EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 51998AC0445
Opinion of the Economic and Social Committee on the 'Proposal for a European Parliament and Council Directive relating to the taking up and pursuit of the business of credit institutions (codified version)'
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (kodificeret udgave)«
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (kodificeret udgave)«
OJ C 157, 25.5.1998, p. 13
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (kodificeret udgave)«
EF-Tidende nr. C 157 af 25/05/1998 s. 0013
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (kodificeret udgave)« (98/C 157/03) Rådet besluttede den 9. marts 1998 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne. Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Industri, Handel, Håndværk og Tjenesteydelser, som udpegede Robert Pelletier til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 4. marts 1998. Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 353. plenarforsamling af 25. og 26. marts 1998, mødet den 25. marts 1998, med 96 stemmer for, 1 imod og 4 hverken for eller imod, følgende udtalelse. 1. Indledning 1.1. Med sin afgørelse af 1. april 1987 har Kommissionen pålagt sine tjenestegrene at foretage en konstitutiv og officiel kodifikation af retsakterne senest efter den tiende ændring af dem. 1.2. I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh i december 1992 blev disse krav bekræftet samtidig med, at det understregedes, at konstitutiv og officiel kodifikation er vigtig. Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af Fællesskabets normale lovgivningsprocedure. 1.3. Eftersom der ved konstitutiv og officiel kodifikation ikke kan foretages nogen substansændringer af de pågældende retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen gennem en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat en fremskyndet arbejdsmetode med det formål hurtigt at kunne vedtage de kodificerede retsakter. 1.4. Det Økonomiske og Sociale Udvalg udtrykker tilfredshed med, at kodifikationen øger gennemsigtigheden og læseligheden. De direktiver, som kodifikationen omfatter, er blevet ændret gennemgribende flere gange. Det er derfor fornuftigt af tydelighedshensyn at samle de nævnte direktiver i én enkelt tekst. Desuden bliver disse tekster ansøgerlandenes referencer ved omsættelse af EF-lovgivningen. 1.5. Dette arbejde supplerer de meddelelser, som Det Økonomiske og Sociale Udvalg har haft til behandling, og som har til formål at præcisere direktivernes rækkevidde. 2. Kodifikationens omfang 2.1. Forslaget til kodifikation omfatter følgende grunddirektiver: - 73/183/EØF: Ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser ved selvstændig virksomhed inden for banker og andre pengeinstitutter; - 77/780/EØF: 1. bankdirektiv; - 89/299/EØF: Kreditinstitutters egenkapital; - 89/646/EØF: 2. bankdirektiv; - 89/647/EØF: Solvensnøgletal for kreditinstitutter; - 92/30/EØF: Tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag; - 92/121/EØF: Overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer. 2.2. Det vedrører tillige følgende ændringsdirektiver: 2.2.1. Direktiv 77/780/EØF - 1. bankdirektiv - 85/345/EØF: Særlige gennemførelsesregler for Grækenland; - 86/137/EØF: Udsat gennemførelse for nogle medlemsstater; - 89/646/EØF: 2. bankdirektiv; - 95/26/EF: Forsigtighedstilsyn i kølvandet på BCCI-sagen (); - 96/13/EF: Permanent udelukkelse af visse institutter. 2.2.2. Direktiv 89/299/EØF - Egenkapital - 91/633/EØF: Midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici; - 92/16/EØF: Særregler for danske realkreditinstitutter; - 92/30/EØF: Tilsyn på konsolideret grundlag. 2.2.3. Direktiv 89/646/EØF - 2. bankdirektiv - 92/30/EØF: Tilsyn på konsolideret grundlag; - 95/26/EF: Forsigtighedstilsyn i kølvandet på BCCI-sagen. 2.2.4. Direktiv 89/647/EØF - Solvensnøgletal - 91/31/EØF: Definition af multilaterale udviklingsbanker; - 92/30/EØF: Tilsyn på konsolideret grundlag; - 94/7/EF: Definition af multilaterale udviklingsbanker; - 95/15/EF: Den tekniske definition af »zone A«; - 95/67/EF: Definition af multilaterale udviklingsbanker; - 96/10/EF: Kontrakter om nyordning og aftaler om netting. 2.3. Det er ønskeligt i en nær fremtid at udbygge anvendelsesområdet under hensyntagen til de vedtagne direktiver om kreditinstitutter. Der sigtes til følgende direktiver, som anføres i prioriteret rækkefølge: - 93/6/EØF: Investeringsselskabers og kreditinstitutters egenkapitalgrundlag; - 94/19/EF: Indskudsgarantiordninger; - 91/308/EØF: Forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge; - 86/635/EØF: Bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber; - 89/117/EØF: Forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter, der påhviler de i en medlemsstat etablerede filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted uden for denne medlemsstat. 2.3.1. Under hensyntagen til kodifikationsprocedurens juridiske begrænsninger (ikke-ændring af det grundlæggende indhold og overtagelse af lovgivningen, således som den foreligger) vil det dog nok være ønskeligt at opfordre Kommissionen til fremover at se på en revision af de gældende tekster. Dette vil være en mere smidig og effektiv metode. 2.3.2. På baggrund af de kodificerede teksters nytteværdi for ansøgerlandene er det vigtigt, at dette udkast til kodifikation vedtages snarest muligt. Bruxelles, den 25. marts 1998. Tom JENKINS Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg () BCCI - Bank of Credit and Commerce International.