EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52000DC0455
Report from the Commission to the Council, the European Parliament, the European Court of Auditors, the Economic and Social Committee and the Committee of the Regions - Tempus (PHARE and TACIS) - Annual Report 1998
Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Tempus (PHARE og TACIS) - Årsberetning 1998
Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Tempus (PHARE og TACIS) - Årsberetning 1998
/* KOM/2000/0455 endelig udg. */
Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Tempus (PHARE og TACIS) - Årsberetning 1998 /* KOM/2000/0455 endelig udg. */
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, REVISIONSRETTEN, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET - Tempus (Phare og Tacis) - Årsberetning 1998 Indholdsfortegnelse GLOSSAR 1 INDLEDNING 1.1 Tempus-programmets oprindelse 1.2 Tempus I og II 2 TEMPUS-PROGRAMMETS karakteristika 2.1 Strategi: bottom-up-metode med en top-down-tendens 2.2 Projekter 2.2.1 Tempus-Phare 2.2.2 Tempus-Tacis 2.3 Styring af programmet 2.4 Tilsyn 2.5 Budget 3 BEGIVENHEDER UNDER TEMPUS-PROGRAMMET I 1998 3.1 Forberedelse af Tempus III 3.2 Udnyttelse af resultaterne 3.3 Styringen af projekterne 3.4. Tempus-informationspunkter (TIP) og nationale Tempus-kontorer (NTO) 4 UDVÆLGELSESRUNDERNE I 1998 4.1 Samlede Tempus-budget 4.2 Tempus-Phare-budget 4.3 Tempus-Phare-frister 4.4 Tempus-Phare-udvælgelsesresultater 4.4.1 Fælleseuropæiske projekter 4.4.2 Individuelle mobilitetsstipendier 4.5 Tempus-Tacis-budget 4.6 Tempus-Tacis-frister 4.7 Tempus-Tacis-udvælgelsesprocedure 4.8 Udvælgelsesresultater under Tempus-Tacis 5 PUBLIKATIONER BILAG: Bilag 1 - Generel statistik Bilag 2 - Dataark: Phare-lande Bilag 3 - Dataark: Tacis-lande Bilag 4 -Tempus-programmets effekt, eksempler på projekter GLOSSAR CME // Kompakte foranstaltninger (Tempus-Phare) CP // Kompakt projekt (Tempus-Tacis) EC // Europa-Kommissionen ETF (instituttet) // Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (Torino, Italien) IMG // Individuelt mobilitetsstipendium (Tempus-Phare) JEP // Fælleseuropæisk projekt (Tempus-Phare og -Tacis) NCP // Nationalt kontaktpunkt (i EU) NTO // Nationale Tempus-kontorer (I Phare-partnerlandene) Partnerlande // I 1998: de nye uafhængige stater og Mongoliet, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Den Slovakiske Republik, Slovenien Præ-JEP // Forberedende foranstaltninger til et fælleseuropæisk projekt (Tempus-Tacis) TIP // Tempus-informationspunkt (i nogle Tacis-partnerlande) 1 INDLEDNING 1.1 Tempus-programmets oprindelse De politiske begivenheder i 1989 og 1990 i Central- og Østeuropa havde en dramatisk indvirkning på EF. Individuelt og kollektivt stod medlemsstaterne pludselig over for helt nye udfordringer, hvad angik principper og procedurer på området "eksterne forbindelser". Der herskede straks fra starten af ingen tvivl om nødvendigheden af et tilstrækkelig hurtigt og effektivt svar på disse udfordringer. Der var brug for prompte handling for at styrke de nye demokratier og udnytte denne uventede mulighed for at præge udviklingen i Europa. EF satsede på en integreret global respons og søgte at skabe brede rammer for tilvejebringelsen af praktisk bistand og ekspertise for at hjælpe de pågældende lande med at omstrukturere deres økonomier og politiske systemer. Ministerrådet vedtog i december 1989 et overordnet bistandsprogram. Programmet - kendt som Phare ( [1]) - dannede rammerne for EF-bistanden til de økonomiske og sociale reformprocesser i Central- og Østeuropa. [1] På daværende tidspunkt stod Phare for "Fællesskabshandlingsplan for samordnet bistand til Polen og Ungarn". Den nuværende fulde betegnelse er "Program for samordnet bistand til landene i Central- og Østeuropa". Partnerlandene pegede selv på videregående uddannelse som et af de prioriterede områder for transeuropæisk samarbejde. Allerede i en tidlig fase blev en række bistandsprogrammer på uddannelsesområdet integreret i Phare. I januar 1990 underrettede Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet om sin planer for etableringen af et nyt Phare-program, der var specielt beregnet på at imødekomme de videregående uddannelsesbehov i Central- og Østeuropa. Dette var startsignalet til Tempus. 1.2 Tempus I og II Rådet vedtog Tempus den 7. maj 1990 ( [2]) for en indledende pilotfase på tre år, som løb fra den 1. juli 1990. En senere rådsbeslutning ( [3]) forlængede pilotfasen i ét år indtil udgangen af juni 1994. Oprindelig var 3 lande omfattet af programmet: Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Dette antal øgedes med årene, jf. figur 1. I 1998 var som året før 26 partnerlande omfattet af programmet. [2] EFT L 131/21, 23. maj 1990. [3] EFT L 122/43, 7. maj 1992. Rådets afgørelse om vedtagelse af anden fase af Tempus-programmet (Tempus II) blev vedtaget den 29. april 1993 ( [4]). Denne afgørelse indebar en fortsættelse af støtten til de eksisterende partnerlande og den geografiske udvidelse af programmets aktiviteter til de nye republikker i det tidligere Sovjetunionen (de nye uafhængige stater) og Mongoliet. Projekterne i disse lande - med undtagelse af de baltiske stater - blev finansieret via det overordnede Tacis-budget, EU's initiativ til fremme af udviklingen af harmoniske og succesrige økonomiske og politiske forbindelser mellem EU og de nye uafhængige stater samt Mongoliet. De forberedende aktiviteter i Belarus, Den Russiske Føderation og Ukraine påbegyndes allerede i 1993. I denne rapport vil der blive sondret mellem "Tempus-Phare" og "Tempus-Tacis" i det omfang, det er nødvendigt. [4] EFT L 112/34, 6. maj 1993. Tempus II, hvis anden fase ville udløbe ved udgangen af juni 1998, var blevet yderligere forlænget til den 1. juli 2000 ved Rådets afgørelse af 21. november 1996 ( [5]). [5] EFT L 306/36, 28. november 1996. Fig. 1: Phare- og Tacis-landenes engagement i Tempus i perioden 1990-1998 >TABLE POSITION> (*) Ansøgningerne blev indsendt og udvalgt i 1996, men projekterne påbegyndtes først i 1999 2 TEMPUS-PROGRAMMETS KARAKTERISTIKA 2.1 Strategi: bottom-up-metode med en top-down-tendens I de første to faser af Tempus har bottom-up-metoden været dominerende. Støtten har været rettet mod innovation i universitetspyramidens bund, dvs. afdelinger og fakulteter, og ikke på det centrale planlægningsniveau. Baggrunden for denne fremgangsmåde var den antagelse, at der var større chancer for at reformen blev hurtigere gennemført, hvis den ikke blev påtvunget gennem hierarkiske strukturer. Iværksættelsen og styringen af projektet på afdelings- og fakultetsniveau styrkede også engagementet i projekterne. Endelig var der større chancer for, at programmet som helhed ville imødekomme reformbehovene på "gulvet". I de seneste år har en række særaktioner tilføjet en top-down-dimension til programmet på områder, hvor mere målrettede foranstaltninger blev anset for nyttige. I 1997 omfattede særaktionerne også de kompakte Tempus-Phare-foranstaltninger. En anden måde, hvorpå programmet under Tempus II er blevet mere præget af top-down-metoden, er fastsættelsen af specifikke prioriterede områder, de "nationale prioriteter". Disse ajourførte lister afspejler de specifikke behov i den aktuelle fase af de enkelte partnerlandes socioøkonomiske udvikling. Prioriteterne identificeres i fællesskab af de nationale myndigheder og Kommissionen og offentliggøres i Tempus - Vejledning for ansøgere. Ved at anvende prioriteterne som et af udvælgelsesparametrene har Tempus været i stand til fortsat at styrke relevansen af de specifikke reformprocesser i de enkelte partnerlande og vejlede ansøgerne. I de seneste år har de nationale prioriteter i mindre grad fokuseret på akademiske fagområder. I stedet er de i højere grad rettet mod mere strukturelle spørgsmål, såsom universitetsforvaltningsreformen og moderniseringen af de administrative systemer. På denne måde er de nationale prioriteter blevet et afgørende instrument for den gradvise styrkelse af top-down-elementet i Tempus-programmet. Top-down-tendensen forstærkedes yderligere i løbet af 1998. Tempus-Phare-JEP'er (jf. nedenfor) skal nu passe ind i et af de fire indsatsområder, som er beskrevet i Vejledning for ansøgere. Tre ud af de fire kategorier vedrører institutionelle reformer (i modsætning til akademiske reformer). 2.2 Projekter Tempus støtter samarbejdsprojekter mellem EU-medlemsstaterne og partnerlandene i Central- og Østeuropa, de nye uafhængige stater og Mongoliet inden for videregående uddannelse. Til den ende iværksættes der regelmæssigt indkaldelser af forslag vedrørende en lang række forskellige projekttyper. 2.2.1 Tempus-Phare I Phare-landene er størstedelen af Tempus-aktiviteterne foregået inden for rammerne af fælleseuropæiske projekter (JEP'er). Et JEP er et multilateralt samarbejdsprojekt mellem statsligt anerkendte videregående uddannelsesinstitutioner fra mindst to EU-lande og et af partnerlandene. Universiteter fra andre G24-lande, Malta og Cypern samt virksomheder fra alle de pågældende lande har kunnet deltage som associerede partnere. Den maksimale varighed af et JEP er tre år. En anden gruppe af projekter er de kompakte foranstaltninger eller CME'er, som har sigtet mod at øge Tempus' effekt på de organisatoriske og administrative aspekter af de videregående uddannelser. CME-ordningen ophørte efter 1997, men 142 projekter, som var blevet udvalgt i de foregående år, var stadig i gang i 1998. Endelig tildeler Tempus individuelle mobilitetsstipendier (IMG'er) til Phare-landene. Gennem disse er det muligt at støtte individuelle besøg (ad hoc-besøg) fra Øst til Vest og omvendt af personale på videregående uddannelsesinstitutioner, højtstående ministerielle tjenestemænd og uddannelsesplanlæggere. IMG-aktiviteterne inddeles i tre grupper: ¨ Udvikling af en institutionel approach, hvor man gennem efteruddannelse af administrativt personale sigter mod at forbedre ledelsesmetoderne. ¨ Deltagelse i "tematiske Socrates-Erasmus-net" og andre akademiske sammenslutninger. ¨ Studiebesøg og udvikling af undervisningspersonale. 2.2.2 Tempus-Tacis Tempus-Tacis støtter fælleseuropæiske projekter (JEP'er), der svarer til dem, der støttes under Tempus-Phare med undtagelse af antallet af projektpartnere, idet der bør være mindst to og maksimalt tre deltagende EU-institutioner og højst to partnere i det samme Tacis-land pr. JEP. I 1998 havde alene partnere i Den Russiske Føderation, Ukraine og Usbekistan adgang til JEP'er, som var 3-årige projekter, der sigtede mod udvikling af læseplaner og indførelsen af nye ledelsesmetoder på partnerlandets videregående uddannelsesinstitutioner. Præ-JEP-ordningen (forberedende foranstaltning) ophørte i 1998, og for første gang kunne ansøgerne ansøge direkte om langsigtet institutionelt samarbejde. Kompakte projekter (CP'er), som partnere i alle lande havde adgang til, imødekom præcist definerede, kortsigtede behov. Aktiviteterne fokuserede på udvikling af læseplaner, universitetsforvaltning eller informationsformidling. Der var adgang til mobilitetsprojekter for første gang i 1998, men kun for partnere i Den Russiske Føderation. Projekterne fokuserede på etableringen af et institutionsnetværk til fremme af studentermobiliteten mellem EU og partnerlandene. Konsortierne bestod typisk af mere end det mindst tilladte antal medlemmer for at fremme et omfattende institutionsnetværk. Der tildeles ingen individuelle mobilitetsstipendier under Tempus-Tacis. 2.3 Styring af programmet Med henblik på gennemførelsen af ordningen bistås Kommissionen af et styringsudvalg bestående af to repræsentanter udpeget af medlemsstaterne og af en repræsentant fra Kommissionen, der står i spidsen for udvalget. Styringsudvalget benævnes Tempus-Udvalget. Departementet for Tempus under Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut i Torino yder faglig bistand med gennemførelsen af programmet i overensstemmelse med de retningslinjer, som er afstukket af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur i Bruxelles. I Phare-landene bistås instituttet af de nationale Tempus-kontorer (NTO), der udgør programmets hovedforbindelsesled til de nationale myndigheder i Central- og Østeuropa og deltager i den daglige administration af programmet. Der er i Tacis-partnerlandene etableret et netværk af Tempus-informationspunkter (TIP) for at sikre en passende støtte på stedet. Informationspunkterne bistår med gennemførelsen af Tempus-programmet gennem formidling af information om programmet, oplysninger om situationen inden for de videregående uddannelser i partnerlandene og praktisk støtte til projektaktørerne. I EU-medlemsstaterne bistår designerede nationale kontaktpunkter (NCP) med formidlingen af programinformation, vejledning og skemaer til indsendelse af projektansøgninger samt generel støtte, bl.a. gennem afholdelse af workshopper og koordinatormøder. 2.4 Tilsyn Tempus-tilsynspolitikken sigter mod en kombineret anvendelse af skrivebordstilsyn, tilsynsbesøg og forebyggende tilsyn. Hovedformålet med de interne procedurer for tilsyn med programmet er at sikre, at gennemførelsen af projekterne er i overensstemmelse med opfyldelsen af projektmålsætningerne, og at projekterne gennemføres i henhold til de kontraktbestemmelser og finansielle bestemmelser, der gælder for Tempus. Skrivebordstilsynet fokuserer på rapporteringsforpligtelserne (midtvejsrapporter, reviderede budgetter og aktivitetsplaner, situtionsrapport, årlige og endelige rapporter samt oversigt over udgifterne) gennem vurdering af projektets formåen, hvad angår fremdrift og/eller resultater, organisation og styring, og gennem kontrol af den økonomiske forvaltning. Med det formål at følge projekternes fremdrift meget nøje gennemføres besøg på de enkelte projekter i form af tilsynsbesøg. Under Tempus-Phare aftales hvert år med alle NTO et fuldt tilsynsbesøgsprogram. Besøgene gennemføres af NTO-personale ledsaget af personale fra instituttet i det omfang, dette er muligt. Under tilsynsbesøgene koncentrerer man sig om gennemførelsen af projektmålsætningerne på de pågældende partnerinstitutioner, om projektresultaterne og om at afdække eventuelle faktorer, som kunne være til hinder for opfyldelsen af projektmålsætningen. Projektpartnerne modtager feedback efter hvert enkelt besøg, og der formuleres anbefalinger for opfølgningen. Tilsynsbesøgsprogrammet omfattede i alt 95 besøg til alle Phare-landene. Under Tempus-Tacis gennemføres tilsynsbesøgene til JEP'erne af Tacis-tilsyns- og evalueringsgrupper på basis af de oplysninger, som modtages fra instituttets programledere. Hvad angår præ-JEP'er og kompakte projekter, udfører TIP tilsynsbesøgene - også her under ledsagelse af personale fra instituttet i det omfang, det er muligt. Tilsynsbesøgsprogrammet omfattede i alt 57 besøg i alle Tacis-landene. Tilsynsbesøgene er en glimrende mulighed for at vurdere effekten af Tempus-aktionerne på det institutionelle niveau og eventuelt at bedømme hensigtsmæssigheden af Tempus-politikken på den pågældende institution. Forebyggende tilsynsaktioner, som f.eks. møder mellem kontrahenterne i partnerlandene og korrespondance med projektet, sikrer, at procedurerne er gennemsigtige og fremmer informationsformidlingen. Der blev for første gang i løbet af det akademiske år 1998/99 iværksat institutionsopbygningsprojekter (IB-projekter) under Tempus. På Tempus IB-seminaret, som blev afholdt af Europa-Kommissionen og det ungarske Tempuskontor i Budapest i oktober 1998 blev den overordnede strategi for tilsynet med Tempus IB-projekter drøftet. Som en forebyggende tilsynsforanstaltning vil der i januar 1999 blive afholdt møder i fire partnerlande med alle Tempus IB-JEP-kontrahenterne. 2.5 Budget To faktorer er bestemmende for det samlede budget, som er til rådighed for Tempus-aktiviteterne: ¨ de nationale Phare- og Tacis-budgetter, som fastsættes hvert år af Kommissionen ¨ den andel af Phare- eller Tacis-midlerne, hver enkelt national myndighed afsætter til Tempus-aktiviteterne. Hvert år beslutter de enkelte partnerlande, hvor meget af deres samlede Phare- eller Tacis-budget de agter at afsætte til Tempus-aktiviteterne. Budgetudviklingen - Phare (mio. ECU) Budgetudviklingen med hensyn til Tempus-tildelingen og procentdelen af det samlede Phare-budget >TABLE POSITION> Budgetudviklingen - Tacis (mio. ECU) Budgetudviklingen med hensyn til Tempus-tildelingen og procentdelen af Tacis-budgettet (nationale programmer) >TABLE POSITION> * Disse fire lande vil modtage toårige tildelinger i 1999-2000 3 BEGIVENHEDER UNDER TEMPUS-PROGRAMMET I 1998 3.1 Forberedelse af Tempus III Tempus IIa udviklede i 1998 sine aktiviteter i de associerede lande i Central- og Østeuropa i overensstemmelse med Phare-programmets nye retningslinjer, ifølge hvilke der skal lægges vægt på den institutionelle udvikling inden for rammerne af prætiltrædelsesstrategien. I de associerede lande førte dette til JEP'er, som primært sigtede mod at forbedre kapaciteten inden for den videregående uddannelsessektor for dermed at bidrage til overtagelsen og gennemførelsen af "EF-regelværket". Det område, Tempus dækker, er således blevet udvidet; Tempus-netværkerne tilskyndes i stigende grad til at opfordre andre partnere i samfundet, såsom nationale, regionale og lokale myndigheder samt arbejdsmarkedsparterne, til at deltage i aktiviteterne. For de ikke-associerede Phare-lande og Tacis-landene lå hovedvægten stadig på udvikling af læseplaner og universitetsforvaltning. Der blev indført nye projekter inden for studentermobilitet for Den Russiske Føderation samt kompakte projekter til formidling af projektresultaterne. Kommissionen anmodede i 1998 om en interimsevaluering af gennemførelsen og resultaterne af Tempus II-programmet. Samtidig rådførte Kommissionen sig med Tempus-Udvalget og programmets hovedaktører om fremtidsperspektiverne med henblik på en mulig forlængelse af Tempus. På grundlag af konklusionerne af disse drøftelser fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse om vedtagelse af tredje fase af Tempus-programmet (2000-2006). 3.2 Udnyttelse af resultaterne Kommissionen har siden 1995 med assistance fra instituttet arbejdet på at maksimere værdien af Tempus-programmet gennem analyse og formidling af resultaterne. Der skete i 1998 inden for rammerne af dette initiativ en yderligere udbygning af serien "Tempus at Work" som et redskab for informationsformidling om Tempus-programmet. Der blev udarbejdet individuelle landedataark for både EU-medlemsstaterne og partnerlandene. Dataarkene udgør en værdifuld kilde med ajourførte oplysninger om de projekter, som støttes i de enkelte lande siden Tempus-programmets start, og om EU-medlemsstaternes engagement i de forskellige geografiske områder. Serien "Tempus at Work" indeholdt i 1998: ¨ generelle dataark vedrørende Tempus, Tempus-Phare og Tempus-Tacis ¨ et generelt dataark med en oversigt over Tempus-programmets resultater ¨ separate dataark vedrørende de enkelte landes deltagelse i Tempus (EU og partnerlandene). Efter afslutningen af OES-projektet, hvor man evaluerede formidlingspotentialet af de resultater, som var produceret af et udvalg af Tacis-JEP'er i Den Russiske Føderation og Ukraine inden for området "økonomi", udfærdigede "Netherlands Economic Institute" et kompendium over de bedste resultater. Kompendiet indeholder en kortfattet beskrivelse af 34 resultater, som er blevet bedømt af EU-eksperter samt russiske og ukrainske eksperter og vurderet som værende af tilfredsstillende kvalitet. Kontaktadresserne for de enkelte resultater figurerer i kompendiet, og man håber, at dette med stor tydelighed vil bære vidnesbyrd om Tempus-programmets resultater på dette fagområde, og at publikationen også vil være til nytte for andre videregående uddannelsesinstitutioner. Som et resultat af uddannelsesseminarer, som blev afholdt i Moskva og Kiev i 1997 for de lokale projektkoordinatorer og -administratorer, blev Tempus-håndbogen "Objective Oriented Project Design and Management" produceret i 1998. Håndbogen sigter primært mod at give Tempus-aktørerne klare retningslinjer for, hvorledes de skal anvende Logframe-metoden på alle niveauer lige fra projektudformningen til projektgennemførelsen. I håndbogen behandles også emner, som f.eks. projektstyringsfærdigheder med hensyn til tidsplanlægning, økonomisk forvaltning, teamwork, møder, rapportering osv. 3.3 Styringen af projekterne I 1998 blev for første gang under Tempus-Tacis muligheden for at udøve funktionen som JEP-koordinator udvidet til Den Russiske Føderation. 3.4. Tempus-informationspunkter (TIP) og nationale Tempus-kontorer (NTO) De nationale Tempus-kontorer i Central- og Østeuropa og Tempus-informationspunkterne i de nye uafhængige stater og Mongoliet fortsatte med at forsyne interesserede institutioner med information og yde bistand til de eksisterende projekter. Der findes nationale Tempus-kontorer i alle Phare-partnerlande. Der var Tempus-informationspunktrepræsentanter til stede i Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kirgisistan, Moldova, Mongoliet, Ukraine og Usbekistan. Efter Tacis-aktiviteternes ophør i Tadsjikistan i december 1997 var Tempus-informationspunktet ikke længere operationelt i 1998. 4 UDVÆLGELSESRUNDERNE I 1998 4.1 Samlede Tempus-budget De nationale regeringer i Central- og Østeuropa ydede i 1998 et samlet beløb på 38,95 mio. ECU til Tempus-Phare-aktiviteter. For de lande, der deltog i Tempus-Tacis, var tallet 21,06 mio. ECU ( [6]). I nedenstående tabel (fig. 2) sammenholdes disse beløb med beløbene fra tidligere år. [6] Inklusive 1997-tildelingen for Belarus, idet disse projekter først blev godkendt i 1998, og de beløb, der reelt blev tildelt i 1998 for landene med toårige tildelinger for 1998 og 1999. Fig. 2: Tempus-tildelinger i perioden 1990-1998 i mio. ECU >REFERENCE TO A GRAPHIC> 4.2 Tempus-Phare-budget Det samlede beløb, som var til rådighed for Tempus-aktiviteter i Phare-landene i 1998, udgjorde 38,95 mio. ECU. Figur 3 viser fordelingen af dette tal på de respektive nationale tildelinger til Tempus-aktiviteter i 1998. Til sammenligning vises det årlige gennemsnit for de enkelte lande siden det pågældende lands optagelse i ordningen. Fig. 3: Tempus-midler i mio. ECU pr. Phare-partnerland i 1998; til sammenligning: de gennemsnitlige årlige værdier siden optagelsen i ordningen >REFERENCE TO A GRAPHIC> NB: Gennemsnittet for Slovenien, Den Slovakiske Republik og Den Tjekkiske Republik udgøres af de gennemsnitlige værdier for disse lande siden uafhængigheden. 4.3 Tempus-Phare-frister Fristen for indsendelse af ansøgninger vedrørende fælleseuropæiske projekter var den 31. marts 1998. Som i de tidligere år var der også i 1998 to frister for indsendelse af ansøgninger om individuelle mobilitetsstipendier: 13. marts og 26. juni. 4.4 Tempus-Phare-udvælgelsesresultater 4.4.1 Fælleseuropæiske projekter JEP-ansøgningerne bedømmes i kraft af en kollektiv beslutningsproces bestående af flere forskellige trin. I 1998 fik - som det var tilfældet i 1997 - de nationale Tempus-kontorer overdraget et stort ansvar under udvælgelsesprocessen. Begrundelsen herfor var, at det øgede ansvar under denne proces ville bidrage til at forberede de associerede lande i deltagelsen i EU-uddannelsesprogrammerne. I den forbindelse blev den faglige bedømmelse af projekterne varetaget af NTO, og bedømmelsen af den akademiske relevans foretaget i partnerlandet af en blandet gruppe af eksperter fra både EU-medlemsstaterne og partnerlandene. Denne udvælgelsesproces er illustreret i procesdiagram 1 på næste side. Resultater af JEP-udvælgelsesrunden under Tempus-Phare i 1998 Udvælgelsen fandt sted i andet kvartal af 1998. Resultaterne af udvælgelsesrunden er angivet i nedenstående tabel. Til sammenligning er tallene for 1997 medtaget. >TABLE POSITION> Af de 579 ansøgninger, man modtog, var de 536 i overensstemmelse med de nationale prioriteter. Af disse blev 185 indstillet til støtte. I forhold til sidste år kan der noteres en stigning på 3 % i antallet af modtagne ansøgninger. I modsætning til tendensen i de seneste år faldt opnåelsesprocenten i 1998 med 2 %. De 185 ansøgninger, som blev indstillet til godkendelse i 1998, udgør 32 % af det samlede antal modtagne ansøgninger. I 1997 var opnåelsesprocenten steget til 34 % fra 30 % i 1995. Ikke desto mindre var det budget, som var til rådighed for størstedelen af partnerlandene, faldet, og dette kan have haft en indvirkning på det antal ansøgninger, som kunne støttes. Statistiske data om landedeltagelsen, fordelingen på fagområder og en detaljeret oversigt efter land er indeholdt i bilagene til denne rapport. >REFERENCE TO A GRAPHIC> Procesdiagram nr. 1 4.4.2 Individuelle mobilitetsstipendier Udvælgelsen af Øst-Vest-mobilitetsstipendier blev gennemført af de nationale Tempus-kontorer. Ansøgningerne om Vest-Øst-IMG'er og ansøgningerne fra Bosnien-Hercegovina blev bedømt af instituttet. Begge bedømmelser foregik parallelt og fulgte de retningslinjer, som var blevet aftalt med Europa-Kommissionen. I 1998 blev der i modsætning til tidligere år ikke opstillet nogen nationale betingelser eller præferencer, dette for at tilføre den individuelle mobilitetsstipendieordning mere fleksibilitet. Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Polen og Rumænien var blevet støtteberettiget under Socrates-Erasmus-programmet og var derfor i 1998 ikke længere berettiget til at modtage IMG'er. Det samme gjaldt Den Slovakiske Republik, men kun for anden udvælgelsesrunde i 1998. Resultatet af IMG-udvælgelsen i 1998: Første udvælgelsesrunde (marts 1998, 9 partnerlande) // Antal ansøgninger // 366 Antal ansøgninger, der er imødekommet // 136 Opnåelsesprocent // 37,2% Samlede budget // EUR 293 950 Gennemsnitlige størrelse af støtten // EUR 2 161 Anden udvælgelsesrunde (juni 1998, 8 partnerlande) // Antal ansøgninger // 180 Antal ansøgninger, der er imødekommet // 102 Opnåelsesprocent // 56,7% Samlede budget // EUR 235 810 Gennemsnitlige størrelse af støtten // EUR 2 311 I forhold til 1997 registreredes et skarpt fald i antallet af ansøgninger: man modtog i 1997 1 802 ansøgninger, og 1 120 blev rent faktisk udvalgt. Forklaringen kan være, at de partnerlande, som ikke længere var støtteberettigede, hørte blandt de største, hvad angår potentielle ansøgere som følge af et stort universitetspersonale og budget. Hvad angår statistiske detaljer vedrørende de 1 997 IMG'er, henvises til bilagene til denne rapport. 4.5 Tempus-Tacis-budget Tempus-Tacis-projektudvælgelsesrunden (offentlig indkaldelse af ansøgninger) omfattede i 1998 følgende Tacis-lande: Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Mongoliet, Den Russiske Føderation, Ukraine og Usbekistan. Kun Den Russiske Føderation og Ukraine modtog en etårig tildeling i 1998; de andre lande modtog en toårig tildeling for 1998 og 1999, jf. nedenstående tabel: >TABLE POSITION> Indtil 1998 havde det kun været muligt at ansøge om støtte til projekter inden for udvikling af læseplaner med treårige fælleseuropæiske ansøgninger (JEP-ansøgninger). Men for at give alle lande, som deltog i denne udvælgelsesrunde, mulighed for at ansøge om et projekt inden for udvikling af læseplaner, blev der indført en ny type toårige kompakte projekter (CP) (som ellers kun havde været rettet mod universitetsforvaltning): CP'er inden for udvikling af læseplaner. De lande, som havde JEP'er i slutfasen (der var startet i 1994 eller 1995) fik også mulighed for at formidle projektresultater. Endelig blev der indført en ny type mobilitets-JEP'er, som var forbeholdt Den Russiske Føderation. De forskellige projekttyper fordelte sig på landene efter følgende mønster: >TABLE POSITION> 4.6 Tempus-Tacis-frister Fristen for indsendelse af JEP- og CP-ansøgninger var den 8. april 1998. 4.7 Tempus-Tacis-udvælgelsesprocedure Inden for rammerne af Tempus-Tacis-programmet er det fælleseuropæiske projekt (JEP) og det kompakte projekt (CP) de mekanismer, hvorved konsortier af institutioner i partnerlandene i de nye uafhængige stater og Mongoliet, EU-medlemsstaterne og eventuelt G-24-landene samt Cypern og Malta tilskyndes til at samarbejde omkring aktiviteter, der tager sigte på at fremme omstruktureringen af de videregående uddannelser i de nye uafhængige stater og Mongoliet. For at sikre den maksimale effekt af de økonomiske midler, der investeres i programmet, lægges der stor vægt på de nationale prioriteter, som gælder for de enkelte partnerlande (en komplet liste over disse er indeholdt i Tempus-Tacis - Vejledning for ansøgere 1998/99), som fastlægges hvert år af Kommissionen sammen med myndighederne i det respektive partnerland. I 1998 blev der lagt mere vægt på fagområder såsom jura og miljø og mindre vægt på fagområder såsom sprog og europæiske studier. Tempus-Tacis-projekterne blev udvalgt af Europa-Kommissionen med faglig bistand fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut. Alle projekter blev bedømt på det faglige og akademiske plan; bedømmelsen af den akademiske relevans blev udført af en gruppe akademiske eksperter fra partnerlandene og EU-medlemsstaterne. Der blev nedsat et ekspertpanel under ledelse af GD EAC sammensat af EU- og partnerlandseksperter med den opgave at tage stilling til de ansøgninger, om hvilke der herskede uenighed, og dem, for hvilke man søgte yderligere råd. Panelet opstillede derefter en foreløbig rangliste over ansøgningerne fra alle lande under Tempus-Tacis-programmet. I 1998 blev de endelige ekspertmøder under ledelse af Kommissionen afholdt under parallelle mødeperioder efter følgende plan: EU-ekspertmøde den 14.-15. september i Torino; UKR-ekspertmøde den 29. september i Kiev; ARM-, AZB-, GEO- og UZB-ekspertmøde den 12.-13. oktober i Tbilisi; RF- og MNG-ekspertmøde den 19. og 20. oktober i Torino. Den endelige liste over de projekter i Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Mongoliet, Den Russiske Føderation, Ukraine og Usbekistan, der blev indstillet til støtte ved Kommissionen, blev udvalgt på basis af den kvalitetsmæssige rangorden, koordineringen med andre Tacis-bistandsprogrammer, balancen mellem de prioriterede områder og en hensigtsmæssig geografisk spredning af projekterne. Denne udvælgelsesproces er illustreret i procesdiagram 2 på næste side. >TABLE POSITION> Procesdiagram nr. 2 4.8 Udvælgelsesresultater under Tempus-Tacis // 1998 Antal projektforslag, der er modtaget // 254 Antal projekter, der er indstillet til støtte // 69 Opnåelsesprocent // 26% Gennemsnitlige projektstøtte, der er tildelt // ECU 344 440 Der blev modtaget i alt 254 ansøgninger fra de otte lande under Tempus-Tacis-programmets udvælgelsesrunde for 1998/99 inden for følgende kategorier: ¨ JEP'er: 95 ¨ Mobilitets- JEP'er: 22 ¨ CP'er: 137 I forhold til den seneste offentlige udvælgelsesrunde i 1996, hvor man modtog i alt 299 projektansøgninger fra de samme lande, kan der noteres et fald på 23 % i antallet af modtagne projektansøgninger. Faldet fordelte sig med 17 % på Armenien, 18 % på Ukraine, 20 % på Den Russiske Føderation, 25 % på Georgien, 40 % på Aserbajdsjan og Usbekistan og 53 % på Mongoliet. Dette fald skyldes primært, at universitetskonsortierne i 1998 for første gang havde mulighed for at ansøge direkte om et treårigt JEP og springe den etårige forberedende fase (præ-JEP) over. Denne nye fremgangsmåde har haft en række følger, f.eks. at man allerede havde etableret internationale kontakter eller havde et meget klart billede af målsætningerne og havde foretaget analysen af de lokale behov. Endvidere var de prioriterede områder under denne udvælgelsesrunde rettet mod et mere begrænset antal fagområder. >TABLE POSITION> Der blev også i 1998 iværksat en begrænset indkaldelse af fælleseuropæiske projektansøgninger, som kun var gyldig for præ-JEP'er fra Kasakhstan, Kirgisistan, Den Russiske Føderation og Turkmenistan. Man modtog i alt 10 ansøgninger, hvoraf de 6 blev udvalgt. 5 PUBLIKATIONER 1. Tempus-Phare - Vejledning for ansøgere 1998/99 og 1999/2000, på 11 sprog 2. Tempus-Tacis - Vejledning for ansøgere 1998/99, på 12 sprog 3. Tempus at Work (dataark for alle Phare-, Tacis- og EU-lande med oplysninger om deres engagement i Tempus), 1997/98, på EN, FR, DE, RU 4. Tempus Conference Report 14-15.11.1997/Slovenien, flersproget dokument (EN, FR, DE) 5. Tempus Tacis Compendium 1998, flersproget dokument (EN, FR, DE) 6. Tempus Tacis Output Compendium of selected projects in economics, 1998, flersproget dokument (EN, FR, DE, RU) 7. Tempus Tacis guide: Working and living in Armenia, 1998, på EN Bemærk, at alle ovenstående 1998-publikationer - sammen med alle andre Tempus-dokumenter - findes i downloadsektionen på instituttets hjemmeside på adressen: http://www.etf.eu.int/ Tempus-Phare >TABLE POSITION> Tempus-Tacis >TABLE POSITION> EU-medlemsstaternes engagement i Tempus-Phare-JEP'er i 1998/99 >TABLE POSITION> (*) Tallene i denne kolonne angiver den procentdel af projekterne, det pågældende land er involveret i (udgør sammenlagt over 100%, da mindst to EU-lande er involveret i hvert enkelt projekt). EU-medlemsstaternes engagement i Tempus-Tacis-JEP'er og -CP'er i 1998/99 >TABLE POSITION> (*) Tallene i denne kolonne angiver den procentdel af projekterne, det pågældende land er involveret i (udgør sammenlagt over 100%, da mindst to EU-lande er involveret i hvert enkelt projekt). Fordeling efter fagområde: Tempus-Phare-JEP'er, som påbegyndes i 1998/99 >TABLE POSITION> >TABLE POSITION> Fordeling efter prioriteret område: Tempus-Tacis-JEP'er, som påbegyndes i 1998/99 >TABLE POSITION> >TABLE POSITION> Fordeling efter prioriteret område: Tempus-Tacis-CP'er, som påbegyndes i 1998/99 >TABLE POSITION> >TABLE POSITION> Albanien [7] [7] Inkluderer ikke detaljer om de projekter (IMG), som blev gennemført, medens Slovenien stadig udgjorde en del af Jugoslavien, dvs. inden uafhængigheden i 1992. 24 af de anførte JEP'er var oprindelig jugoslaviske projekter, men blev fornyet som slovenske projekter samme år. >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Samfundsvidenskaber // 33,3% * Anvendte videnskaber og teknologi // 16,7% * Universitetsforvaltning // 50% Bulgarien >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Naturvidenskaber og matematik // 5% * Anvendte videnskaber og teknologi // 15% * Sprog // 10% * Institutionsopbygning // 40% * Universitetsforvaltning // 30% Bosnien-Hercegovina >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Humaniora // 14,3% * Management og erhvervsstudier // 14,3% * Anvendte videnskaber og teknologi // 57,1% * Sprog // 14,3 Tjekkoslovakiet [8] [8] Omfatter kun perioden 1990-1992 inden dannelsen af Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik. // Tempus I // // 1990-1992 1. Budget: // Samlede Tempus-budget (mio. ECU) // 34,96 Nationale vejledende program // 27,70 Regionale fonde // 7,26 Andre Phare-kilder // // 2. Projekter: // Antal JEP'er, der har modtaget støtte // 145 heraf nye // // Antal JEN'er, der har modtaget støtte // - // Antal nye CME'er pr. år // 53 // Antal IMG'er, der er tildelt // 1,008 af Tjekkoslovakiet // 785 Tjekkoslovakiet // 223 Den Tjekkiske Republik [9] [9] Hvad angår 1990-1992, henvises til dataarket for Tjekkoslovakiet. >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Samfundsvidenskaber // 9,1% * Management og erhvervsstudier // 9,1% * Institutionsopbygning // 63,6% * Universitetsforvaltning // 18,2% Estland >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Institutionsopbygning // 40% * Universitetsforvaltning // 60% Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Samfundsvidenskaber // 16,7% * Management og erhvervsstudier // 16,7% * Naturvidenskaber og matematik // 16,7% * Anvendte videnskaber og teknologi // 8,3% * Kunst og design // 8,3% * Universitetsforvaltning // 25% * Andet // 8,3% Ungarn >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Humaniora // 4,55% * Management og erhvervsstudier // 4,55% * Institutionsopbygning // 63,6% * Universitetsforvaltning // 27,3% Letland >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Anvendte videnskaber og teknologi // 33,3% * Institutionsopbygning // 33,3% * Universitetsforvaltning // 33,3% Litauen >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Anvendte videnskaber og teknologi // 40% * Institutionsopbygning // 20% * Universitetsforvaltning // 20% * Andet // 20% Polen >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Samfundsvidenskaber // 15% * Anvendte videnskaber og teknologi // 5% * Institutionsopbygning // 32,5% * Universitetsforvaltning // 47,5% Rumænien >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Anvendte videnskaber og teknologi // 17,4% * Sprog // 4,4% * Institutionsopbygning // 30,4% * Universitetsforvaltning // 34,8% * Andet // 13% Den Slovakiske Republik [10] [10] Hvad angår 1990-1992, henvises til dataarket for Tjekkoslovakiet. >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Institutionsopbygning // 50% * Universitetsforvaltning // 37,5 * Andet // 12,5% Slovenien [11] [11] Inkluderer ikke detaljer om de projekter (IMG), som blev gennemført, medens Slovenien stadig udgjorde en del af Jugoslavien, dvs. inden uafhængigheden i 1992. 24 af de anførte JEP'er var oprindelig jugoslaviske projekter, men blev fornyet som slovenske projekter samme år. >TABLE POSITION> Fagområder, som dækkes af nye JEP'er i 1998/99 * Management og erhvervsstudier // 20% * Anvendte videnskaber og teknologi // 20% * Institutionsopbygning // 20% * Universitetsforvaltning // 40% Armenien >TABLE POSITION> (1) Toårig støtte (1996 og 1997). (1) Toårig støtte (1998 og 1999). (3) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998 * Økonomi // 33,33% * Universitetsforvaltning // 33,33% * Erhvervsøkonomi // 33,33% Aserbajdsjan >TABLE POSITION> (1) Toårig støtte (1996 and 1997). (2) Toårig støtte (1998 and 1999). (3) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. (4) Hele den toårige støtte tildelt i 1996. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998 * Universitetsforvaltning // 66,67% * Miljøvidenskab // 33,33% Belarus >TABLE POSITION> (1) Toårig støtte (1996 and 1997). (2) Toårig støtte (1998 and 1999). (3) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. (4) To projekter blev udvalgt, men påbegyndtes først i 1998. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998. * Jura // 33,33% * Økonomi // 33,33% * Europæiske studier og internationale forhold // 33,33% Georgien >TABLE POSITION> (1) Toårig støtte (1996 and 1997). (2) Toårig støtte (1998 and 1999). (3) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. (4) Hele den toårige støtte tildelt i 1996. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998. * Psykologi og adfærdsstudier // 20% * Universitetsforvaltning // 60% * Uddannelse og læreruddannelse // 20% Kasakhstan >TABLE POSITION> (1) Toårig støtte (1996 and 1997). (2) Projekterne påbegyndtes i 1997. (3) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. (4) Begrænset indkaldelse af ansøgninger, budgettet taget fra 1996-1997-tildelingen. (5) Projekterne blev indsendt i 1996, men påbegyndtes først i slutningen af 1997. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998 * Universitetsforvaltning // 50% * Miljøvidenskab // 50% Kirgisistan >TABLE POSITION> (1) Toårig støtte (1996 and 1997). (2) Projekterne påbegyndtes i 1997. (3) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. (4) Begrænset indkaldelse af ansøgninger, budgettet taget fra 1996-1997-tildelingen. (5) Projektet blev indsendt i 1996, men påbegyndtes først i slutningen af 1997. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998 * Økonomi // 100% Moldova >TABLE POSITION> (1) Toårig støtte (1996 and 1997). (2) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. (3) Projekterne påbegyndtes i 1997. (4) Hele den toårige støtte tildelt i 1996. (5) Projekterne blev indsendt i 1996, men påbegyndtes først i slutningen af 1997. Fagområder, som var dækket af JEP'er, der var i gang i 1998 * Økonomi // 50% * Universitetsforvaltning // 50% Mongoliet >TABLE POSITION> (1) Toårig støtte (1996 and 1997). (2) Toårig støtte (1998 and 1999). (3) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998. * Universitetsforvaltning // 25% * Erhvervsøkonomi // 25% * Landbrugs- og levnedsmiddelvidenskaber // 25% * Uddannelse og læreruddannelse // 25% Den Russiske Føderation >TABLE POSITION> (1) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998 * Historie // 3,13% * Jura // 12,5% * Økonomi // 28,13% * Universitetsforvaltning // 34,38% * Erhvervsøkonomi // 3,13% * Medicinske videnskaber // 6,25% * Ingeniørvidenskaber og teknologi // 3,13% * Miljøvidenskab // 9,38% Turkmenistan >TABLE POSITION> (1) Toårig støtte (1996 and 1997). (2) Projekterne påbegyndtes i 1997. (3) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. (4) Begrænset indkaldelse af ansøgninger, budgettet taget fra 1996-1997-tildelingen. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998. * Erhvervsøkonomi // 33,33% * Turisme og fritid // 33,33% * Miljøvidenskab // 33,33% Ukraine >TABLE POSITION> (1) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998 * Jura // 18,18% * Samfundsvidenskaber // 18,18% * Økonomi // 9,09% * Europæiske studier og internationale forhold // 9,09% * Universitetsforvaltning // 18,18% * Miljøvidenskab // 18,18% * Moderne europæiske sprog // 9,09% Usbekistan >TABLE POSITION> (1) Toårig støtte (1996 and 1997). (2) Toårig støtte (1998 and 1999). (3) Præ-JEP'erne ophørte i 1997. Fagområder, som blev dækket af nye JEP'er og CP'er i 1998 * Universitetsforvaltning // 50% * Ingeniørvidenskaber og teknologi // 25% * Uddannelse og læreruddannelse // 25% De Tempus-projekter, der er omtalt i dette bilag er repræsentative for Tempus-programmets kvantitative og kvalitative effekt i partnerlandene. Bemærk venligst, at beskrivelserne stammer fra 1998/99. Tempus-Phare Fælleseuropæisk projekt 9532 - 95 (Bulgarien) Projektdata: Titel: BULGAMIN Målsætning: Omstrukturering af "studieordningen for tværkulturel dialog" og etablering af en "studieordning for geopolitik og etnicitet", begge som specialuddannelser på bachelorniveauet på universitetet i Sofia. Etablering af tværfaglige uddannelser på præ-bachelorniveauet og bachelorniveauet for "Centre for Interethnic Relations" på "Higher Pedagogical Institute Konstatin Preslavski" i Shoumen og etablering af videreuddannelseskurser for offentligt ansatte og repræsentanter for minoritetsorganisationer på "International Centre for Minority Studies and Intercultural Relations" i Sofia. Partnere: * Sofia University "St. Kliment Ohridski", Sofia, BG (koordinerende institution) * Universiteit van Amsterdam, Amsterdam, NL (kontraherende institution) * International Centre for Minorities Studies and Intercultural Relations, Sofia, BG * Konstantin Preslavski University of Shoumen, Shoumen, BG * Università degli Studi di Bologna, Bologna, I * Ecole Normale Supérieure de Fontenay aux Roses, Fontenay-aux-Roses, F Lande, der er involveret i projektet: * Bulgarien * Nederlandene * Italien * Frankrig Varighed: 3 år (1/9/1995 - 31/08/1998) Projektbeskrivelse: Kvalitativ effekt: Resultater: de planlagte tværfaglige uddannelser under studieordningen for tværkulturel dialog er etableret; nogle af uddannelserne afholdes på fransk og engelsk. En række studerende har været i EU-landene og er nu rede til også at lede uddannelserne. Der er etableret et computernetværk, der skal bidrage til gennemførelsen af uddannelserne på universitetet i Sofia. Innovative aspekter: Fokusering på minoritetsgrupper. Den bulgarske lærerstab har holdt forelæsninger i Paris og Bologna. Nogle af uddannelserne afholdes på fremmedsprog. Studentermobiliteten bidrog til fremstillingen af undervisningsmateriale (oversættelse og tilpasning til EU-normer). Kvantitative aspekter: Formidling: der har fundet en række drøftelser sted med eksperter i Bulgarien (eksperter fra bl.a. "Association for Regional Development" i Smolian og "Centre for Territorial planning" i Sofia). Informationsmateriale: Undervisningsmateriale. Fælleseuropæisk projekt 11503-96 (Polen) Projektdata: Titel: Akademisk meritoverføring for polske universiteter. Målsætning: Etablering af et meritoverføringssystem blandt 22 partneruniversiteter under ACT-projektet (Academic Transfer for Polish Universities) baseret på ECTS, der vil blive gennemført på størstedelen af fakulteterne på "Technical University of Wroclaw" fra begyndelsen af det tredje projektår. Partnere: * Technical University of Wroclaw, PL (koordinerende og kontraherende institution) * Universidad de Granada, E * Vrije Universiteit Amsterdam, NL * Technische Universiteit Delft, NL * Katholieke Hogeschool Kempen Geel, B * Karel de Grote-Hogeschool - Katholieke Hogeschool Antwerpen, B * Horsens Tekniske Skole, DK * Københavns Universitet, DK * Université des Sciences et Technologies de Lille I, F * Ecole Nationale Supérieure des Mines de Nancy, F * University of Oulu, SF * Fachhochschule Wiesbaden, D * Technische Universität München, D * National University of Irland, Galway, IRL * University of Bristol, UK * Kingston University, UK * University of Greenwich, UK * Nottingham Trent University, UK * University of Humberside, Grimsby, UK * Staffordshire University, Stoke-on-Trent, UK * University of Paisley, UK * Glasgow Caledonian University, UK University of Glamorgan, UK Lande, der er involveret i projektet: * Polen * Spanien * Nederlandene * Belgien * Danmark * Frankrig * Finland * Tyskland * Irland * Det Forenede Kongerige Varighed: 3 år (1/9/1996 - 31/08/1999) Projektbeskrivelse: Kvalitativ effekt: Projektet er i sit tredje år, det år hvor det meritoverføringssystem, som blev etableret i de første to år, vil blive implementeret for første gang. En række uddannelser er blevet internationaliseret og kan nu afholdes på engelsk eller tysk. Disse uddannelser indgår i studieordningerne og svarer fuldt og helt til de uddannelser, som afholdes af andre universiteter i EU. Man har etableret et ensartet meritoverføringssystem baseret på ECTS og tildelt point til alle fag og uddannelser på alle fakulteterne på "Technical University of Wroclaw". Dette meritoverføringssystem vil blive godkendt på universitetsplan med henblik på en eventuel fremtidig udvidelse til de andre tekniske universiteter i Polen. Det nye meritoverføringssystem muliggør udveksling af studerende både internt blandt de forskellige fakulteter på "Technical University of Wroclaw" og internationalt blandt de 22 ACT-projektpartnere. Hvad angår styringen af dette projekt, sker beslutningstagningen i Wroclaw. Hvert år afholdes en møde med deltagelse af alle partnerne, og man tager altid hensyn til partnernes ønsker. Kvantitative aspekter: For at give en idé om projektets omfang kan det oplyses, at 72 studerende fra projektpartnerne fik tildelt et ACT-stipendium med henblik på at følge uddannelser på partneruniversiteterne i andet projektår (1997/98). Det forventes, at et endnu større antal studerende vil udnytte mobilitetsmuligheden i tredje projektår. Informationsmateriale: Der blev udarbejdet informationsmateriale om projektet på "Technical University of Wroclaw", og der blev udarbejdet en endelig udgave af informationspakken for alle fakulteterne. Desuden foreligger publikationen "Credits at the Faculties". Endelig indeholder den hjemmeside, "Technical University of Wroclaw" har etableret, en lang række oplysninger. Fælleseuropæisk projekt 11144-96 (Estland, Letland, Litauen) Projektdata: Titel: Internationalisering af studieordninger på de tekniske universiteter i de fire baltiske stater. Målsætning: Etablering/omstrukturering og internationalisering af en studieordning for en teknisk bacheloruddannelse, som er specifik for universiteterne i hver af de fire deltagende baltiske stater (kemoteknologi i Tallinn, energetik i Riga, elektromekanik i Kaunas og civilingeniørvidenskab i Vilnius). Etablering af 50 % af uddannelserne på fremmedsprog for at muliggøre anvendelsen af et meritoverføringssystem mellem institutionerne i EU og i de baltiske stater og dermed åbne Socrates-programmet mod Øst. Etablering af en afdeling for sprogundervisning og en afdeling for internationale forbindelser på de enkelte institutioner. Partnere: * Tallinn Technical University, Tallinn, EE * Riga Technical University, Riga, LV * Kaunas University of Technology, Kaunas, LT * Vilnius Gediminas Technical University, Vilnius, LT * Dublin Institute of Technology, Dublin, IRL * Helsinki Institute of Technology, Helsinki, SF * Odense Tekniske Skole, Odense, DK * Fachhochschule Kiel, Kiel, D * IUT de Béthune, F (koordinerende og kontraherende institution) * Royal Institute of Technology, Stockholm, S Lande, der er involveret i projektet: * Estland * Letland * Litauen * Irland * Finland * Danmark * Tyskland * Sverige Varighed: 3 år (1/9/1996 - 31/08/1999) Projektbeskrivelse: Kvalitativ effekt: Resultater: "Vilnius Technical University" tilbyder en naturvidenskabelig bacheloruddannelse inden for civilingeniørvidenskab på engelsk. Nogle af kurserne på andet studieår foregår på fransk. Modulerne er fra 1998/99 også åbne for andre fakulteter som tilvalgsuddannelser. Det planlagte elevtal for 1998/99 var 20 studerende på den engelsksprogede linje og 10 studerende på den fransksprogede. "Kaunas University of Technology" tilbyder en naturvidenskabelig bacheloruddannelse inden for elektromekanik på engelsk, fransk, tysk og russisk. I Riga er man ved at etablere en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i energetik på engelsk. Det er hensigten at afholde 20 eller lidt mere af de i alt 40 uddannelser under denne studieordning på engelsk. Da det første år fungerer som et fælles basisår for alle ingeniørstuderende, har alle studerende mulighed for at tilmelde sig de engelsksprogede uddannelser. I Tallinn har man etableret en studieordning inden for kemo- og miljøteknologi; i 31 ud af de 58 fag undervises på engelsk. Alle fire universiteter har nu sproglaboratorier med 12 pladser hver. På alle universiteter undervises i engelsk for særlige formål. Innovative aspekter: Efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter studerende, som har gennemgået kurset på et af fremmedsprogene, er særdeles høj. Man har etableret sammenlignende tabeller for kreditoverføringer for alle deltagende universiteter. Studentermobiliteten tilrettelægges efter Socrates/Erasmus-modellen. Det er værd at bemærke, at der er etableret sammenlignende tabeller for kreditoverføringer mellem de baltiske universiteter, hvilket muliggør anvendelsen af ECTS mellem Tallinn, Riga, Vilnius og Kaunas. Samarbejdsdimensionen: Samarbejdet mellem de fire universiteter er baseret på det eksisterende samarbejdsnetværk mellem de baltiske tekniske universiteter. I dette projekt planlægges udveksling af undervisningsmateriale og studieplaner med henblik på et samarbejde inden for de respektive fagområder. Dette vil udvide det aktive samarbejde. De enkelte universiteter er repræsenteret inden for et fagområde, hvor de udmærker sig, og som bidrager til den gensidige interesse i samarbejdet på de respektive områder. Kvantitative aspekter - Formidling: En af målsætningerne med formidlingen er at øge støtten til etableringen af uddannelser på fremmedsprog. På de deltagende litauiske og lettiske universiteter findes formidlingsudvalg, der er udpeget af rektorerne. Følgelig stillede "Vilnius Technical University" 12 500 USD til rådighed for etableringen af yderligere bacheloruddannelser på fremmedsprog. På "Kaunas University of Technology" har man ansat 60 Dr.Phil.-studerende, som skal undervise på "International Studies Centre". Universitetet efterlyser også aktivt litauere, der er bosat i udlandet, for at lokke dem tilbage til hjemlandet og give dem specifikke undervisningsopgaver inden for uddannelser, som foregår på fremmedsprog. Informationsmateriale: Der er offentliggjort en informationsbrochure, og på "Kaunas University of Technology" har man etableret en hjemmeside med en komplet beskrivelse af studieordninger og uddannelser på 5 sprog. Tempus-Tacis Fælleseuropæisk projekt 10028 - 95 (Kasakhstan) Projektdata: Titel: KAZTOUR Målsætning: Omstrukturering af studieordningen for international turisme på fakultetet for internationale forbindelser på "Kazakh State University of World Languages" i Almatij, således at den bliver en tværfaglig studieordning for styring af international turisme på bachelor- og magisterniveau. Partnere: * Kazakh State University of World Languages, Almatij, KAZ * Vrije Universiteit Brussels, B (koordinerende og kontraherende institution) * Universidad de las Islas Baleares, Palma de Mallorca, E Lande, der er involveret i projektet: * Kasakhstan * Belgien * Spanien Varighed: 01/09/1995 - 31/08/1998 Projektbeskrivelse: Målsætninger: * Modernisere de eksisterende uddannelser og indføre nye uddannelser på turistområdet, som er i overensstemmelse med internationale standarder. * Etablere et uddannelsessystem på flere niveauer (uddannelser, der fører op til bachelor- og magistergraden). * Indføre nye undervisningsmetoder og ny informationsteknologi. * Uddanne specialister i turisme både på mikro- og makroniveauet. * Etablere et samarbejde med andre institutioner og myndigheder i Kasakhstan og i udlandet. Kvalitativ effekt: Resultater * Der er oprettet 18 nye uddannelser omfattende: rejse- og turismerelateret geografi, indføring i turisme, turismerelateret jura, indføring i iværksætterkultur, indføring i regnskabsvæsen, erhvervsfærdigheder, turistadfærd, grundlæggende økonomiske principper, erhvervsforskning og -metodologi, erhvervsprojekt, indføring i management, markedsføringsprincipper, erhvervsmatematik og erhvervsretlige licenser. Endvidere: uddannelser i fremmedsprog og softwareapplikationer inden for turisterhvervet. * Studieordningen omfatter nu 6 grunduddannelser og 7 obligatoriske kerneuddannelser på 1. år og 6 grunduddannelser og 9 obligatoriske kerneuddannelser på 2. år. * Indførelse og anvendelse af softwareprodukter relateret til turisme på de nye studieordninger. * Indførelse af en ny evalueringsmetode for modulære uddannelser. * Indførelse af et niveaudelt system med en 4-årig bachelorgrad efterfulgt af en 2-årig magistergrad i overensstemmelse med landets nye lov om videregående uddannelse. * Etablering af "Educational Centre of World Languages of Kazakh State", der er en non-profit-institution. Centret tilbyder virksomheder undervisning i den nyeste viden og metodologi inden for turisme samt uddannelser i fremmedsprog inden for specialområder (marketing, turisme, reklame osv.). Innovative aspekter * Anvendelse af repræsentanter for Ministeriet for Turisme som undervisere på en række af de nye uddannelser som supplement til det permanente lærerpersonale i Kasuwl - hvilket føjer en virkelig praktisk dimension til de nye uddannelser. * Modularisering af eksisterende og nye uddannelser og indførelse af et tilsvarende evalueringssystem. Samarbejdsdimensionen * Undervisningsministeriet, der ydede en betydelig støtte til projektet, krævede, at der var et nært samarbejde mellem de forskellige institutioner, som arbejder med etablering af uddannelser inden for turisme i Kasakhstan. * Rektoren for det kasakhiske koordinerende universitet er en magtfuld skikkelse og har været i stand til at opretholde og fremme stærke bånd mellem alle partnere i EU og Kasakhstan i hele projektets levetid. Kvantitative aspekter: Formidling * Yderligere tre lokale videregående uddannelsesinstitutioner er inddraget i projektet: "Kazakh International University", "Almatij State University" og "Academy of Management" samt Ministeriet for Turisme. De tre institutioner er involveret i uddannelsesaktiviteter på turistområdet som et led i projektet. * Det nye "Educational Centre of World Languages of Kazakh State" formidler oplysninger vedrørende turisme og hertil relaterede uddannelser til over 19 regioner i Kasakhstan. Fælleseuropæisk projekt 10216-96 (Den Russiske Føderation) Projektdata: Titel: Styrkelse af kapaciteten på "Perm State Pedagogical Institute" med hensyn til uddannelse af lærere inden for specialundervisning. Målsætning: At styrke kapaciteten på "Perm State Pedagogical Institute", hvad angår sikringen af en løbende læreruddannelse inden for specialundervisning i regionen. Partnere: * Perm State Pedagogical Institute, RF * University of Oxford, UK (koordinerende og kontraherende institution) * Universiteit van Amsterdam, NL Lande, der er involveret i projektet: * Den Russiske Føderation * Det Forenede Kongerige * Nederlandene Varighed: 3 år (1/01/97 - 31/12/99) Projektbeskrivelse: Kvalitativ effekt: Resultater * En analyse af specialbehovene og PSPU's muligheder for at imødekomme disse, hvad angår etablering af læseplaner, uddannelse og omstrukturering, er gennemført. * Pilotskolerne er blevet udvalgt og har mulighed for at blive gode forbilleder. Hver skole repræsenterer en anderledes tilgang til de metoder, som ligger til grund for specialundervisningen, og afspejler lokale behov. * Et nyt hold på 12 tværfaglige universitetsforelæsere og 30 lærere er blevet uddannet. Såvel kurser som seminarer om "undervisning og socialt arbejde samt defektologi", "uddannelse af talepædagoger", "korrigering af holdningsforstyrrelser og platfodethed" og "den komplekse revalidering af børn med specialundervisningsbehov" er afsluttet. * Etablering af et nyt fakultet for specialundervisning inden for rammerne af et omstruktureret PSPU. Instituttet for Videreuddannelse på PSPU samarbejder med kommunale og regionale forvaltninger med henblik på at sikre intern uddannelse af lærere med finansiel støtte fra lokalforvaltningerne. * Etablering af et nyudrustet udviklingscenter med et aktivt netværk. * Etablering og en positiv evaluering af en ajourført række studieordninger for specialundervisning. Kandidatgraden inden for videregående uddannelse vil følge russiske standarder for at opnå føderal licenstilladelse og akkreditering. Innovative aspekter * Projektet indebærer grundlæggende ændringer i de principper, som ligger til grund for specialundervisningen af børn. Dette udgør et betydeligt skift bort fra en medicinsk isolationistisk indgang til læreruddannelse og undervisning og imod en psykologisk og pædagogisk indgang til integrering. Princippet er baseret på traditioner i EU og blev udviklet under akademiske udvekslinger forud for iværksættelsen af projektet. Dette muliggjorde etableringen af en indbyrdes forståelse og gode forbindelser i en tidlig fase. Samarbejdsdimensionen * Man har etableret en fælles styringsgruppe og udvidede arbejdsgrupper med en passende repræsentation fra PSPU, kommunale og regionale samt frivillige uddannelsesinstitutioner. Kvantitative aspekter: Formidling * Projektet fungerer i et nært samarbejde med den kommunale forvaltning, der har ydet økonomisk støtte til efteruddannelse af 22 lærere inden for specialundervisning på et 9-måneders overlevelseskursus og agter at fortsætte støtten i fremtiden. Projektet har desuden forbindelser til de regionale uddannelsesmæssige og sociale tjenester, skoler og frivillige organisationer. Kompakt projekt CP-20096-98 (Ukraine) Projektdata: Titel: Formidling af socialt arbejde og socialpolitik i Ukraine Målsætning: Etablere nationale studieordninger for undervisningsspecialister og forskere inden for socialt arbejde og socialpolitik. Gøre brug af fjernundervisning. Partnere: * National University,"Kiev Mohyla Academy" Kiev, UKR * Anglia Polytechnic University, UK (koordinerende og kontraherende institution) * Universidaded do Porto, P Lande, der er involveret i projektet: * Ukraine * Storbritannien * Portugal Varighed: 3 år (01/01/1997 - 31/12/1999) Projektbeskrivelse: Overordnet målsætning: Formidle socialt arbejde og socialpolitik i Ukraine ved at bygge videre på den vellykkede gennemførelse af det tidligere projekt T_JEP 8562-94, under hvilket der blandt andet blev etableret en naturvidenskabelig kandidat- og bacheloruddannelse inden for socialt arbejde . Kvalitativ og kvantitativ effekt: * Uddannelse af undervisere (undervisningsspecialister og forskere) med henblik på at etablere et netværk af ukrainske undervisningsspecialister, som hviler i sig selv. * Etablering af en 1-årig modulær uddannelse i socialt arbejde for undervisningsspecialister. * Etablering af en 1-årig modulær uddannelse i socialt arbejde for forskere. * Afholdelse af en 3-dages-konference for ledere af studieordninger inden for socialt arbejde i Ukraine. * Ved udgangen af år 2: afholdelse af en national konference for formidling af socialt arbejde og socialpolitik. * Udarbejdelse og publicering af arbejdsbøger (beregnet for fjernundervisning) - vil også foreligge på Internettet. * Regelmæssig formidling af information om projektet til regionerne (Kiev/Chenigiv, Dnipropetrovsk). * Etablering af et uddannelsesressourcecenter for national formidling af information om socialt arbejde. Innovative aspekter * Den ukrainske partner har været inddraget i arbejdet med etablering af en database vedrørende socialt arbejde, der finansieres via Tacis. * Arbejdsbøger for fjernundervisning vil blive gjort tilgængelige på Internettet. Samarbejdsdimensionen * De nuværende CP-partnere er de samme som dem, der gennemførte T-JEP 8562. Konsortiet er kendetegnet ved et stærkt, produktivt partnerskab. EU-partnerne har en enorm erfaring på dette område og et grundigt kendskab til de ukrainske behov som følge af det tidligere samarbejde. * Som et resultat af T-JEP 8562 er der oprettet en afdeling for socialt arbejde og socialpolitik på "Kiev Mohyla Academy (KMA)". * Socialministeriet yder en aktiv støtte og har taget de nødvendige skrift med henblik på oprettelsen af et nyt lektorat i socialpolitik på KMA.