51999AC0935

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitetskrav for ballaster til lysstofbelysning"

(1999/C 368/04)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 8. oktober 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 175 og 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Giannino Bernabei til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 5. oktober 1999.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 367. plenarforsamling af 20.-21. oktober 1999, mødet den 20. oktober 1999, med 103 stemmer for og 1 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Kommissionens forslag indgår i strategien til forbedring af ydeevnen af eludstyr bestemt til endeligt forbrug. Sigtet er at opfylde energipolitikkens mål om forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse.

1.2. Initiativet følger samme indfaldsvinkel som ved fastsættelsen af mindstekrav til energieffektiviteten i form af direktiver, eksempelvis 1992-direktivet om varmvandskedler til husholdningsbrug og 1996-direktivet om køleskabe til husholdningsbrug samt frivillige aftaler som f.eks. dem om fjernsynsapparater, videobåndoptagere og vaskemaskiner, som ØSU tidligere har afgivet udtalelse om(1).

1.3. Kommissionen finder det væsentligt med mindstekrav til forbedring af effektiviteten af ballaster til lysstofbelysning og har undersøgt enhver mulighed for at nå til en forhandlingsbaseret aftale med erhvervet angående gradvis ophør med brug af ballaster med ringe ydeevne, men de europæiske fabrikanter er bange for, at den markedsandel, som de opgiver, øjeblikkeligt vil blive overtaget af importvarer. Der er derfor behov for en harmonisering af mindstekravene for alle produkter, som findes på det europæiske marked, idet man herigennem vil kunne undgå handelshindringer.

1.4. Desuden er alle generelt enige om det nødvendige i at overholde målene fra Kyoto-konferencen om nedbringelse af drivhusgasemissioner. For EU's vedkommende indebærer disse mål en nedbringelse af emissionerne med 8 % i perioden 1990-2010. Angående dette punkt påpeger Kommissionen, at der kan opnås et betydeligt positivt bidrag ved at indføre de foreslåede mindstekrav til effektiviteten af ballaster til lysstofbelysning, selv om "virkningen af krav til elforbruget først vil vise sig på længere sigt" (under 5 % af et samlet forbrug, der forventes at ligge på ca. 111 TWh/år i år 2010).

1.5. Kommissionen anser det derfor for nødvendigt at fremme apparater med ringe energitab. I Den Europæiske Sammenslutning af Belysningsfabrikanter, CELMA's klassifikationsordning, der omfatter 47 klasser og 4 typer, svarer disse apparater til type A og B; type D vil gradvis blive fjernet fra markedet i en første etårig etape, mens der for fjernelsen i en anden etape af type C opereres med en overgangsperiode på 4 år.

2. Generelle bemærkninger

2.1. ØSU har flere gange(2) - senest i udtalelsen om meddelelsen om "Energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab - en strategi for rationel energianvendelse" - understreget betydningen af frivillige, forhandlingsbaserede aftaler og udtalt, at der "bør anlægges en positiv indfaldsvinkel og at man bør belønne de fabrikanter, som lægger vægt på udstyr med et lavt energiforbrug og på udstyr med bestanddele, der kan genbruges". Allerede i udtalelsen om direktivet om køleskabe opfordrede ØSU Kommissionen til at fremme en aktiv medinddragelse af industrien og forbrugerne i resultatevalueringen og evt. udarbejdelsen af en anden række normer for energiydeevnen.

2.2. ØSU er enig i direktivforslagets formål og ånd, men havde dog på baggrund af sagens kompleksitet foretrukket, at spørgsmålet var blevet løst gennem frivillige brancheaftaler.

2.3. Kommissionen anfører selv, at der foregår omfattende import; ballaster, der udføres som selvstændige enheder eller som komponenter i belysningsudstyr, omfattes ikke af direktivet, endvidere kan der muligvis samtidig forekomme CE-mærkning, som beror på andre direktiver. Af disse årsager understreger ØSU kraftigt, at det er nødvendigt med effektiv markedskontrol samt passende tilsyns- og garantiordninger i hver enkelt medlemsstat, således at de europæiske producenter øjeblikkeligt og inden for bestemte frister beskyttes mod illoyal konkurrence og handel med ulovlige ballaster.

2.4. ØSU anser disse overgangsperioder for et minimum for tilpasning og omstilling af produktionen samt for den omlægning af udgifterne til nye teknologier, forskning og medarbejderuddannelse, som vil blive nødvendig. Disse udgifter vil få negative følger for virksomhedernes konkurrenceevne, da det skorter på passende EU-instrumenter til finansiel støtte, uddannelse og oplysning såvel for denne som for alle de sektorer, der berøres af planerne om at forbedre energieffektiviteten.

2.5. ØSU er helt enig i, at det er nødvendigt at fastsætte præcise krav til energieffektiviteten, således at der efter reglerne i standardiseringspolitikkens "nye metode" opereres med retsgyldige forpligtelser i medlemsstaternes lovgivning. ØSU kan også godkende proceduren for overensstemmelsesvurdering, som er baseret på intern fabrikationskontrol, således at man undgår at ty til obligatorisk typeoverensstemmelsesvurdering udført af eksterne "bemyndigede organer".

2.6. Sideløbende med de store krav, som stilles til de berørte produktionssektorer med hensyn til sikring af høje sikkerheds- og kvalitetsnormer samt brug af stadig mere avancerede teknologier, uden at man dog af den grund udelukker andre teknologiformer, bør der efter ØSU's mening sættes ind med mere omfattende og synlige ledsagetiltag - i lighed med det amerikanske Green Lights Program - vedrørende bevidstgørelse og formidling. Der bør ydes støtte til innovative teknologier (BAT - Best Available Technology) og gennemføres oplysnings- og uddannelseskampagner. Fællesskabet bør sørge for, at dette engagement kommer tydeligere til udtryk i nøgleaktionerne inden for EU's 5. FTUD-rammeprogram. Disse lovfæstede mål bør også optages i andre efterspørgselsorienterede strategier, såsom bygningsregulativer, licitationer, miljøkonsekvensanalyser forud for udstedelse af tilladelser, i EU's fremmeindsats på det globale marked samt i en kraftig indsats med det sigte at gøre vore europæiske standarder til internationale normer.

3. Problemstillingens eksterne dimensioner og forholdet til ansøgerlandene

3.1. I USA er mindstekravene til lysstofbelysningens energieffektivitet nedfældet i Energy Policy Act af 24. oktober 1992, som i løbet af en treårig periode har ført til, at tre lysstofrør (F40, F96, F96/HO), der ikke opfyldte forbundsstatens krav til LPW-værdier (Lumens pr. Watt) eller CRI-værdier (Solor rendering index), er forsvundet fra markedet.

3.1.1. Siden november 1995 har de amerikanske producenter ikke haft lov til at fremstille, importere eller sælge lysstofbelysning, der ikke opfylder forbundsstatens lovgivning. Og de tilskyndes til at arbejde for, at disse normer vedtages på udenlandske markeder, især i Latinamerika og Asien.

3.1.2. Samtidig søsatte Det Amerikanske Miljøbeskyttelsesagentur (EPA) sidst i 1990 et støtteprogram, Green Lights Program, som på frivilligt grundlag samlede store el-forbrugere, el-virksomheder, el-distributionsselskaber samt producenter og forhandlere af lysstofbelysning for at få opstillet tidsplaner for fastlæggelse af energieffektivitetskrav til lysstofbelysning samt sikre bistand til oplysningskampagner og andre fremmetiltag. Som følge af en kraftig vækst i markedet er udgifterne til de forskellige komponenter faldet stærkt, og prisen på elektroniske ballaster er faldet med over halvdelen i løbet af fem år.

3.1.3. Endelig kan det anføres, at miljøbeskyttelsesagenturet EPA den 28. juni 1999 satte ind med et nyt tiltag til bedre beskyttelse af befolkningens sundhed og miljøet mod kviksølvsforurening, idet forbrugerne opfordres til at sørge for genbrug ved frivilligt at aflevere lysstofrør og andre almindeligt udbredte produkter, som indeholder giftige stoffer, således at disse ikke ender på lossepladser og i forbrændingsanlæg.

3.1.4. Efter ØSU's mening bør der i stil med EPA's Green Lights Program også snarest vedtages et europæisk program, som for tiden stadig er til behandling i Det Fælles Forskningscenter. Thi det er vigtigt at indføre en konsekvent global ramme, hvor der ydes støtte til miljøsikkerheden i forbindelse med oparbejdning af giftige stoffer, herunder ikke mindst det kviksølv som forekommer i lysstofrør. Målet skal være at fremme energieffektiviteten og miljøbeskyttelsen og samtidig støtte den europæiske produktions konkurrenceevne.

3.2. ØSU finder det ligeledes vigtigt, at der tages hensyn til direktivforslagets eksterne dimension, især for ansøgerlandene, som netop er ved at forberede sig på at gennemføre det indre markeds tekniske regler, og hvis belysningsudstyrsindustri er veludviklet, omend effektiviteten er stærkt begrænset. Der bør sættes ind med teknologioverførsel, anvendelse af de midler, som er afsat til førtiltrædelsesfasen og PHARE, udvidelse af SAVE II-programmet samt ledelsesmæssig bistand og oplysning om de foreslåede energieffektivitetsforanstaltninger.

3.3. Der bør indføres tilsvarende fremmetiltag i samarbejds- og støtteprogrammerne til gavn for det euromediterrane område, Mercosur og Latinamerika samt i samarbejdsinstrumenterne for AVS og initiativerne vedrørende Asien.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Anvendelsesområde

4.1.1. Da ballasten ikke sættes i funktion alene, men via belysningsudstyret, finder ØSU det vigtigt at tydeliggøre, om og i hvilken udstrækning de grænser og forpligtelser, som gælder for ballasten og dennes producent, overføres til det belysningsudstyr, som ballasten er monteret på. Dette er nødvendigt af hensyn til korrekt overvågning af markedet, og har eksempelvis betydning for kontrollen med belysningsudstyr, der importeres til EU.

4.1.2. På grund af uoverensstemmelser mellem forslagets forskellige sprogversioner er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den engelske udgave med hensyn til artikel 1, stk. 1: udtrykket "to be exported" svarer helt til kravene i belysningsudstyrets produktionsforløb. Samme udtryk bør tillige benyttes i artikel 3, stk. c, af hensyn til ensartetheden og konsekvensen.

4.1.3. Undtagelsen fra anvendelsesområdet bør efter ØSU's mening gælde både for den ballast, som udføres direkte, og for ballast, som sælges til en producent af belysningsudstyr med henblik på eksport.

4.1.4. Den undtagelse fra anvendelsesområdet, som er nedfældet i artikel 1, stk. 2, bør gælde med forbehold af bestemmelserne i artikel 3, stk. c (angivelse af vare bestemt til eksport).

4.2. CE-mærkning og overensstemmelsesvurdering

4.2.1. ØSU finder det vigtigt at tydeliggøre gennemførelsesreglerne vedrørende CE-mærkning, jf. artikel 3, 5 og 6, med hensyn til følgende:

- efterlevelse af direktiverne efter "den nye metode" med hensyn til ballaster og belysningsapparater, som indeholder ballasten;

- harmonisering med de regler om overensstemmelseserklæring, som allerede gælder for de øvrige direktiver, der omhandler ballaster (direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet 89/336/EØF og 93/68/EØF) og belysningsudstyr (lavspændingsdirektivet 73/23/EØF og 93/68/EØF og direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet 89/336/EØF og 93/68/EØF).

4.3. Gennemførelsesfrister

4.3.1. På baggrund af erfaringerne med gennemførelsen af de foregående direktiver efter "den nye metode" anser ØSU det for at være af allerstørste betydning, at overgangen fra den nuværende ordning til den nye ordning foregår så ensartet som muligt i hele EU samt forløber gradvist.

4.3.2. I særdeleshed understreger ØSU, at man bør:

- forlænge fristen for medlemsstaternes efterlevelse af direktivet fra 12 til 18 måneder (art. 8, stk. 1);

- ændre fristen for forbud mod markedsføring tilsvarende (art. 8, stk. 1, andet afsnit);

- indføre en ekstra frist på 12 måneder for forbuddet mod ibrugtagning (art. 2, stk. 1) for at gøre det muligt at få afsat distributionsleddets og producenternes lagre af belysningsudstyr, som indeholder de ballaster, der er genstand for direktivet;

- indføre en tilsvarende ekstra frist på 12 måneder for at muliggøre lagrenes afsætning ved ikrafttrædelsen af direktivets anden etape (artikel 9, stk. 1).

4.4. Overvågning og ændring

4.4.1. ØSU understreger, at forbrugerne og producenterne lægger stor vægt på, at der ved direktivets omsættelse i national lovgivning gives reelle garantier for, at markedsovervågningen foregår rettidigt og effektivt i hele EU.

4.4.2. ØSU mener nemlig, at mangelen på markedskontrolmekanismer kan blive til stor skade for sektoren i løbet af relativt kort tid (nogle få måneder), både hvad produktionen og beskæftigelsen angår.

4.5. Støtteforanstaltninger

4.5.1. ØSU mener, at der i forslagets "betragtninger" bør tilføjes et nyt punkt 20 omhandlende muligheden for, at der ud over strukturindgreb og EIB-støtte samt relevante FTU- og energiprogrammer også sættes ind med støtte- og fremmeforanstaltninger for hele den sektor, som berøres af teknologiske innovationer og omstruktureringer, således at denne sættes i stand til at tilpasse sig de nye EU-regler for energieffektiviteten.

5. Afsluttende bemærkninger

5.1. ØSU retter følgende afsluttende henstillinger til Kommissionen, Parlamentet og Rådet:

- ØSU er nok enig i direktivforslagets sigte og ånd, men vurderer, at det ville have været at foretrække, om man var nået frem til en frivillig aftale på baggrund af den komplekse, indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige foreslåede bestemmelser og direktiverne efter "den nye metode", som gælder for den pågældende sektor;

- da der eksporteres store mængder ballaster som selvstændige enheder eller som komponenter i belysningsudstyr, bør man sørge for i passende grad at forlige målsætningerne om energieffektivitet, beskæftigelse, international konkurrenceevne og miljøbeskyttelse;

- da der foreligger mulighed for, at der vil blive indført en tredje etape i forbedringen af energieffektiviteten, er det nødvendigt at tilvejebringe en sammenhængende ramme for udvikling af en integreret produktpolitik (IPP: energieffektivitet, forvaltning i produktets slutfase, brug af potentielt farlige stoffer, forbrugerbeskyttelse);

- i fastlæggelsen af selve reglerne er det nødvendigt at tydeliggøre anvendelsesområdet med hensyn til, om de forpligtelser, som gælder for ballasten, også overføres til det belysningsudstyr, som ballasten indgår i. Endvidere bør man tydeliggøre samordningen med de relevante direktiver, som omhandler brug af CE-mærkning. Endelig bør man omformulere fristerne for omsættelse og gennemførelse, så dette foregår ensartet og gradvist;

- den betydelige indsats, som kræves af de berørte produktionssektorer, bør modsvares af konsekvente, synlige initiativer med hensyn til bevidstgørelse, oplysning og uddannelse samt indlemmelse af de relevante energifremmemålsætninger i forskellige interne politikker (offentlige udbud, bygningsregulativer osv.) samt eksterne politikker (udvidelsesforhandlinger, samarbejde med og bistand til Middelhavsområdet, Mercosur, Latinamerika, AVS og Asien).

Bruxelles, den 20. oktober 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 155 af 21.6.1995 s. 18; EFT C 102 af 18.4.1991, s. 46.

(2) KOM(1998) 246 endelig udg.- Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens meddelelse om energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab - en strategi for rationel energianvendelse", EFT C 407 af 28.12.1998. Jf. tillige ØSU's initiativudtalelse om "Politikker for rationel energiudnyttelse i Den Europæiske Union og i ansøgerlandene", EFT C 407 af 28.12.1998.