This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025D1148
Decision (EU) 2025/1148 of the European Central Bank of 2 June 2025 amending Decision (EU) 2025/222 on access by non-bank payment service providers to Eurosystem central bank operated payment systems and central bank accounts (ECB/2025/2) (ECB/2025/18)
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2025/1148 af 2. juni 2025 om ændring af afgørelse (EU) 2025/222 om adgang for betalingstjenesteudbydere uden for banksektoren til betalingssystemer, som drives af Eurosystemets centralbanker, og til centralbankkonti (ECB/2025/2) (ECB/2025/18)
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2025/1148 af 2. juni 2025 om ændring af afgørelse (EU) 2025/222 om adgang for betalingstjenesteudbydere uden for banksektoren til betalingssystemer, som drives af Eurosystemets centralbanker, og til centralbankkonti (ECB/2025/2) (ECB/2025/18)
ECB/2025/18
EUT L, 2025/1148, 10.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1148/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1148 |
10.6.2025 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2025/1148
af 2. juni 2025
om ændring af afgørelse (EU) 2025/222 om adgang for betalingstjenesteudbydere uden for banksektoren til betalingssystemer, som drives af Eurosystemets centralbanker, og til centralbankkonti (ECB/2025/2) (ECB/2025/18)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, fjerde led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, fjerde led, artikel 12.1, og artikel 22, sammenholdt med artikel 17, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er foretaget ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (2) om adgang til betalingstjenestesystemer, der drives af centralbanker, for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, herefter samlet »betalingstjenesteudbydere uden for banksektoren«. Som følge heraf er der behov for ændringer af Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) (3) (herefter »TARGET-retningslinjen«), bl.a. for at medtage betalingstjenesteudbydere uden for banksektoren blandt de enheder, der er berettiget til at deltage i TARGET. På grund af forsinkelser i nogle medlemsstater i euroområdet med hensyn til at gennemføre ændringerne af direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366 i national lovgivning har ECB's Styrelsesråd besluttet at udsætte ændringerne af TARGET-retningslinjen. Styrelsesrådet traf denne beslutning for at undgå den retlige usikkerhed, der ville være opstået, hvis betalingstjenesteudbydere uden for banksektoren havde været godkendt til at få adgang til nogle, men ikke alle Eurosystemets centralbanksystemer, herunder TARGET-komponenter. |
|
(2) |
Afgørelse (EU) 2025/222 (ECB/2025/2) fastsætter, at betalingstjenesteudbydere uden for banksektoren fra den 16. juni 2025 kan anmode om adgang til TARGET. Denne dato bør derfor udskydes til den 6. oktober 2025, som er den dato, fra hvilken ændringerne af TARGET-retningslinjen af tekniske årsager finder anvendelse. |
|
(3) |
Afgørelse (EU) 2025/222 (ECB/2025/2) fastsætter en overgangsperiode indtil den 31. december 2025 for at gøre det muligt at migrere de betalingstjenesteudbydere uden for banksektoren, der i øjeblikket er registreret som adresserbare indehavere af en virksomhedsindentifikationskode (BIC) eller tilgængelige enheder på Eurosystemets centralbankers konto, således at disse betalingstjenesteudbydere uden for banksektoren kan at blive deltagere i TARGET. Denne overgangsperiode bør forlænges som følge af udsættelsen af de relevante ændringer af TARGET-retningslinjen. En forlængelse af overgangsperioden frem til den 31. marts 2026 anses for rimelig og hensigtsmæssig for at gøre det muligt at overføre og udfase den eksisterende forbindelse til behandling af betalinger. |
|
(4) |
Da bestemmelserne i afgørelse (EU) 2025/222 (ECB/2025/2), som giver betalingstjenesteudbydere uden for banksektoren mulighed for at anmode om adgang til TARGET, finder anvendelse fra den 16. juni 2025, er det nødvendigt at ændre den pågældende afgørelse inden denne dato. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft hurtigst muligt på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(5) |
Afgørelse (EU) 2025/222 (ECB/2025/2) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringer
Afgørelse (EU) 2025/222 (ECB/2025/2) ændres som følger:
|
1) |
I artikel 2, stk. 2, ændres datoen »16. juni 2025« til »6. oktober 2025«. |
|
2) |
I artikel 3, stk. 4, ændres datoen »31. december 2025« til »31. marts 2026«. |
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main den 2. juni 2025.
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EUT L 166 af 11.6.1998, s. 45, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1998/26/oj).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2015/2366/oj).
(3) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/912 af 24. februar 2022 om en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) og om ophævelse af retningslinje ECB/2012/27 (ECB/2022/8) (EUT L 163 af 17.6.2022, s. 84, ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2022/912/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1148/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)