EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 42017Y0615(01)

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport (1. juli 2017 til 31. december 2020)

OJ C 189, 15.6.2017, p. 5–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/5


Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport

(1. juli 2017 til 31. december 2020)

(2017/C 189/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER

I.   INDLEDNING

1.

ERINDRER OM den kompetence, der er tillagt Den Europæiske Union, navnlig ved artikel 6 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor det hedder, at sport er et område, hvor EU's tiltag bør understøtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag;

2.

MINDER OM resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-arbejdsplan for sport for 2011-2014 (1) og 2014-2017 (2);

3.

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens rapport vedrørende gennemførelsen og relevansen af EU-arbejdsplanen for sport 2014-2017 (3);

4.

MENER, at sport kan bidrage til de overordnede prioriteringer i EU's sikkerhedsmæssige, økonomiske og social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsordener og navnlig til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

5.

ANERKENDER, at sport spiller en positiv rolle i det tværsektorielle samarbejde på EU-plan og således er med til at sikre en bæredygtig udvikling og til på passende vis at tackle de overordnede socioøkonomiske og sikkerhedsrelaterede udfordringer, som EU står over for, herunder migration, social udstødelse, radikalisering, som kan føre til voldelig ekstremisme, arbejdsløshed samt en usund livsstil og fedme;

6.

ANERKENDER behovet for et passende samarbejde med interessenterne i sportens verden, bl.a. gennem den strukturerede dialog (4);

7.

NOTERER SIG resultaterne af Eurobarometerundersøgelsen om sport og fysisk aktivitet, der blev offentliggjort i 2014, og som anerkender de store forskelle blandt medlemsstaterne, herunder med hensyn til resultaterne vedrørende frivilligt arbejde og stillesiddende adfærd, og NOTERER SIG de Eurostat-statistikker, der omfatter vigtige økonomiske og sociale data om sport;

8.

ANERKENDER behovet for at samarbejde med tredjelande, især kandidatlande og potentielle EU-kandidatlande, for at fremme europæiske værdier gennem sportsdiplomati og med de kompetente internationale organisationer på sportsområdet, herunder Europarådet, Det Internationale Antidopingagentur (WADA) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO);

9.

ER DERFOR ENIGE OM

at videreudvikle en ramme for europæisk samarbejde på sportsområdet ved at fastlægge en tredje EU-arbejdsplan for sport for så vidt angår medlemsstaternes og Kommissionens indsatsområder

en konkret tidsplan for denne arbejdsplan, nemlig den 1. juli 2017 til den 31. december 2020

at aktiviteter på EU-plan inden for sport bør fokusere på de prioriterede emner, centrale spørgsmål, output samt arbejdsmetoder og -strukturer, der er anført i denne arbejdsplan, jf. bilag I;

II.   UDVIKLING AF SPORTENS EUROPÆISKE DIMENSION VED AT FASTLÆGGE EN EU-ARBEJDSPLAN

10.

FINDER, at denne EU-arbejdsplan for sport bør bygge på følgende vejledende mål:

gennem tværsektorielt samarbejde sikre, at der på andre EU-politikområder er kendskab til, hvordan sport kan bidrage til opfyldelsen af de politikudfordringer, som EU står over for

yderligere styrke evidensgrundlaget for sport

fremme en koordineret samarbejdstilgang mellem medlemsstaterne og Kommissionen og, hvor det er passende, med sportsbevægelsen og andre relevante interessenter med henblik på at skabe merværdi på sportsområdet på EU-plan på længere sigt

tage grænseoverskridende udfordringer op ved anvendelse af en koordineret EU-tilgang

tage hensyn til sportens specifikke karakter

bidrage til de overordnede prioriteringer i EU's økonomiske og social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden samt den bæredygtige udvikling for at sætte skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne og forberede perioden efter 2020 (5)

fremme ligestilling mellem kønnene

tage hensyn til forholdet mellem uddannelse og idræt, herunder dobbelte karrierer

bygge på resultaterne af de første to EU-arbejdsplaner for sport

supplere og styrke virkningen af aktiviteter, der er iværksat under programmet Erasmus+ på sportsområdet

bidrage til udviklingen af breddeidræt i EU;

11.

UNDERSTREGER, at denne EU-arbejdsplan bør være en fleksibel ramme og et fleksibelt instrument, som i tide kan tilpasses til udviklingen på sportsområdet, og som tager hensyn til kommende formandskabers prioriteter;

12.

ER ENIGE OM, at medlemsstaterne og Kommissionen bør give følgende emner og centrale spørgsmål høj prioritet i den periode, som denne arbejdsplan dækker. De kan suppleres af hvert formandskab i lyset af en eventuel ny udvikling:

1)

sportens integritet, navnlig fremme af god forvaltningspraksis, herunder beskyttelse af mindreårige, sportens særlige karakter, bekæmpelse af korruption og aftalt spil samt bekæmpelse af doping;

2)

sportens økonomiske dimension, navnlig innovation inden for sport, og sport og det digitale indre marked

3)

sport og samfundet, navnlig social inklusion, træneres rolle, uddannelse i og gennem sport, sport og sundhed, sport og miljø og sport og medier samt sportsdiplomati.

I bilag I findes nærmere oplysninger om gennemførelsen af ovennævnte centrale spørgsmål.

13.

ER ENIGE OM,

at EU-arbejdsplanen kan revideres af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling på EU-plan

at midtvejsovervejelserne om EU-arbejdsplanen kommer til at foregå i løbet af første halvår af 2019;

III.   ARBEJDSMETODER OG -STRUKTURER

14.

ANERKENDER, at der er et behov for at fortsætte det tætte samarbejde mellem medlemsstaterne og med Kommissionen for at gennemføre arbejdsplanen; ANERKENDER ligeledes, at sportsbevægelsen og relevante kompetente organisationer på nationalt, europæisk og internationalt plan såsom Europarådet, WADA og WHO bør inddrages tæt i dette samarbejde;

15.

ER AF FØLGENDE OPFATTELSE:

Der bør fastsættes passende arbejdsstrukturer og -metoder som opfølgning af resultaterne fra de første to EU-arbejdsplaner og for at udvikle nye output i overensstemmelse med de prioriterede emner og centrale spørgsmål, jf. punkt 12 ovenfor.

Møder i ekspertgrupper og klynger bør afholdes af Kommissionen, når det er relevant, på de politikområder, som bl.a. blev behandlet indgående i de tidligere og nuværende arbejdsplaner for sport.

På initiativ af en eller flere medlemsstater kan der afholdes møder om emner af fælles interesse (grupper af interesserede medlemsstater). På disse møder vil der bl.a. blive arbejdet med peerlæringsaktiviteter blandt de deltagende medlemsstater.

Andre strukturer og arbejdsmetoder kan omfatte formandskabskonferencer og -seminarer, uformelle møder mellem sportsministre og -direktører, kommissionsundersøgelser og kommissionskonferencer og seminarer.

De centrale principper vedrørende de forskellige arbejdsmetoder er fastsat i bilag II.

I andet halvår af 2020 vil gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan blive evalueret af Rådet på grundlag af en rapport, som Kommissionen udarbejder i første halvdel af 2020;

IV.   YDERLIGERE SKRIDT

16.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

at samarbejde med Kommissionen om gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan på en effektiv måde og ved at bruge de arbejdsstrukturer og -metoder, der er nærmere angivet i denne resolution

under hensyntagen til nærhedsprincippet og autonomien i sportens styrende strukturer at tage behørigt hensyn til denne EU-arbejdsplan ved politikudviklingen på nationalt plan

regelmæssigt at informere og, hvis det relevant, høre interessenterne i sportens verden om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af EU-arbejdsplanen, for at sikre, at aktiviteterne er relevante og synlige

i relevant omfang at videreformidle de resultater, der opnås inden for rammerne af denne og tidligere EU-arbejdsplaner for sport, i medlemsstaterne og på passende niveauer

afholde møder om emner af fælles interesse (grupper af interesserede medlemsstater)

iværksætte og lede peerlæringsøvelser i samarbejde med Kommissionen;

17.

OPFORDRER RÅDETS FORMANDSKABER TIL:

bl.a. i forbindelse med formandskabstrioen at tage hensyn til EU-arbejdsplanens prioriterede emner ved udarbejdelsen af deres program og bygge videre på de resultater, der allerede er opnået

at informere medlemsstaterne om igangværende eller planlagt arbejde i andre rådssammensætninger, der har indflydelse på sport

hvis det er relevant, at foreslå et nyt udkast til EU-arbejdsplan for den næste periode ved afslutningen af perioden, som denne resolution dækker, på grundlag af en rapport fra Kommissionen;

overveje en evaluering af den strukturerede dialog med idrætsbevægelsen (6).

18.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

at samarbejde med medlemsstaterne om gennemførelsen af denne arbejdsplan, navnlig med hensyn til de output, som er beskrevet i bilag I

at informere medlemsstaterne om igangværende eller planlagte initiativer på andre EU-politikområder, som har indvirkning på sport, og om udviklingen med hensyn hertil i Kommissionen

at underrette Sportsgruppen om ekspertgruppernes mandater

at støtte medlemsstaterne og andre relevante aktører i forbindelse med deres aktiviteter inden for de emner og centrale spørgsmål, der er fastlagt i denne resolution, navnlig ved

at undersøge metoder til at fremme deltagelsen af medlemsstaterne og eksperter og invitere repræsentanter fra sportsbevægelsen og, hvor det er relevant, andre interessenter til at deltage i de i bilag I anførte ekspertgrupper, idet der sikres et stærkt og sammenhængende niveau af repræsentativitet og ekspertise

at nedsætte ekspertgrupper på følgende områder:

integritet

udvikling af færdigheder og menneskelige ressourcer i forbindelse med sport

at etablere andre former for støtte til fremme af udveksling af god praksis og peerlæring samt opbygning af viden (f.eks. undersøgelser)

at yde den nødvendige ekspertviden om dopingbekæmpelse, navnlig med hensyn til EU-rettens forenelighed med en eventuel foreståede revision af WADA's antidopingkodeks;

at yde logistisk og teknisk støtte til indsamling og formidling af relevante dokumenter og oplysninger om EU's sportspolitik;

at afholde særlige klyngemøder på de politikområder, der blev behandlet indgående i den tidligere og den nuværende arbejdsplan for sport. Formålet med disse møder er at drøfte politisk relevante resultater af EU-finansierede projekter, som gavner sport, samt fremme udveksling af god praksis og viden om specifikke emner med det formål at gøre status over de hidtidige fremskridt og finde ud af, hvor der er behov for en yderligere indsats, navnlig på de områder, der er anført i bilag I. Denne type møder afholdes mindst en gang om året.

at sikre en opfølgning af det arbejde, der er udført af tidligere grupper på højt plan, der er oprettet af Kommissionen, om »breddeidræt« og »sport og diplomati«;

at sikre en opfølgning af henstillingerne fra den foregående ekspertgruppe om god forvaltningspraksis og sikre kontinuitet om aktuelle emner vedrørende bekæmpelse af aftalt spil;

at fremme anerkendelse af færdigheder og kompetencer inden for sport;

at fremme den strukturerede dialog om sport, herunder årlig afholdelse af et EU-sportsforum, der samler alle de vigtigste interessenter på sportens forskellige niveauer

at udvikle den årlige europæiske idrætsuge og fremme denne uge året rundt som et værktøj til at fremme deltagelsen i sport og fysisk aktivitet i tråd med prioriteringerne i denne arbejdsplan

at støtte de prioriterede emner og tilsvarende centrale spørgsmål, der er fastsat i denne arbejdsplan, idet der drages fordel af programmet Erasmus+ og andre relevante EU-programmer samt europæiske struktur- og investeringsfonde

i første halvdel af 2020 at vedtage en rapport om arbejdsplanens gennemførelse og relevans på grundlag af frivillige bidrag fra medlemsstaterne. Denne rapport skal danne grundlag for udarbejdelsen af en eventuel ny EU-arbejdsplan i andet halvår af 2020

at offentliggøre de output, der er opnået i arbejdsstrukturerne i denne og tidligere EU-arbejdsplaner for sport, hvis det er relevant;


(1)  EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1.

(2)  EUT C 183 af 14.6.2014, s. 12.

(3)  5516/17 + ADD 1.

(4)  Rådets resolution af 18. november 2010, hvor Rådet besluttede regelmæssigt — almindeligvis i tilknytning til en samling i Rådet — at indkalde til et uformelt møde mellem ledende repræsentanter for EU's offentlige myndigheder og sportsbevægelsen med henblik på udveksling af synspunkter om sportsrelaterede spørgsmål i EU (EUT C 322 af 27.11.2010, s. 1).

(5)  Juncker-Kommissionens ti politiske prioriteringer (https://ec.europa.eu/commission/publications/president-junckers-political-guidelines_da).

(6)  Herunder Rådets resolution af 18. november 2010 om den strukturerede dialog.


BILAG I

Centrale spørgsmål (punkt 12), ønskede output og dertil svarende arbejdsstrukturer

Centrale spørgsmål

Arbejdsmetoder/opgaver

Output og måldato

Ansvarlig(e) aktør(er)

Prioritet 1: Sportens integritet

Antidoping

Rådet og dets forberedende organer

Ekspertviden om bekæmpelse af antidoping, som skal udarbejdes af ekspertmøder og drøftes i Sportsgruppen, navnlig forenelighed med EU-retten, hvad angår en eventuel forestående revision af WADA's antidopingkodeks

2017-2019

EU-bidrag

Kommissionen og formandskabet

 

Udarbejdelse af EU's og dets medlemsstaters holdning forud for møderne i CAHAMA og WADA, eventuelt støttet med ekspertmøder.

2017-2020

EU-holdning

Kommissionen og formandskabet

 

Seminar

Metoder til at forebygge brug af doping blandt unge inden for professionel idræt og breddeidræt

Andet halvår 2017

rapport

udveksling af bedste praksis

Formandskabet

God forvaltningspraksis

Ekspertgruppe

Integritet

Anvendelse af internationale anerkendte standarder for god forvaltningspraksis og korruptionsbekæmpelse og navnlig initiativer fra uden for sportsverdenen, der skal anvendes inden for sport

Aftalt spil

2018-2020

udveksling af bedste praksis

rapport

Kommissionen

 

Rådet og dets forberedende organer

Henstillinger vedrørende mulige fremtidige tiltag mod korruption inden for sport på EU-plan.

Andet halvår 2019

(evt.) Rådets konklusioner

Formandskabet

Beskyttelse af mindreårige

Undersøgelse

Udbredelsen af børnemisbrug inden for sport

Første halvår 2019

rapport

Kommissionen

 

Seminar

Opfølgning af henstillingerne om beskyttelse af unge idrætsudøvere og sikring af børns rettigheder inden for sport (1)

Andet halvår 2019

udveksling af god praksis

rapport

Formandskabet

 

Rådet og dets forberedende organer

Beskyttelse af mindreåriges fysiske og moralske integritet inden for bredde- og eliteidræt.

Andet halvår 2019

(evt.) Rådets konklusioner

Formandskabet

Sportens særlige karakter

Gruppe af interesserede medlemsstater

EU-ret vedrørende sport og sportsorganisationer

Første halvår 2019

(evt.) henstillinger/status

SE, FR, ES, NL

 

Seminar

Sportens særlige karakter inden for EU

Andet halvår 2019

udveksling af synspunkter

rapport

Kommissionen

Prioritet 2: Sportens økonomiske dimension

Innovation inden for sport

Klyngemøde

De økonomiske fordele ved sport gennem Sport Satellite Accounts (SSA). Den praktiske anvendelse af SSA'er for politiske beslutningstagere på sportsområdet.

Første halvår 2018

udveksling af bedste praksis

Kommissionen

 

Rådet og dets forberedende organer

Skabe opmærksomhed om sportens økonomiske dimension, navnlig med hensyn til Europa 2020-strategien — fokus på de økonomiske fordele ved sport og innovation

Andet halvår 2018

(evt.) Rådets konklusioner

Formandskabet

 

Konference

Skabe opmærksomhed om sportens økonomiske dimension, navnlig med hensyn til Europa 2020-strategien — fokus på de økonomiske fordele ved sport og innovation

Andet halvår 2018

udveksling af bedste praksis

rapport

Formandskabet

Sport og det digitale indre marked

Seminar

Fordelene og udfordringerne ved det digitale indre marked med henblik på bedre finansiering og markedsføring af sport

Første halvår 2019

rapport

Formandskabet

Prioritet 3: Sport og samfundet

Sport og medier

Konference

Mediernes rolle og indflydelse inden for sport

Første halvår 2020

rapport og udveksling af bedste praksis

Formandskabet

 

Rådet og dets forberedende organer

Mediernes rolle og indflydelse inden for sport

(evt.) Rådets konklusioner

Formandskabet

Træneres rolle

Rådet og dets forberedende organer

Træneres rolle i samfundet

Andet halvår 2017

(evt.) Rådets konklusioner

Formandskabet

 

Konference

Træneres rolle, status og ansvar i samfundet.

Andet halvår 2017

rapport

udveksling af bedste praksis

Formandskabet

Uddannelse inden for og gennem sport

Konference

Fysisk aktivitet, sport og idrætsudøveres dobbelte karriere med fokus på universitetsuddannelse og almen uddannelse

Andet halvår 2017

rapport

udveksling af bedste praksis

Formandskabet

 

Ekspertgruppe

Udvikling af færdigheder og menneskelige ressourcer i forbindelse med sport.

2018-2020

retningslinjer

Kommissionen

 

Seminar

Sportskvalifikationer og -kompetencer for trænere

Første halvår 2020

rapport

Formandskabet

Social inklusion

Rådet og dets forberedende organer

Fremme af europæiske værdier gennem sport

Første halvår 2018

(evt.) Rådets konklusioner

Formandskabet

 

Konference

Breddeidræt som et middel til integration og som et bindeled mellem tradition og innovation

Første halvår 2018

rapport

Formandskabet

 

Undersøgelse

Adgang til sport for personer med handicap

Andet halvår 2018

rapport

Kommissionen

 

Rådet og dets forberedende organer

Adgang til sport for personer med handicap

Første halvår 2019

(evt.) Rådets konklusioner

Formandskabet

 

Konference

Fordelene ved at dyrke sport under organiserede former for personer med færre muligheder

Første halvår 2019

håndbog med bedste praksis/eksempler

Formandskabet

 

Klyngemøde

Fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet

Andet halvår 2017

udveksling af bedste praksis

Kommissionen

Sport og sundhed

Seminar

Sport og fysisk aktivitet på arbejdspladsen

Andet halvår 2018

rapport

Formandskabet

Sport og miljø

Gruppe af interesserede medlemsstater

Byudvikling, natursport, miljømæssig bæredygtighed i forbindelse med større sportsbegivenheder, miljøvenlige og energieffektive sportsanlæg

2019-2020

udveksling af viden og bedste praksis

rapport

FR, DE, PT

Sportsdiplomati

Undersøgelse

Sport til støtte for EU's eksterne forbindelser

Andet halvår 2017

Henstillinger på grundlag af casestudier og god praksis

Kommissionen

 

Seminar

Opfølgning med hensyn til Kommissionens højniveaugruppe, Rådets konklusioner fra november 2016 og seminaret om sportsdiplomati

Andet halvår 2017

Strategi for det videre forløb

Kommissionen


(1)  Ekspertgruppen vedrørende God Forvaltningspraksis: »Challenges: Violence that minors have to be protected from in sport«, henstillinger om beskyttelse af unge idrætsudøvere og sikring af børns rettigheder inden for sport, juli 2016, s. 12.


BILAG II

Principper vedrørende arbejdsmetoderne, strukturerne og rapporteringen

Deltagelsen i arbejdet i ekspertgrupperne, klyngemøderne og grupperne af interesserede medlemsstater er frivillig og åben for alle medlemsstater.

Kommissionen vil sikre den mest hensigtsmæssige og effektive deltagelse af eksperter fra forskellige områder, herunder den offentlige forvaltning og interessenter i sportens verden.

De nærmere regler for deltagelse i Kommissionens ekspertgrupper og de dermed forbundne arbejdsprocedurer er omfattet af Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 (1).

Grupper af interesserede medlemsstater kan fastlægge deres egne arbejdsmetoder og -strukturer afhængigt af deres specifikke behov og ønskede resultater. Kommissionen inddrages i relevant omfang i disse gruppers arbejde.

Kommissionen aflægger rapport til Sportsgruppen om, hvordan arbejdet skrider frem i de respektive ekspertgrupper og klyngemøder, og forelægger deres output. Grupper af interesserede medlemsstater udnævner en repræsentant til at gøre det samme.

Såfremt det er relevant, yder Rådets Sportsgruppe yderligere rådgivning med henblik på at sikre de ønskede resultater og overholdelsen af tidsplanen.

Alle gruppernes mødedagsordener og mødereferater gøres tilgængelige for samtlige medlemsstater uanset omfanget af deres deltagelse på et givet område. Gruppernes output offentliggøres og videreformidles på EU-plan og nationalt plan.

De forskellige arbejdsmetoders output giver input til Kommissionens rapport om gennemførelsen af arbejdsplanen.


(1)  Commission Decision C(2016) 3301 final of 30 May 2016 establishing horizontal rules on the creation and operation of Commission expert groups.


Top