51999PC0690

Forslag til RAADETS BESLUTNING om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til at fravige artikel 6 og 17 i sjette direktiv (77/388/EOEF) om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland fremsendte ved anbefalet brev af 8. januar og 27. august 1999 anmodning om at maatte fravige artikel 6 og 17 i sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag [1], paa grundlag af artikel 27 i samme direktiv.

[1] EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1, senest aendret ved direktiv 99/85/EF (EFT L 277 af 28.10.1999, s. 34)

2. Kommissionen informerede de oevrige medlemsstater om anmodningen fra de tyske myndigheder ved skrivelse af 11. Oktober 1999, jf. artikel 27, stk. 3, i sjette momsdirektiv.

3. Formaalet med den foerste saerforanstaltning, som den tyske regering oensker at indfoere, er helt at fjerne retten til at fradrage moms paa varer og tjenesteydelser i tilfaelde, hvor mindre end 10% af naevnte varer og tjenesteydelser anvendes til erhvervsformaal.

4. I henhold til artikel 27 kan der indfoeres saerforanstaltninger, der fraviger sjette momsdirektiv, naar disse enten bidrager til at forenkle afgiftsopkraevningen eller til at bekaempe visse former for skattesvig og -unddragelse. Denne foranstaltning, der tager sigte paa at undgaa ubeskattet forbrug, er berettiget i henhold til bestemmelserne, eftersom den forenkler forvaltningen, idet skatteadministrationen fritages for kontrol af skattepligtige personer, der goer brug af retten til at fradrage moms paa udgifter til varer og tjenesteydelser, i tilfaelde hvor mere end 90% af naevnte varer og tjenesteydelser anvendes til andet end erhvervsmaessige formaal.

5. Formaalet med den anden undtagelse, som Tyskland anmoder om, er at begraense retten til at fradrage moms til 50% for saa vidt angaar udgifter til koeretoejer (anskaffelse, leje, og drift). Denne begraensning skal dog ikke omfatte koeretoejer, som den afgiftspligtige anvender udelukkende til erhvervsmaessige formaal, og ej heller koeretoejer som en afgiftspligtig stiller til raadighed for ansatte mod vederlag som led i en ansaettelseskontrakt. De tyske myndigheder oplyser, at moms paa brug af koeretoejer til ikke-erhvervsmaessige (hovedsagelig private) formaal vil blive afloest af en fast maksimumsgraense paa retten til at fradrage moms.

6. De tyske myndigheder oplyser, at den tyske administration ved kontrol paa stedet konstaterer, at der i naesten alle sager er fejl i beregningen af afgiften paa brug af koeretoejer til private formaal. Det er myndighedernes opfattelse, at de saedvanlige fradragsregler ikke sikrer en retfaerdig beskatning af erhvervskoeretoejer. Myndighederne mener, at indfoerelse af en maksimumsgraense er den eneste maade, hvorpaa man kan komme den storstilede skattesvig og -unddragelse paa dette omraade til livs.

7. De tyske myndigheder finder foranstaltningen rimelig, idet deres udregninger viser, at erhvervskoeretoejer i gennemsnit anvendes til private koersel i 50% af tiden. Foranstaltningen faar dermed stoerst virkning over for afgiftspligtige, der handler i ond tro.

8. Kommissionen forelagde den 17. juni 1998 [2] et forslag til raadsdirektiv om ordningen for fradrag af mervaerdiafgift, hvori den gjorde rede for de problemer, som visse undtagelser giver anledning til, bl.a. undtagelserne for koeretoejer til turistbrug, der ofte har et element af privat forbrug, selv naar de anvendes til normale forretningstransaktioner. Kommissionen paapegede, at det ofte er umuligt at kontrollere fordelingen af udgifterne paa erhvervsmaessig og privat brug, hvilket betyder, at der er risiko for misbrug og skattesvig.

[2] EFT C 219 af 15.7.1998, s. 16

9. Med hensyn til de vanskeligheder, som de tyske myndigheder har paapeget i forbindelse med den seneste aendring af landets lovgivning paa omraadet, er der - saalaenge der ikke er vedtaget og ivaerksat et direktiv - kun én maade, hvorpaa denne medlemsstat kan fravige det generelle fradragsprincip i artikel 17, stk. 2, i sjette momsdirektiv, nemlig ved en raadsbeslutning paa grundlag af artikel 27 i naevnte direktiv.

10. Domstolen har ved flere lejligheder fastslaaet, at begrebet nationale undtagelsesforanstaltninger, der tager sigte paa at bekaempe skattesvig og -unddragelse, skal fortolkes snaevert og ud fra proportionalitetsprincippet. Det vil sige, at saadanne bestemmelser kun maa fravige bestemmelserne i sjette momsdirektiv i det omfang, det er absolut noedvendigt for virkeliggoerelse af naevnte maal. Domstolen fastsatte ved sin dom i sag C-63/96 den 29. maj 1997 [3], at bestemmelser, der har en vis generel karakter eller en vis grad af abstraktion - og som dermed ikke udelukker tilfaelde, hvor det af objektive data fremgaar, at den afgiftspligtige har handlet korrekt - ikke omfattes af artikel 27, idet saadanne bestemmelser ikke alene tager sigte paa at gennemfoere undtagelser, der er absolut noedvendigt for at imoedegaa risikoen for skattesvig eller -unddragelse.

[3] 1997-samling, s. I 2847

11. De tyske myndigheder har i deres anmodning fremfoert, at en saadan fast 50%-maksimumsgraense for fradragsretten kun skal gaelde i visse tilfaelde, og saaledes ikke i tilfaelde, hvor den afgiftspligtige udelukkende anvender et koeretoej til erhvervsformaal, og herunder tilfaelde, hvor den afgiftspligtige stiller koeretoejer til raadighed mod vederlag for ansatte som led i en ansaettelseskontrakt.

12. Kommissionen skoenner, at proportionalitetsprincipper iagttages bedst ved, at der fastsaettes en praecis definition af de tilfaelde, hvor en saadan fast 50%-maksimumsgraense for fradragsretten ikke maa bringes i anvendelse, dvs. naar et koeretoej er absolut noedvendigt for den afgiftspligtiges erhvervsudoevelse. Paa baggrund af domstolens retspraksis paa omraadet, skoenner Kommissionen ydermere, at en saadan fast 50%-maksimumsgraense for fradragsretten heller ikke maa bringes i anvendelse, naar den afgiftspligtige kan godtgoere, at den erhvervsmaessige brug udgoer mere end 50% af den samlede koersel. I disse tilfaelde gaelder de normale fradragsregler i artikel 17, stk. 2, i sjette momsdirektiv fortsat.

13. Eftersom de to forelagte saerforanstaltninger vedroerer en begraensning af fradragsretten, og dette emne ogsaa er genstand for det direktivforslag om en ordning for fradrag af mervaerdiafgift , der blev forelagt Raadet den 17. juni 1998, jf. ovenfor, og som stadig er til behandling, boer der fastsaettes en tidsmaessig begraensning af disse bemyndigelser, idet deres gyldighed fastsaettes til at udloebe paa den dato, hvor naevnte direktiv traeder i kraft, dog senest den 31. december 2001. En saadan maksimumsfrist goer det muligt til sin tid at vurdere, om det er formaalstjenligt at forlaenge undtagelsen, afhaengigt af forloebet af droeftelserne om direktivforslaget i Raadet, ifald forslaget ikke vedtages.

Forslag til

RAADETS BESLUTNING

om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til at fravige artikel 6 og 17 i sjette direktiv (77/388/EOEF) om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets sjette direktiv (77/388/EOEF) af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter [4] - Det faelles mervaerdiafgifts system: ensartet beregningsgrundlag, isaer artikel 27,

[4] EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1, senest aendret ved direktiv 99/85/EF (EFT L 277 af 28.10.1999, s. 34)

under henvisning til Kommissionens forslag [5], og

[5] EFT C af, s.

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland har ved anbefalet brev af 8. januar og 27. august 1999 fremsendt anmodning om at maatte fravige artikel 6 og 17 i sjette momsdirektiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, paa grundlag af artikel 27 i samme direktiv.

(2) I henhold til artikel 27, stk. 1, i sjette momsdirektiv, kan Raadet med enstemmighed paa forslag af Kommissionen tillade en medlemsstat at indfoere, eller forlaenge varigheden af, saerforanstaltninger, der fraviger bestemmelserne i naevnte direktiv, hvis formaalet er at forenkle afgiftsopkraevningen eller forebygge svig eller unddragelse.

(3) Kommissionen informerede de oevrige medlemsstater om anmodningen fra de tyske myndigheder ved skrivelse af 11. Oktober 1999, jf. artikel 27, stk. 3, i sjette momsdirektiv.

(4) Formaalet med foerste undtagelse er helt at fjerne retten til at fradrage moms paa varer og tjenesteydelser i tilfaelde, hvor mere end 90% af naevnte varer og tjenesteydelser anvendes af den afgiftspligtige person selv eller hans personale til privat brug eller i oevrigt til virksomheden uvedkommende formaal. Denne foranstaltning, der fraviger artikel 17, begrundes med behovet for en forenkling af afgiftsopkraevningen.

(5) Formaalet med den anden anmodning om at maatte fravige artikel 17, stk. 2, og artikel 6 i sjette momsdirektiv er baade at begraense afgiftspligtige personers ret til at fradrage moms i henhold til artikel 17, stk. 2, til 50% for saa vidt angaar de samlede udgifter til koeretoejer, der ikke udelukkende anvendes til erhvervsmaessige formaal, og at give myndighederne tilladelse til ikke at opkraeve moms paa koeretoejer til privat brug i turistindustrien. Denne maksimumsgraense begrundes med, at det har vist sig vanskeligt at kontrollere, hvordan udgifterne fordeler sig mellem privat og erhvervsmaessig brug for goder af denne art, og den deraf foelgende risiko for skattesvig og misbrug.

(6) Maksimumsgraensen maa dog ikke finde anvendelse paa udgifter til koeretoejer, der anvendes af den afgiftspligtige person som driftsmiddel, eller paa udgifter til koeretoejer, som er absolut noedvendige for afgiftspligtige personers erhvervsvirksomhed. Naevnte graense maa heller ikke anvendes, hvis den afgiftspligtige kan godtgoere, at den erhvervsmaessige brug udgoer mere end 50% af den samlede koersel. I disse tilfaelde gaelder de normale fradragsregler i artikel 17, stk. 2, fortsat.

(7) Det sikres med disse bestemmelser, at princippet om, at den afgiftspligtige har ret til at fradrage samtlige afgifter, han har betalt som led i sin skattepligtige virksomhed, ikke fraviges mere end, hvad der er noedvendigt for at bekaempe risikoen for skattesvig eller -unddragelse, jf. Domstolens retspraksis for fortolkningen af artikel 27 i sjette momsdirektiv [6].

[6] Se sag af 29. Maj 1997, Werner Skripalle (63/96, 1997-samling, s. I 2847)

(8) Endelig fremlagde Kommissionen den 17. juni 1998 et forslag til raadsdirektiv [7] om aendring af sjette momsdirektiv med hensyn til ordningen for fradrag af mervaerdiafgift. Formaalet med forslaget er at gennemfoere en endelig harmonisering af de forskelligartede regler med hensyn til maksimumsgraenser for fradragsretten, der i dag finder anvendelse i medlemsstaterne, eftersom disse forskellige regler kan medfoere en fordrejning af konkurrencen i den internationale samhandel, idet disse forskelle afspejler sig i priserne paa varer og tjenesteydelser.

[7] EFT C 219 af 15.7.1998, s. 16

(9) Det boer derfor fastsaettes, at disse undtagelser kun er gyldige indtil ikrafttraedelsen af naevnte direktivforslag, eller indtil den 31. december 2001, dersom direktivet ikke er sat i kraft inden da. En saadan maksimumsfrist goer det muligt til sin tid at vurdere, om det er formaalstjenligt at forlaenge undtagelsen, afhaengigt af forloebet af droeftelserne i Raadet.

(10) Undtagelsen har ingen negative virkninger paa De Europaeiske Faellesskaber egne indtaegter fra mervaerdiafgifter -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Som undtagelse fra artikel 17, stk. 2, i direktiv 77/388/EOEF, aendret ved artikel 28 f i samme direktiv, bemyndiges Forbundsrepublikken Tyskland til at fjerne retten til at fradrage moms paa varer og tjenesteydelser i tilfaelde, hvor mere end 90% af naevnte varer og tjenesteydelser anvendes af den afgiftspligtige person selv eller hans personale til privat brug eller i oevrigt til virksomheden uvedkommende formaal.

Artikel 2

Som undtagelse fra artikel 17, stk. 2, i direktiv 77/388/EOEF, aendret ved artikel 28 f i samme direktiv, og fra artikel 6, stk. 2, i samme direktiv, bemyndiges Forbundsrepublikken Tyskland til at begraense retten til at fradrage moms til 50% for saa vidt angaar udgifter til koeretoejer, der ikke udelukkende anvendes til erhvervsmaessige formaal, og til ikke at sidestille privat brug af koeretoejer, der tilhoerer en afgiftspligtig persons virksomhed, med tjenesteydelser, der udfoeres mod vederlag.

Bestemmelserne i foregaaende stykke gaelder ikke, naar koeretoejet anvendes af den afgiftspligtige person som driftsmiddel, naar koeretoejet er absolut noedvendige for den afgiftspligtige persons erhvervsvirksomhed, eller naar den afgiftspligtige kan godtgoere, at den erhvervsmaessige brug udgoer mere end 50% af den samlede koersel.

Artikel 3

Denne beslutning ophoerer med at gaelde paa den dato, hvor der ivaerksaettes et direktiv om udgifter, der ikke giver ret til fradrag af mervaerdiafgift, og udloeber senest den 31. December 2001.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfaerdiget i Bruxelles, den .

Paa Raadets vegne

Formand