This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025R1426
Commission Implementing Regulation (EU) 2025/1426 of 17 July 2025 concerning the authorisation of a preparation of Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 as a feed additive for ruminants (other than lambs) and camelids reared for milk production or reared for reproduction, young ruminants for fattening other than calves and lambs, camelid calves for fattening, and Equidae other than horses (holder of authorisation: Lallemand SAS) and amending Implementing Regulation (EU) 2020/149 as regards the terms of the authorisation of a preparation of Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 as a feed additive for lambs
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1426 af 17. juli 2025 om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som fodertilsætningsstof til drøvtyggere (bortset fra lam) og dyr af kamelfamilien opdrættet til mælkeproduktion eller opdrættet til avl, andre unge drøvtyggere bestemt til slagtning end kalve og lam, føl af kamelfamilien bestemt til slagtning og andre dyr af hestefamilien end heste (indehaver af godkendelsen: Lallemand SAS) og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/149 for så vidt angår vilkårene for godkendelsen af et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som fodertilsætningsstof til lam
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1426 af 17. juli 2025 om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som fodertilsætningsstof til drøvtyggere (bortset fra lam) og dyr af kamelfamilien opdrættet til mælkeproduktion eller opdrættet til avl, andre unge drøvtyggere bestemt til slagtning end kalve og lam, føl af kamelfamilien bestemt til slagtning og andre dyr af hestefamilien end heste (indehaver af godkendelsen: Lallemand SAS) og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/149 for så vidt angår vilkårene for godkendelsen af et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som fodertilsætningsstof til lam
C/2025/4749
EUT L, 2025/1426, 18.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1426/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1426 |
18.7.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1426
af 17. juli 2025
om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som fodertilsætningsstof til drøvtyggere (bortset fra lam) og dyr af kamelfamilien opdrættet til mælkeproduktion eller opdrættet til avl, andre unge drøvtyggere bestemt til slagtning end kalve og lam, føl af kamelfamilien bestemt til slagtning og andre dyr af hestefamilien end heste (indehaver af godkendelsen: Lallemand SAS) og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/149 for så vidt angår vilkårene for godkendelsen af et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som fodertilsætningsstof til lam
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 13, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele en sådan godkendelse. |
|
(2) |
Et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/149 (2) godkendt for en periode på 10 år som fodertilsætningsstof til lam og heste. |
|
(3) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077. Ansøgningen var ledsaget af de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
|
(4) |
Ansøgningen vedrører godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som fodertilsætningsstof til drøvtyggere (bortset fra lam) og dyr af kamelfamilien opdrættet til mælkeproduktion eller opdrættet til avl, andre unge drøvtyggere bestemt til slagtning end kalve og lam, føl af kamelfamilien bestemt til slagtning og andre dyr af hestefamilien end heste med anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og i de funktionelle grupper »fordøjelighedsfremmende stoffer« og »tarmflorastabilisatorer«. |
|
(5) |
Der er i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om ændring af vilkårene for godkendelsen af præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2020/149 for så vidt angår anvendelsen til lam. Ansøgningen vedrørte en anmodning om at sænke minimumsniveauet i foder til lam fra 3 × 109 til 1 × 109 CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %. |
|
(6) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 15. oktober 2024 (3), at præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 er sikkert for målarterne, forbrugerne og miljøet under de påtænkte brugsbetingelser. Autoriteten konkluderede ligeledes, at begge formuleringer af præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 bør betragtes som værende hudsensibiliserende og respiratorisk sensibiliserende, og eksponering via hud og luftveje betragtes som en risiko. Den ikke-coatede form af tilsætningsstoffet betragtes hverken som hud- eller øjenirriterende. Der kan på grund af manglende data ikke drages nogen konklusion om tilsætningsstoffets potentiale til at være øjenirriterende i sin coatede form. Autoriteten konkluderede yderligere, at præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 har potentiale til at være effektivt i alle drøvtyggere og dyr af kamelfamilien opdrættet til mælkeproduktion eller diegivning eller til avl ved et foreslået anvendelsesniveau på mindst 5 × 108 CFU/kg fuldfoder, alle (unge dyr af) mindre udbredte arter af drøvtyggere og dyr af kamelfamilien bestemt til slagtning og lam ved 1 × 109 CFU/kg fuldfoder samt i alle andre dyr af hestefamilien end heste ved 3 × 109 CFU/kg fuldfoder. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. |
|
(7) |
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (4) fandt det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium, at konklusionerne og anbefalingerne i en tidligere vurdering af samme tilsætningsstof er gyldige for og finder anvendelse på den aktuelle ansøgning. |
|
(8) |
Kommissionen finder på baggrund af ovenstående, at præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 opfylder betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003. Anvendelsen af nævnte præparat bør derfor godkendes til drøvtyggere (bortset fra lam) og dyr af kamelfamilien opdrættet til mælkeproduktion eller opdrættet til avl, andre unge drøvtyggere bestemt til slagtning end kalve og lam, føl af kamelfamilien bestemt til slagtning og andre dyr af hestefamilien end heste. Kommissionen mener desuden, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre sundhedsskadelige virkninger hos brugerne af tilsætningsstoffet. |
|
(9) |
Kommissionen finder på baggrund af ovenstående ydermere, at godkendelsen af præparatet afSaccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 stadig opfylder betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, når vilkårene for godkendelsen ændres for så vidt angår lam, så tilsætningsstoffets minimumsindhold sænkes til 1 × 109 CFU/kg fuldfoder. Gennemførelsesforordning (EU) 2020/149 bør derfor ændres. |
|
(10) |
Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelse af præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 til lam, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som ændringen af godkendelsen medfører. |
|
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Godkendelse
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og de funktionelle grupper »fordøjelighedsfremmende stoffer« og »tarmflorastabilisatorer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/149
I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2020/149 ændres værdien i kolonnen »Minimumsindhold« for så vidt angår lam til »1 × 109«.
Artikel 3
Overgangsforanstaltninger
1. Fodertilsætningsstoffet Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077, som godkendt ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/149, samt forblandinger, der indeholder nævnte tilsætningsstof, som er bestemt til lam, og som er fremstillet og mærket før den 7. februar 2026 i overensstemmelse med de regler, der fandt anvendelse før den 7. august 2025, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de pågældende lagre er opbrugt.
2. Foderblandinger og fodermidler, der indeholder det i stk. 1 omhandlede fodertilsætningsstof, som er bestemt til lam, og som er fremstillet og mærket før den 7. august 2026 i overensstemmelse med de regler, der fandt anvendelse før den 7. august 2025, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de pågældende lagre er opbrugt.
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1831/oj.
(2) Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2020/149 af 4. februar 2020 om fornyelse af godkendelsen af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som tilsætningsstof til foder til lam og heste og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1293/2008 og (EF) nr. 910/2009 (indehaver af godkendelsen er Danstar Ferment AG repræsenteret i EU ved Lallemand SAS) (EUT L 33 af 5.2.2020, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/149/oj).
(3) EFSA Journal. 2024;22:e9075, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.9075.
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 af 4. marts 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår EF-referencelaboratoriets forpligtelser og opgaver i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/378/oj).
BILAG
|
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||
|
CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||
|
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer |
|||||||||||||||||
|
4b1711 |
Lallemand SAS |
Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 i en koncentration på mindst
Aktivstoffets karakteristika Levedygtige celler af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 Analysemetode (1) Kvantitativ bestemmelse i fodertilsætningsstoffet, forblandinger og foderblandinger: dybdeudsæd eller pladespredningsmetode under anvendelse af chloramphenicoldextrose- gærekstraktagar (EN 15789) Identifikation: polymerasekædereaktion (PCR-metoden) CEN/TS 15790 |
Drøvtyggere (bortset fra lam) og dyr af kamelfamilien opdrættet til mælkeproduktion eller opdrættet til avl |
— |
5 × 108 |
— |
|
7. august 2035 |
||||||||
|
Andre unge (2) drøvtyggere bestemt til slagtning end kalve og lam Føl af kamelfamilien bestemt til slagtning |
1 × 109 |
||||||||||||||||
|
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer |
|||||||||||||||||
|
4b1711 |
Lallemand SAS |
Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 i en koncentration på mindst
Aktivstoffets karakteristika Levedygtige celler af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 Analysemetode (1) Kvantitativ bestemmelse i fodertilsætningsstoffet, forblandinger og foderblandinger: dybdeudsæd eller pladespredningsmetode under anvendelse af chloramphenicoldextrose- gærekstraktagar (EN 15789) Identifikation: polymerasekædereaktion (PCR-metoden) CEN/TS 15790 |
Andre dyr af hestefamilien end heste |
— |
3 × 109 |
— |
|
7. august 2035 |
||||||||
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_da.
(2) Dyr på samme udviklingstrin som »kalve«.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1426/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)