Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024R0859

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/859 af 18. marts 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 for så vidt angår klassifikationen af stoffet salicylat med hensyn til maksimalgrænseværdien for restkoncentrationer heraf i animalske fødevarer

C/2024/1668

EUT L, 2024/859, 19.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/859/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/859/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2024/859

19.3.2024

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/859

af 18. marts 2024

om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 for så vidt angår klassifikationen af stoffet salicylat med hensyn til maksimalgrænseværdien for restkoncentrationer heraf i animalske fødevarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (1), særlig artikel 14 sammenholdt med artikel 17, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til MRL'er i animalske fødevarer.

(2)

Stoffet natriumsalicylat er opført i tabellen som et tilladt stof.

(3)

Den 30. september 2022 indgav Dopharma B.V. en ansøgning i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 470/2009 til Det Europæiske Lægemiddelagentur (»agenturet«) om udvidelse af de eksisterende bestemmelser vedrørende stoffet natriumsalicylat til også at omfatte kyllinger.

(4)

Den 5. oktober 2023 anbefalede agenturet på grundlag af en udtalelse fra Udvalget for Veterinærlægemidler, der er nedsat i henhold til artikel 139 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 (3), og efter at have behandlet ansøgningen fra Dopharma B.V., at udvide MRL'erne for restkoncentrationer af stoffet natriumsalicylat i kylling og at fastsætte numeriske MRL'er.

(5)

Agenturet konkluderede også, at det er hensigtsmæssigt at ekstrapolere MRL'erne for natriumsalicylat fra kyllingevæv til væv fra andre fjerkræarter end kalkuner.

(6)

På baggrund af agenturets udtalelse finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte den anbefalede MRL for natriumsalicylat i kyllingevæv og ekstrapolere den til andre fjerkræarter end kalkuner, men kun for dyr, der ikke producerer æg til konsum, da der ikke er fremlagt data for restkoncentrationer for æg.

(7)

Forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).


BILAG

I tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 affattes rækken vedrørende det farmakologisk virksomme stof »natriumsalicylat« således:

Farmakologisk virksomt stof

Restmarkør

Dyreart

MRL

Målvæv

Andre bestemmelser

(jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009)

Terapeutisk klassifikation

»Natriumsalicylat

IKKE RELEVANT

Kvæg, svin

MRL ikke påkrævet

IKKE RELEVANT

Til oral anvendelse.

Må ikke anvendes til dyr, hvis mælk anvendes til konsum.

INGEN ANGIVELSE

Alle arter bestemt til fødevareproduktion undtagen fisk

MRL ikke påkrævet

Kun til lokal brug.

Salicylsyre

Kalkun

400 μg/kg

2 500 μg/kg

200 μg/kg

150 μg/kg

Muskel

Hud og fedt i naturligt forhold

Lever

Nyre

Må ikke anvendes til dyr, hvis æg anvendes til konsum.

Anti-inflammatoriske midler/Ikke-steroide anti-inflammatoriske midler«.

Andet fjerkræ end kalkun

250 μg/kg

250 μg/kg

500 μg/kg

1 000 μg/kg

Muskel

Hud og fedt i naturligt forhold

Lever

Nyre


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/859/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top