This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024R2769
Commission Delegated Regulation (EU) 2024/2769 of 30 May 2024 supplementing Regulation (EU) No 305/2011 of the European Parliament and of the Council by laying down the applicable systems to assess and verify constancy of performance of construction products in relation to the essential characteristics on environmental sustainability and amending that Regulation as regards the assessment and verification of constancy of performance of construction products based on a modelling approach
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2769 af 30. maj 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 for så vidt angår fastlæggelse af de gældende systemer til vurdering og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne med hensyn til de væsentlige egenskaber vedrørende miljømæssig bæredygtighed og om ændring af nævnte forordning for så vidt angår vurdering og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne på grundlag af en modelmetode
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2769 af 30. maj 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 for så vidt angår fastlæggelse af de gældende systemer til vurdering og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne med hensyn til de væsentlige egenskaber vedrørende miljømæssig bæredygtighed og om ændring af nævnte forordning for så vidt angår vurdering og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne på grundlag af en modelmetode
C/2024/3480
EUT L, 2024/2769, 28.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/2769/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
2024/2769 |
28.10.2024 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/2769
af 30. maj 2024
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 for så vidt angår fastlæggelse af de gældende systemer til vurdering og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne med hensyn til de væsentlige egenskaber vedrørende miljømæssig bæredygtighed og om ændring af nævnte forordning for så vidt angår vurdering og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne på grundlag af en modelmetode
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (1), særlig artikel 28, stk. 2, sammenholdt med artikel 60, litra e) og h), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den teknologiske udvikling gør det muligt at anvende en modelmetode i vurderingen af konstansen af byggevarers ydeevne. Teknologiske fremskridt gør det muligt at oprette et system til vurdering og kontrol, når der anvendes indsamling af data vedrørende inputværdier, antagelser og modellering med eller uden softwarestøtte. |
(2) |
I Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af forordning (EU) nr. 305/2011 (2) hilste Europa-Parlamentet velkommen, at Kommissionen sigter mod at gøre byggesektoren mere bæredygtig ved at tage byggevarers bæredygtighedsperformance op som bebudet i handlingsplanen for den cirkulære økonomi (3). I Rådets konklusioner om den cirkulære økonomi i byggesektoren af 28. november 2019 (4) opfordredes Kommissionen indtrængende til at fremme byggevarers cirkularitet. I sin meddelelse fra 2020 »En ny industristrategi for Europa« (5) understregede Kommissionen behovet for at gøre noget ved byggevarers bæredygtighed og fremhævede, at et mere bæredygtigt bebygget miljø vil være afgørende for Europas omstilling til klimaneutralitet. I Kommissionens meddelelse fra 2021 »Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning« (6) udpeges byggesektoren som et af de prioriterede økosystemer, der står over for de største udfordringer med hensyn til at opfylde klima- og bæredygtighedsmålene og indgå i den digitale omstilling, hvilket har betydning for byggesektorens konkurrenceevne. Som følge af den teknologiske udvikling inden for livscyklusvurdering er visse væsentlige egenskaber i forbindelse med grundlæggende krav til bygværker nr. 3 (hygiejne, sundhed og miljø) og nr. 7 (bæredygtig udnyttelse af naturressourcer) tilgængelige med henblik på gennemførelse inden for lovrammen for byggevarer. Der bør derfor fastsættes regler for angivelse af byggevarers ydeevne med hensyn til miljømæssig bæredygtighed. |
(3) |
For at tage højde for de teknologiske fremskridt bør bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011 tilpasses således, at der tilføjes et nyt system til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans benævnt »system 3+«, som specificerer de opgaver, der skal udføres i processen med vurdering og kontrol af konstansen af byggevarers ydeevne, når der anvendes indsamling af data vedrørende inputværdier, antagelser og modellering med eller uden softwarestøtte. En sådan ændring er nødvendig for at sikre, at fabrikanterne er i stand til at vurdere de væsentlige egenskaber, der har betydning for deres varers miljømæssige bæredygtighed. |
(4) |
For at gøre det muligt for fabrikanterne at tilgå det indre marked på en mere effektiv måde og derved styrke konkurrenceevnen i byggesektoren som helhed bør et nyt system til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans »system 3+« finde anvendelse på de væsentlige egenskaber, der har betydning for den miljømæssige bæredygtighed. Tilføjelsen af et nyt system til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans bør ikke øge den administrative byrde for fabrikanterne i de tilfælde, hvor det uden prøvning eller beregning formodes, at deres varer har en ydeevne på et bestemt niveau eller i en bestemt klasse. Det bør derfor præciseres, at det nye system til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans »system 3+« ikke finder anvendelse på varer, der i øjeblikket ikke er underlagt krav om prøvning eller beregning. |
(5) |
Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, da de vedrører både specificeringen af det system til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, der finder anvendelse på de væsentlige egenskaber, der har betydning for den miljømæssige bæredygtighed, og behovet for at tage højde for teknologiske ændringer, som giver mulighed for en modelbaseret vurdering af nævnte egenskaber og dermed for at indføre et nyt system til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans (system 3+). For at sikre sammenhæng mellem disse bestemmelser er det nødvendigt at samle specificeringen af det gældende system til vurdering af væsentlige egenskaber i forbindelse med byggevarers miljømæssige bæredygtighed og den deraf følgende ændring af bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011 i en og samme forordning. |
(6) |
Forordning (EU) nr. 305/2011 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Byggevarer vurderes og kontrolleres med hensyn til ydeevnens konstans i forhold til deres væsentlige egenskaber vedrørende miljømæssig bæredygtighed i overensstemmelse med systemerne i bilag I.
Artikel 2
Bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011 ændres som anført i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/305/oj.
(2) Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 305/2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (byggevareforordningen) (2020/2028(INI)).
(3) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020) 98 final af 11. marts 2020).
(4) Cirkulær økonomi i byggesektoren — Rådets konklusioner, vedtaget den 8. november 2019, 13814/19.
(5) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny industristrategi for Europa (COM(2020) 102 final af 10. marts 2020).
(6) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning (COM(2021) 350 final af 5. maj 2021).
BILAG I
SYSTEMER TIL VURDERING OG KONTROL AF YDEEVNENS KONSTANS
For de byggevarer, der er omfattet af denne forordning, finder, under hensyntagen til disses væsentlige egenskaber, systemerne til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans som fastsat i bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011 anvendelse som følger:
Tabel 1
For væsentlige egenskaber vedrørende miljømæssig bæredygtighed
Række |
Underfamilier af varer |
System til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans |
1 |
Varer, for hvilke der findes et europæisk retsgrundlag til bestemmelse af, at de anses for at have en ydeevne på et bestemt niveau eller i en bestemt klasse uden prøvning eller beregning eller uden yderligere prøvning eller beregning |
4 |
2 |
Varer, der ikke tilhører de underfamilier, der er anført i række 1 |
3+ |
BILAG II
I bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 1 ændres således:
|
2) |
Under punkt 2 tilføjes følgende som punkt 4:
|
3) |
Under punkt 3 tilføjes følgende som punkt 6:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/2769/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)