52000PC0186

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

Forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 blev ajourført ved forordning (EF) nr. 118/97 [1] og senest ændret ved forordning (EF) nr. 1399/1999 [2].

[1] EFT L 28 af 30.1.1997.

[2] EFT L 164 af 30.6.1999.

Formålet med dette forslag er at ajourføre disse fællesskabsforordninger for at tage hensyn til ændringer, der er blevet foretaget til de nationale lovgivninger, samt at præcisere retsstillingen i forbindelse med visse artikler i gennemførelsesforordningen.

II. KOMMENTARER TIL ARTIKLERNE

Artikel 1

Ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71

Ved artikel 1 fastsættes det, at bilag IV og VI ændres som angivet i bilaget til forordningen.

Artikel 2

Ændring af forordning (EØF) nr. 574/72

1. Ændring af artikel 34, stk. 5

Artikel 34, stk. 4 og artikel 34, stk. 5 i forordning (EØF) nr. 574/72 skal holdes klart adskilt således, at der i artikel 34, stk. 5 ikke længere henvises til refusion inden for en bestemt grænse i de tilfælde, hvor udgifterne er blevet afholdt under et ophold i en medlemsstat, i hvis lovgivning der ikke er fastsat refusionssatser. Endvidere giver ændringen mulighed for at korrigere en række sproglige fejl først og fremmest i den engelske og svenske udgave, hvor der i stedet for "opholdsstat" er anført "bopælsstat".

2. Ændring af artikel 93, stk. 1

Med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 307/1999 af 8. februar 1999 blev det saglige anvendelsesområde og personkredsen for forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 udvidet til at omfatte studerende og særordningerne for studerende.

Den nye forordning indsatte i afsnit III, kapitel 1 en ny afdeling 5 a med overskriften "Personer, der studerer eller følger en faglig uddannelse, samt deres familiemedlemmer" og to nye artikler dvs. artikel 34 a med overskriften "Særlige bestemmelser for studerende og deres familie medlemmer" og artikel 34 b med overskriften "Fælles bestemmelser".

På grund af indførelsen af disse to nye artikler blev artikel 22 c med overskriften "Studier i en anden medlemsstat end den kompetente stat - Ophold i studielandet" irrelevant og blev ophævet. Da artikel 22 c blev indsat ved forordning (EF) nr. 1290/97 af 27. juni 1997, blev der samtidig foretaget en ændring til artikel 93, stk. 1 i forordning (EØF) nr. 574/72 for at indsætte artikel 22 c. Forordning (EF) nr. 307/1999 indeholder imidlertid ingen ændringer til artikel 93 i forordning (EØF) nr. 574/72, hvilket betyder, at denne artikel fortsat omfatter artikel 22c, men ikke de nye artikler 34 a og 34 b.

3. Ændring af artikel 107

Som følge af indførelsen af euroen den 1. januar 1999 er Det Europæiske Monetære System bortfaldet, henvisningen til nationale valutaer er blevet utidssvarende, og den europæiske valutaenhed ecu'en er blevet afløst af euroen. Europa-Kommissionen beregner derfor ikke længere de officielle vekselkurser for ecu'en, men ansvaret for fastsættelsen af referencekurserne for euroen påhviler nu Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Selv om artikel 2 i forordning (EF) nr. 1103/97 allerede er en universel artikel, har den foreslåede ændring til formål at præcisere den nuværende retsstilling.

III. KOMMENTARER TIL BILAGET

1. Ændring af bilag IV, del C og bilag VI vedrørende Frankrig

Forordning (EØF) nr. 1408/71 omfatter i princippet kun lovpligtige pensionsordninger, og den koordineringsordning, der er fastsat i denne forordning, omfatter derfor ikke tillægspensionsordninger med undtagelse af de ordninger, i forbindelse med hvilke en medlemsstat afgiver en erklæring i henhold til artikel 1, litra j), ii) i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningens artikel 97. For at lade de franske tillægspensionsordninger ARRCO og AGIRC indgå i det saglige anvendelsesområde for forordning (EØF) nr. 1408/71 har den franske regering fremsendt en erklæring til formanden for Rådet med henblik på at lade forordningen finde anvendelse på disse to ordninger. Optegnelserne i bilag IV del C og bilag VI har til formål at gøre det nemmere at anvende forordning (EØF) nr. 1408/71 på disse ordninger først og fremmest ved at tage hensyn til deres supplerende karakter sammenlignet med grundordningerne.

Bilag IV del C

Formålet med optegnelserne i bilag IV, afsnit E. Frankrig er at undgå, at de institutioner, der administrerer ARRCO- og AGIRC-ordningerne, skal foretage en dobbeltberegning i henhold til artikel 46, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 - "national pension" i henhold til artikel 46 stk. 1, litra a) i) og "pro rata-pension" i henhold til artikel 46, stk. 2 - eftersom en sådan dobbeltberegning er unødvendig.

Det ydelsesbeløb, som disse institutioner udbetaler, afhænger nemlig ikke af de forsikringsperioder, som den pågældende har tilbagelagt. Beløbet er lig med produktet af i) det antal pensionspoint, som ansøgeren har optjent i en periode med eller uden afbrydelser og ii) udbetalingsværdien pr. point på datoen for ydelsens fastsættelse eventuelt med anvendelse af en reduktions koefficient, såfremt den pågældende ansøger om førtidspension. Beregningen af den nationale pension og pro rata-pensionen (bl.a. under henvisning til bestemmelserne i punkt 5 i bilag VI, afsnit E. FRANKRIG, i forordning (EØF) nr. 1408/71) fører derfor til samme resultat for disse institutioner.

I bilag VI, afsnit "E. FRANKRIG" foretages følgende ændringer:

i) De franske ordninger ARRCO og AGIRC åbner mulighed for, at arbejdstagere, der udøver erhvervsmæssig beskæftigelse uden for Frankrig, kan tilslutte sig eller fortsat kan være omfattet af de omtalte ordninger enten individuelt eller via deres arbejdsgiver.

Denne forsikringsform er forenelig med bestemmelserne i artikel 15 i forordning (EØF) nr. 1408/71, eftersom den opfylder de i nævnte artikels stk. 3 fastsatte betingelser. Det drejer sig nemlig om en frivillig eller en frivillig fortsat forsikring, der kun vedrører forsikringsbegivenheden alderdom og dødsfald (pensioner), og hvis sammenfald med den tvungne alderdomsforsikring efter grundordningen i beskæftigelses landet er tilladt i henhold til fransk lovgivning.

Formålet med optegnelsen, der tilføjes i bilag VI, er at bringe betingelserne for, at en EU-borger, der ikke udøver erhvervs mæssig beskæftigelse på fransk område, frivilligt kan tilslutte sig en fransk tillægspensionsordning, på linje med de tidligere fastsatte betingelser for, at den pågældende frivilligt kan tilslutte sig en fransk grundordning for alderdomsforsikring.

ii) Formålet med denne tilføjelse er at præcisere, at denne bestemmelse, der oprindeligt vedrørte visse grundordninger eller dele af grund ordninger for alderdomsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende, hvor rettighederne er udtrykt i point, ligeledes finder anvendelse på tillægspensionsordninger for lønmodtagere, for så vidt der efter disse ordninger ligeledes tilkendes ydelser ved alderdom, som beregnes på grundlag af det antal pensionspoint, som den pågældende har optjent, og ikke på grundlag af de forsikringsperioder, som den på gældende har tilbagelagt, eller på grundlag af den udbetalte løn.

iii) Formålet med denne bestemmelse er at vise, at de to niveauer, der udgør "første søjle" af alderspensionen i Frankrig, den eller de tvungne grundordninger og den eller de tvungne tillægsordninger, er knyttet sammen ved anvendelsen af bestemmelserne i forordningens kapitel om alderdom og dødsfald (pensioner), hvad enten det drejer sig om tvungent medlemskab, optjening af rettigheder (normalt i perioder for såvidt angår grundordningerne og i point for såvidt angår tillægsordningerne), navnlig medregning af arbejdsløsheds perioder (artikel 45, stk. 6), eller fastsættelse af rettigheder.

2. Yderligere ændringer af bilag VI

Bilag VI indeholder en oversigt over særreglerne for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning.

Litra d) vedrørende afsnit "K. Østrig" har til formål at fjerne enhver usikkerhed med hensyn til anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1408/71 på den eneste lovpligtige førtidspensionsordning i Østrig dvs. den særlige understøttelse i henhold til lov om særlig understøttelse (Sonderunter stützungsgesetz, SUG). Det foreslås udtrykkeligt at indsætte denne ydelse og dernæst at gøre det klart, at denne ydelse skal tilkendes i henhold til afsnit III, kapitel 3 (Alderdom og dødsfald) i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Litra e) vedrørende afsnit "N. Sverige" tager hensyn til De Europæiske Fællesskabers Domstols afgørelse om, at den svenske forældreydelse skal betragtes som en familieydelse og ikke som en moderskabsydelse.

IV. ANVENDELSE I MEDLEMSSTATERNE AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

Den frie bevægelighed for personer er et af målene og principperne i Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som trådte i kraft den 1. januar 1994 [3]. I tredje del, kapitel 1 vedrørende den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital omhandler artikel 28, 29 og 30 den frie bevægelighed for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Nærmere bestemt er principperne i EF-traktatens artikel 42 vedrørende social tryghed for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som flytter inden for Fællesskabet, gengivet i artikel 29. Derfor bør dette forslag til forordning, hvis det vedtages, finde anvendelse i medlemsstaterne af EØS.

[3] EFT L 1 af 3.1.1994 som ændret ved Afgørelse fra Det Blandede EØS-udvalg nr. 7/94 af 21.3.1994 (EFT L 160 af 28.6.1994).

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71

(EØS-relevant tekst)

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [4] forelagt efter høring af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

[4] .....

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [5],

[5] .....

efter proceduren i traktatens artikel 251 [6], og

[6] .....

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der bør foretages visse ændringer af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet [7], og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikrings ordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familie medlemmer, der flytter inden for Fællesskabet [8]. Disse ændringer er en følge af de ændringer, som medlemsstaterne har foretaget til deres lovgivning om social sikring.

[7] EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2. Forordningen er ajourført ved forordning (EF) nr. 118/97 (EFT L 28 af 30.1.1997, s. 1) og senest ændret ved forordning (EF) nr. 1399/1999 (EFT L 164 af 30.6.1999, s. 1).

[8] EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1. Forordningen er ajourført ved forordning (EF) nr. 118/97 (EFT L 28 af 30.1.1997, s. 1) og senest ændret ved forordning (EF) nr. 1399/1999 (EFT L 164 af 30.6.1999, s. 1).

(2) Da den franske regering har forelagt formanden for Rådet en erklæring om, at forordning (EØF) nr. 1408/71 skal finde anvendelse på de to franske tillægspensionsordninger ARRCO og AGIRC, bør anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1408/71 lettes ved indsættelse af to nye punkter i bilag IV del C og bilag VI, først og fremmest for at tage hensyn til disse ordningers supplerende karakter sammenlignet med grundordningerne samt til den omstændighed, at ydelserne efter disse ordninger beregnes på grundlag af antallet af de optjente pensionspoint uden hensyn til de tilbagelagte perioder.

(3) Det bør præciseres, at ydelser efter den østrigske lovbestemte førtidspensionsordning skal tilkendes i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71.

(4) For at tage hensyn til De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 11. juni 1998 i sag C-275/96 Kuusijävi mod Riksförsäkringsverket [9] bør der foretages ændringer i afsnit "N. Sverige" i bilag VI.

[9] Sml. 1998, s. I-3419.

(5) Artikel 34, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 574/72 bør ændres for at holde dette stykke adskilt fra artikel 34, stk. 4, og således ikke længere henvise til refusion inden for en bestemt grænse i de tilfælde, hvor udgifterne er blevet afholdt under et ophold i en medlemsstat, i hvis lovgivning der ikke er fastsat refusionssatser.

(6) Det er nødvendigt at ændre artikel 93, stk. 1 i forordning (EØF) nr. 574/72 for at tage hensyn til Rådets forordning (EF) nr. 307/1999 [10], hvorved anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 1408/71 udvides til at omfatte studerende.

[10] EFT L 38 af 12.2.1999, s. 1.

(7) Artikel 107 i forordning (EØF) nr. 574/72 bør ændres som følge af indførelsen af euroen med virkning fra den 1. januar 1999.

(8) For at nå målet, arbejdskraftens frie bevægelighed, er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at ændre bestemmelserne om koordineringen af de nationale sociale sikringsordninger ved en retsakt på fællesskabsniveau, som er bindende, og som gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(9) Bortset fra artikel 42 indeholder traktaten ikke anden hjemmel end artikel 308 for vedtagelsen af denne forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IV og VI til forordning (EØF) nr. 1408/71 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

I forordning (EØF) nr. 574/72 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 34, stk. 5, affattes således:

"5. Hvis der i opholdslandets lovgivning ikke er fastsat refusionssatser, kan den kompetente institution foretage refusion efter de for institutionen gældende satser, uden at den pågældendes samtykke er nødvendigt. Refusionsbeløbet kan under alle omstændigheder ikke overstige de udgifter, der faktisk er blevet afholdt."

2. Artikel 93, stk. 1, affattes således:

"1. Naturalydelser, der i medfør af forordningens artikel 19, stk. 1 og 2, er udredt til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og til medlemmer af deres familie, der er bosat på den samme medlemsstats område, samt naturalydelser, der er udredt i medfør af forordningens artikel 21, stk. 2, artikel 22, 22a og 22b, artikel 25, stk. 1, 3 og 4, artikel 26, artikel 31, artikel 34 a eller artikel 34 b skal af den kompetente institution refunderes den institution, der har udredt de nævnte ydelser, med de faktiske udgifter, således som disse fremgår af den sidstnævnte institutions regnskaber."

3. Artikel 107 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Ved anvendelse af følgende bestemmelser:

a) forordningens artikel 12, stk. 2, 3 og 4, artikel 14d, stk. 1, artikel 19, stk. 1, litra b), sidste punktum, artikel 22, stk. 1, nr. ii), sidste punktum, artikel 25, stk. 1, litra b), næstsidste punktum, artikel 41, stk. 1, litra c) og d), artikel 46, stk. 4, artikel 46a, stk. 3, artikel 50, artikel 52, litra b), sidste punktum, artikel 55, stk. 1, nr. ii), sidste punktum, artikel 70, stk. 1, første afsnit, artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), næstsidste punktum

b) gennemførelsesforordningens artikel 34, stk. 1, 4 og 5.

sker omregningen til en given valuta af beløb udtrykt i en anden valuta til den kurs, der i løbet af den i stk. 2 fastsatte referenceperiode, beregnes af Kommissionen på grundlag af det månedlige gennemsnit af de referencekurser for omregning af valutaer, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank."

b) Stk. 3 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den første dag i den anden måned, der følger efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

I bilag IV og VI i forordning (EØF) nr. 1408/71 foretages følgende ændringer:

1. I bilag IV, del C, afsnit "E. Frankrig" ændres "Ingen" til:

"Alle ansøgninger om pensions- eller efterladteydelser efter tillægs pensionsordningerne for lønmodtagere."

2. Bilag VI ændres således:

a) Afsnit "E. Frankrig" ændres således:

i) I punkt 3 indæsttes som sidste led:

"- De foregående betingelser gælder ligeledes ved anvendelsen på statsborgere fra andre medlemsstater af de bestemmelser, som giver en fransk arbejdstager, der udøver erhvervsmæssig beskæftigelse uden for Frankrig, mulighed for frivilligt at tilslutte sig en fransk tillægs pensionsordning for lønmodtagere enten direkte eller via sin arbejdsgiver."

ii) Punkt 5 affattes således:

"5. Ved beregningen af det i forordningens artikel 46, stk. 2, litra a), omhandlede teoretiske beløb efter grund- eller tillægs ordningerne, hvor alderdomsydelserne beregnes på grundlag af pensionspoint, skal den kompetente institution for hvert forsikringsår, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, medregne et antal pensionspoint, der er lig med kvotienten af det antal pensionspoint, som er erhvervet i henhold til den for institutionen gældende lovgivning, og det antal år, der svarer til disse point."

iii) Som punkt 9 indsættes:

"9. Fransk lovgivning, som finder anvendelse på en arbejdstager eller en tidligere arbejdstager ved anvendelsen af forordningens afsnit III, kapitel 3, omfatter både den eller de grundordninger for alderdomsforsikring og den eller de tillægspen sionsordninger, som den pågældende har været omfattet af."

b) I afsnit "K. Østrig" indsættes som punkt 7:

"7. Den særlige understøttelse i henhold til lov om særlig understøttelse (Sonderunterstützungsgesetz, SUG) af 30. november 1973 betragtes som en alderspension ved anvendelsen af forordningen."

c) I afsnit "N. Sverige" affattes punkt 1 således:

"1. Ved anvendelse af artikel 72 i forordningen i forbindelse med fastsættelse af retten til forældreydelser skal forsikringsperioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, betragtes som værende baseret på den samme gennemsnitsindtjening som de svenske forsikringsperioder, med hvilke de lægges sammen."