(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (2) er der fastsat særlige regler vedrørende plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Navnlig fastsættes der i kapitel II krav vedrørende sammensætningen af plastmaterialer og -genstande, der skal sikre, at færdige plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer er tilstrækkeligt sikre til at opfylde kravene i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1935/2004.

(2)

I nævnte forordnings kapitel II henviser kravene vedrørende sammensætningen af stoffer, der kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande, specifikt til »plastlag« i plastmaterialer og -genstande. I mange tilfælde har plastmaterialer og -genstande imidlertid ikke en lagstruktur, men består af et enkelt homogent materiale med en kompleks form, hvilket fører til uklarhed. Kapitel II i forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor henvise til plastmaterialer og -genstande i stedet for plastlag. Da den nye ordlyd kan give anledning til tvivl om, hvorvidt de krav til sammensætningen, der er fastsat i forordning (EU) nr. 10/2011, finder anvendelse på lag i plastmaterialer og -genstande, der ikke er plast, såsom klæbemidler, trykfarver, lakker og overfladebehandlingsmidler, bør det præciseres, at kravene vedrørende sammensætningen ikke finder anvendelse på sådanne lag. Henvisningen til »plastlag« i kapitel III i forordning (EU) nr. 10/2011 bør dog bibeholdes, da den i forbindelse med flerlagsmaterialer og -genstande tillader, at nogle af bestemmelserne i nævnte kapitel finder anvendelse på visse lag og ikke på andre. Navnlig kan plastlaget, der er adskilt fra fødevaren med en funktionel barriere i flerlagsmaterialer, fremstilles af stoffer, der ikke er opført på EU-listen. Det bør også fortsat være muligt at verificere overholdelsen af migrationsgrænserne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 10/2011 for materialer og genstande, der er omfattet af dens anvendelsesområde, og som er føjet sammen ved hjælp af klæbemidler, eller som er med påtryk og/eller coatet med et overfladebehandlingsmiddel.

(3)

Ifølge definitionen af »plast« i forordning (EU) nr. 10/2011 består »plast« af polymerer, som kan være tilsat additiver eller andre stoffer for at opnå en fysisk eller kemisk virkning i plasten. Nævnte forordning tillader additiver og udgangsstoffer som to forskellige kategorier. Derfor kan et additiv ikke anvendes som udgangsstof, hvis det ikke er godkendt som sådant, og omvendt. Additiver er typisk ikke kemisk bundet til polymererne. Visse partikler, fibre eller andre faste materialer, der anvendes i plast for at opnå en fysisk virkning, er imidlertid med eller uden hjælp af et bindemiddel bundet til polymeren for at sikre materialets overordnede integritet. I betragtning af definitionerne af plast, additiver, polymerer og udgangsstoffer i forordning (EU) nr. 10/2011, gælder det, at hvis denne binding er en kemisk binding, kan der være tvivl om, hvorvidt et sådant fast materiale skal betragtes som et additiv eller som et udgangsstof. Der opstår derfor usikkerhed om, hvorvidt dette faste materiale skal tillades som et additiv eller som et udgangsstof. Definitionen af additiver bør derfor præciseres. Eftersom udgangsstoffernes karakter gør dem egnede til polymerisation, som er en proces, der indebærer en betydelig kemisk ændring, mens faste materialer, der anvendes som additiver, i væsentlig grad forbliver i den form, hvori de er tilsat, bør det navnlig tages i betragtning, at et fast materiale, der er kemisk bundet til den polymer, som det tilsættes, fungerer som additiv og ikke som udgangsstof, selv om dets overflade stadig kan reagere med polymererne i plasten.

(4)

Visse godkendte stoffer, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, hidrører fra materialer af naturlig oprindelse, herunder mineraler og levende organismer, der også anvendes som additiver i plast som fibre eller som små partikler. Disse materialer er historisk set blevet betragtet som stoffer, der anvendes til fremstilling af plast, og er derfor omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde. Disse stoffers sammensætning er imidlertid kompleks, variabel og muligvis ikke fuldt ud kendt. Som følge heraf er det vanskeligt at definere disse stoffers identitet, hvilket skaber vanskeligheder, da det er vigtigt klart at definere disse stoffer for at kunne adskille dem fra andre stoffer. Disse stoffer er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) som stoffer af ukendt eller variabel sammensætning, komplekse reaktionsprodukter eller biologiske materialer (»UVCB«). For at sikre en bedre tilpasning af forordning (EU) nr. 10/2011 i forhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 og navnlig for at lette den fremtidige tilpasning af risikovurderingen og godkendelsen af sådanne stoffer bør begrebet UVCB-stoffer også anvendes i forbindelse med forordning (EU) nr. 10/2011.

(5)

I henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 10/2011 indeholder EU-listen over stoffer i bilag I til nævnte forordning de stoffer, der er godkendt til »med forsæt« at blive anvendt til fremstilling af plastmaterialer og -genstande. I visse tilfælde indeholder bilag I også specifikationer for urenheder, der kan være til stede i stoffet, forudsat at de er relevante for risikovurderingen og potentielt kan påvirke menneskers sundhed. Det samme gælder for alle stofrelaterede reaktions- og nedbrydningsprodukter, der kan dannes under fremstillingen af plastmaterialet eller -genstanden. Sådanne urenheder og reaktions- og nedbrydningsprodukter forekommer dog ikke med forsæt i plastmaterialet eller -genstanden. Derfor bør udtrykket »med forsæt« i artikel 5 i forordning (EU) nr. 10/2011 udgå.

(6)

Stoffer, der er opført i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, er angivet ved deres MKF-stofnummer, referencenummer og deres kemiske navn og, hvis et sådant findes, ved deres respektive CAS-registreringsnummer (CAS = Chemical Abstracts Service). Erfaringerne viser imidlertid, at der fortsat kan herske tvivl om de godkendte stoffers nøjagtige identitet. Eftersom ansøgningen om godkendelse af et stof skal indeholde oplysninger om stoffets identitet, f.eks. kemisk navn, kemisk sammensætning, renhedsniveau, molekylvægt og spektroskopiske data, og disse oplysninger verificeres af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«), bør den angivne identitet af de stoffer, der er opført i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, tages i betragtning i forhold til identiteten af det stof, der er specificeret i autoritetens udtalelse. Hvis der fortsat hersker en vis tvivl om angivelsen for et stof, bør autoriteten derfor høres.

(7)

Biocidholdige produkter, der indeholder aktivstoffer, kan inkorporeres i forskellige materialer, herunder plast, som kan komme i kontakt med fødevarer. I henhold til forordning (EU) nr. 10/2011 skal stoffer, der er bestemt til at være til stede i de færdige plastmaterialer eller -genstande, og som har en biocidfunktion, være godkendt af Kommissionen eller, indtil en sådan godkendelse foreligger, være et af de stoffer, der er opført på den foreløbige liste, der er omhandlet i artikel 7 i nævnte forordning, for at kunne anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande i kontakt med fødevarer. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (4) er der imidlertid fastsat regler for godkendelse af de typer biocidholdige produkter, der er opført i forordningens bilag V, herunder dem, der er bestemt til at blive inkorporeret i materialer og genstande i kontakt med fødevarer, og for omsætning af behandlede artikler, der indeholder sådanne produkter, såsom materialer og genstande i kontakt med fødevarer. I overensstemmelse med nævnte forordning kan et biocidholdigt produkt, der indeholder et aktivstof, inkorporeres i materialer i kontakt med fødevarer, forudsat at både stoffet og det produkt, der indeholder det pågældende stof, er godkendt til den pågældende anvendelse i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012. Forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor henvise til forordning (EU) nr. 528/2012 for så vidt angår de biocidholdige aktivstoffer og biocidholdige produkter, der kan anvendes til fremstilling af og med forsæt forekommer i plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer.

(8)

I øjeblikket foreskriver forordning (EU) nr. 10/2011, at stoffer, der anvendes til fremstilling af plastlag i plastmaterialer og -genstande, skal være af en renhed, der er passende i forhold til den påtænkte/forudsigelige anvendelse af materialerne eller genstandene. Erfaringerne viser, at for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og hjælpe virksomhedslederne med at vurdere, om materialer og genstande overholder forordning (EU) nr. 10/2011, bør begrebet renhed af stoffer, der anvendes til fremstilling af materialer og genstande i kontakt med fødevarer, defineres. I betragtning af de nuværende videnskabelige oplysninger og lovgivningsmæssige bestemmelser om godkendelse af stoffer, der anvendes til fremstilling af materialer og genstande i kontakt med fødevarer, er det hensigtsmæssigt at definere den høje renhedsgrad for stoffer, der anvendes til fremstilling af materialer eller genstande i kontakt med fødevarer, i forhold til deres identitet og, hvis det er relevant, de specifikationer eller restriktioner, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, en risikovurdering i overensstemmelse med artikel 19 eller de relevante vejledninger fra autoriteten. I den forbindelse har autoriteten i sin vejledning om udarbejdelse af en ansøgning om sikkerhedsvurdering af et stof, der skal anvendes i plastmaterialer i kontakt med fødevarer (5), fastsat princippet om, at jo større eksponering forbrugerne udsættes for gennem migration af stoffer i materialer eller genstande i kontakt med fødevarer, desto mere toksikologiske data vil der være behov for. Autoriteten finder navnlig, at hvis et stof, der anvendes til fremstilling af et materiale eller en genstand i kontakt med fødevarer, har et migrationsniveau til fødevarer på under 0,00015 mg stof/kg fødevare (0,15 μg/kg), er risikoen for genotoksicitet usandsynlig, og der er ikke behov for toksicitetstest af det migrerende stof (6), og at der, hvis det har et migrationsniveau på over 0,15 μg/kg, men under 0,05 mg/kg kun er behov for data om genotoksicitetstest (7). I de tidlige stadier af fremstillingsprocessen for plastmaterialer og -genstande er de næste fremstillingstrin og/eller den endelige anvendelse af materialerne og genstandene dog muligvis ikke tilstrækkeligt kendt til, at migrationen fra et stof til fødevarer kan beregnes. For at vurdere, om et stof, der anvendes til fremstilling af et materiale eller en genstand i kontakt med fødevarer, overholder disse tærskelværdier, bør der derfor tages hensyn til faktorer, der påvirker deres koncentration i og migration fra de færdige materialer og genstande til fødevarer. Hvis vurderingen af et individuelt stofs genotoksicitet er påkrævet, bør det desuden være muligt at erstatte den med en vurdering af genotoksiciteten af en gruppe af stoffer, men kun i henhold til specifikke krav (8).

(9)

Forordning (EU) nr. 10/2011 pålægger ikke begrænsninger for kilden til stoffer, der kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande, og sådanne stoffer kan derfor fremstilles af affald. Stoffer, der er fremstillet af affald, kan imidlertid indeholde utilsigtet kontaminering. For at beskytte menneskers sundhed, og i betragtning af at visse fremstillingsprocesser for stoffer kan eliminere forekomsten af utilsigtede forurenende stoffer eller reducere den for at sikre, at kontaminering i det færdige plastmateriale ikke medfører en risiko for menneskers sundhed, bør det kræves, at stoffer fremstillet af affald også har en høj renhedsgrad.

(10)

Der bør fastsættes særlige regler for renheden af stoffer af naturlig oprindelse, såkaldte UVCB-stoffer. I nogle tilfælde stammer et stof fra en del af en organisme, som ikke har fået fjernet nogen af sine bestanddele, eller det stammer fra et naturligt materiale, der kun er delvis renset, og dets fulde sammensætning kan derfor være ukendt eller variabel. I andre tilfælde, hvor det naturlige stof kan ekstraheres fra det naturlige materiale og renses yderligere, kan der derimod fremstilles et stof med en kendt kemisk sammensætning. For så vidt angår stoffer af naturlig oprindelse bør det derfor præciseres, hvordan deres identitet skal bestemmes med henblik på at anvende kravet om høj renhedsgrad. På grundlag af den seneste viden beskriver autoriteten identiteten af sådanne stoffer så detaljeret som muligt, herunder deres sammensætning, kilde og den proces, der er anvendt til at opnå dem, og specificerer så vidt muligt den ukarakteriserede fraktion. Hvis der imidlertid historisk set ikke er fremlagt en sådan detaljeret angivelse, bør stoffets navn være den afgørende faktor for identifikationen af det.

(11)

Under fremstillingen af plastmaterialer og -genstande er det ikke muligt fuldt ud at undgå produktion af afklip, skrot og andre biprodukter. Tilladelse til oparbejdning af disse biprodukter til fremstilling af plastmaterialer og -genstande kan bidrage til at reducere forekomsten af ubrugelige fremstillingsmaterialer. Hvis biprodukter kan anvendes direkte til fremstilling af plast uden yderligere processer end normal industriel praksis såsom fragmentering og regranulering, betragtes de ikke som affald. Da Kommissionens forordning (EU) 2022/1616 (9) ikke finder anvendelse på disse biprodukter, og da der kræves klarhed over, hvilke biprodukter der kan betragtes som sikre til oparbejdning, bør der fastsættes regler for at garantere sikkerheden ved deres anvendelse. Der bør derfor medtages en definition af oparbejdning for at sikre en klar afgrænsning mellem de produkter, som forordning (EU) nr. 10/2011 finder anvendelse på, og dem, som forordning (EU) 2022/1616 finder anvendelse på, og at fastsætte regler for sikker oparbejdning af disse biprodukter.

(12)

Da Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 (10) indeholder bestemmelser om reduktion af brugen af engangsplastmaterialer i kontakt med fødevarer på grund af deres miljøpåvirkning, er materialer og genstande i kontakt med fødevarer i stigende grad udformet til gentagen anvendelse. Gentagen anvendelse kan dog føre til forringelse af plastmaterialet eller -genstanden, hvilket kan føre til øget migration af bestanddele til fødevarer, som kan bringe menneskers sundhed i fare. En sådan forringelse af plastmaterialer og -genstande fremgår af forskellige tegn, f.eks. ved revner og krakeleringer i overfladen, blærer, delaminering, krympning eller anden deformation og gulfarvning eller anden permanent misfarvning eller tab af glans eller gennemsigtighed. Brugsrelaterede ændringer, såsom misfarvning forårsaget af farvestoffer fra fødevarer, herunder lycopen og curcumin, er i princippet ikke en forringelse af materialet eller genstanden. For at forhindre anvendelsen af forringede plastartikler bør fabrikanten eller en anden operatør, der er ansvarlig for markedsføringen af den endelige plastgenstand i kontakt med fødevarer, give brugerne af plastgenstande i kontakt med fødevarer oplysninger om, hvordan man kan forebygge eller bremse forringelsen og de ændringer, der tyder på en forringelse ved gentagen brug.

(13)

I henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1935/2004 skal materialer og genstande, der endnu ikke er i kontakt med fødevarer, ved markedsføringen om nødvendigt ledsages af særlige anvisninger, der skal overholdes, for at de pågældende materialer og genstande kan anvendes sikkert og korrekt. Det bør tages i betragtning, at når forordning (EF) nr. 10/2011 fastsætter begrænsninger for anvendelsen af plastgenstande, er det altid nødvendigt, at sådanne særlige anvisninger gives til forbrugerne.

(14)

I henhold til artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) nr. 10/2011 skal reglerne om migrationsgrænser i artikel 11 og 12 ikke finde anvendelse på plastlag i flerlagsmultimaterialematerialer og -genstande. Eftersom færdige flerlagsmultimaterialematerialer eller -genstande, hvor det lag, der er i direkte kontakt med fødevarer, er et plastlag, kan medføre de samme potentielle sundhedsrisici som plastmaterialer eller -genstande, bør dette lag imidlertid overholde bestemmelserne om migration i forordning (EU) nr. 10/2011. Derimod bør artikel 11 og 12 i forordning (EU) nr. 10/2011 fortsat ikke finde anvendelse på lag, der ikke er af plast, i flerlagsmultimaterialematerialer. Anden EU-lovgivning eller nationale regler kan finde anvendelse. Ikke desto mindre finder de migrationsgrænser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 10/2011, fortsat anvendelse på plastlag i materialer og genstande, der er med påtryk, coatet med et overfladebehandlingsmiddel eller er føjet sammen ved hjælp af klæbemidler.

(15)

For yderligere at præcisere virksomhedsledernes forpligtelser med hensyn til de oplysninger, de skal give de kompetente myndigheder, bør det kræves, at virksomhedslederne stiller oplysninger om sammensætningen af udgangsstoffer og dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder på hvert stadium i fremstillingsprocessen. Denne dokumentation bør også dokumentere overholdelse af reglerne om det høje renhedsniveau, der indføres ved denne forordning.

(16)

For at sikre overholdelse af forordning (EU) nr. 10/2011 skal medlemsstaterne have indført effektive kontrolforanstaltninger, herunder prøveudtagning af plastmaterialer og -genstande samt produkter fra mellemstadier af fremstillingsprocessen for plastmaterialer og -genstande. Erfaringerne viser imidlertid, at de tilsynsførende kan støde på praktiske udfordringer med at udtage prøver i visse stadier af fremstillingsprocessen på fremstillingssteder. Det bør derfor kræves, at fabrikanterne letter inspektioner ved at sikre, at de tilsynsførende kan udtage prøver på relevante stadier i fremstillingsprocessen, og at de kan udtage prøver af stoffer og (mellem-)materialer, der anvendes til fremstillingen, og som er til stede på fremstillingsstedet.

(17)

Det reelle overfladeareal/volumen-forhold for den endelige genstand i kontakt med fødevarer danner grundlag for de regler om migrationstest, der er fastsat i forordning (EU) nr. 10/2011. I nævnte forordning fastsættes det imidlertid også, at der for visse materialer og genstande skal anvendes et fast overfladeareal/volumen-forhold for at gøre det lettere at bestemme migrationen, navnlig når der testes genstande, der endnu ikke er i kontakt med fødevarer, for hvilke det ikke er muligt at bestemme det overfladeareal, der er i kontakt med fødevarer, eller for at kompensere for det forventede niveau af over- eller undervurdering af forbrugernes eksponering for bestanddele i disse materialer og genstande. I visse tilfælde kan anvendelse af et fast overfladeareal/volumen-forhold imidlertid føre til en undervurdering af forbrugernes eksponering for bestanddele i disse materialer og genstande, hvilket kan bringe menneskers sundhed i fare. Virksomhedslederne bør derfor have mulighed for at vælge det reelle overfladeareal/volumen-forhold i stedet for at være forpligtet til at anvende det faste overfladeareal/volumen-forhold, der er fastsat for disse undtagelser.

(18)

I punkt 07.04 i tabel 2 i bilag III til forordning (EU) nr. 10/2011 er der tildelt fødevaresimulatorer til ostekategorier. De nuværende tildelinger, navnlig kategori 07.04.B og 07.04.C, svarer imidlertid ikke til den almindelige fortolkning og anvendelse af udtrykkene »naturost« og »forarbejdet ost«. Mere specifikt betragtes smelteost normalt som en forarbejdet ost, mens oste, der ligner hytteoste, almindeligvis betragtes som uforarbejdede naturoste. De nuværende tildelinger følger heller ikke den terminologi, der anvendes i »FoodEx2-klassifikationen«, som autoriteten har fastlagt (11), navnlig med hensyn til umodnet (frisk) og modnet ost. De respektive kategorier bør derfor ændres for bedre at kunne klassificere naturlige og forarbejdede oste samt modnet og umodnet ost, samtidig med at der fastsættes simulatortildelinger for disse nye ostekategorier på grundlag af de eksisterende tildelinger.

(19)

For at garantere sikkerheden har virksomhedslederne behov for at modtage alle oplysninger, der er relevante for sikkerheden ved de plastmaterialer og -genstande, de fremstiller eller anvender. Forordning (EU) nr. 10/2011 kræver imidlertid kun, at den skriftlige overensstemmelseserklæring indeholder oplysninger om de anvendte stoffer eller nedbrydningsprodukter heraf, for hvilke der er fastsat restriktioner og/eller specifikationer i bilag I og II til nævnte forordning. For at øge sikkerheden yderligere bør det kræves, at overensstemmelseserklæringen også indeholder oplysninger om utilsigtet tilførte stoffer såsom urenheder og reaktionsmellemprodukter, nedbrydnings- eller reaktionsprodukter, der dannes under plastmaterialets eller -genstandens fremstillingsproces, og som kan være til stede i det færdige materiale eller den færdige genstand i kontakt med fødevarer.

(20)

Selv om stoffer, der er fremstillet af affald, kan indeholde forurenende stoffer, der er afledt af affald, og som kan bringe menneskers sundhed i fare, kræver de nuværende regler for den skriftlige overensstemmelseserklæring ikke, at det præciseres, om plastmaterialet er fremstillet af stoffer, der er fremstillet af affald. Det er derfor nødvendigt at ændre bestemmelserne om overensstemmelseserklæringen, således at fabrikanten af den endelige plastgenstand får tilstrækkelige oplysninger, der gør det muligt for fabrikanten at sikre overholdelse af kravet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1935/2004 om, at plastmaterialer og -genstande ikke må frembyde en fare for menneskers sundhed.

(21)

For at opnå sammenlignelige resultater skal laboratorierne udføre overensstemmelsestest under standardiserede testbetingelser. Desuden skal analysen af testresultaterne foretages på en konsekvent måde. Reglerne om verifikation af overensstemmelseskontrol i bilag V til forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor præciseres yderligere.

(22)

I henhold til forordning (EU) 2022/1616 skal materialer og genstande af genanvendt plast være i overensstemmelse med kapitel II, III og V i forordning (EU) nr. 10/2011. Kravet om høj renhedsgrad, der ved nærværende forordning fastsættes i kapitel II i forordning (EU) nr. 10/2011, finder anvendelse på stoffer, der anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande. Der er dog ikke behov for, at kravet om høj renhedsgrad finder anvendelse på stoffer, der er indeholdt i inputtet og forbliver i outputtet fra dekontamineringsprocessen for plastaffald, da forordning (EU) 2022/1616 sikrer, at utilsigtet kontaminering fjernes fra materialet under fremstillingen af materialer af genanvendt plast bestemt til kontakt med fødevarer i et sådant omfang, at kravene i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1935/2004 er opfyldt. For så vidt angår fremstilling af materialer og genstande af genanvendt plast bør kravet om høj renhedsgrad derfor kun gælde for stoffer, der tilsættes under genanvendelsesprocessen, og for reaktionsmellemprodukter, nedbrydningsprodukter eller reaktionsprodukter, der hidrører fra det pågældende stof. Det bør derfor præciseres yderligere i forordningen, hvilke bestemmelser i forordning (EU) nr. 10/2011 der finder anvendelse på materialer og genstande af genanvendt plast.

(23)

Ved forordning (EU) 2022/1616 er der fastsat regler for kvalitetssikringssystemer til indsamling, forbehandling, dekontaminering og genanvendelse af plastaffald. Ved nærværende forordning indføres der regler for oparbejdning af plastbiprodukter fra plastfremstilling. For yderligere at øge fødevaresikkerheden bør der fastsættes nærmere regler for god fremstillingsmæssig praksis i Kommissionens forordning (EF) nr. 2023/2006 (12) for så vidt angår oparbejdning og genanvendelse.

(24)

Plastbiprodukter, der er bestemt til oparbejdning, kan oparbejdes på et andet fremstillingssted end det, hvorfra de oprindeligt stammer. Hvis det imidlertid ikke er klart, til hvilket formål disse biprodukter vil være egnede, eller hvis de er blevet kontamineret under opbevaring eller transport fra det produktionsanlæg, hvorfra de stammer, kan oparbejdning af dem udgøre en risiko. For at forhindre enhver anvendelse af plastbiprodukter til formål, de ikke er egnede til, og kontaminering af plastbiprodukter fra det punkt, hvor de fremstilles, og indtil de oparbejdes, bør der derfor fastsættes regler i forordning (EF) nr. 2023/2006. Når sådanne biprodukter markedsføres, bør den overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) nr. 10/2011, desuden indeholde de oplysninger, der er nødvendige for deres oparbejdning, navnlig med hensyn til deres egnethed til bestemte anvendelser.

(25)

For at give operatørerne mulighed for at tilpasse sig de ændringer, der fastsættes ved nærværende forordning, bør det fastsættes, at plastmaterialer og -genstande, der er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 10/2011, som den var gældende før datoen for nærværende forordnings eller anden relevant EU-lovgivnings ikrafttræden, kan markedsføres første gang i en periode på 18 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden og forblive på markedet, indtil lagrene er opbrugt. Produktionen af færdige plastmaterialer og -genstande indebærer imidlertid typisk, at andre operatører leverer flere produkter og stoffer fra mellemstadierne i fremstillingsprocessen. Af hensyn til forbrugersikkerheden bør overgangen til fuld overholdelse af nærværende forordning ske så effektivt som muligt og med mindst mulig forsinkelse. Operatører, der fra ni måneder før udløbet af overgangsperioden på 18 måneder markedsfører mellemprodukter og stoffer, der endnu ikke er i overensstemmelse med denne forordning, bør derfor forpligtes til at underrette brugerne af disse produkter om, at de ikke kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande, der skal markedsføres efter overgangsperiodens udløb.

(26)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —