Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025D0337

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/337 af 20. februar 2025 om harmoniserede standarder for pyrotekniske artikler, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU

C/2025/1019

EUT L, 2025/337, 24.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/337/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/337/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/337

24.2.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/337

af 20. februar 2025

om harmoniserede standarder for pyrotekniske artikler, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU (2), formodes pyrotekniske artikler, der er i overensstemmelse med de relevante harmoniserede standarder eller de relevante dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav, jf. bilag I til nævnte direktiv.

(2)

Den 14. august 2007 fremsatte Kommissionen standardiseringsanmodning M/416 til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF (3) til Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN). I denne anmodning opfordrede Kommissionen CEN til at udarbejde standarder for fyrværkeri, der bl.a. indeholder en liste over artikler i kategori P1 (pyrotekniske artikler, bortset fra fyrværkeri og teaterfyrværkeri, som udgør en lav risiko), en liste over artikler, der ikke falder ind under denne kategori, samt en procedure eller kriterier, der afgør, hvilken artikel der henhører under kategori P1. Referencerne til de standarder, som CEN har vedtaget som svar på denne anmodning, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 12. maj 2017 ved Kommissionens meddelelse 2017/C 149/01 (4), som erstattede alle de tidligere lister, der var offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022) 3011 (5) anmodede Kommissionen CEN om en revision af eksisterende harmoniserede standarder for pyrotekniske artikler til støtte for direktiv 2013/29/EU, som erstattede og ophævede direktiv 2007/23/EF. I overensstemmelse med nævnte gennemførelsesafgørelse udløb standardiseringsmandat M/416 den 13. juni 2022.

(4)

CEN reviderede de harmoniserede standarder EN 15947-1:2015, EN 15947-2:2015, EN 15947-3:2015, EN 15947-4:2015 og EN 15947-5:2015, stadig på grundlag af standardiseringsmandat M/416, og vedtog de nye standarder EN 15947:2022-serien, del 1-5, den 5. oktober 2022. Disse nye standarder erstattede EN 15947:2015-serien (del 1-5). CEN forelagde imidlertid kun del 2-5 i EN 15947:2022-serien for Kommissionen med henblik på henvisning i Den Europæiske Unions Tidende, da del 1, som indeholder definitioner af terminologi blev anset for ikke at være en del af formodningen om overensstemmelse med nogen af de væsentlige sikkerhedskrav i direktiv 2013/29/EU.

(5)

Ved brev af 21. november 2023 informerede Kommissionen CEN om sin hensigt om ikke at henvise til standarderne EN 15947-2:2022, EN 15947-3:2022, EN 15947-4:2022 og EN 15947-5:2022 i Den Europæiske Unions Tidende, da disse standarder ikke opfylder kravene i standardiseringsanmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2022) 3011 og derfor ikke gennemfører de relevante væsentlige sikkerhedskrav i direktiv 2013/29/EU.

(6)

Eftersom CEN mener, at standarderne EN 15947-2:2022, EN 15947-3:2022, EN 15947-4:2022 og EN 15947-5:2022 erstatter eksisterende, og i øjeblikket offentliggjorte standarder (EN 15947-2:2015, EN 15947-3:2015, EN 15947-4:2015 og EN 15947-5:2015), kan disse standarder ikke længere anses for at repræsentere det aktuelle tekniske niveau og opfylde de relevante væsentlige sikkerhedskrav, også på baggrund af, at CEN bekræftede sin manglende evne til at udvikle og forelægge nye standarder i den nærmeste fremtid. Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de harmoniserede standarder EN 15947:2015-serien fra Den Europæiske Unions Tidende, da disse standarder er blevet revideret af CEN og erstattet af standard EN 15947:2022-serien.

(7)

Da definitionerne af terminologi i standarderne EN ISO 14451-1:2013, EN 15947-1:2015, EN 16256-1:2012 og EN 16261-1:2012 ikke understøtter nogen af de væsentlige sikkerhedskrav i direktiv 2013/29/EU, er det derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne til disse harmoniserede standarder fra Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Af hensyn til klarheden og gennemsigtigheden bør der offentliggøres en ny fuldstændig liste over referencer for harmoniserede standarder, der er vedtaget til støtte for direktiv 2013/29/EU, og som opfylder de krav, de har til formål at dække, i én retsakt.

(9)

Meddelelse 2017/C 149/01 bør derfor ophæves.

(10)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for den pågældende standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(11)

De harmoniserede standarder, der er vedtaget som svar på standardiseringsanmodningerne, kan gøres til genstand for anmodninger om aktindsigt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (6). I sin dom af 5. marts 2024 i sag C-588/21 P (7), Public.Resource.Org og Right to Know mod Kommissionen m.fl., anerkendte Domstolen, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, som begrunder udbredelsen af harmoniserede standarder.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Referencerne for de harmoniserede standarder for pyrotekniske artikler, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2013/29/EU og opført i bilag I til nærværende afgørelse, offentliggøres hermed i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2

Meddelelse 2017/C 149/01 ophæves.

Den finder dog fortsat anvendelse på referencerne for de harmoniserede standarder, der er opført i bilag II til denne afgørelse, indtil den 24. marts 2025.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1025/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 27, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/29/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF af 23. maj 2007 om markedsføring af pyrotekniske artikler (EUT L 154 af 14.6.2007, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2007/23/oj).

(4)  Kommissionen meddelelse 2017/C 149/01 i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (EUT C 149 af 12.5.2017, s. 1).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022) 3011 af 12. maj 2022 om en standardiseringsanmodning til Den Europæiske Standardiseringsorganisation for så vidt angår pyrotekniske artikler til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1049/oj).

(7)  Domstolens dom af 5. marts 2024, Public.Resource.Org og Right to Know mod Kommissionen m.fl., C-588/21 P, ECLI:EU:C:2024:201.


BILAG I

Nr.

Reference for standarden

1.

EN ISO 14451-2:2013

Pyrotekniske artikler — Pyrotekniske artikler til køretøjer — Del 2: Prøvningsmetoder (ISO 14451-2:2013)

2.

EN ISO 14451-3:2013

Pyrotekniske artikler — Pyrotekniske artikler til køretøjer — Del 3: Mærkning (ISO 14451-3:2013)

3.

EN ISO 14451-4:2013

Pyrotekniske artikler — Pyrotekniske artikler til køretøjer — Del 4: Krav til mikro gasgeneratorer (ISO 14451-4:2013)

4.

EN ISO 14451-5:2013

Pyrotekniske artikler — Pyrotekniske artikler til køretøjer — Del 5: Krav til og kategorisering af gasgeneratorer til airbags (ISO 14451-5:2013)

5.

EN ISO 14451-6:2013

Pyrotekniske artikler — Pyrotekniske artikler til køretøjer — Del 6: Krav til og kategorisering af airbagmoduler (ISO 14451-6:2013)

6.

EN ISO 14451-7:2013

Pyrotekniske artikler — Pyrotekniske artikler til køretøjer — Del 7: Krav til og kategorisering af selestrammere (ISO 14451-7:2013)

7.

EN ISO 14451-8:2013

Pyrotekniske artikler — Pyrotekniske artikler til køretøjer — Del 8: Krav til og kategorisering af tændingsanordninger (ISO 14451-8:2013)

8.

EN ISO 14451-9:2013

Pyrotekniske artikler — Pyrotekniske artikler til køretøjer — Del 9: Krav til og kategorisering af aktuatorer (ISO 14451-9:2013)

9.

EN ISO 14451-10:2013

Pyrotekniske artikler — Pyrotekniske artikler til køretøjer — Del 10: Krav til og kategorisering af halvfabrikata (ISO 14451-10:2013)

10.

EN 16256-2:2012

Pyrotekniske artikler — Teaterfyrværkeri — Del 2: Kategorier af teaterfyrværkeri

11.

EN 16256-3:2012

Pyrotekniske artikler — Teaterfyrværkeri — Del 3: Krav til konstruktion og ydeevne

12.

EN 16256-4:2012

Pyrotekniske artikler — Teaterfyrværkeri — Del 4: Minimumkrav til mærkning og brugervejledning

13.

EN 16256-5:2012

Pyrotekniske artikler — Teaterfyrværkeri — Del 5: Prøvningsmetoder

14.

EN 16261-2:2013

Pyrotekniske artikler — Fyrværkeri i kategori 4 — Del 2: Krav

15.

EN 16261-3:2012

Pyrotekniske artikler — Fyrværkeri i kategori 4 — Del 3: Prøvningsmetoder

16.

EN 16261-4:2012

Pyrotekniske artikler — Fyrværkeri i kategori 4 — Del 4: Minimumkrav til mærkning og brugervejledning


BILAG II

Nr.

Reference for standarden

1.

EN ISO 14451-1:2013

Pyrotekniske artikler — Pyrotekniske artikler til køretøjer — Del 1: Terminologi (ISO 14451-1:2013)

2.

EN 15947-1:2015

Pyrotekniske artikler — Fyrværkeri, kategori F1, F2 og F3 — Del 1: Terminologi

3.

EN 15947-2:2015

Pyrotekniske artikler — Fyrværkeri, kategori F1, F2 og F3 — Del 2: Fyrværkerikategorier og -typer

4.

EN 15947-3:2015

Pyrotekniske artikler — Fyrværkeri, kategori F1, F2 og F3 — Del 3: Minimumkrav til mærkning

5.

EN 15947-4:2015

Pyrotekniske artikler — Fyrværkeri, kategori F1, F2 og F3 — Del 4: Prøvningsmetoder

6.

EN 15947-5:2015

Pyrotekniske artikler — Fyrværkeri, kategori F1, F2 og F3 — Del 5: Krav til konstruktion og ydeevne

7.

EN 16256-1:2012

Pyrotekniske artikler — Teaterfyrværkeri — Del 1: Terminologi

8.

EN 16261-1:2012

Pyrotekniske artikler — Fyrværkeri i kategori 4 — Del 1: Terminologi


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/337/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top