This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024R1842
Council Implementing Regulation (EU) 2024/1842 of 28 June 2024 implementing Regulation (EU) No 269/2014 concerning restrictive measures in respect of actions undermining or threatening the territorial integrity, sovereignty and independence of Ukraine
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/1842 af 28. juni 2024 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/1842 af 28. juni 2024 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed
ST/11179/2024/INIT
EUT L, 2024/1842, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1842/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
![]() |
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
2024/1842 |
28.6.2024 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/1842
af 28. juni 2024
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1), særlig artikel 14, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 17. marts 2014 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 269/2014. |
(2) |
I sine konklusioner af 21. og 22. marts 2024 bekræftede Det Europæiske Råd på ny Unionens urokkelige støtte til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og anerkendte Ukraines naturlige ret til selvforsvar mod den russiske aggression. Det Europæiske Råd opfordrede ligeledes til, at der tages yderligere skridt til at svække Ruslands evne til fortsat at føre sin angrebskrig, herunder ved at styrke sanktionerne. |
(3) |
I betragtning af den alvorlige situation bør der vedtages yderligere restriktive foranstaltninger. |
(4) |
Rådet finder navnlig, at to personer og fire enheder, der er ansvarlige for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, bør tilføjes til listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014. |
(5) |
Forordning (EU) nr. 269/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2024.
På Rådets vegne
H. LAHBIB
Formand
BILAG
Følgende personer og enheder tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014:
Personer
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
»1824. |
Mikhail Rudolfovich KONTSEREV (Михаил Рудольфович КОНЦЕРЕВ) |
Stilling: generaldirektør for PJSC TransContainer Fødselsdato: 11.6.1970 Fødested: Leningrad, USSR (nu Skt. Petersborg, Den Russiske Føderation) Nationalitet: russisk Køn: mand Skatteregistreringsnummer: I781400896256 |
Mikhail Kontserev er generaldirektør for Public Joint Stock Company (PJSC) TransContainer. PJSC TransContainer er en russisk transportvirksomhed og Ruslands største jernbanecontaineroperatør. PJSC TransContainers indtægter steg i hele 2023, og den registrerede en stigning i transittrafikken i andet halvår af 2023, hvilket primært skyldtes strømmen af belarusisk fragt gennem havnene i det nordvestlige Rusland. PJSC TransContainer har også indvilliget i at udbyde sine tjenester i den nye terminal i den særlige økonomiske zone i Alabuga (SEZ). Alabuga SEZ har samarbejdet med de iranske væbnede styrkers forsvars- og logistikministerium for at lokalisere produktionen af Shahed-kamikazedroner (loitering munitions) (navnet på den russiske version er »Geran«). |
28.6.2024 |
|
|
|
Desuden deltager PJSC TransContainer i ulovlige våbenhandelsordninger med Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) til støtte for den russiske regering. I 2023 blev containere, der ejes af PJSC TransContainer, set på vej til Rajin havn i Nordkorea. Containere fra PJSC TransContainer er også blevet set på Tikhoretsk ammunitionsdepot, som leverer forskellige typer ammunition til de russiske væbnede styrker. Tikhoretsk ammunitionsdepot, en strategisk lagerfacilitet, der ligger ca. 400 km fra grænsen til Ukraine, understøtter operative lagerfaciliteter for ammunition til de russiske væbnede styrker tættere på fronten i Ukraine. I sin egenskab af generaldirektør for PJSC TransContainer støtter Mikhail Kontserev derfor materielt Den Russiske Føderations regering, der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine. |
|
1825. |
Dimitry Aleksandrovich BELOGLAZOV (Дмитрий Александрович БЕЛОГЛАЗОВ) |
Stilling: forretningsmand, ejer af LLC Titul Fødselsdato: 18.2.1968 Nationalitet: russisk Køn: mand |
Dimitry Beloglazov ejer LLC Titul (med hjemsted i Rusland), som har etableret et datterselskab, Joint Stock Company (JSC) Iliadis (med hjemsted i Rusland), for at erhverve Oleg Deripaskas andel i International LLC Rasperia Trading Limited (»Rasperia«, med hjemsted i Rusland). Rasperia ejer 28,5 mio. aktier i det europæiske selskab STRABAG SE. Disse aktier blev indefrosset, fordi Rasperia var kontrolleret af Oleg Vladimirovich Deripaska, en fysisk person der er omfattet af restriktive foranstaltninger. Oleg Deripaska koordinerede sammen med Dimitry Beloglazov en kompleks unddragelsesordning med henblik på at sælge de indefrosne aktier i STRABAG. Med henblik herpå oprettede Beloglazovs selskab, LLC Titul, et datterselskab, JSC Iliadis, som erhvervede Deripaskas andel i Rasperia og dermed også de indefrosne STRABAG-aktier. Oleg Deripaska opnåede en tilsvarende økonomisk fordel ved salget af Rasperia. |
28.6.2024«. |
|
|
|
Dimitry Beloglazov og de involverede selskaber, LLC Titul, JSC Iliadis og Rasperia, brugte denne ordning til uden for Unionen at sælge et ikke-EU-selskab, der kontrolleres af en person, der er opført på listen, og som ejer indefrosne aktier i et EU-selskab, med det ene formål at ophæve indefrysningen af disse aktier i Unionen og derved omgå Unionens restriktive foranstaltninger. Dimitry Beloglazov letter derfor overtrædelser af forbuddet mod omgåelse af forordning (EU) nr. 269/2014. |
|
Enheder
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
»474. |
PJSC TransContainer (ПАО Трансконтейнер) |
Adresse: 141402, Russian Federation, Moscow region, Khimki, Leningradskaya st., vld. 39 Type enhed: Public Joint Stock Company Registreringssted: Den Russiske Føderation Registreringsdato: 4.3.2006 |
PJSC TransContainer er en russisk transportvirksomhed og Ruslands største jernbanecontaineroperatør. PJSC TransContainers indtægter steg i hele 2023, og den registrerede en stigning i transittrafikken i andet halvår af 2023, hvilket primært skyldtes strømmen af belarusisk fragt gennem havnene i det nordvestlige Rusland. PJSC TransContainers har også indvilliget i at udbyde sine tjenester i den nye terminal i den særlige økonomiske zone i Alabuga (SEZ). Alabuga SEZ har samarbejdet med de iranske væbnede styrkers forsvars- og logistikministerium for at lokalisere produktionen af Shahed-kamikazedroner (loitering munitions) (navnet på den russiske version er »Geran«). |
28.6.2024 |
|
|
Registreringsnummer: 1067746341024 Hovedkontor: Khimki, Den Russiske Føderation Skatteregistreringsnummer: 7708591995 Websted: www.trcont.ru Telefon: + 7 495 788 17 17 E-mail: trcont@trcont.com |
Desuden deltager PJSC TransContainer i ulovlige våbenhandelsordninger med Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) til støtte for den russiske regering. I 2023 blev containere, der ejes af PJSC TransContainer, set på vej til Rajin havn i Nordkorea. Containere fra PJSC TransContainer er også blevet set på Tikhoretsk ammunitionsdepot, som leverer forskellige typer ammunition til de russiske væbnede styrker. Tikhoretsk ammunitionsdepot, en strategisk lagerfacilitet, der ligger ca. 400 km fra grænsen til Ukraine, understøtter operative lagerfaciliteter for ammunition til de russiske væbnede styrker tættere på fronten i Ukraine. PJSC TransContainer støtter derfor materielt tiltag, der underminerer og truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i Ukraine, og støtter endvidere materielt Den Russiske Føderations regering, der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine. |
|
475. |
LLC TITUL (ООО ТИТУЛ) |
Adresse: 123056, Russian Federation, Moscow, ul. Krasina, 7 str. 2, kom. 3 Type enhed: selskab med begrænset ansvar Registreringssted: Moskva, Den Russiske Føderation Registreringsdato: 23.4.2019 Registreringsnummer: 1197746281897 |
LLC Titul er et selskab med hjemsted i Rusland og ejes af Dimitry Beloglazov. Dets datterselskab, Joint Stock Company (JSC) Iliadis (med hjemsted i Rusland), erhvervede Oleg Deripaskas andel i International LLC Rasperia Trading Limited (»Rasperia«, med hjemsted i Rusland). Rasperia ejer 28,5 mio. aktier i det europæiske selskab STRABAG SE. Disse aktier blev indefrosset, fordi Rasperia var kontrolleret af Oleg Vladimirovich Deripaska, en fysisk person der er omfattet af restriktive foranstaltninger. Oprettelsen af et datterselskab til LLC Titul blev koordineret mellem Dimitry Beloglazov og Oleg Deripaska med henblik på at sælge de indefrosne aktier i STRABAG. Med henblik herpå oprettede Beloglazovs selskab, LLC Titul, et datterselskab, JSC Iliadis, som erhvervede Deripaskas andel i Rasperia og dermed også de indefrosne STRABAG-aktier. Oleg Deripaska opnåede en tilsvarende økonomisk fordel ved salget af Rasperia. |
28.6.2024 |
|
|
|
Dimitry Beloglazov og de involverede selskaber, LLC Titul, JSC Iliadis og Rasperia, brugte denne komplekse ordning til uden for Unionen at sælge et ikke-EU-selskab, der kontrolleres af en person, der er opført på listen, og som ejer indefrosne aktier i et EU-selskab, med det ene formål at ophæve indefrysningen af disse aktier i Unionen og derved omgå Unionens restriktive foranstaltninger. LLC Titul letter derfor overtrædelser af forbuddet mod omgåelse af forordning (EU) nr. 269/2014. |
|
476. |
JSC ILIADIS (АО Илиадис) |
Adresse: 105120, Russian Federation, Moscow, per. 3-i Syromiatnicheskii, 3/9 str. 1 Type enhed: aktieselskab E-mail: aoiliadis@rambler.ru Registreringssted: Moskva, Den Russiske Føderation Registreringsdato: 12.7.2023 Registreringsnummer: 1237700470842 |
JSC Iliadis er et selskab med hjemsted i Rusland. Det blev oprettet som et datterselskab af LLC Titul, et selskab med hjemsted i Rusland, der ejes af Dimitry Aleksandrovich Beloglazov, og erhvervede Oleg Deripaskas andel i International LLC Rasperia Trading Limited (»Rasperia«, med hjemsted i Rusland). Rasperia ejer 28,5 mio. aktier i det europæiske selskab STRABAG SE. Disse aktier blev indefrosset, fordi Rasperia var kontrolleret af Oleg Deripaska, en fysisk person der er omfattet af restriktive foranstaltninger. Oprettelsen af datterselskabet JSC Iliadis blev koordineret mellem Dimitry Beloglazov og Oleg Deripaska med henblik på at sælge de indefrosne aktier i STRABAG. Med henblik herpå oprettede Beloglazovs selskab, LLC Titul, et datterselskab, JSC Iliadis, som erhvervede Deripaskas andel i Rasperia og dermed også de indefrosne STRABAG-aktier. Oleg Deripaska opnåede en tilsvarende økonomisk fordel ved salget af Rasperia. |
28.6.2024 |
|
|
|
Dimitry Beloglazov og de involverede selskaber, LLC Titul, JSC Iliadis og Rasperia, brugte denne komplekse ordning til uden for Unionen at sælge et ikke-EU-selskab, der kontrolleres af en person, der er opført på listen, og som ejer indefrosne aktier i et EU-selskab, med det ene formål at ophæve indefrysningen af disse aktier i Unionen og derved omgå Unionens restriktive foranstaltninger. JSC Iliadis letter derfor overtrædelser af forbuddet mod omgåelse af forordning (EU) nr. 269/2014. |
|
477. |
International LLC »Rasperia Trading Limited« (МКАО »Распериа Трейдинг Лимитед«) |
Adresse: 236006, Region Kaliningrad, Kaliningrad, Solnechny blvd., 25, premisch. A/60 Type enhed: Internationalt selskab med begrænset ansvar Registreringsdato: 20.5.2019 (registreret som en lille til mellemstor virksomhed), 10.7.2023 (registreret som en lille virksomhed) Registreringsnummer: 1193926007153 |
International LLC Rasperia Trading Limited (»Rasperia«, med hjemsted i Rusland) ejer 28,5 mio. aktier i det europæiske selskab STRABAG SE. Disse aktier blev indefrosset, fordi Rasperia var kontrolleret af Oleg Vladimirovich Deripaska. Oleg Deripaska koordinerede sammen med Dimitry Aleksandrovich Beloglazov en kompleks unddragelsesordning med henblik på at sælge de indefrosne aktier i STRABAG. Med henblik herpå oprettede Beloglazovs selskab, LLC Titul (med hjemsted i Rusland), et datterselskab, AO Iliadis (med hjemsted i Rusland), som erhvervede Deripaskas andel i Rasperia og dermed også de indefrosne STRABAG-aktier. Oleg Deripaska opnåede en tilsvarende økonomisk fordel ved salget af Rasperia. |
28.6.2024«. |
|
|
|
Dimitry Beloglazov og de involverede selskaber, LLC Titul, JSC Iliadis og Rasperia, brugte denne komplekse ordning til uden for Unionen at sælge et ikke-EU-selskab, der kontrolleres af en person, der er opført på listen, og som ejer indefrosne aktier i et EU-selskab, med det ene formål at ophæve indefrysningen af disse aktier i Unionen og derved omgå EU's restriktive foranstaltninger. Rasperia letter derfor overtrædelser af forbuddet mod omgåelse af forordning (EU) nr. 269/2014. |
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1842/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)