41992X1231

(1) DANMARK OG DEN EUROPAEISKE UNION (92/C 348/01)

Det Europaeiske Raad mindede om, at den i Maastricht undertegnede Traktat ikke kan traede i kraft, medmindre alle tolv medlemsstater har ratificeret den i overensstemmelse med deres forfatningsmaessige bestemmelser, og det bekraeftede betydningen af at afslutte processen snarest muligt som foreskrevet i artikel R i Traktaten uden at genaabne den nuvaerende tekst.

Det Europaeiske Raad noterede sig, at Danmark den 30. oktober forelagde medlemsstaterne et dokument med titlen »Danmark i Europa«, hvori foelgende punkter fremhaeves som saerlig vigtige:

- den forsvarspolitiske dimension

- tredje fase af Den OEkonomiske og Monetaere Union

- unionsborgerskab

- samarbejde paa omraadet retlige og indre anliggender

- aabenhed og gennemskuelighed i Faellesskabets beslutningsproces

- faktisk gennemfoerelse af naerhedsprincippet

- fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne for at bekaempe arbejdsloesheden.

Paa denne baggrund er Det Europaeiske Raad blevet enigt om foelgende kompleks af ordninger, som er fuldt forenelige med Traktaten, og hvormed der tages sigte paa at afhjaelpe de danske problemer, hvorfor ordningerne udelukkende gaelder for Danmark og ikke andre nuvaerende eller kommende medlemsstater:

a) en afgoerelse om visse problemer, som Danmark har rejst vedroerende Traktaten om Den Europaeiske Union (bilag 1). Denne afgoerelse vil faa virkning paa den dato, hvor Traktaten om Den Europaeiske Union traeder i kraft

b) erklaeringerne i bilag 2.

Det Europaeiske Raad har ogsaa taget de ensidige erklaeringer i bilag 3, som vil blive knyttet til den danske akt om ratifikation af Traktaten om Den Europaeiske Union, til efterretning.

(1) Det Europaeiske Raad, Edinburgh, 11. og 12. december 1992. Formandskabets konklusioner, del B.

BILAG 1

AFGOERELSE TRUFFET AF STATS- OG REGERINGSCHEFERNE, FORSAMLET I DET EUROPAEISKE RAAD, OM VISSE PROBLEMER, SOM DANMARK HAR REJST VEDROERENDE TRAKTATEN OM DEN EUROPAEISKE UNION Stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europaeiske Raad, hvis regeringer har undertegnet Traktaten om Den Europaeiske Union, der bestaar af uafhaengige og suveraene stater, som frit har besluttet, at de i overensstemmelse med de eksisterende Traktater i faellesskab vil udoeve visse af deres kompetencer -

- som i overensstemmelse med Traktaten om Den Europaeiske Union oensker at loese de saerlige problemer, der i oejeblikket bestaar specielt for Danmark, og som Danmark har rejst i sit memorandum »Danmark i Europa« af 30. oktober 1992,

- som henviser til konklusionerne fra Det Europaeiske Raad i Edinburgh om naerhed og aabenhed,

- som noterer sig erklaeringerne fra Det Europaeiske Raad i Edinburgh om Danmark,

- som tager de ensidige erklaeringer til efterretning, som Danmark har afgivet ved samme lejlighed, og som vil blive knyttet til Danmarks ratifikationsakt,

- som noterer sig, at Danmark ikke agter at goere brug af de efterfoelgende bestemmelser paa en saadan maade, at det hindrer et snaevrere samarbejde og virke blandt medlemsstater, der er foreneligt med Traktaten, og som ligger inden for rammerne af Unionen og dens maalsaetninger -

er blevet enige om foelgende afgoerelse:

AFSNIT A

Borgerskab

Bestemmelserne vedroerende unionsborgerskab i anden del af Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab giver medlemsstaternes statsborgere de yderligere rettigheder og den yderligere beskyttelse, der naevnes i den paagaeldende del. De traeder ikke paa nogen maade i stedet for nationalt statsborgerskab. Spoergsmaalet om, hvorvidt en person besidder statsborgerskab i en medlemsstat, afgoeres udelukkende efter vedkommende medlemsstats egen lovgivning.

AFSNIT B

Den OEkonomiske og Monetaere Union

(1) Protokollen om visse bestemmelser vedroerende Danmark, der er knyttet til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Faelleskab, giver Danmark ret til at underrette Raadet for De Europaeiske Faellesskaber om sin holdning vedroerende deltagelse i tredje fase af Den OEkonomiske og Monetaere Union. Danmark har meddelt, at det ikke vil deltage i tredje fase. Denne meddelelse vil faa virkning samtidig med, at denne afgoerelse traeder i kraft.

(2) Danmark vil derfor ikke deltage i ordningen med en faelles valuta og vil ikke vaere bundet af de regler vedroerende oekonomisk politik, som kun gaelder for medlemsstater, der deltager i tredje fase af Den OEkonomiske og Monetaere Union, og det vil bevare sine nuvaerende befoejelser med hensyn til pengepolitik i henhold til danske love og forskrifter, herunder Danmarks Nationalbanks befoejelser i pengepolitiske anliggender.

(3) Danmark vil deltage fuldt ud i anden fase af Den OEkonomiske og Monetaere Union og vil fortsat deltage i valutasamarbejdet inden for EMS.

AFSNIT C

Forsvarspolitik

Stats- og regeringscheferne tager til efterretning, at Danmark efter opfordring fra Den Vesteuropaeiske Union (WEU) har faaet status som observatoer i denne organisation. De noterer sig ogsaa, at intet i Traktaten om Den Europaeiske Union forpligter Danmark til at blive medlem af WEU. I overensstemmelse hermed deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemfoerelsen af afgoerelser og aktioner inden for Unionen, som har indvirkning paa forsvarsomraadet, men Danmark vil ikke hindre, at der udvikles et snaevrere samarbejde mellem medlemsstaterne paa dette omraade.

AFSNIT D

Retlige og indre anliggender

Danmark vil deltage fuldt ud i samarbejdet om retlige og indre anliggender paa grundlag af bestemmelserne i afsnit VI i Traktaten om Den Europaeiske Union.

AFSNIT E

Afsluttende bestemmelser

(1) Denne afgoerelse faar virkning paa den dato, hvor Traktaten om Den Europaeiske Union traeder i kraft; dens gyldighedsperiode bestemmes efter artikel Q og artikel N, stk. 2, i denne Traktat.

(2) Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmaessige bestemmelser underrette de oevrige medlemsstater om, at det ikke laengere oensker at benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne i denne afgoerelse. I saa fald vil Danmark fuldt ud gennemfoere alle til den tid gaeldende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europaeiske Union.

BILAG 2

ERKLAERINGER FRA DET EUROPAEISKE RAAD ERKLAERING OM SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK, FORBRUGER- OG MILJOEANLIGGENDER SAMT FORDELINGSPOLITIK

1. Traktaten om Den Europaeiske Union er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfoerer strengere beskytelsesforanstaltninger, som er forenelige med EF-Traktaten

- med hensyn til arbejdsvilkaar og socialpolitik (artikel 118 A, stk. 3, i EF-Traktaten og artikel 2, stk. 5, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken indgaaet mellem Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater med undtagelse af Det Forenede Kongerige)

- med henblik paa at opnaa et hoejt forbrugerbeskyttelsesniveau (artikel 129 A, stk. 3, i EF-Traktaten)

- med henblik paa at forfoelge miljoebeskyttelsesmaalsaetningen (artikel 130 T i EF-Traktaten).

2. De bestemmelser, der indfoeres med Traktaten om Den Europaeiske Union, herunder bestemmelserne om Den OEkonomiske og Monetaere Union, giver den enkelte medlemsstat mulighed for at foere sin egen fordelingspolitik og for at opretholde eller forbedre sin sociale standard.

ERKLAERING OM FORSVAR

Det Europaeiske Raad tager til efterretning, at Danmark vil afstaa fra sin ret til at varetage formandskabet for Unionen i alle tilfaelde, hvor der er tale om at udarbejde og ivaerksaette afgoerelser og aktioner under Unionen, der har indvirkning paa forsvarsomraadet. De regler for overtagelse af formandskabet, der normalt gaelder, hvis en formand er ude af stand til at varetage sit hverv, finder da anvendelse. Disse regler finder tillige anvendelse med hensyn til Unionens repraesentation i internationale organisationer, paa internationale konferencer og over for tredjelande.

BILAG 3

ENSIDIGE ERKLAERINGER FRA DANMARK, DER SKAL KNYTTES TIL DEN DANSKE AKT OM RATIFIKATION AF TRAKTATEN OM DEN EUROPAEISKE UNION, OG SOM DE ELLEVE ANDRE MEDLEMSSTATER VIL TAGE TIL EFTERRETNING ERKLAERING OM UNIONSBORGERSKAB

1. Unionsborgerskab er et politisk og juridisk begreb, som er helt forskelligt fra begrebet statsborgerskab i den betydning, hvori dette er anvendt i Kongeriget Danmarks grundlov og i det danske retssystem. Intet i Traktaten om Den Europaeiske Union medfoerer umiddelbart eller paa laengere sigt nogen forpligtelse til at skabe et unionsborgerskab, der ligger paa linje med statsborgerskab i en nationalstat. Spoergsmaalet om Danmarks deltagelse i en saadan udvikling opstaar derfor ikke.

2. Unionsborgerskab giver ikke paa nogen maade i sig selv en statsborger fra en anden medlemsstat ret til at opnaa dansk statsborgerskab eller nogen af de rettigheder, pligter, privilegier eller fordele, som foelger af dansk statsborgerskab i medfoer af Danmarks forfatningsmaessige, juridiske og administrative regler. Danmark vil fuldt ud respektere alle specifikke rettigheder, der udtrykkelig foelger af Traktaten, og som gaelder for statsborgere fra medlemsstaterne.

3. Statsborgere fra Det Europaeiske Faelleskabs oevrige medlemsstater har i Danmark valgret og er valgbare ved kommunale valg som foreskrevet i artikel 8 B i Traktaten om Det Europaeiske Faellesskab. Danmark har til hensigt at indfoere lovbestemmelser, hvorved statsborgere fra de oevrige medlemsstater faar valgret og bliver valgbare ved valg til Europa-Parlamentet, i god tid foer det naeste valg i 1994. Danmark agter ikke at acceptere, at de naermere bestemmelser, der skal vedtages i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, kan foere til regler, som afsvaekker de rettigheder, der allerede er indroemmet i Danmark i denne henseende.

4. Med forbehold af de oevrige bestemmelser i Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab kraeves der ifoelge artikel 8 E heri enstemmighed fra samtlige medlemmer af Raadet for De Europaeiske Faellesskaber, dvs. alle medlemsstaterne, for at en bestemmelse med henblik paa at styrke eller udbygge de rettigheder, der er fastsat i anden del af EF-Traktaten, kan vedtages. Endvidere maa enhver enstemmig afgoerelse, der traeffes af Raadet, vedtages i hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med dens forfatningsmaessige bestemmelser, foer den kan traede i kraft. I Danmark vil en saadan vedtagelse i tilfaelde af afgivelse af suveraenitet som defineret i den danske grundlov kraeve enten et flertal paa 5/6 af Folketingets medlemmer eller baade et flertal blandt folketingsmedlemmerne og et flertal blandt vaelgerne ved en folkeafstemning.

ERKLAERING OM SAMARBEJDE PAA OMRAADET RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Ifoelge artikel K.9 i Traktaten om Den Europaeiske Union kraeves der enstemmighed fra samtlige medlemmer af Raadet for Den Europaeiske Union, dvs. alle medlemsstaterne, for at en beslutning om, at artikel 100 C i Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab skal finde anvendelse paa aktioner, der henhoerer under omraader, som er naevnt i artikel K.1, nr. 1 til 6, kan vedtages. Endvidere maa enhver enstemmig afgoerelse, der traeffes af Raadet, vedtages i hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med dens forfatningsmaessige bestemmelser, foer den kan traede i kraft. I Danmark vil en saadan vedtagelse i tilfaelde af afgivelse af suveraenitet som defineret i den danske grundlov kraeve enten et flertal paa 5/6 af Folketingets medlemmer eller baade et flertal blandt folketingsmedlemmerne og et flertal blandt vaelgerne ved en folkeafstemning.

SLUTERKLAERING

Ovenstaaende afgoerelse og erklaeringer er en foelge af resultatet af den danske folkeafstemning den 2. juni 1992 om ratifikation af Maastricht-Traktaten. For Danmarks vedkommende skal denne Traktats maalsaetninger paa de fire omraader, der er naevnt i afgoerelsens afsnit A til D, forstaas paa baggrund af disse dokumenter, som er forenelige med Traktaten og ikke saetter spoergsmaalstegn ved dens maalsaetninger.