overlapning mellem de konkrete aktionslinjer, der er indeholdt i MEDIA PLUS-forslaget, og det foreliggende forslag.

8. Konklusioner

Digitalt indhold er et nøgleelement for indførelsen af det europæiske informationssamfund. I løbet af de næste par år vil det få store konsekvenser for både det økonomiske og sociale liv i EU. Teknologi og markedsudvikling kræver en rettidig politisk indsats for at skabe rammebetingelser for et sundt og konkurrencedygtigt informationsmarked.

At blive konkurrencedygtig på globalt plan betyder ikke blot, at man skal forsøge at indhente de nuværende niveau i andre lande. Så ville Europas virksomheder komme langt bagud, da målene bevæger sig hurtigt. Global markedspenetration kræver et spring fremad med hensyn til forretningsmodeller og de udbudte digitale tjenester.

I sin rolle som katalysator kan Kommissionen skabe en "sneboldseffekt" på det europæiske marked med forholdsvis små incitamenter. Den kan samle risikovillige investorer og nystartede virksomheder inden for indholdsindustrierne, kickstarte udnyttelsen af information i den offentlige sektor på europæisk plan og styrke de europæiske indholdsvirksomheders eksportmuligheder ved at fremme sproglig og kulturel tilpasning. Hvis Den Europæiske Union ikke handler, risikerer Europa at gå glip af en mulighed på dette strategiske område, der ikke kun er vigtigt med hensyn til økonomisk vækst og jobskabelse, men som ligeledes har en kolossal kulturel indvirkning.

Forslag til RÅDETS BESLUTNING om vedtagelse af et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af udvikling og brug af Europæisk digitalt indhold på de globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 157, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [24],

[24] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [25],

[25] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [26],

[26] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [27], og

[27] EFT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) Udviklingen hen imod et informationssamfund vil påvirke hverdagen for næsten alle borgere i Den Europæiske Union.

(2) Digitalt indhold spiller en fremtrædende rolle i denne udvikling, yder et betydeligt bidrag til økonomisk vækst og beskæftigelse og styrker den faglige, sociale og kulturelle udvikling af Europas borgere.

(3) Strukturerne og forretningsmiljøet for indholdsindustrierne ændrer sig hurtigt.

(4) Der findes adskillige hindringer for den fulde udvikling af de europæiske indholdsindustrier og -markeder.

(5) I Bonn-ministererklæringen, som blev afgivet på konferencen den 6.-8. juli 1997 om de globale nets rolle i informationssamfundet, lægges der særlig vægt på den kommercielle udvikling på internettet, som danner grundlaget for de løbende diskussioner om indhold på internettet, administrative spørgsmål og elektronisk handel.

(6) Den 8. december 1999 vedtog Kommissionen eEurope-initiativet [28], som medlemsstaterne senere bifaldt ved Det Europæiske Råds møde i Helsinki af 10. og 11. december 1999.

[28] KOM(1999) 687.

(7) Den 23.-24. marts 2000 anerkendte Det Europæiske Råd i Lissabon særligt indholdsindustriernes rolle som skabere af værditilvækst gennem udnyttelse af Europas kulturelle mangfoldighed i netværk.

(8) Fællesskabet bør gennemføre sine aktioner vedrørende informationsindhold under hensyntagen til Unionens flersprogede og multikulturelle karakter og tilskynde til initiativer, der letter adgangen til digital information på de nuværende medlemsstaters og ansøgerlandenes sprog.

(9) I midtvejsevalueringerne af INFO2000-programmet indført ved Rådets beslutning 96/339/EF [29] og programmet for sproglig mangfoldighed i informationssamfundet (MLIS-programmet) indført ved Rådets afgørelse 96/664/EF [30], opfordres der til en energisk opfølgning på aktionerne inden for digitalt indhold samt sproglig og kulturel mangfoldighed.

[29] EFT L 129 af 30.5.1996, s. 24.

[30] EFT L 306 af 28.11.1996, s. 40.

(10) Der bør indføres foranstaltninger med henblik på at tilskynde SMV'er til at deltage i udviklingen inden for informationssamfundet.

(11) Den forskellige udviklingstakt inden for levering og anvendelse af informationstjenester i de nuværende medlemsstater og i ansøgerlandene fortjener særlig opmærksomhed af hensyn til Fællesskabets interne samhørighed og den risiko, der er forbundet med et informationssamfund i to hastigheder.

(12) I januar 1999 vedtog Kommissionen en grønbog [31] om information i den offentlige sektor i informationssamfundet, som var startskuddet til en Europæisk debat om dette emne.

[31] KOM(1998) 585.

(13) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, som det udtrykkes i artikel 5 i traktaten, kan målene for de påtænkte handlinger ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af spørgsmålenes grænseoverskridende karakter og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Denne beslutning begrænser sig til, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål og går ikke ud over hvad der er nødvendigt hertil.

(14) Enhver aktion vedrørende indholdspolitik skal udgøre et supplement til andre igangværende fællesskabsinitiativer og gennemføres i synergi med aktionerne under det femte rammeprogram for forskning og udvikling, rammeprogrammet for kultur, Media-programmerne, Fællesskabets aktioner på uddannelsesområdet, SMV-aktionerne og strukturfondene.

(15) Kommissionen sikrer komplementaritet og synergi med relevante fællesskabs initiativer og -programmer gennem hensigtsmæssige koordineringsmekanismer.

(16) Fremskridtene inden for dette program bør overvåges løbende og systematisk med henblik på eventuelt at tilpasse det til udviklingen på markedet for digitalt indhold. På et passende tidspunkt bør der foretages en uafhængig evaluering af fremskridtene inden for programmet med henblik på at fremskaffe de nødvendige baggrunds oplysninger til brug ved fastlæggelsen af målsætningerne for efterfølgende aktioner vedrørende indholdspolitik. Ved afslutningen af dette program bør foretages en endelig vurdering af de opnåede resultater sammenholdt med de målsætninger, som opstilles i denne afgørelse.

(17) Det kan vise sig hensigtsmæssigt at indgå i et internationalt samarbejde med internationale organisationer og tredjelande med henblik på at gennemføre dette program.

(18) Det er nødvendigt at fastsætte programmets varighed.

(19) I medfør af artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 29. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen [32], bør der fastsættes gennemførelsesbestemmelser til nærværende beslutning efter rådgivningsproceduren i artikel 3 i nævnte afgørelse -

[32] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Med denne afgørelse opstilles et flerårigt program Europæisk digitalt indhold til de globale net (i det følgende benævnt "programmet").

Programmet har følgende målsætninger:

a) at skabe gunstige betingelser for markedsføring, distribution og anvendelse af Europæisk digitalt indhold på de globale net og derved stimulere økonomisk aktivitet og forbedre beskæftigelsesudsigterne

b) at stimulere brugen af Europas indholdspotentiale, navnlig information i den offentlige sektor

c) at fremme flersprogethed i det digitale indhold på de globale net og forbedre eksportmulighederne for Europæiske indholdsvirksomheder og navnlig SMV'er gennem sproglig tilpasning

d) at bidrage til den faglige, sociale og kulturelle udvikling af EU's borgere og lette den økonomiske og sociale integration af ansøgerlandenes borgere i informations samfundet.

Artikel 2

Med henblik at nå de i artikel 1 omtalte mål vil følgende aktioner blive gennemført under vejledning af Kommissionen og i overensstemmelse med aktionslinjerne i bilag I og midlerne til programmets gennemførelse i bilag III:

a) Fremme udnyttelsen af information i den offentlige sektor

b) fremme den sproglige og kulturelle tilpasning

c) Støtte til katalysatorer på markedet

d) sageforanstaltninger.

Artikel 3

Programmet iværksættes for en periode på fem år fra 1. januar 2001 til 31. december 2005.

De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Bilag II indeholder en vejledende udgiftsoversigt.

Artikel 4

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af programmet og koordineringen med andre fællesskabsprogrammer. Kommissionen udarbejder hvert andet år et arbejdsprogram på grundlag af nærværende afgørlse:

2. Den i artikel 5, stk. 2, beskrevne procedure gælder for:

a) tagelsen af arbejdsprogrammet

b) terier for og indholdet af indkaldelserne af forslag

c) deringen af de projekter, der foreslås under indkaldelserne af forslag til fællesskabsfinansiering med et anslået bidrag fra Fællesskabet på 1.000.000 EUR eller derover.

d) enhver fravigelse fra bestemmelserne i bilag III

e) juridiske enheder fra tredjelandes og internationale organisationers, ud over de i artikel 7, stk.1, og artikel 7, stk. 2, nævnte, deltagelse i projekter.

3. Er de i stk. 2, litra c), angivne beløb under 1.000.000 EUR skal Kommissionen blot informere udvalget om projekterne og om resultatet af vurderingen.

Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om fremskridtene med gennemførelsen af programmet som helhed.

Artikel 5

1. Kommissionen bistås af et rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede rådgivningsprocedure anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7.

Artikel 6

1. Med henblik på at sikre, at fællesskabsstøtten anvendes effektivt, sørger Kommissionen for, at aktionerne under denne afgørelse underkastes en forudgående godkendelse, overvåges og evalueres efterfølgende.

2. Under projekternes gennemførelse og efter deres afslutning evaluerer Kommissionen, hvorledes de er blevet gennemført samt virkningen af deres gennemførelse med henblik på at vurdere, hvorvidt de oprindelige målsætninger er nået.

3. De udvalgte modtagere indsender en årlig rapport til Kommissionen.

4. Efter tre år og ved programmets afslutning forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en evalueringsrapport om resultaterne af gennemførelsen af de i artikel 2 omtalte aktionslinjer. Kommissionen kan på grundlag af disse resultater fremsætte forslag til en justering af programmets sigte.

Artikel 7

1. Deltagelsen i programmet er åben for juridiske enheder hjemmehørende i EFTA-lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) i overensstemmelse med bestemmelserne i EØS-Aftalen.

2. Programmet åbnes for deltagelse fra ansøgerlandene på følgende grundlag:

a) de central- og østeuropæiske lande (CØE) i henhold til betingelserne i Europaaftalerne, tillægsprotokollerne til disse og i de afgørelser, der er truffet af de respektive Associeringsråd

b) Cypern, Malta og Tyrkiet i overensstemmelse med bilaterale aftaler, der skal indgås senere.

3. I overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 2, kan programmet åbnes for deltagelse uden økonomisk støtte fra Fællesskabet for juridiske enheder hjemmehørende i andre tredjelande og for internationale organisationer, når disses deltagelse bidrager effektivt til programmets gennemførelse samt under hensyntagen til princippet om gensidige fordele.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

AKTIONSLINJER

Aktionslinjerne er et middel til gennemførelse af en Europæisk metode til udvikling af de digitale indholdsindustrier. De vil bidrage til de strategiske mål for programmet Europæisk digitalt indhold på de globale net, der er defineret som følger:

- at skabe gunstige betingelser for markedsføring, distribution og anvendelse af Europæisk digitalt indhold på de globale net og derved stimulere økonomisk aktivitet og forbedre beskæftigelsesudsigterne;

- at stimulere brugen af Europas indholdspotentiale, navnlig information i den offentlige sektor;

- at fremme flersprogethed i det digitale indhold på de globale net og forbedre eksportmulighederne for Europæiske indholdsvirksomheder og navnlig SMV'er gennem sproglig tilpasning;

- at bidrage til den faglige, sociale og kulturelle udvikling af EU's borgere og lette den økonomiske og sociale integration af ansøgerlandenes borgere i informations samfundet.

De forskellige aktionslinjer for det nye program har stærke indbyrdes sammenhænge: f.eks. er de sproglige aspekter væsentlige for den grænseoverskridende udnyttelse af information i den offentlige sektor, lettere adgang til kapital for nystartede Internetvirksomheder er af grundlæggende betydning for sprogindustrierne osv.

1. Fremme brugen af information i den offentlige sektor

Grønbogen om information i den offentlige sektor i informationssamfundet, som blev offentliggjort i januar 1999, medførte en diskussion på Europæisk plan om spørgsmålet om adgang til og udnyttelse af information i den offentlige sektor. Denne diskussion har bidraget til øget bevidsthed på dette område hos offentlige og private organisationer og kan have været et vigtigt udgangspunkt for en forbedring af betingelserne for udnyttelse i Europa. Samtidig bør eksperimenterne med offentlige/private partnerskaber, som indledtes under INFO2000-programmet, fremskyndes og udvides. Ansøgerlandenes deltagelse i initiativerne under denne aktionslinje vil lette deres fremtidige integration. En bedre forvaltning af information (f.eks. matrikelregistre) i disse lande er af vital betydning for skabelsen af gennemsigtige juridiske rammer samt det indre markeds funktion efter tiltrædelsen.

Inden for denne aktionslinje vil brugen af sprogteknologiske applikationer blive fremmet hos medlemsstaternes myndigheder og EU-institutionerne.

Eksperimenter med konkrete projekter

Den offentlige sektor indsamler og producerer kolossale mængder af information, hvoraf det meste er interessant for borgere og virksomheder, og som kan være råstoffet til informationstjenester med værditilvækst, der leveres af indholdsindustrierne. Der findes imidlertid mange hindringer for omsætningen af dette enorme potentiale til salgbare produkter og tjenester. Demonstrationsprojekter kan bruges som eksempler på god praksis, og dette vil gøre det muligt at identificere praktiske problemer med offentlige/private partnerskaber og bidrage til at rette op på situationen. Disse projekter vil fungere som katalysatorer for den videre udvikling på dette område.

Der er indledt foreløbige aktioner under INFO2000-programmet, hvor der blev ydet støtte til et begrænset antal pilot- og demonstrationsprojekter. I lyset af det enorme potentiale på dette område vil eksperimenterne med offentlige/private partnerskaber rettet mod udnyttelse af information af Europæisk interesse i den offentlige sektor blive videreført.

Inden for denne aktionslinje bliver der plads til projekter, der knytter forbindelser mellem indholdsindustrierne og instanser inden for den offentlige sektor i ansøgerlandene, hvorved man øger adgangen til relevant information for virksomheder og borgere.

Oprettelse af Europæiske digitale datasamlinger

Pilotprojekterne, der beskrives ovenfor, dækker normalt et begrænset geografisk område inden for Europa. Ikke desto mindre udgør manglen på komplette datasæt på Europæisk plan en af hindringerne for udnyttelse af indholdspotentialet. Derfor vil der ud over eksperimentalprojekterne blive ydet støtte til oprettelsen af Europæiske datasamlinger gennem økonomisk støtte til arbejdet med paneuropæiske metadata for information i den offentlige sektor samt gennem projekter, der dækker et betydeligt antal af EU's medlemsstater. De private parters interesse og engagement bliver afgørende for udvælgelsen af den datatype og de områder, der skal dækkes.

Gruppen på højt niveau

Uden at foregribe Kommissionens endelige beslutning om opfølgningen på grønbogen om information i den offentlige sektor er det planen at nedsætte en gruppe på højt niveau vedrørende information i den offentlige sektor bestående af medlemsstaternes repræsentanter, aktører fra informationsindustrierne, forbrugerorganisationer og andre repræsentanter for borgernes interesser. Den vil ikke kun yde rådgivning til de forskellige initiativer på dette område (opfølgningen på grønbogen om information i den offentlige sektor i informationssamfundet, KOM(1998) 585), men kan ligeledes blive en vigtig platform for identifikation og formidling af bedste praksis.

2. Fremme af sproglig og kulturel tilpasning

Tilstrækkelig støtte til adgangen til og udvekslingen af flersproget og tværkulturel information er en vigtig katalysator for udviklingen af et Europæisk massemarked for informationsprodukter og -tjenester. De rent teknologiske aspekter af denne proces dækkes udmærket inden for det femte rammeprogram. FTU-aktiviteterne vedrører imidlertid ikke det grundlæggende spørgsmål om at omsætte de teknologiske fremskridt til forbedrede forretningsmuligheder og markedspenetration. Under programmet vil der blive ydet støtte til oprettelse af et tættere samarbejde mellem de Europæiske indholds- og sprogindustrier, hvorved man løser problemet med den sproglige fragmentering af de Europæiske markeder og styrker begge sektorers globale konkurrenceevne. Disse aktioner udgør en naturlig opfølgning på de aktioner, der gennemføres inden for MLIS-programmet, tilpasset behovene i et stadig mere digitaliseret og netværksbaseret miljø. SMV'er og nystartede virksomheder vil få særlig opmærksomhed, og det samme gælder de mindre udbredte EU-sprog og sprogene i de potentielle nye medlemsstater.

Fremme af nye partnerskaber og indførelse af flersprogede strategier

Denne delaktionslinje drejer sig om udvikling af nye omkostningseffektive, flersprogede løsninger og processer ved at fremme nye former for partnerskaber mellem den digitale indholdsindustri og sprogindustrien. Private og offentlige indholdsleverandører og distributører vil blive stimuleret til at stille deres produkter og tjenester til rådighed på et større antal sprog i hele udformnings-, tekstforfatnings- og offentliggørelseskæden. IT-sælgere og teleoperatører vil blive tilskyndet til at tilbyde nye værktøjer og digitale leveringskanaler for adgang til og levering af flersproget information. Leverandørerne af sprogtjenester og værktøjer vil blive tilskyndet til at tilpasse deres tilbud for at opfylde behovene hos en stadig bredere kundebase inden for indholdsindustrierne.

Styrkelse af den sproglige infrastruktur

Adgangen til en hensigtsmæssig sproglig infrastruktur er en absolut forudsætning for en relevant og omkostningseffektiv udarbejdelse og udnyttelse af flersproget indhold. Den udgør det strukturelle grundlag for enhver længerevarende internationalisering og lokalisering, navnlig for de mindre udbredte sprog, hvor markedskræfterne ofte viser sig at være utilstrækkelige. En styrkelse af den sproglige infrastruktur indebærer etableringen af åbne rammer med standardiserede og interoperable flersprogede ressourcer, herunder f.eks. elektroniske leksika, korpusser, oversættelseshukommelser og terminologisamlinger. Disse ressourcer vil blive lagt sammen til samlinger, hvortil der er bred adgang, og som kan udnyttes af indholdsleverandører og - distributører samt af leverandører af sprogtjenester.

Arbejdet på dette område bygger videre på resultaterne af det tredje og fjerde rammeprogram for FTU, der omfattede den nødvendige ekspertise og de nødvendige teknologiske værktøjer.

3. Støtte til katalysatorer på markedet

Dynamikken på indholdsmarkedet og de deraf følgende usikkerhedsfaktorer for aktørerne på markedet kan føre til inerti og underinvestering. Støtte til adgangen til de tilgængelige typer af investeringskapital og et system for online-handel med rettigheder til multimedieproduktion vil sætte fart i de nye initiativer og investeringer. Nedenstående aktioner vil bidrage til skabelsen af disse grundlæggende forudsætninger.

Broslagning over finansieringskløften

Begrænsninger på adgangen til kapital for nystartede Europæiske Internetvirksomheder bremser markedsmulighederne inden for digitalt indhold. Dette har en negativ indvirkning på den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Der vil blive gennemført aktioner, der fremmer kapitalstrømmen mod nystartede internet virksomheder. Målet er at udnytte det fulde potentiale i Europæisk digitalt indhold med hensyn til kreativitet, udnyttelse af den Europæiske kulturarv, forretningsmodeller, e-handel, forskningsresultater, innovative anvendelser, mobile multimedier osv. Aktionerne vil supplere andre fællesskabsprogrammer samt nationale initiativer i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Det er planen at rette op på misforholdet mellem de eksisterende økonomiske ressourcer og indholdssektorens udnyttelse af dem. EU vil handle for at slå bro mellem virksomheder inden for digitalt indhold og potentielle investorer. Aktionerne vil blive baseret på den ekspertise, der er til stede på handelshøjskoler og uddannelsescentre samt oprettelse af faciliteter til fjernundervisning, afholdelse af seminarer og fora til fremme af udvekslingen af information og bedste praksis.

Handel med rettigheder

Handel med rettigheder danner grundlaget for skabelse af produkter, der er en blanding af tekst, billeder og lyd. Effektiviteten i handelen med multimedie rettigheder har en stærk og direkte indvirkning på indholdsindustriernes funktion. Integrationen af og samarbejdet mellem specialiserede, distribuerede handelstjenester på Europæisk plan blev fremmet under INFO2000 gennem feasibilitystudier, prototyper samt udvikling af standarder og pilotsystemer. Der er behov for yderligere investeringer for at nå frem til en konsekvent metode for handel med Europæiske rettigheder. Fokus for fremtidige aktioner vil ligge på en udvidelse af pilotprojekter for handel med rettigheder og specifikke støtteforanstaltninger. Pilotprojekterne skal dække ansøgerlandene, mindre avancerede sektorer og specifikke anvendelses områder inden for den offentlige sektor.

4. Ledsageforanstaltninger

Gennemførelsen af programmet vil blive støttet gennem aktioner, der sigter mod formidling af resultater (f.eks. publikationer, hjemmesider på internet, konferencer med fremvisning af projekter) samt strategiske operationer (f.eks. undersøgelser og fora), der samler forskellige dele af indholds- og sprogmarkederne.

En vision for den fremtidige udvikling, der deles af både private og offentlige parter, vil mindske usikkerheden og fremskynde konkrete initiativer og investeringer. Den fortsatte interaktion mellem markedsaktører og offentlige instanser vil få stadig større betydning som en nøglemekanisme til fremme af udviklingen af en visionsopbygningsproces. Den fortsatte overvågning af udviklingen på markedet i nært samarbejde med aktørerne inden for indholds- og sprogindustrien er et nøgleelement til støtte for visionsopbygningsprocessen og vil muliggøre en målestok for løbende sammenligninger med tredjelande. Der vil blive indsamlet grunddata om sektoren. Den regelmæssige og konsekvente observation af de sideløbende indholds- og sprogmarkeder er i øjeblikket temmelig opsplittet. Det bør iværksættes en dataindsamling, der administreres af industrien, med samfinansiering fra EU, og som omfatter de konvergerende indholdsindustrier. Inden for IKT-området er denne praksis udbredt i form af offentliggørelsen af den årlige EITO-rapport.

BILAG II

VEJLEDENDE UDGIFTSOVERSIGT

>TABELPOSITION>

BILAG III

MIDLERNE TIL PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE

1. Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med det tekniske indhold, der angives i bilag I.

2. Programmet gennemføres gennem indirekte aktioner, om muligt med omkostningsdeling.

3. Udvælgelsen af projekter med omkostningsdeling vil normalt ske på grundlag af proceduren for indkaldelse af forslag, som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Indholdet af indkaldelserne af forslag vil blive fastlagt i tæt samarbejde med de relevante eksperter og i overensstemmelse med procedurerne i afgørelsens artikel 5. Hovedkriteriet for støttetildeling til projekter gennem indkaldelser af forslag vil være deres potentielle bidrag til gennemførelse af programmets målsætninger.

4. Ansøgninger om støtte fra Fællesskabet skal indeholde en finansieringsoversigt med en liste over alle finansieringskilderne til projektet, herunder den økonomiske støtte, der ønskes fra Fællesskabet, samt eventuelle andre ansøgninger eller tilsagn om støtte fra andre kilder.

5. Kommissionen kan også anvende mere fleksible finansieringsordninger end indkaldelsen af forslag med henblik på at tilskynde til oprettelse af partnerskaber, navnlig med deltagelse af SMV'er og organisationer i mindre begunstigede regioner, eller til andre forsøgsaktiviteter inden for forskellige segmenter af markedet for multimedieindhold. Disse ordninger kan anvendes løbende.

6. De nærmere bestemmelser vedrørende procedurerne i punkt 6 vil blive gennemført efter høring af udvalget, der omtales i artikel 4 i denne afgørelse, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne afgørelse og i overensstemmelse med finansforordningen. De vil blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

7. Projekter, der finansieres fuldt ud af Kommissionen inden for rammerne af undersøgelses- og servicekontrakter, vil blive iværksat gennem indkaldelser af tilbud i overensstemmelse med de gældende finansielle bestemmelser. Gennemsigtigheden vil blive sikret ved offentliggørelse af arbejdsprogrammet og udsendelse af dette til interesserede instanser.

8. Med henblik på programmets gennemførelse vil Kommissionen også udføre forberedelses-, ledsage- og støtteaktiviteter, der har til formål at gennemføre programmets overordnede mål samt de specifikke mål med de enkelte aktionslinjer. Disse omfatter aktiviteter såsom: undersøgelser og rådgivning til støtte for programmet; foreløbige aktioner som forberedelse til fremtidige aktiviteter; foranstaltninger, der skal lette deltagelsen i programmet og lette adgangen til resultaterne af programmet; publikationer og aktiviteter til formidling, promovering og udnyttelse af resultater: brochurer, elektroniske publikationer (CD-ROM, DVD, hjemmesider osv.), deltagelse i udstillinger, udarbejdelse af pressemateriale osv.; analyse af mulige socioøkonomiske konsekvenser i forbindelse med programmet; og ledsageaktiviteter som udbredelse af brugen af digitale indholdsstandarder samt tilskyndelse til udvikling af kompetence på Europæisk plan.

9. Alle projekter, der modtager økonomisk støtte under programmet, skal forsyne produkterne med en anerkendelse af den modtagne støtte.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. Operationens titel

Flerårigt fællesskabsprogram til fremme af udvikling og brug af Europæisk digitalt indhold på de globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet

2. Relevant budgetkonto

B5-334

B5-334A

3. Retsgrundlag

Artikel 157, stk. 3, i traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

4. Beskrivelse af operationen

4.1 Overordnet målsætning

Programmet har følgende målsætninger:

- at skabe gunstige betingelser for markedsføring, distribution og brug af Europæisk digitalt indhold på de globale net og derigennem stimulere den økonomiske aktivitet og styrke beskæftigelsesudsigterne;

- at stimulere brugen af Europas indholdspotentiale og navnlig information i den offentlige sektor;

- at fremme flersprogethed inden for digitalt indhold på de globale net og øge eksportmulighederne for Europæiske indholdsvirksomheder, navnlig SMV'er, gennem sproglig tilpasning.

- at bidrage til den faglige, sociale og kulturelle udvikling af borgerne i EU og lette borgerne i ansøgerlandenes økonomiske og sociale integration i informationssamfundet.

4.2 Gyldighedsperiode og ordninger med hensyn til forlængelse

2001 - 2005

5. Klassificering af udgifter eller indtægter

5.1 Ikke-obligatoriske udgifter

5.2 Opdelte bevillinger

5.3 Indtægtstype

Enhver indtægt fra bidrag fra tredjepart til programaktiviteterne vil i givet fald blive anvendt i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, i finansforordningen.

6. Udgifts- eller indtægtstype

- Undersøgelser, workshops, seminarer osv. Gennemsigtigheden vil blive sikret gennem offentliggørelse af arbejdsprogrammet og formidling af dette til de interesserede.

- Støtte til medfinansiering med andre kilder i den offentlige og/eller private sektor. Udvælgelsen af projekter med omkostningsdeling vil normalt blive baseret på proceduren med indkaldelse af forslag, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

7. Finansiel følgevirkning

7.1 Metode til beregning af den samlede udgift til operationen (forholdet mellem enkeltudgifter og samlede udgifter)

De bevillinger, der er nødvendige for at finansiere Fællesskabets bidrag til programmets gennemførelse er baseret på de hidtidige erfaringer (blandt andet IMPACT, IMPACT II, INFO 2000 og MLIS samt evalueringen af disse) og arten af de aktioner, der foreslås til gennemførelse af de særlige målsætninger, der defineres under punkt 9.1 Disse enhedsudgifter og aktivitetsniveauer er blevet medtaget ved fastlæggelsen af de beløb, der findes i tabellen under 7.2.

Aktionslinje 1: Fremme udnyttelsen af information i den offentlige sektor

Det overordnede mål med denne aktionslinje er at sætte skub i den kommercielle udnyttelse af information i den offentlige sektor på Europæisk plan.

1.1 Eksperimenter med konkrete projekter. Eksperimenter med offentlig/private partnerskaber, der har til formål at udnytte information i den offentlige sektor af Europæisk interesse, gik i gang under INFO2000. Med et gennemsnitligt EU-bidrag på 1,5 mio. EUR pr. projekt giver budgettet på 45 mio. EUR mulighed for at finansiere omkring to projekter i hver medlemsstat i programmets femårige løbetid. Projekterne samles i klynger på omkring 10, der omfatter 4 til 5 temaområder.

1.2 Oprettelse af digitale datasamlinger i Europa. Pilotprojekterne, som beskrives ovenfor, dækker normalt et begrænset geografisk område i Europa. Ikke desto mindre er manglen på fuldstændige datasæt på Europæisk plan en af hindringerne for anvendelse og udnyttelse af indholdets potentiale. Ud over de eksperimentelle projekter ønsker man derfor at fremme oprettelsen af Europæisk datasamlinger gennem økonomisk støtte til arbejdet med paneuropæiske metadata for information i den offentlige sektor samt gennem projekter inden for specifikke sektorer, der omfatter alle EU's medlemsstater. Et eksempel på sidstnævnte kunne være et projekt for sammenkædning og harmonisering af formaterne på dataarkiverne i de nationale geodætiske institutter. Projekterne er pr. definition omfattende og dyre. Et budget på 30 mio. EUR vil - i gennemsnit - give mulighed for mindre end ét sådant projekt pr. land (til 2,5 mio. EUR pr. projekt).

1.3 En gruppe på højt niveau. Uden at foregribe den endelige afgørelse, som Kommissionen vil træffe om opfølgningen på grønbogen om information i den offentlige sektor, KOM(1998) 585, regner man med, at der nedsættes en gruppe på højt niveau om information i den offentlige sektor. Den skal ikke blot rådgive de forskellige initiativer på dette område, men kan også blive en vigtig platform for identifikation og formidling af bedste praksis. Planlagt budgetbevilling: 0,5 mio. EUR.

Samlet budgetansøgning 75 mio. EUR

Aktionslinje 2: Fremme af sproglig og kulturel tilpasning

Det overordnede mål med denne aktionslinje er at sikre kommerciel succes og ekspanderende markeder for Europæiske indholdsvirksomheder (og navnlig SMV'er) gennem sproglig og kulturel tilpasning samt at øge flersprogetheden på de globale net. Der vil også blive taget hensyn til ansøgerlandenes sprog.

2.1 Fremme af tilpasningen af sprogstrategier og -partnerskaber. Forbedringen af forretnings- og eksportmulighederne gennem sproglig tilpasning og udvikling af flersprogetheden på nettene vil blive stimuleret gennem tværnationale projekter til fremme af sproglige strategier og partnerskaber inden for de digitale indholdsindustrier. Denne delaktionslinje skal omfatte to sammenhængende serier af aktioner med omkostningsdeling:

(1) Projekter rettet mod leverandører af kommercielt indhold, der ønsker at forbedre deres tilbud og komme ind på nye markeder: 75% af det foreslåede budget eller 33 mio. EUR;

(2) Projekter rettet mod flersproget udnyttelse af information i den offentlige sektor (f.eks. tværnationale strømme mellem offentlige myndigheder og administrationer samt forsyningsselskaber) i samarbejde med aktionslinje 2 og andre relevante EU-instrumenter: 25% af det tilgængelige budget eller 12 mio. EUR.

Med et gennemsnitligt EU-bidrag på 1,5 mio. EUR pr. projekt vil et budget på over 45 mio. EUR resultere i 20-25 projekter gennem programmets levetid. Det bør bemærkes, at sprogspørgsmålene er særligt relevante, når man tager hensyn til udvidelsen af programmets geografiske dækningsområde.

2.2 Støtte til sproglig infrastruktur. Denne aktionslinje har til formål at forbedre infrastrukturen for sproglig tilpasning af indholdet på de globale net, herunder flersprogede ressourcer af høj kvalitet (f.eks. leksika, korpusser, oversættelseshukommelser og terminologiske samlinger). Disse ressourcer vil blive samlet med henblik på at opbygge almindeligt tilgængelige samlinger, der er tilknyttet og støttes af indholdsfirmaer og andre tilknyttede aktører inden for branchen.

I denne delaktionslinje prioriteres de mindre udbredte EU-sprog og ansøgerlandenes sprog, navnlig CØE-landene. Specifikke aktioner rettet mod sprogene hos EU's største handelspartnere (f.eks. Middelhavsområdet, Kina, Latinamerika) kan gennemføres på projektbasis, hvor dette kan begrundes med handels- og eksportpotentialet. Et budget på 10-15 mio. EUR over 5 år vil give mulighed for mindre end ét sådant projekt pr. land/sprogsamfund (ved 1 mio. EUR pr. projekt).

Samlet budgetansøgning 60 mio. EUR

Aktionslinje 3: Støtte til katalysatorer på markedet

3.1 Broslagning over finansieringskløften

Den overordnede målsætning med denne aktionslinje er at lette adgangen til kapital for nystartede Internetvirksomheder med henblik på at udvikle nye digitale indholdsapplikationer og øge innovationskraften i overensstemmelse med udviklingen på markedet og konkurrencen.

Fremskynde kontakterne mellem investorer og nystartede virksomheder; ikke finansiering af nystartede virksomheder. Aktionerne kan omfatte afholdelse af seminarer, konferencer, oprettelse af faciliteter til fjernundervisning samt udveksling af bedste praksis. Aktiviteterne vil være af eksperimenterende art, hvor man vil søge nye måder at bringe ideer og midler sammen på.

Det nødvendige budget ligger i størrelsesordenen 5-6 mio. EUR over 5 år.

3.2 Handel med multimedierettigheder. Handelen med rettigheder mellem rettighedsindehavere, producenter af nye digitale tjenester og produkter samt aktører fra andre dele af værdikæden får større og større betydning. For at nå frem til et Europæisk enhedssystem for handelen med rettigheder vil pilotprojekterne på dette område fra INFO2000 blive videreført. Det vil blive ydet finansiering til et begrænset antal pilotprojekter (3-5 projekter), der fører til oprettelse af clearingcentre for multimedierettigheder i Europa. Budget 4-6 mio. EUR.

Samlet budgetansøgning 10 mio. EUR

Aktionslinje 4: Ledsageforanstaltninger

Gennemførelsen af programmet vil blive støttet gennem aktioner rettet mod formidling af resultater (f.eks. publikationer, hjemmesider på Internet, konferencer, fremvisning af projekter) samt strategiske operationer (f.eks. undersøgelser og fora), hvor man samler forskellige dele af indholds- og sprogmarkederne. Nedenstående instrumenter udgør størstedelen af de planlagte støtteaktiviteter.

Observation af udviklingstendenser på markedet i nært samarbejde med indholds- og sprogbrancherne udgør et naturligt supplement til ethvert markedsorienteret program. Følgende værktøjer vil blive taget i anvendelse:

- Strategiske undersøgelser, der identificerer nye fænomener på markedet, vil blive gennemført regelmæssigt og formidlet til et bredt publikum. To- tre undersøgelser i løbet af de fem år;

- Indsamling af basisdata. Den regelmæssige og konsekvente overvågning af parallelle indholds- og sprogmarkeder er i øjeblikket opsplittet;

- At bringe forskellige stemmer sammen fra de forskellige dele af indholdsindustrien og sprogindustrien;

Samlet budgetansøgning 5 mio. EUR

7.2 Udgiftsfordeling

B5-334 Forpligtelsesbevillinger, mio. EUR (løbende priser)

>TABELPOSITION>

7.3 Oversigt over forpligtelses- og betalingsbevillinger

B5-334 mio. EUR

>TABELPOSITION>

8. Foranstaltninger til forebyggelse af svig

Kommissionens tjenestemænd, om nødvendigt med bistand af uafhængige eksperter, sikrer, at projekter og undersøgelser er gennemført korrekt, før der foretages nogen udbetalinger, under hensyntagen til de kontraktlige forpligtelser og principperne om forsvarlig forvaltning. I overensstemmelse med traktaten kan Revisionsretten foretage kontroller.

Efter tre år og ved programmets afslutning vil uafhængige eksperter udarbejde en rapport, hvori de evaluerer programmets indvirkning på markedet samt resultaterne af aktionernes gennemførelse.

9. Elementer i en analyse af omkostningseffektiviteten

9.1 Specifikke og kvantitative mål; målgruppe

Specifikke mål

Handlingsprogrammet vil forfølge de overordnede mål, som beskrives under 4.2. For hver af aktionslinjerne inden for programmet vil der imidlertid blive udarbejdet specifikke mål i arbejdsprogrammet.

1. Fremme udnyttelsen af information i den offentlige sektor

Målene, der defineres i arbejdsprogrammet, kan omfatte:

- antallet og kvaliteten af de faktiske produkter og tjenester baseret på information i den offentlige sektor, der bliver tilgængelig

- den økonomiske aktivitet og antallet af arbejdspladser, der opstår som følge af de nye produkter og tjenester baseret på information i den offentlige sektor

- kvaliteten og mængden af kontakter, der knyttes mellem organisationer i den offentlige sektor og private indholdsvirksomheder

- forbedring af tværnationalt samarbejde inden for information i den offentlige sektor (indførelse af bedste praksis over hele Europa)

- forbedring af adgangen til information i den offentlige sektor for borgere over hele Europa

- forbedring af infrastrukturen for information i den offentlige sektor i ansøgerlandene.

2. Fremme sproglig og kulturel tilpasning

Målsætningerne, der defineres i arbejdsprogrammet, kan vedrøre:

- succes og udvidede markeder for Europæiske indholdsvirksomheder (og navnlig SMV'er) gennem sproglig og kulturel tilpasning

- forøgelse af indholdet på de forskellige medlemsstaters sprog på de globale net

- udvikling af den sproglige infrastruktur (opfattelsen af sprog industrierne og de digitale indholdsindustrier), og navnlig infrastrukturen vedrørende ansøgerlandenes sprog.

- den økonomiske aktivitet og antallet af arbejdspladser, der skabes gennem de sproglige tilpasningsaktiviteter.

3. Støtte til katalysatorer på markedet

De kvantificerede mål kan omfatte:

- antallet af nystartede og hurtigtvoksende indholdsvirksomheder, der får hjælp i deres kontakter med investorer af risikovillig kapital

- antallet og kvaliteten af kontakter, der etableres mellem finansieringsinstitutionerne og indholdsvirksomhederne

- den økonomiske aktivitet og antallet af nye arbejdspladser, der skabes gennem disse kontakter

- pilotprojekternes bidrag inden for clearingsystemet for multimedie rettigheder. Den økonomiske aktivitet og antallet af arbejdspladser, der skabes.

Målgruppe

Målgruppen vil hovedsagelig bestå af leverandører af indholds- og sprogrelaterede tjenester i informationsværdikæden.

Men deltagerne i projekterne vil også komme fra andre grupper, blandt andre:

- organisationer, der beskæftiger sig med software og hardware samt produktionsværktøjer til kommunikationsudstyr til slutbrugere vil blive opfordret til at deltage på grundlag af de særlige bidrag, som de kan yde til programmet

- brancher, der anvender digitale indholdstjenester, forbereder dem på at modernisere deres arbejdsprocesser

- institutioner i den offentlige sektor vil blive opfordret til at deltage i projekter med private partnere med henblik på at udnytte information i den offentlige sektor.

Inden for programmet vil opmærksomheden især blive rettet mod SMV samt mod virksomheder og institutioner i ansøgerlandene.

9.2 Begrundelser for operationen

Programmet er en opfølgning på programmerne IMPACT, IMPACT II, INFO 2000 og MLIS, som er blevet gennemført med held igennem de seneste år. Efter midtvejsvurderingen af INFO2000 og MLIS er der behov for et nyt program, hvor man samler de sproglige aspekter og den generiske stimulering af digitale indholdsapplikationer, som følge af udviklingstempoet på markedet samt de vigtige økonomiske og samfundsmæssige sidegevinster ved indholdssektoren. Sammenlægningen af aktioner vedrørende de indholdsmæssige og sproglige aspekter af informationssamfundet vil skabe betydelige synergivirkninger og retfærdiggøre forventninger til en endnu større indvirkning på markedet end for de foregående særprogrammers vedkommende. Aktionslinjerne under det nye program er nært forbundne: De sproglige aspekter har stor betydning for udnyttelsen af information i den offentlige sektor, fremskaffelse af kapital til risikobetonede projekter er ligeledes væsentligt for sprogindustrierne osv. osv.

Forvaltningsmetoden vil blive baseret på fire principper:

1. Projekter af betydelig størrelse (2 - 5 mio. EUR) med et EU-bidrag på 1-2,5 mio. EUR.

2. Et administrerbart antal projekter pr. projektansvarlig (maksimum 15 projekter).

3. Projekterne vil blive grupperet omkring et begrænset antal temaområder. Disse vil blive identificeret i samråd med medlemsstaterne for at maksimere synergien (et af disse områder bliver geografisk information).

4. Hvor det er muligt en betydelig forenkling af procedurerne gennem uddelegering og forenklede omkostningsopgørelser osv.

Ved forslagene tages der hensyn til princippet om subsidiaritet mellem Fællesskabet og medlemsstaterne samt mellem den offentlige og den private sektors rolle. I overensstemmelse med artikel 5 i Rom-traktaten er programmets aktiviteter kun rettet mod de områder, hvor der kan opnås øgede fordele på Europæisk plan. Synergien mellem nationale og Europæiske politiske initiativer vil blive fremmet.

For at sikre, at aktionerne passer ind i den overordnede ramme, vil man være særligt opmærksom på at knytte dem sammen med de seneste G7-initativer og med de relevante aktiviteter inden for internationale organisationer som OECD, WTO, WIPO og Europarådet.

9.3 Overvågning og evaluering af operationen

Efter tre år og ved programmets afslutning udarbejdes der en rapport, hvori man evaluerer resultaterne, der er opnået ved gennemførelsen af aktionerne. Evalueringen vil blive udført af et hold af uafhængige vurderingsmænd. Resultatet af evalueringen bliver et vigtigt input for eventuelle opfølgningsaktioner til stimulering af indholdsindustrierne.

Evalueringen vil give en indikation af resultaterne af programmet både på mikroplan (antal projekter, der er oprettet gennem indkaldelsen af bud, projekternes succes, sidegevinster ved undersøgelserne osv.), samt hvorvidt aktionerne har bidraget til gennemførelse af programmets generelle mål på et mere abstrakt plan.

10. Administrationsudgifter (sektion III, del A af budgettet)

De administrative ressourcer, der rent faktisk anvendes, vil blive fastlagt i Kommissionens årlige beslutning om tildeling af ressourcer under hensyntagen til supplerende personale og bevillinger, der måtte blive tildelt af budgetmyndigheden.

10.1 Indvirkning på antallet af stillinger

Ifølge forslaget kræves der 21 medarbejdere, til at forvalte programmet. Mere specifikt er der tale om 8 A-ansatte til forvaltning af de planlagte 120 projekter med et arbejdsområde på omkring 15 projekter hver. Endvidere er der behov for 6 eksperter svarende til A-stillinger, der skal sikre, at grupperingen af projekterne kan gennemføres gennem støtteforanstaltninger, der letter strømmen af informationer og resultater mellem projekterne. Dette er en vigtig del af de ekstra fordele for EU ved et fællesskabsprogram og kan ikke anskues separat i forhold til selve gennemførelsesaspekterne.

Ud over den personalemængde, der er knyttet til programmerne INFO2000 og MLIS, skønnes det, at der er behov for yderligere 5 A-, 1 B- og 2 C-stillinger for perioden 2001-2005, der hentes gennem en intern omfordeling af ressourcerne.

>TABELPOSITION>

10.2 Samlede finansielle virkninger af menneskelige ressourcer

EUR

>TABELPOSITION>

(*)Samlede udgifter til supplerende poster for hele operationens varighed (@116.103 EUR pr. år for A-ansatte /58.026 EUR pr. år for B-ansatte/40,806 EUR pr. år for C-ansatte / 37.000 EUR pr. år pr. udstationeret national ekspert / 625 EUR pr. dag for eksperter med højst 200 dage om året (budgetpost A0-7002-Eksperter)

10.3 Stigning i andre administrationsudgifter som følge af operationen

EUR

>TABELPOSITION>

De angivne beløb skal svare til de samlede udgifter ved operationen, hvis varigheden er forud fastsat, eller udgifterne for 12 måneder, hvis den er tidsubestemt.