This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024R2682
Commission Implementing Regulation (EU) 2024/2682 of 16 October 2024 amending Implementing Regulation (EU) 2017/2470 as regards the specifications of the novel food vitamin D2 mushroom powder
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2682 af 16. oktober 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 for så vidt angår specifikationerne for den nye fødevare svampepulver med indhold af vitamin D2
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2682 af 16. oktober 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 for så vidt angår specifikationerne for den nye fødevare svampepulver med indhold af vitamin D2
C/2024/7114
EUT L, 2024/2682, 17.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2682/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
![]() |
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
2024/2682 |
17.10.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/2682
af 16. oktober 2024
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 for så vidt angår specifikationerne for den nye fødevare svampepulver med indhold af vitamin D2
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (1), særlig artikel 12, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen over nye fødevarer, må markedsføres i Unionen. |
(2) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) indeholder en EU-liste over nye fødevarer i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283. |
(3) |
EU-listen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 omfatter den godkendte nye fødevare svampepulver med indhold af vitamin D2. |
(4) |
Der blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2079 (3) givet tilladelse til markedsføring af svampepulver med indhold af vitamin D2 som en ny fødevare til anvendelse i en række fødevarer. |
(5) |
Den 29. marts 2024 indgav virksomheden MBio, Monaghan Mushrooms (»ansøgeren«) en ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om en ændring af specifikationerne for den nye fødevare svampepulver med indhold af vitamin D2. Ansøgeren anmodede om at udvide det godkendte interval for vitamin D2-koncentrationer i svampepulver med indhold af vitamin D2 til også at omfatte lavere koncentrationer og om at revidere den godkendte kulhydratmængde, at slette de forskellige maksimumgrænseværdier for »kulhydrater« og »kostfibre i alt« samt at angive en samlet maksimumgrænseværdi for kulhydrater i alt. |
(6) |
Ansøgeren begrundede ændringsansøgningen med, at intervallet mellem de nuværende godkendte indholdsgrænseværdier for vitamin D2 (580-595 μg/g svampepulver) er meget snævert. Efterfølgende stod det som følge af erfaringer i sektoren og forståelse for kundernes krav klart, at der i praksis er behov for mindre koncentrerede formuleringer, da sådanne nemmere kan indarbejdes i de endelige produkter. Der anmodes om, at intervallet for vitamin D2-mængden bliver 137,5-595 μg/g tørvægt, hvilket letter tilsætningen af den ønskede mængde vitamin D2 til en række fødevarer, hvormed der opnås en mere præcis vitamin D-tilsætning ved de påkrævede slutkoncentrationer. Fremstillingsprocessen forbliver uændret med hensyn til de grundlæggende egenskaber: UV-lysets bølgelængde forbliver inden for det godkendte område, og koncentrationen af vitamin D i pulveret bestemmes af varigheden af eksponering for UV-lys. Fremstillingen af lavere koncentrationer betyder mindre eksponering for UV-lys end de nuværende højere koncentrationer. For at efterkomme kunde- og slutbrugerkrav til nøjagtig og ensartet tilsætning af vitamin D til de endelige fødevarer sikres konsistensen af de behandlede pulvermaterialer ved omhyggeligt at blande dem med passende mængder svampepulver, der ikke er behandlet med UV-lys. Ubehandlet svampepulver, der anvendes til dette formål, er bortset fra fraværet af vitamin D identisk med det behandlede pulver, hvilket udelukker potentielle risici, der ellers kunne knyttes til anvendelsen af blandingsmateriale, der ikke indeholder svampepulver. Hvad angår anmodningen om at angive en samlet maksimumgrænseværdi for kulhydrater i alt, angiver ansøgeren, at en sådan grænseværdi ville omfatte de to særskilte grænseværdier, der er angivet i den nuværende tilladelse, nærmere betegnet »kulhydrater« og »kostfibre i alt«, som har meget snævre grænseværdier. Ansøgeren foreslår derfor at erstatte de nuværende grænseværdier for indholdet af kostfibre i alt og kulhydrater med en samlet grænseværdi for kulhydrater i alt på højst 60 %. Ansøgeren mener derudover, at denne fremgangsmåde ville få praktiske fordele, der udelukker usikkerheden vedrørende bestemmelsen af kostfibre i alt og kulhydrater hver for sig. Ansøgeren angiver også, at andre lignende godkendte svampepulverprodukter med indhold af vitamin D2 har mindre restriktive grænseværdier for kulhydrater. Den foreslåede grænseværdi på højst 60 % kulhydrater i alt er derfor ikke uden fortilfælde. |
(7) |
Kommissionen finder, at den ønskede ajourføring af EU-listen vedrørende ændringen af specifikationerne for svampepulver med indhold af vitamin D2, som ansøgeren har foreslået, ikke forventes at få indvirkning på menneskers sundhed, og at en sikkerhedsevaluering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283 ikke er nødvendig. Den anmodede ændring af specifikationerne vedrører lavere grænseværdier for indholdet af vitamin D2, end hvad autoriteten tidligere har vurderet som sikker, og som understøttede godkendelsen af svampepulver med indhold af vitamin D2, jf. forordning (EU) 2021/2079. Ændringen i fremstillingsprocessen påvirker desuden ikke den nye fødevares sikkerhed. Den ændring, der anmodes om, og som består i at angive en samlet grænseværdi for kulhydrater i alt, kombinerer tilmed kun to af de for nuværende godkendte parametre og påvirker således ikke den nye fødevares sikkerhed. |
(8) |
Oplysningerne i ansøgningen giver tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at ændringerne af specifikationerne for den nye fødevare er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 og bør godkendes. |
(9) |
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. oktober 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/2283/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer (EUT L 351 af 30.12.2017, s. 72, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/2470/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2079 af 26. november 2021 om tilladelse til markedsføring af svampepulver med indhold af vitamin D2 som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EUT L 426 af 29.11.2021, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/2079/oj).
BILAG
I tabel 2 (Specifikationer) i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 affattes oplysningerne om svampepulver med indhold af vitamin D2 således:
Godkendt ny fødevare |
Specifikationer |
»Svampepulver med indhold af vitamin D2 |
Beskrivelse/definition: Den nye fødevare er svampepulver fremstillet af hele, tørrede svampe (Agaricus bisporus). Processen indbefatter tørring, formaling og kontrolleret eksponering for UV-bestråling. UV-stråling: En proces, hvorved der foretages stråling med ultraviolet lys inden for et bølgelængdeområde svarende til de UV-behandlede nye fødevarer, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2015/2283. Kendetegn/sammensætning: Indhold af vitamin D2: 137-595 μg/g svampepulver Aske: ≤ 13,5 % Vandaktivitet: < 0,5 Vandindhold: ≤ 7,5 % Kulhydrater i alt: ≤ 60 % Råprotein (N × 6,25): ≥ 22 % Fedt: ≤ 4,5 % Tungmetaller: Bly: ≤ 0,5 mg/kg Cadmium: ≤ 0,5 mg/kg Kviksølv: ≤ 0,1 mg/kg Arsen: ≤ 0,3 mg/kg Mykotoksiner: Aflatoksin B1: ≤ 0,10 μg/kg Aflatoksiner (summen af B1+B2+G1+G2): < 4 μg/kg Mikrobiologiske kriterier: Totalkimtal: ≤ 5 000 CFU Antal gær- og skimmelsvampe i alt: < 100 CFU/g E. coli: < 10 CFU/g Salmonella spp.: Ingen i 25 g Staphylococcus aureus: ≤ 10 CFU/g Colibakterier: ≤ 10 CFU/g Listeria spp.: Ingen i 25 g Enterobakterier: < 10 CFU/g CFU: kolonidannende enheder (Colony Forming Units).« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2682/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)