(1)

Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« udgør Europas strategi for at sikre en klimaneutral, ren og cirkulær økonomi senest i 2050, optimere ressourceanvendelse, -genbrug og -forvaltning og minimere forureningen, samtidig med at behovet for virkelig forandringsskabende politikker samt behovet for at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger anerkendes. Den har også til formål at sikre, at en sådan omstilling er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken. Unionen er også fuldt ud engageret i Parisaftalen (4), 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling samt dens inddragelse i Verdenssundhedsorganisationen. Unionens kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje fra oktober 2020 og handlingsplanen for nulforurening, der blev vedtaget i maj 2021, omhandler specifikt forureningsaspekterne i den europæiske grønne pagt. Parallelt hermed understreges omstillingsteknologiernes potentielle rolle yderligere i den nye industristrategi for Europa. Andre særligt relevante politikker i forbindelse med revisionen af Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2010/75/EU (5) omfatter den europæiske klimalov (6), »Fit for 55«-pakken, metanstrategien og metantilsagnet afgivet i Glasgow, klimatilpasningsstrategien, biodiversitetsstrategien, jord til bord-strategien, jordbundsstrategien og initiativet om bæredygtige produkter. Som led i Unionens reaktion på den russiske angrebskrig mod Ukraine foreslås der i meddelelsen »REPowerEU« desuden en fælles europæisk aktion for at støtte diversificeringen af energiforsyningen, fremskynde omstillingen til vedvarende energi og forbedre energieffektiviteten.

(2)

Kommissionen bebudede i den europæiske grønne pagt en revision af Unionens foranstaltninger til afbødning af forurening fra store industrianlæg, herunder en gennemgang af lovgivningens sektorspecifikke anvendelsesområde, og af hvordan dette kan bringes i fuld overensstemmelse med klima- og energipolitikkerne samt politikkerne for den cirkulære økonomi. Desuden opfordres der i handlingsplanen for nulforurening, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og jord til bord-strategien også til en forbedring af ressourceeffektiviteten og genbrug, samtidig med at forurenende emissioner reduceres ved kilden, herunder kilder, der ikke i øjeblikket er omfattet af direktiv 2010/75/EU. Bekæmpelse af forurening fra visse agroindustrielle aktiviteter og samtidig fremme bæredygtige landbrugsmetoder, der har mange sidegevinster for miljø- og klimamålene i den europæiske grønne pagt, kræver, at de omfattes af nævnte direktivs anvendelsesområde.

(3)

Unionens udvindingsindustri er afgørende for at nå målene i den europæiske grønne pagt og Unionens industristrategi, herunder eventuelle ajourføringer af nævnte strategi. Metaller er af strategisk betydning for den digitale og grønne omstilling, omstillingen af energi, materialer og den cirkulære økonomi samt for styrkelsen af Unionens økonomiske modstandsdygtighed og autonomi. For at nå disse mål er det nødvendigt at videreudvikle en bæredygtig indenlandsk kapacitet og forsyning, navnlig i lyset af den stigende globale efterspørgsel, forsyningskædernes sårbarhed og de geopolitiske spændinger. Dette kræver effektive, skræddersyede og harmoniserede foranstaltninger for at sikre, at den bedste tilgængelige teknik fastlægges og anvendes, således at de processer, som anvendes, både er de mest effektive og har den lavest mulige indvirkning på menneskers sundhed og miljøet. Forvaltningsmekanismerne i direktiv 2010/75/EU, som inddrager eksperter fra industrien tæt i udviklingen af konsensusbaserede og skræddersyede miljøkrav, vil støtte en bæredygtig vækst i disse aktiviteter i Unionen. Udviklingen og tilgængeligheden af fælles aftalte standarder vil skabe lige vilkår i Unionen og samtidig sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage disse aktiviteter i anvendelsesområdet for direktiv 2010/75/EU, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 (7). Direktivet om industrielle emissioner vil støtte industrien i Unionen i at udvikle projekter og fremme bæredygtig og konsensusbaseret vækst i mineaktiviteterne i Unionen i overensstemmelse med 2030-benchmarkene i forordningen om kritiske råstoffer. Direktivet om industrielle emissioner vil bidrage til at opfylde målene for forordningen om kritiske råstoffers strømlinede godkendelsesproces ved at støtte medlemsstaterne med hensyn til fastsættelse af driftsgodkendelsesvilkår og hurtig udstedelse af godkendelser.

(4)

Denne ændringsretsakt bør præcisere, at der bør tages hensyn til olfaktorisk forurening ved fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT) og udstedelse eller revidering af godkendelser.

(5)

Som led i udstedelsen og revideringen af godkendelser bør der udtrykkeligt tages hensyn til den potentielle forværring af industriudledninger på vandområdernes tilstand som følge af variationer i vandgennemstrømningsdynamikken.

(6)

Opdræt af husdyr forårsager udledning af betydelige forurenende emissioner til luft og vand. For at reducere disse emissioner, herunder af ammoniak, metan, nitrater og drivhusgasser, og dermed forbedre luft-, vand- og jordkvaliteten er det nødvendigt at sænke den tærskel, over hvilken svine- og fjerkræanlæg er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2010/75/EU. Kommissionen bør derfor vurdere og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet rapport om behovet for en EU-indsats for på omfattende vis at gribe ind over for emissionerne fra husdyropdræt, navnlig kvæg, under hensyntagen til de forskellige instrumenter, der er til rådighed, og de særlige forhold i sektoren. Sideløbende hermed bør Kommissionen også på grundlag af dokumentation vurdere og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om behovet for en EU-indsats for at nå målet om global miljøbeskyttelse for så vidt angår produkter, der markedsføres på det indre marked, gennem forebyggelse og bekæmpelse af emissioner fra husdyrbrug på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.

(7)

I de relevante BAT-krav tages hensyn til disse anlægs karakter, størrelse, belægningsgrad og kompleksitet, herunder de særlige forhold, der gør sig gældende for opdrætssystemer, og de forskellige miljøvirkninger, de kan have. Proportionalitetskravene i de bedste tilgængelige teknikker har til formål at tilskynde landbrugerne til at gennemføre den nødvendige omstilling til stadig mere miljøvenlige landbrugsmetoder.

(8)

Opdræt af svin i anlæg, der drives under økologiske produktionsordninger eller med lav belægningsgrad, bør undtages fra anvendelsesområdet for direktiv 2010/75/EU, da de bidrager positivt til landskabsbevarelse, forebyggelse af skovbrande og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og levesteder. Undtagelsen bør omfatte anlæg med opdræt af svin på græs med lav belægningsgrad, hvor dyrene opdrættes udenfor en stor del af året, navnlig i dagtimerne, og hvor vejr- og sikkerhedsforholdene sikrer dyrenes velfærd, eller som opdrættes udenfor afhængig af årstiden. Det areal, der anvendes til beregning af belægningsgraden, bør anvendes til græsning for anlæggets dyr eller til dyrkning af foder eller foderafgrøder, der anvendes til fodring af anlæggets dyr.

(9)

Unionen har et ansvar for fortsat at spille en ledende rolle i den globale klimaindsats, herunder ved at opfylde målet om en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen. Indgriben over for metanemissioner fra husdyr på verdensplan vil bidrage til reduktionen af drivhusgasemissioner. Denne reduktion er tvingende nødvendig, hvis verden skal holde stigningen af den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 oC over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over det førindustrielle niveau.

(10)

I jord til bord-strategien (F2F) er der givet tilsagn om at fremme den globale omstilling til bæredygtige fødevaresystemer i standardiseringsorganer og at lede arbejdet med internationale bæredygtighedsstandarder. Unionen vil fortsat slå til lyd for internationale standarder i de relevante internationale organer og tilskynde til produktion af landbrugsfødevarer, der opfylder høje standarder for sikkerhed og bæredygtighed. Som anført i Kommissionens rapport »Anvendelse af EU's sundheds- og miljøstandarder på importerede landbrugs- og fødevarer« bidrager ambitiøse sundheds-, miljø- og andre bæredygtighedsstandarder og målsætninger desuden til at opfylde legitime målsætninger i forbindelse med globale problemstillinger, også i overensstemmelse med One Health-tilgangen. EU vil videreføre sine bestræbelser på multilateralt plan for at opnå en global konsensus om behovet for handling og internationalt vedtagne standarder.

(11)

Unionen bør også gå forrest i det internationale samarbejde om at skabe et åbent og retfærdigt multilateralt system, hvor bæredygtig handel fungerer som en vigtig katalysator for den grønne omstilling. I overensstemmelse med revisionen af Unionens politik for handel og bæredygtig udvikling og Kommissionens meddelelse »Handelspartnerskabernes styrke: sammen om grøn og retfærdig økonomisk vækst« er det vigtigt at involvere partnere i en samarbejdsproces for at fremme international miljøforvaltning og overholdelse af internationale miljøstandarder.

(12)

For at undgå kunstig opdeling af bedrifter, der kan føre til en reduktion af bedriftens kapacitet for storkreaturer (»SK«) til et niveau, der ligger under de tærskler, der er fastsat i bilag Ia for anvendelsen af dette direktiv, bør medlemsstaterne vedtage foranstaltninger for at sikre, at hvis to eller flere anlæg er placeret tæt på hinanden, og hvis deres driftsleder er den samme, eller hvis anlæggene kontrolleres af driftsledere, der er forpligtet af et økonomisk eller retligt forhold, kan den kompetente myndighed betragte disse anlæg som én enhed ved med henblik på beregningen af storkreaturkapaciteten. Tærsklen for blandet landbrug bør ikke anvendes til at omgå tærsklen for hvert enkelt dyr.

(13)

Der vil sandsynligvis ske en betydelig stigning i antallet af store anlæg, der producerer batterier til elektriske køretøjer i Unionen, frem til og efter 2030, hvilket vil øge Unionens andel af den globale batteriproduktion. Flere af aktiviteterne i batteriværdikæden er allerede reguleret ved direktiv 2010/75/EU, og batterier reguleres som produkter ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 (8). Det er dog stadig nødvendigt at medtage store anlæg, der fremstiller batterier, i anvendelsesområdet for direktiv 2010/75/EU for at sikre, at de også er omfattet af kravene i direktiv 2010/75/EU. Hvis store anlæg, der fremstiller batterier, i modsætning til anlæg, der kun samler batterier, medtages i anvendelsesområdet for direktiv 2010/75/EU, vil det på en holistisk måde forbedre batteriernes bæredygtighed og minimere deres indvirkning på miljøet i hele deres livscyklus. Dette vil bidrage til vækst i batteriproduktionen, som er mere bæredygtig.

(14)

For at styrke offentlighedens adgang til miljøoplysninger yderligere er det nødvendigt at præcisere, at godkendelser til anlæg, der er udstedt i henhold til direktiv 2010/75/EU, skal stilles gratis til rådighed for offentligheden på internettet og uden at begrænse adgangen til registrerede brugere, samtidig med at fortrolige forretningsoplysninger beskyttes.

(15)

Medlemsstaterne bør udvikle elektroniske godkendelsessystemer, der mindsker den administrative byrde for driftsledere og kompetente myndigheder, forbedrer offentlighedens adgang til oplysninger og letter offentlighedens deltagelse i godkendelsesprocedurerne. Kommissionen bør støtte medlemsstaterne i udviklingen af elektroniske godkendelser ved at tilrettelægge udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og yde vejledning om bedste praksis.

(16)

Virkningerne af forurening, herunder som følge af hændelser eller uheld, kan række ud over en medlemsstats område. I sådanne tilfælde, og uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU (9), skal der ske en omgående informationsudveksling og tæt koordinering mellem de kompetente myndigheder i de medlemsstater, som er eller kan blive berørt af sådanne hændelser, for at begrænse følgerne for menneskers sundhed og miljøet af hændelser eller uheld og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld. I tilfælde af hændelser eller uheld, der mærkbart berører miljøet eller menneskers sundhed i en anden medlemsstat, bør informationsudveksling og grænseoverskridende og tværfagligt samarbejde mellem de berørte medlemsstater derfor fremmes for at begrænse følgerne for miljøet og menneskers sundhed og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld.

(17)

Medlemsstaterne bør også vedtage foranstaltninger til sikring af overholdelse med henblik på at fremme, overvåge og håndhæve overholdelsen af de forpligtelser, der påhviler fysiske eller juridiske personer i henhold til direktiv 2010/75/EU. Som led i foranstaltningerne til sikring af overholdelse bør medlemsstaterne sikre, at de nationale myndigheder med ansvar for gennemførelsen og håndhævelsen af dette direktiv, råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer for at de effektivt kan udføre deres opgaver i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv.

(18)

Som led i sådanne foranstaltninger bør de kompetente myndigheder endvidere kunne indstille driften af et anlæg, hvis en vedvarende manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene og den manglende gennemførelse af inspektionsrapportens resultater medfører en fare for menneskers sundhed eller risikerer i betydeligt omfang at påvirke miljøet negativt, for at afhjælpe denne fare.

(19)

I tilfælde af forurening, der påvirker drikkevandsressourcerne, herunder grænseoverskridende ressourcer, eller påvirker spildevandsinfrastrukturen, bør den kompetente myndighed underrette de berørte drikkevands- og spildevandsdriftsledere om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller afhjælpe den skade, som forureningen forårsager på menneskers sundhed eller miljøet.

(20)

Evalueringen af direktiv 2010/75/EU konkluderede, at der er behov for at styrke forbindelserne mellem nævnte direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (10) med henblik på en bedre håndtering af risiciene ved anvendelse af kemikalier i anlæg, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2010/75/EU. For at udvikle synergier mellem det arbejde, der udføres af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) vedrørende kemikalier, og udarbejdelsen af BAT-referencedokumenter i henhold til direktiv 2010/75/EU bør ECHA tildeles en formel rolle i udarbejdelsen af BAT-referencedokumenter.

(21)

Kommissionen bør tilskynde interessenter og repræsentanter for civilsamfundet, herunder NGO'er, der er involveret i fremme af beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, til at deltage i forummet for udveksling af oplysninger. Kommissionen bør sikre at Det Europæiske Miljøagenturs deltager i udvekslingen af oplysninger, hvor udvekslingen af oplysninger vil drage fordel af agenturets ekspertise. I betragtning af udvidelsen af anvendelsesområdet og den stigende arbejdsbyrde i udvekslingsforummet og den tekniske arbejdsgruppe bør Kommissionen afsætte tilstrækkelige ressourcer og vedtage de nødvendige ændringer, herunder ved at ændre Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/119/EU (11), for at sikre, at forummet og den tekniske arbejdsgruppe fungerer.

(22)

For at lette udvekslingen af informationer til brug for fastsættelsen af de emissionsniveauer og miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, og samtidig bevare integriteten af fortrolige forretningsoplysninger, bør procedurerne for håndtering af oplysninger, der kan betragtes som fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, herunder betingelser i forbindelse med anonymisering for visse kategorier af interessenter, samt oplysninger indsamlet fra industrien i forbindelse med udvekslingen af informationer organiseret af Kommissionen med henblik på udarbejdelse, revidering eller ajourføring af BAT-referencedokumenter, præciseres. Det bør sikres, at enkeltpersoner, der deltager i udvekslingen af informationer, ikke udveksler oplysninger, der kan betragtes som fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, med repræsentanter for virksomheder eller erhvervssammenslutninger, der har en økonomisk interesse i de pågældende industrielle aktiviteter og relaterede markeder. En sådan udveksling af informationer berører ikke Unionens konkurrencelovgivning, navnlig artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(23)

Dette direktiv skaber ingen forpligtelser til at videregive fortrolige forretningsoplysninger til offentligheden ud over dem, der allerede er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (12) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 (13).

(24)

For at sikre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet som helhed er der behov for synergier og koordinering med anden relevant EU-miljølovgivning i alle faser af gennemførelsen af direktiv 2010/75/EU. Alle relevante kompetente myndigheder med ansvar for overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning, bør derfor høres behørigt, inden der udstedes en godkendelse i henhold til nævnte direktiv.

(25)

Med henblik på løbende forbedring af anlæggenes miljøpræstationer og sikkerhed, herunder ved at forebygge affaldsproduktion, optimere ressourceudnyttelsen og genbrug af vand og forebygge eller reducere de risici, der er forbundet med anvendelsen af farlige stoffer, bør driftsledere af anlæg etablere og gennemføre et miljøledelsessystem (EMS) i overensstemmelse med dette direktiv og relevante BAT-konklusioner og gøre relevante dele tilgængelige for offentligheden. Før de relevante dele af deres miljøledelsessystem gøres tilgængelige for offentligheden, bør driftslederne have mulighed for at redigere i eller undlade at medtage fortrolige forretningsoplysninger. En sådan mulighed bør gælde restriktivt under hensyntagen til den offentlige interesse i offentliggørelse i det konkrete tilfælde. Miljøledelsessystemet bør også omfatte risikostyring i forbindelse med anvendelsen af farlige stoffer og en analyse af den mulige erstatning af farlige stoffer med sikrere alternativer.

(26)

For at sikre at miljøledelsessystemet er i overensstemmelse med kravene i direktiv 2010/75/EU, bør miljøledelsessystemet gennemgås af driftslederen og auditeres af en ekstern auditor, som driftslederen har indgået kontrakt med. Auditoren skal enten være et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (14), jf. ISO 17021, eller enhver fysisk eller juridisk person, der har opnået en licens som miljøverifikator i overensstemmelse med artikel 2, nr. 20), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 (15).

(27)

For at støtte dekarbonisering, ressourceeffektivitet og en cirkulær økonomi bør BAT-konklusionerne omfatte bindende miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med BAT, og vejledende miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med nye teknikker, for individuelle processer med lignende egenskaber som f.eks. energibærere, råmaterialer, produktionsenheder og slutprodukter, og en høj grad af ensartethed i hele Unionen, i tilfælde hvor de data, der stilles til rådighed i forbindelse med udveksling af oplysninger til støtte for fastlæggelsen af BAT, er tilstrækkeligt robuste. BAT-konklusionerne bør også omfatte vejledende benchmarks for andre tilfælde, som driftsledere skal medtage i deres miljøledelsessystem, i tilfælde hvor miljøpræstationerne i høj grad afhænger af særlige forhold ved processerne. De miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med BAT, og benchmarkene kan omfatte forbrugsniveauer, ressourceeffektivitets- og genbrugsniveauer, der omfatter materialer, vand og energiressourcer, affaldsniveauer og andre niveauer, der opnås på nærmere angivne referencevilkår. Miljøpræstationsniveauer og benchmarks bør etableres under hensyntagen til de ressourcer, der er nødvendige for omdannelsen af anlæg, der har til formål at reducere drivhusgasemissionerne, samt efterspørgselsdrevne variationer i ressourcebehovet for specifikke produkter såsom variationer i vandforbruget. Den kompetente myndighed bør i godkendelsen fastsætte bindende intervaller for miljøpræstationer som fastsat i BAT-konklusionerne samt bindende grænseværdier for miljøpræstationer vedrørende vand og vejledende niveauer for miljøpræstationer vedrørende affald og ressourcer bortset fra vand, som ikke er miljømæssigt mindre strenge end de bindende intervaller, forudsat at den nedre ende af det obligatoriske interval sikres. Driftslederen bør medtage benchmarkene i miljøledelsessystemet.

(28)

Det er nødvendigt yderligere at præcisere de betingelser, hvorunder den kompetente myndighed ved fastsættelsen af emissionsgrænseværdier for udledning af forurenende stoffer til vand i en godkendelse udstedt i henhold til direktiv 2010/75/EU kan tage hensyn til nedstrømsbehandlingsprocesserne i et spildevandsrensningsanlæg. Emissionsgrænseværdierne bør specificeres på en måde, der sikrer, at sådanne udledninger ikke fører til øget udledning af forurenende stoffer til vandrecipienter eller hindrer kapaciteten eller muligheden for at genvinde ressourcer fra spildevandsbehandlingsstrømmen sammenlignet med en situation, hvor anlægget anvender den bedste tilgængelige teknik og opfylder de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik for direkte udledning.

(29)

Et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet som helhed kræver bl.a., at der i godkendelser fastsættes emissionsgrænseværdier på et niveau, der sikrer, at de gældende emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i BAT-konklusionerne overholdes. Emissionsniveauer forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) udtrykkes normalt som intervaller snarere end som enkelte værdier for at afspejle de forskelle inden for en given type anlæg, der resulterer i variationer i de miljøpræstationer, der opnås ved anvendelse af BAT. En given bedste tilgængelige teknik vil f.eks. ikke præstere på samme måde i forskellige anlæg, nogle bedste tilgængelige teknikker er måske ikke egnede til brug i visse anlæg, eller en kombination af bedste tilgængelige teknikker kan være mere effektiv i forbindelse med nogle forurenende stoffer eller miljømedier end andre. Opnåelsen af et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet som helhed er blevet bragt i fare som følge af praksis med at fastsætte emissionsgrænseværdier i den mindst krævende ende af de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, uden at tage hensyn til et givet anlægs potentiale til at opnå lavere emissionsniveauer ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. En sådan praksis afskrækker frontløbere fra at indføre mere effektive teknikker og hindrer opnåelsen af lige vilkår, som sikrer et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. For at reducere emissionerne bør den kompetente myndighed fastsætte emissionsgrænseværdier på det strengeste opnåelige niveau for det specifikke anlæg under hensyntagen til hele BAT-AEL-intervallet samt virkninger på tværs af medierne. Emissionsgrænseværdierne bør baseres på en vurdering foretaget af driftslederen, som analyserer gennemførligheden af at overholde den strengeste ende af BAT-AEL-intervallet og sigter mod at opnå de bedst mulige miljøpræstationer for de specifikke anlæg, medmindre driftslederen påviser, at anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne kun giver det pågældende anlæg mulighed for at overholde mindre strenge emissionsgrænseværdier. For at støtte fastsættelsen af emissionsgrænseværdier i godkendelser og vedtagelsen af almindelige bindende forskrifter bør BAT-konklusionerne indeholde oplysninger om de omstændigheder, der gør det muligt at opnå lavere emissionsniveauer inden for det BAT-AEL-interval, der er fastsat for kategorier af anlæg med lignende egenskaber. Ved fastsættelse af emissionsgrænseværdier inden for BAT-AEL-intervallet finder dispensationsproceduren ikke anvendelse.

(30)

BAT-konklusionerne bør indkredse nye teknikker og den bedste tilgængelige teknik, som industrielle driftsledere kan anvende for at omstille anlæg til at være i overensstemmelse med Unionens mål om en bæredygtig, ren, cirkulær og klimaneutral økonomi. De kompetente myndigheder bør have mulighed for at give industrielle driftsledere tilstrækkelig tid til at gennemføre gennemgribende industriel omstilling, som kræver betydelige investeringer via bedste tilgængelige teknikker eller nye teknikker, der indebærer en større ændring af konstruktion eller teknologi eller til at udskifte et eksisterende anlæg som beskrevet i BAT-konklusionerne og fastlagt i en omstillingsplan.

(31)

I de seneste år har ekstraordinære krisesituationer påvirket Unionen og dens medlemsstater, såsom covid-19-pandemien og den russiske aggressionskrig mod Ukraine. Disse kriser har pludselig og direkte påvirket forsyningen af energi og samfundskritiske ressourcer, materialer eller udstyr, hvilket har ført til alvorlig mangel og forstyrrelse, som det er nødvendigt at reagere hurtigt på. Hvor kriser kræver en sådan reaktion, kan det være nødvendigt at fastsætte emissionsgrænseværdier og grænseværdier for miljøpræstationer, som er mindre strenge end niveauerne i BAT-konklusionerne for at opretholde energiproduktionen eller produktionen af andet udstyr af kritisk betydning eller for at muliggøre kritiske anlægs fortsatte drift. Nødvendigheden af at fastsætte mindre strenge emissionsgrænseværdier eller grænseværdier for miljøpræstationer skal vejes op mod behovet for såvel at beskytte miljøet og menneskers sundhed som at sikre lige vilkår og det indre markeds integritet. Derfor kan der kun fastsættes mindre strenge grænseværdier som en sidste udvej, når alle foranstaltninger, der medfører mindre forurening, er udtømt. Den kompetente myndighed bør sikre, at der ikke forårsages væsentlig forurening som følge af emissioner fra anlægget. For at overvåge indvirkningen på miljøet og folkesundheden bør emissionerne overvåges. For at sikre lige vilkår og beskytte det indre marked bør Kommissionen kunne give nøje vejledning med hensyn til ekstraordinære krisesituationer og de omstændigheder omkring dem, der kan tages i betragtning. Kommissionen bør kontrollere, at sådanne dispensationer, der er indrømmet af medlemsstaterne, er berettigede, og fremsætte indsigelser, hvis den konkluderer, at en dispensation ikke er berettiget, i hvilket tilfælde medlemsstaten straks bør revidere dispensationen.

(32)

Medlemsstaterne bør kunne vælge at undtage visse forbrændingsenheder eller enheder, som udleder kuldioxid, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (16), fra energieffektivitetskravene i godkendelsesvilkårene.

(33)

For at forebygge eller minimere emissionen af forurenende stoffer fra anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, og for at skabe lige vilkår i hele Unionen bør betingelserne for dispensation fra emissionsgrænseværdier skærpes i overensstemmelse med generelle principper, herunder et krav om, at de regelmæssigt skal revurderes for at sikre at gennemførelsen af sådanne dispensationer i hele Unionen er mere harmoniseret. Sådanne dispensationer fra emissionsgrænseværdier bør desuden ikke gives, hvis de kan bringe overholdelsen af miljøkvalitetsnormer i fare.

(34)

Evalueringen af direktiv 2010/75/EU konkluderede, at der var en vis ulighed i tilgangene til vurdering af overholdelsen for anlæg, der er omfattet af nævnte direktivs kapitel II. For at opnå et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, sikre en konsekvent gennemførelse af EU-retten og lige vilkår i hele Unionen, samtidig med at virksomhedernes og de offentlige myndigheders administrative byrde minimeres, bør Kommissionen fastsætte fælles regler for vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdier og validering af målte niveauer for emissioner til både luft og vand baseret på den bedste tilgængelige teknik. Disse regler for vurdering af overholdelsen bør gå forud for reglerne i kapitel III og IV om vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdierne i bilag V og VI til direktiv 2010/75/EU.

(35)

Miljøkvalitetsnormer bør forstås som alle de krav, der er fastsat i EU-retten, f.eks. EU-lovgivningen om luft eller vand, og som skal være opfyldt på et givet tidspunkt i et givet miljø eller en bestemt del heraf. Derfor er det hensigtsmæssigt at præcisere, at de kompetente myndigheder ved udstedelsen af en godkendelse til et anlæg ikke kun bør fastsætte betingelser for at sikre, at anlæggets drift er i overensstemmelse med BAT-konklusionerne, men også, hvor det er relevant for at reducere anlæggets specifikke bidrag til forureningen i det pågældende område, og under hensyntagen til koncentrationen af de berørte forurenende stoffer i recipientmiljøet, fastsætte specifikke supplerende betingelser i godkendelsen, som er strengere end dem, der er fastsat i de relevante BAT-konklusioner, for at sikre, at anlægget overholder miljøkvalitetsnormerne. Sådanne betingelser kan bestå i at fastsætte strengere emissionsgrænseværdier, emissionsbelastningsgrænser for forurenende stoffer eller begrænse anlæggets drift eller kapacitet.

(36)

Godkendelsesvilkårene bør jævnligt tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres af den kompetente myndighed for at sikre, at den relevante lovgivning overholdes. Sådanne revurderinger eller ajourføringer bør også finde sted, hvis det er nødvendigt for, at anlægget kan opfylde en miljøkvalitetsnorm, herunder i tilfælde af en ny eller revideret miljøkvalitetsnorm, eller hvis recipientmiljøets tilstand kræver en revurdering af godkendelsen for at opnå overensstemmelse med de planer og programmer, der er fastsat i EU-lovgivningen, f.eks. vandområdeplanerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (17).

(37)

Parterne i Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet godkendte på deres syvende møde Århuskonventionens tilsynsudvalgs konklusioner i sag ACCC/C/2014/121, ifølge hvilke Den Europæiske Union ikke overholder konventionens artikel 6, stk. 10, ved at indføre en retlig ramme, der ikke giver mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med revurderinger og ajourføringer i henhold til artikel 21, stk. 3 og 4, og artikel 21, stk. 5, litra b) og c), i direktiv 2010/75/EU. Disse konklusioner er blevet godkendt af Unionen og dens medlemsstater, og for at sikre fuld overholdelse af Århuskonventionen er det nødvendigt at præcisere, at medlemmerne af den berørte offentlighed tidligt og effektivt bør have mulighed for at deltage i udstedelsen eller ajourføringen af godkendelsesvilkår fastsat af den kompetente myndighed, også hvis godkendelsesvilkårene revurderes efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner vedrørende anlæggets hovedaktivitet, hvis den bedste tilgængelige teknik udvikler sig på en sådan måde, at det bliver muligt at nedbringe emissionerne betydeligt, hvis det af hensyn til driftssikkerheden er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, og hvis det er nødvendigt for at opfylde en ny eller revideret miljøkvalitetsnorm.

(38)

Som præciseret i Domstolens praksis (18) må medlemsstaterne ikke begrænse den juridiske ret til at anfægte en afgørelse truffet af en offentlig myndighed til de medlemmer af den berørte offentlighed, der har interveneret i den forudgående administrative procedure for vedtagelse af en sådan afgørelse. Som ligeledes præciseret Domstolens praksis (19) kræver effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og effektive retsmidler bl.a., at medlemmerne af den berørte offentlighed bør have ret til ved den domstol eller andet ved lov nedsat uafhængigt og upartisk organ, der har kompetence, at begære, at der træffes foreløbige forholdsregler, som kan forebygge denne forurening, herunder i givet fald ved midlertidigt at udsætte den anfægtede godkendelse. Det bør derfor præciseres, at søgsmålskompetencen ikke bør gøres betinget af den rolle, som medlemmet af den berørte offentlighed spillede under deltagelsen i beslutningsprocedurerne, navnlig med hensyn til udstedelse af godkendelser og lukninger af anlæg, i henhold til dette direktiv. Desuden bør enhver prøvelsesprocedure være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, alt efter hvad der er relevant. For så vidt angår bedrifter med husdyropdræt bør en indstilling af driften under ingen omstændigheder berøre videreførelsen af aktiviteter, der er nødvendige af hensyn til dyrenes velfærd.

(39)

Der bør indledes et grænseoverskridende samarbejde forud for udstedelsen af godkendelser, hvis mere end én medlemsstat kan blive berørt af driften af et anlæg, og det bør omfatte forudgående information og høring af medlemmerne af den berørte offentlighed og af de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, som kan blive berørt.

(40)

Evalueringen af direktiv 2010/75/EU viste, at samarbejdet, selv om det har til hensigt at fremme omstillingen af den europæiske industri, ikke er tilstrækkeligt dynamisk, og at det ikke støtter udbredelsen af innovative processer og teknologier i tilstrækkelig grad, herunder dem, der er afgørende for den dobbelte grønne og digitale omstilling og opfyldelsen af målene i den europæiske klimalov. Uden at foreskrive anvendelse af nogen teknik eller specifik teknologi er det derfor hensigtsmæssigt at lette afprøvning og brug af ny teknik med forbedrede miljøpræstationer, at lette samarbejdet med forskere og industrier i offentligt finansierede forskningsprojekter på de betingelser, der er fastsat i de relevante europæiske og nationale finansieringsinstrumenter, samt at oprette et særligt center til støtte for innovation ved at indsamle og analysere oplysninger om ny teknik, der er relevante for aktiviteter inden for direktivets anvendelsesområde, herunder opdræt af fjerkræ og svin, og at beskrive deres udvikling fra forskning til indførelse ved brug af den teknologiske modenhedsskala (»TRL«) og vurdere niveauet for disse teknikkers miljøpræstationer, samtidig med at der tages hensyn til eventuelle begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af data og robustheden heraf. Dette vil også danne grundlag for udvekslingen af informationer om udarbejdelse, revidering og ajourføring af BAT-referencedokumenter. Ny teknik, der skal analyseres af centret, bør mindst svare til niveau TRL 6-7, dvs. det teknologiske niveau, der er påvist i det relevante miljø (industrielt relevant miljø i forbindelse med centrale støtteteknologier) eller demonstration af systemprototyper i driftsmiljøet.

(41)

For at nå Unionens mål om en ren, cirkulær og klimaneutral økonomi senest i 2050 er der behov for en gennemgribende omstilling af Unionens økonomi. I overensstemmelse med det 8. miljøhandlingsprogram bør driftsledere af anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, derfor pålægges at inkludere omstillingsplaner i deres miljøledelsessystemer. Sådanne omstillingsplaner vil også supplere kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (20) ved at tilvejebringe et middel til gennemførelse af disse krav på anlægsniveau. Den første prioritet bør være omstillingen af de energiintensive aktiviteter, der er opført i bilag I. Driftslederne af energiintensive anlæg bør derfor have udarbejdet omstillingsplaner senest den 30. juni 2030. Driftsledere af anlæg, der udfører andre aktiviteter opført i bilag I, bør pålægges at udarbejde omstillingsplaner som led i revurderingen og ajourføringen af godkendelsen efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner efter den 1. januar 2030. Driftsledere bør have mulighed for at udarbejde en enkelt omstillingsplan, der omfatter alle anlæg under deres kontrol i en medlemsstat, og hvis elementerne af omstillingsplanerne allerede er udarbejdet i andre dokumenter og er i overensstemmelse med kravene i direktiv 2010/75/EU, bør driftslederne have mulighed for at medtage en henvisning til de relevante dokumenter i omstillingsplanen. Omstillingsplanerne bør fortsat være vejledende dokumenter, der udarbejdes under driftsledernes ansvar, men det overensstemmelsesvurderingsorgan eller den miljøverifikator, som driftslederne har indgået kontrakt med som led i deres miljøledelsessystemer, bør kontrollere, at de indeholder de minimumsoplysninger, der kræves i henhold til en delegeret retsakt, der skal vedtages af Kommissionen, og driftslederne bør offentliggøre omstillingsplanerne.

(42)

Digitale værktøjer såsom digitaliserede forvaltningssystemer kan bidrage til kvantitativt og kvalitativt at vurdere og styre forureningsrelaterede risici og hjælpe driftsledere med at omstille deres anlæg.

(43)

Der er behov for yderligere klarhed med hensyn til kriterierne for vurdering af, om de rensede gasser eller væsker, der fremkommer ved forgasning og pyrolyse af affald, er renset i en sådan grad, at de ikke længere udgør affald forud for forbrændingen.

(44)

I lyset af det store antal opdrætsanlæg, der bør være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2010/75/EU, og sådanne anlæg forholdsvis enkle processer og emissionsmønstre er det hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke administrative procedurer for udstedelse af godkendelser og for udøvelsen af de relevante aktiviteter, som er tilpasset sektoren, uden at dette berører kravene om information af offentligheden og offentlig deltagelse, overvågning og overholdelse. Dette vil gøre det muligt at vedtage generelle bindende regler på nationalt plan og registrere bedrifter i stedet for at udstede individuelle godkendelser til bedrifterne. Medlemsstaterne bør sikre, at generelle bindende forskrifter og registreringsprocedurer sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau svarende til det, der kan opnås med individuelle godkendelsesbetingelser.

(45)

Innovative teknikker, der kommer på markedet, forventes i stigende grad at reducere emissionerne af forurenende stoffer og drivhusgasser fra anlæg, der er omfattet både af direktiv 2003/87/EF og direktiv 2010/75/EU. Selv om dette vil gøre det muligt at skabe yderligere synergier mellem disse direktiver, kan det påvirke deres funktion, herunder på kulstofmarkedet. Direktiv 2003/87/EF indeholder i denne henseende en bestemmelse om vurdering af effektiviteten af synergier med direktiv 2010/75/EU, og som opfordrer til, at miljø- og klimarelevante godkendelser samordnes for at sikre en effektiv og hurtigere gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Unionens klima- og energimål. For at tage hensyn til innovationsdynamikken i denne henseende og den revision, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2003/87/EF, bør Kommissionen forelægge en rapport om revision af gennemførelsen af direktiv 2010/75/EU for Europa-Parlamentet og Rådet senest i 2028 og derefter hvert femte år.

(46)

På grundlag af forenklingen af rapporteringen i henhold til direktiv 2010/75/EU bør Kommissionen fortsætte med at strømline, hvordan medlemsstaterne stiller oplysninger til rådighed for den i henhold til nævnte direktiv, med andre relevante krav i EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1244 (21). De indberettede oplysninger bør gøre det muligt at foretage en meningsfuld gennemgang af gennemførelsen og de opnåede resultater med hensyn til emissioner og andre former for forurening, emissionsgrænseværdier, anvendelsen af BAT, indrømmelse af dispensationer og status for driften af anlæggene. Med henblik herpå bør Kommissionen senest den 5. august 2026 ajourføre gennemførelsesafgørelsen om typen, formatet og hyppigheden af medlemsstaternes rapportering af oplysninger.

(47)

For at sikre at direktiv 2010/75/EU fortsat opfylder sine mål om at forebygge eller reducere emissioner af forurenende stoffer og opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, bør der fastsættes driftsregler for aktiviteter i forbindelse med opdræt af svin og fjerkræ under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt aktivitetssektor. Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte ensartede betingelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (22). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(48)

Kommissionen bør revurdere behovet for at kontrollere emissioner fra onshore- og offshore-efterforskning og -produktion af mineralolie og gas, under hensyntagen til Unionens eksisterende lovgivningsmæssige ramme, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1787 (23) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU (24), behovet for at begrænse emissioner fra udvinding og behandling på udvindingsstedet af ikke-energirelaterede industrimineraler, der anvendes i andre brancher end bygge- og anlægsbranchen, og behovet for at begrænse emissioner fra udvinding og behandling på udvindingsstedet af malme, hvor dette er nylige aktiviteter i Unionen, og behovet for at revidere aktivitetstærsklen i bilag I for produktion af brint ved elektrolyse af vand.

(49)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2010/75/EU bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelse af i) en standardiseret metode til vurdering af, om omkostningerne forbundet med gennemførelsen af BAT-konklusionerne er uforholdsmæssigt store sammenlignet med de potentielle miljøfordele, i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, under hensyntagen til metoder såsom »Value of Statistical Life« (VSL) eller »Value of Life Year« (VOLY), hvor det er relevant, ii) en standardiseret metode til gennemførelse af den vurdering, der er omhandlet i artikel 15, stk. 6, iii) målemetoden til vurdering af overholdelsen af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen med hensyn til emissioner til luft og vand, iv) de detaljerede ordninger, som er nødvendige for oprettelse og drift af innovationscentret for industriel omstilling og industrielle emissioner, v) det format, der skal anvendes til omstillingsplaner, og vi) hvilke oplysninger fra miljøledelsessystemet der er relevante for offentliggørelse, som bør omfatte oplysninger som minimum om miljøpræstationsindikatorer og -mål, samt om fremskridtene hen imod miljømålene. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(50)

For at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af forpligtelserne i direktiv 2010/75/EU er det nødvendigt at præcisere minimumsindholdet af sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Forskelle i sanktionsordninger, den kendsgerning, at pålagte sanktioner i mange tilfælde anses for at være for lave til reelt at have en afskrækkende virkning på ulovlig adfærd, og den uensartede gennemførelse i medlemsstaterne underminerer de lige vilkår for industrielle emissioner i hele Unionen.

(51)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og bør sikre, at de gennemføres. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte regler om både administrative og strafferetlige sanktioner. Under alle omstændigheder bør pålæggelse af strafferetlige og administrative sanktioner ikke føre til en krænkelse af retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse (ne bis in idem-princippet) som fortolket af Domstolen. For så vidt angår de alvorligste overtrædelser, der begås af en juridisk person, såsom overtrædelser af en høj grad af grovhed på grund af deres art, omfang og gentagelse, eller hvis disse overtrædelser udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, bør medlemsstaterne sikre, at deres nationale sanktionsordning omfatter bøder, hvis maksimumsbeløb bør være mindst 3 % af aktørens årlige omsætning i Unionen i det regnskabsår, der går forud for det år, hvor bøden pålægges. For disse overtrædelser kan medlemsstaterne, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF (25), også – eller som alternativ – vedtage strafferetlige sanktioner, forudsat at de er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(52)

I tilfælde af skade på menneskers sundhed som følge af en overtrædelse af nationale foranstaltninger vedtaget i medfør af direktiv 2010/75/EU bør medlemsstaterne sikre, at de berørte personer kan kræve og opnå erstatning for denne skade fra de relevante fysiske eller juridiske personer. Sådanne erstatningsregler bidrager til forfølgelsen af målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og beskyttelsen af menneskers sundhed som fastsat i artikel 191 i TEUF. De understøtter også retten til livet og til respekt for menneskets integritet og til sundhedsbeskyttelse som fastsat i artikel 2, 3 og 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og adgangen til effektive retsmidler som fastsat i chartrets artikel 47. Desuden giver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (26) ikke private ret til erstatning som følge af miljøskade eller overhængende fare for sådan skade.

(53)

Direktiv 2010/75/EU bør derfor indeholde bestemmelser om retten til erstatning for skader, som enkeltpersoner har lidt, og sikre, at enkeltpersoner kan forsvare deres rettigheder i forbindelse med sundhedsskader forårsaget af overtrædelser af direktiv 2010/75/EU, og dermed sikre en mere effektiv håndhævelse af dette direktiv. Procedurer vedrørende erstatningskrav bør udformes og anvendes på en sådan måde, at de ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve retten til erstatning for skade.

(54)

Indvirkningen af direktiv 2010/75/EU på medlemsstaternes procesautonomi bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at sikre opfyldelsen af direktivets mål om beskyttelse af menneskers sundhed gennem et sikkert miljø, og bør ikke berøre andre nationale procedureregler, der fastsætter retten til at søge erstatning for overtrædelser af nævnte direktiv. Sådanne nationale regler bør dog ikke hindre, at den erstatningsmekanisme, der er påkrævet i direktiv 2010/75/EU, fungerer effektivt.

(55)

Direktiv 2010/75/EU er blevet gennemført på forskellig vis i medlemsstaterne med hensyn til inddragelsen af anlæg til fremstilling af keramiske produkter ved brænding, fordi ordlyden i definitionen af denne aktivitet gav medlemsstaterne mulighed for at beslutte, om de ville anvende begge eller kun et af de to kriterier for produktionskapacitet og ovnkapacitet. For at sikre en mere konsekvent gennemførelse af nævnte direktiv og sikre lige vilkår i hele Unionen bør sådanne anlæg være omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, når et af disse to kriterier er opfyldt.

(56)

Ved fastsættelsen af emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer bør den kompetente myndighed tage alle stoffer i betragtning, herunder stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, som kan udledes fra det pågældende anlæg og kan have betydelige virkninger for miljøet eller menneskers sundhed. I denne forbindelse bør der tages hensyn til de udledte stoffers farekarakteristika, mængde og art og deres potentiale til at forurene miljømedier. BAT-konklusionerne er, hvor det er relevant, referencepunktet for udvælgelsen af de stoffer, for hvilke der skal fastsættes emissionsgrænseværdier, men den kompetente myndighed kan beslutte at udvælge yderligere stoffer. I øjeblikket er de enkelte forurenende stoffer opført på en ikkeudtømmende måde i bilag II til direktiv 2010/75/EU. Det er ikke foreneligt med den holistiske tilgang i nævnte direktiv og afspejler ikke behovet for, at de kompetente myndigheder tager alle relevante forurenende stoffer i betragtning, herunder stoffer, der giver anledning til stigende bekymring. Den ikkeudtømmende liste over forurenende stoffer bør derfor udgå. Der bør i stedet henvises til listen over forurenende stoffer i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (27).

(57)

Selv om deponeringsanlæg er omfattet af direktiv 2010/75/EU, findes der ingen BAT-konklusioner om deponeringsanlæg, da denne aktivitet falder ind under anvendelsesområdet for Rådets direktiv 1999/31/EF (28), og kravene i sidstnævnte direktiv anses for at udgøre BAT. Som følge af den tekniske udvikling og innovation, der har fundet sted siden vedtagelsen af direktiv 1999/31/EF, er der nu mere effektive teknikker til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. Vedtagelsen af BAT-konklusioner i henhold til direktiv 2010/75/EU vil gøre det muligt at behandle de centrale miljøspørgsmål i forbindelse med driften af affaldsdeponeringsanlæg, herunder betydelige metanemissioner. Direktiv 1999/31/EF bør derfor indeholde bestemmelser om vedtagelse af BAT-konklusioner om deponeringsanlæg i henhold til direktiv 2010/75/EU.

(58)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og en forbedring af miljøkvaliteten, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den grænseoverskridende karakter af forurening fra industrielle aktiviteter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(59)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at virkeliggøre det grundlæggende mål om at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedre miljøkvaliteten nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra industrielle aktiviteter og husdyropdrætsaktiviteter. Dette direktiv går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union.

(60)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (29) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget.

(61)

Fyringsanlæg, der er en del af små isolerede systemer, kan på grund af deres geografiske placering og manglende sammenkobling med medlemsstaternes fastlandsnet eller en anden medlemsstats net stå over for særlige udfordringer, der kræver mere tid til at overholde emissionsgrænseværdierne. De pågældende medlemsstater bør udarbejde en overholdelsesplan for fyringsanlæg, der er en del af et lille isoleret system, hvori der fastsættes foranstaltninger til at sikre, at emissionsgrænseværdierne overholdes senest den 31. december 2029. Planen bør indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal sikre overholdelse af dette direktiv, og foranstaltninger til at minimere omfanget og varigheden af de forurenende emissioner i den periode, der er omfattet af planen, og omfatte oplysninger om efterspørgselsstyringsforanstaltninger og muligheder for renere brændstofskift eller renere alternativer såsom udbredelse af vedvarende energikilder og sammenkobling med fastlandsnettene eller en anden medlemsstats net. De pågældende medlemsstater bør meddele Kommissionen deres overholdelsesplan. Medlemsstaterne bør ajourføre planen, hvis Kommissionen gør indsigelse. De pågældende medlemsstater bør hvert år aflægge rapport om fremskridtene hen imod overholdelse.

(62)

For at give medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og anlæggene tid til at kunne overholde de nye bestemmelser og ligeledes for at give Kommissionen tid til vedtagelse af nye BAT-konklusioner, der tager hensyn til de nye bestemmelser, bør der fastsættes overgangsbestemmelser. Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at have en fast dato for, hvornår bestemmelserne allersenest skal overholdes. Med hensyn til Sevillaprocessen og antallet af BAT-referencedokumenter, der skal revideres, bør denne dato fastsættes til 12 år for eksisterende aktiviteter og ti år for nye aktiviteter. Dette forhindrer ikke, at BAT-konklusionerne vedtages og gennemføres tidligere, hvilket forventes for de fleste aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv. Bestående anlæg bør overholde bestemmelserne i direktiv 2010/75/EU i den udgave, der var gældende den 3. august 2024, indtil der foreligger nye BAT-konklusioner, eller der foreligger en ajourføring af godkendelsen.

(63)

Direktiv 2010/75/EU og 1999/31/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Overskriften affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)«.

2)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»Det fastsætter også regler, der er udformet til at forebygge eller, hvis dette ikke er muligt, løbende at begrænse udledninger til luft, vand og jord, at forebygge, at der opstår affald, forbedre ressourceeffektiviteten og at fremme den cirkulære økonomi og dekarbonisering med henblik på generelt at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.«

3)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

4)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Som undtagelse fra første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte en procedure for registrering af anlæg, der kun er omfattet af kapitel V eller kapitel VIa.«

6)

I artikel 5 tilføjes følgende stykke:

7)

Artikel 7 og 8 affattes således:

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).« "

8)

Artikel 9, stk. 2, affattes således:

9)

Artikel 11, litra f), affattes således:

10)

I artikel 11 indsættes følgende litraer:

11)

Artikel 12, stk. 1, litra b), c) og f), affattes således:

12)

Artikel 13 ændres således:

13)

Artikel 14 ændres således:

14)

Følgende artikel indsættes:

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 af 24. april 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald (EUT L, 2024/1785, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1785/oj).« "

15)

Artikel 15 affattes således:

16)

Følgende artikel indsættes:

17)

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

18)

I artikel 16 tilføjes følgende stykke:

19)

I artikel 16 tilføjes følgende stykke:

20)

Artikel 18 affattes således:

21)

Artikel 20, stk. 1, affattes således:

22)

Artikel 21, stk. 3, første afsnit, litra a), affattes således:

23)

Artikel 21, stk. 5, litra c), affattes således:

24)

I artikel 21, stk. 5, tilføjes følgende litra:

25)

Artikel 23, stk. 4, femte afsnit, affattes således:

»Kommissionen vedtager og, hvor det er relevant, ajourfører regelmæssigt retningslinjer for kriterierne for bedømmelsen af den miljømæssige risiko.«

26)

I artikel 24 foretages følgende ændringer:

27)

I artikel 25, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Søgsmålskompetencen i prøvelsesproceduren er ikke betinget af den rolle, som medlemmet af den berørte offentlighed spillede under deltagelsen i beslutningsprocedurerne i henhold til dette direktiv.

Prøvelsesproceduren skal være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, alt efter hvad der er relevant.«

28)

Artikel 26, stk. 1 og 2, affattes således:

29)

Følgende overskrift indsættes efter artikel 26:

»KAPITEL IIA

MULIGGØRELSE OG FREMME AF INNOVATION«.

30)

Artikel 27 affattes således:

31)

Følgende artikler indsættes:

32)

Artikel 30, stk. 5, affattes således:

33)

Artikel 30, stk. 6, tredje afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver dispensation, der er givet i henhold til første afsnit, herunder årsagerne til dispensationen og de fastsatte vilkår.«

34)

Følgende artikel indsættes:

35)

Artikel 42, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Dette kapitel finder ikke anvendelse på forgasnings- eller pyrolyseanlæg, hvis gasserne eller væskerne fra denne varmebehandling af affald behandles forud for forbrændingen i en sådan grad:

36)

Artikel 48, stk. 1, affattes således:

37)

Artikel 63, stk. 2, affattes således:

38)

Artikel 70, stk. 3, affattes således:

39)

Følgende overskrift indsættes efter artikel 70:

»KAPITEL VIA

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR OPDRÆT AF FJERKRÆ OG SVIN«.

40)

Følgende artikler indsættes efter overskriften »KAPITEL VIa«:

41)

Artikel 72, stk. 2, affattes således:

42)

Artikel 73, stk. 1, første og andet afsnit, affattes således:

»Senest den 30. juni 2028 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om revision af gennemførelsen af dette direktiv. I rapporten indbefattes oplysninger om aktiviteter, for hvilke der er eller ikke er vedtaget BAT-konklusioner i henhold til artikel 13, stk. 5, i dette direktiv, og der tages hensyn til innovationsdynamikken, herunder ny teknik, behovet for yderligere forureningsforebyggende foranstaltninger og den revision, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2003/87/EF.

Denne rapport skal omfatte en vurdering af behovet for EU-foranstaltninger i form af fastsættelse eller ajourføring af mindstekrav gældende for hele Unionen for emissionsgrænseværdier og for regler om overvågning og overholdelse for så vidt angår aktiviteter inden for anvendelsesområdet for de i den foregående femårige periode vedtagne BAT-konklusioner, på grundlag af følgende kriterier:

43)

I artikel 73 foretages følgende ændringer:

44)

Artikel 74 affattes således:

45)

Artikel 75 affattes således:

46)

Artikel 76 affattes således:

47)

Artikel 77 og 78 udgår.

48)

Artikel 79 affattes således:

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).« "

49)

Følgende artikel indsættes:

50)

Bilag I ændres som angivet i bilag I til dette direktiv.

51)

I bilag Ia indsættes teksten i bilag II til dette direktiv.

52)

Bilag II erstattes med teksten i bilag III til dette direktiv.

53)

Bilag III ændres som angivet i bilag IV til dette direktiv.

54)

Bilag IV ændres som angivet i bilag V til dette direktiv.

55)

Bilag V ændres som angivet i bilag VI til dette direktiv.

56)

Bilag VI ændres som angivet i bilag VII til dette direktiv.