32024R3024

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
Forordning - 2024/3024 - EN - EUR-Lex

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 32024R3024

Help

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3024 af 27. november 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 for så vidt angår indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber (EØS-relevant tekst)

PE/31/2024/REV/1

EUT L, 2024/3024, 6.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/3024/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/3024/oj

HTML

PDF - authentic OJ

e-signature

How to verify the authenticity of the Official Journal

Den Europæiske Unions
Tidende

L-udgaven

2024/3024

6.12.2024

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/3024

af 27. november 2024

om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 for så vidt angår indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 (2) indførte ottende miljøhandlingsprogram og bekræftede, at overvågning, herunder gennem levering af pålidelige oplysninger vedrørende miljøændringer, er af stor betydning for udformningen af en effektiv politik, for gennemførelsen af en sådan politik med henblik på at opfylde Unionens miljømæssige mål og for myndiggørelse af borgerne. Der bør udvikles instrumenter såsom miljøøkonomiske regnskaber med henblik på at øge den almindelige bevidsthed om konsekvenserne af socioøkonomiske aktiviteter for miljøet og miljøets bidrag til økonomien og velfærden.

(2)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 (3) skal Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af nævnte forordning og, hvis det er relevant, tage hensyn til resultaterne af de pilotundersøgelser, der er omhandlet i nævnte forordning, med henblik på at foreslå indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber såsom miljørelaterede overførsler (subsidier), skovregnskaber og regnskaber over økosystemtjenester.

(3)	De nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber skal bidrage direkte til Unionens miljøpolitikprioriteter som fastsat i bl.a. ottende miljøhandlingsprogram.

(4)

De Forenede Nationers Statistiske Kommission vedtog de centrale rammer for det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem (SEEA) som international statistisk standard på 43. samling i februar 2012 og SEEA for økosystemregnskaber (SEEA EA), kapitel 1-7, der beskriver regnskabssystemet og de fysiske regnskaber, på 52. samling i marts 2021. De nye moduler, som er indført ved denne forordning, er i overensstemmelse med de centrale rammer for SEEA og SEEA EA. Derudover har SEEA indført det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem for vand (SEEA-Water), som understøtter de centrale rammer for SEEA.

(5)

For at Unionen kan varetage sine opgaver i henhold til traktaterne og folkeretten, navnlig opgaver vedrørende miljø, bæredygtighed og klimaændringer, bør den have relevante, omfattende og pålidelige oplysninger. Evidensbaseret beslutningstagning kræver statistikker, der opfylder høje kvalitetskrav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (4). Det er endvidere nødvendigt, at Kommissionen (Eurostat) fremlægger de indsamlede data på en mere tilgængelig og brugervenlig måde og samtidig fremmer disse data aktivt.

(6)

For at opfylde målet om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 er det afgørende at tilpasse alle EU-retsakter og -processer til Unionens langsigtede miljø- og klimamål som fastsat i den europæiske grønne pagt, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5) og Fit for 55-pakken. Flere EU-retsakter kræver allerede nøje overvågning af tendenser og dermed yderligere og mere præcise data. I den forbindelse er det afgørende at indsamle relevante og detaljerede data fra medlemsstaterne om deres miljøinvesteringer for at sikre, at Unionen er godt på vej til at opfylde målene i den europæiske grønne pagt. Af alle disse grunde skal systemet for europæiske miljøøkonomiske regnskaber udvikles til et omfattende værktøj, der giver væsentlige supplerende data til overvågning af gennemførelsen af Unionens miljølovgivning og miljøpolitiske beslutningstagning.

(7)

I ottende EU-miljøhandlingsprogram opfordres der til hurtigst muligt at fastlægge en bindende EU-ramme for overvågning af og rapportering om medlemsstaternes fremskridt hen imod udfasning af subsidier til fossile brændstoffer ud fra en aftalt metode og fastsætte en frist på EU-plan samt nationalt, regionalt og lokalt plan for udfasning af sådanne subsidier i overensstemmelse med ambitionen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC, som er det langsigtede temperaturmål, der er fastsat i Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. I den forbindelse bør Kommissionen lægge særlig vægt på det emne i sit program for pilot- og gennemførlighedsundersøgelser og vurdere kvaliteten af de tilgængelige data om energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer. Kommissionen bør, hvis det er relevant, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag med henblik på at indføre et modul om energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer, i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

(8)

Vand er en ressource af afgørende betydning, og derfor er det nødvendigt at sikre bæredygtig forvaltning af denne ressource og at forstå dens forhold til økonomisk aktivitet. Kommissionen bør derfor vurdere kvaliteten af de tilgængelige data om vand og, hvis det er relevant, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag med henblik på at indføre et modul om vand i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

(9)

Tilpasning er et nøgleelement i den langsigtede globale indsats over for klimaændringer. Det er nødvendigt at adressere de voksende klimarelaterede sundhedsrisici, herunder hyppigere og mere intense hedebølger, naturbrande og oversvømmelser, fødevare- og vandsikkerhed og sikkerhedstrusler samt fremkomsten og spredningen af smitsomme sygdomme. De negative virkninger af klimaændringer kan potentielt overstige medlemsstaternes tilpasningskapacitet. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor forbedre deres tilpasningskapacitet, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer som fastsat i artikel 7 i Parisaftalen samt maksimere de gensidige fordele i samspillet med andre politikker og retsakter. I henhold til forordning (EU) 2021/1119 skal medlemsstaterne vedtage omfattende nationale tilpasningsstrategier og -planer, som bygger på solide klimaændrings- og sårbarhedsanalyser, fremskridtsvurderinger og -indikatorer og med udgangspunkt i den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige dokumentation. Da det er nødvendigt at overvåge fremskridtene hen imod tilpasning til klimaændringer, bør Kommissionen vurdere kvaliteten af de tilgængelige data om tilpasning til klimaændringer. På grundlag af de opnåede resultater bør Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag med henblik på at indføre et modul om tilpasning til klimaændringer i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

(10)

Tab af biodiversitet er blandt de vigtigste sårbarheder, som økonomierne står over for, sammen med og forstærket af klimaændringerne. Biodiversitet er afgørende for fødevaresikring, menneskers trivsel og samfunds og økonomiers generelle modstandsdygtighed. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor styrke deres reaktion på biodiversitetskrisen i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser inden for den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, der blev vedtaget på femtende møde i partskonferencen under De Forenede Nationers konvention om den biologiske mangfoldighed.

(11)

Økosystemregnskaber som middel til at fremlægge data om økosystemaktivers udstrækning og tilstand og de tjenester, som de yder til samfundet og økonomien, har til formål at værdiansætte naturen og dermed gøre det muligt at tage bedre højde for omkostningerne for naturen. Formålet med at fastsætte pengeværdier bør være at øge synligheden af omkostningerne ved ikke at handle og at bistå Unionen med at opfylde dens miljømål. For i tilstrækkelig grad at forberede indførelsen af indberetningskrav om økosystemtjenesters pengeværdier bør der forud herfor foretages pilot- og gennemførlighedsundersøgelser under hensyntagen til de relevante internationale standarder. Disse undersøgelser bør bl.a. tage sigte på at undersøge de pengeværdier, der skal indberettes, forholdet mellem disse værdier og ændringerne i den eksisterende ydelse og anvendelse af økosystemtjenester, de potentielle politikanvendelser af resultaterne af de forskellige skønsmetoder, de betingelser, hvorpå skønnene kan aggregeres indbyrdes og med andre nationalregnskabsaggregater, og det mest velegnede format for indberetningsskemaer. For at kunne opnå de tilsigtede virkninger fuldt ud bør Kommissionen foretage en vurdering af de metodologiske muligheder og gennemførligheden af pengemæssig måling af økosystemtjenester under hensyntagen til SEEA EA. På grundlag af de opnåede resultater bør det være muligt for Kommissionen at fremsætte et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 med henblik på at medtage de pengemæssige økosystemregnskaber.

(12)

I sine konklusioner af 6. november 2020 om europæiske statistikker tilskyndede Rådet det europæiske statistiske system til at imødekomme de nye informationsbehov i forbindelse med den europæiske grønne pagt, herunder for så vidt angår gennemgangen og udvidelsen af programmet for europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

(13)

I oktober 2019 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret særberetning nr. 16/2019 med titlen »De europæiske miljøøkonomiske regnskaber: Nytteværdien for de politiske beslutningstagere kan forbedres«. I nævnte beretning påpeges behovet for mere fuldstændige data om skove og økosystemer og for fuldstændig gennemførelse af skovregnskaber.

(14)

Kommissionen (Eurostat) og de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er ansvarlige for at udarbejde miljøøkonomiske regnskaber, bør bestræbe sig på løbende at udvide dækningen og forbedre kvaliteten af de statistiske data, der understøtter overvågningen og evalueringen af Unionens fremskridt med hensyn til at gennemføre lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages inden for rammerne af Fit for 55-pakken og i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, forordning (EU) 2021/1119, genopretnings- og resiliensfaciliteten oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (6) og andre relevante retsakter samt i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, samtidig med at internationale statistiske standarder udviklet af De Forenede Nationer og andre organer tages i betragtning.

(15)

Siden 2011 har de europæiske miljøøkonomiske regnskaber tilvejebragt data og statistikker af høj kvalitet til støtte for evidensbaseret politikudformning på områderne for den europæiske grønne pagt og andre EU-politikker. Det er af afgørende betydning at offentliggøre og fremlægge disse data og statistikker på en måde, der er forståelig og tilgængelig for alle brugere. Kommissionen (Eurostat) bør udvikle og vedligeholde en statistisk dataportal, der opsummerer nøgleindikatorerne fra miljøøkonomiske regnskaber på en brugervenlig måde. Adgangen til dataportalen bør være offentlig og gratis. Den statistiske dataportal bør sigte mod at forbedre udbredelsen og formidlingen af europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Den bør heller ikke gribe ind i de forvaltningsmekanismer, der er etableret til rapportering og overvågning af fremskridt hen imod specifikke EU-initiativers mål, f.eks. målene for ottende miljøhandlingsprogram.

(16)

For at sikre fleksibilitet og mindske den administrative byrde for respondenterne, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende andre relevante kilder, metoder og innovative tilgange som f.eks. jordobservation (Copernicustjenester). Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og give nærmere oplysninger om kvaliteten af disse tilgange.

(17)

Medlemsstaterne bør kunne modtage finansiel støtte til modernisering og forbedring af miljøstatistikkers kvalitet og aktualitet og til gennemførelse af pilot- og gennemførlighedsundersøgelser fra programmet for det indre marked oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 (7). I forbindelse med efterfølgende flerårige finansielle rammer bør der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med reglerne i det gældende europæiske statistiske program omhandlet i forordning (EF) nr. 223/2009.

(18)	Da Unionen består af 27 medlemsstater, er det hensigtsmæssigt at henvise til »EU-27«.

(19)	Den liste over mulige fremtidige europæiske miljøøkonomiske regnskaber, der er anført i forordning (EU) nr. 691/2011, skal ajourføres for at bringe den i overensstemmelse med Unionens nuværende politikprioriteter.

(20)	Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS 95) er blevet erstattet af det europæiske nationalregnskabssystem 2010 (ENS 2010), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (8).

(21)	ENS 2010 indeholder en referenceramme for fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler for udarbejdelse af medlemsstaternes regnskaber med henblik på Unionens statistiske behov.

(22)

Kommissionen bør i tæt samarbejde med medlemsstaterne offentliggøre en metodehåndbog, som indeholder supplerende vejledning om udarbejdelse af de miljøøkonomiske regnskaber i de forskellige moduler, som er indført ved denne forordning. Håndbogen bør indeholde retningslinjer for beregning af skovregnskabsområder, f.eks. årlig nettotilvækst i tømmertræ fra levende træbeholdning, eller beregning af økosystemtilførselstjenester, f.eks. bidraget til den globale klimaregulering fra reduktionen af drivhusgaskoncentrationer. Håndbogen bør offentliggøres efter denne forordnings ikrafttræden.

(23)

Modvirkning af klimaændringer, herunder relaterede investeringer, er absolut nødvendig for at nå målet om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050. Kommissionen (Eurostat) bør begynde regelmæssigt at levere data og statistikker, som er udarbejdet på grundlag af relevante data, der er tilgængelige fra modulerne for miljøøkonomiske regnskaber og, hvis det er relevant, fra andre datakilder. Disse data bør være opdelt pr. medlemsstat og dække alle økonomiske sektorer, der er relevante for modvirkning af klimaændringer.

(24)

For at tage hensyn til den miljømæssige, økonomiske og tekniske udvikling, hvor det er nødvendigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere forordning (EU) nr. 691/2011 ved at yde metodologisk vejledning og ændre bilag I-IX til nævnte forordning for så vidt angår listen over de områder, for hvilke der skal udarbejdes og indberettes data, navnlig bilag V, afdeling 3, for at medtage områder vedrørende andre investeringer i modvirkning af klimaændringer. Kommissionen bør sikre, at dens delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (9). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(25)

Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der inden for en nærmere fastsat periode indrømmer medlemsstaterne fravigelser, såfremt det er nødvendigt at foretage større ændringer af deres nationale statistiske systemer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(26)

Målet for denne forordning, nemlig indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber i den retlige ramme for europæiske statistikker om miljøøkonomiske regnskaber, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af sammenhæng og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(27)	Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt.

(28)	Forordning (EU) nr. 691/2011 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 691/2011 foretages følgende ændringer:

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges fælles rammer for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber med henblik på udarbejdelse af miljøøkonomiske regnskaber som satellitregnskaber til det europæiske nationalregnskabssystem 2010 (ENS 2010), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (*1), ved at fastlægge metodologi, fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, som skal benyttes til opstilling af miljøøkonomiske regnskaber.

Denne forordning bidrager også til at tilvejebringe pålidelige oplysninger om de vigtigste udviklingstendenser for, belastninger på og faktorer bag miljøændringer og støtter derved overvågning og evaluering af Unionens fremskridt med hensyn til at opfylde sine miljømål, der er fastsat i EU-retten, samt sine internationale miljøforpligtelser.

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).« "

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

»7)	»skovregnskaber«: aktivkonti over skovressourcer bestående af træbevoksede arealer og tømmertræ på træbevoksede arealer samt regnskaber for økonomiske aktiviteter vedrørende skovbrug og skovning

8)	»miljøsubsidier og lignende overførsler«: løbende overførsler og kapitaloverførsler som omhandlet i ENS 2010, som har til formål at understøtte aktiviteter, der beskytter miljøet og værner om naturressourcer og dertil knyttede produkter

9)	»økosystemregnskaber«: et sæt regnskaber, der har til formål at tilvejebringe konsistente oplysninger om økosystemers udstrækning og tilstand og om strømmene af tjenester fra økosystemer til det socioøkonomiske system.«

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

I stk. 1 tilføjes følgende litraer:

»g)	et modul for skovregnskaber, jf. bilag VII

h)	et modul for regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler, jf. bilag VIII

i)	et modul for økosystemregnskaber, jf. bilag IX.«

Stk. 3 affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9, hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til den miljømæssige, økonomiske og tekniske udvikling, med henblik på at:

a)	supplere denne forordning ved at yde metodologisk vejledning

b)	ændre bilag I-VI, hvad angår de i stk. 2, litra c), d) og e), nævnte oplysninger

ændre bilag VII, VIII og IX, hvad angår de i stk. 2, litra c), d) og e), nævnte oplysninger, forudsat at

i)	listen over områder, jf. stk. 2, litra c), kun ændres med op til fire områder for hvert bilag hvert tredje år, og

ii)	de i stk. 2, litra d), nævnte oplysninger kun ændres for at fastsætte det første referenceår og indberetningshyppighed og -frister for eventuelle tilføjede områder.

Kommissionen sikrer ved udøvelsen af sine beføjelser i henhold til dette stykke, at dens delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne væsentlige yderligere byrder. Kommissionen begrunder sine delegerede retsakter behørigt.«

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)	Overskriften affattes således: »Pilot- og gennemførlighedsundersøgelser«.

Stk. 1 affattes således:

»1. Kommissionen udarbejder et program for pilot- og gennemførlighedsundersøgelser, som medlemsstaterne gennemfører på frivillig basis for at forbedre indberetningen og datakvaliteten, udarbejde lange tidsserier og udvikle metodologi. Programmet skal omfatte pilotundersøgelser, der skal afprøve de nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber. Kommissionen lægger i forbindelse med udarbejdelsen af programmet særlig vægt på moduler, der tilvejebringer data om energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer, og sikrer, at medlemsstaterne og respondenterne ikke pålægges yderligere administrative eller økonomiske byrder.«

Følgende stykke tilføjes:

»3. Ud over programmet for pilot- og gennemførlighedsundersøgelser foretager Kommissionen (Eurostat) senest den 27. juni 2026 i samarbejde med medlemsstaterne en vurdering af de metodologiske muligheder og gennemførligheden af pengemæssig værdiansættelse, mulige indberetningsværdier, hvis disse værdier mangler, og mulige alternative målemetoder for regnskaber over økosystemtjenester under hensyntagen til de internationale standarder i det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem — økosystemregnskaber (SEEA EA). På grundlag af resultaterne af vurderingen og undersøgelserne kan Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning med henblik på at medtage de pengemæssige økosystemregnskaber.«

I artikel 5, stk. 2, foretages følgende ændringer:

Følgende litra tilføjes:

»d)	andre relevante kilder, metoder eller innovative tilgange, for så vidt de gør det muligt at udarbejde miljøøkonomiske regnskaber, der er sammenlignelige og opfylder de gældende specifikke kvalitetskrav.«

Følgende afsnit tilføjes:

»Medlemsstater, som beslutter at benytte de kilder, metoder eller innovative tilgange, der er omhandlet i litra d), underretter Kommissionen (Eurostat) hurtigst muligt og inden udgangen af det år, der går forud for indførelsen af metoden, og giver nærmere oplysninger om kvaliteten af de indhentede data.«

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Fravigelser

1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, med henblik på at indrømme medlemsstaterne fravigelser, såfremt det er nødvendigt at foretage større ændringer af deres nationale statistiske systemer. Der kan indrømmes fravigelser fra bilagene i den deri nævnte overgangsperiode. Der kan også indrømmes fravigelser fra de gennemførelsesforanstaltninger og delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning. Disse fravigelser kan indrømmes for en maksimal varighed af to år. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 11, stk. 2.

Dette stykkes første afsnit finder ikke anvendelse på ændringer som følge af ændringer i klassifikationer og nomenklaturer eller ændringer af regnskabsrammer for nationale og regionale regnskaber i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 549/2013.

2. Med henblik på at opnå en fravigelse fra bilag VII, VIII og IX i henhold til stk. 1 indgiver den berørte medlemsstat en behørigt begrundet anmodning herom til Kommissionen senest den 27. december 2026. Med henblik på at opnå en fravigelse i henhold til stk. 1 fra gennemførelsesforanstaltninger eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning, som træder i kraft efter den 26. december 2024, indgiver den pågældende medlemsstat en behørigt begrundet anmodning herom til Kommissionen inden for tre måneder fra datoen for den pågældende foranstaltnings eller retsakts ikrafttræden.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Finansiering

1. Med henblik på gennemførelsen af denne forordning yder Unionen finansiel støtte fra programmet for det indre marked, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 (*2), til de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, til:

a)	udvikling af metodologier til statistikker i henhold til nærværende forordning, herunder medlemsstaters deltagelse i de repræsentative pilot- og gennemførlighedsundersøgelser, der er omhandlet i artikel 4

b)	forbedring af regnskabers statistiske kvalitet, navnlig med henblik på udvikling eller forbedring af processer, herunder digitalt baserede løsninger, der har til formål at udarbejde statistikker af højere kvalitet

c)	forbedring af regnskabers aktualitet og mindskelse af den administrative byrde og indberetningsbyrden.

2. Størrelsen af Unionens finansielle bidrag i henhold til denne artikel fastsættes i overensstemmelse med reglerne for programmet for det indre marked som led i den årlige budgetprocedure, forudsat at der er midler til rådighed. Budgetmyndigheden fastsætter hvert år den disponible bevilling.

3. Med henblik på gennemførelsen af denne forordning kan der også stilles et finansielt bidrag til rådighed for de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, fra andre af Unionens gældende finansielle programmer i overensstemmelse med reglerne for disse programmer.

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).« "

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 3 og 4, og artikel 10, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 11. august 2011. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 3, stk. 3 og 4, og artikel 10 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3 eller 4, eller artikel 10 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

Statistisk dataportal for miljøøkonomiske regnskaber (»resultattavle«)

1. Kommissionen (Eurostat) opretter en statistisk dataportal for miljøøkonomiske regnskaber (»resultattavle«), som sammenfatter nøgleindikatorerne fra miljøøkonomiske regnskaber på en brugervenlig og interaktiv måde.

Dataportalen skal vise de data, som medlemsstaterne indgiver i hvert af de moduler, der er beskrevet i denne forordning, og data om investeringer i modvirkning af klimaændringer, jf. artikel 10, stk. 4.

2. Dataportalen skal være i drift senest den 31. december 2024 og ajourføres af Kommissionen (Eurostat) en gang om året. Dataportalen gøres offentligt tilgængelig på Eurostats websted.«

10)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

Stk. 2, første led, affattes således:

»—	om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber, f.eks. vandregnskaber (kvantitative og kvalitative), regnskaber for ressourceforvaltningsudgifter, subsidier eller støtteforanstaltninger, der kan være miljøskadelige, samt affaldsregnskaber«.

Følgende stykker tilføjes:

»Senest den 31. december 2024 og derefter mindst hvert andet år udsender Kommissionen (Eurostat) en digital publikation, der indeholder data og statistikker om modvirkning af klimaændringer, herunder investeringer, udarbejdet på grundlag af de relevante data, der er tilgængelige fra modulerne for miljøøkonomiske regnskaber og, hvis det er relevant, fra andre datakilder.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 med henblik på, hvis det er relevant, at ændre bilag V, afdeling 3, for at medtage områder vedrørende andre investeringer i modvirkning af klimaændringer. De data, der indgår i den digitale publikation, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, skal indeholde en opdeling af disse data pr. medlemsstat, herunder om investeringer, og dække alle økonomiske sektorer og aktiviteter.

Senest den 27. december 2026 vurderer Kommissionen kvaliteten af de tilgængelige data om energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer, om tilpasning til klimaændringer og om vand og forelægger, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber for energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer, tilpasning til klimaændringer, herunder udgifter hertil, og vandregnskaber.«

11)	I bilag IV, afdeling 3, første afsnit, udgår ottende led.

12)	Alle henvisninger til »EU-28« og »ENS 95« erstattes af henholdsvis »EU-27« og »ENS 2010« i hele teksten og samtlige bilag.

13)	Bilag VII, VIII og IX tilføjes i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Fra den 1. januar 2025 skal de data om miljøbeskyttelsesoverførsler, der er modtaget eller betalt, og som tidligere er indgivet i henhold til bilag IV, forelægges i henhold til bilag VIII.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 11), finder anvendelse fra den 1. januar 2025.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 27. november 2024.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

BÓKA J.

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 10.4.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 5.11.2024.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 192 af 22.7.2011, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

(9) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

BILAG

»BILAG VII

MODUL FOR SKOVREGNSKABER

Afdeling 1

MÅL

I skovregnskaber registreres og fremlægges data om skovressourcer og økonomiske aktiviteter i skovbrugs- og skovningssektoren på en måde, der er fuldt ud forenelig med de data, der indberettes i henhold til ENS 2010. Skovregnskaber indeholder supplerende oplysninger og anvendelsesbegreber, der er tilpasset den særlige karakter af skove og af skovbrugs- og skovningssektoren.

I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere med henblik på skovregnskaber.

Afdeling 2

DÆKNING

Skovregnskaber registrerer beholdninger og strømme af skovressourcer (træbevoksede arealer og tømmertræ) og økonomiske aktiviteter i skovbrugs- og skovningssektoren, herunder produktion af rundtømmer og udvinding og indsamling af vildtvoksende skovprodukter, som ikke er træ.

Afdeling 3

LISTE OVER OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder skovregnskaber for de områder, der er beskrevet i denne afdeling.

Aktivkonti over træbevoksede arealer og tømmertræ. Skovbevoksede arealer defineres som summen af følgende tre litraer:

skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning: skov, hvor eventuelle miljømæssige, sociale eller økonomiske begrænsninger ikke i nævneværdig grad påvirker den løbende eller potentielle træforsyning. Disse begrænsninger kan være indført ved retsregler eller bestyrerens eller ejerens beslutninger eller af andre årsager

skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning:, al skov, der ikke anses for at være tilgængelig med henblik på træforsyning i overensstemmelse med litra a). Dette er skov, hvor miljømæssige, sociale, økonomiske eller retlige begrænsninger forhindrer træforsyning i større skala. Det omfatter i) skov med retlige begrænsninger eller begrænsninger som følge af andre politiske beslutninger, der helt udelukker eller stærkt begrænser træforsyning af grunde som f.eks. miljø- eller biodiversitetsbevarelse (beskyttelsesskov, nationalparker, naturreservater og andre beskyttede områder som f.eks. områder af særlig miljømæssig, videnskabelig, historisk, kulturel eller åndelig interesse), og ii) skov, hvor den fysiske produktivitet eller trækvaliteten er for lav, eller hvor omkostningerne ved hugst og transport er for høje til at berettige træhugst, bortset fra lejlighedsvis hugst til eget endeligt forbrug

c)	øvrige træbevoksede arealer.

»Skov« defineres som arealer på over 0,5 hektar, som er bevokset med træer med en højde på over 5 meter og med et kronedække på mindst 10 % eller træer, der kan nå de tærskler på stedet. Det omfatter ikke arealer, der overvejende anvendes til landbrug, eller træer i byområder, såsom parker, alléer og haver.

»Øvrige træbevoksede arealer« defineres som arealer, der ikke er klassificeret som skov, og som dækker mere end 0,5 hektar, med træer med en højde på over 5 meter og med et kronedække på 5-10 % eller træer, der kan nå de tærskler på stedet, eller med et samlet dække af krat, buske og træer på over 10 %. Det omfatter ikke arealer, der overvejende anvendes til landbrug, eller træer i byområder, såsom parker, alléer og haver.

»Årlig nettotilvækst i tømmertræ« defineres som den gennemsnitlige årlige stigning i mængden af levende træer minus den gennemsnitlige årlige dødelighed.

»Bortfjernelse« defineres som mængden af alle træer, levende eller døde, der fældes og fjernes fra skove, øvrige træbevoksede arealer eller andre fældningssteder. Det omfatter usolgt rundtræ, som er opstablet langs en skovvej. Det omfatter også naturlige tab, der genvindes, bortfjernelse i løbet af året af træer fældet i en tidligere periode, bortfjernelse af træ uden stamme (f.eks. stubbe og grene) og bortfjernelse af træer, der er dræbt eller beskadiget af naturlige årsager (benævnt naturlige tab), f.eks. ild, vind, insekter og sygdomme. Det omfatter ikke biomasse, som ikke er træ, eller træ, der efterlades i skoven og ikke bortfjernes i løbet af året, f.eks. stubbe, grene, trætoppe og fældningsrester (hugstaffald).

»Uoprettelige tab« defineres som fældningsrester og alle omkuldblæste træer, der ikke kan fjernes fra skoven, og tømmertræ, der er gået tabt i skovbrande.

Økonomiske regnskaber til indberetning af økonomiske aktiviteter i skovbrugs- og skovningssektoren. Skovbrugs- og skovningssektoren defineres som alle lokale faglige enheder, der udfører aktiviteter, som er klassificeret i NACE rev. 2, hovedgruppe A02.

Følgende områder indberettes i henhold til definitionerne i ENS 2010:

—	produktion

—	heraf: produktion til eget endeligt forbrug

—	forbrug i produktionen

—	bruttoværditilvækst

—	forbrug af fast realkapital

—	andre produktionsskatter

—	andre produktionssubsidier

—	aflønning af ansatte

—	faste bruttoinvesteringer og anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikkeproducerede aktiver

—	forandringer i beholdninger

—	kapitaloverførsler.

Medlemsstaterne indberetter antal beskæftigede i skovbrugs- og skovningssektoren i tusind årsværk som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 (*1).

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

Statistikker udarbejdes og indberettes hvert år.

Statistikker indberettes inden for 21 måneder efter udgangen af referenceåret.

Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, skøn over EU-totalerne for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er angivet i punkt 2.

Det første referenceår er 2023.

Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2022 frem til det første referenceår.

Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen indgiver medlemsstaterne årlige data for årene n–2, n–1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data for årene fra 2022 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indgive alle foreliggende data for årene før 2022.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

For de i afdeling 3 anførte områder indberettes følgende data:

træbevoksede arealer opdelt efter:

—	skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning

—	skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning

—	øvrige træbevoksede arealer.

Hver af disse kategorier opdeles yderligere efter:

—	primoareal ved referenceårets begyndelse

—	skovrejsning og andre forøgelser

—	skovrydning og andre reduktioner

—	statistisk omklassificering

—	ultimoareal ved referenceårets udgang.

Data indberettes i tusind hektar

mængde af tømmertræ opdelt efter:

—	skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning

—	skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning

—	øvrige træbevoksede arealer.

Skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning, opdeles yderligere efter:

—	primobeholdning ved referenceårets begyndelse

—	nettotilvækst

—	bortfjernelse

—	uoprettelige tab

—	statistisk omklassificering

—

saldopost

—	ultimobeholdning ved referenceårets udgang.

Skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning, og øvrige træbevoksede arealer opdeles yderligere efter:

—	primobeholdning ved referenceårets begyndelse

—	bortfjernelse

—	andre forandringer (mellem primo- og ultimobeholdning)

—	ultimobeholdning ved referenceårets udgang.

Data indberettes med bark i tusind m3

værdi af tømmertræ opdelt efter:

—	skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning

—	skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning

—	øvrige træbevoksede arealer.

Skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning, opdeles yderligere efter:

—	primobeholdning ved referenceårets begyndelse

—	nettotilvækst

—	bortfjernelse

—	uoprettelige tab

—	omvurdering

—	statistisk omklassificering

—

saldopost

—	ultimobeholdning ved referenceårets udgang.

Skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning, og øvrige træbevoksede arealer opdeles yderligere efter:

—	primobeholdning ved referenceårets begyndelse

—	bortfjernelse

—	andre forandringer (mellem primo- og ultimobeholdning)

—	ultimobeholdning ved referenceårets udgang.

Data angives i millioner national valuta

for økonomiske regnskaber indberettes den i afdeling 3 omhandlede produktion efter følgende opdeling, idet produkter defineres i henhold til den aktivitetstilknyttede produktklassifikation udgave 2.1:

—	levende skovtræplanter (produkt 02.10.11) og frø af skovtræer (produkt 02.10.12)

—	skovtræer defineret som nettotilvækst i tømmertræ i dyrkede skove (produkt 02.10.30)

—

ubearbejdet træ (produkt 02.20.1), herunder salg af tømmertræ fra uopdyrkede skove, der omfatter følgende poster, som indberettes i to særskilte rækker:

i)	brænde (produkt 02.20.14 og 02.20.15)

ii)	kævler, dvs. summen af kævler af nåletræ (produkt 02.20.11), kævler af andet træ end nåletræ, undtagen af tropiske træsorter (produkt 02.20.12), og kævler af tropiske træsorter (produkt 02.20.13)

—	vildtvoksende skovprodukter, som ikke er træ (produkt 02.30)

—	tjenester, der er karakteristiske for skovbrug og skovning, defineres som skovtræplanteskoler (produkt 02.10.2), støttetjenester til skovbrug (produkt 02.4) og alle andre tjenester, der ydes af en lokal faglig enhed i skovbrugssektoren

—

andre produkter fra tilknyttede biaktiviteter i den lokale faglige enhed, såsom svampe og trøfler (01.13.8), andre bær, frugter af slægten Vaccinium i.a.n. (01.25.19), naturgummi (01.29.10), andre former for ubearbejdet træ, herunder kløvede pæle og hegnspæle (16.10.39), trækul (20.14.72), tjenester i forbindelse med naturreservater, herunder beskyttelse af den vilde fauna (91.04.12), og andre produkter, der produceres af en lokal faglig enhed.

Forbrug i produktionen i skovbrugs- og skovningssektoren, jf. afdeling 3, indberettes efter følgende opdeling, idet produkter defineres i henhold til den aktivitetstilknyttede produktklassifikation udgave 2.1:

—	sum af levende skovtræplanter (produkt 02.10.11), frø af skovtræer (produkt 02.10.12) og skovtræer (produkt 02.10.3), der anvendes til tømmerudvinding

—	sum af energi og smøremidler, herunder elektricitet (produkt 35.11.10), motorbenzin (produkt 19.20.21), naturgas i flydende eller gasformig tilstand (produkt 06.20.10), smøreolier udvundet af jordolie og tunge præparater i.a.n. (produkt 19.20.29) og andre lignende produkter

—	sum af tjenester, der er karakteristiske for skovbrug og skovning, herunder skovtræplanteskoler (produkt 02.10.2), støttetjenester til skovbrug (produkt 02.4) og alle andre tjenester, der ydes af en lokal faglig enhed i skovbrugs- og skovningssektoren

—	andre varer og tjenester, der ikke indgår i nogen af variablerne for forbrug i produktionen.

Forandringer i beholdninger i skovbrugs- og skovningssektoren, jf. afdeling 3, indberettes efter følgende opdeling:

—	forandringer i igangværende arbejde vedrørende dyrkede biologiske aktiver

—	andre forandringer i beholdninger.

Alle områder angives i millioner national valuta

5.	data om øvrige træbevoksede arealer indberettes på frivillig basis.

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERS MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.

BILAG VIII

MODUL FOR REGNSKABER OVER MILJØSUBSIDIER OG LIGNENDE OVERFØRSLER

Afdeling 1

MÅL

I regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler indsamles og fremlægges data om løbende overførsler og kapitaloverførsler, der har til formål at støtte aktiviteter, som beskytter miljøet og naturressourcerne, herunder produktion og anvendelse af miljøprodukter, på en måde, der er forenelig med begreberne og definitionerne i ENS 2010.

I dette bilag defineres de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere med henblik på regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler. Disse data anvendes også til beregning af nationale miljøbeskyttelsesudgifter, jf. bilag IV.

Afdeling 2

DÆKNING

I regnskaberne over miljøsubsidier og lignende overførsler registreres betalinger uden modydelse fra offentlig forvaltning og service til institutionelle sektorer (inden for den indenlandske økonomi og til resten af verden) og fra ikkeresidenter (resten af verden) med henblik på at beskytte miljøet eller mindske brugen og udvindingen af naturressourcer.

Afdeling 3

LISTE OVER OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler for følgende områder:

—	subsidier (ENS 2010-kode D.3)

—	andre løbende overførsler (ENS 2010-kode D.6 og D.7)

—	kapitaloverførsler (ENS 2010-kode D.9).

Alle data indberettes i millioner national valuta.

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, HYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

Statistikker udarbejdes og indberettes hvert år.

Statistikker indberettes inden for 24 måneder efter udgangen af referenceåret.

Det første referenceår er 2023.

Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medtage årlige data fra 2022 frem til det første referenceår.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

For de i afdeling 3 nævnte områder indberettes data opdelt efter:

—	betalende institutionel sektor som følger:

—	offentlig forvaltning og service

—	resten af verden

—	modtagende institutionel sektor som følger:

—	offentlig forvaltning og service

—

selskaber

—	husholdninger

—	nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger

—	resten af verden.

For hver af indberetningskategorierne omhandlet i punkt 1 indberettes data efter kategorier i klassifikationen af miljøbeskyttelsesaktiviteter (CEPA) og klassifikationen af ressourceforvaltningsaktiviteter (CReMA) grupperet som følger:

—

CEPA 1

—

CEPA 2

—

CEPA 3

—

CEPA 4

—

CEPA 5

—	CEPA 6 (herunder tidligere CReMA 12)

—	sum af CEPA 7, CEPA 8 og CEPA 9

—

CReMA 10

—

CReMA 11

—

CReMA 13

—

CReMA 13A

—

CReMA 13B

—

CReMA 13C

—

CReMA 14

—	sum af CReMA 15 og CReMA 16.

Overførsler, som selskaber modtager fra offentlig forvaltning og service, grupperet efter summen af alle CEPA-kategorier (CEPA 1-9) og alle CReMA-kategorier (CReMA 10-16) grupperes yderligere i henhold til nomenklaturen for økonomiske aktiviteter (NACE) rev. 2 som følger:

—	NACE A — Landbrug, skovbrug og fiskeri

—	NACE B — Råstofudvinding

—	NACE C — Fremstillingsvirksomhed

—	NACE D — El-, gas- og fjernvarmeforsyning

—	NACE E — Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

—	NACE F — Bygge- og anlægsvirksomhed

—	NACE G — Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler

—	NACE H — Transport og godshåndtering

—	NACE I-U — andre hovedafdelinger i NACE.

De i punkt 2 og 3 omhandlede CEPA-kategorier er angivet i bilag IV, CReMA-kategorierne er angivet i bilag V.

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERS MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelsen af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.

BILAG IX

MODUL FOR ØKOSYSTEMREGNSKABER

Afdeling 1

MÅL

Økosystemregnskaber indeholder data om udstrækningen og tilstanden af økosystemaktiver og de tjenester, som de yder til samfundet og økonomien. Dataene er i overensstemmelse med SEEA EA og forenelige med de data, der indberettes i henhold til ENS 2010.

Økosystemregnskaber anvender om muligt eksisterende oplysninger, bl.a. fra jordobservation, miljørapportering og andre datakilder.

Afdeling 2

DÆKNING

Økosystemregnskaber registrerer økosystemers udstrækning, økosystemers tilstand og strømmene af økosystemtjenester.

Økosystemudstrækning er størrelsen af økosystemer i et område. Regnskaber over økosystemudstrækning dækker terrestriske (herunder ferskvand) og marine økosystemer på det nationale område.

Økosystemtilstand er kvaliteten af et økosystem opgjort efter dets abiotiske, biotiske og landskabsmæssige karakteristika efter økosystemtype.

Økosystemtjenester er de fordele, som økosystemer giver økonomiske og andre menneskelige aktiviteter. De omfatter i) tilførsel, ii) regulering og vedligeholdelse, og iii) kulturtjenester. I regnskaber over økosystemtjenester registreres den faktiske forsyning og anvendelse af økosystemtjenester fra økosystemerne på det nationale område.

Tematiske regnskaber er regnskaber, der opdeler data efter specifikke politiktemaer såsom biodiversitet, klimaændringer, have og byområder.

Afdeling 3

LISTE OVER OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder økosystemregnskaber for følgende områder:

1.	regnskaber over økosystemudstrækning, der registrerer areal og forandringer i areal for hver økosystemtype på det nationale område. Medlemsstaterne indberetter regnskaber over økosystemudstrækning i tusind hektar

2.	en konverteringsmatrix, der registrerer konverteringer mellem økosystemtyper mellem to tidspunkter i hektar som en del af regnskaberne over økosystemudstrækning

regnskaber over økosystemtilstand, der registrerer økosystemområder som følger:

for bebyggelser og andre kunstige områder:

—	grønne områder i storbyer og tilstødende byer og forstæder indberettes i % af samlet areal beregnet for hele storbyernes og de tilstødende byers og forstæders areal, herunder alle økosystemtyper i det pågældende område

—	koncentration af partikler med en diameter på op til 2,5 μm i byer indberettes i μg/m3 som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden

for dyrkede arealer:

—	jordens lager af organisk kulstof i muldlag indberettes i ton/ha som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden

for græsarealer:

—	jordens lager af organisk kulstof i muldlag indberettes i ton/ha som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden

for dyrkede arealer og græsarealer tilsammen:

—	indekset for agerlandsfugle indberettes som et nationalt aggregeret indeks for indberetningsperioden

for skove og skovområder:

—	døde træer indberettes i m3/ha som et nationalt gennemsnit for indberetningsperioden

—	trætæthed indberettes i %, som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden

—

indeks for almindelige skovfugle. Indekset for skovfugle beskriver tendenserne i antallet af almindelige skovfugle i deres europæiske udbredelsesområde over tid. Det er et sammensat indeks, der er udarbejdet på grundlag af observationsdata for fuglearter, der er karakteristiske for skovhabitater i Europa. Indekset er baseret på en specifik liste over arter i hver medlemsstat

for kystnære strande, klitter og vådområder:

—	andelen af kunstige uigennemtrængelige områder i kystområder, der omfatter økosystemtypen kystnære strande, klitter og vådområder, indberettes i % som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden.

Byer og forstæder er lokale administrative enheder, som kategoriseres efter den urbaniseringsgrad, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2391 (*2).

regnskaber over økosystemtjenester, der registrerer ydelse og anvendelse af økosystemtjenester i tilgangs- og anvendelsestabeller. I tilgangstabellen registreres forsyningen af økosystemtjenester fra økosystemer til socioøkonomiske systemer. I anvendelsestabellen registreres anvendelse af økosystemtjenester opdelt efter type anvendelse som defineret i afdeling 5.

Tilgangs- og anvendelsestabellerne indberettes i følgende fysiske enheder:

tilførselstjenester

—	afgrødetilførsel defineres som økosystemets bidrag til plantevækst som tilnærmet efter mængde af høstede afgrøder til forskellige anvendelser. Dette omfatter fødevare- og fiberproduktion, foder og energi samt afgræsset biomasse, jf. bilag III, tabel A, afdeling 1.1 og 1.2

—

bestøvning defineres som vilde bestøveres økosystembidrag til produktionen af afgrøderne omhandlet i første led. Bidragene indberettes i ton bestøverafhængige afgrøder, der kan tilskrives vilde bestøvere, efter afgrødetype for de vigtigste typer bestøverafhængige afgrøder, hvilket omfatter frugttræer, bær, tomater, oliefrø og »andet«

—	trætilførsel defineres som økosystemets bidrag til træers og anden træbiomasses vækst og indberettes som nettotilvækst som defineret i bilag VII med bark i tusind m 3

regulerings- og vedligeholdelsestjenester

—

luftfiltrering defineres som økosystemets bidrag til filtrering af luftbårne forurenende stoffer gennem deposition, optagelse, binding og lagring af forurenende stoffer fra økosystemkomponenter (navnlig træer). Dette afbøder de forurenende stoffers skadevirkninger. Bidragene indberettes i ton adsorberet partikelmasse

—

global klimaregulering defineres som økosystemets bidrag til at nedbringe koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren gennem eliminering (nettobinding) af kulstof fra atmosfæren og retention (lagring) af kulstof i økosystemer. Bidragene indberettes i ton nettokulstofbinding og ton organisk kulstof, der er lagret i terrestriske økosystemer, herunder lager over og under jordoverfladen

—

lokal klimaregulering defineres som økosystemets bidrag til regulering af omgivende atmosfæriske forhold i byområder gennem vegetation, der forbedrer menneskers levevilkår og understøtter økonomisk produktion. Dette udtrykkes og indberettes som temperaturreduktionen i byer som følge af virkningen af byvegetation i grader celsius på dage, hvor temperaturen overstiger 25 grader celsius

kulturtjenester

—

naturbaserede turismerelaterede tjenester defineres som økosystemets bidrag, navnlig gennem økosystemers biofysiske karakteristika og egenskaber, som giver mennesker mulighed for at udnytte og nyde godt af miljøet gennem direkte, stedlig, fysisk og oplevelsesbaseret interaktion med miljøet. Disse bidrag indberettes i antal overnatninger på hoteller, herberger, campingpladser mv., som kan tilskrives besøg i økosystemer.

Til økosystemregnskaber anvendes følgende tabel over økosystemtyper:

Kategori	Økosystemtype
1	Bebyggelser og andre kunstige områder
2	Dyrkede arealer
3	Græsarealer (græsningsarealer og delvis naturlige og naturlige græsarealer)
4	Skove og skovområder
5	Heder og krat
6	Sparsomt bevoksede økosystemer
7	Vådområder inde i landet
8	Floder og kanaler
9	Søer og reservoirer
10	Havindløb og overgangsvande
11	Kystnære strande, klitter og vådområder
12	Marine økosystemer (kystnære farvande, sokkel og åbent hav)

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, HYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

Statistikker udarbejdes og indberettes:

—	hvert tredje år for regnskaber over økosystemudstrækning og økosystemtilstand; dataene skal dække et repræsentativt gennemsnit for referenceåret og konverteringsmatrixen for ændringen i de tre år mellem to referenceår

—	forudsat at Kommissionen (Eurostat) stiller modelleringsværktøjer til rådighed til beregning af økosystemtjenester, hvert år for regnskaber over økosystemtjenester; hvis sådanne værktøjer ikke er til rådighed, hvert tredje år for regnskaber over økosystemtjenester.

Statistikker indberettes inden for 24 måneder efter udgangen af referenceåret.

Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, skøn over EU-totaler. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er angivet i punkt 2.

Det første referenceår er 2024. For konverteringsmatrixen er det første referenceår 2027.

I den første dataindberetning medtager medlemsstaterne data fra 2024 for så vidt angår regnskaberne over udstrækning og tilstand og for tilgangs- og anvendelsestabeller for økosystemtjenester i fysiske enheder. For konverteringsmatrixen skal dataene vise ændringerne mellem 2024 og 2027.

Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen indgiver medlemsstaterne data om økosystemtjenester til regnskaberne over udstrækning og tilstand for år n–3 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data fra 2024 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indgive alle foreliggende data for årene før 2024.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

Regnskaber over økosystemudstrækning: For alle de i afdeling 3 omhandlede økosystemtyper indberettes data i den første overførsel for det første referenceår. For alle efterfølgende dataoverførsler indberettes data som følger:

—	udstrækning i det foregående referenceår

—	forøgelser

—	mindskelser

—	udstrækning i det aktuelle referenceår.

Konverteringsmatrixen skal indberette konverteringer mellem alle de i afdeling 3 omhandlede økosystemtyper mellem det foregående og det aktuelle referenceår.

Regnskaber over økosystemtjenester: For de i afdeling 3 omhandlede økosystemtjenester indberettes data i tilgangs- og anvendelsestabeller som følger:

a)	tilgangstabel til registrering af den årlige forsyning af tjenester som omhandlet i afdeling 3 for alle økosystemtyper som omhandlet i afdeling 3, undtagen kategori 10 og 12

anvendelsestabel til registrering af anvendelse af økosystemtjenester efter følgende opdeling:

—	sektorers forbrug i produktionen

—	offentlige myndigheders endelige forbrug

—	husholdningers endelige forbrug

—	bruttoinvesteringer

—

eksport.

En medlemsstat er ikke forpligtet til at indberette data, hvis dens samlede landareal ikke overstiger 0,3 % af Unionens samlede landareal.

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERS MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2391 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 1059/2003 for så vidt angår de territoriale typologier (Tercet) (EUT L 350 af 29.12.2017, s. 1).««

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/3024/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)

Top

Choose the experimental features you want to try