(1)

Et effektivt system for intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-rettigheder) er et grundlæggende element i enhver solid industristrategi. De erhvervssektorer, der gør intensivt brug af IP, spiller en fremtrædende rolle med hensyn til at støtte en modstandsdygtig, grøn og konkurrencedygtig økonomi i EU og bidrager med 47 % til det samlede BNP og med næsten 40 % til den samlede beskæftigelse. Europæiske kreative og innovative industrier er frontløbere inden for grønne teknologier og bæredygtige produkter. Globalt set har de en stor andel af grønne patenter og stærke IP-porteføljer inden for teknologier såsom klimatilpasning, opsamling og lagring af kulstof og affaldsbehandling (1). Samtidig har EU oplevet en betydelig stigning i registreringen af grønne varemærker i det seneste årti (2). Beskyttelse af IP-rettigheder fremmer på retfærdig vis økonomisk aktivitet, investeringer, beskæftigelsen og produktiviteten, herunder i små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«) (3).

(2)

IP-beskyttede produkters betydelige markedsværdi har tiltrukket kriminelle netværk, hvilket har ført til en stigning i antallet af varemærkeforfalskede varer og piratkopiering. Varemærkeforfalskning er identificeret som en alvorlig forbrydelse i strategien for bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025, som har til formål at optrevle kriminelle netværk og deres forretningsmodeller (4) .. Denne kriminelle aktivitet fører ikke kun til tab af indtægter for IP-rettighedshavere (»rettighedshavere«), men udgør også en betydelig risiko for forbrugersikkerheden, folkesundheden og miljøet. Covid-19-pandemien skabte nye muligheder for, at varemærkeforfalskede og piratkopierede varer kunne infiltrere markederne på grund af den kraftige stigning i onlinesalg og manglen på vigtige produkter i denne periode. Dette har ført til livstruende hændelser, herunder f.eks. piratkopierede halvlederkomponenter i automatiserede eksterne defibrillatorer (5). Desuden har varemærkeforfalskede lejer infiltreret forskellige sektorer, og de udgør en trussel, f.eks. mod energisektoren og vindmøllers effektivitet. Det er derfor nødvendigt at indføre en robust politik til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering for at sikre, at IP-rettigheders fulde potentiale til at støtte innovation, konkurrenceevne og en grønnere og mere bæredygtig økonomi udnyttes fuldt ud.

(3)

På trods af bestræbelserne på at begrænse IP-krænkende aktiviteter i forbindelse med varemærkeforfalskede varer og piratkopiering er de fortsat et voksende fænomen, der har alvorlige økonomiske og sociale virkninger for beskæftigelsen og væksten i EU (6). IP-krænkende aktiviteter udgør en trussel mod forskellige industrier og forskellige typer varer, herunder almindelige forbruger- og B2B-produkter. Vigtigst af alt kan disse aktiviteter være tæt forbundet med kriminel adfærd (7). Kriminelle netværk, der er involveret i IP-kriminalitet, infiltrerer alle trin i forsyningskæden, og forbrydelserne er vanskelige at efterforske, da størstedelen af de varemærkeforfalskede varer, der handles inden for EU, kommer fra tredjelande, hvilket gør det vanskeligere at afsløre de centrale interessenter. IP-krænkende aktiviteter underminerer derfor EU's indre marked og EU's regler om miljø- og sikkerhedsstandarder og etiske standarder for forbrugsvarer. De har desuden en betydelig indvirkning på europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, som har 34 % lavere chance for at overleve, hvis deres IP-rettigheder krænkes.

(4)

I sin handlingsplan for intellektuel ejendomsret fra 2020 (8) forpligtede Kommissionen sig til at forbedre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ved først at vedtage Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (9), som er et stort skridt fremad i bekæmpelsen af ulovligt indhold på nettet, og derefter ved at oprette en EU-værktøjskasse til bekæmpelse af varemærkeforfalskning, som vil blive vedtaget med denne henstilling. Værktøjskassen har til formål at fremme og lette et effektivt samarbejde mellem rettighedshavere, udbydere af formidlingstjenester og kompetente myndigheder og fremme god praksis og anvendelse af passende værktøjer og nye teknologier. Europa-Parlamentet (10) og Rådet (11) hilste dette initiativ velkommen.

(5)

Denne henstilling bygger på resultaterne af en bred høring, der er blevet gennemført siden 2021. Dette omfatter navnlig workshopper for interessenter, der blev afholdt i 2021 og 2022, bidrag til indkaldelsen af feedback fra 2022 (12), en rundbordsdiskussion på højt plan med kommissær Thierry Breton som vært i juni 2022, ekspertgruppemøder og det internationale topmøde om IP-håndhævelse, der blev afholdt i juni 2023. Denne brede høring afdækkede betydningen af at øge samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem alle relevante interessenter, navnlig offentlige myndigheder, rettighedshavere og udbydere af formidlingstjenester. Høringen anerkendte også betydningen af at opbygge den fremtidige politik for håndhævelse af IP-rettigheder på grundlag af eksisterende værktøjer og eksisterende EU-lovgivning, navnlig: i) forordning (EU) 2022/2065 om retsakten om digitale tjenester, ii) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 (13) om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, iii) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF (14) om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og iv) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (15) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (16).

(6)

Direktiv 2004/48/EF finder anvendelse på alle IP-rettigheder, der er omfattet af EU-retten og/eller de berørte medlemsstaters lovgivning, jf. artikel 2. Det har til formål at sikre et højt, lige og ensartet beskyttelsesniveau i det indre marked, hvilket afspejler behovet for en fælles praksis for IP-håndhævelse. I overensstemmelse med denne konsekvente tilgang til IP-håndhævelse omfatter denne henstilling alle IP-krænkende aktiviteter, der udføres i kommerciel målestok, og som er handlinger, der udføres med henblik på direkte eller indirekte økonomisk eller kommerciel gevinst. I denne henstilling omfatter IP-krænkende aktiviteter i kommerciel målestok både varemærkeforfalskede og piratkopierede varer og piratkopieret indhold, som har været genstand for krænkelse af et varemærke, en geografisk betegnelse, et patent, et design eller en ophavsret. Uden at gribe ind i de aspekter, der er omhandlet henstilling (EU) 2023/1018 (17) om bekæmpelse af onlinepiratkopiering af sportsbegivenheder og andre direkte begivenheder kan de fleste vejledende principper, god praksis og værktøjer, der er udviklet i henhold til denne henstilling, også være relevante for bekæmpelsen af krænkende aktiviteter vedrørende IP-beskyttet onlineindhold, f.eks. frivillige foranstaltninger indført af onlineformidlere, øget samarbejde mellem kompetente nationale myndigheder og udveksling af oplysninger og data.

(7)

I forordning (EU) 2022/2065 fastsættes harmoniserede regler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø. I denne forbindelse henvises der i forordning (EU) 2022/2065 til oplysninger om ulovlige aktiviteter såsom salg af varemærkeforfalskede produkter som et eksempel på ulovligt indhold, og visse specifikke kategorier af udbydere af onlineformidlingstjenester pålægges specifikke forpligtelser. Nogle af disse forpligtelser bidrager til at forbedre bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering. Dette gælder f.eks.: i) udpegelsen af kontaktpunkter og retlige repræsentanter, ii) kravene vedrørende vilkår og betingelser, iii) rapporteringsforpligtelserne vedrørende gennemsigtighed, iv) anmeldelsesmekanismerne og handlepligten, v) klage- og søgsmålsmekanismerne, vi) mekanismen for pålidelige indberettere, vii) foranstaltninger og beskyttelse mod misbrug, viii) foranstaltninger med henblik på at kræve erhvervsdrivendes sporbarhed — kendt som »kend din virksomhed/kunde«-forpligtelser og ix) foranstaltninger til både at vurdere og afbøde risici.

(8)

Kommissionen støtter gennemførelsen af aftalememorandummet om salg af varemærkeforfalskede varer på internettet (»aftalememorandummet om varemærkeforfalskning«) og aftalememorandummet om onlinereklamer og intellektuelle ejendomsrettigheder (»aftalememorandummet om reklame«). Begge er frivillige instrumenter, der kan anvendes af rettighedshavere, onlineplatforme og erhvervssammenslutninger. Deltagerne i disse aftalememoranda forpligter sig til at følge de principper og træffe de foranstaltninger, der er fastsat i aftalememorandaene, herunder bilateralt samarbejde og udvekslingen af oplysninger. Aftalememorandaene har vist sig at være vellykkede branchedrevne initiativer. Ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2022/2065 er imidlertid en anledning til at overveje fremtiden for aftalememorandaene for at sikre, at de fortsat er egnede til formålet. Det er derfor nødvendigt at iværksætte en moderniseringsproces for aftalememorandaene og tilskynde alle underskrivere og andre interesserede parter til at deltage aktivt i denne proces. Artikel 45 i forordning (EU) 2022/2065, som giver mulighed for at udarbejde frivillige adfærdskodekser på EU-plan for at bidrage til en korrekt anvendelse af forordning (EU) 2022/2065, er relevant i denne sammenhæng. Artikel 46 indeholder også bestemmelser om adfærdskodekser for onlinereklamer, der skal bidrage til yderligere gennemsigtighed for aktører i værdikæden for onlinereklamer. Endelig tilskynder artikel 17 i direktiv 2004/48/EF også til udarbejdelse af adfærdskodekser for at forbedre håndhævelsen af IP-rettigheder som et supplerende middel til at styrke de reguleringsmæssige rammer.

(9)

Rettighedshavere har enestående forudsætninger for at opdage, identificere og anmelde IP-krænkende aktiviteter vedrørende varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer. Underskrivere af det industridrevne aftalememorandum om varemærkeforfalskning har opnået betydelig kompetence og erfaring i årenes løb, da de regelmæssigt indgiver anmeldelser, som i henhold til principperne i aftalememorandummet bør behandles uden unødig forsinkelse. Desuden har underskriverne af aftalememorandummet forpligtet sig til at tage kommercielt rimelige og tilgængelige skridt til at underrette på en ansvarlig og nøjagtig måde og med den nødvendige præcision for at identificere varemærkeforfalskede varer og undgå uberettigede, grundløse og urimelige anmeldelser. Rettighedshavere, der har undertegnet aftalememorandummet, kan derfor overveje at ansøge om status som pålidelig indberetter med henblik på at drage fordel af den særlige behandling, der er fastsat i artikel 22 i forordning (EU) 2022/2065. I denne forbindelse skal koordinatorerne for digitale tjenester vurdere, om ansøgeren opfylder kriterierne i artikel 22, stk. 2, i forordningen om digitale tjenester, navnlig i) om denne har særlig ekspertise og kompetence til at påvise, identificere og anmelde ulovligt indhold, ii) om denne er uafhængig af enhver udbyder af onlineplatforme og iii) om denne udfører sine aktiviteter med henblik på indgivelse af anmeldelser omhyggeligt, nøjagtigt og objektivt. Kommissionen kan efter høring af Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester udstede retningslinjer for anvendelsen af mekanismen for pålidelige indberettere i henhold til artikel 22 i forordning (EU) 2022/2065.

(10)

Samarbejde og øget informationsudveksling er afgørende og bør fremmes yderligere på alle niveauer i overensstemmelse med EU-retten, beskyttelsen af personoplysninger og friheden til at oprette og drive egen virksomhed i henhold til artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). God praksis bør identificeres og anbefales alle aktører, herunder e-handelspladser, udbydere af transport- og logistiktjenester, betalingstjenesteudbydere, udbydere af sociale medier, udbydere af domænenavne osv. For det andet bør der tilskyndes til yderligere samarbejde og informationsudveksling. Dette vedrører alle kompetente myndigheder, herunder markedsovervågningsmyndigheder, der i øjeblikket ikke altid har beføjelser med hensyn til IP-krænkende aktiviteter, og yderligere fremme af anvendelsen af særlige værktøjer såsom IP-håndhævelsesportalen (»IPEP«), informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (»ICSMS«) og Safety Gate for farlige produkter, der kan være varemærkeforfalskede.

(11)

Udbydere af transport- og logistiktjenester spiller en central rolle i salget og distributionen af varer og er afgørende for opretholdelsen af pålidelige forsyningskæder. Transport- og logistiktjenester kan imidlertid misbruges af krænkende parter.

(12)

På samme måde kan betalingstjenester, selv om de kan være centrale for rettighedshavernes aktiviteter, også anvendes til at støtte IP-krænkende aktiviteter. I visse tilfælde kan brugen af forskellige betalingstjenester gøre det muligt at udvikle metoder, som: i) gør det mere kompliceret at spore strømmen af midler og ii) gør det vanskeligere at opdage enhver mulig brug af betalingstjenester til IP-krænkende aktiviteter.

(13)

I takt med sociale mediers voksende popularitet udvikles der nye strategier, som kan gøre det lettere at misbruge sociale medier til at udføre IP-krænkende aktiviteter. Dette skaber nye udfordringer for udbydere af sociale medier, rettighedshavere og kompetente myndigheder og understreger behovet for en fælles indsats. I denne forbindelse kan fremme af god praksis blandt centrale udbydere af formidlingstjenester bidrage til at støtte en sammenhængende politik mod IP-krænkende aktiviteter.

(14)

Domænenavne er af afgørende betydning i onlinemiljøet, men de kan anvendes til at støtte IP-krænkende aktiviteter online. Dette er tilfældet, når IP-rettigheder misbruges i selve domænets navn (dvs. cybersquatting eller typosquatting), eller når domænenavnet fører til et websted, der understøtter IP-krænkelser. Registreringsdata for domænenavne (WHOIS-data) er afgørende for domænenavnesystemets sikkerhed, stabilitet og modstandsdygtighed. Derfor forpligter direktiv (EU) 2022/2555 medlemsstaterne til at pålægge topdomænenavneadministratorer (TLD) og enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester, at indsamle og vedligeholde nøjagtige og fuldstændige oplysninger om domænenavnsregistrering i en særlig database, der gør det muligt at identificere og kontakte indehaverne af domænenavne. Der skal gives adgang til specifikke domænenavnsregistreringsdata efter lovlige og behørigt begrundede anmodninger fra legitime adgangssøgende. Anmodninger om adgang skal besvares uden unødigt ophold og under alle omstændigheder inden for 72 timer efter modtagelse af anmodninger. I henhold til direktiv (EU) 2022/2555 forstås ved legitime adgangssøgende enhver fysisk eller juridisk person, der fremsætter en anmodning i henhold til EU-retten eller national ret. Nøjagtige og fuldstændige oplysninger om domænenavnsregistrering kan også spille en central rolle i håndhævelsen af IP-rettigheder. Der kan kun pålægges et ansvar for overtrædelser og ethvert relevant tab, hvis en påstået krænkende parts identitet og kontaktoplysninger kan videregives i overensstemmelse med EU-retten og navnlig i overensstemmelse med beskyttelsen af personoplysninger, den grundlæggende ret til privatlivets fred og friheden til at oprette og drive egen virksomhed. Dette berører ikke retten til forsvar under hensyntagen til sagens omstændigheder og de garantier, der er nødvendige for at dække de omkostninger og det tab, som rekvisitus har lidt, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 7, i direktiv 2004/48/EF.

(15)

Overvågning af onlinemarkedet for IP-krænkende aktiviteter kan være en bekostelig og ressourcekrævende opgave for rettighedshaverne. Derfor bør frivillig god praksis såsom det nuværende informations- og varslingssystem for domænenavne for.eu-topdomænet, der drives af European Registry for Internet Domains (»EURid«) og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (»EUIPO«), udbredes. Formålet med dette samarbejde er at fremme bevidstheden for at beskytte EU-varemærkeindehavernes IP-rettigheder og give pålidelige oplysninger om.eu-domænenavne og deres tilgængelighed.

(16)

Samarbejde mellem offentlige og private aktører er afgørende for bekæmpelsen af IP-krænkende aktiviteter. En af de første hindringer for etablering af et samarbejde er det forhold, at der ikke er udpeget et kontaktpunkt til at behandle spørgsmål vedrørende IP-rettigheder og IP-krænkende aktiviteter hverken i en medlemsstat eller på tværs af grænserne. Denne mangel på et kontaktpunkt er til hinder for en hurtig og smidig håndhævelse af IP-rettigheder og påvirker samarbejdet mellem interessenterne. Som fremhævet i svarene på indkaldelsen af feedback kan dette problem imidlertid løses nemt ved at udpege et enkelt kontaktpunkt for IP-håndhævelse.

(17)

Koordineringen og informationsudvekslingen kunne forbedres væsentligt, hvis eksisterende værktøjer såsom ICSMS, Safety Gate og IPEP blev anvendt mere udbredt af de berørte erhvervsdrivende og kompetente myndigheder til at bekæmpe IP-krænkende aktiviteter. IPEP er udviklet af EUIPO og muliggør sikker kommunikation mellem rettighedshavere og kompetente myndigheder, f.eks. ved elektronisk forvaltning af anmodninger om toldmyndighedernes indgriben (application for actions — AFA'er) over for varer, der mistænkes for at krænke IP-rettigheder. Nogle medlemsstater har også udviklet deres egen virksomhedsportal til samme formål. Sådanne værktøjer letter både rettighedshavernes og toldmyndighedernes arbejde ved at give rettighedshaverne adgang til centrale kontaktpunkter vedrørende beskyttelse af IP-rettigheder i alle medlemsstater. EUIPO har lanceret en udvidelse af IPEP-platformen og gjort den tilgængelig for formidlere, i første omgang e-handelsmarkedspladser. Det betyder, at e-handelsmarkedspladser nu let kan kontrollere IP-rettigheder og kommunikere med relevante rettighedshavere, når det er nødvendigt. Hvis dette værktøj skal nå sit fulde potentiale, er det nødvendigt, at rettighedshaverne og de kompetente nationale myndigheder i højere grad tager det til sig.

(18)

Mange markedsovervågningsmyndigheder griber ikke ind, hvis de finder beviser for formodede varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer, f.eks. ved at i) indberette det i ICSMS, ii) samarbejde med rettighedshavere eller kompetente myndigheder gennem IPEP eller iii) sende varslinger om farlige produkter via Safety Gate, som er EU's hurtige varslingssystem for farlige nonfoodprodukter, herunder varemærkeforfalskede varer. Dette resulterer i en forspildt mulighed for at bidrage yderligere til bekæmpelsen af IP-krænkende aktiviteter. Desuden har mange markedsovervågningsmyndigheder ikke beføjelse til at håndhæve IP-rettigheder, selv om de kan spille en central rolle i bekæmpelsen af varemærkeforfalskning (18). Varemærkeforfalskede varer beslaglægges ofte ved grænserne, men kan også opdages i forsyningskæden, f.eks. i forbindelse med kvalitetskontrol. Medlemsstaterne bør derfor fremme markedsovervågningsmyndighedernes rolle i bekæmpelsen af varemærkeforfalskning. For at styrke markedsovervågnings- eller andre håndhævende myndigheders kapacitet kan der efter anmodning fra en medlemsstat ydes teknisk støtte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (19) om oprettelse af et instrument for teknisk støtte.

(19)

EUIPO samarbejder med flere deltagende nationale IP-myndigheder i medlemsstaterne om at skabe en samling af centrale nationale domme om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Siden 2014 har de deltagende kontorer sammen med EF-Sortsmyndigheden været involveret i den systematiske indsamling af centrale håndhævelsesdomme, som er gjort tilgængelige i eSearch Case Law-databasen. Denne samling omfatter centrale domme om alle typer IP-rettigheder fra alle medlemsstater og dækker både civile sager og straffesager. Dommene betragtes som »centrale«, fordi de viser en ny tendens eller udvikling i retspraksis. Straffesager overvåges også inden for rammerne af European Intellectual Property Prosecutors' Network (netværk af europæiske anklagemyndigheder vedrørende intellektuel ejendomsret). Fremme af bevidsthed, regelmæssige bidrag fra IP-kontorer og en bredere anvendelse af sådanne databaser kan i høj grad forbedre IP-håndhævelsen.

(20)

Et fortsat samarbejde mellem EUIPO og EU's håndhævelsesorganer er vigtigt for at strømline indsatsen mod krænkelser af IP-rettigheder. Dette omfatter støtte til samarbejdsbestræbelser såsom den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (»EMPACT«), som er en samarbejdsplatform, der drives af medlemsstaterne med henblik på at identificere, prioritere og imødegå trusler fra organiseret og grov international kriminalitet såsom IP-kriminalitet. Aktører på IP-håndhævelsesområdet bør tilslutte sig denne tværfaglige samarbejdsplatform.

(21)

Procedurer for alternativ tvistbilæggelse (ATB) er et omkostningseffektivt, hurtigere og mere effektivt alternativ til traditionelle retssager, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende tvister og for SMV'er. Adgangen til ATB-procedurer bør derfor udvides til at omfatte alle typer IP-tvister, herunder tvister vedrørende domænenavne.

(22)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (20) og direktiv 2004/48/EF giver rettighedshavere mulighed for at få nedlagt påbud over for udbydere af formidlingstjenester, hvis tjenester bruges af tredjepart til at krænke deres IP-rettigheder. Direktiv 2004/48/EF indeholder også bestemmelser om udstedelse af midlertidige forbud eller foreløbige påbud i sager om krænkelse for at forhindre nært forestående krænkelser. Det bestemmes heri, at de retslige myndigheder, når der er truffet en retsafgørelse, som fastslår en krænkelse af en IP-rettighed, kan udstede et påbud til den krænkende part med henblik på at forhindre fortsat krænkelse. Dynamiske påbud har indtil videre kun været en mulighed i nogle få medlemsstater. Omfanget af og kravene i disse påbud varierer mellem jurisdiktioner, herunder med hensyn til, i hvilket omfang en retsafgørelse kan fastsætte specifikke tekniske foranstaltninger til gennemførelse af påbuddet (21). Det anføres i Kommissionens meddelelse af 29. november 2017 om retningslinjer vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (22), at påbud i nogle tilfælde kan være mindre effektive på grund af ændringer i den genstand, som påbuddet blev udstedt for. Dette kan f.eks. være tilfældet, når spejlwebsteder (mirror sites) forekommer under andre domænenavne og dermed er uberørt af påbuddet. Med forbehold af visse garantier kan dynamiske påbud derfor være en effektiv metode til at forhindre, at en IP-krænkelse fortsætter både online og offline. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (23) bør der, når der udstedes dynamiske påbud, tages hensyn til de grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og informationsfriheden i henhold til artikel 11 og friheden til at oprette og drive egen virksomhed i henhold til chartrets artikel 16.

(23)

IP-krænkende aktiviteter involverer ofte flere jurisdiktioner og dækker forskellige typer formidlingstjenester, både online og offline. I denne forbindelse er det afgørende at lette adgangen til oplysninger — og dele disse oplysninger — mellem alle relevante interessenter i hele IP-håndhævelsescyklussen for at identificere, efterforske og forfølge IP-krænkende aktiviteter, forudsat at en sådan adgang og deling sker i fuld overensstemmelse med EU-retten, herunder beskyttelsen af personoplysninger og retten til privatlivets fred. Artikel 8 i direktiv 2004/48/EF giver allerede ret til information om oprindelsen af og distributionskanalerne for de varer eller tjenesteydelser, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed, i sager, der vedrører IP-krænkende aktiviteter i kommerciel målestok. Denne ret gælder kun i forbindelse med sager om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed i kommerciel målestok og som svar på en velbegrundet og forholdsmæssig afpasset begæring fra rekvirenten. Betydningen af retten til information bør ikke undervurderes. Som Domstolen (24) for nylig påpegede, spiller retten til information en rolle med hensyn til at opretholde retten til effektive retsmidler og i sidste ende sikre den effektive udøvelse af den grundlæggende ejendomsret i henhold til chartrets artikel 17, som omfatter IP-rettigheder.

(24)

Under høringen af interessenter pegede interessenterne imidlertid, at der hersker usikkerhed omkring retten til information, og anmodede om yderligere vejledning om betingelser, typen af oplysninger og forbindelsen til databeskyttelse, hvorunder retten til information kan forbedres mellem rettighedshavere og formidlere.

(25)

I sag C-597/19 fastslog Domstolen, at retten til information i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF til fordel for rettighedsindehaveren udgør en særskilt sag i forhold til traktatbrudsproceduren. Den kan gøres gældende i en særskilt sag, da det ikke altid er muligt at fremsætte en begæring om at få samtlige relevante oplysninger i forbindelse med en sag, der ender med, at det fastslås, at der er sket en krænkelse af en IP-rettighed. Navnlig kan indehaveren af en IP-rettighed først få kendskab til omfanget af krænkelsen af rettigheden efter den endelige afslutning af denne sag (25). Udøvelsen af retten til information fastsat i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF er ikke begrænset til sager med påstand om, at det fastslås, at der er sket en krænkelse af en IP-rettighed. Den begæring om oplysninger, der er omhandlet i direktivets artikel 8, har et andet formål end formålet med et søgsmål med påstand om, at det fastslås, at der er sket en krænkelse af en IP-rettighed. I sag C-628/21 fastslog Domstolen, at hvis denne begæring om oplysninger var underlagt de samme beviskrav som et søgsmål med påstand om, at det fastslås, at der er sket en krænkelse af en IP-rettighed, ville den særskilte procedure, der er indført med direktivets artikel 8, og som udgør en EU-retlig særegenhed, miste en stor del af sin effektive virkning. Der skal derfor sondres mellem formålet med en begæring om udlevering af oplysninger i henhold til artikel 8 i direktiv 2004/48/EF og formålet med et søgsmål med påstand om, at det fastslås, at der er sket en krænkelse af en IP-rettighed.

(26)

Betaling af rimelig erstatning i tilfælde af en retslig konstatering af en krænkelse af en IP-rettighed er et andet centralt element i IP-håndhævelsespolitikken, jf. artikel 13 i direktiv 2004/48/EF. Under høringen af interessenter anførte interessenterne, at erstatningen ofte ikke står i rimeligt forhold til det tab, som rettighedshaveren har lidt. Som fastslået af Domstolen i sag C-99/15 »udgør et ikke-økonomisk tab — såsom en krænkelse af ophavsmanden til et værks omdømme — imidlertid en komponent i det tab, som sidstnævnte reelt har lidt, forudsat at det er godtgjort« (26). Direktiv 2004/48/EF finder anvendelse uanset de midler, der navnlig er fastsat i national lovgivning, for så vidt disse midler er gunstigere for rettighedshaverne. Direktiv 2004/48/EF fastsætter en minimumsstandard for håndhævelsen af IP-rettigheder og forhindrer ikke medlemsstaterne i at fastsætte foranstaltninger, der er mere beskyttende, forudsat at de er i overensstemmelse med EU-retten. Det forhold, at direktiv 2004/48/EF ikke forpligter medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser om erstatning, der har karakter af straf, bør derfor ikke forhindre indførelsen af en sådan foranstaltning på nationalt plan.

(27)

Forordning (EU) nr. 608/2013 giver sammen med de generelle regler i forordning (EU) nr. 952/2013, der i øjeblikket er under revision, toldmyndighederne mulighed for at tilbageholde eller beslaglægge varer, der mistænkes for at krænke IP-rettigheder. Direktiv 2004/48/EF giver andre kompetente myndigheder mulighed for at beslaglægge varer som en foranstaltning til sikring af bevismateriale, og retten kan træffe afgørelse om tilintetgørelse af disse varer som følge af en realitetsafgørelse i sagen. Varer, der tilbageholdes af toldmyndighederne, skal forblive oplagret under hele sagen, hvis ihændehaveren af varerne bestrider tilintetgørelsen, og rettighedshaveren indleder en retssag. Under høringen af interessenter udtrykte rettighedshaverne bekymring over omkostningerne til oplagring og tilintetgørelse af varer, der beslaglægges eller tilbageholdes af toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder. Disse omkostninger er ikke begrænset til oplagring og tilintetgørelse, men omfatter også andre omkostninger i forbindelse med håndtering, verifikation og transport. I nogle tilfælde mener rettighedshaverne, at disse omkostninger er for høje, og at de derfor ikke ønsker at håndhæve deres IP-rettigheder (27).

(28)

Et vigtigt aspekt af tilintetgørelsen af IP-krænkende varer er miljøomkostningerne forbundet med denne tilintetgørelse. Det er vigtigt, at oplagring og tilintetgørelse af IP-krænkende varer sker på en sådan måde, at menneskers sundhed ikke bringes i fare, og at miljøet ikke skades. Miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse af IP-krænkende varer står fortsat højt på dagsordenen for Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret. Desuden har Verdenstoldorganisationen udarbejdet retningslinjer for miljøvenlig bortskaffelse af tilbageholdte IP-krænkende varer. I EU er genanvendelse eller bortskaffelse af IP-krænkende varer, som tilbageholdes af toldmyndighederne, underlagt en afgørelse truffet af toldmyndighederne og afslutning af de dermed forbundne toldformaliteter. De kræver også samtykke fra rettighedshaveren. Der er behov for, at de relevante interessenter gør deres bedste for at sikre en miljømæssigt sikker og forsvarlig bortskaffelse af IP-krænkende varer.

(29)

IP-krænkende aktiviteter er en lukrativ forretning på grund af den høje værdi, der kan være forbundet med IP-rettigheder, og på grund af den relativt lave risiko hvad angår sandsynligheden for at blive opdaget og håndhævelse. Dette kan føre til, at kriminelle organisationer udfører IP-krænkende aktiviteter ud over kriminalitet såsom hvidvaskning af penge, skatteunddragelse, menneskehandel og tvangsarbejde.

(30)

I sag C-655/21 (28) fastslog Domstolen, at medlemsstaterne, når de gennemfører de forpligtelser, der følger af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen), herunder dem, der er pålagt i artikel 61, skal anses for at gennemføre EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, stk. 1. Der er forskelle i medlemsstaterne med hensyn til strafferetlige sanktioner i TRIPS-aftalens artikel 61 for forsætlig varemærkeforfalskning eller piratkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale i kommercielt omfang. Den maksimale fængselsstraf varierer i EU for de alvorligste af disse lovovertrædelser, dvs. de lovovertrædelser, der begås af kriminelle organisationer som defineret i artikel 1 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA (29). Medlemsstaterne opfordres til at revurdere, om de tilgængelige strafferetlige sanktioner for sådanne strafbare handlinger i deres nationale lovgivning er tilstrækkelige til at virke afskrækkende, i overensstemmelse med sanktionsniveauet for forbrydelser af tilsvarende omfang, for at sikre en effektiv håndhævelse og overholdelse af proportionalitetsprincippet under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis, herunder sag C-655/21. De bør også anmodes om at vurdere, om de strafferetlige sanktioner for sådanne strafbare handlinger står i rimeligt forhold til den forvoldte skade, samtidig med at det sikres, at de gældende regler i EU-retten og folkeretten overholdes, herunder for så vidt angår beskyttelsen af alle berørte parters grundlæggende rettigheder.

(31)

Desuden har nogle medlemsstater ikke specialiserede enheder inden for retshåndhævelse eller offentlig retsforfølgning, der har fokus på strafbare handlinger i forbindelse med IP-rettigheder. Dette er til hinder for et effektivt grænseoverskridende samarbejde om håndhævelse og gør det vanskeligt for de kompetente myndigheder at fastholde viden. Anvendelsen af hemmelige efterforskningsmetoder (f.eks. telefonaflytning, opfangelse af data og undercoveroperationer), samtidig med at det sikres, at de gældende EU-regler og folkeretten overholdes, herunder med hensyn til beskyttelse af alle berørte parters grundlæggende rettigheder, kan gøre den grænseoverskridende efterforskning af strafbare handlinger begået af kriminelle organisationer mere effektiv. På samme måde er finansielle efterforskninger, herunder undersøgelser af praksis i onlinereklamebranchen og brugen af kryptovaluta (30), og tilstrækkelig specialisering af kompetente efterforskningsenheder og anklagere af stor betydning. Specialisering af de relevante efterforskningsenheder i medlemsstaterne vil også gøre det lettere at oprette EU-dækkende fokusgrupper med deltagelse af politi, toldmyndigheder og anklagere i samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (»Europol«), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (»OLAF«) og Eurojust. Der bør derfor på det kraftigste tilskyndes til anvendelse af specialiserede efterforskningsenheder med tilstrækkelige ressourcer, samtidig med at det sikres, at de gældende regler i EU-retten og folkeretten overholdes, herunder for så vidt angår beskyttelsen af alle berørte parters grundlæggende rettigheder.

(32)

Nye teknologier i hastig udvikling kan skabe udfordringer og frembyde nye muligheder for at håndhæve IP-rettigheder. AI-systemer såsom systemer til automatiseret indholdsgenkendelse og maskinlæringsalgoritmer kan anvendes til at genkende varemærkeforfalskede eller piratkopierede produkter eller mønstre i forbindelse med markedsføring eller distribution af sådanne produkter og har potentiale til at blive centrale teknologier i bekæmpelsen af IP-krænkende aktiviteter. Erhvervsdrivende opfordres til at udvise forsigtighed, når de anvender AI-systemer, og undgå at indlæse fortrolige oplysninger, knowhow eller forretningshemmeligheder i systemet, da dette potentielt kan være til hinder for, at de kan opnå IP-beskyttelse for sådanne oplysninger på et senere tidspunkt. Det kan være vanskeligt at navigere i de udfordringer og muligheder, som kunstig intelligens indebærer, navnlig for SMV'er. Medlemsstaterne og interessenter i industrien opfordres derfor til at deltage i udarbejdelsen af en omfattende tjekliste, der bør give SMV'er værdifuld indsigt, vejledning og praktiske strategier, fremme innovation, beskytte IP-rettigheder og sikre en ansvarlig indførelse af AI-teknologier i EU's erhvervslandskab.

(33)

Markedet for teknologier til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering er komplekst og i hastig udvikling. Det kan være vanskeligt for rettighedshavere at navigere på dette marked og finde passende tekniske løsninger eller teknologiudbydere. Ikke desto mindre kan ressourcer såsom EUIPO's guide om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering hjælpe rettighedshavere, der er villige til at anvende teknologier til bekæmpelse af varemærkeforfalskning. Distributed ledger-teknologi (herunder, men ikke begrænset til blockchainbaserede teknologier) er velegnet til at øge sporbarheden og gennemsigtigheden i forsyningskæden i overensstemmelse med det digitale produktpas (31), som kan bidrage til at identificere og standse IP-krænkende aktiviteter. Tokeniserede fortegnelser af en vares forsyningskædeforløb registreret på en blockchain er uforanderlige og gennemsigtige og dokumenterer alle produkttransaktioner og -bevægelser, og de kan fremlægges som beviser i overensstemmelse med national procesret.

(34)

Den europæiske infrastruktur for blockchaintjenester (EBSI) består af et offentligt peer to peer-netværk af sammenkoblede knudepunkter, der driver en infrastruktur for blockchainbaserede tjenester. EBSI er udformet på en iterativ måde med fokus på et lille antal specifikke use cases (applikationer), som vil blive udvidet over tid. I sidste ende vil private virksomheder og organisationer kunne tilslutte sig og anvende EBSI som en tjeneste.

(35)

EUIPO's European Product and Logistic Service Authenticator (»EBSI-ELSA«) er et pilotprogram for et blockchainbaseret system, der vil sammenkoble alle interesserede parter og deres systemer for at sikre produktets ægthed gennem hele forsyningskæden og i sidste ende derefter. Når varer forbindes til Blockathon-infrastrukturen, skabes der en digital tvilling, som lagrer de oplysninger, der beviser deres ægthed. Dette vil give interessenterne mulighed for at overføre en vare parallelt med dens virtuelle ækvivalent, og sidstnævnte forsynes med en uforanderlig digital signatur fra varemærkeindehaveren. Systemet giver også mulighed for at dele digitale oplysninger med involverede parter i logistikkæden, herunder formidlere og kompetente myndigheder.

(36)

I den nylige meddelelse om Web 4.0 og virtuelle verdener (32) fastlægges EU's strategi for Web 4.0, en banebrydende teknologisk omstilling hen imod en verden, hvor alt er gnidningsløst forbundet. I takt med udviklingen af virtuelle verdener forventes der at opstå nye udfordringer i forbindelse med IP-håndhævelse og identifikation af påståede krænkende parter, f.eks. i forbindelse med håndhævelse af IP-rettigheder forbundet med et ikkefungibelt token (»NFT«). Disse udfordringer vil kræve yderligere overvågning og en dialog med interessenterne.

(37)

Et NFT er et digitalt aktiv, der repræsenterer den unikke karakter og ægtheden af en specifik digital genstand eller specifikt digitalt indhold baseret på blockchain-teknologi. Hvert NFT har en unik kryptografisk identifikator, der adskiller det fra andre, hvilket gør det knapt og verificerbart. NFT'er kan bl.a. gøre det muligt for produktudviklere at tokenisere og sælge deres (digitale eller fysiske) frembringelser, samtidig med at køberne får bevis for genstandens unikke karakter, og at handle med eller fremvise disse aktiver på onlineplatforme på en sikker og decentraliseret måde. Ejerskab af et NFT svarer imidlertid ikke til ejendomsretten til det underliggende aktiv, der er indeholdt i eller henvises til i NFT'et. Selv om ejerne af et NFT generelt giver ejeren eneret til selve NFT'et (hvilket giver ret til at overføre, sælge eller vise den tokeniserede repræsentation af aktivet), giver det ikke nødvendigvis rettigheder over det oprindelige fysiske eller digitale aktiv, da disse fortsat er særskilte juridiske begreber.

(38)

Den 1. januar 2021 lancerede Kommissionen og EUIPO SMV-fonden (33), som tilbyder finansiel støtte til SMV'er, der er berørt af covid-19 og Ruslands angrebskrig mod Ukraine, med det formål at hjælpe SMV'er med at forvalte deres IP-porteføljer. I 2024 refunderer SMV-fonden også omkostningerne forbundet med den indledende rådgivning fra en IP-Scan-håndhævelsesekspert (34) udpeget af en national IP-myndighed (IP Scan-håndhævelsesvoucher) for at hjælpe SMV'er yderligere med at håndhæve deres IP-rettigheder. Denne rådgivning eller vejledning omfatter anbefalede foranstaltninger til at imødegå eksisterende IP-krænkelser og forebygge potentielle fremtidige krænkelser. IP Scan-håndhævelsesvoucheren omfatter ikke formelle håndhævelsesaktiviteter såsom udarbejdelse af påbudsskrivelser eller indledning af retssager. Med dette supplerende værktøj får SMV'er rådgivning eller vejledning: i) når en SMV bliver opmærksom på en tredjeparts krænkelse af virksomhedens IP-rettigheder, ii) når en SMV risikerer at blive anklaget af en tredjepart for angiveligt at krænke tredjepartens IP-aktiver eller iii) når SMV'en skal træffe forebyggende foranstaltninger vedrørende IP-håndhævelse

(39)

I takt med at den globale økonomi er blevet stadig mere digitaliseret, er risikoen for ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) vokset gennem cyberangreb. Sådanne cyberangreb omfatter økonomisk aktivitet med henblik på erhvervelse af forretningshemmeligheder, som senere kan være berettiget til IP-beskyttelse. SMV'er er mere udsatte for cyberangreb end større virksomheder på grund af deres manglende kendskab til cybersikkerhed og deres cybersikkerhedsforanstaltningers utilstrækkelige robusthed. Cyberangreb giver også SMV'er alvorlige økonomiske tab og underminerer deres overordnede konkurrenceevne. Som bebudet i handlingsplanen for intellektuel ejendomsret fra 2020 er Kommissionen i færd med at udarbejde en oplysningsværktøjskasse til SMV'er for at hjælpe dem med at forebygge eller reagere på cyberangreb mod forretningshemmeligheder.

(40)

De fleste europæiske borgere siger, at de har en god forståelse af begrebet IP-rettigheder, og et endnu større flertal (93 %) mener, at det er vigtigt at beskytte IP-rettigheder. Der er også udbredt bevidsthed i den europæiske offentlighed om de negative virkninger af varemærkeforfalskning, idet et stort flertal (ca. 80 %) af europæerne mener, at IP-krænkende aktiviteter: i) fremmer uetisk adfærd og kriminelle organisationer, ii) påvirker virksomheder og truer beskæftigelsen og iii) udgør en trussel mod sundheden, sikkerheden og miljøet. På trods heraf har mere end en fjerdedel af unge europæere (i alderen 15-24 år) bevidst købt mindst ét varemærkeforfalsket produkt online (35), hvilket viser, at der er behov for målrettede tiltag for at bremse denne tendens og for yderligere at øge indsamlingen af dokumentation og bevidstheden om sundheds- og sikkerhedsrisiciene ved køb af varemærkeforfalskede produkter. I denne forbindelse har EUIPO oprettet et netværk af eksperter fra medlemsstaternes undervisningsministerier og repræsentanter for nationale IP-kontorer med det formål at samle de relevante beslutningstagere og formulere en fælles tilgang til intellektuel ejendomsret inden for uddannelse. Et af de mest synlige resultater af dette netværk er projektet »Ideas Powered @ School«, som producerer og indsamler IP-undervisningsmateriale.

(41)

Hvis kompetente myndigheder såsom toldmyndigheder, politi og anklagemyndigheder skal fungere effektivt, skal de have det nødvendige indgående kendskab til IP-beskyttelse og -håndhævelse og altid være ajour med de seneste tendenser og udviklingen inden for digitale teknologier på dette område. I denne forbindelse har EUIPO og EU's Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (»Cepol«) allerede oprettet et virtuelt uddannelsescenter for IP-rettigheder for toldmyndigheder, politimyndigheder, anklagemyndigheder og markedsovervågningsmyndigheder. EUIPO og Cepol har også udarbejdet skræddersyede uddannelsesressourcer og -materialer til disse grupper. Desuden kan der efter anmodning fra en medlemsstat ydes teknisk bistand til kompetente nationale myndigheder i henhold til forordning (EU) 2021/240.

(42)

Handelen med forfalskede lægemidler i EU er vokset i de seneste år (36), og lægemidler var den syvende mest beslaglagte produktkategori ved EU's ydre grænser i 2020. Forfalskede lægemidler markedsføres også bredt og udbydes til salg online. De indeholder ofte giftige ingredienser, ingredienser af dårlig kvalitet eller ingredienser med forkert dosering, og de betragtes derfor også som forfalskede lægemidler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (37). Forbrugerne skal have hjælp til at finde frem til websteder, der sælger forfalskede lægemidler online. Selv om der i direktiv 2001/83/EF siden 2011 er fastsat regler om et fælles logo, der gør det muligt for forbrugerne at identificere lovlige onlineapoteker, er forbrugernes bevidsthed fortsat meget lav på dette område.

(43)

Kommissionens rapport om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande (38) har til formål at informere rettighedshavere, navnlig SMV'er, om potentielle risici for deres IP-rettigheder i forbindelse med forretningsaktiviteter i visse tredjelande. Den har således til formål at gøre det muligt for rettighedshavere at udforme forretningsstrategier og operationer for at beskytte værdien af deres immaterielle aktiver såsom intellektuel ejendom. Kommissionen har oprettet IP-helpdeske for SMV'er i Kina, Latinamerika, Sydøstasien, Indien og Afrika for at bistå EU-virksomheder, der søger at beskytte og håndhæve deres IP-rettigheder i disse regioner. Disse tjenester hjælper EU's erhvervsdrivende med at gøre sig bekendt med de retlige rammer, inden de påbegynder en erhvervsaktivitet i disse regioner.

(44)

Kommissionens observationsliste over varemærkeforfalskning og piratkopiering, der ajourføres jævnligt, indeholder eksempler på anmeldte markedspladser eller tjenesteudbydere, hvis operatører eller ejere er beliggende uden for EU og angiveligt beskæftiger sig med, fremmer eller drager fordel af varemærkeforfalskning og piratkopiering. Formålet med denne observationsliste er at tilskynde operatører og ejere samt de kompetente nationale myndigheder og regeringer til at gennemføre passende aktioner og træffe passende foranstaltninger til at reducere tilgængeligheden af IP-krænkende varer eller tjenesteydelser på disse markeder. Observationslisten har også til formål at øge forbrugernes bevidsthed om de miljømæssige, produktsikkerhedsmæssige og andre risici ved køb fra potentielt problematiske markedspladser. Observationslisten er udarbejdet i samarbejde med Europol og EUIPO, hvis ekspertise, navnlig på sociale medier og onlineplatforme, bidrager til en mere dybdegående analyse af tendenser og udfordringer inden for piratkopiering og varemærkeforfalskning på tredjelandes onlinetjenester og af de foranstaltninger, der er truffet.

(45)

Væksten i antallet af frizoner uden for EU kan lette salget af formodede varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, fordi frizoner: i) indrømmer fritagelse for told og afgifter; ii) har enklere administrative procedurer og iii) tillader toldfri import af råmaterialer, maskiner, dele og udstyr. Nogle økonomiske aktører kan drage fordel af den formodede utilstrækkelige overvågning, utilstrækkelig kontrol og mangel på gennemsigtighed i frizoner til at udføre IP-krænkende aktiviteter. For at forbedre situationen vedtog Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i 2019 sin henstilling om bekæmpelse af ulovlig handel: øget gennemsigtighed i frizoner. Henstillingen omfatter et bilag vedrørende en adfærdskodeks for rene frizoner med henstillinger til frizone-operatører om, hvordan tilgængeligheden af ulovlige varer i deres frizoner kan reduceres. OECD's henstilling blev efterfølgende godkendt ved en rådsafgørelse (39). Det er i både EU-rettighedshaveres og forbrugeres interesse, at frizone-operatører i EU: i) overholder adfærdskodeksen for rene frizoner, ii) forbedrer gennemsigtigheden i deres frizoner og dermed iii) bidrager til at reducere tilgængeligheden af varer, der mistænkes for at krænke IP-rettigheder, i deres frizoner.

(46)

Det er afgørende, at medlemsstaterne og interessenterne udveksler relevante oplysninger om opfølgningen på denne henstilling og dens gennemførelse. EUIPO, der spiller en central rolle i EU's bestræbelser på at bekæmpe varemærkeforfalskning og styrke håndhævelsen af IP-rettigheder, bør støtte udbredelsen, gennemførelsen og overvågningen af denne henstilling. EUIPO bør med sin brede ekspertise og sit netværk af repræsentanter for den offentlige og private sektor tilskyndes til at hjælpe med at indsamle oplysninger, overvåge god praksis og samarbejde med sit netværk for at øge det grænseoverskridende håndhævelsessamarbejde mellem alle berørte interessenter. Da alternativ tvistbilæggelse er en enkel, hurtig og billig udenretslig løsning på IP-tvister, er det nødvendigt at udvide og fremme anvendelsen heraf. EUIPO's mæglingscenter kan udføre sådanne opgaver effektivt.

(47)

For at sikre, at den grundlæggende ret til beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af personoplysninger overholdes, bør behandlingen af personoplysninger som led i foranstaltninger, der træffes i medfør af denne henstilling, være i fuld overensstemmelse med reglerne for databeskyttelse. Den bør navnlig være i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (40) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (41) og bør overvåges af de kompetente tilsynsmyndigheder.

(48)

Denne henstilling overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i chartret. Henstillingen tilstræber navnlig at sikre, at chartrets artikel 8, 11, 16, 17, 47 og 49 overholdes fuldt ud.

(49)

På grund af komplementariteten mellem denne henstilling, forordning (EU) 2022/2065 og henstilling (EU) 2023/1018 bør virkningerne af denne henstilling vurderes under behørig hensyntagen til EUIPO's resultater senest tre år efter vedtagelsen af denne henstilling ––