42002D0234

Afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet

den 27. februar 2002

om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden

(2002/234/EKSF)

REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS MEDLEMSSTATER, FORSAMLET I RÅDET, HAR -

ud fra følgende betragtninger:

(1) Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) udløber den 23. juli 2002, og ejerskabet til EKSF-midlerne vil igen overgå til medlemsstaterne.

(2) Medlemsstaterne har anført, at deres endelige mål er, at EKSF-midlerne overføres til Det Europæiske Fællesskab, og at der oprettes en fælles forskningsfond inden for sektorer med tilknytning til kul- og stålindustrien. Der henvises til resolutionen fra Det Europæiske Råd den 16. juni 1997 i Amsterdam og til de resolutioner, der blev vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 20. juli 1998 og den 21. juni 1999. Medlemsstaterne søger fortsat at nå dette mål.

(3) For indtil videre at sikre en passende forvaltning af EKSF's aktiver og passiver fra den 24. juli 2002 og så længe overførslen endnu ikke har fundet sted, bør det pålægges Kommissionen at forvalte disse midler. En eventuel forringelse af værdien af midlerne, under den midlertidige forvaltning medfører ikke yderligere forpligtelser for medlemsstaterne.

(4) I forbindelse med overførslen af midlerne til Det Europæiske Fællesskab har Kommissionen foreslået, at den forvalter EKSF-midlerne i henhold til særlige bestemmelser. Disse bestemmelser skal i det væsentlige også anvendes i overensstemmelse med denne beslutning for derved at sikre den nødvendige sammenhæng uden at berøre denne beslutnings mellemstatslige karakter.

(5) Europa-Parlamentet er blevet hørt om de særlige bestemmelser, der skal anvendes.

(6) En positiv forvaltning af EKSF's aktiver kræver tillid hos de økonomiske aktører, og en sådan skal bl.a. skabes ved, at den retlige situation er forudsigelig på lang sigt.

(7) Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser for en midlertidig forvaltning af EKSF-midlerne, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne beslutning -

VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Alle EKSF's aktiver og passiver, som de står pr. 23. juli 2002, forvaltes fra den 24. juli 2002 af Kommissionen på medlemsstaternes vegne.

2. Nettoværdien af disse aktiver og passiver skal, som de fremgår af EKSF's balance pr. 23. juli 2002, med forbehold af eventuelle fortjenester eller tab som følge af afviklingsforanstaltningerne, betragtes som aktiver bestemt til forskning inden for sektorer med tilknytning til kul- og stålindustrien, benævnt "EKSF under afvikling". Efter afviklingen skal disse benævnes "aktiver i kul- og stålforskningsfonden".

3. Indtægterne fra disse aktiver, benævnt "kul- og stålforskningsfonden", skal udelukkende anvendes til forskning inden for sektorer med tilknytning til kul- og stålindustrien i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende beslutning og i retsakter vedtaget på grundlag af denne.

Artikel 2

Bestemmelserne i bilag I, II og III udgør en integrerende del af denne beslutning.

Artikel 3

Medmindre andet er fastsat i denne afgørelse, finder bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab tilsvarende anvendelse på de aktiviteter, som Kommissionen gennemfører i overensstemmelse med denne afgørelse.

Artikel 4

Denne afgørelse finder anvendelse fra den 24. juli 2002 og ophører med at finde anvendelse på den dato, hvor EKSF-midlernes aktiver og passiver er blevet overført til Det Europæiske Fællesskab.

Afgørelsen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2002.

F. J. Conde de Saro

Formand

BILAG I

De nødvendige foranstaltninger for gennemførelsen af denne afgørelse

Punkt 1

1. Kommissionen varetager afviklingen af de af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs finansielle operationer, som ikke er afsluttet, når EKSF-traktaten udløber. Hvis en af EKSF's debitorer misligholder sine forpligtelser i afviklingsperioden, modregnes det heraf følgende tab først i den eksisterende kapital og derefter i indtægterne for det indeværende år. Før Kommissionen afskriver et tilgodehavende hos en EKSF-debitor, der har gjort sig skyldig i misligholdelse, udtømmer den alle retsmidler, herunder krav på garantier (pant i fast ejendom, kautioner, bankgarantier eller andet). Kommissionen forbeholder sig alle eventuelle skridt for det tilfælde, at debitoren igen bliver solvent.

2. Afviklingen foretages efter reglerne og procedurerne for disse operationer med de beføjelser og prærogativer, som fællesskabsinstitutionerne har i overensstemmelse med EKSF-traktaten og den afledte ret, der gælder pr. 23. juli 2002.

Punkt 2

Aktiverne forvaltes af Kommissionen på en sådan måde, at der sikres en langsigtet rentabilitet. Placeringen af de disponible aktiver skal tage sigte på at opnå det højest mulige afkast på sikre vilkår.

Punkt 3

1. Der udarbejdes hvert år adskilt fra de resterende Fællesskabers øvrige finansielle operationer en resultatopgørelse, en balance og en finansiel redegørelse for de afviklingsoperationer, der er omhandlet i punkt 1, og for de placeringsoperationer, der er omhandlet i punkt 2. Disse finansielle dokumenter knyttes som bilag til de finansielle dokumenter, som Kommissionen hvert år udarbejder i henhold til EF-traktatens artikel 275 og finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

2. Europa-Parlamentets, Rådets og Revisionsrettens beføjelser med hensyn til kontrol og decharge som defineret i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget finder tilsvarende anvendelse på de operationer, der er omhandlet i punkt 3.1.

Punkt 4

1. Nettoindtægterne fra de placeringer, der er omhandlet i punkt 2, udgør indtægter på Den Europæiske Unions almindelige budget. Disse indtægter har et særligt anvendelsesformål, nemlig finansiering af forskningsprojekter i sektorer knyttet til kul- og stålindustrien, der ikke er omfattet af forskningsrammeprogrammet. De udgør Kul- og Stålforskningsfonden og forvaltes af Kommissionen.

2. De i punkt 4.1 nævnte indtægter fordeles med 27,2 % til kulrelateret forskning og 72,8 % til stålrelateret forskning. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, ændrer om nødvendigt fordelingen mellem kul- og stålforskningen.

3. Uudnyttede indtægter og disponible bevillinger for disse indtægter pr. 31. december fremføres automatisk til det følgende år. Disse bevillinger kan ikke overføres til andre poster i budgettet.

4. De budgetbevillinger, der svarer til bortfald af forpligtelser, bortfalder systematisk ved udgangen af hvert regnskabsår. De hensættelser til forpligtelser, der frigøres som følge af disse bortfald, opføres på den balance og resultatopgørelse, der er omhandlet i punkt 3.1, således at de i første omgang føres tilbage til aktiverne for EKSF under afvikling og derefter, når afviklingen er afsluttet, til Kul- og Stålforskningsfondens aktiver. Inddrevne midler opføres på samme måde i balancen og resultatopgørelsen.

Punkt 5

1. De nettoindtægter, der kan anvendes til finansiering af forskningsprojekter i år n + 2, figurerer i balancen for EKSF under afvikling i år n og, når afviklingen er afsluttet, i balancen for Kul- og Stålforskningsfondens aktiver.

2. For at minimere de udsving i forskningsfinansieringen, der kan følge af udviklingen på de finansielle markeder, foretages der en udjævning, og der skabes en hensættelse til uforudsete udgifter. Algoritmerne til udjævning og bestemmelse af niveauet for hensættelsen til uforudsete udgifter er anført i tidsplanen.

Punkt 6

Udgifterne til administrationen af de afviklings-, placerings- og forvaltningsoperationer, der er nævnt i denne afgørelse, som svarer til de udgifter, der omhandles i artikel 20 i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber af 8. april 1965, og hvis beløb blev ændret ved Rådets afgørelse af 21. november 1977, afholdes af Kommissionen over Den Europæiske Unions almindelige budget og udlignes ved overførsel af et fast beløb på 3,3 mio. EUR om året pro rata temporis fra fondens kapitalreserve.

Punkt 7

Kommissionen fastslår beløbet for EKSF's aktiver og passiver i en afslutningsbalance pr. 23. juli 2002.

Tidsplan til bilag I

Procedurerne for fastsættelse af de nettoindtægter, der skal tildeles Kul- og Stålforskningsfonden

1. INDLEDNING

De nettoindtægter, der kan anvendes til finansiering af forskningsprojekter, er lig med nettoårsresultatet for EKSF under afvikling og derefter, når afviklingen har fundet sted, med nettoårsresultatet for Kul- og Stålforskningsfondens aktiver. Metoden består i at bestemme finansieringen af kul- og stålforskningen for år n + 2 ved balanceafslutningen for år n og at tage hensyn til halvdelen af stigningen eller nedgangen i nettoresultatet i forhold til det sidste niveau for kul- og stålforskningen.

2. DEFINITION

n: referenceår

Rn: nettoresultat for regnskabsår n

Pn: hensættelser til uforudsete udgifter for år n

Dn + 1: Tildeling til forskning for år n + 1 (fastlagt ved afslutningen af balancen for år n - 1)

Dn + 2: Tildeling til forskning for år n + 2.

3. ALGORITMER

De algoritmer, der benyttes til at bestemme niveauet for hensættelsen til uforudsete udgifter og niveauet for tildelinger til forskningen for år n + 2, der figurerer i balancen for år n, er følgende:

3.1. Niveauet for hensættelsen til uforudsete udgifter:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

3.2. Niveauet for tildelingerne til forskningen for år n + 2 (afrundet til nærmeste 100000 EUR. Hvis beregningen giver et resultat, der ligger nøjagtig i midten, afrundes opad):

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

De beløb, der er nødvendige til afrundingen eller bliver tilovers ved afrundingen, tages fra eller overføres til hensættelsen til uforudsete udgifter.

BILAG II

Flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver

Punkt 1

De flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver, i det følgende benævnt "finansielle retningslinjer", fastsættes som angivet i tidsplanen.

Punkt 2

De finansielle retningslinjer revideres eller suppleres om nødvendigt hvert femte år, idet den første periode slutter den 31. december 2007. Med henblik herpå og senest inden udgangen af første halvår i hver femårsperiodes sidste år tager Kommissionen de finansielle retningslinjers virkemåde og effektivitet op til vurdering og foreslår alle nødvendige ændringer.

Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den foretage en sådan vurdering og forelægge Rådet forslag til alle nødvendige ændringer inden udløbet af en femårsperiode.

Tidsplan til bilag II

Finansielle retningslinjer for investering af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver

1. ANVENDELSE AF MIDLERNE

a) Alle aktiverne i EKSF under afvikling, herunder både EKSF's udlånsportefølje og EKSF's investeringer, skal i det fornødne omfang anvendes til at opfylde EKSF's resterende forpligtelser, både i form af EKSF's udestående låntagning og EKSF's forpligtelser som følge af tidligere aktionsbudgetter.

b) I det omfang aktiverne i EKSF under afvikling ikke er nødvendige for at opfylde de i litra a) omhandlede forpligtelser, investeres de med henblik på et afkast, der skal anvendes til finansiering af fortsat forskning i sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.

c) Aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden investeres med henblik på et afkast, der skal anvendes til finansiering af fortsat forskning i sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.

2. FORDELING AF AKTIVERNE

Kommissionen fordeler på grundlag af punkt 1 aktiverne på følgende tre kategorier:

a) Reserver, der er nødvendige som sikkerhed til EKSF's kreditorer for, at samtlige EKSF's udestående låntagning og renterne heraf vil blive betalt fuldt ud på forfaldsdagen, således at debitor bibeholder sin "AAA"-rating eller tilsvarende.

b) Midler, der er nødvendige for at garantere, at alle beløb, for hvilke der er indgået en juridisk forpligtelse i henhold til EKSF's aktionsbudget, vil blive udbetalt før udløbet af EKSF-traktaten.

c) I det omfang der ikke længere er behov for midler til ovennævnte formål (som følge af tilbagebetaling af lån eller betaling af renter uden anvendelse af reserverne eller endelig sletning af budgetmæssige forpligtelser), anvendes sådanne midler til investeringskategorier.

3. INVESTERINGSKATEGORIER

De finansielle aktiver, der er omhandlet i punkt 2, skal investeres således, at der er midler til rådighed, når der er behov herfor, og således, at der opnås det størst mulige afkast, samtidig med at der fastholdes en høj grad af sikkerhed og stabilitet på lang sigt.

a) For at opfylde disse målsætninger vil kun investering i følgende kategorier af aktiver være tilladt:

i) indlån på opsigelse i godkendte banker

ii) pengemarkedsinstrumenter med en løbetid på under et år udstedt af godkendte banker eller af andre kategorier af godkendte udstedere

iii) obligationer med fast eller variabel rente med løbetid på ikke over 10 år, forudsat at de er udstedt af en godkendt udsteder

iv) aktier i godkendte investeringsforeninger, forudsat at investeringerne er begrænset til foreninger, hvis mål er at følge et finansielt indeks, og kun for de i punkt 2, litra c), ovenfor nævnte investeringer.

b) Kommissionen kan også anvende følgende transaktioner i forbindelse med de under litra a) omhandlede instrumenter:

i) Genkøbsaftaler og omvendte genkøbsaftaler, forudsat at medkontrahenterne er godkendt til sådanne transaktioner, og forudsat at

- værdipapirer, der falder ind under sådanne kontrakter, ikke gensælges til andre parter end medkontrahenten før kontraktens udløb, og at

- Kommissionen har mulighed for at genkøbe værdipapirer, som den måtte have solgt ved kontraktens udløb.

ii) Obligationslånetransaktioner, men kun på de betingelser og efter de procedurer, der er fastlagt af anerkendte clearingordninger, f.eks. Clearstream og Euroclear, eller af førende finansielle institutioner, der er specialiseret i denne type transaktioner i henhold til forsigtighedsregler, som anses for at svare til Fællesskabets regler.

c) Ved "godkendte medkontrahenter", sådan som begrebet bruges i nærværende retningslinjer, forstås medkontrahenter, som Kommissionen har udvalgt efter sine i punkt 7 omhandlede regler og procedurer.

4. INVESTERINGSGRÆNSER

a) Investeringerne begrænses til følgende beløb:

i) obligationer udstedt eller garanteret af medlemsstater eller EU-institutioner: 250 mio. EUR pr. medlemsstat eller institution

ii) obligationer udstedt af eller garanteret af statslige eller overnationale låntagere med en rating på ikke under "AA-" eller tilsvarende: 100 mio. EUR pr. udsteder eller pr. garant

iii) indlån i og/eller monetære instrumenter fra en godkendt bank: det laveste af følgende beløb: 100 mio. EUR pr. bank eller 5 % af bankens egne midler

iv) obligationer fra private udstedere med en rating på ikke under "AAA" eller tilsvarende: 50 mio. EUR pr. udsteder

v) obligationer fra private udstedere med en rating på ikke under "AA-" eller tilsvarende: 25 mio. EUR pr. udsteder

vi) beholdninger i investeringsforeninger med en rating på ikke under "AA-" eller tilsvarende: 25 mio. EUR for hver forening.

b) Hver enkelt investering i en obligationsudstedelse må - inden for de under a) anførte grænser - ikke overstige 20 % af hele denne udstedelse.

c) Hver enkelt investering i en medkontrahent må - inden for de i litra a) anførte grænser og om nødvendigt kumuleret mellem instrumenter - ikke overstige 20 % af de samlede aktiver.

d) De ratings, som er omhandlet i disse retningslinjer, skal være dem, der anvendes af mindst et af de førende internationalt anerkendte ratingselskaber.

5. OVERFØRSEL TIL DEN EUROPÆISKE UNIONS BUDGET

Nettoindtægten tilføres Den Europæiske Unions almindelige budget som formålsbestemte indtægter og overføres efter behov fra EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, fra Kul- og Stålforskningsfondens aktiver med henblik på at opfylde forpligtelserne under budgetposten vedrørende forskningsprogrammer for sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.

6. REGNSKABSFØRELSE

Forvaltningen af midlerne skal fremgå af den årlige resultatopgørelse og årlige balance for EKSF under afvikling og, efter at afviklingen er afsluttet, for Kul- og Stålforskningsfondens aktiver. Resultatopgørelse og balance skal opstilles på grundlag af almindeligt anerkendte regnskabsprincipper svarende til dem, der anvendes for EKSF, herunder navnlig Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer(1) og direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(2). Regnskaberne godkendes af Kommissionen og påtegnes af Revisionsretten. Kommissionen kan anvende et eksternt firma til at foretage en årlig revision af regnskaberne.

7. FORVALTNINGSPROCEDURER

Kommissionen udfører i forbindelse med EKSF under afvikling samt, efter at afviklingen er afsluttet, i forbindelse med Kul- og Stålforskningsfondens aktiver ovennævnte forvaltningstransaktioner i overensstemmelse med disse retningslinjer og sine interne regler og procedurer, som er gældende for EKSF på tidspunktet for EKSF's opløsning eller som senere ændret.

En detaljeret rapport om de forvaltningstransaktioner, der udføres i henhold til disse retningslinjer, skal udarbejdes hver tredje måned og sendes til medlemsstaterne.

(1) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved direktiv 2001/65/EF (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28).

(2) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2001/65/EF.

BILAG III

Flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram

Punkt 1

De flerårige tekniske retningslinjer for forskningsprogrammet for "Kul- og Stålforskningsfonden" (i det følgende benævnt "tekniske retningslinjer") er fastsat i tidsplanen.

Punkt 2

De tekniske retningslinjer revideres eller suppleres om nødvendigt hvert femte år, idet den første periode slutter den 31. december 2007. Med henblik herpå tager Kommissionen senest inden udgangen af første halvår af det sidste år i hver femårsperiode disse tekniske retningslinjers virkemåde og effektivitet op til vurdering og foreslår eventuelle passende ændringer.

Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den foretage en sådan vurdering og forelægge Rådet forslag til eventuelle passende ændringer inden udløbet af femårsperioden.

Tidsplan til bilag III

Tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram

1. PROGRAMMET

1.1. Målsætninger

I fortsættelse af EKSF's programmer for forskning og teknologisk udvikling inden for kul og stål (i det følgende benævnt "EKSF's FTU-programmer") og inden for rammerne af en bæredygtig udvikling fastlægges et forskningsprogram for Kul- og Stålforskningsfonden (i det følgende benævnt "programmet"). Formålet med programmet er at støtte konkurrenceevnen i de sektorer i Fællesskabet, der er knyttet til kul- og stålindustrien. Programmet skal være foreneligt med Den Europæiske Unions videnskabelige, teknologiske og politiske målsætninger og skal supplere de aktiviteter, der finder sted i medlemsstaterne og inden for eksisterende fællesskabsforskningsprogrammer, såsom Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det følgende benævnt "forskningsrammeprogrammet"). Der skal tilskyndes til samordning, komplementaritet og synergi mellem disse programmer samt til udveksling af oplysninger mellem projekter, der finansieres via dette program, og projekter, der finansieres via forskningsrammeprogrammet.

1.2. Hovedprincipper

Via programmet ydes der finansielle tilskud til støtteberettigede projekter, ledsageforanstaltninger og andre aktioner som anført i punkt 1.5 ved at fremme samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter. Programmet omfatter produktionsprocesser, anvendelse og bevarelse af ressourcer, miljøforbedringer og sikkerhed på arbejdspladsen i sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.

Definitionerne på "kul" og "stål" er anført i tillæg A.

1.3. Anvendelsesområde

Retningslinjerne fastlægger programmets struktur, forvaltning og gennemførelse, dets teknisk-videnskabelige indhold og prioriteter som supplement til andre eksisterende forskningsprogrammer samt regler for deltagelse.

Retningslinjerne omfatter indkaldelser af forslag til programmet beskrevet i punkt 3.1 og dets teknisk-videnskabelige og socioøkonomiske prioriteter beskrevet i tillæg B og C, som Kommissionen kan ændre efter den procedure, der er beskrevet i punkt 2.1.

1.4. Deltagelse

1.4.1. Medlemsstaterne

Virksomheder, forskningsinstitutter og fysiske personer, der er etableret på en medlemsstats område, kan deltage i programmet og ansøge om finansielle tilskud, såfremt de har til hensigt at gennemføre en FTU-aktivitet eller kan bidrage væsentligt til en sådan aktivitet.

1.4.2. Ansøgerlande

Virksomheder, forskningsinstitutter og fysiske personer fra lande, der søger om optagelse i EU, har ret til at deltage uden at modtage finansielle bidrag via programmet, medmindre andet er fastsat i de relevante Europaaftaler og tillægsprotokoller hertil og i afgørelser truffet af forskellige associeringsråd.

1.4.3. Tredjelande

Virksomheder, forskningsinstitutter og fysiske personer fra tredjelande har ret til at deltage i enkeltstående projekter uden at modtage finansielle bidrag via programmet, når en sådan deltagelse er i Fællesskabets interesse.

1.5. Støtteberettigede projekter, ledsageforanstaltninger og andre aktioner

Forsknings-, pilot- og demonstrationsprojekter, ledsageforanstaltninger samt støtteforanstaltninger og forberedende aktioner kan finansieres via programmet.

Et forskningsprojekt tager sigte på undersøgelser eller forsøg med henblik på at opnå ny viden, der gør det lettere at nå specifikke praktiske mål såsom at skabe eller udvikle nye produkter, produktionsprocesser eller tjenesteydelser.

Et pilotprojekt karakteriseres ved opførelse, drift og udvikling af et anlæg eller en betydelig del af et anlæg i en passende målestok og under anvendelse af passende store komponenter med henblik på at verificere den praktiske gennemførlighed af teoretiske resultater eller laboratorieresultater og/eller at øge pålideligheden af de tekniske og økonomiske data, der er nødvendige for at kunne gå over til demonstrationstrinet og i visse tilfælde til det industrielle og/eller kommercielle trin.

Et demonstrationsprojekt karakteriseres ved opførelse og/eller drift af et anlæg i industriel målestok eller en betydelig del af et anlæg i industriel målestok med henblik på at samle alle de tekniske og økonomiske data med henblik på at gå over til industriel og/eller kommerciel udnyttelse af teknologien med den mindst mulige risiko.

Ledsageforanstaltninger vedrører fremme af anvendelsen af den opnåede viden, klyngegruppering af projekter, formidling af resultater samt fremme af forskernes uddannelse og mobilitet i forbindelse med projekter, der finansieres via programmet.

Støtteforanstaltninger og forberedende aktioner er egnede tiltag med henblik på en fornuftig og effektiv forvaltning af programmet, som f.eks. regelmæssig overvågning og evaluering som anført i punkt 4, undersøgelser eller etablering af netværk mellem relaterede projekter, der finansieres via programmet.

2. PROGRAMMETS FORVALTNING

Programmet forvaltes af Kommissionen. Følgende udvalg og grupper nedsættes med henblik på at bistå Kommissionen:

a) Kul- og Ståludvalget, jf. punkt 2.1

b) de rådgivende grupper for kul og stål, jf. punkt 2.2

c) tekniske grupper vedrørende kul og stål, jf. 2.3

2.1. Kul- og Ståludvalget

2.1.1. Kommissionen bistås af Kul- og Ståludvalget (i det følgende benævnt "udvalget"). Artikel 4 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(1), anvendes analogt. Det tidsrum, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i afgørelsen, fastsættes til tre måneder.

2.1.2. Udvalget kan behandle ethvert spørgsmål, der rejses af formanden, på formandens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstats repræsentant.

2.1.3. Udvalget vedtager sin forretningsorden.

2.1.4. Følgende spørgsmål afgøres efter den i punkt 2.1.1 omhandlede procedure:

a) tildeling af midler til de enkelte projekter i overensstemmelse med punkt 3.3, nr. 3)

b) udarbejdelse af grundlaget for den overvågning og evaluering af programmet, der er omhandlet i punkt 4

c) eventuelle ændringer af tillæg B og C til disse retningslinjer

d) andre emner med tilknytning til programmet.

2.1.5. Kommissionen giver udvalget oplysninger om programmet som helhed, om forløbet af alle finansierede FTU-aktioner og om de faktiske eller forventede virkninger af disse aktioner.

2.2. De rådgivende grupper for kul og stål

De rådgivende grupper for kul og stål (i det følgende benævnt "de rådgivende grupper") er uafhængige, tekniske rådgivende grupper, som er nedsat for at bistå Kommissionen. For henholdsvis de kulrelaterede og de stålrelaterede FTU-aspekter skal hver rådgivende gruppe rådgive om:

a) den overordnede udvikling af programmet, prioriteterne i tillæg B og C, herunder eventuelle ændringer, informationspakkerne, jf. punkt 3.1, og fremtidige retningslinjer

b) sammenhæng med andre FTU-programmer på fællesskabsplan og nationalt plan og om mulig overlapning

c) fastlæggelse af vejledende principper for overvågningen af FTU-projekter

d) arbejde i forbindelse med bestemte projekter

e) fastlæggelse af programmets prioriteter på kort sigt i overensstemmelse med tillæg B og C

f) udarbejdelse af en vejledning i evaluering og udvælgelse af FTU-aktioner, jf. punkt 3.3

g) evaluering af forslag vedrørende FTU-aktioner og prioritering af disse forslag under hensyntagen til de til rådighed stående midler

h) antallet af tekniske grupper, deres beføjelser og sammensætning, jf. punkt 2.3

i) andre foranstaltninger på Kommissionens anmodning.

Hver rådgivende gruppe består af medlemmer (jf. punkt 2.2.1 og 2.2.2), der udnævnes ad personam af Kommissionen for en femårig periode. Udnævnelserne kan trækkes tilbage. Kommissionen udvælger kandidater på følgende måder: efter indstilling fra medlemsstaterne, efter indstilling fra de organer, der er omhandlet i punkt 2.2.1 og 2.2.2, i forlængelse af indkaldelse af ansøgninger om optagelse på en reserveliste.

Der bør være mindst et medlem fra hver berørt medlemsstat, og hver rådgivende gruppe skal der sikres en afbalanceret ekspertise og den bredest mulige geografiske spredning. Medlemmer skal være aktive inden for det pågældende område og vide, hvad industrien lægger vægt på.

Kommissionen varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen for de rådgivende grupper. Om nødvendigt kan formanden bede medlemmerne om at stemme; hvert medlem har én stemme. Formanden kan invitere løse eksperter til at deltage i mødet, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Om nødvendigt kan de to rådgivende grupper holde fælles møder, (f.eks. for at rådgive om spørgsmål, der er relevante for begge sektorer).

2.2.1. Den Rådgivende Gruppe for Kul

Den Rådgivende Gruppe for Kul sammensættes således:

>TABELPOSITION>

Medlemmerne skal have en bred baggrundsviden og individuel ekspertise på et eller flere af følgende områder: kulminedrift og anvendelse af kul, miljø- og arbejdsmarkedsspørgsmål, herunder sikkerhedsaspekter.

2.2.2. Den Rådgivende Gruppe for Stål

Den Rådgivende Gruppe for Stål sammensættes således:

>TABELPOSITION>

Medlemmerne skal have en bred baggrundsviden og individuel ekspertise på et eller flere af følgende områder: råstoffer, jernfremstilling, stålfremstilling, strengstøbning, varm- og/eller koldvalsning, færdigbehandling af stål og/eller overfladebehandling, udvikling af stålsorter og/eller stålprodukter, stålanvendelsesområder og stålegenskaber, miljø- og arbejdsmarkedsspørgsmål, herunder sikkerhedsaspekter.

2.3. Tekniske grupper vedrørende kul og stål

De tekniske grupper vedrørende kul og stål har til opgave at bistå Kommissionen med overvågning af forsknings- og pilot/demonstrationsprojekter. Medlemmerne udpeges af Kommissionen og kommer fra sektorer med forbindelse til kul- og stålindustrien, forskningsorganisationer eller aftagerindustrier, hvor de har ansvar for forskningsstrategi, forvaltning eller produktion.

3. PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE

3.1. Indkaldelse af forslag

Der indføres ved denne beslutning en kontinuerlig åben indkaldelse af forslag med en indsendelse af forslag til frist for evaluering fastsat til den 15. september hvert år fra og med 2002.

Kommissionen udarbejder og offentliggør, også på webstedet for Fællesskabets Informationstjeneste for Forskning og Udvikling (Cordis) eller et tilsvarende websted, en informationspakke, som forsyner forslagsstillere og interesserede parter med praktiske oplysninger om programmet, regler for deltagelse, metoderne til forvaltning af forslag og projekter, ansøgningsformularer, regler for indsendelse af forslag, standardkontrakter, støtteberettigede omkostninger, maksimalt tilladte finansielle bidrag og udbetalingsbestemmelser.

Ansøgninger indsendes til Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i informationspakken, der kan rekvireres fra Kommissionen i papirudgave.

3.2. Forslagenes indhold

Forslagene skal være relevante i forhold til de teknisk-videnskabelige og socioøkonomiske prioriteter, som er fastsat i tillæg B og C.

Hvert forslag skal indeholde en detaljeret beskrivelse af det foreslåede projekt og fuldstændige oplysninger om projektets mål, partnerskab (med nærmere oplysninger om hver enkelt partners rolle), forvaltningsstruktur, forventede resultater og udsigterne til anvendelse af disse resultater samt skøn over forventede industrielle, økonomiske, sociale og miljømæssige fordele.

Forslagets samlede omkostninger og omkostningsfordelingen skal være realistisk og faktisk, og costbenefitforholdet ved projektet skal forventes at være gunstigt.

3.3. Evaluering og udvælgelse af forslag samt overvågning af projekter

Kommissionen sørger for en fortrolig, fair og uvildig evaluering af forslagene. Kommissionen udarbejder og offentliggør en vejledning i evaluering og udvælgelse af FTU-aktioner som anført i punkt 2.2, litra f).

Evalueringen og udvælgelsen af forslagene gennemføres under Kommissionens ansvar på følgende måde:

1) Efter modtagelse og registrering af forslagene samt kontrol af, om de opfylder støttebetingelserne, evaluerer Kommissionen forslagene med bistand fra den relevante rådgivende gruppe, jf. punkt 2.2, litra g), og om nødvendigt fra uafhængige eksperter.

2) Kommissionen opstiller en prioriteret liste over de udvalgte forslag.

3) Kommissionen træffer beslutning om valget af projekter og tildelingen af midler med bistand fra udvalget i overensstemmelse med proceduren i punkt 2.1.1.

Kommissionen overvåger med bistand fra de i punkt 2.3 omhandlede tekniske grupper forskningsprojekter og -aktiviteter.

3.4. Kontrakter

Projekter baseret på udvalgte forslag samt foranstaltninger og aktioner som beskrevet i punkt 1.5 gøres til genstand for kontrakter. Kontrakterne baseres på relevante standardkontrakter, der udformes af Kommissionen under fornøden hensyntagen til de forskellige berørte aktiviteter.

I kontrakterne fastsættes det finansielle bidrag, der tildeles via programmet, beregnet på grundlag af de støtteberettigede omkostninger, samt de nærmere bestemmelser om udgiftsopgørelser, afslutning af regnskaber og revision.

3.5. Finansielle tilskud

Programmet baseres på FTU-kontrakter med omkostningsdeling. Det samlede finansielle tilskud, indbefattet al anden yderligere offentlig finansiering, skal være i overensstemmelse med de gældende regler om statsstøtte.

Uanset foregående afsnit er det maksimale samlede finansielle tilskud, i procent af de støtteberettigede omkostninger som defineret i punkt 3.6, som følger:

>TABELPOSITION>

3.6. Støtteberettigede omkostninger

De støtteberettigede omkostninger omfatter kun de faktiske omkostninger, der påløber for det arbejde, der udføres i henhold til kontrakten. Kontrahenter, associerede kontrahenter og underkontrahenter kan ikke gøre krav på budgetterede eller kommercielle satser. De støtteberettigede omkostninger fordeler sig på følgende fire omkostningskategorier.

3.6.1. Udstyr

Omkostninger i forbindelse med køb eller leje af udstyr, som har direkte tilknytning til gennemførelsen af projektet, kan debiteres som en direkte omkostning. De støtteberettigede omkostninger til leje af udstyr må ikke overskride de støtteberettigede omkostninger, der ville være opstået ved køb af udstyret.

3.6.2. Personale

Omkostninger forbundet med de timer, som videnskabelige, akademiske og tekniske medarbejdere faktisk har lagt i projektet, og udgifter til fysisk arbejdskraft, der er direkte ansat af kontrahenten, kan debiteres. Eventuelle yderligere personaleomkostninger (f.eks. stipendier) kræver Kommissionens skriftlige forhåndsgodkendelse. Al debiteret personaletid skal være registreret og attesteret.

3.6.3. Driftsomkostninger

Driftsomkostninger, der er direkte knyttet til gennemførelsen af projektet, må udelukkende omfatte udgifter til:

a) råstoffer

b) mindre, almindelige artikler

c) forbrugsvarer

d) energi

e) vedligeholdelse eller reparation af udstyr

f) transport af udstyr eller varer

g) ændring og ombygning af eksisterende udstyr

h) edb-service

i) leje af udstyr

j) forskellige analyser

k) særlige undersøgelser og prøver

l) bistand fra tredjepart

m) udgifter til rejse og ophold

3.6.4. Indirekte omkostninger

Alle andre udgifter ("faste omkostninger"), der kan opstå i forbindelse med projektet, og som ikke er direkte nævnt i de foregående kategorier, omfattes med et bloktilskud på 30 % af de støtteberettigede personaleudgifter, jf. punkt 3.6.2.

3.7. Tekniske rapporter

For så vidt angår forsknings-, pilot- og demonstrationsprojekter, jf. punkt 1.5, udarbejder kontrahenten/kontrahenterne hvert halvår en rapport. Disse rapporter skal dokumentere de gjorte tekniske fremskridt. Efter arbejdets afslutning skal der afgives en slutrapport med en vurdering af udnyttelse og virkninger. Denne rapport offentliggøres af Kommissionen i fuld længde eller som resumé afhængigt af projektets strategiske relevans. Beslutningen træffes af Kommissionen, om nødvendigt efter høring af den relevante rådgivende gruppe. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der stilles krav om og offentliggøres slutrapporter om ledsageforanstaltninger samt om støtteforanstaltninger og forberedende aktioner.

4. ÅRLIG GENNEMGANG, OVERVÅGNING OG EVALUERING AF PROGRAMMET

Kommissionen gennemgår årligt aktiviteterne i programmets regi og udviklingen i det gennemførte FTU-arbejde. Rapporten med den årlige gennemgang sendes til udvalget.

Der foretages en overvågning af programmet, herunder en vurdering af de forventede fordele. Overvågningsrapporten forelægges første gang i slutningen af 2006 og derefter hvert femte år. Rapporterne sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, udvalget og de rådgivende grupper.

Der foretages en evaluering af programmet ved afslutningen af de projekter, der finansieres i løbet af hver periode på fem år, idet den første periode slutter i 2008. De fordele, som samfundet og de relevante sektorer opnår fra FTU-aktiviteterne, skal også evalueres. Evalueringsrapporten offentliggøres.

Kommissionen udarbejder grundlaget for overvågningen og evalueringen; den bistås i den forbindelse af udvalget. Både overvågningen og evalueringen gennemføres af paneler bestående af højt kvalificerede eksperter udpeget af Kommissionen.

5. OVERGANGSBESTEMMELSE

Kommissionen træffer egnede foranstaltninger, så der sikres en glat overgang fra EKSF's FTU-programmer til programmet. De EKSF-kontrakter, der stadig løber ved udløbet af EKSF-traktaten, forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med de særlige kontraktlige forpligtelser med det sigte at harmonisere forvaltningen af EKSF-kontrakterne og kontrakterne i programmets regi.

(1) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

Tillæg A

Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram

Definition på udtrykkene kul og stål

1. KUL

a) Stenkul

b) Stenkulsbriketter

c) Koks og halvkoks af stenkul

d) Brunkul

e) Brunkulsbriketter

f) Koks og halvkoks af brunkul

Udtrykket "stenkul" omfatter højkvalitetskul og lavkvalitets "A" kul (eller subbituminøse kul) i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas "International codification system of coal". Udtrykket "brunkul" omfatter lavkvalitets "C" kul (eller ortho-lignit) og lavkvalitets "B" kul (eller meta-lignit) i samme klassificering. Hvad brunkul angår, gælder programmet kun for brunkulbaseret elproduktion eller kombineret kraftvarmeproduktion, ikke brunkul til fremstilling af briketter og halvkoks.

2. JERN OG STÅL

a) Råstoffer til fremstilling af råjern og stål såsom jernmalm, jernsvamp og jernskrot

b) Råjern (heri indbefattet varm smelte) og ferrolegeringer

c) Råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller specialstål (heri indbefattet produkter bestemt til genanvendelse eller genudvalsning) såsom flydende stål, støbt ved strengstøbning eller på anden måde, og halvfabrikata såsom blooms, billets, stænger, slabs og bånd

d) Varmtbehandlede produkter af jern, stål eller specialstål (produkter med eller uden overtræk, eksklusive støbte stålprodukter, smedegods og pulvermetallurgiske produkter) såsom skinner, spunsvægjern, profilstål, stænger, valstråd, plader og universalplader, bånd og plader samt rørrundstål og rørfirkantstål

e) Færdigvarer af jern, stål eller specialstål (med eller uden overtræk), såsom koldvalsede bånd og plader og transformator- og dynamoblik

f) Produkter fra ståls første forarbejdningstrin, som kan øge konkurrencepositionen for ovennævnte stålprodukter, såsom rørformede produkter, stangtrukne og blanke produkter, koldvalsede og koldformede produkter.

Tillæg B

Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram

Teknisk-videnskabelige og socioøkonomiske prioriteter

FTU vedrørende kul

Forskning og teknologisk udvikling er et yderst vigtigt instrument til støtte for Fællesskabets energimål med hensyn til forsyning med, konkurrencedygtig og miljøvenlig omdannelse af samt udnyttelse af Fællesskabets kul. Endvidere medfører kulmarkedets voksende internationale dimension og det globale omfang af de problemer, markedet står over for, at EU må indtage en ledende rolle med hensyn til at tackle udfordringerne i forbindelse med moderne teknikker, minesikkerhed og miljøbeskyttelse på verdensscenen ved at sikre den overførsel af knowhow, der er nødvendig for yderligere teknologiske fremskridt, bedre arbejdsvilkår (sundhed og sikkerhed) og miljøbeskyttelse. De prioriterede områder er fastsat i punkt 1-4 nedenfor; de er angivet i vilkårlig rækkefølge uden indbyrdes prioritering.

1. BEDRE KONKURRENCEPOSITION FOR FÆLLESSKABETS KUL

Målet er at reducere minernes samlede produktionsomkostninger, øge produkternes kvalitet og reducere omkostningerne ved at anvende kul. Forskningsprojekterne omfatter hele kulproduktionskæden:

- moderne metoder til prospektering efter kulforekomster

- integreret mineplanlægning

- højeffektive, i stort omfang automatiserede minegangs- og brydningsteknologier, som svarer til den særlige geologi i de europæiske stenkullag

- egnede støtteteknologier

- transportsystemer

- strømforsyningstjenester, kommunikation og information, transmissions-, overvågnings- og processtyringssystemer

- kulforarbejdningsteknikker, indrettet efter forbrugsmarkedets behov

- omdannelse af kul

- forbrænding af kul.

Forskningsprojekterne stiler også mod videnskabelige og teknologiske fremskridt, som fører til øget viden om forekomsternes adfærd og kontrolmekanismer i forhold til undergrundstryk, gasemissioner, eksplosionsfarer, ventilation og alle andre faktorer, der påvirker minedriften. Forskningsprojekter med disse målsætninger må give udsigt til resultater, der kan anvendes på kort til mellemlang sigt for en væsentlig del af Fællesskabets produktion.

Der foretrækkes projekter, som fremmer mindst et af følgende mål

a) integration af individuelle teknikker i systemer og metoder og udvikling af integrerede brydningsmetoder

b) væsentlig formindskelse af produktionsomkostningerne

c) fordele i form af minesikkerhed og miljøbeskyttelse.

2. SUNDHED OG SIKKERHED I MINER

Den nævnte krævede udvikling skal ledsages af en passende indsats inden for minesikkerhed, gaskontrol, ventilation og luftkonditionering. Arbejdsforholdene under jorden medfører endvidere et særligt behov for forbedring af arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsaspekter.

3. EFFEKTIV MILJØBESKYTTELSE OG BEDRE ANVENDELSE AF KUL SOM REN ENERGIKILDE

I forskningsprojekter med dette formål søges det at minimere virkningerne fra kulminedrift og anvendelse af kul i Fællesskabet på atmosfære, vand og jordoverflade i en integreret forvaltningsstrategi med hensyn til forurening. I betragtning af at Fællesskabets kulindustri er under konstant omstrukturering, er forskningen også rettet mod at minimere miljøvirkningerne fra underjordiske miner, der skal lukkes.

Der foretrækkes projekter, som går ud på:

a) at reducere emissionerne af drivhusgasser, navnlig methan, fra kullag

b) at returnere mineaffald, flyveaske og afsvovlningsprodukter, eventuelt ledsaget af andre former for affald, til minen

c) at retablere slaggebjergområder og anvende restprodukter fra kulproduktion og kulanvendelse i industrien

d) at beskytte vandspejlet og rense drænvand fra miner

e) at formindske miljøvirkningerne fra anlæg, der hovedsagelig anvender kul og brunkul fra Fællesskabet

f) at beskytte overjordiske anlæg mod virkningerne fra indsynkning på kort og mellemlang sigt

g) at reducere emissionerne fra anvendelsen af kul.

4. FORVALTNING AF AFHÆNGIGHEDEN AF ENERGIFORSYNINGER FRA TREDJELANDE

Forskningsprojekter med dette mål vedrører udsigterne for energiforsyningen på lang sigt og berører opgradering, i økonomisk, energimæssig og miljømæssig henseende, af kulressourcer, som det ikke er økonomisk at bryde med traditionelle brydningsmetoder. Projekterne omfatter undersøgelser, fastlæggelse af strategier, grundforskning og anvendt forskning samt afprøvning af innovative teknikker, som indebærer muligheder for at opgradere Fællesskabets kulressourcer.

Der foretrækkes projekter, som integrerer komplementære teknikker som adsorption af methan eller kuldioxid, ekstraktion af methan fra kullejet, underjordisk forgasning af kul, osv.

Tillæg C

Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram

Teknisk-videnskabelige og socioøkonomiske prioriteter

FTU vedrørende stål

Med det overordnede mål at øge konkurrenceevnen og bidrage til en bæredygtig udvikling ligger hovedvægten i FTU på at udvikle nye eller bedre teknologier, som kan sikre en økonomisk, ren og sikker produktion af stål og stålprodukter, som er kendetegnet ved en støt stigende ydeevne, brugervenlighed, brugertilfredshed, længere levetid, let genindvinding og genanvendelse. De prioriterede områder er fastsat i punkt 1-3 nedenfor: de er angivet i vilkårlig rækkefølge uden indbyrdes prioritering.

1. NYE OG BEDRE TEKNIKKER TIL FREMSTILLING OG FÆRDIGBEHANDLING AF STÅL

FTU skal stile mod forbedring af stålproduktionsprocesserne med henblik på at øge produktkvaliteten og produktiviteten. Begrænsningen af emissioner, energiforbrug og miljøvirkninger samt bedre udnyttelse af råstoffer og bevarelse af ressourcer bør indgå som et integreret led i den tilstræbte udvikling. Forskningsprojekter bør fokusere på følgende områder:

- nye og bedre jernmalmreducerende processer

- jernfremstillingsprocesser og -operationer

- processer i lysbueovne

- stålfremstillingsprocesser

- sekundære metallurgiske teknikker

- teknikker til strengstøbning og støbning i næsten endelig form ("near net shape casting") med og uden direkte valsning

- teknikker til valsning, færdigbehandling og overtrækning

- varm- og koldvalsningsteknikker, bejdsnings- og færdigbehandlingsprocesser

- procesinstrumentation, styring og automatisering

- vedligeholdelse af produktionslinjer og deres pålidelighed.

2. FTU OG ANVENDELSE AF STÅL

FTU vedrørende anvendelse af stål er væsentlig for at kunne tage udfordringerne op i forbindelse med fremtidige krav fra stålbrugere og skabe nye markedsmuligheder. Forskningsprojekter bør fokusere på følgende områder:

- nye stålkvaliteter til krævende anvendelsesformål

- stålegenskaber, som vedrører de mekaniske egenskaber ved lave og høje temperaturer såsom styrke og sejhed, metaltræthed, slid, krybning, korrosion og brudstyrke

- forlængelse af levetiden, navnlig ved at øge ståls og stålprofilers modstandsdygtighed over for varme og korrosion

- stålholdige kompositmaterialer og sandwichstrukturer

- simuleringsmodeller til forudsigelse af mikrostrukturer og mekaniske egenskaber

- strukturel sikkerhed og designmetoder, navnlig i forbindelse med brand og jordskælv

- teknologier i forbindelse med formgivning, svejsning og samling af stål og andre materialer

- standardisering af prøvnings- og evalueringsmetoder.

3. BEVARELSE AF RESSOURCER OG FORBEDRING AF ARBEJDSVILKÅR

Både ved produktion og ved anvendelse af stål bør bevarelse af ressourcer, beskyttelse af økosystemer og sikkerhedsspørgsmål udgøre en integrerende del af FTU-arbejdet. Forskningsprojekter bør fokusere på følgende områder:

- teknikker til genindvinding af ukurant stål fra forskellige kilder og klassifikation af stålskrot

- stålkvaliteter og udformning af samlede strukturer, som letter genindvinding af stålskrot og dets omdannelse til brugbart stål

- kontrol og beskyttelse af miljøet på og omkring arbejdspladsen

- retablering af stålværksarealer

- forbedring af arbejdsvilkår og livskvalitet på arbejdspladsen

- ergonomiske metoder

- sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

- begrænsning af udsættelsen for emissioner på arbejdspladsen.

Erklæringer

1. Erklæring fremsat af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedrørende de nyligt tiltrådte staters bidrag til Kul- og Stålforskningsfonden:

"Under tiltrædelsesforhandlingerne fastsættes de nødvendige bidrag til Kul- og Stålforskningsfondens aktiver og i givet fald til EKSF under afvikling under behørig hensyntagen til tidligere lignende situationer."

2. Erklæring fra Kommissionen vedrørende punkt 1.2 i bilag I om de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af denne afgørelse:

"Kommissionen vil forelægge et vademecum med en liste over de procedurer, der er i kraft den 23. juli 2002, som vil blive anvendt på afviklingen af EKSF."

3. Erklæring fra Kommissionen vedrørende punkt 7 i tidsplanen til bilag II til afgørelsen om fastsættelse af de finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i "EKSF under afvikling" og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver:

"Kommissionen vil hvert kvartal udarbejde en rapport, som indeholder sammendrag af de forvaltningstransaktioner, der er udført i kvartalet og kumulativt i det pågældende år med reference til markedsvilkårene i den pågældende periode og de forventede markedsvilkår for den kommende periode. Disse rapporter sendes til medlemsstaterne inden tre måneder efter periodens udløb."

4. Kommissionens erklæring vedrørende tillæg A til bilag III til afgørelsen om fastsættelse af de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram:

"Kommissionen bekræfter, at det spørgsmål, Portugal har rejst om revisionen af definitionen af stål i tillæg A, vil blive taget op igen ved den næste revision af de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram."

5. Erklæring fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet:

"Østrig og Spanien har forklaret, at denne afgørelse kræver, at visse nationale procedurer afsluttes.

Derfor finder denne beslutning først anvendelse på Østrig og Spanien, når de har meddelt formanden for Rådet, at de har afsluttet deres nationale procedurer."